Fucking alting

En ung far bliver spurgt, om øremærket barsel er en god idé, og han svarer med et kraftigt engelsk bandeord, som avisen, Politiken, ungdommeligt kækt fremhæver i overskriften. (Pol. 14.6. 2018)

Var det nu nødvendigt? – Er vores sprogbrug nu så fattig, at vi ikke længere kan kommunikere uden importerede kraftudtryk?

Ordene er tankens byggesten. Uden et righoldigt ordforråd kan vi ikke tænke nuanceret, og vi kan ikke meddele os til andre med præcision.

Vi kan da kun opfatte og formidle verden i sort-hvide termer, i absolutter, som i ond-god, fuck eller jubiii.

En således begrænset omverdensforståelse resulterer i dumhed, uvidenhed, fake news, fremmedfrygt, generaliseret angst og skræmmende uvidende politikere og præsidenter.

Krammer-Erik

Et hurtigt zap hen over kanalerne … Hov! Hørte jeg rigtigt? – Krammer-Erik? Lyder lummert. Tilbage igen. Lytter vantro: Krammer-Erik, krammere, krammermarked …

Nåeh. Det er bare nationalsporten. Igen. Køb og salg af mørke og kluntede 50’er og 60’er-møbler og lamper. På alle kanaler til alle tider. Nu udtalt uden Æ.

En kræmmer blev en krammer

Kræft blev til kraft

Træ blev til trah

Drøm bliver til drom

Vi er ved at afskaffe Æ, Ø og Å. Og godt det samme. De er jo i vejen i den globale, anglificerede verden. Og om et par årtier er der ikke flere tilbage, der husker udtalen af de gamle danske bogstaver, og så vil de, der er omkring 40 år i dag, begynde at brokke sig over andre forandringer i det sprog, DE omhyggeligt lærte sig, da de gik i skole.

1,1 milliard fejl

Jeg har nået en alder, hvor jeg sidder og råber ad nyhedsværterne, når de bruger for mange floskler og begår sprogfejl.

Når de siger ’i forhold til’, ’danne ramme om’ og ’fokus på’, når de ikke kan skelne mellem ’sin’ og ’hans’, mellem ’ligge’ og ’lægge’, når de kun kan anvende nutidsformer af verberne, og når de bruger talemåder og biord i flæng uden hensyn til sprogets tradition. – Og så har jeg slet ikke nævnt alle de dårligt fordanskede, engelske udtryk, som florerer og gør dansk fattigere. – Jeg har tidligere skrevet om dette med mange eksempler og påpeget, hvordan vores uddannelsessystem er under sammenbrud pga. uvidenhed, sjusk og overbærenhed med sjusk.

I alle andre lande regnes sprogfejl for at være alvorlige. Man gør meget ud af undervisning og korrektur, før skrift kommer ud til andre. En hel virksomhed kan få et dårligt ry på grund af en stavefejl.

I Danmark er det i disse år ikke spor flovt at begå sprogfejl, det er nærmest lidt sejt, et tegn på afslappet stil, hvorimod det regnes for yderst pinligt at påpege dem. – Jeg er helt holdt op med at købe danske bøger, læser næsten alt på engelsk, for danske forlæggere kan ikke ofre en sprogkyndig korrekturlæser, men tager gerne mange hundrede kroner for en omgang amatøragtigt bavl. Og anmelderne i de store dagblade fanger ikke disse misfostre; som næsten alle andre har de resigneret. Man vænner sig til dårligt sprog, som man vænner sig til dårlig luft.

Ikke desto mindre vil jeg fremture:

Det nyeste skred i talesproget er talangivelsen million og milliard. I flertal millioner og milliarder. Det er blevet almindeligt ved angivelser af tal under to millioner eller to milliarder at sige fx 1, 2 millioner eller 1,6 milliarder, hvilket er unøjagtigt, for der er kun en enkelt. Vi skal op over to for at kunne bruge flertalsformen. Ligeledes har mængdeangivelsen normalt lagt sig til det sidste tal, således at fx 2 ½ million ikke blev til 2 ½ millioner, fordi en halv er ental. Sådan lærte vi det førhen, og det er naturligvis en petitesse, men hvis vi ikke kender sprogets faste former, ikke kan skelne mellem en hel og en halv, en eller to, så glider kommunikationen og skaber misforståelser, som i værste fald kan få alvorlige følger, fx i videnskabelig, juridisk eller teknisk sprogbrug, hvor nuancer er vigtige.

At man nu også skriver en-komma-et-eller-andet milliarder kroner i en stor avis, Politiken d. 5. 5. -17, er tegn på et større skred, uden tvivl en påvirkning fra engelsk, som alle danskere jo, i modsætning til dansk, er virkelig gode til.

Vi har forsømt at lære vore børn sproget. Vi har mistet to-tre generationer sprogligt ved at nedsætte kravene til både lærere og elever, plus til alle dem, der bruger sprog i det offentlige rum, herunder i høj grad journalister og forfattere.

Min veninde, læreren, fortæller, at hendes unge skoleleder sender sprogligt fejlbehæftede og ubehjælpsomme meddelelser ud til skolens forældre. Han kan hverken stave eller sætte komma, og som sine elever løber han sur i gængse talemåder, verbets bøjninger og alle biordene. En ældre lærer, der forsøgte at få lov til at rette meddelelserne, inden de kom uden for skolen, blev mobbet ud af lærerkollegiet.

– Ville du sætte dit barn i en folkeskole, hvor skolelederen ikke beherskede sproget? – Og hvor alle tilsyneladende var ligeglade? – Jeg ville ikke. Et godt sprog viser, at en person er kompetent. Sprogbeherskelse giver indtryk af dannelse og omhu og letter vejen til gode uddannelser og omgangen med andre mennesker.

Mens vi har travlt med at kanonisere ’danske værdier’, heriblandt sproget, så sælger vi – af uvidenhed, af udannethed, af dumhed – ud af arvesølvet i fuld offentlighed. Giver køb. Både på de danske tv-kanaler og i store aviser med – må man formode – uddannede journalister.

Vi er ved at miste evnen til at tale sammen, og til at forstå hinanden og de finere nuancer i sproget, hvilket hurtigt kunne vise sig at medføre større tab end de rent sproglige.

Sproget er grundlaget for tænkning; sprogfattige kan ikke tænke stringent.

Hvem har interesse i at skære ned på uddannelser og krav og fordumme lærere og elever, så befolkningen ikke engang kan skelne mellem ental og flertal?

Undersættelser og andre sproglige inkompetencer

Der var plads til et helt sportsmandskab mellem to rivaler. Tænk engang – Et helt mandskab! Normalt oversætter vi det engelske udtryk ’sportsmanship’ med det gode danske ord ’sportsånd’. (Politiken, 28.5.15, side 2)

I 1960’erne, da jeg var en 10 – 12 år gammel, fik jeg til jul en lille bog med engelske undersættelser. Det var fx denne gamle traver: ’He went peaceful and silent round the corner’ – som var undersat til: ’Han vadede pissefuld og sidelæns rundt i kornet’, og vi læste højt for hinanden i de stille juledage og fandt det hysterisk morsomt.

