Der er ikke mange kvinder, der pludseligt kommer i tanke om, at de vil eje andre menneskes lande
Der er ikke mange kvinder, der invaderer andre lande med store hærstyrker
Der er ikke mange kvinder, der sætter loven og verdensordenen ud af kraft
Der er ikke mange kvinder, der udleverer og håner andre offentligt på sociale medier
Der er ikke mange kvinder, der slår ihjel
Der er ikke mange kvinder, der bedøver og voldtager unge i nattelivet
Der er ikke mange kvinder, der kører vanvidskørsel
Der er ikke mange kvinder, der uden hensyn til naboer benytter larmende materiel dag og nat
Der er ikke mange kvinder, der for nedrullede bilruder lader deres egen, primitive musiksmag og DUNK-DUNK fylde det offentlige rum
Der er ikke mange kvinder, der fælder skove, graver miner, udleder giftstoffer og kører gylle ud på vores fælles jord
Der er ikke mange kvinder, der overfisker havene og ødelægger havbunden med deres enorme og tunge net
Der er ikke mange kvinder, der plastrer naturen til med forurenet jord, solceller eller beton
Der er ikke mange kvinder, der terroriserer og slår deres ægtefæller og børn
Der er ikke mange kvinder, der forulemper egne og andres børn seksuelt
Der er ikke mange kvinder, der tiltvinger sig sex med andre mennesker uden deres udtrykkelige samtykke
Der er ikke mange kvinder, der lovgiver om mænds påklædning og brug af tørklæder, om forbud mod at undervise drenge, der forbyder mænd at gå alene på gaden eller bare at kigge ud ad deres egne vinduer
Lige til at smide ud! – Barberhøvl af et anerkendt mærke til 100 kr. Den er lavet af tyndt og billigt, sølvfarvet plastic, så man virkelig bliver snydt, hvis man troede, at det var en gedigen genstand af metal, der kunne bruges igen og igen. – Og så skrammer den huden ved brug. – Formentlig sejlet hertil i en kinesisk container som et godt billede på vores stadige spild af penge og jordens ressourcer.
Vores 25 år gamle komfur synger på sidste vers, og jeg er virkelig ked af det. For man laver ikke længere ting, som man gjorde for 25 år siden.
På en rundtur til forskellige butikker inspicerede vi nye komfurer, men der var ingen, jeg ville have i mit køkken. De føltes alle som tyndt blik med sølvfarvede plastknapper og skramlende ovnlåger, der lukker med klir og klang og ikke blødt, tungt og beroligende, som på mit gamle.
Mit solide strygebræt, som jeg købte i Italien, da jeg boede der i 1970’erne, og som jeg tog med mig, da jeg flyttede hjem i 1980, skulle absolut fornyes. Træpladen brækkede midt over, fordi jeg strøg 12 skjorter på én dag med dampstrygejernet. – Men jeg er allerede så træt af det nye strygebræt, et alt for smalt, let, spinkelt, vaklende – og dyrt! – bræt af et kendt og velanset mærke, som man ikke kan slå ud og ind uden at klemme fingrene og pådrage sig et alvorligt hold i ryggen.
Og jeg er ærgerlig over sækken med kasseret, næsten helt nyt tøj, der har mistet farven i vask, der er gået op i syningerne, der har mistet faconen, og som er ubehageligt at have på, fordi det ikke, som lovet, er lavet af bomuld, men af tynde plastfibre, der lugter kemisk.
Er det netbutikkernes skyld, at man kan slippe af sted med uantagelig kvalitet? Er det, fordi folk ser forskønnede fotos på nettet, tror på de uærlige lovprisninger og bestiller i tvivlsomme webshops? Og ikke gider pakke og returnere det skuffende skrammel?
I min mailboks ligger utallige resultatløse klagemails til diverse firmaer, som svarer smart og glat og ikke påtager sig ansvar for kostbare, men uanvendelige, forbrugsgenstande.
Vi købte en kaffemaskine, en Moccamaster, til 2000 kr., der ikke kunne lave drikkelig kaffe, og som gik i stykker efter en uge. Den skulle hver eneste gang samles af en håndfuld tynde plastdele, som ikke kunne holde til varme, til opvaskemaskinen eller bare til almindelig brug.
Vi købte en støvsuger af mærket Electrolux, der kom direkte fra en kinesisk container, og som allerede ved udpakningen viste sig tynd, misfarvet og stort set uden sugeevne.
Vi købte en ny Stelton termokande, da den gamle efter 20 – 25 års intensivt brug omsider udåndede. Stelton, fordi vi kan lide designet, og fordi de er robuste og tåler lang tids brug – Ja, godmorgen! – Også den er formentligt lavet alt for sjusket i Kina. Efter en uge eller to var den læk. Plastic og fugebånd i kanten er tyndt og revner, så kaffen, når man hælder op i koppen, løber ned i mellemrummet mellem stålet og glasbeholderen, hvor den ligger og sopper ulækkert og skvulper. – Hvem vil skille og rense en termokande hver eneste dag?
