‘No man is an island Entire of itself Every man is a piece of the continent A part of the main If a clod be washed away by the sea Europe is the less As well as if a promontory were As well as if a manor of thy friend’s Or of thine own were: Any man’s death diminishes me Because I am involved in mankind And therefore never send to know for whom the bell tolls It tolls for thee’
John Donne – Shakespeares samtidige–I en hurtig oversættelse:
Ingen er en ø Helt for sig selv Enhver er en del af kontinentet En bid af helheden Hvis en tue blev skyllet væk af havet Ville Europa blive mindre Ganske som hvis et forbjerg blev det Ganske som hvis din vens gods blev det Eller dit eget: Ethvert dødsfald gør mig mindre Fordi jeg er en del af menneskeheden Og derfor skal du aldrig sende bud for at spørge, hvem klokkerne ringer for De ringer for dig
Dette 400 år gamle digt kunne – blandt meget andet – måske også handle om indsatsen mod corona?
Vi tolererer ingen dødsfald, for vi er alle en del af helheden Unge og gamle Rige og fattige Hvide og brune Mænd og kvinder Vi kan ikke undvære nogen Vi kan ikke holde smitten væk fra nogle og ikke fra andre Alle kan blive alvorligt ramt Børn, voksne, raske, syge, friske, trætte Når smitten breder sig, bliver vi alle ramt Som sammenstuvede mink I samme bur, i samme båd De grådige, de rastløse, de hensyns- og tankeløse rokker ved den fælles grund
Kunne vi ikke sidde stille? – Bare nogle få måneder endnu …
Pga. de bekymrende og kraftigt eskalerende smittetal beder statsministeren os om at blive hjemme, men her på Nordjyske.dk’s forside er hun og budskabet på begge sider omgivet af pengehungrende sjakaler, ‘Alletiders Shoppingcenter’ og ‘Aalborg Zoo’, der prøver at lokke os ud af den nødvendige coronaisolation.
Sygehuse og sundhedspersonale er allerede hårdt presset, smittetallet er over 3000 hver dag, og i samme tidsrum mister vi en halv snes af vore medmennesker pga. corona. Men vi skal helst klumpe os sammen i shoppingcentre og forlystelser, så de kan oppebære en omsætning.
Det er jo derfor, regeringen tilbyder kompensationer, så vi alle kan bidrage til de forskellige virksomheders overlevelse uden at skulle risikere vores eget og andres liv og helbred.
Hvad har nissemænd og lysfester i øvrigt med dyr at gøre? Er det ikke på tide at lukke de uværdige zoologiske haver, hvor eksotiske dyr fremvises i små, kedsommelige bure, og hvor der skal betondinosaurusser, ‘Onkel Reje’, julenisser, boder og lysfester til at lokke folk ind? – Bland de stakkels vilde dyr udenom, skaf nogle tamdyr, der er vant til mennesker og gerne lader sig ride på og klappe, og lav det hele om til en decideret legepark.
Uden at være virolog tør jeg godt komme med et bud på, hvordan vi hurtigt kunne få begrænset denne forfærdelige epidemi på en god og sikker måde:
● Luk så meget som muligt ned her fra d. 14. december til d. 3. januar 2021
Vi kan ikke udrydde corona, men vi kunne gå i hi i årets tre mørkeste uger som gode, nordiske vinterbamser og så komme frem i det nye år til et samfund med meget lidt smitte.
Nødberedskab, forsyning, politi, sundhedsvæsen, plejesektoren, dagligvarehandel o.a. må nødvendigvis fungere, men vi kan lukke skoler, institutioner, uddannelser, offentlig transport, alle sportsaktiviteter, øvrige arbejdspladser, frisørsaloner, butikker, restauranter, barer m.m. – Lad folk arbejde hjemmefra og/eller afspadsere fx halvdelen som tvungen ferie, så det ikke bliver alt for dyrt for arbejdsgiverne. Vi har jo lige fået feriepenge udbetalt.
Giv folk et rimeligt varsel, oprethold dagligvarehandel på nettet og som ‘Vi pakker – du henter’-løsninger, og hold netbutikker og pakkepostfirmaer i gang.
Luk grænserne for ud- og indrejse, hold alle fly på jorden og tog i remiserne.
Indkald taxa- og buschauffører, test dem, giv dem masker og handsker på og sprit dem af, og lad dem tage sig af nødtransport af fx sundhedspersonale og andre, der skal fortsætte i samfundsvigtige funktioner.
Lad kiosker, småbutikker, restauranter og barer sælge varer og mad og drikke fra et bord, som spærrer deres indgangsdør ud til gaden, så ingen behøver at gå ind i en butik for at købe avisen, take away, en pose slik, et glas gløgg eller en pakke smøger. Forretningspersonalet skal stå inde i butikken på den anden side af bordet og bære maske, visir og handsker og holde mindst 1 gerne 2 meters afstand til kunderne, som kun kan betale elektronisk og fra afstand.
