Besværlig dagligvarehandel

– Seks om dagen og rene råvarer

Ingen lever længe uden at spise. Og vi skal helst spise sundt.

Seks om dagen! Seks om dagen! Vi ved det godt. Vores ører og øjne er blevet truttet fulde af bud­skabet: Spis 6 stk. grønt om dagen! Spis mindre kød og mere grønt! Spis bælgfrugter! Drik vand!

Senest er Bente Klarlund i Politiken ude at anbefale ’den rene vare’ i modsæt­ning til de indu­striforarbejdede. Vi ville leve sundere uden alle tilsætningsstof­ferne, skriver hun:

Pol. 6.4.24

Og selvfølgelig har hun ret.

Der er bare det problem, at rene fødevarer ikke læn­gere findes. Rene og sunde råvarer er en illusion i dagens globaliserede og stærkt konkurrenceprægede fødevareindustri, hvor kun pris og profit betyder noget.

Der er:

● Giftrester i drikkevand, frugt og grønt, også det økologiske

● Kemikalier i mel og brød

● Malkekøer, fjerkræ og svin, som altid holdes inde og fodres med, hvad der lige nu er billigst at få

● Farvestoffer o.a. kemi i ost, brød, drikkevarer, kiks m.m.

● Og man tilsætter nu koncentrerede farvestoffer, carotenoider, til FODERET til laks i havbrug og æglæggende høner, også de økologiske

Så heller ikke økologi er længere en garanti for sunde råvarer uden tilsætningsstoffer. Vi har efterhånden ikke en chance for at styre uden om kemien. Vo­res landbrug og fødevareindustri burde skamme sig!

De opkoncentrerede carotenoider, industrifremstillede farvestoffer, som nu rutinemæssigt tilsættes en stor del af vores mad for at give en mere indbydende farve, fremhæves fejlagtigt som ikke blot uskadelige, men ligefrem naturlige og sunde (!) – De er blot vitaminer til dyrene og de mennesker, der spiser dem, siger industrien. – Man erindrer jo de læger, der for 60 – 70 år siden anbefalede cigaretter mod luftvejssygdomme.

For carotenoider er faktisk skadelige. Jeg ved det. For jeg får ugers plagsomme allergiske reaktioner, hvis jeg spiser et æg fra en høne, der har spist industrielle carotenoider. – Hvorimod jeg kan spise alle de æg, jeg lyster, fra havehøns, der blot får korn og adgang til græs, mælkebøtter og andre urter med naturligt høje koncentrationer af betacaroten, som er i familie med industriens carotenoider.

Naturligt forekommende carotener i friskt græs, frugt og grøntsager er gavnlige i naturligt forekommende mængder, men ikke de industrielt opkon­centrerede, som efterhånden tilsættes alt: – Ost, is, ka­ger, brød, slik … og nu også foderet til laks og økologiske æglæggende høner, så man ikke har en chance for at vælge dem fra.

Bilkas laks og økologiske æg, begge tilsat farvestoffer*, fordi forbrugerne påstås at foretrække kunstigt farvede fisk og æggeblommer.

Æg fra privat hønsehold, hvor foderet ikke indeholder carotenoider. Blommen er fint gul, fordi hønsene har adgang til grønne udearealer.

Der findes altså stærkt koncentrerede farvestoffer inde i fisk og æg, som man ikke kan undgå, hvis man bor i dette fødeva­remæssige u-land. Stofferne tilsættes også alle mulige andre helt basale fødevarer til menneskebrug, så vi kan hurtigt få skabt en masse nye allergikere. Det værste er, efter min mening, at der ikke er lovkrav om, at disse stoffer skal deklareres, som man skal deklarere alt andet, man putter i mad, fordi de er så ‘naturlige’ …

Forestil jer, hvor elendige alle disse fødevarer må være, og hvor dårligt disse dyr lever, når det er nødvendigt at maskere produkterne med kunstige farver.

Seks stykker grønt om dagen og rene, uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer er rimelige anbefalinger, men landbruget undergraver vores helbred ved at fremstille forurenet mad og derudover tilsætte skadelig kemi, og dagligvarebutikkerne sælger stadset dyrt til forbrugerne.

Har alle de bedrevidende kostvejledere prøvet at stå i en Nettobu­tik, i Brugsen, i REMA 1000, i 365discount, i Bilka, i COOP, i Kvickly, i Lidl, Min Køb­mand, Føtex, Spar eller lignende dagligvarebutik og lede efter rene råvarer og fri­ske, økologiske kvalitetsgrøntsager? – Det er som at lede efter isterninger i det allerinderste Helvede – De findes ikke.

Så læg pres på politikerne, landbruget, industrien og dagligvarebutikkerne, før I rådgiver og udskam­mer almindelige mennesker, der bare skal have en hverdag og øko­no­mien til at fungere.

Hjemme hos os praktiserer vi nu et besynderligt indkøbsmønster, hvor vi be­stiller gær, mel, korn, tørrede bælgfrugter og gryn hos Aurion, frugt og grønt hos Årstiderne, kød på en gård i nærheden, hvor dyrene går frit året rundt, mælk i en nærliggende Brugs, der fører hele Thises sortiment af bl.a. kalve­mælk m.m., æg hos en lille privat høn­seholder, der aldrig giver sine høns fo­der med farve­stoffer i, fisk hos en lokal fis­kehandler, der ved, hvor de kommer fra, og hvad de har spist, og resten, papirva­rer, sæbe m.m., køber vi i det supermar­ked, vi lige kom­mer forbi, når vi mangler.

Vi køber ind i store portioner og har lager. Vi bager brød og kager selv og laver al mad hjemme af råvarer, vi har tillid til. Men det er ærligt talt ret besværligt … og vi spiser næsten aldrig ude, hvis det kan undgås.