Vi købte en skabsfryser, som efter et par år allerede er ved at sætte ud, hvor den gamle kummefryser stadig kørte efter 30 år, men jo med et uantageligt højt strømforbrug.
Vi køber tøj af tynde plastmaterialer, som er dårligt syet med huller i sidesømmene og løse knapper og tråde overalt.
Og sko med plastsåler, der smuldrer efter en vinter i klædeskabet.
Så nu er jeg blevet så bange for nye ting, at jeg bliver virkelig ked af det og sørger, når nogle af de gamle, velprøvede går i stykker.
Det er så deprimerende at være omgivet af elendige ting, at jeg hellere vil gå i mit gamle, forvaskede tøj, bruge mine nedslidte sko endnu et par år og leve med et upålideligt komfur end at skulle kassere helt nyt indbo, brugsgenstande, beklædning, hvidevarer og apparater, der går i stykker efter kort tid, som ikke tåler vaskemaskinens skåneprogram, som smelter i opvaskemaskinen eller som fylder mit hus med sundhedsfarlige uddunstninger.
Og jeg køber ikke længere supermarkedets underlødige og ultraforarbejdede madvarer, kulørte drikkevarer, kemiske brød, ”økologiske” æg eller laks med allergifremkaldende farvestoffer, mishandlet kød eller slatne, næringsfri frugter og grøntsager.
Når nu vi i Europa skal til at klare os selv, kunne vi så ikke – ud over våben – begynde at producere ordentlige varer igen? Ting, der kan holde, og som er rare at bruge? Kvalitetsvarer på den gammeldags facon? For at skåne os selv og jorden for et nyttesløst overforbrug?
Og i samme ombæring skille os af med alle de alt for store, jord- og dyreplagende, industrielle landbrug og inddrage jorden til bæredygtig produktion af brødkorn, bærbuske, frugttræer og spiselige grøntsager?
Grådighed, vold, hærgen, misundelse og egoistisk lystopfyldelse synes nu at være de herskende menneskelige principper.
Vi har hastigt nået en befolkning på over 8 milliarder mennesker, og vi sviner uophørligt og ødelægger både kloden og rummet omkring den i grådig trang til at beherske og besidde. – Hvilket må siges at være en temmelig kortsigtet strategi …
Trump er præsident i USA og leder det store, førhen så stolte land bygget på et ædelt værdigrundlag, som om De Forenede Stater var en lille gnasket, sundhedsfarlig og uærlig pølsefabrik, der for enhver pris skal give overskud til sin i forvejen uanstændigt velhavende ejer.
Til stor fornøjelse for hans forbillede og kammerat, Putin, der med sit lumske rævesmil sidder i Rusland og på tredje år fører en aggressiv og blodig angrebskrig i Ukraine for at tilrane sig det lille nabolands ressourcer – ingen ædle følelser eller motiver der heller …
Samtidig udsletter Netanyahu palæstinenserne, militser udrydder hele folkeslag med brutal vold i det centrale Afrika, og tilsvarende sker i større eller mindre grad på steder, vi ikke ofte hører om.
Klimaforandringerne er nu så mærkbare, at bl.a. Californien og Australien regelmæssigt står i flammer, og vandmangel og tørke truer store områder, mens andre steder på kloden enten smelter eller drukner.
Og mennesker fra de udtørrede lande omkommer eller risikerer mishandling og slaveri i forsøget på at redde sig ind i mere frugtbare og politisk stabile lande.
I dag udgør mennesker og vores husdyr 96 % af verdens pattedyrs biomasse – de vilde pattedyr udgør kun 4 %. **
Op imod to tredjedele (55,7 %) af danske drikkevandsboringer er forurenede med landbrugets pesticider. ***
Jorden omkring danske byer tilsøles i stinkende og sundhedsfarlig gylle, sprøjtes med kraftige plante- og insektgifte eller dækkes af blanke, kinesiske solceller. Der er ingen grøn natur tilbage, hvor vi og dyrene kan trække vejret frit.
Vores børn og unge mistrives, muligvis som følge af en syg adskillelseskultur i det moderne samfund, hvor forældre foretrækker lønarbejde, elektroniske medier, vinbarer, caféer, venner og fitness fremfor deres egne børn. ****
Mens forældrenes forældre sultes og ignoreres ihjel på underbemandede og forråede plejehjem uden pleje.
Og alt dette er set fra en privilegeret dansk synsvinkel: Vi har – i modsætning til mange, mange andre lande – en tid endnu – fred, varme og velindrettede huse, mad nok, en kompetent statsminister, demokrati, menneskerettigheder og hjælp, hvis vi skulle komme til skade.
BT 17.2.2000 – Prøv at google ‘sultet ihjel plejehjem’ – der kommer skræmmende mange, danske hits!
