Da jeg var seks år gammel og begyndte i første klasse, kaldte vi det at ’spille kostbar’. Når én af pigerne blev spurgt, om hun kunne lege, og hun med næsen i sky svarede, at det vidste hun sandelig ikke, for hun skulle måske lege med Joan eller Connie … Så stod man der og trådte sig selv over tæerne og følte sig en smule afvist og udenfor.
Senere fandt man jo ud af, at de ’kostbare’ bare kunne lege med sig selv, for man havde det i virkeligheden sjovere med Per og Søren, Tine og Bente, som ikke var så beregnende og opsatte på at virke omsværmede, men bare gerne ville lege.
Jeg har et levende minde om min svigermor, der af sin datter blev spurgt, om hun kunne passe de to børnebørn en tirsdag aften, da datteren, en enlig mor, skulle deltage i en kursusaften på jobbet. – Svigermor, der havde været pensionist i en 10 – 15 år på det tidspunkt, rankede ryggen, stak næsen i sky og hentede sin kalender, som hun længe stod og bladrede i, mens hun opregnede alle sine aftaler for den næste måned: læseklubben onsdag, kaffe med Anna lørdag eftermiddag, bibelmøde henne i sognegården torsdag i næste uge … Foran hele selskabet af familie og de stakkels børn selv. Med højtidelig mine og spidset blyant slog svigermor ned på tirsdag og bekendtgjorde, at det kunne hun godt, hvis det ikke kunne være anderledes, mens hun med sin modvillighed lod forstå, at det var nødtvungent, at hun så havde strakt sig langt, og at det ville komme til at koste i form af taknemmelighed og gentjenester senere.
Engang havde jeg tilsvarende en veninde, der, hver gang hun blev inviteret til noget, om det så bare var en kop kaffe, formeligt skrev dagbog på én, mens hun opremsede alle sine banale gøremål.
Og en anden der, da hun blev inviteret til en middag, indtil sidste øjeblik lod forstå, at hun da gerne ville komme, men at hun jo kunne blive kaldt på arbejde hvad øjeblik, det skulle være. – Så kunne man hænge der med madbestilling, bordplaner, hensynet til de øvrige gæster og dem, man ville have inviteret i stedet for den vankelmodige, kostbare. Og man blev i ugevis afkrævet alt for mange, overdrevent smigrende forsikringer om, at netop hun var vigtig, at det ikke ville blive det samme uden hende, at man ville blive meget, meget ked af det, hvis hun ikke kom … – Hendes arbejde var med helt almindelige arbejdstider og omfattede ikke på nogen måde en akut tilkaldeordning.
Og en tredje, der i anledning af sin runde fødselsdag blot var hemmelighedsfuld, når nogen spurgte til det, og som tog i sommerhus dagen før uden at sige det til nogen, hvilket jo udløste en del irritation i bekendtskabskredsen, hvoraf mange havde sendt blomster, andre gaver, og en del tog forbi for at aflægge en lykønskningsvisit og fandt et tomt hus.
– Hvem har ikke som barn gemt sig og siddet i en mørk og hemmelig krog og ventet på, at forældrene skulle begynde at savne én? Måske endda lede med ulykkelige kald? Hvor er lille Ida? Vi kan slet ikke undvære lille Ida? – Hvorefter lille Ida springer frem med et: Her er jeg! Og familien genforenes under stor glædesjubel og tilfredsstillende dramatik. – Efter min erfaring sker det dog meget sjældent, at folk, familie, venner begynder at savne én som voksen og laver et større nummer ud af det. Tværtimod bliver de som oftest irriterede over alle gemmelegene og begynder at trække sig. – Du kommer bare, hvis du kan, siger de kort for hovedet og fortsætter deres egne, travle gøremål.
Al mystikken omkring min venindes runde dag medførte, at fødselaren fik skrabet en del, halvirriteret opmærksomhed sammen – oven i det naturlige og forventede. – Så hun måtte maile, skrive, ringe med dusinvis af mennesker, der bare ville være søde, mange gange hen over flere dage for at forklare sig. – Derudover boede hun langt ude på landet, og ingen ville have gjort sig den ulejlighed at køre ud til hende, hvis hun bare havde givet besked. En råkold weekend i et lejet sommerhus synes at være en høj pris for at kunne få lov til at spille kostbar over for en ellers trofast og velmenende vennekreds.
Hvad blev der af: Al opmærksomhed frabedes – bortrejst på dagen? Som folk skrev i små annoncer førhen, når de ikke orkede at beværte nogen. Det er OK at tage væk, hvis man har lyst og skønner det nødvendigt, men man giver familie og venner besked, så man ikke påfører andre dum ulejlighed og unødvendige udgifter. Man kan ikke både ‘være bortrejst på dagen’ OG samtidig indkassere blomster, chokolade, gaver og opmærksomhed.
At spille kostbar, at være unødigt hemmelighedsfuld, at spille spil med andre giver ofte bagslag. For hvem gider at invitere én igen? Eller planlægger godhjertet opmærksomhed på en rund dag?
Det er så uendeligt meget lettere at sige ’ja’ eller ’nej’, eller ’jeg ønsker ikke opmærksomhed’ – OG MENE DET – i god tid, så folk ved, hvad de har at holde sig til. – Men det giver selvfølgelig langt mindre drama og opmærksomhed 😊
● Vi burde alle stemme på Mette Frederiksen denne gang, fordi hun er en god statsminister med handlekraft og overblik, men også fordi hun bliver mobbet af alle de uduelige mænd – og medløbere – i Folketinget og i pressen.
Som tingene ser ud, er hun den bedste statsminister, vi kan få. Alternativerne er et par sølle eksemplarer uden overblik og beslutningskraft. – Både Jakob Ellemann og Søren Pape fremstår negative, tvære, uduelige, forfjamskede og ukonstruktive. Mette Frederiksen fortjener vores opbakning, fordi det tjener vores egen interesse bedst med et begavet menneske, der kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i krisesituationer.
På den anden side kunne det jo være, at hun sprudlede så meget af næsten Obamask overskud, da hun holdt sin flotte tale her til Folketingets åbning, fordi hun efter fire hårde år omsider kunne slappe af og regnede med, at hun snart ville slippe for politiker- og mediemøllen herhjemme og kunne smutte hen et sted, hvor hendes kvaliteter ville blive værdsat. – Hvem udsætter sig frivilligt for voksenmobning, heksejagt og kvindehad? – Hvorfor skulle gode kvinder lade sig trampe ned af gæs?
● Jeg går ind for gratis tandlæge til alle, selvfølgelig gør jeg det, men hvis det betyder, at patientbehandlingen bliver lige så elendig, som hos de gratis, praktiserende læger, så kan det være det samme.
Hos tandlægen:
Tager de telefonen, når man ringer, uanset hvornår. Der er ikke kun en times telefontid pr. dag, hvor det i praksis er umuligt at komme igennem.
De svarer altid venligt og hjælpsomt.
Der er altid akuttider og gode råd at få.
Der er stort set ingen ventetid, og de er ikke stressede eller har rod i deres tider og aftaler.
Tandlægen og hans personale har god tid og lytter og forklarer tingene for én.
Tandlægen og hans personale er kompetente, erfarne og kender til de nyeste teorier og teknikker.
Tandlægen og hans personale opfatter én som et menneske, ikke bare som en forstyrrelse på samlebåndet, som man hurtigst muligt skal have ryddet af vejen.
Også dyrlæger er flinkere, har bedre tid og er tusind gange lettere at komme i kontakt med end de offentligt betalte menneskelæger. – Og så har jeg ikke nævnt skadestuer med 10 timers ventetid, Flextransport, der bare kører rundt med syge mennesker på må og få i hele og halve dage, så de ikke når deres aftaler, og folk, der får benene savet af uden grund. Eller kæmpesygehuse, der på helt grotesk vis overskrider tids- og budgetplaner, og som formentlig kommer til at stå tomme, fordi personalet flygter fra de ekstremt dårlige forhold i sundhedssektoren.
● Svømmehallerne er truet af energikrisen – Men det er en menneskeret at plaske rundt i varmt vand om vinteren, ikke? Ellers rejser vi bare langt i fly ned til noget varmt vand …
‘Energipriser er et koldt gys til selvejende haller: Vi er på spanden
Stigende priser til el og varme presser økonomien i de selvejende haller i Thisted Kommune.’
Nordjyske. net 25.10.22.
● Hvor mange danske korndyrkere, mælkeproducenter, svinebønder og minkfarmere tror de, der kommer til ’Holistisk Høstmarked’ i Ålborg? – Eller er det måske målrettet godtroende, naturfremmede fjolser inde i byen?
● Småkælne sms’er og mails fra firmaer, der går ud fra, at de kender vores følelsesliv – og villigt deler deres eget, selv når det bare handler om en pakke bøger. – Så megen intimitet og glæde:
Saxo.com 2022:
‘Din pakke er på vej!
Kære XXX
Din bog-pakke #18255224 har forladt vores lager. Derfor skal du snart ikke vente længere på læsestoffet til efterårets hyggestunder. Det betyder også, at vi har tilladt os at trække pengene på din konto.
Din pakke sendes med PostNord pakkeboks/posthus og du kan holde øje med bøgernes vej hen til dig ved hjælp af trackingnummeret: 00357124720019965865.
Vi kan godt forstå, at du glæder dig til at modtage din pakke, men der kan altså gå op til 24 timer, før der kommer trackinginformation fra fragtfirmaet.
Vi glæder os over hver eneste bog, vi sender af sted – og al den læseglæde, som litteraturen skaber.
God læselyst!‘
● John Oliver sagde i et af sine uforlignelige ’Last Week Tonight’-shows – citeret efter hukommelsen, at hvis ikke Facebook fandtes, ville vi være nødt til om morgenen, når vi havde fotograferet vores morgenmad, at printe fotoet i flere hundrede eksemplarer, putte dem i kuverter, skrive adresse på, frankere, sende med posten eller gå, køre eller cykle rundt med dem til alle vores venners postkasser …
● Inger Støjberg er en kvindelig Trump: Mærkeligt hår, mærkelige, uunderbyggede meninger, inkompetent til sit job, i konflikt med straffeloven og næsten ufatteligt uvidende om verden og de faktiske forhold.