● Test og vaccinér så mange som muligt
Det ville være fint, hvis myndighederne også kunne overkomme at følge op på testningen med noget smitteopsporing, påbud om karantæne, som underlægges kontrol, og hjælp til selvisolation på kommunale faciliteter.
I bedste fald kunne vi også snart begynde at vaccinere.
Begynd vaccinationerne med de over 60-årige, de syge, sundhedspersonale –også på plejehjem og hjemmehjælpere, og glem nu ikke politi, fængselspersonale, pædagoger, lærere, frivillige på væresteder, herberger m.m., butiks- og restaurationsansatte og medarbejdere i den offentlige transport.
● Påbudt brug af maske/mundbind i det offentlige rum
Vi skal i denne intensive, 3-ugers periode iføre os mundbind uden for eget hjem på steder, hvor der færdes andre mennesker, der ikke tilhører husstanden. Dvs. i bymæssig bebyggelse, hvor vi ikke kan sikre god afstand. – Det gælder også løbere, cyklister o.l. – På landet og i naturområder uden mange mennesker kan man lade bindet ligge i lommen.
● Forsamlingsforbud
Forsamlinger på over 6 personer i det offentlige rum forbydes, og politiet patruljerer og holder øje.
● Begræns antallet af gæster i folks private hjem til 4 personer ud over husstanden selv
Det vil uden tvivl give problemer i mange hjem med at nyarrangere juleaften og undvære julefrokoster, gløggparties, juletræsfester. Men hvis det er vilkårene i år, så har vi sikkert snarrådighed nok til at få det løst og alligevel skabe en god og hyggelig jul for vore børn. Vi vidste jo godt, at vi ville blive nødt til at indskrænke og undvære i år, ikke? Og er det i grunden så galt? Måske vil det give mindre stress, og vi får en enestående mulighed for at tænke over, hvad julen i virkeligheden burde være for hver af os, droppe pligterne, slappe af og indstifte nogle nye og bedre tilpassede traditioner.
● Køb ind på nettet, eller giv gavekort i julegave
Det gør jeg. Julegaver, julekalendere, medicin o.a. køber jeg på nettet og får tingene leveret i postkassen.
Et gavekort kan vare længe og skal ikke byttes. Måske kan vi ovenikøbet benytte lejligheden til at begrænse en del af den normale juls overforbrug?
Siden marts måned har vi her i husstanden benyttet os af Bilkas ’To Go’-service, hvor vi bestiller på nettet og får varerne pakket og leveret lige ind i bagagerummet, når vi kører ud og henter dem. – Meget coronasikkert og en fin service for 29 kr.! Man kan også bestille andre steder, fx hos Coop, og få varerne leveret til sin egen hoveddør. – Selvfølgelig vil man helst gå rundt og udvælge sine varer selv, men dette er den næstbedste løsning, indtil vi kan gøre det sikkert igen.
I stedet for at tage børnebørnene med på julemarked, som jeg plejer, afholdt vi et privat julemarked herhjemme, hvor de i løbet af en spændende weekend selv fremstillede julekort, tegninger, pebernødder, æbleskiver, børnegløgg, juledekorationer og penge. Så kunne de for de hjemmelavede penge selv købe de julekalendere og andre decembergaver, jeg havde til dem, og de indrettede sig små boder i stuen, hvor de solgte deres hjemmelavede ting til os og deres forældre. – Det bliver vist det julemarked, de bedst husker fremover.
● Henstil til regering og myndigheder, at de i samråd med eksperter fra ind- og udland skal tage konsekvente beslutninger, gennemføre dem hurtigt og konsekvent og kommunikere klart og konsekvent og ærligt om dem
Og bed oppositionen om at holde op med at forstyrre alt og alle med deres gnidrede og misundelige magtspil – Det er ikke tiden til det nu! – Der bliver masser af tid bagefter, hvor de kan sidde i rundkreds og ævlekævle og fremsætte deres uhørt grove*, ukonstruktive, bagkloge, samfundsunderløbende og forvirrende udmeldinger. De opfører sig som præsident Trump, der ikke kan sætte sit eget ego til side, når der er større ting på færde, fx en sundhedskrise, der betyder liv eller død for mange mennesker.
● Få bortskaffet de sidste mink, og hold øje med svinebesætninger og store fjerkræhold
Minkene var skyld i knap 3000 smittede personer i Danmark. Vi kender ikke antallet af døde med minkvirus. Minkavlerne drog i stort tal ind til byerne i nyttesløse protesttog og spredte formentlig smitte undervejs.
Der er fugleinfluenza på vej ind over os sydfra.
Både Den Spanske Syge og Mexicansk Svineinfluenza opstod blandt svin.