*Misantropi (fra græsk: præfiks ”mis-” (hade) og ”anthropos” (menneske)) betyder menneskehad. En misantrops had er ikke rettet mod individer, men mod hele menneskeheden (også mod misantropen selv). En misantrop tror ikke på, at menneskeheden kan udvikle sig. WIKI
** I dag fordeler verdens biomasse af pattedyr sig på 34 procent mennesker, 62 procent husdyr og sølle fire procent vilde dyr. Moderne mennesker er vokset op uden store dyr i landskabet omkring sig, og det forklarer, hvorfor de fleste er helt uvidende om, hvor mange dyr der faktisk mangler. Altinget 10. feb. 2022
Ifølge Sundhed.dk er en personlighedsforstyrrelse: ”en psykiatrisk lidelse, hvor man har afvigende træk ved sin personlighed. Dette vil vise sig i form af urimelige eller uforståelige reaktioner i mange personlige og sociale situationer.”
De erkendte forstyrrelser er for tiden: *
Paranoid personlighedsstruktur
Skizoid personlighedsforstyrrelse
Narcissistisk personlighedsstruktur
Dyssocial (antisocial) personlighedsstruktur
Histrionisk (hysterisk) personlighedsstruktur
Tvangspræget personlighedsstruktur
Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur
Dependent personlighedsstruktur
Til denne perlerække af psykisk uhensigtsmæssige, personlige og sociale, personlighedsforstyrrelser vil jeg gerne tilføje endnu en, en mere omfattende, ulogisk og uforståelig, kognitiv forstyrrelse, som et flertal af menneskene helt åbenlyst lider af, nemlig:
Jordødelæggende grådighedsforstyrrelse
Når man har nok. Når man har mad, tøj og rimelige boligforhold, men alligevel, af ren og skær grådighed, fortsætter med at rage til sig af ting, oplevelser, mad og drikke og navnlig de immaterielle, ikkeeksisterende værdier, vi engang blev enige om at kalde penge, og som i sig selv intet er værd.
Når man ikke kan indse, at vi lever i en osteklokke, hvor alle vores aktiviteter har konsekvenser.
Når man smider al viden og faglighed over bord, holder sig for ørerne og råber LALALALALALALA … hver gang nogen nævner mistrivsel, menneskerettigheder, miljøet, klimaet og andre kriser.
Når man i jagten på flere ting, mere magt, status og endnu flere penge ødelægger sine egne og alle andres levevilkår.
Når man – selvom vi aldrig har været rigere – helt bogstaveligt skider i egen rede og:
Hver dag afleverer sine små børn på store opdragelsesinstitutioner.
Af besparelsesgrunde ophører med at yde omsorg for de små, gamle, syge og svage og skærer ned på alt, uddannelse, sundhed, pleje, forskning, så vi er endt i et tidsterroriseret, inhumant og ødelagt samfund uden viden, empati og værdier.
Går ind i politik og ledelse for egen vindings skyld.
Af profithensyn producerer skadelig menneskemad fuld af de billigste ingredienser og kemi, der er beregnet på at få ellers uappetitlige og uspiselige komponenter til at glide ned.**
Vedblivende anskaffer sig dynger af dingenoter og dimsedutter uden kvalitet eller holdbarhed eller blot nytteværdi, produceret af jordens sidste ressourcer, men som hurtigt ender i de enorme bunker af affald, der er ved at kvæle denne planet og dens beboere.
Rykker sit militær ind i andre lande og påbegynder ufattelige ødelæggelser, folkedrab og skaber uro i hele verden.
Udrydder uhyggeligt mange dyre- og plantearter. Man taler om vores tid som jordens sjette store masseudryddelse.***
Holder langt større mængder end nødvendigt af dyr, køer, svin, fjerkræ, pelsdyr, indespærrede under kummerlige forhold og spreder deres skadelige, koncentrerede affaldsstoffer ud i luften, jorden og vandet – for pengenes skyld.
Helt overlagt og med vilje forgifter drikkevand og jord med PFAS og utallige andre giftstoffer, som aldrig forsvinder fra miljøet igen.
Ustandseligt oversprøjter jorden med pesticider og andre potente giftstoffer for at slå uønskede planter og dyr ihjel.
Og derved skader menneskenes fertilitet, så vi er på vej til at udrydde os selv.
Har omformet jorden med udjævning af bjerge, omlægning af floder, kunstige kanaler, dræning, borehuller, fracking, enorme udgravninger, hulheder og gange for at udvinde råstoffer til alle vores hovedløse aktiviteter.
Fylder hav, floder, jord og rummet med overflødige produkter, affald, affald, affald …
Sender røg og møg op i luften.
Skyder uønskede dyr i naturen og ødelægge deres levesteder.
Opfisker og udrydder fisk, skaldyr og hvaler i havet.
I det hele taget forgifter jorden, luften og vandet, forandrer klimaet og udrydder livet, som vi kender det – bare for at rage til os af unødvendige ting og penge.
Som med alle de andre forstyrrelser er jordødelæggende grådighedsforstyrrelse et kontinuum, og vi har alle en rem af huden.
Vi køber ikke æg i almindelige, danske dagligvarebutikker, fordi alle deres producenter – også de økologiske! – giver hønsene farvestoffer, carotenoider o.l., i foderet, og jeg er allergisk over for caroten i enhver form, men er mest følsom over for de industrielt opkoncentrerede, som man bruger i foder og i industrielt forarbejdet mad.