● Mænd tager deres egne og vennernes interesser og gøremål uhyre alvorligt, om det er Pokémonkort, fodbold, programmering eller musik. Måske har mænd en medfødt viden om, at hvis de vil blive til noget, have høj status og tiltrække kvinder, så de kan få afkom, så er de nødt til at dygtiggøre sig. – Så de unge mænd øver sig i timevis hver dag på fx guitar, med en fodbold, sidder og roder rundt i computerens indre, eller diskuterer bands med kammeraterne.
Al den tid som unge piger bruger på at forskønne sig selv, barbere ben, farve hår, sprøjte sig med botox, vælge modetøj og indstudere attituder sammen med veninderne.
Begge strategier fremmer forplantningen og videreførelsen af egne gener bedst muligt.
Mænd bruger deres energi på at beherske et fag, kvinder på at gøre sig lækre.
Mændene kan som oftest veksle deres indsats til gode job med god løn i hyggelige og støttende, forstående mandefællesskaber, mens kvinder ikke altid tages alvorligt som arbejdskraft eller ledere, men kan blive eftertragtede som partnere og/eller sexobjekter.
Så der er gode forklaringer på, at kvinder ikke føler, at de bliver taget alvorligt – det bliver de nemlig ikke, og at mænd har en klar fornemmelse af berettigelse, selv når det drejer sig om at forklare og fortolke fx kvinders oplevelser og andre ting, de ikke har forstand på.
Mænd fokuserer på opgaverne og bliver automatisk respekteret vidt og bredt. Kvinder har et mere omfattende udsyn og interessefelt, der også rummer andre mennesker, børn og deres egen stilling midt iblandt dem, og det bringer dem ingen anerkendelse i en verden indrettet og styret af mænd.
● Sygeplejersken, socialdemokraten Flemming Møller Mortensen er meget glad for sig selv, sin veltrænede krop, sit pæne tøj, sin mand, sin høje stilling og sin bopæl på Ålborg Kloster. Så derfor har han fået partikassen til at betale en ven, der kan tegne, for nogle idiotiske, selvrosende plakater … Ingen kender Flemming Møller Mortensens synspunkter, og ingen ved, hvorfor han vil vælges, ud over at det formentlig ser godt ud på hans cv og de næste valgplakater. – Livet er en fest for mig personligt … Hul i samfundet, kriserne og politikken!
Drømmen om en shampoo, der pludselig og på magisk vis giver mig langt, tykt, skinnende og bølgende hår.
Jagten på den creme, der fjerner alle rynker, hængemuler, bumser og gamle ar.
Det håbefulde indkøb af piller og kosttilskud, bøger om diæter, træning og mindfulness, der absolut, denne gang, vil forandre mig for evigt.
Damefrisørbesøget, der forvandler mig til min kønne veninde, pigen i reklamen eller en skuespiller, jeg har set i en film.
Den nye kjole, der burde sidde lige så smukt på mine 1,65 m, som på den mere end 2 m høje plasticmodel i vinduet.
Drømmeferien, hvor ingen bliver uvenner, sure, syge, hvor flyet afgår til tiden, hvor omgivelserne er lige så smukke og rene som på billederne.
De nye møbler, gardiner, tæpper, puder, der tryller min kedelige, brugte og af levende liv rodede dagligstue om til et foto i et udstillingskatalog …
Alle de urealistiske forestillinger, som udgør en stor del af vores liv, og som – kraftigt næret af både skjulte og åbenlyse reklamer – styrer os udefra til at købe, købe, købe, for i nogle få øjeblikke at kunne leve i håbet i stedet for i den virkelige verden.
Energi og penge spenderet på ingenting, hvor man kunne have brugt sin tid og sine ressourcer langt bedre på sundere interesser.
Jeg vil gerne citere vores handlekraftige statsminister og opfordre alle til at lære at leve med det, for der kommer ikke (altid) nogen og redder dig.
Ihukommende den gamle filosofs råd om at se tingene i øjnene og ønske sig:
Mod til at ændre det, der kan ændres
Sindsro til at udholde det, der ikke kan ændres
Og navnlig: Visdom nok til at kunne skelne imellem de to ting
Det lange, seje træk, hvor vi vender os indad og gradvist accepterer os selv, vores omgivelser, familie og venner, som vi/de er, kræver mere end et hurtigt overtræk på kontoen. Det kræver uddannelse, øvelse og først og fremmest tid.
● Hvis man henvender sig til nogen med et problem, en læge, en receptionist, et firma eller en serviceudbyder, så kommer svaret ALTID i denne rækkefølge:
Vi har travlt, prøv noget andet, internet, telefon, whatever, bare gå væk!
Prøv på et andet tidspunkt
Prøv nogle andre
Det er din egen skyld, du må have kludret i det, brugt tingen forkert, glemt at slutte tingen til, du har misforstået noget, spist for meget, røget, i det hele taget været for dum og doven!
Du skal bagerst i køen og vente!
Og hvis det så viser sig, at man alligevel skulle have en gyldig grund til at henvende sig – OG kommer igennem til et rigtigt menneske, som oftest en syrlig skoleelev, der intet ved og hverken kan læse, skrive eller tale dansk, så får man et tøsefornærmet ’du skulle have henvendt dig noget før’ eller ’vi beklager, men dette er første gang i verdenshistorien, at vi er nødt til at svare en almindelig bruger med et problem’ …
● Bortset fra det yderste højre er Ellemann og Venstre vel også dem, der profiterer mest rent vælgermæssigt af den tiltagende uvidenhed og dumhed i samfundet: *
Pol. net. 23.9. -22
’Ellemann-Jensen foreslår at forkorte uddannelser og SU-år’
* 25.9.-22 – Der var jeg lige en postgang for tidligt ude; det lader til, at også regeringen vil profitere af et generelt dårligt uddannelsesniveau: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-09-25-regeringen-vil-forkorte-kandidatuddannelser-et-kaempe-eksperiment-med-de
● Unyttige, ældre borgere spiser småbørnenes sunde mad!
Pol. net. 16.9. -22
’En række kommuner voksede hurtigt i 1960’erne og 1970’erne, da der kom S-tog og motorveje. Nu er mange indbyggere på vej forbi de 80 år, og det koster ressourcer. Ishøj overvejer at droppe sund mad i børnehaverne.’
For det er jo ikke forældrenes ansvar at give ungerne en sund madpakke med …
● Her er en fyr, der smider om sig med ord. Der har en mening om ’politikerne’, og som udelukkende henvender sig til mandeklubben, hvilket også kommentarerne viser:
Politiken debat d. 13. 9. -22
Forfatter Mikkel Wendelboe:
‘Forfatter: Politikerne er et røvgevir og en omvendt kasket fra at være dem fra de store klasser, der lossede dig i bolsjerne, dengang du gik i sjette klasse
Politikerne skal være dydens vogtere og retfærdighedens slipsebeklædte dragoner. Helte og guttermænd. Det er de nødt til.’
God indledning! Så fik han lige udelukket godt og vel halvdelen af befolkningen. Dem, der ikke har ’bolsjer’ og ’slips’, og som ikke omfattes af betegnelsen ‘Helte og guttermænd’ – Dvs. bl.a. kvinder, som faktisk også optræder som politikere og vælgere af og til …
● HBO – John Oliver – Last Week Tonight, Sæson 1 – 9
Fra HBO’s hjemmeside.
Som et mentalt forfriskende brusebad i disse intellektuelt udfordrede tider – Trump, corona, Putin, Støjberg, Vermund, Løkke Rasmussen, Pape, Ellemann junior, Sofie Carsten Nielsen, Lidegaard, Vanopslagh, Messerschmidt, danske medier, redaktører og journalisters blinde aggressioner, selvoptagede politiseren og mangel på facts, saglighed og neutralitet i jagten på klik, selv førhen troværdige medier som fx Politiken! – bør man se mindst ét afsnit af John Olivers nyhedstalkshow pr. dag – gerne to eller flere – og start helt tilbage fra det første show i 2014, og genoplev den nyere samtidshistorie med en kløgtig vært, hans vantro over Trump, hans vågne øje på Putin, hans internationale udsyn og altid korrekte diagnose af bullshit, og det tårnhøje humoristiske niveau, som en forsikring om, at man ikke er det eneste mennesker i verden, der går og undrer sig over tingenes tilstand.
● Her i huset er vi helt holdt op med at læse, se eller lytte til ’nyheder’ om minksagen og valget, og om hvad ’debattører’, minkavlere, lederskribenter, husmødre, tandlæger, radikale og de andre borgerlige partiers medlemmer mener helt uden at have belæg for det. Også deres selvbestaltede ’advokatundersøgelser’ hos vennerne på yderste borgerlige fløj … Intet af dette har nogen som helst betydning for indbyggerne i Danmark. – Det har kun den førte, praktiske politik: En sund økonomi, brede politiske aftaler, resolut epidemihåndtering og fællesskabet i Europa om forsvaret. – At foreslå fantasiplaner, at drive kalkunjagt på hinanden, grundløst at beklikke andres ære, at lyve, at fremføre påstande, der ikke har det mindste med virkeligheden at gøre, men blot er had, misundelse, magtliderlighed og smålighed, er spild af alles tid og uværdigt i et demokrati. Der går ’Trump i børnehaven’ i det hele, mens verden brænder, og der er reelle problemer at tage sig af.
● Alle folk går rundt og siger ’brugsspor’ og ’patina’, som om de er ansat i et auktionsfirma og håndterer tunge, brune 50’ermøbler til daglig.
● At lovgive om unge kvinders brug af tørklæder i skolen – eller ældre kvinders ditto på gaden – bringer Danmark op i samme liga som fx Taleban og ayatollaherne i Iran, der også lovgiver om kvinders klædedragt og endda myrder eller pisker unge kvinder i ’forkert’ påklædning! – Hold nu op! Lad folk gå klædt, som de vil, og omfavn dem med tolerance og imødekommenhed, så falder behovet for at identificere sig med specielle grupper af den ene eller den anden art måske nemmere og hurtigere.