I dag behøver man ikke købe bøger, for undersættelserne florerer lystigt alle vegne, selv på Politikens forside d. 2.11.15, hvor Nationalmuseet dropper særudstillinger for at ’møde besparelser’. – Hvor mon de skal møde dem? På torvet?

På dansk kunne man i mange år være ‘succesrig’, men nu er alle efter engelsk forbillede blevet ‘succesfulde’.

At ’lukke aftaler’ er også blevet normalt dansk for at ’indgå aftaler’, men i min tid ville det have betydet, at man smækkede sagsmappen i og afbrød forhandlingerne.

Det er også blevet helt almindeligt at ‘sætte foden ned’ i den engelske betydning, og forvirringen mellem ‘hans’ og ‘sin’ er formentlig også sprogbrug overtaget direkte fra engelsk: ‘He took his book and went’ – bliver uden videre til ‘Han tog hans bog og gik’. Men på dansk har vi den sproglige finesse, at vi kan skelne mellem hans egen bog = ‘sin’ eller en andens bog ‘hans’ eller ‘hendes’ – eller sågar ‘dens’, hvis der skulle være tale om fx en hund.

For under ti år siden kunne skuespillere og lejlighedsvist også andre, spille en rolle eller være i en rolle, hvorimod en karakter var noget, man fik i skolen, eller et karaktertræk – et personlighedstræk, man kunne have eller ikke have, som i udtrykket ‘at have en skidt karakter’.

Alle mennesker siger og skriver ‘sømløs’, en besynderlig undersættelse af det engelske ‘seamless’, når de i virkeligheden mener gnidningsfri, umærkelig. Hvorfor er dette uden søm? tænker man. Er det banket sammen med fer og not?

Når vi ser engelsksprogede tv-programmer med danske undertekster, er der ikke grænser for antallet af ’tegne rum’ – drawing rooms – og ’sviger brødre’ – brother in laws, der optræder i almindelige hjem og familier.

Og i ellers velredigerede, store aviser, så som fx Politiken og Jyllandsposten, florerer begrebet ‘identiske tvillinger’ både på papir og på nettet. Hvor blev alle de danske enæggede tvillinger af?

For vi gamle, der lærte dansk i skolen, er disse daglige, halvengelske undersættelser ikke morsomme, for vi standser læsningen for at fundere over, hvad journalisten eller oversætteren mon kan have ment. Først, når vi er kommet i tanke om det engelske udtryk, kan vi – lettere irriteret – oversætte tilbage og gå videre i teksten, hvis vi da ikke afskriver skribenten som uduelig og ikke værd at spilde mere tid på.

Det er den vej, det går, det erkender og accepterer jeg:

Dansk bliver uvægerligt en udtryksfattigere afart af engelsk, og selv seriøse journalister og forfattere ofrer kommunikationen for at imponere rakket ved at demonstrere, at de skam har været udenlands og lige som onkel Hans, netop hjemvendt efter 40 år i Amerika, ikke kan huske, hvad man nu siger på dansk.

Men efterhånden som det danske sprog radbrækkes ind i en form for primitivt og dårligt engelsk, vil de mange engelskkyndige læsere foretrække at gå direkte til de fornemt redigerede – og omhyggeligt korrekturlæste – engelske nyhedsmedier, hvilket bliver døden for danske medier såvel som dansk sprog.

Det er desværre ikke kun engelsk indflydelse, der gør moderne talt og læst dansk til en pinefuld oplevelse; mange sprogbrugere, selv professionelle og angiveligt veluddannede, roder rundt i præpositioner, udtryk, ordenes hævdvundne betydning og de grammatiske tider.

Det er sjældent at læse en moderne tekst, hvor skribenten behersker andre tider end nutid. Datid, førdatid og ønskemåde er næsten udgået af dansk i dag … Fx skrives der hyppigt ’skal’, som i ’manden skal have taget bilen på Gl. Kongevej’, i stedet for ’manden skulle efter sigende have taget bilen på Gl. Kongevej’.

Man kunne have ønsket sig en højere standard både i skoler, gymnasier, universiteter og på journalisthøjskoler og deslige.

Hvorfor blev vi mere sikre i dansk, vi, der er født for mere end 50 år siden?

For det første havde vi ingen skærme, mobiler, farve-tv, computerspil, videomaskiner, Facebook eller Netflix. Vi læste. – Mange lærte sig at læse, før de kom i skole, for der var kun få børnehaver, næsten ingen vuggestuer, og i løbet af de lange dage hjemme legede, snakkede og læste man. Op igennem skoletiden slugte vi måske en børnebog eller to-tre stykker pr. dag.

Inden udløbet af 6. klasse kunne man typisk have læst sig igennem hele skolebibliotekets indhold af fagbøger om historie, dyr og verden og alle de gamle børnebogstravere: Tudemarie, Jan-bøgerne, Tykke Niels, De fem, Jules Verne, Susy-bøgerne, Puk-bøgerne, Kim-bøgerne, Frændeløs, Dumas, Lindgren m.m. fl. Hvorefter man gik over til ’Vi unge’, ’Novellebladet’ og tegneserier.

Senere blev disse ivrige børnelæsere også voksenbogs-, avis- og tidsskriftslæsere, og de kunne uden problemer læse og forstå de tekster, der indgik i deres uddannelser, ligesom det sjældent voldte folk med studentereksamen problemer at formulere en forståelig tekst selv og sætte kommaer. – De havde tygget sig igennem så meget tekst, at ordforråd og forståelsen af grammatikken sad grundigt fast.

Jeg plejer – ikke synderligt originalt – at kalde det ’Værktøjskassen’, hele dette enorme bagkatalog af titusinder af bøger og andre læste tekster. Når man senere hen taler og skriver, griber man efter ord og udtryk fra hele denne kasse af indlæst sprog, og man er fx aldrig i tvivl om, at det hedder ’søn af’ og ikke ’søn til’ på dansk. Når yngre håbefulde forfattere kommer til mig for at få vejledning, beder jeg dem altid om at læse. En hel masse. Morgen, middag og aften. Vil man skrive, skal man læse.

I dag kan selv dansklærere i folkeskolen komme i tvivl om grundlæggende, sproglige mekanismer, fx sammenskrevne navneord, nutids-r og kommatering, lige som selv lærere og uddannede journalister og forfattere ikke længere kan skelne mellem ’sin’ og ’hans’ hverken i skrift eller i tale.

Vore børn tilbringer de første tyve leveår i store, råbende flokke, hvor de lærer at tale af hinanden, og hvor de underholder sig selv med flimrende skærme uden erfaringsoverførsel fra voksne. – Selv nominelt voksne er nu vokset sammen med deres skærme og er hjerteskærende dårlige til sprog, hvilket et ganske kort blik på Facebook kan overbevise enhver om.

