Mænd approprierer kvinders territorier, fremtrædelses- og kulturformer.
Mænd og deres interesser fylder for meget. Vold, porno, sport, spil osv. dominerer allevegne i kulturen og i det fælles, offentlige rum*. Mænd skænker det ikke en tanke, at det er særinteresser. At de ikke er universelle. At der findes andre mennesker. For ingen sætter grænser for dem, modsiger dem eller kræver noget af pladsen tilbage. Fx når de hærger togvogne, bybusser og bydele før og efter en fodboldkamp. Når tv og nyheder i måneder hver sommer er overtaget af ligegyldige cykelløb mellem dopede, unge mænd. Når byer, arbejdsliv, indkøbs- og boligområder indrettes på bilers præmisser. Når mænd sidder med andre mænd i politiske eller tekniske fora, på reklamebureauer, i bestyrelseslokaler, på redaktioner eller på stripbarer og afgør vores allesammens vilkår.
Berlingske 18.4.24
Nu er mænds særinteresser også ved at overtage selve kvindekønnet: ’Kvinde kend din krop’, kvindesagens store bog om kvinder og kvindekroppen, skrevet af kvinder til kvinder på kvinders præmisser, skal fremover inkludere mænd.
Kvindeafdelinger på sygehuse, kaserner, svømmehaller, hoteller og offentlige toiletter skal inkludere mænd.
Og mænd, der angiver, at de føler sig som kvinder, skal have lov til at overskride de grænser, der ellers traditionelt er sat, for at kvinder kan føle sig trygge. Men kvinder udsættes jo stadig alt for ofte for mænds vold og tvang, begramsninger, gloen, svineri, tilråb og upassende kommentarer.
Se evt. https://blog.loneandrup.dk/2024/04/03/maend/
Det ser ud til, at ligestillingsbegrebet i dag indebærer, at kvinder skal rykke sig og give yderligere plads til mænd, fx afgive barsel og retten til enemærker, men at udviklingen den anden vej som altid går meget langsomt.
Vi har alle lov til at klæde og gebærde os, som vi lyster, så længe vi ikke generer andre – jvf. Kardemommeloven. Og vi bør alle have stor forståelse for de mennesker, der fødes med en krop, der udtrykker det forkerte køn. Det gælder både kvinder og mænd og dem imellem. Disse mennesker har fået endog særdeles store udfordringer med sig i livet.
Men hvorfor udarter mænds begreber om det kvindelige, som de fremtræder i reklameverdenen, i underholdningsindustrien, i mange film og bøger, i mandlig standup, melodigrandprix, karneval, drag og pornografi, sig så hyppigt til nedværdigende parodier på kvinder? Overdrevne og udvendige karikaturer, affekterede poseringer og gestus, tøj, groteske sko og accessories, der er hentet fra højtråbende varietéshows og cirkusforestillinger, og som kun yderst sjældent viser et respektfuldt og retvisende billede af seriøse kvinders faktiske fremtræden. Det ender i endnu en unuanceret og latterliggørende ydmygelse af kvinder, kvinders kroppe og det, kvinder står for.
Mænd skal lære at give plads til andre. De har ikke (længere) en naturgiven ret til alting i hele verden. Hvis man ikke må anlægge dreadlocks, blackface eller klæde sig ud som indianer eller mexicaner uden at være sort, oprindelig amerikansk indfødt eller fra et specifikt land på det amerikanske kontinent, så må mænd heller ikke nedværdige kvinder ved at appropriere og gøre grin med deres fysik, kropssprog, klædedragt, fremtrædelses- og kulturformer, som drags gør, eller som vi altid ser det i prideparader. Vi kvinder er nødt til at reservere bare en lille bid af verden for os selv og insistere på respektfuld repræsentation. – Så kan mænd slå sig løs i alt det andet …
* Jeg er klar over, at mænd og kvinder ikke er entydige størrelser, og at der findes adskillige kvinder, der elsker porno og sport, og mænd, der ikke kunne drømme om at krænke kvinder – og alt muligt derimellem. Her opereres for nemheds skyld med firkantede kategorier.
Jeg er heller ikke blind for, at mange kvinder i forsøget på at opnå fordele gør sig stor umage for at leve op til ‘det mandlige blik’ og mænds forventninger til dem som kvinder ved at opføre sig indladent smilende og smiskende, ved at klæde sig seksuelt eksplicit eller måske ved at få indopereret en kunstigt større barm, sprøjte sig til grotesk store læber el.lign., så selv kvinder kommer til at fremstå som parodier på kvinder …
Når det handler om magtforhold og privilegier, er tingene ikke altid enkle og sort-hvide. Mange kvinder lider af en slags Stockholmsyndrom, hvor de solidariserer sig med dem, der sidder på magten, for selv at overleve og komme frem i verden. Ligesom børn solidariserer sig med deres forældre, selvom disse ikke altid varetager børnenes interesser, men kun tænker på sig selv.
Vi har lang vej endnu til ægte respekt og ligestilling mellem kønnene.
Eksempler på film og tv-serier, der rørte mig ved at fremstille kvinder som ægte mennesker:
- Conversations with Friends, 2022
- Three Billboards Outside Ebbing, Missouri 2017
- Olive Kitteridge, 2014
- Fornuft og følelse, 1995
Jeg modtager gerne flere forslag.