Hvis man brænder for at lovgive om udseende og påklædning kunne man jo starte med at forbyde mænd at bære fuldskæg eller hvide tennissokker i sandaler. – Men det ville ikke opfylde formålet, som er at gøre ’de fremmedes kvinder’ synlige og tilgængelige for ’vores mænd’. Så primitivt er det, når alt kommer til alt. Det er et spørgsmål om kvinders tilgængelighed …
● En af mine meget gode venner, en begavet yngre kvinde, forsker og Ph.d. i grøn energi, som lige er blevet mor til en sund dreng, er blevet forbudt at deltage i en forældregruppe med etnisk danske forældre under sin barsel, fordi hun stammer fra Iran. – Er det overhovedet lovligt? – Trods flydende dansk og en IQ, der trumfer de flestes, blev hun og hendes mand henvist til en forældregruppe med udelukkende somaliske, tyrkiske og arabiske indvandrere. Hvilket jo ikke fremmer integrationen for nogen af parterne. – I stedet for at hyle op over unge pigers tørklæder kunne man jo fremme integration på alle punkter, så de ikke blev påduttet en ’anderledeshed’, men fik lyst til at tilslutte sig en venlig og inkluderende, dansk levevis, der fx sikrede, at forældregrupper oprettet i offentligt regi ikke udøvede apartheid og dermed gav nye forældre og børn en skæv start som uvelkomne i det danske samfund, men at vi som en selvfølge omfattede alle, der havde født, uanset herkomst, udseende og ’race’.
● Værste lyde i verden:
Nødskrig fra dyr og mennesker
Børn, der græder
Hunde, der står og gør ulykkeligt i lang tid
Store brag
Knust glas
Negle på tavle
Folk, der slubrer det sidste i glasset med sugerør
Motorsave, kompostkværne, slibemaskiner, løvsugere … alle højlydte, benzindrevne maskiner
Knallerter og motorcykler
Folk, der hoster længe og dybt
Musik, man ikke selv har valgt
● Sunde, unge kvinder har en indbygget trang til at forlade hjemegnen og opsøge nye muligheder, eventyr, nye sexpartnere, der ikke er beslægtede med dem selv. – Fx som studiner i Århus, København, London, USA, Sydamerika … Unge mænd, derimod, bliver oftere hjemme og forsvarer familien og dens ejendom, mens de søger at tiltrække kvinder udefra.
Førhen røvede man nye kvinder, googl fx ’Sabinerindernes rov’, når de bofaste og jordafhængige mænd havde brug for nyt blod. Man tog ud og plyndrede og tog slaver. Man byttede sig til nye kvinder. Man fik kvinder i gave eller som tegn på alliancer. – Stavnsbåndet gjaldt kun for mænd, ikke kvinder. I dag importerer vi kvinder fra Asien til de ensomme, tilbageblevne mænd i provinsen.
● Jeg forstår ikke ordet ’Generationstyveri’ … Hvis forældrene er velhavende, flyder der vel goder i form af IPhones, rejser, festivalbilletter, grej af alle slags, rigelige lommepenge, tøj, mad, gode uddannelser og forældrekøb af studenterboliger m.m. – PLUS en pæn arv, når den tid kommer, til børnene? – Hvad har børn og unge gjort for at fortjene SU for hjemmeboende? Byture hver torsdag, fredag og lørdag? Koncerter? Dyrt modetøj? Alskens elektronik? Udvekslingsophold i fx USA? Ferierejser? … bare for at nævne noget. De nuværende unge er – i modsætning til alle foregående generationer – født i en tid med gratis uddannelser, gratis penge, lav rente, lav arbejdsløshed … de skal bare lange til fadet!
● Ethvert lægehus bør have en ultralydsscanner og et personale, der kan betjene den. – Både min mand og jeg blev i halve og hele år behandlet med bl.a. mavesyredæmpende medicin, mavesårsmedicin og stærke smertestillende piller, før det blev åbenlyst, at det var galdesten, der var problemet … De praktiserende læger gætter bare og forsøger sig frem, hvilket koster tid, smerter, vagtlæger, akutte sygehusindlæggelser og uarbejdsdygtighed i lange perioder.
● Mennesker er bare nogle små, grimme og grådige dyr uden stopknap.
● Når en mand laver noget i huset, fx graver et nyt bed, hænger en hylde op, skifter dæk på bilen eller klipper hæk, så er er det kvindens opgave at tilbyde kaffe, øl eller sodavand, kage og snacks, med jævne mellemrum og bekymret spørge, om han ikke er træt? Om det ikke er hårdt? Og hun beundrer ham konstant og roser hans lille foretagende. Samtidig sørger hun for, at huset er vel vedligeholdt, pænt indrettet, rengjort og står med levende potteplanter og blomster i vaser, at der er rent tøj i skabene, at der er tøj, sko, gaver, mad, drikkevarer og wc-papir nok, at maden står klar på de ønskede klokkeslæt, at børn og kæledyr er glade og tilfredse, at familiens fælles aktiviteter koordineres, og at kontakten til daginstitution, skole, naboer, familie og venner løbende opretholdes. – For hvilket projektarbejde hun sjældent modtager så meget som et anerkendende nik …
● Vi må ikke fremstille folk af andre racer, seksuel observans eller præferencer på stereotype måder, men når det gælder ældre medborgere, må vi gerne? – En stor del af vores pensionsmodtagere kan faktisk glimrende gå hen ad en vej helt uden stok, nogle løber, cykler eller danser – og mange bidrager væsentligt til bruttonationalproduktet ovenikøbet.
TV2 Net, 24.6.2022:
●Så er det vist på tide, at kvinderne bliver hjemme et år eller to, indtil deres sikkerhed kan garanteres:
Hvad nu, hvis næsten 60 unge mænd var blevet fanget, holdt fast og tortureret med et kosteskaft langt oppe i anus eller nede i halsen i løbet af de seneste ti år, der har været afholdt festival? Ville han så heller ikke tage sine procedurer op til genovervejelse? – Folk er virkelig meget large og nonchalante, når det drejer sig om voldelige og dybt skadelige, traumatiserende overgreb på unge kvinder … Men det kan jo slet ikke stilles op på den måde, plejer folk (mænd) at belære mig, når jeg fremfører denne parallel. – De mandlige sikkerhedschefer synes selv, at de er gode til deres job.
● Man skal ikke tage historien personligt – Historien er ikke udtryk for individuelle problemer, og problemerne kan ikke løses individuelt. Der er tale om menneskeskabte bølger, fx krig, klimaforandringer, finanskriser, globalisering, og alle de afledte problemer, såsom flygtninge, epidemier, aggressioner, sult … Når bølgen af mennesker, der kræver hensyn til planeten og dens andre beboere, til deres medmennesker og deres værdighed, til ligelig fordeling af ressourcerne, er stor nok, vil tidevandet vende. – Putin kan kun bekrige andre, så længe nogle vil gå i krig for ham. Firmaer kan kun forurene jorden, så længe ingen forbyder dem det. Man kan kun spytte på flygtninge, så længe andre ikke straffer én for det …
● Mette Frederiksen og coronapressemøder: Når journalisterne opfører sig som børn, og fx spørger, om hun ikke kunne have forudset dit eller dat, så må statsministeren jo behandle dem som børn; hvorefter de også jamrer over det.
● Før i tiden fik man respekt alene for at være gammel, idet man gik ud fra, at der skulle klogskab til at overleve længe, og at man ikke blev 50, 60 eller 70 år gammel uden at have lært en del og gjort sig nogle erfaringer, der kunne være nyttige for andre at høre om. Derudover var det de ældre, der havde midler, ejendomme og penge, og som derfor kunne vise sig at være gavnlige at holde sig gode venner med.
I dag respekteres kun de unge, og selv den mest nyklækkede kylling får lov at pippe med, når de voksne snakker – også ude i det offentlige rum, selv om det jo som oftest er pinlig uvidenhed og indlysende tåbeligheder, der kommer ud af de små næb. – Det må være, fordi de unge ikke længere regnes som en byrde, der skal forsørges, indtil de har lært sig et fag og kan forsørge sig selv, men som med deres rigelige lommepenge og SU er blevet en købedygtig målgruppe af forbrugere, som man bejler til og servilt snakker efter munden.
● Anker Jørgensen, Schlüter, Nyrup Rasmussen, Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen blev ikke kaldt ’konger’, da de var statsministre, vel? Ukronede eller ej. – Eller sammenlignet med andre ’konger’ af samme køn i andre lande? Med en forventning om, at to personer af samme køn i samme embede ville være ens?
Screendump, Politiken, 21.8.2022
Statsministerembedet er landets øverste og burde behandles med respekt! Kvinder er lige så forskellige fra hinanden, som mænd er. Kvindelige statsministre er lige så forskellige fra hinanden, som mandlige statsministre er. – Der lægger sig alt for ofte en klam dyne af tanketræghed og magtmisundelse over mandlige journalisters hjerner og forhindrer dem i at tænke klart og uhildet af egne, indgroede fordomme.
● Det kommer nok til at vare endnu mange år, før man på Hjallerup Marked opdager, at resten af den forkælede, vestlige verden er optaget af klima, sund livsstil, god smag og ligestilling …
● Google har tyvstjålet mit liv til gengæld for reklamer – Hvis jeg forsøger at google fx en tranebærblomst, som jeg lige har fundet i en nærliggende mose, så skal jeg igennem fem sider med tilbud om kosttilskud, energibars, helsekost, juice, marmelader o.l., før jeg omsider finder noget reel oplysning om planten, dens blomstring og voksesteder. Det samme med litterære værker: Først skal jeg scrolle hen over de mange annoncer for boghandlere, fysiske og virtuelle, og alle deres ’gode’ tilbud, før jeg finder information om værket, forfatteren, tiden … – Ja, jeg ved, at vi er forkælede. Vi har i løbet af kun 15 – 20 år kørt alle seriøse opslagsværker på lossepladsen og vænnet os til, at alt, hvad vi har brug for at vide, ligger gratis tilgængeligt på den håndbårne mobil. – Men er dette til kvalmegrænsen reklameforstyrrede leksikon prisen værd? At lade Google samle information om os kun for at forsøge at presse os til at købe, købe, købe? Ofte produkter, som vi ikke er interesserede i og ikke ville drømme om at eje. Google spilder min tid – og din– og hele planetens med evindelig opmuntring til overforbrug.