Ikke engang i udgivelser fra store, velrenommerede forlag er sproget i orden, og nogle gange er bøgerne simpelthen ulæselige. Kostbare, prestigebetonede, danske bøger er ofte dårligt oversat, ikke redigeret og sjældent korrekturlæst.

Se evt.: http://blog.loneandrup.dk/#post143, http://blog.loneandrup.dk/#post220 og http://blog.loneandrup.dk/#post162 m.fl.

I engelsktalende lande taber man troværdighed og respekt, hvis man ikke behersker sproget.

Her i landet synes vi at mene, at det åbenlyse faktum, at man ikke behersker sit eget modersmål i tale og på skrift, ikke bør hindre nogen i at udtrykke sig. Der har dannet sig en konsensus om, at det barnlige, det ukorrekte, det utydelige, det følelsestilklistrede, det halvengelske, numsesproget og det ordfattige og klichéprægede sprog er godt nok. Også, og måske navnlig, i det offentlige rum. I aviser, på tv, i reklamer. Politikere, pædagoger og journalister ikke undtagede.

Udover halvfordøjet engelsk lider dansk sprog i dag af store usikkerheder om, hvad ordene i grunden betyder, hvilke præpositioner, man bruger, rod i de henførende stedord, i tiderne, og så har der indsneget sig en sproglig fattigdom, der betyder, at visse tumpede ord og udtryk går igen og igen. Den sympatiske ’Bonderøv’ på tv kan bruge udtrykket ’i forhold til’ tre gange i løbet af en enkelt sætning!

Derudover er der til stadighed en almindelig sjusken med sproget, udtalen, korrekturlæsningen, selvkritikken… Der mangler ofte småord som ‘i’, ‘har’ og ‘og’ i artikler og bøger, så man må sidde og gætte sig frem til det, skribenten ikke lige nåede i skyndingen. Det er med efterhånden nogen ulyst, man beskæftiger sig med et dansksproget medie. Jeg er fx helt holdt op med at købe nyere danske bøger. Man føler sig snydt, når man et par gange har betalt 300 kr. for en ulæseligt oversat roman, så jeg køber engelsksprogede bøger på Amazon, og når jeg er i udlandet.

En recept er en bestilling af medicin fra en læge. Når det drejer sig om indholdet i en dansk pose kattemad, hedder det en opskrift.

Grasserende klichéer er fx:

I forhold til

Danne ramme om

Sætte på verdenskortet

På den lange bane

Fremadrettet

Danskerne

Hvad tænker du? – Jeg tænker, at …

Sætte ord på

Inspirere

Man udraderer, kvaser, raser, tilintetgør, eller man hylder …

Alting eksploderer eller går amok

Numsesprog: Røv, pisse, fuck, shit

Og så er der jo alle de sprogbrugere, der blot bruger ord uden at ane, hvad de betyder:

Juleoptimister

Han har indfundet sig med forholdene

I den store helhed

En ulden tweetjakke

Som nok skulle have været:

Jubeloptimister

Han har affundet sig med forholdene

I det store og hele

En ulden tweedjakke (Tweed er faktisk uld, så udtrykket er ikke blot misforstået, det er også dobbeltkonfekt.)

Og hvor kommer de barnagtige, fejlhørte ‘for eksempelvis’ og ‘normalvis’ fra? Hvorfor ikke bruge ‘for eksempel’ og ‘normalt’, som har eksisteret i mange år?

Den danske sprog kan være en svær en, selv om man arbejder i avisbranchen.

Her følger en lille eksempelsamling:

DR.dk 21. 7. 2015:

VIDEO Jagthorn starter en lavine af løbende køer

Pol. Net 8.5.15:

De skotske nationalister i SNP brager frem ved det britiske parlamentsvalg, og en af de største skalpe har fundet sted i valgkredsen Paisley and Renfrewshire South, hvor den blot 20-årig studerende Mhairi Black har slået Labour-profilen Douglas Alexander.

Meik Wiking, Institut for Lykkeforskning:

Det har en effekt, når alle vores venner bliver gift, får fede jobs i New York og viser det hele frem på Facebook, mens jeg sidder hjemme og spiser rester. Det betyder noget for os at blive disponeret for de her ting på de sociale medier. Men hvad og hvor meget?

Pol. Net 1. aug. 2015:

Facebook-stifter deler sin svære kamp for at få børn med hele verden

Mark Zuckerbergs kone har tabt tre børn.

Pol. Net 24.7.15:

Den seksårige dreng var søn til den ene af de to mænd …

Pol. Net 20.1.15:

Piger trækker fra drenge i dansk

Politikerne vil indføre karakterkrav til gymnasier. Det vil ramme drengene hårdest.

Pol. Net 1. okt. 14:

Secret Service i USA er taget i en ny sikkerhedsblunder.

Pol. Net 6.6.14.:

Løsningen er lige ved hånden, når du vil undgå tørstegte fodsåler på grillen.

Pol. Net 29.5.14.:

Sophie Engberg Sonne Filmskribent − Der bliver arrangeret et møde mellem de to familier, og så langt forstår man, men derfra begynder begge familier at underholde ideen om at bytte drengene tilbage til deres (biologisk set) retmæssige familier.

Pol. Net 17.5.14:

Josefine Klougart: Der er en skønhed over naturens rasen. Dens tilbageslag af ideen om, at vi har styr på noget som helst

Pol. Net 6. maj. 2014:

Udenlandsk presse kritiserer den danske Eurovision-venue

Pol. Net 5. maj. 2014:

Retten afviser tobaksenkes millionkrav mod datter/Syv-årskrig mellem mor og datter endte i uforrettet sag for Tineke Færch.

(…) Forretningseventyret bliver for alvor succesfyldt, da fabrikken fusionerer i 1961 og Skandinavisk Tobakskompagni stiftes.

(…) Imellem de to fløje flyder en bitterhed, der har givet sig til udtryk de seneste 10 år, efter det blev besluttet at sælge Skandinavisk Tobakskompagnis vigtigste aktiv, ‘House of Prince’, tilbage i 2007 for 2,6 milliarder kroner.

Den jyske arvemasse har siddet på magten og beslutningerne i forbindelse med salget, og det billede gentager sig i 2014, da Færch-plast også sælges for et milliardbeløb.

Imens har sjællænderne set til fra den anden side af bæltet og beskyldt den øvrige familie for at holde dem udenfor.

Beskyldningerne kolliminerer i 2013, hvor ‘Stener Færch Gruppen’, med Erik Færch i spidsen, laver en kampagne mod Lone Færch, der er direktør i Færch Holding, og blandt andet trykker avisannoncer mod hende.

Pol. Net 20.2.14:

Googles intelligente briller deler vandene. Men ikke ligeligt. Fordi brillen dels kun er tilgængelige for en udvalgt skare af udviklere og analytikere under navnet Glass Explorers, og fordi der er et kamera ombord, som kan optage uden at omgivelserne opdager det, er Glass-fans blevet stillet for had mange steder i USA.