Jeg tør ikke tænke på, hvad mutationer af den nuværende coronavirus, som formentlig kom fra flagermus, og fugle- og svinevirus i forening ville kunne udrette på en overbefolket klode …
● Og så ville det i øvrigt være fint at forberede sig på næste gang
Ingen, der har fulgt bare det mindste med i løbet af de sidste tyve år, var i tvivl om, at en ny virusepidemi var på trapperne. Man havde også forudsagt, hvor den ville komme fra, og hvordan den ville sprede sig. I stedet for at spare på lagre af værnemidler og sundhedsvæsnet generelt, kunne vore politikere jo sørge for at sætte lidt til side, så vi er bedre forberedte næste gang. Det har vist sig kostbart IKKE at gøre det.
Jeg havde sådan set også troet, at beredskab og myndigheder for længe siden havde udpeget sikre begravelsespladser langt fra søer, drikkevand og let gennemtrængelig sandjord, hvor ligene risikerede at poppe op igen. –Der kunne jo komme en dag, hvor det ikke var 17 mio. mink, men måske ti- eller hundredetusindvis af mennesker, der, som i Norditalien og New York, skulle skaffes af vejen i en vis fart og sundhedsmæssigt forsvarligt – og helst uden at tabe dem bagud af lastbilerne undervejs …
Der er sikkert 1 mio. ting, som jeg ikke har tænkt over, men dem må vi tage, som de kommer. Vi så her for nylig i Nordjylland, at restriktionerne virker! – Nu skal vi bare have det øvrige land med. – Det er kun 3 uger! Det er vel overkommeligt?
Ja, det bliver hårdt for mange erhverv og individer, men er det billigere og bedre at trække epidemien i langdrag over endnu et halvt til et helt år? Med skiftende tiltag og begrænsninger?
Tre ugers ro og nedlukning vil begrænse smitten enormt og spare mange liv. Vi ville få en uforglemmelig, rolig jul, som vi kan mindes, som vore forældre og bedsteforældre mindedes besættelsen, og som jeg mindes de bilfri søndage under oliekrisen. Vi kunne alle vise samfundssind. Vi kunne tage os af hinanden, af naboer, der ikke kan få købt ind, der ikke kan komme til læge eller hente medicin, der har brug for en computerkyndig eller en snak i trappeopgangen – en lille opmuntring i forbifarten. Vi ville føle, at vi tog én for holdet, og vi ville for altid bagefter føle os stolte over, at vi gjorde det! Sammen!
Glædelig jul! – Og mht. nytårsaften: Gem krudtet til næste år!
Yngste barnebarn fremstiller pengesedler og sætter prismærker på sine varer i juleboden, coronajul 2020
* Uhørt groft: Inger Støjbergs skingre ‘dræne sumpen’, og landbruget og Venstres højlydte råb om, at regeringen Mette Frederiksen skulle gå af. Midt i en epidemi, hvor det først og fremmest gælder om at stå sammen.
Der var den igen: ’Kronikere’, siger sundhedsministeren, skal have tilbudt vaccinen først. Og ja, tak, det tager jeg gerne imod, men jeg vil ikke kaldes ’kroniker’.
Nede i lægehuset genner den unge pige i forkontoret mig ind i venteværelset og stikker mig på vejen et skema, mens hun højt siger, at alle ’kronikere’ skal udfylde det, før de kan se lægen.
Så blev man lige hængt ud der …
Det er mange år siden, man måtte referere til mennesker med et handicap, som en ’handicappet’. Det hedder ‘et MENNESKE med et handicap’. Man råber heller ikke længere højt om ’den blinde’, ’den døve’ eller ‘den etbenede’. – Eller ‘jøden’, ‘bonden’ eller ‘perkeren’, for den sags skyld. Vi prøver alle at være høflige mod hinanden og holde en omgængelig omgangstone.
Hvorfor skal en sygdom så bruges til at degradere mig? – Jeg føler mig ikke som ’kroniker’, jeg har en stofskiftelidelse, men jeg føler mig som så meget andet end det, hvilket familie og venner sikkert vil skrive under på.
Hvis sundhedsvæsnet har brug for at putte folk i kategorier, så de kan registrere den årlige blodprøvekontrol i den korrekte rubrik, så burde de holde deres interne, fornedrende betegnelser for sig selv! – De kan i deres egne systemer anvende alle de kasser og kategorier, de lyster, men jeg vil ikke udråbes med andet end en høflig nævnelse af mit navn, når jeg står i lægens venteværelse.
Regeringen Mette Frederiksen, som på betryggende vis førte Danmark igennem de første måneder af coronaepidemien i foråret, har forsøgt at gennemføre aflivning af mink uden at have et lovgrundlag for det. Man har endog ladet politiet ringe og presse minkavlere for at komme ind og aflive endnu ikke påvist smittede mink. Det er noget rod.