● Veluddannede og højt begavede, unge mennesker kommer hertil fra hele verden for at arbejde og stifte familie. Nogle kommer fra lande, som vi normalt føler os hævet over, men alle rystes de i mødet med fx det danske sundhedsvæsen, hvor nedslidte faciliteter, fortravlede og alt for få medarbejdere, uduelighed, forråelse og stress hersker … – De længes hurtigt efter de lyse, rene og veldrevne hospitaler i hjemlandet, hvor det ansvarlige, lægelige personale er uddannet på verdens bedste universiteter, hvor alle ansatte er venlige, omsorgsfulde og tilgængelige, hvor alle nødvendige prøver bliver taget med det samme, og hvor fx en ukompliceret fødsel ikke udarter sig til et livslangt traume pga. manglende undersøgelser og personale – og en parkeringsbøde oven i hatten. Et personale, der, når de omsider kortvarigt dukker op, viser sig at være rådvilde, fortravlede og uerfarne. – Senere, når vores udenlandske borgeres børn begynder i skole eller institution, forfærdes de igen over niveauet, over de ansatte, over de sørgelige tilstande i forsømte rammer, og mange vælger at flytte tilbage, hvor de kom fra, og bidrage der. – Lars Løkke Rasmussen, som nu så desperat prøver at få forlænget sin lidet hæderværdige rolle i dansk politik, har, sammen med mange andre, et stort ansvar for nedskæringer og forringelser i både sundheds- og uddannelsessystemet. Vi har ikke længere noget at være stolte af. Tværtimod. – Og vi må alle bede til, at vi selv og vores familier ikke havner i kløerne på dette dårligt drevne, amatøragtige, umenneskelige, nedsparede system!
● Solen er blevet ond! – Før i tiden, dvs. for 50 år siden, hørte vi aldrig om hverken solcreme eller hudkræft. Børn og voksne legede, dasede eller arbejdede ude i dansk sommersol uden at tænke videre over det. Ikke før Politikens stadigt savnede chefredaktør, Tøger Seidenfaden – en kendt soldyrker, afgik ved en alt for tidlig død i januar 2011. – I dag kan man ikke opholde sig i den stadigt mere brændende og skadevoldende sol uden tøj, solbriller og solcreme. – Enhver vejrudsendelse løfter advarende pegefingre, hver gang der er udsigt til en solskinsdag.
● Kvinder uden selvrespekt omskaber og korrigerer deres kroppe med silikone, filler, botox, plastikkirurgi, makeup, selvbruner, hårfarver, kunstige negle, makeup, hårfjerning, afslørende ’påklædning’ og strenge motions- og spiseregimer, så de – i forsøget på at leve op til populærkulturens kraftigt pornoficerede kvindeidealer – ender som levende, tænkende og åndende bolledukker.
● Hvis man skulle være i tvivl om beskaffenheden af menneskets iboende drifter, skal man bare se på klodens igangværende krige og dens kulturprodukter. Tag fx tv-serien ’Game of Thrones’, hvor eksplicit og voldelig sex, udpenslet og blodig vold og drab, grådighed, magt- og statuskampe udgør hele handlingen. – Så meget for civilisation … ordet giver kun mening som et tyndt, slørende lag, der skal maskere vilddyret i os alle.
● Mig, mig, mig og så mig selv:
Politikere tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Lederskribenter, journalister og klummesnedkere tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Lærere og pædagoger tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Kunstnere tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Læger og andet sundhedspersonale tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Kommunalt ansatte tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Osv.
● Det fine flagesalt: – Hvad vil du helst have på din æggemad: Dyrt flagesalt udvundet fra Middelhavets stærkt forurenede overfladevand eller rent salt gravet op fra 100 m dybe miner, hvor det har ligget urørt under bjerge i årmillioner?
● Folkefest?
’Fem anmeldelser om voldtægt til karneval i Aalborg’
(Politiken 29.5.2022)
● Og kvinder, der ikke umiddelbart forekommer blide og føjelige, bliver straks stemplet:
(Ekstrabladets forside d. 27.12. 2021)
Kunne man forestille sig en forside om Jakob Ellemann-Jensen: ’Han er en kold mand’ … Nej, vel? Han er jo gammel soldat, én af gutterne og en flinker fyr.
● Eller kvinder bliver belært på den mest nedladende måde af små indebrændte, bedrevidende mænd, der – trods indlysende høj begavelse – desværre ikke selv blev statsministre: ’ Nå, Mette F. …’
(Politiken d. 8.6. 2022)
● Politikens nuværende chefredaktør tværer sig selv og sine egne forudsigelige meninger ud over hele forsider – På et nyhedsmedie! – D. 1.6.2022. – Og dagen efter, d. 2.6. 2022, takker han os ovenikøbet! – Tror han, at vi har stemt, som vi gjorde, for at gøre ham en personlig tjeneste? – Politiken som sådan, og chefredaktøren og hans håndgangne mænd M/K i særdeleshed, besidder ikke længere den vægt, der skal til for at gå forrest i samfundslivet, men de har tiltaget sig magten over et traditionelt troværdigt medie, Politiken, som de nu behandler som deres egen, private Facebookside, hvorfra de kan sidde og trutte folk i hovedet med private meninger, banale oplevelser og følelser.
● Jamen, så er det lille klimaproblem jo klaret!
’Rosanna har klimasorg: Med samtale vil folkekirken lindre sorgen
På torsdag starter Naturmødet i Hirtshals, og her vil nordjyske præster stå klar til at tale om og imødekomme klimasorg.’
(TV2 Nord 16. 5. 2022)
● Eller til kvinderne selv måske? – Det er tid til, at midaldrende mænd stopper med at blande sig kvinders kroppe! – Kvinder forsøger ikke ustandseligt at lovgive om mænds kropslige rettigheder eller påklædning! (Citat bragt i Politiken d. 4.5. 2022.)
● ’Taliban beordrer kvinder til at dække sig til fra top til tå’
(TV2 d. 7.5. 2022)
Små, gnattede mænd med skæg og turbaner står og dikterer, hvordan kvinder skal opføre sig: Kvinder må ikke gå i skole, de må ikke gå ud uden en mandlig ledsager, de må ikke vise deres ansigt og krop i det offentlige rum … De må faktisk helst slet ikke være der. – Så nu er det vist på tide, at alle kvinder forlader det tilbagestående land. – Tænk, hvis ALLE de afghanske kvinder blev enige om at begynde at gå mod grænserne fx en tirsdag formiddag kl. 10? Så ville problemerne vist løse sig i løbet af kort tid.
Og i de lande og stater, hvor mænd og medløbere igen vil til at blande sig i kvinders rettigheder til at bestemme over deres egne liv, kroppe og påklædning, dem, der mener noget om ’burkinier’ på strandene (Frankrig o.a.), tørklæder (Danmark o.a.), abort (USA og mange, mange andre lande), der bør kvinderne stille sig frem og sige klart fra. Evt. ved at flytte, ved at demonstrere eller ved at organisere parallelsamfund. Ingen har ret til at begrænse kvinders ligeværdige gang på denne jord.
● ’Læge fængslet for voldtægt af feberramt kvinde på hospital
Læge opsøgte i sin fritid kvinde på en anden afdeling end sin egen, og ifølge sigtelse voldtog han hende’
(Ekstrabladet d. 22.4. 2022)
Hvorfor skriver de ikke ’mandlig læge’? – Fordi det giver sig selv? – Ellers er medierne hurtige til at skrive ’kvindelig bilist’, hvis det drejer sig om en færdselsulykke eller ’kvindelig læge’, hvis nogen har begået en fejl.
● Michael Bojesen har undervist børn, ledet flere pigekor og store kulturinstitutioner, men han skriver og taler iflg. Ekstrabladet og BT som en seksualforbryder:
Ekstrabladet d. 14.4. 2022 om Michael Bojesen:
‘Hun er noget af en frækkert’ ’At det har været svært at undgå Michael Bojesens seksualiserede omgangstone, viser en anden mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. I en mail-dialog med fagfæller deler Michael Bojesen helt ud af det blå linket til en artikel om en makaber drabssag, hvor en kvinde blev kvalt i fugeskum under forhold, der ifølge drabsmanden begyndte som en sexleg. Om offeret skriver Michael Bojesen: ’Hvem ville ikke have lyst til at dyrke lidt god fuge – eller flødeskums-sex med hende her? Hun er noget af en frækkert.’
(Ekstrabladet d. 14.4. 2022)
● Og så kan vi lige tage de kvindelige ansatte på bl.a. danske rederiers skibe, som bliver udsat for voldtægt, uønskede sex-sms’er og andre nedværdigende krænkelser, mens de udfører deres arbejde. De burde alle udstyres med en alarmknap, der igangsætter øjeblikkelig afhentning med redningshelikopter, uanset hvor på verdenshavene skibet og kvinden befinder sig; betalt af krænkeren/krænkerne, selvfølgelig, og af rederiet, der ikke formår at sikre deres ansatte.
Alle personerne stikker grimt og ubehageligt til hinanden og til seerne, der næsten ikke har lyst til at se, hvad de gør, eller høre, hvad de siger.
Alle seriens kvinder forekommer en smule jammervækkende og har tilsyneladende problemer med bare at være kvinder, mødre, familiemennesker og professionelle. – Hvorimod mændene bare er mænd, som mænd nu engang er … i populærkulturen.
Plottet, hvor Grønland udgør en kulisse for smukke naturbilleder, er sjusket tænkt, nedladende over for grønlændere, usandsynligt og uvedkommende: Så underskrives der en samarbejdsaftale mellem den danske regering, hjemmestyret i Grønland og nogle kinesere om udvinding af olie, men så umiddelbart efter aflyses det hele uden konsekvenser, fordi en amerikansk præsident vist nok ringede til statsministeren …
Og statsministeren selv er beskrevet som en grim, ond og ubehagelig parodi på vores nuværende statsminister, Mette Frederiksen. Plot og politiske persontegninger er bl.a. udtænkt af Martin Lidegaard, radikal og tidligere udenrigsminister. Som idé- og manuskriptmand er Lidegaard ikke professionel og da slet ikke uhildet, da han jo blev vraget ved det seneste formandsvalg i partiet til fordel for en kvinde og står i et modsætningsforhold til den ægte Mette Frederiksen, der som magtfuld kvinde nok kunne være en torn i øjet på en forsmået radikal partiformand … Det føles ubehageligt ondt, privat og hævngerrigt.
Alt i alt uskønt og dilettantisk på manuskriptsiden.