Folk, der lever i middelhavsområdet, hvor grøntsagerne trives, får, geder, høns, køer og svin går ude, madkul­turen tages alvorligt, og de gode, uforarbejdede råvarer med smag, kvalitet og helt uden farvestoffer er i højsædet, lever bevisligt længere end os andre, der fodres med kartofler, der er sprøjtede op til 30 gange i løbet af nogle få vækstmåneder, der af økologi kun kan skaffe slatne hvidkål og et gammelt, ensilagelug­tende broccolihoved, mælk fra udpinte malkekøer, der al­drig har set en grøn mark, kød fra mis­handlede svin, der køres til Polen for at blive slagtet efter et miserabelt liv i en overfyldt, dansk stald, forgif­tet og oversprøjtet korn og mel …

– Kemikaliemel, kalder Camilla Plum det i sin bog om bagning. – Og Bi Skaarup, der skrev om brødets historie, beskrev smagen af et almindeligt, moderne rundstykke som at æde sygevat.

Så galt er det gået! Den mad, vi bliver tilbudt i dette ellers rige og højtudviklede land, gør os syge.

Så vi skulle bruge alle kræfter på at forlange gode, rene og sunde råva­rer uden farve og andre tilsætningsstoffer, hvis vi vil spare på sundhedsudgifterne frem­over, og indtil det er på plads, kunne man lige holde en pause med alle de gode råd til de magtesløse forbrugere.

Vi burde udvikle en vision om Danmark som et grønt, biodynamisk og økologisk land. Hvad ville det ikke be­tyde for vores helbred, trivsel og omdømme, hvis det meste af den udpinte, gyllebefængte og forgiftede landbrugsjord blev udlagt til natur og pro­duktion af sunde og rene fødevarer? Vi ville med et slag få rent drikkevand, rene søer, åer og hav, ren luft, masser af overdrev, hede-, skov- og vådområder med høj biodiversitet og strut­tende, grønne marker med får, heste, høns, kyllinger, køer og svin, sundt korn, bælgfrugter, usprøjtede kartofler, majs, frugttræer og grøntsager.

Denne drøm ville tilfredsstille selv dem, der mest tænker på penge, når de ser, hvor efter­tragtet et varemærke ’Dansk’ så ville blive – og hvor meget vi ville spare i sundhedsvæsnet– men der er lang vej endnu, så derfor må vi hel­lere begynde med det samme:

Vi skal lovgive mod farvestoffer i foderet til de dyr, som vi spiser eller spiser produkter fra! Omgående! Som en hastesag inden Folketinget går på sommerferie, for den praksis er både grotesk og unaturlig!

Prøv lige at tænke over det: I stedet for at fodre dyrene ordentligt, giver vi dem farvestoffer i maden, så de og deres produkter ser sunde ud. Uden at være det. Det er skredet for landbruget og fødevareproduktionen på en skræmmende og uhyggelig måde, og vi kommer alle til at betale prisen.

Syd for Napoli er bøflerne inde for at blive malket. Kort tid efter kan vi købe den friske og vel­smagende mozzarella i gårdbutikken:

* Jeg skrev i marts 2024 til Bilka om carotenoider i æg og laks, fordi jeg har på­dra­get mig en allergi, hvor jeg slog voldsomt ud og havde flere plag­somme uger efter indta­gelse af deres laks og økologiske æg.

Og de svarede:

’Ida (BilkaToGo)

6. mar. 2024 13.47 CET

Hej Lone
 
Tak for din henvendelse.
 
Vi har undersøgt sagen med vores leverandører der skriver dette:
 
Brød, ost og laks kan vi ikke udelukke indeholder carotenoider, købt hos os. 
Æg indeholder carotenoider, købt hos os.  
 
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.
 
Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Ida’

Køkkenruller og andet snyd

Jeg har tidligere flere gange skrevet om, at konkurrencesamfundet blot betyder, at vi alle indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige produk­ter, vi kan sælge til hinan­den, og hvor ringe service, vi kan slippe af sted med at yde folk for de­res egne penge.

Forleden fandt jeg en gammel, kun halvt brugt køkkenrulle ude i baggangen og studsede med det samme over, at pa­pirkvaliteten på den gamle rulle føltes tyk og lækker, og at hullet midt i rullen tilsyneladende var meget mindre end på de nyeste køkkenruller, jeg havde købt.

Så jeg målte, og violá! – Den nyeste køkkenrulle havde lige lagt en cen­timeter luft til paprullen i midten! Fra knap 5 til mere end 6 cm’s luft! – Jeg gad ikke veje papiret, men tro mig, papiret på de nyeste ruller er så tyndt, at man bruger dobbelt så meget … Det er vel snyd?

Det samme gør sig gældende med wc-papir, hvor paprullehullet i midten også er vokset, selve rullen er løsere viklet, og hvor man under normal brug ofte næsten må tømme hele rullen for ikke at komme til at stikke fingrene igennem.

Traditionelt opgjorde man vægten på kaffe, smør, mel, sukker, sæbe o.a. i et helt, et halvt eller et kvart pund, dvs. 500 g, 250 g eller 125 g. Men vi har alle for længst opdaget, at kaffeposen ikke længere indeholder 500, men kun 400 g, og at smørpakken er skrumpet til kun 200 g.

Kvaliteten på brugsgenstande, tøj og sko er også efterhånden forfærdende! Disse halvdyre Ecco-støvler fandt jeg frem fra skabet forleden, kun for at opdage, at sålerne var helt opløste, og skoene totalt ubrugelige efter kun et par år!

