I december, efter endt julegaveindkøb, plejer vi at slutte med gløgg og æbleskiver på Duus’ Vinstue i kælderen under Ålborgs flotteste bygning, Jens Bangs Stenhus. Det er en tradition, som efterhånden kom til at omfatte de yngre familiemedlemmer og sidste år også deres kærester.
Da vi nu skulle være et helt lille selskab, ringede jeg for en sikkerheds skyld i forvejen og reserverede bordet i nichen under karnappen. Jeg gjorde også opmærksom på, at vi skulle have gløgg og æbleskiver.
Da vi rødnæsede og pakkebelæssede som aftalt dukkede op præcis på klokkeslet, var der masser af ledige borde at få, undtagen det i nichen, som jeg udtrykkeligt havde bedt om.
Nå. Men det skulle ikke spolere julestemningen.
Jeg bad den unge tjener, der efter lang ventetid dukkede op, om gløgg og æbleskiver til hele flokken. Han noterede omhyggeligt ned og forsvandt.
Efter et kvarter begyndte vi at skæve efter ham. Intet skete.
Efter en halv time bad jeg min mand om at undersøge, hvad der var galt. Han kom tilbage med uforrettet sag.
Efter 40 minutter dukkede vores tjener op og måtte beklage, at de hverken havde gløgg eller æbleskiver.
Jeg blev så forbløffet, at jeg ikke kunne få et ord sagt, men min mand bevarede sin uforstyrrelige venlighed og forsikrede den unge tjener om, at han også syntes, julen var kommet temmelig pludseligt det år.