Vi køber ikke fisk i almindelige, danske dagligvarebutikker, fordi deres producenter tilsætter farvestoffer i form af koncentrerede carotenoider til bl.a. lakse- og ørredfoderet i hav- og dambrug.
Vi køber udelukkende mælk og ost i ‘Coop’s butikker, fordi vi foretrækker ‘Thise’, som har en høj dyreetisk moral og virkelig gode produkter helt uden tilsætningsstoffer og E-numre. – De fleste osteproducenter i dag tilsætter farve- og konserveringsstoffer til deres oste, hvilket er skørt, fordi ost i tidernes morgen blev opfundet som en måde at konservere mælk på.
Vi køber aldrig brød og kager, fordi de fleste bagerier farver deres brød og kager med bl.a. carotenholdige farver. Så vi køber vores mel hos ‘Aurion’ og bager alting selv – Så ved vi, at der ikke er tilsat noget skadeligt og allergifremkaldende, og at vi får de fibre og næringsstoffer, som vores kroppe har brug for.
Vi køber kun nødtvunget frugt og grønt i almindelige, danske dagligvarebutikker, fordi de ugiftige økologiske produkter er meget svære at lokalisere på hylderne mellem alt skramlet, og de er som oftest af yderst ringe kvalitet, transporteret langt fra andre verdensdele eller fra drivhuse i Spanien og Holland. Vi foretrækker, når det er muligt, årstidens næringsrige og smagfulde frugt og grønt fra egne og venners haver, fra pålidelige danske avlere, som vi kender, eller fra ‘Årstiderne’.
Vi køber kun i nødstilfælde kød i almindelige, danske dagligvarebutikker, fordi vi hos småbønderne i omegnen får de bedste produkter fra dyr, som lever gode og forholdsvis naturlige liv.
I supermarkeder, discountbutikker og i almindelige danske dagligvareforretninger køber vi øl, vand, dåsemad, nogle få pålægsprodukter, sukker, salt, husholdningspapirvarer, nogle rengøringsmidler, hygiejneprodukter – og i nødstilfælde få andre ting, som, vi er sikre på, ikke gør os syge.
Helt undtagelsesvist vil jeg, ukaldet og ulønnet, reklamere for de hæderlige fødevareproducenter, som vi gerne køber af:
Men vi mangler i Danmark en ‘Whole Foods Market‘, som vi flere gange stødte på under en nylig rundrejse i USA. – Det var som at komme i fødevarehimlen! – ‘Whole FoodsMarket’ er en fødevarekædebutik, som udelukkende sælger rene fødevarer, og som har det største og lækreste udvalg af økologi. Der behøvede man ikke gå og forsøge at læse alt for lange ingredienslister med alt for små bogstaver.
‘Whole Foods Market, Inc., a subsidiary of Amazon, is an American multinational supermarketchain headquartered in Austin, Texas, which sells products free from hydrogenated fats and artificial colors, flavors, and preservatives.[5] A USDACertified Organic grocer in the United States, the chain is popularly known for its organic selections.[6] As of March 4, 2019, Whole Foods has more than 500 stores in North America and seven in the United Kingdom.[3][7] ‘ – WIKI
Når landbrug, vandværk, kommune, myndigheder og politikere ikke magter at beskytte drikkevandet og os.
For bare et eller to årtier siden var vi i Danmark stadig stolte af vores rene drikkevand. Navnlig her hos os i Vodskov glædede vi os dagligt over at have let adgang til velsmagende vand, som blev udvundet under Hammer Bakker, et stort naturområde umiddelbart nord for byen.
Men tidligt på sommeren begyndte vandslangen i haven at lugte mærkeligt, når vi åbnede for vandet. En rådden stank af gammel mødding bredte sig hver gang. – Vi skal nok snart have en ny slange, tænkte vi. – Men den var kun et par år gammel, og kan plastic- og gummislanger overhovedet rådne? Og stinke af kloak? Det havde vi ikke oplevet før.
Vi bruger vandet i haven til at vande planter og grøntsager med, og til at skylle vores hjemmedyrkede bær, frugter og kartofler, før vi spiser dem. Og vi fylder soppebassinet til os selv og børnebørnene.
Så blev min mand syg. En slem omgang dårlig mave. Samme dag om eftermiddagen fik vi en sms fra det lokale vandværk:
De anbefalede os at koge vandet fra hanerne pga. bakteriefund i en ‘rutinemæssig kontrol af drikkevandet’, fulgt af en række godtkøbsråd om, hvad jeg, forbrugeren, skulle gøre for at beskytte mig selv og min familie mod sygdom: koge vandet, vaske op i opvaskemaskine m.m. Der var også et link til Aalborg Kommunes hjemmeside med de samme råd.