Snyd på vægten og meget ringe kvalitet omfatter de fleste af vores daglige forbrugsvarer: De bliver ud­vandede, udtyndede, forringede, og vi bliver snydt, så van­det driver, men i løbet af kort tid vænner vi os vel til det …

Det eneste, der ikke går nedad, som mængde og kvalitet, er priserne, der kun er steget og steget i løbet af de senere år …

En anden måde at snyde på, ud over på vægt og kvalitet, er de falske reklamer. Danish Crown er lige blevet dømt for ’greenwashing’, fordi de påstod deres svinekød langt grøn­nere og mere klimavenligt, end det rent fak­tisk er.

Og danske kyllingeproducenter postulerer frækt, at deres mere end 20.000 hurtigtvoksende kyllinger kan løbe frit rundt ude i grønt græs og bliver håndfodret af producenternes velklædte og helt renskurede børn.

https://blog.loneandrup.dk/category/landbrug/page/2/

Og Arla storsnyder efter min erfaring! Også de måtte pille klima­anprisningerne af deres kartoner:

Skummetmælken var hverken CO₂-neutral eller klimakompenseret!

Men hvad med denne karton, som min mand kom hjem med i går i den tro, at det var økologisk mælk:

I stedet for det røde Ø-mærke foroven bærer kartonen et lignende, men hjemmelavet og intetsigende ‘Dansk mælk’-mærke. – Som om man nogensinde ville tro, at mælken kom fra Japan. Og påskriften: ‘Omtanke for dyr og klima’ og anden fantasifuld ordskvalder leder tanken hen på et produkt, der virkelig tager dyrevelfærd og klima alvorligt.

Et idylliserende skønmaleri! – Et stykke grafisk svin­del med konventionelle køer på græs, vindmølle, skovkant og solnedgang … BVADDR!

Danske konventionelle køer har ikke været på græs siden 1970’erne:

Jeg køber normalt kun Arla-produkter, når der absolut ikke er andet at få, og fremover vil vi begge være endog meget mere på vagt.

Hvis vi alle var lidt mere kritiske forbrugere, kunne vi måske stoppe snyderiet.

TV2 29.3.24:

‘Arla har ændret piskefløden: – Tosset, siger prisvindende kok’

‘Arla argumenterer for, at en reduceret fedtprocent er af hensyn til folkesundheden.’ …

‘- De tager det samme for mindre og ødelægger vores produkter, lyder det fra en anden, som henviser til, at prisen ikke har ændret sig.’ …

‘Selv forklarede Arla i dette tilfælde, at de ikke ville forvirre forbrugerne ved løbende at kommunikere om mindre justeringer i produkter.’ …

‘Så sent som i sidste uge havde brugere på mediet Reddit undret sig over konsistensen af produktet Kærgården. Den opførte sig underligt, lød det, og i et interview i Avisen Danmark bekræftede Arlas pressechef, Jesper Skovlund, at der var blevet tilført mere vand.’

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-03-29-arla-har-aendret-piskefloeden-tosset-siger-prisvindende-kok

Og

TV2 21.4.24:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-04-21-populaer-is-er-skrumpet-og-det-er-en-del-af-en-stoerre-tendens

EB 22.4.24:

https://ekstrabladet.dk/penge/varerne-skrumper-ny-lov-kraever-advarsel-mod-shrinkflation/10206630

Det værste er, at firmaerne bag lusket forsøger at påstå, at de snyder os ‘for vores egen skyld’, fordi vi bare bliver forvirrede over information, og fordi vi ikke har godt af for meget fedt og sukker …

Nordlys i gyllestank

Nordlys ved Tylstrup nord for Ålborg d. 25.11.23 – gyllehørmen kan ikke ses …

Dette skulle handle om nordlys og give mig lejlighed til at uploade et af mine grynede mo­bilfotos af det fantastiske naturfænomen.

I lørdags sad vi hjemme og hyggede med brætspil i brændeovnsvarmen, da en sms fra påli­delig kilde indløb med følgende besked:

Der er nordlys! Kør mod nord!

På ½ minut havde vi og børnebørnene pakket os sammen og pakket os ind og sad i bilen, klar til natlige oplevelser. Vi kørte mod nord. Og ganske rig­tigt! Over landevejen nord for Ål­borg stod et svagt lysegrønt lys og sitrede på himlen!

HOLDT! STANDS! STOP! – Der er det! råbte vi, chaufføren kørte ind på en vi­geplads, og vi myldrede ud …

– PYHHH! gispede både børn og voksne og tog vantehænder, halstørklæder og frakkekraver op om næserne … – Sikke en stank! – Pyhh! Addr!

I den ellers måne- og frostklare nat i slutningen af november havde en eller flere landmænd udbragt en enorm portion stinkende, lagret, klistret, fedtet gylle langs vejen og på de til­frosne marker på hver side. Det var virkelig mod­bydeligt!

Vi skyndte os at tage billeder og forsvinde ind i bilen igen. Lukke dørene. Gispe, stønne, addr, bvaddr … lad os se at komme væk!

Stinker hele Nordjylland sådan hver eneste nat? Hvem kan holde det ud? Må svineproducen­ter ødelægge dage og nætter og jord og luft og vand og fan­tastiske naturfænomener for alle andre i deres iver efter at skille sig af med de enorme mængder af deres ubehagelige og ufølsomme produktions af­faldsprodukter? Hvorfor finder vi os i det?

Kan vi ikke henstille til statsministeren, at hun hurtigst muligt afskaffer også denne form for ulækker, altødelæggende, menneske- og dyremishandlende dyreproduktion, ligesom hun gjorde med minkene? Måske en nedskæring med ¾, hvis det kan garanteres, at de reste­rende svin kan leve smertefri og værdige liv uden at forurene resten af landet og vandet? Og så må hun ikke give svineproducenterne lov til at genoptage deres landsskadelige virksom­hed om et år eller to – minkavlerne er allerede i fuld gang igen. Nogen må regne ud, hvad dette lille land kan bære uden at ødelægge noget for nogen, og så fastlægger vi det som et ufravigeligt lovkrav! Hertil og ikke længere!