Pol. Net 4.2.14:

Det førte til en hårdfødt mobilstrategi for Facebook, der har forsøgt sig med smartphones med dedikerede Facebook-knapper og app-launcheren ’Home’, der ikke blev nogen stor succes.

Pol. Net 1.2.14:

Politiken krydser 90.000 følgere på Facebook og henter social medie-guru på Information.

Politiken 15.11.13, forsiden:

Under ventetiden …

Pol. Net 6.10.13:

Spinat er i sæson: Lav lækre, grønne, sunde retter

Pol. Net 1.9.13:

Lige nu bestiller hun angiveligt dyr mad fra vestlige lande til den bunker, hvor hun er i sikkerhed med sin familie, fordi hun ikke vil have sine børn til at leve på en syrisk diæt.

TV2 Net 18. oktober 2015:

… De to brødre er dog udemærket klar over, at det kunne være endt meget værre, hvis ikke de havde taget kampen op.

Sabine Clasen

KidUp 7.10. 2015:

Jeg er fuldstændig forelsket med deleaspektet og synes det giver god mening at dele de ting vi alligevel ikke bruger hele tiden.

Fem usammenskrevne navneord på små to linier!

https://www.batteries-online.dk/

Special tilbud! Hvis du både køber et kamera batteri EN-EL14 til Nikon kamera og en batteri oplader på samme tid, får du en mængde rabat på 40 dkk!

Profetier og journalistiske spådomme

Pol.Net 25.5.15:

Verdenskendt matematiker dør i bilulykke

Pol. Net, 27.10.13:

Breaking news: Lou Reed dør 71 år gammel

Pol. Net. 1. 7. 2013:

Cirque du Soleil-artist styrter i døden foran publikum

Pol. Net 24.5.15:

Forfatter: Socialdemokraterne har svigtet sin egen historiske arv

Pol. Net 22.5.15:

Politisk redaktør: Radikale styrker sit sociale ben

Ruger OVER eller gruer FOR

Pol. Net 20.2.15:

Listen gruer over technotunneler, lasershows og tissetrængende festivalgæster i baghaven.

Pol. Net. 13.2.15:

PLETSKUD. Danske Lars Andersen har ramt plet med sin video om hans særlige bueskydnings-teknik.

Pol. Net, kommentar, 25.1.15:

… Jeg er kultur kristen og jeg er træt af at ligge den anden kind til.

Uformelt sprog, ’røg’, virker stødende, når der er flere dræbte:

Pol Net 30. 12. 2014:

Tysk bus med pensionister er røget ud over skråning

Fire er dræbt og 40 såret, efter bus kørte gennem et autoværn.

Nordjyske Net 13.9.14:

Isabel Friis-Mikkelsen blev ført ned af kirkegulvet ad sin far, som også er en god ven af Casper Christensen.

Politiken 12. aug. 2014:

Søren Pape Poulsen mener, at medierne har kimet ham ned med spørgsmål om sit privatliv.

Pol. Net. Film & tv 11. 6. 2014:

En forsanger med kæmpehoved danner ramme for gal og genial band-film

‘Frank’ undgår at miste sin uskyld til parodien, selvom historien er aparte.

Pol. Net. Peter Munch 29. 5. 2014:

Røvhård reformertræning giver motion for fuld pedal

Pol. Net 21.5.14:

Her er fem alternativer til Instagram

Bliv mester til at redigere dine billeder inden du lægger dem på de sociale medier

DR Net, 8.5.14:

Der var ingen fare for passagererne, fordi piloterne håndterede situationen, som de gjorde. Men der var en utrolig høj risiko, og hvis piloterne ikke havde reageret, som de gjorde, havde det været en utrolig alvorlig situation, siger pressechefen.

DR Net 7.2.14:

Obama: Putins hårde stil er bare en gimmick

– Mit indtryk er, at det bare er en gimmick i forhold til, at han gerne vil virke som en sej fyr, siger Obama.

Pinlige, selvovervurderende og unødige moralske vurderinger af en ulykkelig hændelse

TV2 Net 3. 2. 2014:

Filmanmelder: Har ikke noget til overs for Hoffmans overdosis

Det er tydeligt, at Søren Høy ikke har meget til overs for Hoffmans overdosis. Det var uansvarligt, og han skyldte mere end det, mener Søren Høy med tanke på især skuespillerens kone og børn. – Jeg synes, han fortjente bedre, og derfor holder jeg det imod ham. Jeg synes også, at vi bagefter er nødt til at kigge lidt på – ja, han var en stor kunstner, en stor skuespiller, men den måde han valgte at gå ud af livet på, den var ikke værdig.

Debatindlæg, Nordjyske Net 24.11.2013:

Alle dem der i de forgangne uger har forsøgt at ødelægge udsendelsen, har ødelagt nok, AS er en komplet uinteressant person..Han har fået de 2 min of dame han higer eftet

Nordjyske Net, 21.11.13:

Partifælden Tina Staun Sørensen fik i denne omgang kun én

Pol. Net 24.4.12:

APPLAUS: Enig verdenspresse skamroser Ikeas nye tv

Pol. Net 17.4.12:

Chefredaktør på Cover: Dit angreb på modeblade er fordumsfuldt, Giese

Nordjyske Net 24. 10. 2013:

Læger kaster kitlen – De kommende læger til lægehuset i Brovst har opgivet at komme til byen

Pige, 3. G., privat mail:

Jeg håber i har det godt og nyder tilstedeværelsen:) (…) Men det har jeg snakket massere om

Hvem beordrer Zimbabwe til at sælge?

Politiken s. 8, 12.8.13:

»Zimbabwe skal være parat til at sælge uran til Iran« … og i teksten: »Zimbabwes regering skal have underskrevet en aftale med Iran« …

Barnesprog

Pol. Net 7.8. 13:

En vagt så turisten nærme sig statuen. Det lignede, at han ville måle hænder med den. Inden vagten nåede at stoppe ham, havde han ved et uheld brækket højre hånds lillefinger af.

Landbohaven 12. 6. 2013, Kommentar på Frk. Solhats blog:

(…) Her hos mig havde den lille orm fået lov til at blive. Jeg kan ikke slå dyr ihjel ( dog må vipse lade livet, da jeg bliver syg af vipse stik). Ha` en dejlig dag.

Må være dannet analogt til det engelske ’family man’

Pol. Net 2. 6. 2013:

Familiemor kom ind på politiskolen efter 16 år

Netavisens unge skribent er åbenlyst bange for sammensatte navneord

Pol.net, 28. 5. 2013:

Klaus Riskær: Vil Politiken lade sin ballet anmelder analysere Mærsks regnskaber?
Læs også Klaus Riskærs forvirrede fængsels-erindringer er fyldt med selv-medlidende klynk

Det tror jeg ikke!

Nordjyske Net, 13. 5. 2013:

Barnegråd tænder kvinder – Se her hvorfor mænd nemmere kan sove fra eller i det hele taget kan overhøre, at et barn græder

Pol. Net 2. 5. 2013:

Sikkerhedsbrist: Tungt beton blev svinget hen over hovederne på cyklister

Engang hed det ”til”

Pol Net 1.5.2013:

Thorning er klar på at gentage forhadt skattelettelse

Jamen, så få ham dog fri!