● Det er vanvittigt på grænsen til det skizofrene at lytte til russerne og ukrainernes gensidige beskyldninger: – De bombede et hospital! – Nej, vi gjorde ej! De var selv ude om det, der var tropper gemt derinde. – De har ydmyget krigsfanger! – Nej, det gjorde vi ikke, det gjorde de selv … osv.
Der er kun én eneste ting, man behøver at kigge på i dette tilfælde: Har nogen bombet et andet land? Kørt tropper og tanks ind i et andet land? Ja eller nej? – Så længe nogen påviseligt og helt uden skyggen af tvivl har overskredet et andet lands grænser, har bombet huse og infrastruktur sønder og sammen og står derinde med over 100.000 mand, fly, helikoptere, krigsskibe, tanks o.m.m., mens de fører blodig krig mod befolkningen, så er der ikke mere at snakke om. – UD! – Når I er kommet godt hjem igen og har ryddet op efter jer, kan vi snakke.
● Når man når frem til at erkende sandheden, virkeligheden, om sig selv og ens plads i tilværelsen og holder op med at forstille sig for andre og sig selv, så oplever man en stor lethed og glæde i sit liv. Hvis nogen i ens omgivelser ikke kan leve med det, er det deres egen sag. Man bør ikke tvinges til at lyve og benægte fakta for at redde skrøbelige medmenneskers selvfølelse. – Jeg tror, at det samme gør sig gældende med stater, fx Norden versus Rusland og USA under Trump: De, der har fri presse og holdes fast på virkeligheden, lever bedre, tryggere, mere ærlige og produktive liv, hvorimod de, som lever med fabrikerede ’nyheder’, ’fake news’ og iscenesatte og redigerede pseudovirkeligheder, altid må være på vagt, mistroiske, angste for at tabe ansigt, og det kan være meget, meget anstrengende.
● I en fredelig og fremgangsrig eftertidskrig bliver samfundet efterhånden feminiseret, demokratisk, snakkende, empatisk, emsigt, omsorgsfuldt, hyggeligt, bedrevidende og selvretfærdigt, men når krigen rammer, fx når en østlig despot pludselig beslutter sig for at invadere et naboland med hær og bomber og fly for at erhverve flere ressourcer til sig selv, så kommer de maskuline værdier, så som stolthed, styrke, mod, beskyttertrang, målrettethed, tavshed, voldsparathed og evnen til uden diskussion at indordne sig under hierarkiske strukturer, til ære og værdighed igen. Fordi vi har brug for dem. – Det var ikke Merkel i Tyskland, Frederiksen i Danmark, Marin i Finland, Andersson i Sverige, eller Ardern i New Zealand, der invaderede andre lande … Mænd skaber mandeverdener, der påfaldende kan minde om den buffet af status- og magtkampe, fjol, vold, sex og voldelig sex, der serveres som underholdning i primetime.
● Fordi ethvert menneske over 35 ikke har noget højere ønske end at få opmærksomhed på sin krop fra liderlige gamle svinebasser?
‘Forfatter: MeToo bunder i midaldrende kvinders jalousi over for yngre kvinder
18 kvinder anklagede i slipstrømmen af #MeToo et af svensk kulturelites mest kendte ansigter. Det verdensberømte Svenske Akademi nedsmeltede, flere medlemmer forlod akademiet. Forfatteren og kritikeren Horace Engdahl blev, og sagen præger hans nye bog. Men han taler også om forsoning og besindelse.’
● ’USA yder bistand til Ukraine for 93 milliarder kroner
Torsdag vedtog Kongressen et lovforslag, der sender omkrig 93 milliarder kroner i bistand til Ukraine. Det skriver den amerikanske præsident, Joe Biden, på Twitter. – Det ser jeg frem til at skrive under på med det samme, skriver han i et opslag.’
(Politiken d. 11.3.2022)
– Og så skal vi dagligt se utallige indslag/artikler/hædrende omtaler af danskere, der forærer deres gamle tøj eller fem udslidte bamser til ukrainere, kører ned og henter tre og indlogerer et par stykker hjemme i kælderen … 93 mia.!!!
● »At søge efter et forbillede er meget klassisk i krisesituationer, og vi så det også ved pandemiens begyndelse. I politisk forskning kalder man det rallying behind the flag. Man oplever en krise, der kræver, at nogen tør handle og stille sig i front. Og så støtter man op om flaget eller lederen«, siger Kristoffer Albris.
(Citat fra Politiken d. 2.3. 2022.)
● Som min kloge veninde sagde efter private prøvelser, to hårde coronaår og invasionen af Ukraine: – Nu mangler vi bare vand til blod og frøers mængde … og måske også nogle græshopper.
● Ja, skidt med de flere end 6 mio. døde, med ukrainerne, korneksporten og verdensøkonomien, hvis den nordjyske krydstogtsturisme er i fare:
’Krigen i Ukraine kan ramme nordjysk krydstogtturisme
I to år har coronapandemien sat en stopper for krydstogtturismen i Aalborg og Skagen. Nu kan Ruslands invasion af Ukraine spolere den nordjyske turistbranches håb om masser af krydstogtturister.’
(TV2Nord d. 25.2. 2022)
● Men hvad vil kvinder have? – Så jamrer de, når de ikke får børn, og så jamrer de gudhjælpemig også, når de får dem:
(Politiken d. 7.2. 2022)
(Femina d. 4.2. 2022)
Og også, hvis de skulle få sig en lille hund:
(Politiken d. 30.12. 2021)
● Det begynder med et stød i hjertet: –Det dér kan da umuligt være rigtigt, tænker man. – Men så indser man, at det ER rigtigt, og at det eneste, man kan gøre ved det, er at skrive om det …
● ’Nordjysk restauratør rasende på Mette F: – Vi åbner til påske uanset hvad
Et år med corona i Danmark og efterhånden meget få tilfælde i Nordjylland har fået en restauratør til at undsige regeringens restriktioner, der med sikkerhed ikke bliver lempet inden påske. – Uanset hvad, åbner vi den 26. marts, lyder det.’ (Nordjyske Net d. 13. 3. 2021)
For det hele er ’Mette F’s’ skyld …
● ’Opråb fra coronaramte gymnasielever: Giv os nu livet tilbage’ (Politiken Net d. 6. 2. 2021)
Hvem skal give gymnasieeleverne livet tilbage? Har de aldrig hørt om force majeure? Hvem skal give os andre livet tilbage? Hvem er de voksne, der kan bestemme, at nogle kan gå fri, når verden gennemlever en epidemi?
● I Aalborg mistede vi umiddelbart efter genåbningen af nattelivet to unge: Den første uge i februar 2022, da drukkvarteret Jomfru Anegade åbnede efter seneste coronanedlukning, faldt en ung mand i Limfjorden – han er i skrivende stund endnu ikke fundet – og en ung pige forsvandt og blev senere fundet død i et skovområde.
Gentagne gange i løbet af de seneste 15 – 20 år har vi mistet unge mænd, fordi de falder i fjorden og drukner på vej hjem efter en våd bytur i Aalborg. Det er heldigvis ikke så ofte, at unge kvinder myrdes, men grænseoverskridende gramsen og deciderede voldtægter – sommetider efter at nogen har hældt bedøvelsesmidler i deres drinks – af vores unge piger er nok hyppigere i det alkoholiserede natteliv, end vi har lyst til at indrømme. – Skal vi bare acceptere, at det er sådan, det er?
Alle er ude med støtte og gode råd: Venstre forlanger mere overvågning. Værthusholderne i gaden vil nødtvungent indrette et ’samaritterrum’. Andre vil skaffe flere natbusser. Hotellerne tilbyder husly og en kop kaffe. Kommunen vil sætte afspærringer op langs hele havnefronten. Natteravnene mobiliserer og danner kæder med fakler. Forældrene liner op i middelklassebilerne for at køre de unge sikkert hjem …
Men der er ét forslag, jeg endnu ikke har hørt: At begrænse unges adgang til at drikke sig sanseløst berusede hver eneste torsdag, fredag og lørdag nat. – Hvornår blev det en menneskeret? Da den generøse SU på ungdomsuddannelserne blev indført som en slags erhvervsstøtte til barer, caféer, diskoteker og producenter af øl, Baccardi Breezers o.m.a.?
Ja, de unge vil protestere helt vildt, selvfølgelig vil de det. Men der er en grund til, at ældre er klogere: Ældre har simpelthen levet længere, lært mere og oplevet meget. Vi er de voksne, og vi ved, at det ikke ville skade nogen at feste på andre måder end ved at drikke hjernen ud af skallen og ture hjælpeløst rundt i det offentlige rum. Bare engang imellem …
● ’Meget få kvinder bliver slået ihjel i nattelivet, alligevel er frygten stor: – Det er et kønnet problem
En ny Megafon-måling viser, at 61 procent af alle kvinder er bekymrede for at blive overfaldet, når de er ude om aftenen og natten.’ (TV2Nord Net d. 13. 2. 2022)
FÅ? Hvorfor skal NOGEN kvinder slås ihjel i nattelivet? Hvor mange er vi parate til at miste? To? Fire? Syvogtyve? – Ud over begramsning, nedværdigende tiltale og behandling, drug rape, vold og voldtægt, er én død ung kvinde én død ung kvinde for meget, efter min mening.
Kim Leine, citat, Politiken 19.2.2022
● ’Tatovør: – Hvis vi ikke får lov at åbne, er det katastrofalt
Tatovører, frisører og storcentre stod ikke på listen, da en ekspertgruppe mandag fremlagde en række forslag til genåbning af samfundet. “Vi er meget hårdt ramt”, lyder det.’ (TV2 Nord d. 23. 2. 2021)
Uhhh – Død pga. mangel på tatoveringer?
● Amatører leder vores land, Folketing og regering …
Man afliver mink uden lovhjemmel, allierer sig uden klart formål med Østrig og Israel under epidemien, udliciterer dele af fængselsvæsnet til Kosovo, flygtninge til Rwanda, bekæmper pirater i Guineabugten med et enkelt, ensomt skib uden at ane, hvad man skal stille op med de mennesker, man slår ihjel, skyder benene af eller tager til fange, sender jægerkorpset til Mali uden klar aftale med værtslandet, fængsler ud af det blå chefen for forsvarets efterretningstjeneste og en håndfuld andre med – vist nok – besynderlige begrundelser, piner og plager udlændinge, danskere gift med udlændinge, børn af udlændinge, indvandrere, flygtninge og evakuerede allierede fra katastrofen i Afghanistan … Man arbejder aktivt på at afskaffe basale menneskerettigheder i dansk lovgivning … Og man må stå skoleret i EU og forsvare alle disse og mange flere hidtil uhørte dispositioner …
Imens pressen, som skulle holde landet fast på de grundlæggende værdier, har travlt med deres egne små magtkampe om klik og løssalg og selvpromovering. Prøv med journalistik!
