Alle sprog udvikler sig. Når man sidder og ser f.eks. »Baronessen på benzintanken« fra 1960, kan man virkelig høre, hvor meget sproget har bevæget sig på et halvt hundrede år. En gang havde jeg lejlighed til at lytte til bånd indtalt af danskere, der udvandrede til Argentina i 1920’erne, og det var ligeledes en forbløffende, sproglig tidslomme at stifte bekendtskab med. Men ikke kun sproget. Også de kulturelle normer har ændret sig markant. Både i 20’erne og i 60’erne sagde man f.eks. stadig »De« til folk, man ikke havde et personligt nært forhold til.
Jeg får mails, der ser cirka sådan ud, fra 15-årige gymnasieelever: Hej Lone!, Jeg skal skrive opgave om Danmark i 60erne og bibloteket sagde at jeg skal læse din roman xxxx kan du sige om den egner til mit emnet? : ))) Bettina. Hvortil jeg plejer at svare noget i retning af: Kære Bettina Jørgensen Tak for din mail. Når du har læst xxxx, vil jeg med fornøjelse svare på eventuelle spørgsmål om bogen. Venlig hilsen Lone Andrup.
For 50 år siden havde vi veluddannede skolelærere, der satte en ære i, at deres elever var i stand til at udtrykke sig på skrift. Vi trænede håndskrift, tiltaleformer, stavning og tegnsætning, til vi blev blå i hovederne.
Nu har vi ambitioner og snak om et uddannelsessystem i »verdensklasse« — og et par generationer, der hverken kan tale rent, læse, skrive eller regne.
Dengang rejste vi ikke på weekendture til New York eller London et par gange om året, så vi var ikke opdaterede mht. de nyeste, amerikanske slangudtryk. Til gengæld lærte mange af os både tysk, fransk og latin.
I dag udvikler vort sprog sig hurtigere end nogensinde før pga. det tætte samkvem med især amerikansk kultur. USA er det store, magtfulde land, som vi gerne vil ligge tæt op ad, jvnf. Anders Fogh Rasmussens krigsførelse og efterfølgende, lukrative stillingsskift.
Dansk er så lille et sprog, at det meget nemt opsuges af engelsk med velvillig hjælp fra mange yngre mennesker, der føler sig smarte, når de strør om sig med amerikanske bandeord, ord og begreber fra f.eks. IT-, medie-, reklame- eller managementkulturen eller blot udtryk og udbrud, som i den engelske version ligger dem lige på læben, hvorimod de fleste har glemt, hvad et tilsvarende udtryk kunne hedde på dansk. Alt i alt ser det ud til, at vores sprog ikke udvikler sig, men er under afvikling. At det absorberes i engelsk, og det er vel ikke så slemt? Positivt set får vi igennem engelsk eller amerikansk sprog adgang til en meget større del af verden. Det er blot overgangstiden, hvor danskerne hverken behersker et funktionelt dansk eller et tilsvarende engelsk/amerikansk, der kan føles forvirrende og ubehagelig.
En medvirkende årsag til sprogets hastige afvikling er den store demokratisering af det skrevne og talte sprog, som de nye medier har bevirket. For blot 10 år siden var det offentlige tale- og skriftsprog stort set forbeholdt professionelle sprogbrugere. Det var journalister, redaktører, forfattere, præster, videnskabsfolk, alle mennesker, der havde længerevarende uddannelser bag sig, og som forholdt sig professionelt til sproget.
I dag kan alle og enhver med kun en summarisk fornemmelse for dansk pladre op i det offentlige rum, hvilket meget hurtigt har vænnet os til, at sproget i radio, tv og på nettet kan være pauvert, barnligt og ukorrekt. Er vi ved at udvikle et klassesamfund, hvor overklassen bliver de sprogligt veluddannede og velfungerende, og hvor man tydeligt kan høre og læse forskel på folk?
Jeg har moret mig med at samle Facebookopdateringer og kommentarer, hovedsageligt skrevet af relativt veluddannede personer i trediverne og fyrrene:
· Krappeklør, fluts og kølig hvidvin.
· Dejligt at komme hjem til ny pussede vinduer :o)
· Ja det er da en kedelig ting. Kan du ikke døbbe brødet i kaffen. Måske det giver samme smag, som at bide i brødet :-))
· Uha hvor det bare køre…
· Hørte i “Mads og Monopolet” sidste lørdag?
· … tanken om lidt mere fred og ro, er nu slet ikke så dum.