Embedsmændene havde glemt at fremhæve det, der stod med småt langt nede i stakken af papirer, nemlig at påbudt aflivning af usmittede mink uden for erkendte smittezoner ikke var i overensstemmelse med loven. Den form for rådgivende virksomhed er vel egentlig det, man har de veluddannede og højtlønnede embedsmænd til at sørge for. – Også når kampen er hed, og tiden knap. – Men det glippede.
Regeringen Mette Frederiksen erkendte fejlen, fik uden problemer et flertal i Folketinget til at vedtage den nødvendige lov, lod ministeren for bl.a. fødevarer, landbrug og fiskeri, Mogens Jensen, og hans øverste embedsmand gå, og fortsatte ufortrødent arbejdet med at aflive samtlige mink.
Aflivningen af mink var ikke til at komme udenom. Der var alle mulige sundhedsfaglige begrundelser for det. – Og det hastede! – I Nordjylland steg smitten i ellers tyndt befolkede områder med mange minkfarme faretruende, og over 50 % af de smittede havde en form for coronavirus, der stammede fra mink. Antallet af dødsfald på plejehjem o.a. i de berørte regioner er endnu ikke opgjort.
I disse dage er minksmitten ved at brede sig voldsomt i Vest- og Midtjylland, men i stedet for at isolere sig og begrænse smitten, drager vrede landmænd og minkavlere i deres potente traktorer ind til de store byer, hvor de demonstrerer ’for grundloven’; ifølge pressefotos optræder de fleste af dem uden mundbind.
Imens har den borgerlige fløj i Folketinget en fest. De kan knap være i sig selv af henrykkelse, nu de omsider har fanget populære Mette Frederiksen på det forkerte ben. Og de forsøger at få så meget som muligt ud af det. – Skidt med smittesituationen, hvis man kan tilkæmpe sig et øjeblik i mediernes spotlight, må de tænke, alle disse uansvarlige, Pia Kjærsgaard, Inger Støjberg – hvis ulovlige instruks om adskillelse af unge flygtninge alle synes at have glemt, Alex Vanopslagh, Jakob Ellemann m.fl., der stiller op på blokvogne foran flokkene af vrede landmænd og vel især foran kameraerne, hvor de åbenlyst nyder at modarbejde regeringens arbejde for at stoppe smitte og dødsfald.
Al balladen munder ud i, at de borgerlige får vist, at de står sammen med traktorfolket om at forlange, at minkavlerne skal forgyldes efter hidtil uhørte takster. – Det handler ikke om smittede mink. Det handler ikke om smittede mennesker. Det handler ikke om grundloven. – Det handler om penge. Mange penge. Fra fællesskabets kasse.
Minkerhvervet forlanger over 20 mia. kr. i kompensation – det er 25 mio. pr. bedrift eller 7 mio. pr. officielt registrerede ansat … Jeg ved ikke, om alle de mange østeuropæiske minkarbejdere får noget, eller om de bare bliver sendt hjem med tomme lommer. – Til beløbet skal der lægges kompensation til foderfabrikker og pelserier og alle udgifterne til aflivning, rengøring, oprydning og bortskaffelse af de små pelsdyr, som for nogle avlere har været en guldgrube før i tiden, og politibeskyttelse af dem, der udfører det beskidte arbejde.
Mere end 20 mia. kr. – uanset at minkfarmenes overskud er dalet betragteligt her i de senere år, så de hver især i snit har haft 700.000 kr. i underskud i det seneste regnskabsår. – Og at erhvervet kun er indstillet indtil 1. januar 2022, hvorefter avlerne frit kan starte forfra, hvis de kan skaffe foder og avlsdyr. Men med 25 mio. på bogen skulle det være en overkommelig opgave, ville man synes.
Alle forstår, at det har været et forfærdeligt chok for minkavlerne at erkende, at deres farme og livsværk er til fare for verdenssundheden og skal lukkes ned, og de skal selvfølgelig kompenseres. Rimeligt. I en skala, der er sammenlignelig med andre, der har lidt tab under pandemien. – Men de skal ikke profitere urimeligt af en ulykkelig situation, en force majeure-situation, der rammer os alle og de fleste erhverv. Og de skal ikke kunne true sig til flere penge på andres bekostning ved at køre på traktor ind til byen for at demonstrere ’for grundloven’.
Hvad med samfundets øvrige udgifter til andre erhverv under nedlukningerne? Hvad med de enorme sundhedsudgifter til tests, hospitalsindlæggelser, respiratorer og medicin? Hvad med de syge og døde medborgere? De unges mistede skolegang? Alle dem, der lider under nedlukningerne? Angst og bekymringer?