● Jo mere sikkert og trygt og forudsigeligt livet forekommer folk, jo mere efterspørger de bloddryppende krimier, udspekulerede thrillers og sadistiske plot i øvrigt. I Nigeria, Somalia, Kabul, Syrien og i verdens flygtningelejre tror jeg ikke, at folk i almindelighed føler trang til at slappe af med Jussi Adler Olsens småperverse fantasier.
● ’Thorsten skal fejre nytår med otte fremmede: – Jeg mener ikke, det er imod anbefalingerne
Thorsten glæder sig til at holde nytår med fremmede mennesker, som han efterhånden har gjort i en årrække.’ (Nordjyske Net d. 30. 12. 2021)
Midt under coronanedlukningerne – Thorsten er et fjols.
● Der er så mange ting, man skal, hvis man har brug for en læge eller for kontakt med andre sundhedsinstitutioner: – Tast dit og dat, indtast personnummer på den person, henvendelsen drejer sig om, tryk firkant, vent, ved du, at du kan bruge vores hjemmeside? – Hvilket man ikke kan til netop mit formål, det er derfor, jeg ringer. – Vent! Du er nr. 37 i køen … vel at mærke IKKE til en læge, men til en banal tidsbestilling til en lægesekretær – også i tiden FØR corona … Det undrer mig, at nogen overhovedet nogensinde kommer igennem …
Da jeg var barn for 60 år siden, var det enkelt: Mine forældre betalte nemlig til sygekassen. – Når vi var syge, fx en lørdag aften, ringede de efter doktor Jensen. Kort efter parkerede doktor Jensen sin gråhvide Folkevogn ved kantstenen uden for vores hus og kom ind medbringende sin slidte, sorte lægetaske. – Han blev ærbødigt modtaget, og mor havde allerede lagt et rent håndklæde og et nyudpakket stykke sæbe frem. Efter grundig håndvask blev den syge kigget i halsen – Sig AHH! – og i ørerne, temperaturen blev taget, brystet blev lyttet til – Prøv at hoste engang! – og kirtler langs kæbelinjen, under armene og i lysken blev følt på, hvorefter doktor Jensen var klar med diagnose, gode råd og om nødvendigt medicin.
I dag betaler vi alle voldsomt meget til den offentlige sygesikring over skatten, men vi får kun summarisk hjælp. Lægens telefontid, der før var fra 8 – 9, er aflyst, og alt skal igennem sekretærer, der har tid mellem kl. 8.30 og 10, og igen 11 til 11.30 … Hvilke opgaver i et lægehus forekommer sekretærerne vigtigere, end at tale med patienter, der har brug for hjælp? Sygeplejerskerne har telefontid fra 13.30 til 14. Men kun få kommer igennem, og ikke en kat kan finde ud af det nye videokonsultation. Eller tidsbestilling via noget ’gør det selv’ med separat, indviklet log ind-system, som beder én om at vælge mellem 14 forskellige muligheder, influenzavaccination, kørekort, børneundersøgelse … Når man endelig har fundet en passende rubrik, er ens læge ikke tilgængelig den uge … Så man opgiver eller ringer 112.
● Hvis man som ældre menneske skal filosofere lidt over sit liv, så slår det straks, hvor meget spildtid, der i grunden var. – På mine snart 70 år har jeg vel spildt mindst to tredjedele, måske helt op til 80 – 85%, på at vente på noget. På at vokse op, på at mine forældre og søskende skulle komme hjem fra arbejde og skole, på spisetid, på at mine forældre og søskende skulle gå igen, så stemningen i det mindste blev, om ikke behagelig, så i det mindste rolig, på at sidde i en skoleklasse mens absolut intet skete på læringsfronten og vente på, at det ringede ud, på at færdiggøre sin uddannelse, på at møde en passende partner, på at ungerne skulle blive store, på at ønskejobbet dukkede op, på at arbejdsdagen sluttede, på jul, på ferier, på at komme hjem fra dårlige ferier, på at slippe væk fra påtvunget samvær, slippe ud fra undervisningssituationer, kurser, foredrag … Vente på sommer, på månedslønnen, på helbredsmæssig bedring, på et telefonopkald, en mail, et venligt og fornuftigt menneske … Hvis man decimerede sit liv til det absolut nødvendige, ville en 15 – 20 år være alt nok.
● Ingen mænd kunne drømme om at bruge en søndag formiddag på at sidde og barbere sig med en pincet …
● ’Vildt! Det er en sand magtdemonstration for dansk film
At Jonas Poher Rasmussens ’Flugt’ er nomineret i tre kategorier er historisk i Oscarsammenhænge og en magtdemonstration af dansk dokumentarfilm. (…)’ (Politiken Net d. 9. 2. 2022)
Magt? Hvilken abehjerne tænker magt, når et lille land bliver nomineret for en tegnefilm?
● At være meget optaget af penge, at lade sig styre af selv små beløb, tilbud, gaver, gevinster, tab, og ikke at være i stand til at se stort på noget eller optræde med generøsitet, kan både skyldes, at man på et dybt plan føler, at tilværelsen og andre mennesker skylder én noget, en form for kompensation for udståede prøvelser eller gjorte tjenester, så at sige. Men det kan også slet og ret være en mangel på fantasi og andre værdimålestokke … pengeværdi er så dejlig konkret.
● Jeg HADER passivt aggressive supportere, ekspedienter og kundemedarbejdere, som partout SKAL have det sidste ord, når de prøver at forsvare dårlig behandling eller underlødige produkter:
– Jamen, vi sælger mange af dem!
– Der er ingen, der har klaget før!
– Mange er skam glade for at modtage vores ugentlige mails med gode tilbud …
Deres meningsløse floskler får mig til at gå i aktiv aggressiv tilstand, og det er formentlig ikke godt for mit blodtryk.
● ’Pårørende skal spille en større rolle i ældreplejen, mener borgmestre
Kommunerne er så pressede, at vi er nødt til at tale om, hvordan pårørende i højere grad kan bidrage i omsorgen for deres ældre, mener tre borgmestre.’ (TV2Nord Net d. 8. 11. 2021)
Jeg går ud fra, at vi så får en klækkelig skattenedsættelse? Og at mændene kommer på banen? – For ellers lander det jo på kvinderne – igen – og så er vi ikke kommet nogen vegne i løbet af de seneste 50 år …
● Der er mindst 15 % idioter – i den oldgræske betydning: en mand uden uddannelse eller særlige forudsætninger – i en given befolkning. Idioter og analfabeter; analfabeter, der både kan læse og skrive, men som gør det meget, meget dårligt. – Det er dog som oftest ikke den mest basale skolelærdom, der er mangel på, men evnen til stringent tænkning.
● Jeg forstår ikke, at søde, unge piger gider at barbere sig nogen steder for mænds skyld. – Mænd er kendt for at hoppe på køer, grise, får, plasticdukker og meget andet … sågar hinanden, hvis de ikke har adgang til kvinder.
● ’3.000 danskere dør hvert år af hospitalsinfektioner – bedre håndhygiejne kan redde mange af dem’
Ifl. Politiken sept. 2021 vil regeringen forlænge forbuddet mod minkavl i Danmark pga. af faren for menneskers sundhed. SSI udtaler:
»Det er Statens Serum Instituts vurdering, at konklusionerne i den sundhedsfaglige vurdering af risiko for den humane sundhed ved en evt. genoptagelse af minkhold efter 2021 af den 14. juni 2021 fortsat er gældende«.
Hvis man brugte samme logik på fx Salmonella- og MRSA-bakterier m.m., kunne vi ikke holde sammenstuvede dyr i Danmark overhovedet. – Hvilket klart ville være en forbedring.
● Vi forsøger at afstive vores eget ego i hvert eneste møde med et medmenneske.
● Vi ser, at flere og flere børn falder ud ad vinduer, drukner eller bliver væk, mens de er sammen med deres familier hjemme eller på udflugter … Sidder de ansvarlige voksne med næserne i mobilerne og ’skal bare liiige … ’, mens ungerne forsvinder?
● ’Event- og marketingmanden Arne Schade har et forslag om to store vartegn og attraktioner langs havnekajen i Aalborg og Nørresundby
En attraktion, der skyder 150 meter op i luften, det er, hvad der arbejdes på to steder langs havnefronten i Aalborg og Nørresundby.’ (Nordjyske Net d. 1. 2. 2022)
Hvis vi sidder på hænderne i nogle år, kan vi snart markedsføre os som den ENESTE middelstore jyske by uden fjollede tårne …
● Oscar Wilde: ’Sentimentalitet er den luksus, det er, at gennemleve en følelse uden at skulle betale for den’ – Gratis følelser … Som når man fx nasser på den britiske kongefamilie, som man jo ikke har nogen som helst forbindelse med, ved at fare ud og tænde lys og lægge blomster på et gement fortov, når én af deres prinsesser er omkommet i en trafikulykke i Paris. Tragisk, ja. Men ikke noget, der direkte har med mig at gøre. Man tager med på en gratis følelsesrutsjetur. Gratis, fordi man ikke selv har noget i klemme. Man er med på nas. – Alle har lov at vise sympati, men sorgen tilhører udelukkende de nærmeste, og det må man respektere, uanset hvor skolepigeagtigt kedsommeligt og begrænset ens eget liv er.
● Kvinder bruger sundhedsvæsnet langt mere, end mænd gør. Kvinder er dyre i drift. De får brug for lægeordineret prævention, P-piller, spiral, P-stave, for det er jo ikke mændenes opgave at sikre sig nemt og billigt med et kondom i lommen. Og kvinder får bøvl med menstruation, graviditet eller manglende graviditet, fødsler, overgangsalder, hormonelle problemer … Og så lever de fleste kvinder længere end de fleste mænd og belaster fællesskabet imens. – Men det er hovedsageligt mændene, der bruger retssystemet, fængslerne, herbergerne, der laver ballade eller udøver vold, så politiet skal tilkaldes, og som er dyre i forsikring af fx biler og andre ejendele. – Så det ene køn har ikke meget at lade det andet høre. Og de, der påstår, at der ikke er forskel på kønnene, tager fejl. På et statistisk niveau er forskellen stor og medfødt, men den enkelte kvinde kan sagtens være voldelig og køre tre biler i smadder, ligesom den enkelte mand kan være sygelig og have brug for omsorg i det fælles sundhedssystem igennem hele sit liv.
