der ikke er udtryk for ægte hengivenhed, kendskab til modtageren og et oprigtigt ønske om at glæde, er blot en pligtaflevering. Som en æske chokolade fra chefen, en buket blomster fra banken på den velhavende kundes runde fødselsdag, en flaske rødvin fra svogerskabet til jul.
Og så begynder modtageren at kigge på prisen, for så bliver tal, penge, den eneste målestok for forholdet mellem giver og modtager, og så er det ikke længere et rigtigt forhold, men en forretningsmæssig transaktion.
Hvis jeg godt kan lide dig, gider jeg også finde ud af, hvad du ønsker dig, hvad du mangler, og hvad jeg har lyst til at give dig. – Og jeg modtager ikke bestillingssedler, hvis jeg ikke har bedt om det.
Måske skulle vi rige overflodsdanskere afskaffe gaver blandt voksne og kun give børnene – men ikke for meget – og i øvrigt dele ud til dem, der virkelig trænger: flygtninge, hjemløse, syge, gamle, fattiggjorte enlige mødre m.m., for det er staten jo holdt op med at gøre. – Man kan undre sig over, hvad de så bruger alle vores skattepenge på?
Glædelig jul!