Fucking alting

En ung far bliver spurgt, om øremærket barsel er en god idé, og han svarer med et kraftigt engelsk bandeord, som avisen, Politiken, ungdommeligt kækt fremhæver i overskriften. (Pol. 14.6. 2018)

Var det nu nødvendigt? – Er vores sprogbrug nu så fattig, at vi ikke længere kan kommunikere uden importerede kraftudtryk?

Ordene er tankens byggesten. Uden et righoldigt ordforråd kan vi ikke tænke nuanceret, og vi kan ikke meddele os til andre med præcision.

Vi kan da kun opfatte og formidle verden i sort-hvide termer, i absolutter, som i ond-god, fuck eller jubiii.

En således begrænset omverdensforståelse resulterer i dumhed, uvidenhed, fake news, fremmedfrygt, generaliseret angst og skræmmende uvidende politikere og præsidenter.

1,1 milliard fejl

Jeg har nået en alder, hvor jeg sidder og råber ad nyhedsværterne, når de bruger for mange floskler og begår sprogfejl.

Når de siger ’i forhold til’, ’danne ramme om’ og ’fokus på’, når de ikke kan skelne mellem ’sin’ og ’hans’, mellem ’ligge’ og ’lægge’, når de kun kan anvende nutidsformer af verberne, og når de bruger talemåder og biord i flæng uden hensyn til sprogets tradition. – Og så har jeg slet ikke nævnt alle de dårligt fordanskede, engelske udtryk, som florerer og gør dansk fattigere. – Jeg har tidligere skrevet om dette med mange eksempler og påpeget, hvordan vores uddannelsessystem er under sammenbrud pga. uvidenhed, sjusk og overbærenhed med sjusk.

I alle andre lande regnes sprogfejl for at være alvorlige. Man gør meget ud af undervisning og korrektur, før skrift kommer ud til andre. En hel virksomhed kan få et dårligt ry på grund af en stavefejl.

I Danmark er det i disse år ikke spor flovt at begå sprogfejl, det er nærmest lidt sejt, et tegn på afslappet stil, hvorimod det regnes for yderst pinligt at påpege dem. – Jeg er helt holdt op med at købe danske bøger, læser næsten alt på engelsk, for danske forlæggere kan ikke ofre en sprogkyndig korrekturlæser, men tager gerne mange hundrede kroner for en omgang amatøragtigt bavl. Og anmelderne i de store dagblade fanger ikke disse misfostre; som næsten alle andre har de resigneret. Man vænner sig til dårligt sprog, som man vænner sig til dårlig luft.

Ikke desto mindre vil jeg fremture:

Det nyeste skred i talesproget er talangivelsen million og milliard. I flertal millioner og milliarder. Det er blevet almindeligt ved angivelser af tal under to millioner eller to milliarder at sige fx 1, 2 millioner eller 1,6 milliarder, hvilket er unøjagtigt, for der er kun en enkelt. Vi skal op over to for at kunne bruge flertalsformen. Ligeledes har mængdeangivelsen normalt lagt sig til det sidste tal, således at fx 2 ½ million ikke blev til 2 ½ millioner, fordi en halv er ental. Sådan lærte vi det førhen, og det er naturligvis en petitesse, men hvis vi ikke kender sprogets faste former, ikke kan skelne mellem en hel og en halv, en eller to, så glider kommunikationen og skaber misforståelser, som i værste fald kan få alvorlige følger, fx i videnskabelig, juridisk eller teknisk sprogbrug, hvor nuancer er vigtige.

At man nu også skriver en-komma-et-eller-andet milliarder kroner i en stor avis, Politiken d. 5. 5. -17, er tegn på et større skred, uden tvivl en påvirkning fra engelsk, som alle danskere jo, i modsætning til dansk, er virkelig gode til.

Vi har forsømt at lære vore børn sproget. Vi har mistet to-tre generationer sprogligt ved at nedsætte kravene til både lærere og elever, plus til alle dem, der bruger sprog i det offentlige rum, herunder i høj grad journalister og forfattere.

