Småtterier XIX

● Træer og hække i det meste af Nordjylland er banket brune af en voldsom auguststorm fra sydvest – I mine næsten 70 år har jeg aldrig set magen!

● De mennesker, kunder, naboer, flygtninge, familiemedlemmer, dyr, planter m.m., som man på et eller andet niveau godt selv ved, at man har behandlet dårligt, dem hader man og giver dem selv skylden for den dårlige behandling:

Hun kunne også bare have taget noget andet tøj på

Han kunne jo bare have sagt til noget før

Det var, fordi hun sagde …

Det var fordi, han ikke gjorde …

De kunne også bare …

De kunne jo have ladet være med …

Hun er også altid så …

Se, hvad hun fik mig til!

Hvis de nu var blevet hjemme …

Det er et velkendt fænomen inden for psykologien: Man tilgiver aldrig dem, man har handlet uret imod.

Det hedder victim blaming, offerskyld, selvretfærdighed, efterrationalisering …

Hvis folk er dumme, er de selv ude om, at de bliver snydt, slået, myrdet

Russerne foragter ukrainerne

Flygtningepolitikere foragter flygtninge

Læger foragter de patienter, de ikke kan hjælpe

Dubiøse foretagender foragter deres kunder

Svindlere foragter deres ofre

Voldelige ægtemænd foragter deres koner

Voldtægtsmænd foragter kvinder

Veninder foragter dem, de ikke gider invitere

Vindere foragter tabere

osv.

Politiken 25.8.23

● Gad vide, hvornår det går op for russerne, at andre folks regeringer og præsidenter ikke slår deres egne borgere ihjel?

● Præsident Zelenskyjs blog 21.8. 23:

Володимир Зеленський

@ZelenskyyUa

‘People value strength. Strength helps. But strength is not always primary. Strength is a consequence. Consequence of who you are. And who is with you. Whom you respect. And who respects you. Whom you want to see in your home. And who wants to see you. Whom you trust. And who trust you. Dear people of Denmark! Ukraine believed in you when this evil Russian invasion began. And I thank you for trusting us. I thanked all Danes in my today’s address to @folketinget‘

– Et opslag, som bør værdsættes – ikke fordi vi skal gå og gasse os over at have hjulpet en nabo i krig en lille, bitte smule, men fordi landet er så enestående, at de har en livsklog præsident.

● Hvilket bringer mig til vores egen statsminister, Mette Frederiksen, og hendes embedsmand – Hvorfor hedder det embedsmand, når det er en kvinde? Og domsmand? Og målmand? Og talsmand o.m.m.? – Barbara Bertelsen. – Og vi kommer ikke uden om at tale køn.

Zelenskyj er en komiker, der overraskende blev præsident. Han er en lille mand, der kender alle kneb i PR-drejebøgerne, han har et særdeles dygtigt, professionelt team bag sig, og hans stemme er dyb og beroligende. Mænd virker stærke og beroligende på både mænd og kvinder.

Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen er socialiserede som kvinder. De er kønne, yngre kvinder, som også glad og gerne viser private følelser offentligt, fx vrede, irritation og koket begejstring. Det lærer man som lille pige, hvor ens begejstring og småhoppen på stedet af ivrighed opfattes som sødt og charmerende.

Vores statsminister kan slet ikke lade være med at se henrykt ud, når hun er i selskab med betydningsfulde statsmænd, fx Biden og Zelenskyj. Hun kan ikke, som dem, blot være venlig, imødekommende og værdig på samme tid, når hun står som giver af 19 enormt kostbare jagerfly. – Holland gav ved samme lejlighed 42 F 16-fly, men det blev ligesom nedtonet i al selvglæden.

En statsminister repræsenterer os alle sammen. Møder og begivenheder i hendes kalender er ikke arrangeret for at glæde eller smigre hende personligt, men for hele landets skyld. – Vi husker også vores første, kvindelige statsminister, der klædte sig som en teenager og løb af sted for at tage selfies med popstjerner og verdensledere ved de mest upassende lejligheder, fx ved helten, Nelson Mandelas begravelse. – Det ville Angela Merkel aldrig have gjort.

Ikke, at jeg ville finde os bedre repræsenteret ved en lille, selvcentreret opportunist, som ham, der var statsminister før Frederiksen. Slet ikke.

Frederiksen under coronaepidemien og Zelenskyj under angreb er begge hjulpet af ’Rally ’round the flag’-effekten. De træder frem som handlekraftige ledere, og folk, der er bange, støtter instinktivt deres ledere. – Det er både selvskadende og socialt selvmord at kritisere eller at så tvivl om lederen, når vi er under angreb, det være sig fra mikrober eller russere.

Og både Frederiksen og Zelenskyj gør det efter omstændighederne godt. – Men kønsforskellen – også i den opnåede respekt – er slående.

Nordjyske, annonce, 20.8.23

● Hvor bør familien tage hen på skiferie? Man BØR ikke tage på skiferie. Man BØR ikke rejse langt for at suse ned ad et bjerg på sne, der er ved at smelte væk og ofte erstattes af kraftigt energiforbrugende snekanoners kunstige produkter … Man KUNNE blive hjemme og udfolde sig på anden vis.

Mindst én østrigsk by frabeder sig flere turister:

DR 25.5.23

● Alle, der har søskende, alle, der er vokset op i hjem, hvor voksnes opmærksomhed var et sjældent gode, er hurtige til at tro sig forfordelt og snydt.