På førstehjælpskurser lærer man, at man som det første skal sørge for at stoppe ulykken. Men med eklatant mangel på situationsfornemmelse indrykker de borgerlige partier i disse dage store annoncer i dagspressen og forsøger på alle måder at udnytte situationen, selv om regeringen Mette Frederiksens fejl var indlysende, hurtigt blev rettet, og udfaldet blev akkurat det samme, som det ville have været uden al opstandelsen. De borgerliges selvhenførende ballade har ikke anden konsekvens, end at det kan blive lettere for minkavlerne at afpresse samfundet for urimeligt store kompensationer.
Med forfærdelse er vi nu vidner til, at de borgerlige i dette land midt under en verdensomspændende epidemi aktivt står og smider brænde på smittebålet og sår tvivl om og underløber regeringen og dens rimelige tiltag. De henleder ustandseligt opmærksomheden på sig selv, opvigler masserne, skaber uro og mistillid og forgylder venner og potentielle stemmer med indholdet af de offentlige kasser.
Hvilket kan synes at være en besynderlig strategi for liberale partier, der normalt går ind for lov og orden og tilbageholdenhed, når det kommer til fællesskabets udgifter. Som igennem flere perioder ved magten, senest under Anders Fogh og Løkke Rasmussen, har nedskåret og udsultet det offentlige med store skader på bl.a. skatteinddrivning, undervisning og sundhedssektoren til følge.
Hvem skal betale for vores vaccine, hvis de borgerlige er villige til at hælde 20 mia. eller mere af vores allesammens penge ud i forsøget på at fiske stemmer i oprørte erhverv?
’I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark. Værdien af produktionen var godt 2,5 mia. kr., som blev til på baggrund af 2,5 mio. voksne mink, der hver især gav 5-6 hvalpe, der blev til skind.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
”Pelsdyrbranchen er en branche, der er presset i en prismæssig lavkonjunktur,” siger Henrik Bolding Pedersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik.’
’Jura-eksperter om mink-gate: Måske var den ulovlige ordre lovlig?
Der kan opstå situationer, hvor det er bydende nødvendigt at handle hurtigt for at imødegå en alvorlig trussel, og hvor de normale spilleregler derfor sættes ud af kraft. Dette kaldes nødret. Og regeringen kan faktisk med tilbagevirkende kraft forsøge at gøre den ulovlige minkordre lovlig.’
Gymnasieelev: Jeg begrænser min ungdom for utaknemmelige generationer
Hvorfor skal vi spilde vores bedste år på at beskytte mennesker, der ikke engang vil ofre deres kød, rejser og store biler for miljøet i de fremtidige generationer?
Der er en tendens i tiden til at iscenesætte alt som en bitter krig mellem generationer, og min avis, Politiken, er ikke sen til at kolportere vrøvlet. Anklager, konflikter og følelser sælger aviser og genererer klik.
– De ældre foragter de yngre, som er kommet alt for let til tingene, er uvidende, ikke har lært sproget, opførsel og respekt. – Har det ikke altid været sådan?
– Og de yngre foragter de ældre, som har raget for meget til sig, er for stive, gammeldags, belærende og fordømmende. – Har det ikke altid været sådan?
De unge har ikke levet længe nok til at erhverve sig ret mange materielle goder, viden, indsigt og erfaring.
Og de ældre har arbejdet i mange år og har fået hus og pensionsordning, de har levet længe, har fået vaner og har lært noget, måske en ny ting hver eneste dag i 50, 60, 70 eller flere år, og de har levet i tider, hvor meget var anderledes.
Lige for tiden har de yngre generationer travlt med at hævne, at de følte sig overset i barndommen, bl.a. ved at bebrejde deres forældre, at de har ødelagt jorden med forurening. Men de stakkels forældre forstår ingenting, for det begyndte for flere hundrede, måske tusinde, år siden med overbefolkning, overudnyttelse af jordens ressourcer, fossile brændstoffer, industrialisering og det intensivt usunde, giftspredende landbrug. Også de ældre generationer fik overgivet et samfund på godt og ondt. Og mange organiserede sig og kæmpede på alle måder for forbedringer. – De virkeligt ansvarlige er ikke mor, far, bedstemor eller oldefar, som bare har levet deres liv og gjort, hvad de kunne, mens de har sørget (godt) for de opvoksende generationer. Miseren skyldes snarere nogle i mennesket iboende kræfter, heriblandt grådighed.
Disse kræfter besidder vi for at sikre vores overlevelse bedst muligt og ved anvendelse af alle midler, fysiske, psykologiske og politiske. – Og det er uden for enhver tvivl gået for vidt. Vi er blevet for mange, og vi forbruger for meget. Derfor deltager mange i forældre- og bedsteforældregenerationen i bevægelser, politiske, for ligestilling eller som græsrødder, hvor de kæmper mod ulige fordeling af goderne, mod forurening og overudnyttelse af ressourcerne. Hvis man forsøger at gøre problemerne mindre og mere overskuelige ved at gøre dem til en binær generationskamp, løser man ikke noget.