Til alt held for os, børn og børnebørn havde de grynede mobilfotos optaget meget mere af nordlysene, end vi selv kunne se med det blotte øje. – Så ud over en uforglemmelig ADDR-oplevelse og klæbrig gyllestank i tøj, hud og hår fik vi et ret godt indtryk af naturfænomenet med os hjem.

https://landbrugsavisen.dk/mark/s%C3%A5dan-kan-du-lovligt-udbringe-gylle-i-efter%C3%A5ret

Det er ulovligt at udbringe gylle efter d. 1. oktober – derfor kører de lortet ud om natten! – Er der ingen, der tjekker landmændene? De er notorisk ikke i stand til selvjustits, ved vi …

Konkurrencesamfundet

… indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige produkter, man kan sælge til hinan­den, og hvor ringe service, man kan slippe af sted med at yde folk for de­res egne penge.

Kinesiske solceller med manual på kinesisk, så man skal betale installatøren knap 1000 kr., når ens Wi-fi holder op med at virke, og man er tvunget til at skifte router og kode, eller an­det hændeligt sker.

Et stort, dyrt og moderne tv, der holder i mindre end tre år.

Tøj og stoffer, der dårligt tåler vask, der fnulrer og går op i syningerne efter kort tids brug.

Sko, der er uegnede til menneskefødder.

Forhenværende naturlige arealer, der i hurtigt tempo plastres til med grim og billig beton eller asfalt af ringeste kvalitet.

Virkelig elendig mad fyldt med ikke-spiselige, ofte skadelige, men billige, til­sæt­ningsstoffer produceret af landmænd, der kun tænker kilopris og ikke velsmag, naturlig balance og dy­revelfærd.

Kartoffelmarker bliver sprøjtet op imod 30 gange på en vækstsæson. Der dør dagligt 30.000 smågrise i de dan­ske stalde. Den koncentrerede svinepro­duktion sviner land­ska­bet til, øde­læg­ger jord-, luft-, vand- og havmiljø, ‘strutter af penicillin’ og smitter os alle med dødsensfarlige, resistente bakterier.

Hvis man tog en gennemsnitlig kø­ben­havner med ud og viste hende kvæg-, svine- og hønse­forhold, indfang­ning, driv­ning, transporterne og slagtningen, som det foregår i virkeligheden for 206.217.000 dyr* her i landet hvert ene­ste år, så ville hun kaste op og aldrig spise kød, mælke­produkter eller æg igen.

Vi har læger og hospitaler, der konkurrerer på, hvor lidt tid og om­sorg, de kan slippe af sted med at give til hver patient – med skrækkelige føl­ger, na­turligvis.

Det samme gælder børneinstitutioner, uddannelser, ældrepleje og plejehjem.

Offentlig transport og sagsbehandling er ofte et mareridt, servicen i butikker og på net­tet li­geså, og kun gan­ske få håndværkere gør sig umage, når de er på job, og la­der mo­bilen ligge i lommen eller i bilen. Også de er i konkur­rence om at slippe så nemt om ved det hele som muligt, og skrive så store regninger, som de kan slippe af sted med.

Og så har jeg ikke nævnt skattevæsnet og de seneste ejendomsvurderinger, som er en landsomfattende katastrofe, der har brudt tilli­den mellem stat og bor­ger.

Nogle få bliver uanstændigt rige på snyderiet og kan købe rumraketter, øer og særbe­hand­ling. Her i landet har de fleste penge nok og vader i produkter, som ikke er tiden, svineriet og pengene værd.

Men hvem, der har ventet 5 – 6 timer med et barn på en skadestue, der er nr. 37 i tele­fon­køen til lægen en torsdag morgen, der skal vente to år på en kon­sul­ta­tion på et syge­hus, der har et barn, der på andet år nægter at gå i skole, der har fundet sin gamle mor indsmurt i lort, der har prøvet at få en offentlig instans i tale, vil no­gensinde igen betale sin skat med glæde?

Det er en grim verden, vi har skabt for os selv. – Og det værste er, at det er unødvendigt. Vi har aldrig før været så mange mennesker og så rige. Det er udelukkende et spørgsmål om prioritering. Medmenneskelighed, omtanke for dyr og natur eller ringest mulig kvali­tet, grå­dighed og besparelser?

* https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/ny-publikation-saetter-tal-paa-landbruget

Tilføjet 2024:

Selv de fly, der skal fragte os selv og vores kære rundt i verden, sjuskes der med for at opnå pæne tal på bundlinjen!

BBC 10.1.24:

TV2 12.3.24

https://politiken.dk/rejser/art9851272/%C2%BBJeg-har-set-folk-st%C3%A5-og-trampe-p%C3%A5-flydele%C2%AB

Politiken 11.4.24

Ikke-mad

Ingredienser: Vand, HVEDEPROTEIN (13%) (konserveringsmiddel (SULFIT)), panering (11%) (cornflakes, majsmel, majs­stivelse, rismel, kartoffelstivelse, sukker, salt, bambusfibre, druesukker, bage­pulver), rapsolie, gule ærter (9%) *, ærteprotein (5%) *, stabilisator (metylcellulose, carrage­enan, kaliumklorid), favabønneprotein, suk­ker, salt, konserveringsmidler (natriumdiacetat, kaliumsorbat), naturlige aromaer, løg, majsstivelse, aroma, kartoffelfibre, hvidløg, sort pe­ber, grøntsagsbouillon. *Svensk råvare.

