Reklamer allevegne!

Reklamer har sneget sig ind overalt i vores og børnenes liv, og vi bliver op­mærk­somhedsforstyrrede og deprimerede af ustandseligt at blive de­graderet til kun­der i stedet for oplyste borgere.

Politiken net, 7.12.24 – Nedværdigende nyhedsforside, hvis man gerne vil tages alvor­ligt. Men ikke engang betalende abonnenter slipper.

Det er, som om alle de smarte og velbetalte reklamefolk tænker, går den, så går den. Og så har vi pludseligt påtrængende og temmelig ånds­svage reklamer på mobilen, på det nye tv hjemme i stuen og på de seri­øse nyhedssider.

Selv ’Politiken’, hvor vi betaler knap 8000 kr. pr. år i abon­nement for en papiravis, der er den tyndeste nogensinde, ad­gang til en e-avis, hvor vi skal bladre hen over utallige helsides­annoncer og annon­ce­tillæg – ofte for de samme ting, Kosta Boda, Lomax, ipnordic, Albatros rejser – får che­fer og med­arbejdere rabat? – Og netudgaven, hvor ag­gressivt blinkende teg­nefilms­kyllinger og nødstedte dyr i denne tid kæmper om vores opmærksomhed og penge.

Politiken papir- og e-avis, 9.12.24

Det redaktionelle stof i ’Politiken’ er skåret ned til nogle få artikelserier, selv­op­taget klummeskrivning, en række Reuter- og Ritzautelegrammer, dameblads­pjank og unge mennesker, såkaldte ‘debattører’, der jamrer over småting på debatsiderne. Bag­siden er overtaget af selvreklame, van­ske­ligt aflæselige tegninger og er nu komplet renset for menings­fuld tekst:

Politiken papir- og e-avis, 1. sektions bagside, 9.12.24

De seneste år har Politiken i øvrigt givet helt op og bringer påfaldende mange halve og hele tomme sider i papir- og e-udgaven:

I H.C. Andersens fædreland: De har jo ingenting på! – Til grin for egne penge ganske som i ‘Kejserens nye klæder’. Politiken papir- og e-avis, 16.12.24

Avisers betalende abonnenter har krav på en vis portion hjemme­lavet og relevant redaktio­nelt stof. Og de skal kunne læse nyheder på nettet uden at blive forstyrret af dominerende, kulørte og blinkende reklamer.

TV2’s nyheder på nettet, 19.12.24

Vi risikerer amerikanske tilstande, hvis vi ikke passer på de etablerede medier, skriver TV2 og drukner deres nyhedsside i overdimensioneret reklame for en amerikansk børnefilm …

Hverken BBC, CNN eller andre seriøse britiske og amerikanske nyheds­medier kunne drømme om at udsætte deres læsere for så meget blinkende skrald.

Nordjyske forside på nettet, 13.12.24

DR – Danmarks Radios hjemmeside er det eneste sted, hvor man kan læse danske ny­heder i fred uden sindssygt pågående og distraherende reklameaktivitet alle vegne rundt om og midt i tek­sten.

For nogle år siden oplevede jeg med ét, at forsidefotoet af børne­børnene – man er vel blevet forfremmet til bedstemor – på mobiltelefonen var skiftet ud med reklamer for Booking.com:

Screenshot af forsiden på min gamle telefon, hvor en app pludselig havde kree­ret re­kla­mer og lagt dem på min forside! Den vekslede mellem fire forskellige bille­der.

Det var så voldsom en invadering af mit privatliv, at jeg skrev og truede dem med al­verdens ulykker, hvis de ikke stoppede den grænseoverskridende praksis med det samme. Efter i et årti at have booket alle vores hotelværelser og feriehuse igen­nem firmaet, slettede vi selvfølgelig ap­pen og har aldrig benyttet dem til noget som helst igen. Vi skif­tede i øv­rigt også hur­tigt mobiltele­foner.

Men så her i efteråret 2024 kom der reklamer på mit tv! På mit bekostelige, private tv hjemme i stuen!

Reklamer for KLM på et helt nyt LG-tv, købt i Bilka, selvafhentet og ophængt hjemme i vores private om­gi­velser …

Det tog mig en eftermiddag at finde en vejledning på nettet og fra­vælge re­kla­mer på mit tv, for vejen dertil var virkelig godt gemt og udspeku­leret, men det lod sig gøre.*

Hvornår kommer der reklamer på badeværelsesspejlet? På kaffemaskinen? På lamperne? – Mange af os går i forvejen rundt som bøvede reklamesøjler for såkaldte ‘mærkevarer’, dvs. tøj, sko, tasker, solbriller med synlige fabrikantnavne på forsiden, men det er heldigvis let at vælge fra.