Enhver generation har brug for sit eget oprør, det forstår jeg. Ville bare ønske, at oprøret ikke tankeløst manifesterede sig som en personlig krig, hvor enhver kan tiltage sig retten til at diktere, hvordan naboen helt ned i meningsløse detaljer bør leve, for virkeligheden er uhyre meget mere kompliceret. Der findes ikke så enkle svar på så store udfordringer. Det ville være langt mere hensigtsmæssigt, hvis vi engagerede os i en fælles kamp.
Hvorfor tror de unge vrede, at der er en aldersgrænse, hvorefter man pludselig holder op med at bekymre sig om klodens tilstand og menneskeheden, børn og børnebørns overlevelse? Og er det ikke en smule ved siden af målet at beskylde de ældre for at være dem, der går rundt i supermarkeder og spreder coronasmitten? – Hvad med skiturister, der overvejende var yngre mænd? Og minkfarme, der fik smitten til at eksplodere i ellers sparsomt befolkede landsdele? Fester, rejser, slagterier, alt for trange boligforhold?
Vi oplever lige nu en pandemi, en verdensomspændende, smitsom sygdom, der både dræber og handikapper millioner af mennesker over hele kloden. I Italien har de nu igen ikke midler til at behandle alle de syge, der i Napoli holder i kø til overfyldte sygehuse. Vi har ikke oplevet noget lignende siden Den Spanske Syge under 1. Verdenskrig for hundrede år siden.
Det er ikke muligt at decimere en pandemi til en konflikt med kun to sider, unge og ældre. Coronavirussen er nu et verdensomspændende problem, og ligesom vi alle skal bekæmpe forurening, skal vi alle hjælpes ad med at stoppe smitten. Alt andet ville være umenneskeligt.
Ja, det er overvejende bedsteforældrene, der dør, og det er muligt, at unge gymnasieelever mener, at slægtens ældre sagtens kan undværes, men vi har unge og yngre mennesker, der endnu et halvt år efter smitten lider af senfølger, og ingen ved endnu, hvor ødelæggende det kan være for individer, eventuelle børn og familier.
Så skal vi ikke bare alle sammen gøre vores bedste? – Hvordan man forholder sig under en epidemi, og hvem, der ved sin opførsel har ‘fortjent’ at overleve, er nok ikke en sag for 17-årige …
● Fra begyndelsen forlød det fra officiel side, at vi ikke skulle bekymre os om coronavirussen; den ramte kun de gamle og de syge … Hvorefter de gamle og de syge gik i dækning og levede i dirrende skræk for denne aldersdiskriminerende mikroorganisme, mens de yngre levede, som de plejede, med opfattelsen af, at de var usårlige, beskyttet af magiske kræfter.
● Fra begyndelsen forlød det, at COVID-19 kun gav et mildt forløb; det var nærmest som en forkølelse … Hvorefter vi så alvorlige forløb, også blandt yngre mennesker, med dødsfald eller langvarige senfølger.
● Fra begyndelsen forlød det, at mundbind hverken gjorde fra eller til; det viste alle undersøgelser … Hvorefter det pludselig blev bestemt, at de virkede, og at alle skulle bære mundbind på offentlige steder. *
● Fra begyndelsen forlød det, at mink ikke var en risiko for mennesker – måske pga. erhvervets årlige, påståede milliardindtjening. Men efter kort tid havde ellers normalt isolerede, spredt befolkede landsdele med mange minkfarme, Thy, Hjørring, Brønderslev, Vesthimmerland, Lemvig, Frederikshavn og Jammerbugt kommuner, nogle af de højeste og stadigt stigende smittetal i landet. Minkvirussen formerede sig lystigt og muterede og blev pludselig en trussel mod hele verdenssundheden.
● Af alle de muterede minkvirus man fandt, lagde myndighederne i deres kommunikation stor vægt på en enkelt, Cluster 5, som havde særlige mutationer, der kunne bevirke, at en evt. vaccine ikke genkendte den og dermed ikke ville være virksom. Man fandt kun få mennesker smittet med denne specielle form for virus, 12 i alt, og den forsvandt hurtigt igen efter den omfattende nedslagtning og nedlukning, som blev sat i værk i november måned. Men skaden var sket: Alle fokuserede på Cluster 5 –og forlangte, nu hvor denne specielle mutation tilsyneladende var udryddet, øjeblikkelig genåbning af de berørte landsdele og stop for alle aflivninger af mink – i stedet for at frygte alle de andre, eksisterende og potentielle, muterede virusformer, der lynhurtigt og uvægerligt opstod i et korpus på 17 mio. levende mink.
Kommunikationen fra politikere og myndigheder var vaklende og uklar på flere afgørende punkter i løbet af coronakrisens første år i Danmark. Det gav en del uro, usikkerhed, vrede og misforståelser. Bl.a. var det en pine at overvære de talrige pressemøder, hvor aggressive journalister fra alle dele af pressen havde deres egen dagsorden, ledte efter konspirationer og forsøgte at spille kloge og kritiske ved at stille alt for lange spørgsmål, der først og fremmest viste, at de ikke helt havde fattet alvoren og essensen.