Nordjyske Net 16. 4. 2013:

Kørte i grøften og ramte træ − Mand er fastklemt efter uheld ved Hobro

Politiken Net, Turen går til, 11.4.13:

Men en række lufthavne forsøger at forsøde sine passagerers ventetid med en alsidig palet af aktiviteter og underholdning. (…) Af nyere initiativer har lufthavnen desuden lanceret et interaktivt kunstgalleri, en rutsjebane til børn og lufthavnens såkaldt natursti, der dækker over de haver, som passagerer kan nyde i hver terminal.

Ikke omvendt ordstilling i bisætninger:

I dansk grammatik viser man, at en sætning er underordnet en anden sætning ved at bruge omvendt ordstilling i den underordnede sætning. Fx: ‘Han ville ikke gå.’ bliver som bisætning til: ‘Han sagde, at han ikke ville gå.’ Men det er vist smuttet for de nyere generationer af sprogbrugere:

Eksempel fra Videnskab.dk:

Albert Einstein sagde engang, at ord og sprog havde intet at gøre med hans talent for matematik.

Rod i billedsproget

Pol. Net. 15.6.15:

(…) Men hvilke remedier fra værktøjskassen er egentlig de bedste til at brolægge kandidaternes vej til Christiansborg?

Nydansk

Jeg talte med en opvakt ung dansker af ’anden etnisk herkomst’ og blev betaget af hans sprog: Letflydende og levende på en måde, man sjældent hører, og peppet op med skæve smil, lune glimt i øjnene og beskri­vende fagter. − Da gik det pludselig op for mig, hvor det besynderlige nydanske tale- og skriftsprog kommer fra: Det er afsmitning fra vore tosprogede indvandrerefterkommere.

Det er morsomt at tænke på, at mens kræfter i det danske samfund har hektisk travlt med at bekæmpe indvandring og alt, hvad deraf følger, så går deres egne børn og unge − og deres foretrukne journalister i medierne − rundt og kaster om sig med formentlig arabiske fagter, udtale, udtryk og ordstillinger.

Udover påvirkningen fra engelsk bliver dansk i disse år også ændret af indvandrede, begavede sprog­brugere, som fx den unge, højt beundrede digter, Yahya Hassan.

Politikens netavis skriver om ham i dag:

Indvandredigteren giver et unikt indblik i indvandremiljøet

Og landets største dagblad præsterer to graverende sprogfejl i en lille underrubrik.

Så mens vi i netop disse dage begræder tabet af digteren Dan Turell og hans evne til at beskrive selv Vangede i præcise vendinger, så har vi fået en ny sprogmester, som giver os et præcist og barskt indblik i et underklassemiljø, der kun sjældent tillader vidneberetninger, og da slet ikke sprogligt brillante, at boble op til overfladen.

Jeg har før påpeget de nye udtaleformer på dansk:

Det er blevet moderne, også blandt unge og knap så unge nyhedsoplæsere på de to store, seriøse danske kanaler, at tale som læspende børn med tyk tunge hængende langt ud af munden. I mine ører lyder det tuttenuttet og malplaceret, og det skærer skingert i sjælen, når nyhederne handler om død og ulykker, hvil­ket nyheder desværre ofte gør. Det begyndte med TV 2’s kanal Zulus kokette lillepigestemme, og dette barnagtige tonefald er siden blevet imiteret også af voksne kvinder og mænd.

D’erne: Redde, frede, fredelig, bede, bedre, billeder … udtales alle med bred, slap tunge: Rrrædddddde. Som vi i gamle dage vrængende ville udtale »rædderlig«.

Æ forvanskes til A i mange ord: Træet bliver til traet, rumæner bliver romaner, dræbt og dræbe bliver til drabt og drabe.

E bliver til A: Ret bliver til rat, frem til fram.

(…)

De siger drabt i stedet for dræbt

De siger rat i stedet for ret

De siger terre i stedet for terror

De siger kraft i stedet for kræft

Og det i en sådan grad, at jeg sommetider helt misforstår deres udsagn. F.eks.:

„Han brugte kraften positivt” lyder opløftende på den optimistiske, Star Wars-agtige måde, indtil det langt senere går op for mig, at manden er ramt af en dødelig sygdom.

(blog.loneandrup.dk/#post131 Floskler og dårligt sprog, 10. februar, 2012)

Uden at være en ørn til arabisk, har jeg på fornemmelsen, at mange ord, udtryk, udtaleændringer og også problemerne med at høre og udtale æ, ø og å er et udpræget indvandrerfænomen, en slags pidgindansk, kraftigt hjulpet på vej af bl.a. entreprenante, kommunale chefer, som med stor iver afskaffer å’erne i deres bynavne eller ligefrem omdøber deres gammeldanske områder for at gøre deres hjemstavn global og inter­netparat, så den netop ikke tiltrækker besøgende udefra, for der er intet specielt dansk at opleve, intet lokalt særpræg, som adskiller disse floskelspredere

− Aarhus. Danish for progress skal give international genlyd og sætte fokus på byens evne til at arbejde sammen for at skabe fremgang og vækst. (http://www.citybrandaarhus.dk/)

og

The Bay Denmark – Jammerbugten
Velkommen til The Bay Denmark – Jammerbugten.The Bay Denmark er den nye internationale betegnelse for Jammerbugten, et af Danmarks mest besøgte kystferieområder. Her er den uspolerede, rå natur cen­trum for ferie, familieliv, erhverv og lokale fødevarer.
(
http://www.visitjammerbugten.dk/jammerbugten/bay-denmark-jammerbugten)

fra andre områder i Nordeuropa.

Det sidste sproglige nyskud, kun få år gammelt i dansk, er det udbredte ’Jeg tænker’, som i ’Jeg tænker, vi skal gå til højre her’. Det lyder i mine ører som en direkte overtagelse af en mellemøstlig vending.

På dansk kunne man førhen sige: ’Jeg tænker’ i betydningen: ’Jeg står lige og overvejer situationen’. Eller ’Jeg tænker på den ferie, vi havde sidste år’. Men nu er den nye brug af udtrykket slået bredt igennem, også blandt ellers sprogligt sikre og velskrivende journalister:

− Men jeg tænker, om de også har noget at byde ind med på nutidens lyriske scene? (Politiken d. 13.10 2013, side 8)

På gammeldansk kunne dette udsagn fx have lydt: − Mon de også har noget at byde ind med på nutidens lyriske scene?

Den traditionelle brug af danske stedord og præpositioner sejler ligeledes i dagens sprogbrug i en sådan grad, at mange efterhånden vælger formen ’ens’ i stedet for ’sin’, måske fordi det føles sikrere, når man er i tvivl:

− Det er utrolig svært at se hele ens by være under vand (Pol. net. 18.9.13)

Eller man skriver bare noget meningsløst bavl uden at tænke:

− En ny dokumentarfilm fra magasinet Vice løfter lidt af sløret bag det mystiske (…) − en slags ’Barbie-influ­enza’, der smitter til et kunstigt look af kvieøjede piger ( Pol.net. 12.8.13)

Hvis sløret var bagved, var der ingen grund til at løfte det, og ordet ’smitte’ bruges normalt med ‘med’ på dansk. − Begge eksempler er af yngre journalister med pæredanske navne.

