Hold jer fra vores enemærker!

Mænd approprierer kvinders territorier, fremtrædelses- og kultur­former.

Mænd og deres interesser fylder for meget. Vold, porno, sport, spil osv. do­mine­rer allevegne i kulturen og i det fælles, offentlige rum*. Mænd skænker det ikke en tanke, at det er særinter­esser. At de ikke er univer­selle. At der fin­des andre men­ne­sker. For ingen sætter grænser for dem, modsiger dem eller kræver noget af pladsen tilbage. Fx når de hærger togvogne, bybusser og bydele før og efter en fodbold­kamp. Når tv og nyheder i måneder hver som­mer er overtaget af ligegyldige cykel­løb mellem dopede, unge mænd. Når byer, arbejdsliv, indkøbs- og bolig­områder ind­rettes på bilers præmisser. Når mænd sidder med andre mænd i politiske eller tekniske fora, på reklamebureauer, i bestyrelses­lokaler, på redaktioner eller på stripbarer og afgør vores allesammens vil­kår.

Berlingske 18.4.24

Nu er mænds særinteresser også ved at overtage selve kvindekønnet: ’Kvinde kend din krop’, kvindesagens store bog om kvinder og kvinde­kroppen, skrevet af kvinder til kvinder på kvinders præmis­ser, skal fremover inkludere mænd.

Kvindeafdelinger på sygehuse, kaserner, svømmehaller og offentlige toi­letter skal in­kludere mænd.

Og mænd, der angiver, at de føler sig som kvinder, skal have lov til at over­skride de grænser, der ellers traditionelt er sat, for at kvinder kan føle sig trygge. Men kvinder udsættes jo sta­dig alt for ofte for mænds vold og tvang, begramsninger, gloen, svi­neri, tilråb og upassende kom­mentarer.

Se evt. https://blog.loneandrup.dk/2024/04/03/maend/

Det ser ud til, at ligestillingsbegrebet i dag indebærer, at kvinder skal rykke sig og give yderligere plads til mænd, fx afgive barsel og retten til enemærker, men at udviklingen den anden vej som altid går meget langsomt.

Vi har alle lov til at klæde og gebærde os, som vi lyster, så længe vi ikke ge­nerer an­dre – jvf. Kardemommeloven. Og vi bør alle have stor forståelse for de menne­sker, der fødes med en krop, der udtrykker det for­kerte køn. Det gælder både kvinder og mænd og dem imellem. Disse mennesker har fået endog særdeles store udfordrin­ger med sig i livet.

Men hvorfor udarter mænds begreber om det kvindelige, som de frem­træder i reklameverdenen, i under­holdningsindustrien, i mange film og bøger, i mandlig standup, melodigrandprix, karneval, drag og por­nografi, sig så hyppigt til nedværdi­gende parodier på kvin­der? Overdrevne og udvendige karikatu­rer, affekte­rede poseringer og gestus, tøj, groteske sko og accessories, der er hentet fra højtråbende varietéshows og cirkusforestillinger, og som kun yderst sjældent viser et respektfuldt og retvisende billede af seriøse kvin­ders faktiske frem­træden. Det ender i endnu en unuanceret og latter­liggørende ydmygelse af kvin­der, kvinders kroppe og det, kvinder står for.

Mænd skal lære at give plads til andre. De har ikke (længere) en natur­given ret til al­ting i hele ver­den. Hvis man ikke må anlægge dreadlocks, blackface eller klæde sig ud som indianer eller mexicaner uden at være sort, oprindelig amerikansk indfødt eller fra et specifikt land på det amerikanske kontinent, så må mænd heller ikke nedværdige kvinder ved at appropriere og gøre grin med deres fysik, krops­sprog, klædedragt, fremtrædelses- og kul­turformer, som drags gør, eller som vi altid ser det i prideparader. Vi kvinder er nødt til at reservere bare en lille bid af verden for os selv og insistere på respektfuld repræsentation. – Så kan mænd slå sig løs i alt det andet …

* Jeg er klar over, at mænd og kvinder ikke er entydige størrelser, og at der fin­des ad­skillige kvinder, der elsker porno og sport, og mænd, der ikke kunne drømme om at krænke kvinder – og alt muligt derimellem. Her opereres for nemheds skyld med firkan­tede kategorier.

Jeg er heller ikke blind for, at mange kvinder i forsøget på at opnå fordele gør sig stor umage for at leve op til ‘det mandlige blik’ og mænds forventninger til dem som kvinder ved at opføre sig indladent smilende og smiskende, ved at klæde sig seksuelt eksplicit eller måske ved at få indopereret en kunstigt større barm, sprøjte sig til grotesk store læber el.lign., så selv kvinder kommer til at fremstå som parodier på kvinder …

Når det handler om magtforhold og privilegier, er tingene ikke altid enkle og sort-hvide. Mange kvinder lider af en slags Stockholmsyndrom, hvor de solidariserer sig med dem, der sidder på magten, for selv at overleve og komme frem i verden. Ligesom børn solidariserer sig med deres forældre, selvom disse ikke altid varetager børnenes interesser, men kun tænker på sig selv.

Vi har lang vej endnu til ægte respekt og ligestilling mellem kønnene.

Eksempler på film og tv-serier, der rørte mig ved at fremstille kvinder som ægte mennesker:

  • Conversations with Friends, 2022
  • Three Billboards Outside Ebbing, Missouri 2017
  • Olive Kitteridge, 2014
  • Fornuft og følelse, 1995

Jeg modtager gerne flere forslag.