Vi skal bære over med dem, der forsøger at hjælpe og berolige os. For de har heller ikke prøvet dette scenarie før. Ingen nulevende har oplevet en pandemisk virusepidemisituation, der er helt uden for kontrol, og vi må alle prøve os frem og komme igennem det så godt som muligt.
Det kræver bl.a., at vi ikke udnytter situationen til at forgylde os selv, vores forretninger eller minkfarme for fællesskabets midler. Kompensation er rimeligt, evindelig pengesnak og forgyldning i en krisesituation er forkasteligt.
Vi skal heller ikke hyle op, kloge os og gøre opmærksom på os selv, med mindre der er alvorlige ting på spil. En misset studenterfest, et bryllup, en julefrokost, en ferietur er ikke grund nok til at forstyrre andre, når en epidemi raser.
Og så bør vi ikke hele tiden afvente ordrer fra oven, men begynde at tænke selv og tage vores egne forholdsregler. – Og så kan vi glæde os over, at vi stadig kan få friske forsyninger af dagligvarer, at vi har varme boliger, et nogenlunde velfungerende sundhedssystem og masser af elektronisk underholdning.
Eksperterne arbejder hårdt på løsninger, medicin, vaccine, strategier; der er håb forude, men det er vigtigt, at vi ikke råber op og gør os udtilbens og forplumrer deres arbejde.
Vi skal holde lav profil, være stille, færdes forsigtigt og hver især forsøge ikke at forværre problemet yderligere.
Så skal det nok gå alt sammen.
* Ang. mundbind:
Mundbind indkapsler IKKE brugeren i en smittefri boble! Mundbind kan sammen med andre forholdsregler, afstand, håndvask, afspritning og navnlig begrænsning af sociale kontakter (og omgang med mink), nedsætte sandsynligheden for luftvejssmitte.
Mundbind har længe været brugt ikke-medicinsk i større bysamfund i Asien. Ikke pga. luftforurening, som mange ikke-asiater tror, men for at forhindre smitte.
Det er ikke bæreren, der er bange for at blive smittet. I disse kulturer anses det for høfligt ikke at udsætte andre for smitte. Så hvis man er forkølet eller fornemmer, at en influenza muligvis er undervejs, ifører man sig mundbind, der skal opfange evt. host og nys og anden spredning af dråbesmitte i det offentlige rum, butikker og transportmidler.
Denne form for brug svarer meget godt til vores nuværende viden om mundbinds virkning: Mundbind opfanger en stor del af smitten fra bæreren ved at holde på de større virusinficerede dråber fra mund og næse, så de ikke spredes helt så meget, som hvis den smittede ikke havde båret mundbind.
Disse små dråber kan hænge i luften i over 30 minutter fx i en bus og smitte andre passagerer på mange meters afstand, viste kinesiske forsøg.
Mundbind kan også beskytte bæreren mod meget store mængder af smitte, således at sygdomsforløbet ikke bliver helt så voldsomt, som hvis man havde fået en stor dosis smitte på én gang.
Men for at være til nytte kræver det selvfølgelig, at man bruger mundbindet korrekt, at man køber de certificerede, sætter dem på med afsprittede hænder, så de dækker næse og mund tæt, at man ikke rører ved ydersiden, ikke tager dem af og på mange gange, ikke genbruger dem mere end måske en enkelt gang, skiller sig af med dem på en forsvarlig måde, udelukkende holder i elastikken og ikke på selve mundbindets forside, og spritter hænder eller vasker dem grundigt bagefter.
Skærmdumps fra mobilen d. 5.11. 2020. –Hvad består det uetiske i? Jeg troede, at minkavlere levede af at aflive raske dyr, så de kunne flå dem og sælge deres skind? Har vi fået Trump-tilstande herhjemme, så man bare kan sige, hvad der passer én? Uanset virkeligheden?
Dette sad jeg og skrev på i går, men blev overhalet af virkeligheden, da statsminister Mette Frederiksen, flankeret af repræsentanter for regering, politi- og sundhedsmyndigheder, på et pressemøde klokken 16 meddelte, at alle mink i Danmark skal slås ned så hurtigt som muligt.*
De små, tætsiddende trådbure med 17 mio. millioner stærkt smittefarlige mink udgør en reel trussel mod hele verdens sundhed pga. høj risiko for mutationer og smitte til omgivelserne og til de omrejsende østeuropæere, der – ofte uden adgang til hverken sprit eller mundbind – passer dem.