Udover det stærkt usikre skriftlige dansk, har jeg for nylig oplevet to tilfælde, hvor man fandt det nødven­digt at tekste unge, hjemmefødte danske mænds tale på tv. Begge gange unge mænd af underklassen, den ene en angrende kriminel fra Hinnerup ved Århus, som var så sprogligt usikker og mumlede så meget, at den programansvarlige må have vurderet, at undertekster var nødvendige for forståelsen. Så meget for Folkeskolens pligt til − i samarbejde med forældrene − at lære alle dansk sprog og kultur.

De seneste forældregenerationer her i landet har været for selvoptagede til at sidde i ro og snakke med deres børn, mens de lærte dem sproget. Hvis forældrene ikke var på job, på café med vennerne, til fitness eller løb rundt i skovene, sad de, de få timer pr. dag de tilbragte med deres egne børn, og tjekkede mails, sms’er eller Facebook. Selv om børnene gentagne gange bad dem om at lade være. De danske hjem genlød og -lyder stadig mere af børnenødråb: Hold nu op, mor! Læg nu den telefon væk, far! Vi aftalte, at vi skulle hygge os… Men forældrene har bogstaveligt talt propper i ørerne.

Børnenes pædagoger kan ikke overlades noget ansvar for den sproglige indlæring. Pædagogsprog er det mest floskelfyldte dansk overhovedet. Bare tænk på ’afhentningssituationen’ og ’spisesituationen’, der grasserede i årevis. Nu har de ustandseligt ’fokus på’ eller de ’oplever problemstillinger omkring’ eller de foretager sig noget ’i forhold til’, så det løber en koldt ned ad ryggen.

Men selv skolelærerne, selv de, der underviser i faget dansk, er i tvivl om grammatikken og kommaterin­gen. Og deres sprog er hyppigt lige så floskelfyldt og fejlbehæftet som pædagogernes, bl.a. fordi de omgås børn og unge hele tiden og lader sig smitte i forsøget på at fremstå ungdommelige og smarte. Læg dertil skoleklasser med store andele af indvandrere… Hvem skal lære de nye generationer dansk?

Uden sprogligt velfungerende voksne omkring sig er børn og yngre voksne i dag lette at løbe over ende af jævnaldrendes barnlige sprog, af nogle indvandredes gadesmarte pidgin og af engelsksproget, mediebåret sprog og kultur − heriblandt en sær, udansk puritanisme.

Det er ikke nogen katastrofe. Bortset fra meningsforstyrrende sprogfejl, som kan besværliggøre kommuni­kation, har et sprog godt af at få tilført nyt blod og blive brugt på nye måder. Måske opstår der efterhånden et helt nyt skandinavisk-engelsk-arabisk? Det er helt sikkert, at sproget vil blive bøjet og tilpasset, så det kan det, det skal, nemlig formidle mening blandt de mennesker, der bruger det.

Dansk i 2000-årene

Eksempelsamling april 2013

“Corleone, Riina og Cosa Nostra – Blodige grundsten i den sicilianske mafia”, en lille bog vedlagt den danske dvd-udgave af tv-serien ”Corleone − Il capo dei capi”, er muligvis verdenshistoriens mest fejlbeheftede stykke skrivekunst. Hverken oversættelse, almen-viden eller det danske sprog fungerer. Svensk Filmindustri har betalt en navngiven dansker for makværket.

Det danske sprog forandres hastigt. De tydeligste tendenser er:

Ameridansk − det sprog, der ufrivilligt opstår, når danskere tankeløst overtager ord, grammatik og ven­dinger fra amerikansk, herunder undlader at skrive danske sammensatte navneord sammen. Sommetider skal man kende det amerikanske udtryk for at forstå meningen. Fx udtrykket ”at adressere”, der er nyt på dansk i betydningen ”at tage sig af”. Førhen kunne man adressere en kuvert, men ikke et problem. Når folk fx siger, at vi bør ”adressere børns medieforbrug”, får jeg nogle underlige billeder inde i hovedet. Brugen af ordet ”karakter” som synonym for en rolle eller en person er ligeledes en nyskabelse, førhen var en karakter noget, man fik i skolen, eller man kunne have en skidt karakter, men man kunne ikke spille en karakter… Hvordan fremstiller man et syvtal? I dag kan man også ”lukke en kontrakt” på dansk, men det betyder ikke, at man lukker og slukker og afbryder forhandlingerne. Hvis man kan gendanne det bagvedliggende engelsk-amerikanske udtryk “to close a deal”, så forstår man, at begge parter er blevet enige og har skrevet under. Disse udtryk er sammen med utallige andre ameridanske smuttet ind i dansk dagligsprog, selv blandt sikre sprogbrugere. − Måske for at dupere omgivelserne med “smartness” og koket udlændighed? Ligesom de hjemvendte dansk-amerikanere efter krigen, som ikke altid kunne huske deres modersmål? Så vi hjem­mefødte tranlamper kan indse, at vi har at gøre med et verdensmenneske?

Barnligheden − at man har et begrænset ordforråd, fx ”rigtig, rigtig” i stedet for ”meget” eller ingenting, ”i forhold til” i stedet for ”end” eller ingenting, at man konsekvent bruger nutid i stedet for alle de andre tider, der er til rådighed på dansk.

Uvidenheden og udygtigheden − at man rask væk skriver til offentligheden uden at beherske hverken sprog, stavning eller begreber, roder rundt i sin/hans, i sammensatte navneord, i brugen af præpositio­ner eller anvender et ungdommeligt og unødigt stødende sprogbrug i dybt alvorlige kontekster.

Sproget skal naturligvis ikke stå stille, og der er ingen, der siger, at gammeldags dansk er det eneste rigtige. I så fald ville vi jo gå rundt og grynte som huleboere. Men nydannelser skal funderes på sprogets iboende struktur, ellers er det ikke længere dansk. I gamle dage talte overklassen, dvs. de kongelige og de adelige, tysk eller fransk. I dag forsøger eliten at markerer forskellen ned til almindelige mennesker ved at tale og skrive ameridansk, så alle straks bliver klar over, at her har man at gøre med et ophøjet væsen, der skam har været i USA. (Genopfrisk evt. Holbergs komedie fra 1722 om Hans Frandsen eller Jean de France, som han selv yndede at kalde sig.)

Sprog er kommunikation. Hvis jeg ikke følger visse fælles regler, men blot ytrer mig i blinde og med an­dre − måske selvhævdende formål − i stedet for at bekymre mig om, om min modtager forstår mig, så lykkes kommunikationen ikke, og så er hele mit forehavende meningsløst. Hvis jeg ytrer mig, så kun en lille, indforstået del af befolkningen forstår, hvad jeg mener, så skulle jeg måske skrive i et medlemsblad eller i et ungdomsmagasin i stedet for i en landsdækkende avis.