Et rod-sammen af billige råvarer tilsat bl.a. bambus, sulfit, metylcellulose, carrage­enan, kali­umklorid, bønneprotein, sukker, salt, natriumdiacetat, kaliumsorbat og naturlige aromaer, som jo kan være hvad som helst … Skal det forestille mad? Til mennesker?

I Kina tilsatte de giftstoffer til babymælkepulver, fordi rigtig mælk var for dyrt, og babyerne døde jo … for profittens skyld.

Men vi kan bare undgå de færdiglavede og ultraforarbejdede fødevarer med alle tilsæt­ningsstofferne, kan vi ikke? [1]

Nej, det kan vi ikke. De rene, naturlige fødevarer, frugt, grønt, mejeriprodukter, kød, fisk og æg, findes stort set ikke længere.

Vores grøntsager kommer hovedsageligt fra enorme drivhuse i Andalusien, hvor de aldrig har set jord eller frisk luft. De vandes med det vand, som ellers skulle komme befolkningen, dyrene og beskyttede naturområder til gode i et land, der under klimaforandringerne oplever, at de­res vandressourcer hastigt udtømmes. Og de gror i et kunstigt voksemedie og vandes med kunstgødning, indtil de plukkes af illegale indvandrere fra det afrikanske kontinent, der lever under uhumske og knapt menneskeværdige forhold.[2]

Køer får ikke længere græs, men fodres bl.a. med inddampede og yderst koncen­trerede ’græspiller’.[3] Når køerne forvandles til industrielle maskiner, der kun gives ultraforarbejdet og kunstigt foder, betyder det noget for deres og vores sund­hed og sikkerhed, men måske opdager vi det først om 20 år, når vores børn er vokset op og udviser nye, besynderlige symptomer.

Svin fodres med alt, der er billigt, og holdes indeklemte, transporteres langt, bli­ver slået un­der lastning og losning, og ender deres liv udmattede og skrigende på beskidte slag­terier i fx Polen.

Nordjyske 5.2.24

Kødkvæg opdrættes bl.a. i Sydamerika, hvor de store flokke holdes på den jord, regnskoven stod på, før den blev brændt af. Dyrene slagtes, fryses og sendes med forurenende skibe til burger- og steakrestauran­ter, industrikøkkener og almindelige supermarkeder overalt i verden.

Fisk uddør hurtigt nu i vores have, men man holder kunstigt opdræt­tede og fodrede laks i store, forurenende havanlæg og giver dem sundhedsskadelige farvestoffer og medicin i deres daglige foder for at efter­komme ‘forbrugernes ønsker’.

Det samme sker herhjemme i de store ægproduktioner – også de økologiske! – hvor hønernes foder er fyldt med farvestoffer, som kan give pinefulde allergier, og andre uvedkommende stoffer, fx dioxin. Farven i form af carotenoider tilsættes ‘for forbrugernes skyld’, fordi mørkegule æggeblommer ser mere sunde og appetitlige ud … [4]

Så vi kan ikke selv sørge for at styre uden om kunstige og skadelige mad­varer ved at vælge de rene, de uforarbejdede, ikke engang ved at vælge økologisk[5]:

Ville man tilsætte rødt farvestof til køernes foder, så kødet blev fint rødt og appetitligt, og mælken blev lyserød? Og stadig kalde det god mad og godt landmandskab?

Hvis vi ikke får udryddet os selv med krige og atomvåben, med overdreven brug af fossile brændstoffer og dermed opståede klimaforandringer, med fældning af træerne og rydning af store dele af jordens naturlige biotoper, så klarer vi det også glimrende ved at producere ikke-mad til os selv og vores børn.

Så fine og sunde æg får man fra nordjyske havehøns i marts måned, hvis man kun giver dem korn og adgang til selv at finde græs, mælkebøtter, orme, biller og larver. – Æglæggende høner i de store, industrialiserede æggeproduktioner må fodres med forfærdende, sørgelige og unaturlige råvarer, hvis deres æg har brug for kunstig farve!


[1] https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-advarer-de-nye-kostraad-ikke-tydeligere-mod-ultraforarbejdet-mad/

[2] https://www.amusingplanet.com/2013/08/the-greenhouses-of-almeria.html

[3] https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9445822/Malkekoen-har-mistet-evnen-til-at-gr%C3%A6sse-%E2%80%93-og-det-er-et-problem-for-den-gr%C3%B8nne-omstilling

[4] Dioxin kommer i æggene via opkoncentreret paprika- eller blomsterfarve fra Kina og Indien. Hvis man fravælger disse farvestoffer pga. risikoen for forgiftninger af forbrugerne, kan man i stedet tilsætte såkaldte ’naturidentiske’ farvestoffer, som ikke har meget med natur at gøre, men som i koncentreret form farver tilstrækkeligt.

Se evt. også: https://www.dsm.com/anh/news/feed-talks/articles/eggyolk-pigmentation-guidelines.html

[5] Karotenoider/carotenoider er ikke et uskadeligt, naturligt plantefarvestof. I større og koncentrerede mængder ophobes de i leveren og kan give alvorlig A-vitaminforgiftning og livslange allergier og intolerancer. Jeg pådrog mig en intolerance over for carotenoider og betacaroten, da jeg glad bællede to glas friskpresset gulerodssaft for min sundheds skyld. Nu får jeg ugelange og smertefulde øjensymptomer og træthedsfølelse, hvis jeg spiser en gulerod, en blomme i madeira lidt laks eller et æg, når fiskene og hønerne har fået carotenoider i foderet. Vi tåler ikke de kraftige koncentrater, som teknologien nu muliggør, og som industri og også sundhedsindustrien opfordrer os til at indtage. Vi er ikke skabt til koncentreret ‘naturmedicin’ i pilleform, som afkog eller kraftig te, til smoothies, grøntsagsjuicer o.l. – Fordi, som man var klar over førhen: For lidt og for meget fordærver alt.

