Jeg kan i dag ikke bruge mit bibliotek, hvis jeg gerne vil læse de nyeste bestsellere. Når jeg f.eks. bestiller andet bind i Stieg Larssons velskrevne krimiserie på Aalborg Bibliotekerne (Det hedder det – Et tempel for viden og retskrivning, formoder jeg), fortæller bestillingssiden, at jeg står i kø som nr. 279 og måske kan regne med at se bogen en gang efter midsommer. Og det, selv om bibliotekerne i Aalborg Kommune har indkøbt knap 120 eksemplarer. Samtidig er de fleste bestsellere blevet så billige, og folk har så mange penge mellem hænderne, at de bare køber de populære bøger på nettet eller i supermarkedet, når de alligevel er ude efter mælk.
Jeg kan heller ikke bruge biblioteket, hvis jeg gerne vil låne en cd eller en dvd. For et par år siden bestilte jeg en række store operaer i berømte opsætninger og troede, at nu skulle jeg rigtig hjem og hygge mig, men skiverne var ridsede og fedtede, i det omfang de overhovedet var til stede i kassetterne, så den oplevelse gik til i ren ærgrelse. Her i ugen får min husstand installeret et nyt, digitalt tv-system, der også kan downloade musik, film m.m. Hvis jeg kan sidde i min egen stue med fjernbetjeningen i hånden, hvorfor i alverden skulle jeg så ulejlige mig hen på biblioteket?
Vi har naturligvis både computer og Internetforbindelse hjemme hos os, så i de allerfleste tilfælde foregår research og vidensindsamling via Google og nettet i øvrigt. Hvis min søgen leder mig til en bog, bestiller jeg den selv på nettet, enten i en Internetboghandel, i en antikvarboghandel eller på biblioteket. Det er mange år siden, jeg har ulejliget en bibliotekar. – Det er faktisk år og dag siden, jeg har talt med en bibliotekar.
For omkring fem år siden blev der sat nogle irriterende maskiner ind på mit lokale bibliotek, hvor man selv skal scanne bøger og andre materialer ud og ind. Somme tider virker de, og somme tider gør de ikke. Man står der og gløder af spænding hver gang, om nu projektet med at låne eller aflevere en bog lykkes.
Før maskinerne kunne man stå og få en god snak med en bibliotekar om de bøger, vi hver især havde læst, og udveksle gode læsetips, mens han eller hun scannede mine bøger ud og ind. De tider er længst forbi.
Men det, jeg nok savner allermest, er at gå og græsse i reolerne, hvor vidende og læsende bibliotekarer har sat nye eller gamle, gode, spændende, aktuelle, kloge, sjove – ja, alle mulige – bøger frem som appetitvækkere. Sommetider som led i et tema: EU, kongebryllup, dyr, krimier, computere o.m.a.
Konklusionen er måske, at bibliotekerne ikke skal satse på bestsellere, som sælger sig selv. Heller ikke på elektronisk underholdning, hvor det samme gør sig gældende. Der skal opretholdes et basalt digitalt tilbud til dem, der ikke har adgang til goderne hjemmefra, og så skal bibliotekarerne bruge deres tid på mennesker. På at vejlede i videnssøgning. På at formidle viden. Og på at dele glæden ved læsning.
Kære Zenia
Vi har åbenbart glæden ved hunde og bøger til fælles 🙂
Tak for endnu en god respons. Jeg er ikke uenig med dig og er ikke ude efter bibliotekarer som sådan, men set fra et boglånersynspunkt er det efterhånden ved at være en mager oplevelse at besøge et dansk bibliotek. (For ikke at tale om, hvordan det ser ud fra et forfattersynspunkt!)
Som så meget andet befinder bibliotekerne sig i en overgangsfase presset af politiske beslutninger og ny teknologi. Der vil gå en tid, før vi ved, hvordan den nye tids biblioteker skal fungere.
Måske bliver de en slags medborgerhuse med en højere vægtning af menneskelig kontakt med caféer, computerbåse, læsegrupper, foredrag, diskussionsfora, lektiehjælp, opslagstavler, og ved systematisk at anbefale god litteratur.
Mit lokale bibliotek er så lille, at de fleste var på fornavn med begge bibliotekarer, der tog imod som gode værtinder, når vi kom.
Alt godt!
Lone
Hej Lone
Jeg er rørende enig i, at bibliotekerne burde skære ned for deres entuisame hvad angår at formidle de bøger som lånerne alligevel finder.
Når det er sagt, vil jeg så sige, at der også er en stor forventning fra borgerne om at bibliotekerne bør levere den vare de ønsker. Mange ønsker slet ikke et læsealternativ.
Jeg synes, at når man kommer på biblioteket skal man ideelt set gå derfra med noget man IKKE vidste man manglede. Men det er desvære ret begrænset hvad den menige bibliotekar har af indflydelse på materialevalgspolitiker, økonomi, ledelsesstil, politisk holdning etc.
IT har muligggjort at bibliotekarer over hele landet kan komme i kontakt med lånere og formidle de gode læseoplevelser. Jeg tænker på f.eks. http://www.litteratursiden.dk.
Bibliotekerne er ikke længere bogtempler. Tiden har ændret sig – lånerne har ændret sig og det har loven også. Men der er stadig et væld af energiske bibliotekarer som lever af og for de lånere der ønsker/gider tale om bøger.
Bedste hilsner
Zenia (bibliotekar)
p.s.
Det er i reglen biblioteksassistenter (hk-ansatte) der tager sig af logistikken med af låne/aflevere bøger. Men der er mange biblioteksassistenter i væsenet der også er meget dedikerede læsere 🙂