Jeg bliver så rasende – Vi forulempes igen og igen, og hvis vi ikke siger stop, så ender det med, at vi kommer til at leve hele livet omgivet af dø­vende og fordummende reklamer i hjemmene, på nettet, i byerne, i offentlig transport, i bi­ler, i bøger og aviser, i skoler, på arbejdspladser osv.

Nå, gør vi det allerede?

* https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showfull&id=1727257116

Se evt.: https://blog.loneandrup.dk/2019/06/19/reklamer-lige-ned-i-lommen-392/

Opmærksomhed

Igen igen er der debat om børns brug af skærme … I skolen, i hjemmet, på tur, altid er de på de tidsrøvende elektroniske medier, for det er en del af det sociale fælles­skab, når man er ung i dag.

Det synes jo indlysende, at voksne må prøve at sætte rammer for det futile tidsfor­brug og lære børn og unge, at det er ok at kede sig, at være alene, at læse en bog eller en avis, at konversere andre mennesker, at finde på en leg, et spil, at tænke, kort sagt, at være til stede i nuet, alene eller sammen med andre.

Men hvem skal rette på de voksne?

I dag kan man snakke med sine venner, sende dem en flod af sms’er, købe ind, se film og se­rier, lytte til podcasts, krimier, nyheder, tjekke sociale medier, Aula eller arbejdsmails, ordne tidsbestillinger, aftaler, ajourføre huskesedler, lægge en rute, holde øje med, hvor andre er henne, og meget, meget mere, alt sam­men mens man er på farten. Kun de færreste afsætter en time morgen eller aften til det, men klarer det hele, lige når impulsen, sms’en eller opringnin­gen, bip-lyden, kedsomheden eller behovet mel­der sig.

I bussen sidder en ung mor over for sin ca. femårige datter, og de siger ikke et ord til hinan­den på hele turen. Moderen sidder med næsen i sin mobil, datteren kigger ud ad vinduet, og hun mister her en lejlighed til at skabe bånd til sin mor, til at høre og tale dansk og til at lære om det, de kører forbi.

Ved udgangen står en ung mand og spærrer alt for alle andre med sine brede skuldre, mens han højlydt diskuterer med nogen i sin mobiltelefon og har mistet for­nemmelsen af tid og sted, og hvad der sømmer sig, når man befinder sig i det offentlige rum. Jeg forsøger at sige, at jeg skal af. Bag mig står to-tre andre, der også skal af her, og til sidst må jeg tage ham om skuld­rene og blidt forsøge at fjerne ham fra rejsekortmaskinen og døren.

På fortovet går en ung mor med AirPods i ørerne og er fjern i ansigtet, mens hun skubber en klap­vogn med en ca. toårig, som er anbragt, så han ikke kan se sin mor, men kun kan kigge fremad, lige ind i folks lår og bagdele. – Heller ikke han får lært sit moders­mål ved denne lej­lighed, og han får heller ikke et beroligende smil eller ord, hvis han ser noget, der bekymrer ham. Han er an­bragt i et isoleret, fremadvendt rum, hvor han ikke kan forstyrre sin mors vig­tige lytteoplevelse.

En far i supermarkedet har sin baby i en sele og konen eller kæresten i mobilen, så han kan modtage direktiver, mens han fylder indkøbsvog­nen. Baby dingler akavet med ryggen til far, og i stedet for tryghed ved fars kropsvarme, hæn­ger den lille forsvars­løst udsat for de mange indtryk, larm og an­dre mennesker, som fars færden fører dem ind i.

På cykelstien kommer en anden far susende på én af de der smarte, elektriske vare­cyk­ler, hvor man putter to-tre børn ned i en lukket kasse, så man selv kan sidde og snakke i mobil i fred, mens man fragter dem som postpakker el­ler købmandsvarer hen til in­stitutionen og tilbage igen.

I et lille skovstykke går en ung dame med to hunde i snor. Hundene trækker og snuser og er ved at vælte alt og alle i deres ivrighed efter at fornemme verden på deres korte luftetur. Men deres ejer er opslugt af lyden, musik, tale, historier, i sit smarte, orange headset, hun styrer dem ikke, deler ikke deres begejstring og er tabt for alle kontaktforsøg.