Det var ikke betryggende, at folkene på vandværket ikke kendte ordet ’enterokokker’, men skrev ’enterokker’, der lød lidt som ‘oggenokker’. – Hvad var der i vores vand? På vandværkets hjemmeside var der ikke mere information at hente, selvom de lovede relevante oplysninger:
Vodskov vandværks forside, mobiludgaven 13.8.24
At vi i ugevis – ja måske hele sommeren! – har drukket vand med bakterier og ‘enterokker’ er åbenbart ikke relevant … Og hvem har brug for en revisor, når vandet er så sundhedsskadeligt, at det skal koges? – Adressen på en læge, en mikrobiolog eller en advokat ville have været mere nyttig.
Der var virkelig mange spørgsmål, jeg gerne ville have haft svar på, og de informationer burde have stået allerøverst på vandværkets hjemmeside. Fx:
Hvor stammer forureningen fra?
Har vi taget skade af at drikke vandet?
Skal min mand søge læge pga. maven?
Hvor mange bakterier er der i vandet?
Hvor mange bakterier skal der til for at gøre os syge?
Hvor mange i området er ramt af maveonde, og er det farligt?
Hvor længe har forureningen stået på?
Hvad har de tænkt sig at gøre ved det?
Hvor længe varer det?
Kommer det til at koste sygedage? Liv? Og i givet fald hvor mange?
Får vi hjælp? Rent vand? Godtgørelse for besvær og evt. sygedage?
Hvornår hører vi mere?
Utrygheden var stor, besværlighederne ved at koge vand, desinficere alting, kassere isterninger, opblandet saft o.l. og indkøbe en masse flaskevand ligeså, og spørgsmålene hobede sig op. Så jeg foretog min egen lille googleresearch.
Først opdagede jeg, at skadelige bakterier i drikkevandet er uhyre udbredt! I næsten hele landet, undtagen inde i de største byer, har der i de senere år været sygdomsfremkaldende mikroorganismer i vandet, og man har udstedt utallige kogepåbud – som åbenbart er myndighedernes universalløsning, når de ikke har formået at beskytte vores vand.
Dernæst fandt jeg ud af, at TV2Nord kalder det farligt:
TV2Nord 14.8.24
Hvilket ikke er egnet til hverken at oplyse eller berolige nogen. TV2Nord kopierede endda det lille vandværks fejl med enterokker’ne. Ingen selvstændig journalistisk research der …
Jeg lærte også hurtigt, at forekomsten af enterokokker og coliforme bakterier betyder, at vores drikkevand er inficeret med fækalier, dvs. afføring! – Som om vi befandt os i middelalderen eller i et primitivt land uden forsvarlig, hygiejnisk infrastruktur. I et land, hvor de ikke har styr på at holde kloaker og drikkevand adskilt, og hvor befolkningen lider af kolera og dysenteri og alle mulige andre vandbårne sygdomme.
Danske Vandværker *
Danske Vandværker *
Googlesøgning på enterokokker
De skadelige bakterier i vores drikkevand stammer formentlig fra dyr – ikke fra en hjort, der skider i skoven, men højst sandsynligt fra de alt for mange og alt for store gyllefabrikker, der fuldstændigt dominerer dette land. – Vandværket i mit område henter vores drikkevand i skovkanten, lige ved siden af en stor mark, der regelmæssigt bliver overhældt med gylle, hvilket vi kan lugte året rundt. Samme mark bliver også jævnligt sprøjtet med gift lige op ad af drikkevandspumpen! – Hvilket jeg har set og fotograferet fx i april 2022:
Dette foto er taget sidst i april måned, hvor alting ude omkring står friskt og lysegrønt, bortset fra denne mark, 10 m fra den drikkevandsindvindingspumpe, som forsyner mit område. Giftsprøjten har været der, og marken er klar til afgrøder, som vi og vores dyr senere skal spise. Vandboringen ligger få meter inde i skoven bag det røde kryds til højre.
Coliforme bakterier er bakterier, der lever i tyktarmen hos pattedyr, også mennesker. De er ikke alle skadelige, men hvis de er til stede, er der sandsynligvis også afføring. – ‘Entero’ betyder indre, enterokokker er en slags indre stafylokokker, dvs. tarmbakterier, som oftest fra dyr som fx svin. Man anbefaler at koge vand med bare én enterokok pr. deciliter **. Enterokokker kan hos svækkede og ældre mennesker give urinvejsinfektioner og alvorlige infektioner i hjertet og i blodet; de er ofte antibiotikaresistente pga. landbrugets udbredte brug af antibiotika i dyrebesætningerne.
Sundhedsstyrelsen***
Miljøstyrelsen har undersøgt forekomsten af bakterier, virus og parasitter i gylle****, og det er ikke rar læsning! – Spred denne sygdomsfremkaldende bakteriesuppe ud over vores jord, tilsæt rigelige skybrud og et forhøjet grundvandsniveau, og du har en sundhedsmæssig katastrofe for den danske befolkning.
Dertil kommer luftforureningen fra gylleudspredningen, den nu ikke-eksisterende biodiversitet og de biologisk uddøde have, fjorde, åer og andre vådområder: Ikke en bi, ikke en fisk, kan trives her mere pga. af landbrugets gylle og giftforurening.