Disse farvestoffer – og sikkert alt muligt andet, som jeg heldigvis ikke ved noget om – bør undgås i foder til mennesker og dyr:

Alle carotenoider!

E-100 Curcumin (gurkemejefarve)

E-160a Beta-caroten

E-160b Annattoekstrakt

E-160c Paprikaoleoresin

E-160d Lycopen

E-160e Beta-apo-8´-carotenal

E-160f Beta-apo-8´carotensyreethylester

E-161b Lutein

E-161g Canthaxanthin

E-162 Rødbede-ekstrakt (Rødbedefarve, Betaniner)

Ingredienser: Pasteuriseret KOMÆLK, salt, mælkesyrekultur, mikrobiel osteløbe, konserveringsmiddel E251, farvestof E160a.

Hollandsk Gaudaost med tilsat konservereringsmiddel og skadeligt farvestof, E160a, som er syntetisk betacaroten, der plager allergikere – og det er helt unødvendigt! – Gode ostemagere kan fremstille de bedste og mest velsmagende oste helt uden unaturlige tilsætninger. Farvestof og konserveringsmidler i almindelig ost er en falliterklæring! – Før i tiden lavede man ost for at konservere mælken, så den kunne gemmes!

Bagværk, Bilkas morgenstang, med betakaroten som farvestof og mange andre tilsætningsstoffer, beskrives som klassisk, dansk wienerbrød, men er i virkeligheden et stykke ufordøjeligt kemi:

Ingredienser:

‘Vand, HVEDEMEL, vegetabilsk fedt og olie (palme, raps, kokos), sukker, ÆG, fortykningsmiddel (E 1414), gær,
vallepulver (fra MÆLK), abrikoskerner, salt, stabilisatorer (E 401, E 440, E 450, E 516), emulgatorer (E 471, E
472e), naturlige aromaer, maltpulver (BYG), farvestoffer (E 170, E 160a), glukosesirup, SØDMÆLKSPULVER,
majsstivelse, surhedsregulerende middel (E 330), MÆLKEPROTEIN, enzymer (XYLANASE (HVEDE), ALFA- AMYLASE (HVEDE)), vitamin A.
Topping: Hvid glasur (flormelis, vand), kakaoglasur (flormelis, vand, kakaopulver).

leveret til os frossen og rå. Tøet op, bagt og pyntet i vores bageri.’

STOLTE DANSKE HÅNDVÆRKSTRADITIONER, har de den frækhed at skrive! Læs listen over e-numre og andre besynderlige indholdsstoffer!

Og Nettos ØGO Hamburgerryg med tilsat rødbedepulver, som nogle ikke tåler:

Hvad laver rødbedefarve i kød?

OG HVAD tænker vores politikere på? Er de der for at beskytte befolkningen eller for at beskytte en skadelig industri, der truer med at gøre os alle syge med kunstig ikke-mad?

Se evt. også: https://blog.loneandrup.dk/2018/09/18/allergisk-ojenreaktion-fremkaldt-af-koncentreret-gulerodssaft-364/

ADDR!

Nogle venner, som gerne ville bo roligt og naturskønt, kiggede på huse i udkanten af Dronninglund Storskov, men kunne udpege mindst fire store gyllefabrikker inden for en enkelt marks afstand … Hvem vil bo der? (Udsnit fra Boliga.dk)

Man vågner en smuk sommerdag i juni …  og   – Addr! –   hele ens verden hørmer fælt af klis­tret, overgemt gylle, svinepis og lort, som nogen har listet ud i ly af natte­mørket.

Svinebaronernes håndlangere har kørt stinkende gammel, gæret gylle igen­nem vo­res gader og har spredt det ud over markerne omkring byen, så ingen med en næse kan trække vej­ret – i dagevis! Og al denne gyllegødning ødelæg­ger vores jord og beskyt­tet natur med kvælstofforurening:

Politiken d. 24. 6. 23

Hvor længe endnu skal det være tilladt at tilsvine andre menneskers liv og vores fælles land på denne måde?

Slagteriet i Sæby er lige lukket, og 2 mio. svin skal nu køres her fra Nordjylland til videre op­dræt eller slagt­ning i Tyskland eller Polen, hvor svineavlerne får mere for pengene. – Det er næppe dyre­venligt at transportere intelligente og føl­somme dyr så langt på vejene, stu­vet tæt sammen i lastbi­ler:

Fyens Stiftidende d. 10. 10. 22

https://fyens.dk/erhverv/saaret-svin-med-aabent-saar-transportfirma-og-landmaend-idoemt-boeder-for-ikke-at-have-overholdt-dyrevaernsloven

Vi mangler modige politikere, der kan trække en streg og bestemme, at vo­res land er for lille til alle de svin, at vi ikke vil bo i et svinelokum, at vi ikke kan leve med så mange mis­handlede dyr i danske stalde, og at vi skal nøjes med på en ordentlig måde kun at produ­cere cirka det, vi selv kan spise, så jorden, luften og vandet om­kring os igen kommer i ba­lance.

Hvis de vil spise svin i andre lande, må de selv lægge jord til gyllen. – Vi har været for godtroende og for føjelige, og hele landet har tabt på det. – Ingen kø­ber længere frivilligt hus i land­områder, hvor svinebaronerne hersker. Og hvor vil man helst holde ferie? I et stinkende gylleland eller i fx Provence, der lugter af lavendler?

Og er det i øvrigt betryggende, at det er de uanstændigt rige, dyrplagende, jord-, luft- og vand­forurenende svinebaroner, der opkøber en stor del af vores slotte og herre­gårde og nu for­valter både den fælles jord og kulturarven? Hvornår blev det besluttet? – Hvad er deres uddannelse, viden og adkomst til det?