● Den ro og stille glæde, der følger med, når man overholder aftaler, er pålidelig og god, holder orden omkring sig og gør sin pligt, er i høj grad undervurderet.
● Sommeren 2021: Fodbold – og anden sportsudøvelse – har overtaget de fleste menneskers begrænsede hjernekapacitet, det offentlige rum og den reklamefrie public service kanal, DR´s sendeflade: bl.a. Booking.com og Tic toc´s spots vises før hver kamp … Der er intet, der er helligt eller reklamefrit længere.
Selv et forholdsvist seriøst medie som ’Politiken’ løber over med vikingekvad og panegyrik dagen efter en gemen fodboldkamp:
Og folk trængtes i lykkerus på pladser og gader – Midt i en coronatid. Med kun 1/3 vaccinerede …
● Der er ved at ske noget: – #Metoo, krænkelser, sproget, lønnen … Kvinder kan klare sig selv nu og finder sig ikke i noget. – Vi havde vænnet os til, at omsorgsarbejde var gratis, at kvinderne tog sig af hus, rengøring, vasketøj, indkøb, mad, dyr, børn, syge, gamle … – Og da kvinderne kom i job, ofte inden for rengøring, madlavning, børnepasning, ældre- og sygepleje, så fik de lavest mulig løn, fordi de jo bare gjorde det, kvinder plejede at gøre gratis, og de havde jo også så meget andet at passe derhjemme og kunne ikke yde det samme som mænd. Mænd får jo ikke børn. Så resultatet blev, at kvinder skulle overkomme to jobs for den halve løn. – Både ude og hjemme. Så kunne mændene gå og være vigtige og gå til møder, arbejde over, tage på forretningsrejser, gramse på sekretæren og komme sent hjem.
Kvinderne betaler nu prisen, fordi de plejede at udføre vedligeholds- og omsorgsarbejdet gratis uden at brokke sig. Og fordi samfundet notorisk undervurderer værdien af deres arbejde – Det reproduktive arbejde, altså der, hvor vi slapper af, opfostrer nye mennesker, passer de hårdtarbejdende, hjemmet, vennerne, de syge og gamle – til fordel for det produktive arbejde, altså produktion af noget. Men man kan ikke producere noget, hvis man ikke kan reproducere sig selv hjemme, spise, hvile ud, vaske sig, i et rent og pænt hus med glade, mætte og velpassede børn … Og hvem sørger for det? VVS’eren, der kommer sent hjem? Lektoren, der går med sit hoved i skyerne hele dagen? Kirurgen, der har opereret hjerter siden kl. 9 i morges? – Men nu er VVS’eren, lektoren og kirurgen ofte en kvinde, og så bryder systemet sammen, for hvordan skal hun kunne restituere sig, når hun også skal hente børn, købe ind, lave mad, vaske tøj, gøre rent, passe haven, gå med hunden, arrangere fødselsdage og sine forældres bryllupsdag?
De højt præsterende kvinder i dag mangler ofte en hengiven hustru til at sørge for baglandet. Og mange går ned med stress, mens alt for mange af deres dygtige medsøstre stadig må slave sig af sted med to eller flere job til den ringeste løn. Alle har de verdens dårligste samvittighed over alt det, de ikke når. I andre lande hyrer man lavtlønnede indvandrerkvinder til at passe hus, børn og lave mad. Den mulighed har vi ikke så let adgang til, og godt det samme. Vi har hver især kun ét liv. Vi må tage vores eget liv med uddannelse, arbejde, mænd og børn på os, og i stedet forlange vilkårene ændret. Til gavn for alle køn og aldersgrupper.
● Det overstiger tydeligvis mange menneskers intellektuelle evner at skulle sortere deres eget affald i grupper, fx at skulle skelne mellem papir, plast, metal, glas, elektronik, madrester og restaffald.
● Ingen, der ikke selv lever fedt af griseproduktion, kunne drømme om at købe et hus i Vendsyssel, Himmerland, Midtjylland, Vestjylland, Vest- eller Sydsjælland, Fyn, øerne, Sønderjylland eller på Bornholm. I alle de liflige forårsmåneder og igen fra sidst på sommeren svømmer alle disse områder uden for storbyerne i svinelort og tis, som stinker modbydeligt og klæbrigt stramt. Ingen turister ville komme igen, hvis de én gang har oplevet stanken i fx et lejet sommerhus i en ellers smuk og frodig forårsferie. – Jeg fatter fatter fatter ikke, at man ikke begrænser antallet af svin til eksport opdrættet i Danmark og strengt regulerer dyrevelfærd, herunder antal dyr pr. m2, transport af levende svin til slagterier, medicinering, fodring og miljøpåvirkning for resten. Ingen burde tjene penge på at mishandle dyr og ødelægge livskvaliteten, boligmarkedet, helbred, jord, luft og vand for et lands befolkning for at producere kød til folk på den anden side af kloden. Danmark er simpelthen for lille til så stor en svineproduktion. *
* Ifølge Danmarks Statistik stiger svineproduktionen hvert år, i 2021 producerede knap 4000 svinebedrifter mere end 33 mio. stk. slagtesvin – Det er næsten seks svin pr. indbygger!
● Om Thomas Vinterbergs ’Druk’: I H. C. Andersens hjemland falder vi stadig for det ældgamle trick, at når udenlandske charlataner roser noget, synes vi også pludselig, at det er forfærdeligt godt: À la mode … Selv en småpinlig film om fire velforsørgede, middelklassemænds midtlivskrise. – Filmen får en pris, og så glemmer alle, at den faktisk ikke handler om noget. Der er, ud over de fire prototyper på MANDEN, en håndfuld unge gymnasieelever, en gammel hund og tre kvinder med i filmen, alle decimeret til statister i de vattede mænds selvoptagede, små liv. Der er to blonde hustruer og en ældre, kvindelig rektor, og det eneste, vi ser dem gøre, er at passe deres typiske kvindelige roller som inspektricer, elskerinder og mødre, mens de kritiserer mændene. De unge, blonde børnemødre – heriblandt den obligatoriske svensker, er også trofæer, KVINDEN, der holder manden på rette vej, selv om han mest hælder til at drikke sig i hegnet med gutterne. – Ja, og …?
● Min veninde er sygemeldt med stress. Hun er pædagog og arbejder med handikappede, og i dag skal pædagoger jo både gøre rent, skifte bleer, lave mad, holde god kontakt til pårørende, ordne papirarbejde og dokumentation og passe udearealerne, herunder skovle sne, når det er nødvendigt – Førhen havde man i boenhederne både kontorpersonale, pedel, kok og rengøringshjælp, nu skal de få, nedsparede, pædagoguddannede ansatte selv gøre det hele, og det er svært at nå at sørge for beboernes trivsel ovenikøbet, svært at iværksætte pædagogiske tiltag … Når man ikke får lov at gøre sit arbejde ordentligt, går man ned. – Så bliver de tilbageværende endnu mere pressede.
● Hvis man er over tres og har en krop, keder man sig ikke. Der opstår ustandseligt nye fornemmelser, symptomer, smerter, underligheder og manglende funktioner, som holder én selv, de nærmeste pårørende, læger, fysioterapeuter, apoteker og fabrikanter af besynderlige naturlægemidler og vitaminpiller i ånde og i arbejde, med fuld kalender og tom pengepung.
● ’Mette, Jeppe og Trine havde vist glemt alt om Donald Trump, da de fremlagde ny dansk strategi’ (Politiken Net d. 1. 2. 2022)
Det lyder som en gruppe nede fra børnehaven … Hvor er respekten? Hvis man ikke respekterer de højeste poster i sit land, ikke for personernes, men for landets skyld, hvordan kan man så respektere sig selv? – De benævnes normalt: statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen.
● Jeg hader, når journalister i journalistiske artikler begynder med en laaaang, dramatiseret indledning á la: Det var en mørk og stormfuld aften. – Eller de fortæller læseren, hvad de fik til morgenmad, hvor de var, med hvem, hvordan de kom derhen, og hvad de følte, før de når til det væsentlige, til det, artiklen skulle handle om. Hvad blev der af faglighed og saglighed? Hvor meget tid har vi at spilde på uvæsentlige detaljer og broderier i oplysende journalistik?
● Nedlukning af kultur under corona: Det overrasker folk, at ingen gider overvære kulturelle arrangementer på nettet. Men ingen dyrker kultur for kulturens skyld. Man gør det for at klæde sig pænt på, gå ud, drikke hvidvin, møde mennesker og lade sig se de rigtige steder. Det behov kan internettet ikke opfylde. – Se mig: Jeg dyrker kultur, siger vi, når vi går op ad den røde løber, slår takten til koncerten, diskuterer en ny roman eller balancerer plastickruset med sur hvidvin rundt til receptionen. Som religion er kultur en social konstruktion.
● Nu bedømmer man, om andre mennesker er gode mennesker ved at se på deres hår, tøj, biler, indkøbsvaner og boligindretning. – Alt det, vi for små 50 år siden nedladende kaldte ‘de ydre ting’. Disse ydre ting, var det underforstået, skulle man ikke lade sig forblænde af, for de havde ingen betydning overhovedet – som i ingen betydning som helst … – Nu vurderer vi ikke andre mennesker på andet.
● ’Mattias Tesfaye: »Vækkeuret skal ringe i alle hjem i Danmark«
Socialdemokratiets Mattias Tesfaye ser med positive øjne på Venstres udspil, der skal sikre flere indvandrere i job, på trods af advarsler fra ekspert i menneskerettigheder.’ (Politiken Net d. 4. 2. 2021)
Sådan sagde Hitler sikkert også.