Jeg har med stor fornøjelse samlet på eksempler, og jeg kunne ikke dy mig for at medtage eksempler på dumheder, som ikke kun er sproglige, men nok især tankemæssige.

Gul & gratis 5.4.13: − Bestik, Skeer og Gaffeler. Gamle og pæne Skeer, 9 stk. i Sølvplet, samt 4 stk. Gaffeler. Trænger dog lige til at blive pudset

Politiken Net 4.4.13 − Bemærk! Det er ikke 1. April!

Sådan kan du bruge din Facebook-profil til at markedsføre dig selv

Thomas Bigum, der er ekspert i online marketing og sociale medier, forklarer, at vil man gerne opnå noget med sin Facebook-profil, er man nødt til at anskue sig selv som et produkt.

»Vi er trådt ind i en æra, hvor vi alle sammen er personlige brands. Tager vi arbejdsmarkedet som ek­sempel er du en ressource, og en arbejdsgiver vil vægte og veje dig for at finde ud af, hvad vedkom­mende kan bruge produktet -dig – til«, forklarer han.

(…)

»Møder du op velsoigneret og velfrisseret, har du større chancer, end hvis du ikke gjorde det – det samme gælder det digitale spor. Så få nu slettet din gamle arto profil, dating profil og den halvhjertede blog om smølfer. Ryd op og kom af med det, ligesom du sørger for at få fjernet hårene på ryggen inden en date«,slutter Thomas Bigum.

Politiken Net 30.3.13.: − Kan man mon fodre sin have fugle med gryn, vil en læser vide.

Vejret.dk, 27.3. 13, en meget kold martsdag med minus 2°, sne på jorden og isvind: − UV-index i dag 4. Søg skygge midt på dagen. Brug tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme faktor 15, hvor skygge og tøj ikke dækker. Solbeskyttelse er vigtigst midt på dagen, hvor solens stråler er stærkest.

DMI 27.3.13: − Kæmpedrop af marts Marts i 2013 er koldere end marts i 2012 – meget koldere. Ja fak­tisk er forskellen så stor, at vi ikke har set noget tilsvarende i danske vejrhistorie.

Politiken, Søndagsanalysen, 24.3.13:

− I dag er der opstået en ny holmgang, som får det hele til at glide hurtigere.

− For det tredje er Lille-Ø for SF en lidet frapperende anordning.

− Og lige så vigtigt er det, at udrensningen i laget af embedsmænd efter skattesagen har bibragt tre topembedsmænd med en fortid i Finansministeriet − heraf den ene departementschefen.

− Øh?

Politiken bør nok opfordre deres unge, håbefulde skribenter til at

· undlade at bruge ord, de ikke forstår

· spørge, hvis de er i tvivl om et ords betydning

· evt. gå til yderligheder og slå ordet op

Nordjyske.dk, 24.3. 13: − Aalborg Lufthavn har længe haft planer om at udvide. Og det gælder ikke kun i forhold til antallet af afgange, terminaler og p-pladser – men også med i forhold til følgevirksomheder som autoværksteder, læger, tandlæger, fitness og mindre butikker. − To gange fuldkommen overflødige ”i forhold til”, det ene et mystisk ”med i forhold til”.

Politiken Net 22.3.13., sport. − Etapevinders karriere blev reddet via Facebook. − Hvorfor ikke blot: ”Etapevinders karriere reddet af Facebook”?

Politiken Net 9.3.13.: − Venstres presseafdeling udtaler sig af princip ikke, oplyser pressechef Christian Hüttemeier … − Hvad skal man så med en presseafdeling?

Politiken Net 7.3.13.: − Seruminstitut advarer USA-rejsende mod ‘mareridstbakterier’

Politiken Net 7.3.13. Politiken har meget bekvemt ansat journalister med profetiske evner: − Dødsfald: Woodstock-helt omkommer under operation

Politiken Net 4.3.13, men de kan ikke stave til skaldyr: − Overlæge: Frosne bær eller skalddyr kan være skyld i leverbetændelse

Politiken Net 26.2.13. Flere profetiske evner: − Mindst 19 turister styrter i døden med luftballon

Politiken Net 19.2.13: − Oplev den saglige fred i et buddhistisk paradis

Politiken Net 31.1.13, ikke blot er Politikens journalister begavet med profetiske evner; det er deres kil­der også: − Finder af spædbarn: Jeg kan se en lille hånd stikke op

EPN.dk 28.12.12, barnligt sprog:− Det ligner vi skal ud over afgrunden

Politiken Net 14.12.12, ikke blot profetiske, også klogere end politiet: − Skolemassakre: Politiet tager fejl af gerningsmandens identitet

Nordjyske.dk 25.11.12: − Reception har på grund af travlhed ligget hos indenrigsministeriets bord i to år

Privat, håbefuld mail: − Det må være indholdet der tæller, og ikke komma fejl 🙂

Hørt i DR-tv, 20.9.12, kvindelig journalist: − “Og hvis jeg signer op for det her, hvad får jeg så?”

Privat mail, afsenderen må leve et kunstigt liv, siden han har brug for at anvende ordet ”rigtig” i tre ud af fire sætninger: − Det lyder rigtig spændende… jeg kender godt det sted… der er vist rigtig mange spæn­dende ting, men jeg har ikke rigtig haft mulighed for at hengive mig til det endnu.

Politiken Net, sept. 2012: – Landstræneren skamroser sin bænkevarmer

”Skamroser” har skiftet betydning fra ”overdreven, grundløs ros” til ”megen ros”:

Politiken Net, april 2012: − APPLAUS: Enig verdenspresse skamroser Ikeas nye tv

Nordjyske.dk, 7.9.12: − Søvndal skrider fra formandspost

Facebook, sept. 2012: − hvor skal du flytte hend kunne du ikke holde ud at på bo på rigtig side af fjor­gen mere

Politiken Net 28.7.12: − Jeg blev kort værget af med besked om, at hvis jeg selv havde godkendt beta­lingen, kunne jeg ikke for pengene tilbage….

CDON.com, i kundemail, 20.8.12: − Hvis du køber varer hos CDON og ikke bliver bedt om at indtaste dine kort detaljer, da bliver ordren ikke betalt mod kort. Du bestilte din seneste order mod faktura beta­ling og modtog denne med din order.

Politiken Net 11.7.12: − Ung mand dræbt af tigre i Zoologisk Have − Ekstrabladet Net 11.7.12: − Ung mand dræbt af løverne i ZOO

Politiken Net 11.7.12: − Danske livreddere advarer: De nye baderåd er ikke sivet ind

Nordjyske.dk 30.6.12, tænk, at de kunne vide det på forhånd: − Israels tidligere leder Yitzhak Shamir dør. Tidligere Likud-politiker Yitzhak Shamir dør 96 år gammel efter et liv som partisan, spion og rege­ringschef.