Min veninde, læreren, fortæller, at hendes unge skoleleder sender sprogligt fejlbehæftede og ubehjælpsomme meddelelser ud til skolens forældre. Han kan hverken stave eller sætte komma, og som sine elever løber han sur i gængse talemåder, verbets bøjninger og alle biordene. En ældre lærer, der forsøgte at få lov til at rette meddelelserne, inden de kom uden for skolen, blev mobbet ud af lærerkollegiet.

– Ville du sætte dit barn i en folkeskole, hvor skolelederen ikke beherskede sproget? – Og hvor alle tilsyneladende var ligeglade? – Jeg ville ikke. Et godt sprog viser, at en person er kompetent. Sprogbeherskelse giver indtryk af dannelse og omhu og letter vejen til gode uddannelser og omgangen med andre mennesker.

Mens vi har travlt med at kanonisere ’danske værdier’, heriblandt sproget, så sælger vi – af uvidenhed, af udannethed, af dumhed – ud af arvesølvet i fuld offentlighed. Giver køb. Både på de danske tv-kanaler og i store aviser med – må man formode – uddannede journalister.

Vi er ved at miste evnen til at tale sammen, og til at forstå hinanden og de finere nuancer i sproget, hvilket hurtigt kunne vise sig at medføre større tab end de rent sproglige.

Sproget er grundlaget for tænkning; sprogfattige kan ikke tænke stringent.

Hvem har interesse i at skære ned på uddannelser og krav og fordumme lærere og elever, så befolkningen ikke engang kan skelne mellem ental og flertal?

Undersættelser og andre sproglige inkompetencer

Der var plads til et helt sportsmandskab mellem to rivaler. Tænk engang – Et helt mandskab! Normalt oversætter vi det engelske udtryk ’sportsmanship’ med det gode danske ord ’sportsånd’. (Politiken, 28.5.15, side 2)

I 1960’erne, da jeg var en 10 – 12 år gammel, fik jeg til jul en lille bog med engelske undersættelser. Det var fx denne gamle traver: ’He went peaceful and silent round the corner’ – som var undersat til: ’Han vadede pissefuld og sidelæns rundt i kornet’, og vi læste højt for hinanden i de stille juledage og fandt det hysterisk morsomt.

I dag behøver man ikke købe bøger, for undersættelserne florerer lystigt alle vegne, selv på Politikens forside d. 2.11.15, hvor Nationalmuseet dropper særudstillinger for at ’møde besparelser’. – Hvor mon de skal møde dem? På torvet?

På dansk kunne man i mange år være ‘succesrig’, men nu er alle efter engelsk forbillede blevet ‘succesfulde’.

At ’lukke aftaler’ er også blevet normalt dansk for at ’indgå aftaler’, men i min tid ville det have betydet, at man smækkede sagsmappen i og afbrød forhandlingerne.

Det er også blevet helt almindeligt at ‘sætte foden ned’ i den engelske betydning, og forvirringen mellem ‘hans’ og ‘sin’ er formentlig også sprogbrug overtaget direkte fra engelsk: ‘He took his book and went’ – bliver uden videre til ‘Han tog hans bog og gik’. Men på dansk har vi den sproglige finesse, at vi kan skelne mellem hans egen bog = ‘sin’ eller en andens bog ‘hans’ eller ‘hendes’ – eller sågar ‘dens’, hvis der skulle være tale om fx en hund.

For under ti år siden kunne skuespillere og lejlighedsvist også andre, spille en rolle eller være i en rolle, hvorimod en karakter var noget, man fik i skolen, eller et karaktertræk – et personlighedstræk, man kunne have eller ikke have, som i udtrykket ‘at have en skidt karakter’.

Alle mennesker siger og skriver ‘sømløs’, en besynderlig undersættelse af det engelske ‘seamless’, når de i virkeligheden mener gnidningsfri, umærkelig. Hvorfor er dette uden søm? tænker man. Er det banket sammen med fer og not?

Når vi ser engelsksprogede tv-programmer med danske undertekster, er der ikke grænser for antallet af ’tegne rum’ – drawing rooms – og ’sviger brødre’ – brother in laws, der optræder i almindelige hjem og familier.