Kunne de ikke giftsprøjte nogle kartofler i stedet?

Politiken d. 30. 6. 23

https://politiken.dk/indland/art9422868/Landm%C3%A6nd-f%C3%A5r-igen-lov-til-at-bruge-forbudt-kartoffelgift

Dyrenes Beskyttelse d. 6. 6. 22

https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/indsats-fejlede-nu-doer-29514-pattegrise-hver-dag

https://politiken.dk/indland/art9397992/Der-er-s%C3%A5-meget-g%C3%B8dning-i-luf­ten-at-det-%C3%B8del%C3%A6gger-de-danske-he­der.-Om-10-20-%C3%A5r-er-de-n%C3%A6sten-v%C3%A6k

https://gylle.dk/goedning-og-vandmiljoe-i-gamle-dage-og-nu/

Hvem ejer jorden og luften og vandet?

Læserbrev, Politiken, 30. 4. -23 om PFAS og landbruget

● Må et firma pumpe vores rene drikkevand op af undergrunden, hælde det på flasker og tjene formuer på at sælge det til os selv? Hvem giver dem lov til det? – Og hvad får de ud af det?

Må landmænd tage vores grundvand og sprøjte det langt op i luften og ud over deres marker i strålende sol på 25 – 30 grader varme som­merdage? Hvor meget af det gode vand fordamper, før det rammer jorden, og meget lidt når ned til planternes rød­der. – En sådan vildt sprøjtende vandpumpe midt på en solhed dag i en længere tørkeperi­ode, hvor vi alle sammen kan komme til at mangle rent drikkevand, er et provokerende syn. Nogle fø­ler sig åbenbart berettiget til at ødsle med de fælles ressourcer. Ovenikøbet blot for at vande græs, korn til svinefoder eller kar­tofler til kartoffelmelsfabrikken. Ikke essentielle fødevarer til mennesker. – De kunne i det mindste vente med at vande til ef­ter solnedgang …

● Må en lufthavn sælge tilladelser til små og store fly, så fritidsflyverne kan brumme for­måls­løst rundt over hovederne på folk som luftens irriterende knallerter og med deres unødvendige støj ødelægge de få smukke udedage, vi har? Eller lade store flyselskaber træne start og landin­ger dag og nat? Meget lavtgående og larmende starter og landinger ud i én køre? Mens de bræn­der en masse usundt brænd­stof af, der hvor folk bor, arbejder, er gamle, går i skole, i kirke, er syge, måske døende, leger, træner, læser, uddanner sig – lever på alle de måder, mennesker kan leve på – lige nedenunder? Er luften lufthav­nens? Og må de sælge an­dres ro og hel­bred for penge?

● Må en cementfabrik grave kvadratkilometer store og dybe huller ud af vores jord, så de kan bruge enorme energiressourcer på at brænde cement og sælge det til andre lande? Så de selv kan blive enormt rige? Og så alle naboer indånder cementstøv, bor i hvide, nøgne, landskaber og ser jorden forsvinde under sig, mens luften forure­nes? Cementfabrik­ker er de største CO₂-syndere, vi har. Hvem har givet dem lov til det? At stjæle jorden under os og ødelægge det fælles miljø og klo­dens klima for egen vinding?

● Må en stat vende det blinde øje til, mens landbruget – det er altid landbruget! – hælder gift og lort – sprøj­temid­ler med PFAS og koncentreret svinegylle fyldt med tungmetaller, ud på markerne, så det svider jorden og siver ned og ud hvor det ødelægger vores drikkevand, vandløb og havmiljø?

● Og blot se opmuntrende til, mens fiskerne helt bogstaveligt skraber bunden og tom­fisker vores fjorde og have, mens de giver de stakkels sæler og skarver skyl­den for mang­len på fisk?

● Og må kommunale entreprenører og kirkegårdsgartnere køre rundt og larme og svine i dagevis der, hvor folk bor? Med så kraftigt materiel, at ruder og porce­lænet i skabene klir­rer, og ingen kan være hjemme, mens arbejdet står på? Må offentlige og private, små og store virksomheder larme og svine lige op ad folks private huse? Hvor har man ret til fred om ikke i sit eget hus? Der, hvor man bor?

Tilhører jorden, luften og vandet ikke os alle?  – Er frodighed, stilhed og renhed ikke en men­neskeret? Jorden, dens klima og alle dens beboere, mennesker, dyr og planters, ret? – Som ikke kan sælges til højestbydende og udnyttes af de rige­ste? Det burde ingen re­geringer, præsidenter, politikere, kommunale bykon­ger, sognerådsformænd, luft­havns­direktører, usma­geligt velhavende ce­ment­fabriks­ejere, virksomheds­ledere, land­mænd, fis­kere o.a. kunne lave om på. Men det har de gjort. – Tiltaget sig ret­ten til at udnytte og sælge det fælles arve­gods, det eneste vi har, jorden, luften og vandet … Til egen fordel. På alle andres bekost­ning. Og ingen gør vrøvl.

Penge er en meget dårlig målestok

TV2 net 22.4.23: Milliardærer midt i krigen.

Vi har i årtusinder brugt penge som værdimåler for stadigt flere mellemmenneskelige for­hold. Det var praktisk at kunne bytte en lille gris for et kvart sølvstykke, som man så kunne købe bom­uldsstof til en kjole for.

Men penge kunne – ud over den rene bytteværdi – også akkumuleres og bruges til at købe al­verden for, fx våben, soldater, slaver, jord og vand.

Man kunne faktisk købe sig magt over andre mennesker. Folk, der ikke var blege for at røve og plyndre, eller som var heldige i byttehandler, kunne købe sig hustruer og andre slaver.