Politiken Net 28.6.12: Om Morten Lund virkelig tjekkede korrekt ind den dag, finder vi aldrig ud af. Det gør Metroselskabet heller ikke, men de insisterer på, at han betaler sin bøde trods hans skriftlige klage

KÆRE LONE ANDRUP

Der er en pakke på vej til dig fra MatasWebshop.
Den bliver leveret d. 19.06.2012.

Dit pakkenummer er: 00370714835408494683

Husk, at du altid kan følge dine pakker på Track & Trace.
Har du spørgsmål, så ring til os på 8020 7030.

Med venlig hilsen
Post Danmark

OBS!: P.S. Efter modtagelsen af pakken kan du dele din oplevelse af Post Danmarks levering på trustpilot – klik her

Hvor mange oplevelser er det lige, man får ud af at stå og modtage en pakke?

Mail fra fotofirmaet Pixum, maj 2012: − Lone, sikre dig Pixum’s maj special tilbud på Pixum foto bøgerne

Politiken Net 10.5.12: − Guide: Her bor du unikt i Toscana og Umbrien. Et hotel med udsigt over Firenzes tage, en vingård eller midt ude i skoven. Italiens-ekspert guider til seks autentiske steder at overnatte. − Fordi alle andre overnatningssteder i hele Toscana og Umbrien, og vel specielt dem, jeg selv finder uden hjælp fra Politikens netavis’ rejseguide, er u-unikke, uautentiske og forlorne?

Politiken Net 1.5.12: − Dine bøffer er pumpet med vand, uden du kan se det − Nej, det er mine bøffer ikke, for jeg køber økologisk kød på en gård, og det er ikke pumpet med noget som helst. Fri mig for sensationstonen, og lad venligst være med at omfatte mig i dine egne tåbelige skrækvisioner.

Politiken Net 7.4.12: − Chefredaktør på Cover: Dit angreb på modeblade er fordumsfuldt, Giese

Politiken Net 15.4.12: − Forårshelvede: Stockholm ramt af snekaos. Den svenske hovedstad blev over­rasket af pludseligt snevejr. − Uha, uha … Helvede OG snekaos! Og så i Stockholm, hvor der aldrig falder sne! Og da slet ikke i april, som er så mild og forudsigelig vejrmæssigt.

Politiken Net, 15.4.12. Klarlund raser overhovedet ikke; hun skrev meget fornuftigt og velovervejet i sin sundhedsklumme i avisen dagen før:− Klarlund raser: Forbyd rygning i skoletiden.

Politiken Net 15.4.12. Ikke steget, men EKSPLODERET: − Antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, er eksploderet.

Facebook 10.4.12 (om stjålne bilhjul): − Nu holder det fandme! Hvilke hjul var det? Vi skal have fundet de hjerner der har gjort det og skudt dem i knæene!

Bondefangeri på Google, altid: – Annoncen findes ikke længere på DBA. Varen er vist blevet solgt, men vi har fundet 63 andre interessante annoncer.

Politiken Net 29.3.12: − Ulykken skete omkring klokken 22.00 onsdag aften, da et finsk containerskib sejlede østpå langs Limfjorden. − Hvad mon der var sket, hvis han havde holdt sig ude i vandet?

Nordjyske.dk, 24.2.12. Straffen faldt omgående: − En 23-årig nu tidligere mandlig håndboldtræner i Aabybro Håndbold klub skal i næste uge for retten i Hjørring, hvor han er tiltalt for at have haft sex med en 13-årig pige.

Politiken, bagsiden, 27.2.12. Eller to, der er forskellige?: − Der er aldrig en dag, der er ens

Politiken, bekendtskab, 4.3.12. Gerne arkitekt: − Kvinde, 61 år, 159, slank, ønsker mand til fælles senior tilværelse. Jeg er job aktiv,….. Bor i eget hus med flade / høje hæle i Nordsjælland. Bryder mig ikke om småborgerlighed. Interesser: Naturen (morgenbader)

Facebook, glad kvinde i trediverne: − Dase i 2 uger i Thailand, glæder mig helt vildt!!!!! Hvortil den mis­undelige veninde hurtigt kommenterer: ─ Nyd det, søde! Du fortjener det!

Politiken Net 1.3.12, Politiken har stor fornøjelse af sine profetiske journalister:

Forkrøblet krydstogtskib ankommer til havn

Og

Politiken Net 3.3.12: − Billist udløser kæmpeulykke da han står ud af bilen

Politiken Net 20.12.11. To forskellige artikler lige ved siden af hinanden:

− Gymnasierne har fået nok: Pjæk skal straffes hårdere

Op mod halvdelen af landets gymnasier er i gang med at stramme reglerne.

Lighusene har svært ved at følge med

“Corleone, Riina og Cosa Nostra – Blodige grundsten i den sicilianske mafia”, en lille bog vedlagt den danske dvd-udgave af tv-serien ”Corleone − Il capo dei capi”, side 8:

Hvordan kunne den lille landsby Corleone i fjeldene syd for Palermo komme til at regere hele Cosa Nostra? Kører man nogle få mil sydover fra øens hovedstad gennem jordstykker, byområder og fjeldlandskab, kommer man til sidst til den lille by med det store navn.

− Jeg har været på Sicilien flere gange, også i længere tid, og jeg har aldrig set et fjeld. Corleone ligger præcis 58 km fra Palermo. Teksten forekommer undersat fra norsk.

Pløppeløp?

Igennem nogle måneder havde vi forsøgt at lære vores gode ven fra Arizona, Joe, nogle danske fraser, så han kunne klare sig i almindelig omgang med de indfødte. − Ikke for det: Når det drejer sig om lige netop amerikanske gæster, er danskerne normalt mere end høflige og villige til at lufte deres skoleengelsk, men Joe fandt det morsomt at lære en smule af vores harkende sprog, som amerikanske tunger ellers kun med besvær får sig viklet omkring.

Som sproglærer i mit modersmål følte jeg mig særdeles kompetent, lige indtil den dag Joe kom og ville vide, hvad ”Pløppeløp” betød… Pløppeløp? Pløppeløp? − Jamen, hvem sagde det? Hvor hørte du det?

Det viste sig, at det var kassedamer og herrer alle vegne, der, når Joe ville betale med sit kreditkort, altid stillede dette underlige spørgsmål.

For ganske nylig offentliggjorde tre forskere i ”Nyt fra sprognævnet” en undersøgelse af, hvad vi siger, når vi betaler med Dankort i butikkerne. Og det viser sig, sjovt nok, at ”På beløbet/Pløppeløp” stadig er en af favoritterne, en overgang truet af det ungdommelige ”Lige på”. Men det mærkeligste ved den undersøgelse er, efter min mening, at den dokumenterer, at vi i en fjerdedel af transaktionerne foretrækker ikke at sige en lyd!

Både Joe og jeg vil hellere høre et tåbeligt ”Pløppeløp?” end opleve, at den korte interaktion med kassemennesket bliver fuldkommen tavs og umenneskeliggjort.