● Alle mine fire bedsteforældre var født i årene omkring år 1900. Dvs. at i 1918, da 1. Verdenskrig var ved at nå sin afslutning, og Den Spanske Syge, en dødelig, verdensomspændende influenzaepidemi brød løs, var de unge voksne, ligesom Jomfru Anegade-segmentet er det nu. Dengang var det ikke de ældre, men de unge og stærke, der blev alvorligt ramt og døde, så hvis ikke mine senere bedsteforældre, søde Britta og Aksel i København, der begge elskede at danse, svenske Lilly og smukke Harry fra Fredericia, havde været kloge og satte deres sociale liv på pause i de år, da influenzabølgerne rasede, så var vi en del mennesker, mine forældre, deres søskende, deres børn og børnebørn, mine søskende, mig, vores børn og børnebørn, som ikke ville have eksisteret i dag.
● Der er så meget tilgængelig viden og så lidt evne og vilje til at samle den op.
Efter 15 år og knap 500 essays på denne blog kan man konstatere, at verden har forandret sig en del. – Både den lille verden og den store verden.
Hundehvalpen voksede op og blev en skøn, hengiven vagthund, men dens tid kom i påsken 2019, hvor dyrlægen måtte sende den af sted på en sidste tur. – Den er ikke blevet erstattet af en ny hvalp, og det bliver den formentlig heller ikke. Vi er for gamle og for trætte nu til at påtage os ansvar for andre end os selv. Kun potteplanterne, haven og dens halvvilde fugleliv pusler vi om. – For dyr og planter skal man have. – Vi er af bondeslægt, og noget skal vandes og fodres morgen og aften, ellers vender livet ikke rigtigt.
Også Tøger Seidenfaden mistede vi. Et fyrtårn i overblik og værdier. – Heller ikke han er blevet erstattet. På Politiken har de folk, der forsøger at fylde spalterne, men de mangler, efter min ringe mening, den begavelse, det swung, det store udblik, der gjorde avisen til noget særligt.
Der er forskel på en privat, gratis blog, hvor man har lov at poste fotos af sit hjemmelavede syltetøj og skrive om sine børn og kattekillinger eller et arrangement henne i beboerhuset, og så et professionelt, landsdækkende nyhedsmedie, som andre mennesker betaler 6500 kr. årligt for at få adgang til.
Af mangel på overordnede linjer får Politikens journalister nu under den nye ledelse lov til at publicere endeløse klummer om sig selv og deres egne små liv, specielt skribenternes egne – åh, så interessante – ferier er læserne efterhånden velbevandrede i. Chefredaktøren går forrest med pointeløse beretninger om fx en begivenhedsløs cykelferie i Jylland med en søn. Nogle af avisens bærende, kulturpolitiske kræfter skriver om mangel på P-pladser ved den karré på Østerbro, hvor de selv bor, og om hvor svært det kan være at tage sokker på, mens man står på ét ben, hvis man er lidt oppe i årene. Eller en klummeskribent udbreder sig ugentligt om, hvor deprimeret hun er pga. coronanedlukningen, fordi hun er tvunget til at arbejde hjemmefra i nogle måneder, og for at klare sig igennem både må sylte blomkålsblade og gå til psykolog … Vi læsere kender også en del til hendes tidligere, utilfredsstillende job og hendes forkærlighed for nederdele … Disse klummesnedkere opmuntres formentligt af tanketomme, privatlivsinvaderende læseres positive kommentarer, ganske som et overgearet barn, der fjoller rundt offentligt og nyder forbipasserende voksnes opmærksomhed. – Det havde ikke fået lov at passere under Tøger.
Debatredaktionen trykker med overlæg naive og idiotiske indlæg, der beskylder mænd, kvinder, fædre, mødre, unge eller ældre over én kam for alt muligt, så mange føler sig ramt og klikker og kommenterer i en endeløs fejde, der fyger med formålsløs vrede og ikke gør et eneste menneske en tøddel klogere på livet.
Intet liv af betydning vest for Valby Bakke: Politikens journalister ulejliger sig ikke ofte med at overskride kommunegrænserne.
Politiken på papir og net d. 6. og 7. 1. 2022: Blødt vand til københavnerne og nyheder om en børnehave på Østerbro og hovedstadens hospitaler … Ofte er hele broadsheet-opslag viet til protester mod byggeri på Amager Fælled eller problemerne med at komme igennem til 1813 – hovedstadens akutnummer, ikke blot en eller to dage, men flere gange ugentligt! – Der er et helt tillæg om ‘I byen’, og det er ikke Hjørring, de mener. Spild af avispapir for en nordjyde, der jo heller ikke ville abonnere på Bornholms Tidende eller Fyns Amts Avis.
Tøger Seidenfaden var ikke jyde, men han vidste, at verden bestod af mere end Amager Fælled, Pisserenden og brokvartererne. Han var ikke til fals for kliktælling og tabte ikke hovedet ned i syltede kålblade og andre petitesser. Han forlangte viden! Udsyn! Nye erkendelser!
Der er gået amatør-Facebook i det meste …
På samme eksalterede, følgagtige måde, som Politikens journalister eller en gammel moster i Køge, bruger også vores folkevalgte politikere en stor del af deres tid på at fodre de sociale medier med selfies og private banaliteter. I stedet for, som forventet af dem, og som de bliver betalt for, at fordybe sig i det lovforberedende arbejde til gavn for hele landet. Flere af dem har decideret problemer med at forstå et grundlæggende princip som magtens tredeling og med blot at overholde loven. Et par stykker er allerede dømt, hvilket også gælder redaktører på nogle af vore store aviser. Det er flovt at bevidne …
Fremtrædende, mandlige politikere, kulturpersonligheder og chefer på store medier er desuden afsløret i klam, grænseoverskridende gramsen eller decideret vold og voldtægt mod småpiger og yngre kvindelige kollegaer.
Vi står midt i en overvældende, verdensomspændende sundhedskrise. I en moralsk krise, en klimakrise, en biodiversitetskrise, mange brutale krige, udbredt fattigdom og overvældende flygtningestrømme. Medmennesker lever i uhumske lejre, misbruges på det grusomste eller drukner i havene omkring Europa.
Vi oplever et uddannelsesmæssigt underskud, hvor selv basale, demokratiske begreber er gået tabt, for ikke at nævne tænkeevne, sprogfærdigheder, civiliseret omgængelighed og almen dannelse.
Vi er blevet en nation af selvoptagede dumsnakkere, møvere, snydere og lovbrydere. – Og samtidig gjalder råbene om ’samfundssind’ og ’danske værdier’ ud i det tomme rum …
For 60 år siden i barndommens have grublende på en omvendt cykelkurv.
Når helten er lige ved at dø, siges det altid, at han ser hele sit liv passere revy.
Angiveligt skulle det kun tage et par sekunder, uanset hvor gammel helten er, og hvor meget han har oplevet. – Det er næsten udelukkende hanner, som Bruce Willis o.l., der kommer i heltemodige, livsfarlige situationer i populærkulturen.
Hunner ligger og skriger sig ind i døden hjemme i barselssengen eller får halsen skåret over eller skallen smækket ind af en slem fyr, når hun mindst venter det. Ikke noget helteagtigt passeren revy der.
Det er min klare fornemmelse, at livet faktisk passerer revy i ubevogtede øjeblikke. Men at det ikke foregår som én stor forestilling ved livets afslutning, men drypvist efterhånden som man bliver ældre.
Fra omkring fyrre-halvtredsårsalderen dukker småglimt fra barndommen op, mens man vasker op, går en lang skovtur, kører bil, eller hjernen på andre måder står og kører i tomgang og selv fisker noget frem, som den viser på den indre skærm. Hvis man forfølger disse glimt, kan man i hukommelsen rejse tilbage til huse, stuer, haver, villaveje, udflugter og situationer, som man troede, man for længst havde glemt. – Fortrinsvist dem, der efterlod sig større, følelsesmæssige indtryk.
Øjeblikke af fornedrende skam, lykkelige overraskelser, uventede successer, begåede dumheder, forfærdelige ulykker, smerter, uheld, angst, uretfærdigheder, en vellykket rejse, en juleaften i familiens skød, det første barn eller barnebarn.
Pludselig har et skift i vejret flyttet ens hukommelse halvtreds år tilbage til en kølig og rosafarvet vintermorgen i Roms gamle gader, som lugter af friskt brød, stærk kaffe og benzinos.
Eller en mildhed i luften transporterer hjernen til en forårsdag på en af Prinseøerne i Marmarahavet, hvor de flinke ejere af en havnerestaurant bringer os sød te og honningdryppende baklava efter middagen.
Andre gange er det ens egne børns barndom, man genoplever: Alle de små omstændigheder omkring deres fødsel. – Og: Havde de det godt, mens de var i ens varetægt? Var man opmærksom nok? Burde man have …?
Eller dyr, man har kendt, heste, hunde, katte. En stor rosenbusk, som desværre gik til i en hård vinters frost. Mennesker, som krydsede ens liv: Var jeg ordentlig nok over for den og den? Hvor er vedkommende mon nu? Burde jeg have …?
Religioner taler om dommedag, om at man bliver stillet til regnskab på den yderste dag, men man kan sagtens gå i al stilfærdighed i mange år, før døden indtræffer, og holde dommedag over sig selv. Og forhåbentlig blive klogere på livet og menneskene, så man ikke begår de samme fejl flere gange.
Når erindringer ukaldet melder sig, følges de ofte af en trang til at formidle erfaringer til de næste generationer: – Min far gjorde altid … – Ude på landet havde man … Om vinteren skal man huske at …
Er det indbygget i os? Denne trang til at bebyrde efterkommerne med lærestykker og gode råd? Er det årsagen til menneskets succesfulde, mangfoldige udbredelse over hele kloden? At vi ikke lister af, før vi har givet vores dyrekøbte erfaringer videre?
Men man kan også bare døse og drive med på den sidste svage bølge af liv, som min mor, der er midt i halvfemserne og tilbringer det meste af sin tid i en seng på et plejehjem.
– Har du det godt? spørger jeg, og hvis det er en god dag, kan hun genkende mig, trykke min hånd og svare.
– Ja, siger hun.
– Er der noget, der gør ondt?
– Nej
– Er der noget, du savner?
– Nej
– Keder du dig?
– Nej
– Hvad laver du, når du ligger her?
– Tænker
– Hvad tænker du på?
– Mig selv! trutter hun tilfreds med den rå energi, der kendetegnede hende indtil for få år siden.