Og i ellers velredigerede, store aviser, så som fx Politiken og Jyllandsposten, florerer begrebet ‘identiske tvillinger’ både på papir og på nettet. Hvor blev alle de danske enæggede tvillinger af?

For vi gamle, der lærte dansk i skolen, er disse daglige, halvengelske undersættelser ikke morsomme, for vi standser læsningen for at fundere over, hvad journalisten eller oversætteren mon kan have ment. Først, når vi er kommet i tanke om det engelske udtryk, kan vi – lettere irriteret – oversætte tilbage og gå videre i teksten, hvis vi da ikke afskriver skribenten som uduelig og ikke værd at spilde mere tid på.

Det er den vej, det går, det erkender og accepterer jeg:

Dansk bliver uvægerligt en udtryksfattigere afart af engelsk, og selv seriøse journalister og forfattere ofrer kommunikationen for at imponere rakket ved at demonstrere, at de skam har været udenlands og lige som onkel Hans, netop hjemvendt efter 40 år i Amerika, ikke kan huske, hvad man nu siger på dansk.

Men efterhånden som det danske sprog radbrækkes ind i en form for primitivt og dårligt engelsk, vil de mange engelskkyndige læsere foretrække at gå direkte til de fornemt redigerede – og omhyggeligt korrekturlæste – engelske nyhedsmedier, hvilket bliver døden for danske medier såvel som dansk sprog.

Det er desværre ikke kun engelsk indflydelse, der gør moderne talt og læst dansk til en pinefuld oplevelse; mange sprogbrugere, selv professionelle og angiveligt veluddannede, roder rundt i præpositioner, udtryk, ordenes hævdvundne betydning og de grammatiske tider.

Det er sjældent at læse en moderne tekst, hvor skribenten behersker andre tider end nutid. Datid, førdatid og ønskemåde er næsten udgået af dansk i dag … Fx skrives der hyppigt ’skal’, som i ’manden skal have taget bilen på Gl. Kongevej’, i stedet for ’manden skulle efter sigende have taget bilen på Gl. Kongevej’.

Man kunne have ønsket sig en højere standard både i skoler, gymnasier, universiteter og på journalisthøjskoler og deslige.

Hvorfor blev vi mere sikre i dansk, vi, der er født for mere end 50 år siden?

For det første havde vi ingen skærme, mobiler, farve-tv, computerspil, videomaskiner, Facebook eller Netflix. Vi læste. – Mange lærte sig at læse, før de kom i skole, for der var kun få børnehaver, næsten ingen vuggestuer, og i løbet af de lange dage hjemme legede, snakkede og læste man. Op igennem skoletiden slugte vi måske en børnebog eller to-tre stykker pr. dag.

Inden udløbet af 6. klasse kunne man typisk have læst sig igennem hele skolebibliotekets indhold af fagbøger om historie, dyr og verden og alle de gamle børnebogstravere: Tudemarie, Jan-bøgerne, Tykke Niels, De fem, Jules Verne, Susy-bøgerne, Puk-bøgerne, Kim-bøgerne, Frændeløs, Dumas, Lindgren m.m. fl. Hvorefter man gik over til ’Vi unge’, ’Novellebladet’ og tegneserier.

Senere blev disse ivrige børnelæsere også voksenbogs-, avis- og tidsskriftslæsere, og de kunne uden problemer læse og forstå de tekster, der indgik i deres uddannelser, ligesom det sjældent voldte folk med studentereksamen problemer at formulere en forståelig tekst selv og sætte kommaer. – De havde tygget sig igennem så meget tekst, at ordforråd og forståelsen af grammatikken sad grundigt fast.

Jeg plejer – ikke synderligt originalt – at kalde det ’Værktøjskassen’, hele dette enorme bagkatalog af titusinder af bøger og andre læste tekster. Når man senere hen taler og skriver, griber man efter ord og udtryk fra hele denne kasse af indlæst sprog, og man er fx aldrig i tvivl om, at det hedder ’søn af’ og ikke ’søn til’ på dansk. Når yngre håbefulde forfattere kommer til mig for at få vejledning, beder jeg dem altid om at læse. En hel masse. Morgen, middag og aften. Vil man skrive, skal man læse.