Men det kan vi jo være ligeglade med, hvis vi dør af indre infektioner, fordi landbruget fører bakteriologisk krig mod befolkningen, og vi drikker deres gyllebefængte vand.
21. maj 2010 — Påvisning af enterokokker i drikkevand tyder på fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværel- … spredning af gylle fortyndet med vand.
Vodskov Vandværks seneste analyse, som fremgår af deres hjemmeside d. 16.8.24 – 3 dage efter offentliggørelsen af fundet af skadelige tarmbakterier i vandet, er fra d. 8.2. 2024 – dvs. mere end ½ år gammel:
Nogle vandværker er måske for små og uprofessionelt drevne? At sikre borgerne rent, eller i det mindste ikke potentielt sygdomsfremkaldende, drikkevand kræver en mere dedikeret faglig indsats end blot at henvise til en revisor og deltage i hyggelige middage på kroen.
Ingen lever længe uden at spise. Og vi skal helst spise sundt.
Seks om dagen! Seks om dagen! Vi ved det godt. Vores ører og øjne er blevet truttet fulde af budskabet: Spis 6 stk. grønt om dagen! Spis mindre kød og mere grønt! Spis bælgfrugter! Drik vand!
Senest er Bente Klarlund i Politiken ude at anbefale ’den rene vare’ i modsætning til de industriforarbejdede. Vi ville leve sundere uden alle tilsætningsstofferne, skriver hun:
Pol. 6.4.24
Og selvfølgelig har hun ret.
Der er bare det problem, at rene fødevarer ikke længere findes. Rene og sunde råvarer er en illusion i dagens globaliserede og stærkt konkurrenceprægede fødevareindustri, hvor kun pris og profit betyder noget.
Der er:
● Giftrester i drikkevand, frugt og grønt, også det økologiske
● Kemikalier i mel og brød
● Malkekøer, fjerkræ og svin, som altid holdes inde og fodres med, hvad der lige nu er billigst at få
● Farvestoffer o.a. kemi i ost, brød, drikkevarer, kiks m.m.
● Og man tilsætter nu koncentrerede farvestoffer, carotenoider, til FODERET til laks i havbrug og æglæggende høner, også de økologiske
Så heller ikke økologi er længere en garanti for sunde råvarer uden tilsætningsstoffer. Vi har efterhånden ikke en chance for at styre uden om kemien. Vores landbrug og fødevareindustri burde skamme sig!
De opkoncentrerede carotenoider, industrifremstillede farvestoffer, som nu rutinemæssigt tilsættes en stor del af vores mad for at give en mere indbydende farve, fremhæves fejlagtigt som ikke blot uskadelige, men ligefrem naturlige og sunde (!) – De er blot vitaminer til dyrene og de mennesker, der spiser dem, siger industrien. – Man erindrer jo de læger, der for 60 – 70 år siden anbefalede cigaretter mod luftvejssygdomme.
For carotenoider er faktisk skadelige. Jeg ved det. For jeg får ugers plagsomme allergiske reaktioner, hvis jeg spiser et æg fra en høne, der har spist industrielle carotenoider. – Hvorimod jeg kan spise alle de æg, jeg lyster, fra havehøns, der blot får korn og adgang til græs, mælkebøtter og andre urter med naturligt høje koncentrationer af betacaroten, som er i familie med industriens carotenoider.
Naturligt forekommende carotener i friskt græs, frugt og grøntsager er gavnlige i naturligt forekommende mængder, men ikke de industrielt opkoncentrerede, som efterhånden tilsættes alt: – Ost, is, kager, brød, slik … og nu også foderet til laks og økologiske æglæggende høner, så man ikke har en chance for at vælge dem fra.
Bilkas laks og økologiske æg, begge tilsat farvestoffer*, fordi forbrugerne påstås at foretrække kunstigt farvede fisk og æggeblommer.
Æg fra privat hønsehold, hvor foderet ikke indeholder carotenoider. Blommen er fint gul, fordi hønsene har adgang til grønne udearealer.
Der findes altså stærkt koncentrerede farvestoffer inde i fisk og æg, som man ikke kan undgå, hvis man bor i dette fødevaremæssige u-land. Stofferne tilsættes også alle mulige andre helt basale fødevarer til menneskebrug, så vi kan hurtigt få skabt en masse nye allergikere. Det værste er, efter min mening, at der ikke er lovkrav om, at disse stoffer skal deklareres, som man skal deklarere alt andet, man putter i mad, fordi de er så ‘naturlige’ …
Forestil jer, hvor elendige alle disse fødevarer må være, og hvor dårligt disse dyr lever, når det er nødvendigt at maskere produkterne med kunstige farver.
Seks stykker grønt om dagen og rene, uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer er rimelige anbefalinger, men landbruget undergraver vores helbred ved at fremstille forurenet mad og derudover tilsætte skadelig kemi, og dagligvarebutikkerne sælger stadset dyrt til forbrugerne.