· Er spring fuld af energi :o)
Udover det rent sproglige, som er emnet her, kunne man også undre sig over, om disse meddelelser er så vigtige, at de bør kolporteres til 50, 100 eller fra 200 op til ca. 1000 såkaldte Facebookvenner?
Og så var der her for nylig den kvindelige politiker fra Dansk Folkeparti, der blev interviewet i tv-nyhederne om inkompetente, privatpraktiserende speciallæger, og som to gange udtalte, at disse læger skulle miste deres »autoritet« (hun mente vist »autorisation«). Ja, den dansk er én slem en…
Nå. Det er let at gøre sig lystig over inkompetence, og tanken om, at vores uddannelsessystem i alvorlig grad har slået fejl, er nærliggende, men kunne man ikke blot sige, at det er skønt, at alle har adgang til sproget, at det er en demokratisk ret at udtrykke sig, og at det ikke er givet, at sproget kun skal kunne bruges på en måde, men at alle mulige former for sprogbrug er gyldige?
Jo, bestemt! Det kunne man sagtens vedtage, og det er vel også alment anerkendt i dag? Bortset fra nogle sporadiske kampagner, der kun når de i forvejen frelste, har det offentlige Danmark allerede givet op og solgt ud af vores fælles sprog. Undtagen når det kommer til at stille krav til indvandrere; de skal pinedød kunne vores sprog perfekt. De indfødte, derimod, må gerne mishandle det af lutter uvidenhed.
Men sprog behøver heller ikke være så korrekt, at det bliver kedeligt. Hver ting til sin tid. Måske er det det, der kendetegner den professionelle sprogbruger? At hun målretter sit sprog til dem, hun forestiller sig, skal læse eller høre det? At hun har adgang til en rummelig kasse fuld af ord og vendinger og kan tilpasse sit sprog til lejligheden? Det er fuldkommen i orden at lave nye ord og skrive, som man taler. Det er udtryk for sproglig fantasi og kan være en berigelse.
Hele meningen med sprog er dog kommunikation. Hvis vi ikke overholder visse færdselsregler, så kører vi galt af hinanden, sproget bliver uklart, meningen bliver forstyrret, og så er der ingen kommunikation. I så fald bliver det meningsløst i det hele taget at bruge sproget. Tænk, hvis vi alle i trafikken kørte præcis, som vi selv syntes, vi ville? Hvis vi ligesom synes, at det bare er så meget mere mig at køre i venstre side? Eller at det ser bedre ud at køre uden lys om natten? Egenart er godt, men hvis vi alle opfinder vores egne regler, bliver der sammenstød på kommunikationsvejen imellem os. Så kommer vi aldrig til at forstå hinanden. — Men at udsmykke sproget på opfindsom vis svarer til at overholde færdselsreglerne, men f.eks. at køre i et knaldgult folkevognsrugbrød med blomster på, som vi så dem i 70’erne. — Det er kun sjovt og bringer ikke forståelsen i fare, tværtimod.
De hyppigste, meningsforstyrrende sprogfejl:
Alm. stavning og tegnsætning
Manglende nutids-r
Tilfældig brug af småord, forholdsordene: til, mod, på, i, fra, om, af, ad… osv.
Sin/sit bliver konsekvent erstattet med hans/hendes
Ukendskab til faste vendinger og sammensætninger
Udtale af æ, (Måske snart også ø og å?) skrider i retning af a. F.eks. træ bliver til tra, dræbt og dræbe bliver til drabt og drabe, rumæner bliver til rumaner, kræft bliver til kraft osv.
Udtale af e som a, ret bliver til rat, frem til fram osv.
Engelsk indflydelse:
Sammensatte navneord. — Dansk er karakteristisk ved, at vi skriver vore sammensatte navneord sammen — deraf navnet. Der er forskel på »dansk uddannelse«, som betyder en uddannelse i Danmark, og på »danskuddannelse«, som betyder en uddannelse i dansk sprog. Dette er i modsætning til engelsk, hvor man ikke sammenskriver navneordene, og hvor de to udtryk ville hedde: »a Danish education« eller »an education in Danish«. Selv offentlige og halvoffentlige institutioner har overtaget uvanen med at skrive deres navne i to ord, og de lader ofte begge ord have stort begyndelsesbogstav, selv om det ikke er reglen på dansk, hvor vi kun skriver det første ord i en overskrift med stort.
Ordforståelsen skrider. — Vi bruger f.eks. analogt med engelsk ordet »karakter«, som førhen betød personlighed eller bedømmelse, i betydningen »rolle«. — Man hører ustandseligt ordet »unik«, om det, der engang på dansk hed enestående eller mageløs, benyttet om ting og begreber, der normalt går tretten af på et dusin.