Penge gav og giver stor magt over områder og medmennesker. De fleste steder holder man ikke læn­gere sla­ver, men lønslaver er vel også en slags slaver? En arbejdsgiver, der styrer penge­strøm­men ned i din lomme er vel også en slags slaveejer? I er i hvert fald ikke ligevær­dige men­nesker, der deltager i fælles projekter til alles bedste.

Nogle smarte fyre kan blive så rige, at de kan købe sig mere eller mindre villige kvinder og mænd i alle aldre, menneskelige organer til transplanta­tioner og andre helbredsmæssige for­dele, op­vartning på alle måder, rum­raketter, enorme land­områder, øer, paladser og kørende, fly­dende el­ler fly­vende luksusfartøjer. Nogle er nu så rige på penge, at de snart ikke ved, hvad de skal stille op og køber sig til alle mulige ting og fordele, som de knapt gider at have.

Pengeværdi er nu globaliseret. Vi er nået til et umenneskeligt punkt, hvor det ikke går læn­gere:

I jagten på penge producerer vi menneskemad fuld af giftstoffer.

Vores landbrug og industri forurener jorden, vandet og luften, så denne planet hurtigt bliver ubeboelig for levende væs­ner.

Og skovfældning, jagt og fiskeri udsletter vores medskabninger, dyr og planter, i et uhygge­ligt højt tempo.

Vi udnytter andre mennesker.

Vi invaderer andre folks lande i jagten på ressourcer.

Vi spekulerer i energi og råstoffer for profittens skyld, og det giver en uhensigtsmæssig forde­ling af go­derne.

Vi udvander vores fødevarer med farve- og andre tilsætningsstoffer, tørrede sø­stjer­ner, mu­ler, yvere m.m. i et forsøg på at se, hvor elendige fødevarer vi kan slippe af sted med at sælge til folk.

Vi fremstiller unødvendig og dårlig medicin til de rige, fx opioider og slankemidler, og lader de syge, de fattige og de sultne sejle i deres egen sø.

Bjerge af tøj til ‘genbrug’ i en chilensk ørken, DR net 26.7.2023

Vi fremstiller dårlige produkter, der hurtigt bliver umoderne eller går i stykker efter kort tids brug, og som belaster miljøet ved fremstilling, transport, brug og bortskaffelse.

Og vi lader syge, børn og gamle passe på samlebånd i en evig konkurrence om, hvor lidt vi kan yde. Meget små børn tonser fortvivlede rundt og skriger, mens ingen hører dem, gamle ligger med smerter i deres eget møg, og de syge bliver kun sygere af ventetider, fortravlet­hed og dår­lige omgivelser.

Jorden og alt levende lider under vores grådighed. En grådighed, der forurener vores hjer­ner. Man kan ikke bruge penge som værdimåler, når det drejer sig om planetens overlevelse eller om mellem­menneskelige forhold, pasning af børn, af gamle, af syge, men vi gør det alligevel, og det bliver gro­tesk, når vi skal måle, hvor mange børn, vi kan opbevare og skifte ble på for færrest mu­lige lønkroner. El­ler hvor mange syge, vi kan be­handle på en time. Eller hvor få lærere, vi kan nøjes med i sko­lerne el­ler pleje­personer på et hjem for handikappede, gamle og syge.

Det er heller ikke OK at spise folk af med telefonsvarere, venteværelser, maskinsvar på mails, selvbetje­ningsløsninger uberørte af menneskehjerner … Hverken i det private eller det offent­lige! – Vi har aldrig været så mange menne­sker. Vi har aldrig været så rige. Vi kan sagtens indrette os humant, venligt og værdigt. Hvis vi vil.

Hvorfor bliver vi så ved med at bruge penge som målestok også i for­hold, der handler om jor­dens overlevelse og vores mellemmenneskelige transaktioner? Når vi kunne bruge tid, kvalitet, trivsel, glæde, fro­dig­hed, velbefindende, taknemmelighed, omsorg, samvær, nydelse i stedet? – Er det mangel på fantasi?

Var det ikke muligt at sætte en grænse for, hvor meget et menneske må eje? Af penge, jord osv. – For i virkeligheden kan man jo ikke eje jorden og dens råstoffer. Jorden, luften og van­det og alt det andet naturlige, der omgiver os, må være fælleseje for alle levende væsner på planeten. Herunder planterne. Vi kan ikke tiltage os retten til for penge at udnytte og ødelægge de om­gi­velser, vi alle skal leve i og af.

For penge er en meget luftig værdi, der kun fungerer som sådan, fordi vi har besluttet, at det skal være sådan. Penge er ikke anderledes end de muslingeskaller, nogle stammer brugte som bytte- og betalingsmidler førhen. – Vand, ren jord, sund mad, omsorg og tid er meget mere værd end penge, men det er jo sværere at stille op i formaliserede bytteforhold.

Alting er i virkeligheden kun til låns. Man kan låne et stykke land og dyrke det, hvis man be­handler det or­dentligt. Man kan bo i et hus, hvis man passer på det. Man kan holde dyr, hvis man behand­ler dem ordentligt. Man må besøge et sted, hvis man færdes hensynsfuldt.

Vi lever jo ikke evigt, så selve livet er kun en midlertidig gave, og vi burde le­vere alting tilbage i samme eller bedre stand, end vi fik det overleveret.

Som tingene er nu, har selve jorden og mange, mange dyr, planter og mennesker det dårligt, arter ud­dør hurtigere, end vi kan nå at tælle dem, og millioner af mennesker flygter fra vand­man­gel, krig og sult. I vores bedrestillede lande mistrives børn og unge, og de voksne går ned med stress. Vi skal finde en anden måde at måle værdi på, for ingen er rigtigt glade, og intet fungerer hensigtsmæssigt, sådan som tingene er nu.

https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/Det-gaar-den-forkerte-vej-med-unges-sundhed