I dag kan selv dansklærere i folkeskolen komme i tvivl om grundlæggende, sproglige mekanismer, fx sammenskrevne navneord, nutids-r og kommatering, lige som selv lærere og uddannede journalister og forfattere ikke længere kan skelne mellem ’sin’ og ’hans’ hverken i skrift eller i tale.

Vore børn tilbringer de første tyve leveår i store, råbende flokke, hvor de lærer at tale af hinanden, og hvor de underholder sig selv med flimrende skærme uden erfaringsoverførsel fra voksne. – Selv nominelt voksne er nu vokset sammen med deres skærme og er hjerteskærende dårlige til sprog, hvilket et ganske kort blik på Facebook kan overbevise enhver om.

Ikke engang i udgivelser fra store, velrenommerede forlag er sproget i orden, og nogle gange er bøgerne simpelthen ulæselige. Kostbare, prestigebetonede, danske bøger er ofte dårligt oversat, ikke redigeret og sjældent korrekturlæst.

Se evt.: http://blog.loneandrup.dk/#post143, http://blog.loneandrup.dk/#post220 og http://blog.loneandrup.dk/#post162 m.fl.

I engelsktalende lande taber man troværdighed og respekt, hvis man ikke behersker sproget.

Her i landet synes vi at mene, at det åbenlyse faktum, at man ikke behersker sit eget modersmål i tale og på skrift, ikke bør hindre nogen i at udtrykke sig. Der har dannet sig en konsensus om, at det barnlige, det ukorrekte, det utydelige, det følelsestilklistrede, det halvengelske, numsesproget og det ordfattige og klichéprægede sprog er godt nok. Også, og måske navnlig, i det offentlige rum. I aviser, på tv, i reklamer. Politikere, pædagoger og journalister ikke undtagede.

Udover halvfordøjet engelsk lider dansk sprog i dag af store usikkerheder om, hvad ordene i grunden betyder, hvilke præpositioner, man bruger, rod i de henførende stedord, i tiderne, og så har der indsneget sig en sproglig fattigdom, der betyder, at visse tumpede ord og udtryk går igen og igen. Den sympatiske ’Bonderøv’ på tv kan bruge udtrykket ’i forhold til’ tre gange i løbet af en enkelt sætning!

Derudover er der til stadighed en almindelig sjusken med sproget, udtalen, korrekturlæsningen, selvkritikken… Der mangler ofte småord som ‘i’, ‘har’ og ‘og’ i artikler og bøger, så man må sidde og gætte sig frem til det, skribenten ikke lige nåede i skyndingen. Det er med efterhånden nogen ulyst, man beskæftiger sig med et dansksproget medie. Jeg er fx helt holdt op med at købe nyere danske bøger. Man føler sig snydt, når man et par gange har betalt 300 kr. for en ulæseligt oversat roman, så jeg køber engelsksprogede bøger på Amazon, og når jeg er i udlandet.

En recept er en bestilling af medicin fra en læge. Når det drejer sig om indholdet i en dansk pose kattemad, hedder det en opskrift.

Grasserende klichéer er fx:

I forhold til

Danne ramme om

Sætte på verdenskortet

På den lange bane

Fremadrettet

Danskerne

Hvad tænker du? – Jeg tænker, at …

Sætte ord på

Inspirere

Man udraderer, kvaser, raser, tilintetgør, eller man hylder …

Alting eksploderer eller går amok

Numsesprog: Røv, pisse, fuck, shit

Og så er der jo alle de sprogbrugere, der blot bruger ord uden at ane, hvad de betyder:

Juleoptimister

Han har indfundet sig med forholdene

I den store helhed

En ulden tweetjakke

Som nok skulle have været:

Jubeloptimister

Han har affundet sig med forholdene

I det store og hele

En ulden tweedjakke (Tweed er faktisk uld, så udtrykket er ikke blot misforstået, det er også dobbeltkonfekt.)

Og hvor kommer de barnagtige, fejlhørte ‘for eksempelvis’ og ‘normalvis’ fra? Hvorfor ikke bruge ‘for eksempel’ og ‘normalt’, som har eksisteret i mange år?