Har alle de bedrevidende kostvejledere prøvet at stå i en Nettobutik, i Brugsen, i REMA 1000, i 365discount, i Bilka, i COOP, i Kvickly, i Lidl, Min Købmand, Føtex, Spar eller lignende dagligvarebutik og lede efter rene råvarer og friske, økologiske kvalitetsgrøntsager? – Det er som at lede efter isterninger i det allerinderste Helvede – De findes ikke.
Så læg pres på politikerne, landbruget, industrien og dagligvarebutikkerne, før I rådgiver og udskammer almindelige mennesker, der bare skal have en hverdag og økonomien til at fungere.
Hjemme hos os praktiserer vi nu et besynderligt indkøbsmønster, hvor vi bestiller gær, mel, korn, tørrede bælgfrugter og gryn hos Aurion, frugt og grønt hos Årstiderne, kød på en gård i nærheden, hvor dyrene går frit året rundt, mælk i en nærliggende Brugs, der fører hele Thises sortiment af bl.a. kalvemælk m.m., æg hos en lille privat hønseholder, der aldrig giver sine høns foder med farvestoffer i, fisk hos en lokal fiskehandler, der ved, hvor de kommer fra, og hvad de har spist, og resten, papirvarer, sæbe m.m., køber vi i det supermarked, vi lige kommer forbi, når vi mangler.
Vi køber ind i store portioner og har lager. Vi bager brød og kager selv og laver al mad hjemme af råvarer, vi har tillid til. Men det er ærligt talt ret besværligt … og vi spiser næsten aldrig ude, hvis det kan undgås.
Folk, der lever i middelhavsområdet, hvor grøntsagerne trives, får, geder, høns, køer og svin går ude, madkulturen tages alvorligt, og de gode, uforarbejdede råvarer med smag, kvalitet og helt uden farvestoffer er i højsædet, lever bevisligt længere end os andre, der fodres med kartofler, der er sprøjtede op til 30 gange i løbet af nogle få vækstmåneder, der af økologi kun kan skaffe slatne hvidkål og et gammelt, ensilagelugtende broccolihoved, mælk fra udpinte malkekøer, der aldrig har set en grøn mark, kød fra mishandlede svin, der køres til Polen for at blive slagtet efter et miserabelt liv i en overfyldt, dansk stald, forgiftet og oversprøjtet korn og mel …
– Kemikaliemel, kalder Camilla Plum det i sin bog om bagning. – Og Bi Skaarup, der skrev om brødets historie, beskrev smagen af et almindeligt, moderne rundstykke som at æde sygevat.
Så galt er det gået! Den mad, vi bliver tilbudt i dette ellers rige og højtudviklede land, gør os syge.
Så vi skulle bruge alle kræfter på at forlange gode, rene og sunde råvarer uden farve og andre tilsætningsstoffer, hvis vi vil spare på sundhedsudgifterne fremover, og indtil det er på plads, kunne man lige holde en pause med alle de gode råd til de magtesløse forbrugere.
Vi burde udvikle en vision om Danmark som et grønt, biodynamisk og økologisk land. Hvad ville det ikke betyde for vores helbred, trivsel og omdømme, hvis det meste af den udpinte, gyllebefængte og forgiftede landbrugsjord blev udlagt til natur og produktion af sunde og rene fødevarer? Vi ville med et slag få rent drikkevand, rene søer, åer og hav, ren luft, masser af overdrev, hede-, skov- og vådområder med høj biodiversitet og struttende, grønne marker med får, heste, høns, kyllinger, køer og svin, sundt korn, bælgfrugter, usprøjtede kartofler, majs, frugttræer og grøntsager.
Denne drøm ville tilfredsstille selv dem, der mest tænker på penge, når de ser, hvor eftertragtet et varemærke ’Dansk’ så ville blive – og hvor meget vi ville spare i sundhedsvæsnet– men der er lang vej endnu, så derfor må vi hellere begynde med det samme:
Vi skal lovgive mod farvestoffer i foderet til de dyr, som vi spiser eller spiser produkter fra! Omgående! I det allermindste forlange, at de deklareres, så allergikere kan forsøge at undgå dem. – NU! – Som en hastesag inden Folketinget går på sommerferie, for den praksis er både grotesk og unaturlig!
Prøv lige at tænke over det: I stedet for at fodre dyrene ordentligt, giver vi dem farvestoffer i maden, så de og deres produkter ser sunde ud. Uden at være det. – Hvornår begynder landmændene at fodre køer med røde farvestoffer og kunstig jordbæraroma, så de kan malke jordbærmælk direkte ud af de ulyksalige dyr?
Det er skredet for landbruget og fødevareproduktionen på en skræmmende og uhyggelig måde, og vi kommer alle til at betale prisen.
Syd for Napoli er bøflerne inde for at blive malket. Kort tid efter kan vi købe den friske og velsmagende mozzarella i gårdbutikken:
* Jeg skrev i marts 2024 til Bilka om carotenoider i æg og laks, fordi jeg har pådraget mig en allergi, hvor jeg slog voldsomt ud og havde flere plagsomme uger efter indtagelse af deres laks og økologiske æg.
Og de svarede:
’Ida (BilkaToGo)
6. mar. 2024 13.47 CET
Hej Lone
Tak for din henvendelse.