I busskuret står en ung mand og taler med sig selv. Han slår ud med armene og rå­ber vredt … Før i tiden ville vi have ringet efter den blå vogn*, hvis vi så nogen stå og tale opbragt med sig selv. I mobiltelefonalderen er det dog et helt almindeligt syn, og in­gen løfter et øjenbryn af den grund. Alle opfører sig som galninge.

Hjemme gør mor rent og vasker tøj, mens hun lytter til en krimi.

Far slår græsset eller vasker bil og lytter til sportsnyhederne.

Ungerne sidder med hvert deres apparat, PlayStation, mobil og tv-skærm. – Midt på dagen.

De elektroniske medier er virkelig smarte, også jeg bruger dem meget. Men jeg vok­sede op i en anden tid, så jeg kan godt lægge dem til side uden at gå i panik, når jeg færdes i det of­fentlige rum, når jeg er sammen med andre mennesker, når jeg skal koncentrere mig om no­get, eller når jeg bare vil nyde foråret, fuglene og stilheden.

* for unge, der måske ikke kender begrebet:

den blå vogn

blåmalet vogn som sindssyge personer blev hentet i

De har lige været her med den blå vogn og hentet ham. Findsen, den magre gymna­stiklærer HeHøjl89

https://ord­net.dk/ddo/ordbog?subentry_id=59012184&query=den+bl%C3%A5+vogn

Droneoverflyvning

I går, 2. pinsedag, ca. ti minutter i et, gik vi og arbejdede i vores have i det smukke majvejr, da en lyd som af en stor sværm metalliske insekter fik os til at kigge op. I lav højde blev vi overfløjet af en metalskinnende drone, vel på størrelse med en øl­kasse. Den kom fra syd og forsvandt kort efter mod nordøst.

Vores have er meget privat: Vi er omgivet af høj hæk og hegn hele vejen rundt, så indkig er normalt umuligt, og vi plejer at kunne færdes i haven helt uden nysger­rige blikke.

Dronen skræmte mig en smule; man ved ikke, om det er russere, kinesere, en uti­digt nysger­rig nabo eller en dum drengestreg. Men man kigger ikke ind i folks pri­vate haver uden at være inviteret.

Og man flyver slet ikke sin drone hen over andre mennesker og deres grund, overvåger og fotograferer dem, hvis man ikke udtrykkeligt har fået lov.

Jeg kunne have ligget og taget solbad, børnebørnene kunne have pjasket halv­nøgne i sop­pebassinet, eller vi kunne have foretaget os andre ting, som ikke rager uvedkommende.

Det er forbudt at gå ind til andre mennesker uden deres tilladelse, og man må heller ikke stå og kigge igennem vinduer, låger og hække eller klatre over hegn – sådan en adfærd er der lidet flat­terende navne for og love imod.

Hvorfor tror folk så, at det er OK, hvis det er teknologisk luren, udspionering og vindueskiggeri?

Vi er i forvejen udsatte, vores privatliv er truet af computere, Google, sociale me­dier og smartphones mv., men når det gælder droner, er bestemmelserne ifølge trafik­styrelsens drone­regler klare:

https://www.droneregler.dk/overblik-over-dronereglerne:

(Min fremhævelse af punkt 7 og 10)

‘Overblik over reglerne

  • Læs dronens brugermanual
  • Tegn en droneforsikring
  • Tag det korrekte dronecertifikat
  • Max. højde: 120 meter over jordniveau
  • Hold sikkerhedsafstand på 1:1 af flyvehøjden (50 m højde=50 m af­stand)
  • Flyv aldrig udenfor synsvidde
  • Flyv ikke over mennesker eller forsamlinger af menne­sker
  • Orienter dig om, hvor du må flyve og ikke må flyve på www.dronezoner.dk
  • Flyv ikke over offentlige veje, hvor hastighedsgrænsen er over 70 km/t.
  • Du skal have lov til at flyve over folks private grund, hvis den er omkranset af hegn, hæk og mur
  • Hvis der ikke er hegn, hæk eller mur, må du ikke flyve tæt­tere på bygninger end 2,5 meter’

Og Bolius, d. 7. oktober 2022:

Så jeg ringede med det samme og anmeldte overflyvningen til politiet.