Den danske sprog kan være en svær en, selv om man arbejder i avisbranchen.

Her følger en lille eksempelsamling:

DR.dk 21. 7. 2015:

VIDEO Jagthorn starter en lavine af løbende køer

Pol. Net 8.5.15:

De skotske nationalister i SNP brager frem ved det britiske parlamentsvalg, og en af de største skalpe har fundet sted i valgkredsen Paisley and Renfrewshire South, hvor den blot 20-årig studerende Mhairi Black har slået Labour-profilen Douglas Alexander.

Meik Wiking, Institut for Lykkeforskning:

Det har en effekt, når alle vores venner bliver gift, får fede jobs i New York og viser det hele frem på Facebook, mens jeg sidder hjemme og spiser rester. Det betyder noget for os at blive disponeret for de her ting på de sociale medier. Men hvad og hvor meget?

Pol. Net 1. aug. 2015:

Facebook-stifter deler sin svære kamp for at få børn med hele verden

Mark Zuckerbergs kone har tabt tre børn.

Pol. Net 24.7.15:

Den seksårige dreng var søn til den ene af de to mænd …

Pol. Net 20.1.15:

Piger trækker fra drenge i dansk

Politikerne vil indføre karakterkrav til gymnasier. Det vil ramme drengene hårdest.

Pol. Net 1. okt. 14:

Secret Service i USA er taget i en ny sikkerhedsblunder.

Pol. Net 6.6.14.:

Løsningen er lige ved hånden, når du vil undgå tørstegte fodsåler på grillen.

Pol. Net 29.5.14.:

Sophie Engberg Sonne Filmskribent − Der bliver arrangeret et møde mellem de to familier, og så langt forstår man, men derfra begynder begge familier at underholde ideen om at bytte drengene tilbage til deres (biologisk set) retmæssige familier.

Pol. Net 17.5.14:

Josefine Klougart: Der er en skønhed over naturens rasen. Dens tilbageslag af ideen om, at vi har styr på noget som helst

Pol. Net 6. maj. 2014:

Udenlandsk presse kritiserer den danske Eurovision-venue

Pol. Net 5. maj. 2014:

Retten afviser tobaksenkes millionkrav mod datter/Syv-årskrig mellem mor og datter endte i uforrettet sag for Tineke Færch.

(…) Forretningseventyret bliver for alvor succesfyldt, da fabrikken fusionerer i 1961 og Skandinavisk Tobakskompagni stiftes.

(…) Imellem de to fløje flyder en bitterhed, der har givet sig til udtryk de seneste 10 år, efter det blev besluttet at sælge Skandinavisk Tobakskompagnis vigtigste aktiv, ‘House of Prince’, tilbage i 2007 for 2,6 milliarder kroner.

Den jyske arvemasse har siddet på magten og beslutningerne i forbindelse med salget, og det billede gentager sig i 2014, da Færch-plast også sælges for et milliardbeløb.

Imens har sjællænderne set til fra den anden side af bæltet og beskyldt den øvrige familie for at holde dem udenfor.

Beskyldningerne kolliminerer i 2013, hvor ‘Stener Færch Gruppen’, med Erik Færch i spidsen, laver en kampagne mod Lone Færch, der er direktør i Færch Holding, og blandt andet trykker avisannoncer mod hende.

Pol. Net 20.2.14:

Googles intelligente briller deler vandene. Men ikke ligeligt. Fordi brillen dels kun er tilgængelige for en udvalgt skare af udviklere og analytikere under navnet Glass Explorers, og fordi der er et kamera ombord, som kan optage uden at omgivelserne opdager det, er Glass-fans blevet stillet for had mange steder i USA.

Pol. Net 4.2.14:

Det førte til en hårdfødt mobilstrategi for Facebook, der har forsøgt sig med smartphones med dedikerede Facebook-knapper og app-launcheren ’Home’, der ikke blev nogen stor succes.

Pol. Net 1.2.14:

Politiken krydser 90.000 følgere på Facebook og henter social medie-guru på Information.