Godt halvdelen af alle smittede med COVID-19 i Nordjylland har en variation af virus, der stammer fra mink, og smitten blev hurtigt udbredt fra ganske få tilfælde, til at denne landsdel blev et af de hårdest ramte områder. Ved stikprøver er der fundet adskillige coronavirus med bekymrende mutationer, der potentielt ikke kan genkendes af den vaccine, man er ved at udvikle.
Det er forfærdeligt for avlerne, og de skal kompenseres og hjælpes godt videre. Men minkopdræt er – af både dyrevelfærds- og sundhedsmæssige grunde – ikke et ønskværdigt erhverv. Ikke i Danmark, ikke nogen steder.
Branchen var i forvejen for kraftigt nedadgående og i økonomisk knibe med en halvering af omsætningen på ganske få år. For at bære pelse fra de små, fremavlede rovdyr er ikke længere velset i toneangivende kredse. Og hvem vil fremover vise sig i en minkpels, når hvert eneste hår potentielt har været inficeret med corona-virus, og dyrene associeres med at have forværret en verdensomspændende epidemi?
Nu er det ikke længere dyremarkeder i Kina eller virussumpe med rismarker, snadrende ænder, gæs og svin i det varme, fugtige Sydøstasien, men minkfarme i Danmark, der potentielt kan opformere og sprede smitte og død til hele verden.
Så vores statsminister lyttede til sagkundskaben og WHO og har igen vist omsorg for befolkningen og rettidig omhu.
Alligevel snakker fortrinsvist mænd i opposition, dansk landbrug og meningsjournalistik stadig om ’Mor Mette’ og er ubegrundet nedladende over for hendes forsøg på at redde de fleste af os nogenlunde helskindede igennem denne sundhedskrise. – Regeringens tiltag kommer, ifølge alle disse hanbavianer, alle for sent eller for tidligt, de er for meget eller for lidt. Og kompensationen fra fælleskassen til de berørte erhverv er aldrig stor nok.
Mange forsøger at møve sig ind i rampelyset: –Karsten Lauritzen, der som statsministeren er valgt i Nordjylland, men for et parti, der p.t. står uden for reel indflydelse, prøver som en mini-Trump at fiske stemmer og sympati i rørte vande helt uden argumenter, han er bare skuffet, siger han. – I Ekstrabladet forestiller Joachim B. Olsen, der jo selv befinder sig i magtens alleryderste periferi, sig perfidt, at statsminister Mette Frederiksen nyder at udøve sin ‘magt’ i denne situation … Hvad bilder han sig ind? – Er han klar over, hvor alvorlig situationen er? Og må kvinder ikke udøve den magt, der naturligt følger med, når de er valgt til landets øverste embede? Forhenværende statsminister for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, som ikke blev anfægtet, når han igennem mange år udøvede sin magt, burde efterhånden bare tie stille. Han er forhenværende.
Det er patetisk og meget, meget sørgeligt at overvære, hvordan alle disse små magtmænd forsøger at rette opmærksomheden mod sig selv og smide grus i statens maskineri i en vanskelig tid.
Hvad tror disse skråsikre mænd, at de ved, som regeringen ikke får at vide? Og hvorfor anbringer mandlige, misundelige kritikere og minkavlere generelt statsministeren i en snævert kønsspecifik kasse, ’Mor-kassen’, som sammen med ’Lækker steg-kassen’, ’Madonna/helgeninde-kassen’ og ’Gamle Hejre-kassen’ stort set omfatter hele repertoiret af kvindelig typologi, som nogle mænd er i stand til at opfatte?
Oppositionspartiernes forvirrede formænd, forhenværende og fallerede politikere og bedrevidende lederskribenter scorer ikke points hos mig ved at underløbe staten og skabe tvivl om det sundhedsfaglige grundlag. Hvad vil de have? Voldelige demonstrationer mod mundbind og nedlukninger? Et overbelastet sundhedsvæsen og lig i gaderne? – Vi står midt i en verdensomspændende epidemi. Landene omkring os ruster sig med indgribende tiltag, som vi blot kan kopiere. – De fleste afskaffede minkavl, længe før denne epidemi opstod. – Så spild ikke tiden med ynkelige magtspil, men hjælp konstruktivt med at tage hånd om landets indbyggere og med at forhindre, at ansvarsløs opførsel bidrager til, at det hele løber løbsk. – Så tager vi eventuelle opgør bagefter.
Hvorfor afventer så mange mennesker i det hele taget udmeldinger fra regeringen, som de så på et løst og uinformeret grundlag forsøger at ignorere eller rakke ned på? I stedet for selv at tage et ansvar, opføre sig som voksne og tage de forholdsregler, som de fleste ville anse for nødvendige i denne alvorlige situation?
Ingen nulevende har prøvet dette pandemiske scenarie før.
Er vi børn eller borgere?
* 13. 11. 2020: På det tidspunkt kunne jeg ikke forestille mig, at regeringen ikke havde tjekket lovgrundlaget, før de skrev til minkavlerne.
