udseende

I en artikel i Politiken om en ung, angstplaget kvinde, skriver journalisten:

’Lin Glasdam Vander er en køn pige. Det mørke kastanjefarvede hår hænger ned over en pudderfarvet og let gennemsigtig skjorte og slutter først der, hvor de grå uldbukser begynder. Makeuppen sidder, som den skal. ’

Hvorfor plage den stakkels kvinde yderligere ved straks at give sig til at beskrive i detaljer og vurdere hendes udseende? Er det ikke netop alle disse krav, vurderinger, fra omverdenen, der gør livet svært for de unge? Og hvad har det med angst at gøre? Er journalisten selv forbavset over, at man kan være køn og angst på samme tid? Har hun selv problemer med sit eget udseende? Og hvad kommer det i så fald læserne ved?

Til overflod er artiklen ledsaget at et stort foto, hvor man selv kan vurdere kvindens udseende, hvis man skulle have det behov.

Men i disse #metoo-tider: Hvorfor overhovedet kommentere og anmelde andre menneskers udseende? Ville det ikke forekomme utidigt og nedladende, hvis det havde været en dreng? En voksen? En kvindelig eller mandlig direktør? Revisor? Dyrepasser?

Hvis nu fx den unge mand, Valdemar, var kommet til skade i en trafikulykke, ville samme journalist så skrive:

’Valdemar Flikflak Pedersen er en køn dreng. Det lyse hår hænger ned over en abrikosfarvet og groftvævet skjorte og slutter først der, hvor den første skjorteknap begynder. Skægget er trimmet, som det skal være.’

Jeg er ikke sikker på, at det tilkommer tilfældige journalister at dømme ofre for sygdomme, lidelser eller ulykker på deres udseende. At præcis deres mening om dette emne er relevant. – Men det er desværre blevet helt almindeligt.

Er det også acceptabelt?

Politiken d. 6. FEB. 2018

17-årige Lin har angst

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6318277/%C2%BBJeg-t%C3%A6nkte-at-jeg-hellere-ville-d%C3%B8-end-at-kaste-op.-S%C3%A5-slemt-var-det%C2%AB

Min veninde

Min veninde fik fjernet mandler og polypper, da hun var 7 år gammel, og blindtarmen, da hun var 12.

Min veninde fik tvillinger ved kejsersnit, da hun var midt i 20’erne. Efter operationen blev de nødt til at fjerne livmoderen og den ene æggestok.

Min venindes øjne blev laseropererede, da hun var i 30’erne, så hun ikke behøver gå med briller.

Min veninde fik mavesækken opereret mindre, da hun var i 40’erne, så hun ikke længere får den næring, de vitaminer og mineraler, hendes krop har brug for, men i stedet må leve af energidrikke, piller og indsprøjtninger.

Min veninde fik to nye hofter, da hun var i 50’erne, og sidste år fik hun et nyt knæ.

Min venindes maveskind blev skåret af og rettet til, da hun havde tabt 20 kg. Og hendes bryster blev formindskede og løftede.

Min veninde farver sit hår, sine øjenbryn og sine øjenvipper hver 3. uge.

Min veninde fik implanteret fire tænder og bygget to broer i munden, hvorefter alle tænderne blev bleget, så de ligner nyt, hvidt porcelæn.

Min veninde går i solarium et par gange om ugen året rundt.

Min veninde har gået i terapi hos en psykolog i 15 år, og hun har taget lykkepiller de seneste 9.

Min veninde får hormontilskud, blodtrykssænkende piller og piller mod forhøjet kolesterol hver dag.

Min veninde blev opereret for knyster på begge fødder og kan ikke længere bruge sine elskede, højhælede sko.

Min veninde maler sine læber, øjenomgivelser, kinder og neglene på hænder og fødder i friske farver.

Min veninde får regelmæssigt indsprøjtninger i overlæben, så det ser ud, som om hun har andenæb.

Min veninde barberer sig grundigt over det meste af kroppen hver dag.

Min veninde har så meget udklædningstøj, at hun indrettede tvillingernes store værelse til klædeskab, da de flyttede hjemmefra.

Min veninde er 64 år gammel nu. Er hun stadig min veninde? Eller er hun blevet til noget helt andet?