Politiken 15.11.13, forsiden:

Under ventetiden …

Pol. Net 6.10.13:

Spinat er i sæson: Lav lækre, grønne, sunde retter

Pol. Net 1.9.13:

Lige nu bestiller hun angiveligt dyr mad fra vestlige lande til den bunker, hvor hun er i sikkerhed med sin familie, fordi hun ikke vil have sine børn til at leve på en syrisk diæt.

TV2 Net 18. oktober 2015:

… De to brødre er dog udemærket klar over, at det kunne være endt meget værre, hvis ikke de havde taget kampen op.

Sabine Clasen

KidUp 7.10. 2015:

Jeg er fuldstændig forelsket med deleaspektet og synes det giver god mening at dele de ting vi alligevel ikke bruger hele tiden.

Fem usammenskrevne navneord på små to linier!

https://www.batteries-online.dk/

Special tilbud! Hvis du både køber et kamera batteri EN-EL14 til Nikon kamera og en batteri oplader på samme tid, får du en mængde rabat på 40 dkk!

Profetier og journalistiske spådomme

Pol.Net 25.5.15:

Verdenskendt matematiker dør i bilulykke

Pol. Net, 27.10.13:

Breaking news: Lou Reed dør 71 år gammel

Pol. Net. 1. 7. 2013:

Cirque du Soleil-artist styrter i døden foran publikum

Pol. Net 24.5.15:

Forfatter: Socialdemokraterne har svigtet sin egen historiske arv

Pol. Net 22.5.15:

Politisk redaktør: Radikale styrker sit sociale ben

Ruger OVER eller gruer FOR

Pol. Net 20.2.15:

Listen gruer over technotunneler, lasershows og tissetrængende festivalgæster i baghaven.

Pol. Net. 13.2.15:

PLETSKUD. Danske Lars Andersen har ramt plet med sin video om hans særlige bueskydnings-teknik.

Pol. Net, kommentar, 25.1.15:

… Jeg er kultur kristen og jeg er træt af at ligge den anden kind til.

Uformelt sprog, ’røg’, virker stødende, når der er flere dræbte:

Pol Net 30. 12. 2014:

Tysk bus med pensionister er røget ud over skråning

Fire er dræbt og 40 såret, efter bus kørte gennem et autoværn.

Nordjyske Net 13.9.14:

Isabel Friis-Mikkelsen blev ført ned af kirkegulvet ad sin far, som også er en god ven af Casper Christensen.

Politiken 12. aug. 2014:

Søren Pape Poulsen mener, at medierne har kimet ham ned med spørgsmål om sit privatliv.

Pol. Net. Film & tv 11. 6. 2014:

En forsanger med kæmpehoved danner ramme for gal og genial band-film

‘Frank’ undgår at miste sin uskyld til parodien, selvom historien er aparte.

Pol. Net. Peter Munch 29. 5. 2014:

Røvhård reformertræning giver motion for fuld pedal

Pol. Net 21.5.14:

Her er fem alternativer til Instagram

Bliv mester til at redigere dine billeder inden du lægger dem på de sociale medier

DR Net, 8.5.14:

Der var ingen fare for passagererne, fordi piloterne håndterede situationen, som de gjorde. Men der var en utrolig høj risiko, og hvis piloterne ikke havde reageret, som de gjorde, havde det været en utrolig alvorlig situation, siger pressechefen.

DR Net 7.2.14:

Obama: Putins hårde stil er bare en gimmick

– Mit indtryk er, at det bare er en gimmick i forhold til, at han gerne vil virke som en sej fyr, siger Obama.

Pinlige, selvovervurderende og unødige moralske vurderinger af en ulykkelig hændelse

TV2 Net 3. 2. 2014:

Filmanmelder: Har ikke noget til overs for Hoffmans overdosis

Det er tydeligt, at Søren Høy ikke har meget til overs for Hoffmans overdosis. Det var uansvarligt, og han skyldte mere end det, mener Søren Høy med tanke på især skuespillerens kone og børn. – Jeg synes, han fortjente bedre, og derfor holder jeg det imod ham. Jeg synes også, at vi bagefter er nødt til at kigge lidt på – ja, han var en stor kunstner, en stor skuespiller, men den måde han valgte at gå ud af livet på, den var ikke værdig.