Vi har undersøgt sagen med vores leverandører der skriver dette:
Brød, ost og laks kan vi ikke udelukke indeholder carotenoider, købt hos os. Æg indeholder carotenoider, købt hos os.
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.
Jeg har tidligere flere gange skrevet om, at konkurrencesamfundet blot betyder, at vi alle indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige produkter, vi kan sælge til hinanden, og hvor ringe service, vi kan slippe af sted med at yde folk for deres egne penge.
Forleden fandt jeg en gammel, kun halvt brugt køkkenrulle ude i baggangen og studsede med det samme over, at papirkvaliteten på den gamle rulle føltes tyk og lækker, og at hullet midt i rullen tilsyneladende var meget mindre end på de nyeste køkkenruller, jeg havde købt.
Så jeg målte, og violá! – Den nyeste køkkenrulle havde lige lagt en centimeter luft til paprullen i midten! Fra knap 5 til mere end 6 cm’s luft! – Jeg gad ikke veje papiret, men tro mig, papiret på de nyeste ruller er så tyndt, at man bruger dobbelt så meget … Det er vel snyd?
Det samme gør sig gældende med wc-papir, hvor paprullehullet i midten også er vokset, selve rullen er løsere viklet, og hvor man under normal brug ofte næsten må tømme hele rullen for ikke at komme til at stikke fingrene igennem.
Traditionelt opgjorde man vægten på kaffe, smør, mel, sukker, sæbe o.a. i et helt, et halvt eller et kvart pund, dvs. 500 g, 250 g eller 125 g. Men vi har alle for længst opdaget, at kaffeposen ikke længere indeholder 500, men kun 400 g, og at smørpakken er skrumpet til kun 200 g.
Kvaliteten på brugsgenstande, tøj og sko er også efterhånden forfærdende! Disse halvdyre Ecco-støvler fandt jeg frem fra skabet forleden, kun for at opdage, at sålerne var helt opløste, og skoene totalt ubrugelige efter kun et par år!
Snyd på vægten og meget ringe kvalitet omfatter de fleste af vores daglige forbrugsvarer: De bliver udvandede, udtyndede, forringede, og vi bliver snydt, så vandet driver, men i løbet af kort tid vænner vi os vel til det …
Det eneste, der ikke går nedad, som mængde og kvalitet, er priserne, der kun er steget og steget i løbet af de senere år …
En anden måde at snyde på, ud over på vægt og kvalitet, er de falske reklamer. Danish Crown er lige blevet dømt for ’greenwashing’, fordi de påstod deres svinekød langt grønnere og mere klimavenligt, end det rent faktisk er.
Og danske kyllingeproducenter postulerer frækt, at deres mere end 20.000 hurtigtvoksende kyllinger kan løbe frit rundt ude i grønt græs og bliver håndfodret af producenternes velklædte og helt renskurede børn.
Og Arla storsnyder efter min erfaring! Også de måtte pille klimaanprisningerne af deres kartoner:
Skummetmælken var hverken CO₂-neutral eller klimakompenseret!
Men hvad med denne karton, som min mand kom hjem med i går i den tro, at det var økologisk mælk:
I stedet for det røde Ø-mærke foroven bærer kartonen et lignende, men hjemmelavet og intetsigende ‘Dansk mælk’-mærke. – Som om man nogensinde ville tro, at mælken kom fra Japan. Og påskriften: ‘Omtanke for dyr og klima’ og anden fantasifuld ordskvalder leder tanken hen på et produkt, der virkelig tager dyrevelfærd og klima alvorligt.
Et idylliserende skønmaleri! – Et stykke grafisk svindel med konventionelle køer på græs, vindmølle, skovkant og solnedgang … BVADDR!
Danske konventionelle køer har ikke været på græs siden 1970’erne:
Jeg køber normalt kun Arla-produkter, når der absolut ikke er andet at få, og fremover vil vi begge være endog meget mere på vagt.
Hvis vi alle var lidt mere kritiske forbrugere, kunne vi måske stoppe snyderiet.
‘Arla har ændret piskefløden: – Tosset, siger prisvindende kok’
‘Arla argumenterer for, at en reduceret fedtprocent er af hensyn til folkesundheden.’ …
‘- De tager det samme for mindre og ødelægger vores produkter, lyder det fra en anden, som henviser til, at prisen ikke har ændret sig.’ …
‘Selv forklarede Arla i dette tilfælde, at de ikke ville forvirre forbrugerne ved løbende at kommunikere om mindre justeringer i produkter.’ …
‘Så sent som i sidste uge havde brugere på mediet Reddit undret sig over konsistensen af produktet Kærgården. Den opførte sig underligt, lød det, og i et interview i Avisen Danmark bekræftede Arlas pressechef, Jesper Skovlund, at der var blevet tilført mere vand.’
Det værste er, at firmaerne bag lusket forsøger at påstå, at de snyder os ‘for vores egen skyld’, fordi vi bare bliver forvirrede over information, og fordi vi ikke har godt af for meget fedt og sukker …