Debatindlæg, Nordjyske Net 24.11.2013:

Alle dem der i de forgangne uger har forsøgt at ødelægge udsendelsen, har ødelagt nok, AS er en komplet uinteressant person..Han har fået de 2 min of dame han higer eftet

Nordjyske Net, 21.11.13:

Partifælden Tina Staun Sørensen fik i denne omgang kun én

Pol. Net 24.4.12:

APPLAUS: Enig verdenspresse skamroser Ikeas nye tv

Pol. Net 17.4.12:

Chefredaktør på Cover: Dit angreb på modeblade er fordumsfuldt, Giese

Nordjyske Net 24. 10. 2013:

Læger kaster kitlen – De kommende læger til lægehuset i Brovst har opgivet at komme til byen

Pige, 3. G., privat mail:

Jeg håber i har det godt og nyder tilstedeværelsen:) (…) Men det har jeg snakket massere om

Hvem beordrer Zimbabwe til at sælge?

Politiken s. 8, 12.8.13:

»Zimbabwe skal være parat til at sælge uran til Iran« … og i teksten: »Zimbabwes regering skal have underskrevet en aftale med Iran« …

Barnesprog

Pol. Net 7.8. 13:

En vagt så turisten nærme sig statuen. Det lignede, at han ville måle hænder med den. Inden vagten nåede at stoppe ham, havde han ved et uheld brækket højre hånds lillefinger af.

Landbohaven 12. 6. 2013, Kommentar på Frk. Solhats blog:

(…) Her hos mig havde den lille orm fået lov til at blive. Jeg kan ikke slå dyr ihjel ( dog må vipse lade livet, da jeg bliver syg af vipse stik). Ha` en dejlig dag.

Må være dannet analogt til det engelske ’family man’

Pol. Net 2. 6. 2013:

Familiemor kom ind på politiskolen efter 16 år

Netavisens unge skribent er åbenlyst bange for sammensatte navneord

Pol.net, 28. 5. 2013:

Klaus Riskær: Vil Politiken lade sin ballet anmelder analysere Mærsks regnskaber?
Læs også Klaus Riskærs forvirrede fængsels-erindringer er fyldt med selv-medlidende klynk

Det tror jeg ikke!

Nordjyske Net, 13. 5. 2013:

Barnegråd tænder kvinder – Se her hvorfor mænd nemmere kan sove fra eller i det hele taget kan overhøre, at et barn græder

Pol. Net 2. 5. 2013:

Sikkerhedsbrist: Tungt beton blev svinget hen over hovederne på cyklister

Engang hed det ”til”

Pol Net 1.5.2013:

Thorning er klar på at gentage forhadt skattelettelse

Jamen, så få ham dog fri!

Nordjyske Net 16. 4. 2013:

Kørte i grøften og ramte træ − Mand er fastklemt efter uheld ved Hobro

Politiken Net, Turen går til, 11.4.13:

Men en række lufthavne forsøger at forsøde sine passagerers ventetid med en alsidig palet af aktiviteter og underholdning. (…) Af nyere initiativer har lufthavnen desuden lanceret et interaktivt kunstgalleri, en rutsjebane til børn og lufthavnens såkaldt natursti, der dækker over de haver, som passagerer kan nyde i hver terminal.

Ikke omvendt ordstilling i bisætninger:

I dansk grammatik viser man, at en sætning er underordnet en anden sætning ved at bruge omvendt ordstilling i den underordnede sætning. Fx: ‘Han ville ikke gå.’ bliver som bisætning til: ‘Han sagde, at han ikke ville gå.’ Men det er vist smuttet for de nyere generationer af sprogbrugere:

Eksempel fra Videnskab.dk:

Albert Einstein sagde engang, at ord og sprog havde intet at gøre med hans talent for matematik.

Rod i billedsproget

Pol. Net. 15.6.15:

(…) Men hvilke remedier fra værktøjskassen er egentlig de bedste til at brolægge kandidaternes vej til Christiansborg?