Og misundelsen breder sig: Mange unge er fortørnede over, at andre kan bo i ’forældrekøb’, at huse og lejligheder er for dyre, at de ikke kom til fadet i tide … De glemmer, at de ikke har manglet tag over hovedet, mad og varme, gratis uddannelse, SU … at de indtil nu har fået ALT foræret til gengæld for en meget ringe indsats.

● Når man køber ind, trækker man på to forskellige, mentale spor:

Almindelige dagligvareindkøb af fornødenheder, såsom wc-papir, benzin, mel, smør, søm og skruer, shampoo, vaskemidler, strømper, som man forsøger at få til lavest mulige pris, og som udløser nærigheden.
Selvforkælelses- og luksussporet, fx frisk og god, økologisk frugt og grønt, chokolade, kaffe, vin, specialøl, delikatesser, gaver, hvor prisen ikke betyder det store, hvis man i øvrigt har pengene, og hvor man tager spendérbukserne på.

● Hvis der er larm omkring ens hjem eller arbejdsplads, tager hele kroppen skade. Den stresses og kommer i et konstant alarmberedskab, hvilket påvirker hjertet og blodomløbet. Hvis det er langvarigt, kan det være dødeligt. Og det gælder, uanset om støjen opleves som generende eller ej.

● Religion og troen på det overnaturlige skal installeres i børn, mens de er meget små og endnu ikke ved, hvordan verden er skruet sammen. Hvis man vokser op i en rationel, videnskabeligt orienteret kreds, forekommer religion og tro på væsner med superkræfter besynderlig. Hvorimod dem, der er opvokset med sådan en tro, har svært ved at slippe den igen. Højst kan de erstatte én form for tro med en anden, guruer, sekter, astrologi o.l., hvis de har brug for et opgør med deres baggrund. For dem kan verden synes skræmmende tom uden en styrende og beskyttende magt.

● Børn begynder at lyve og være hemmelighedsfulde, hvis de ikke føler, at de kan være sig selv, hvis de ikke bliver rummet, som de er, af deres nærmeste, og deres naturlige adfærd mødes med skældud og fordømmelse.

● OBS! – Vigtig information til alle kvinder: Jeg læste for nylig, at en mandeforsker udtalte, at mænds adfærd ALTID er henvendt til andre mænd. – At de søger andre mænds accept, at de ligger i konkurrence med andre mænd, at de kun regner andre mænds meninger for noget. – Det er derfor, han aldrig ringer, derfor han føles fjern, derfor du aldrig bliver hørt og altid bliver afbrudt – Det er ikke på grund af dig.

Når en mand vælger dig, er det, fordi han gerne vil have familie og afkom, og fordi han tror, at det vil skaffe ham status i mandeflokken. Når han klæder sig, som han gør, vælger sit job, sin bil, sin foretrukne sportsgren, sin fritidsbeskæftigelse, når han ytrer sig, offentligt og privat, så er det med den hensigt at gøre indtryk på andre mænd, ikke på dig.

Selvfølgelig arbejder mænd hårdt på at skaffe sig kvinder, men mest for at vise andre mænd, at de kan. Så let og ligetil – og samtidig indviklet – er det. Kvinder har ingen selvstændig betydning i mænds liv.

Derfor kan fx journalisterne på Politiken skabe en indforstået og rar broderskabsånd igennem det at være imod en kvindelig statsminister, jo mere perfid, jo bedre. Ja, kvindelige journalister deltager også gerne tankeløst i hetzen mod den magtfulde mor-kvinde i spidsen for landet, men kun fordi det er prisen, hvis man vil lege med drengene. – Og det vil man jo, for de har sat sig på alle vigtige poster.

● Så er der – igen, igen – undersøgelser og snak om børn og unges trivsel, mistrivsel, snarere … Man lægger skylden på sociale medier, på skærmbrug i det hele taget, på karakterræs og hyppige prøver i skolen … og, ja, det er medvirkende grunde, så absolut. – Men som helt basal årsag til børn og unges mistrivsel ville jeg allerførst anføre alt for tidlig aflevering og opbevaring af forsvarsløse, førsproglige småbørn til underbemandede, trange institutioner med dårligt uddannet personale (og 1 mia. virus og mindst lige så mange bakterier i omløb).

Hvis man tager tilknytningsteorien alvorligt, og hvorfor skulle man ikke gøre det blandt forældre, sundhedsplejersker, uddannede pædagoger, samfundsforskere og regeringens rådgivere? – så må den tidlige adskillelse af sprogløse babyer, der heller ikke kan gå selv og intet forstår, fra deres primære omsorgspersoner efterlade store huller i de små sjæle, som nødvendigvis må give dem trivselsproblemer senere hen …

Det er ikke så mærkeligt. Vi har allerede al den information, vi har brug for. Mange undersøgelser påpeger, at småbørn i fx vuggestuer ’tonser alene rundt som sanseløse pingviner’ uden at få trøst, opmærksomhed eller støtte … Bliver sådanne traumatiserede børn harmoniske voksne med en sund selvfølelse i behold? Eller bliver de angste, selvusikre, misundelige og depressive? – Traumerne påføres dem igen og igen også senere i børnehaver, indskolingen, i de alt for store skoleklasser med mobningsproblemer, i specialklasser med uinteresseret personale o.l.

Hvorfor klarer drengene sig bedre? Uanset at piger slider sig til 12-taller og højere uddannelser klarer gennemsnitsdrengene sig altid bedre. De får mere beskyttelse, opmærksomhed, accept, opmuntring og ubetinget kærlighed fra deres mødre og fædre, bedsteforældre, pædagoger, lærere, andre mænd, kollegaer og kammerater, og mange af dem ender på de vigtigste poster i dette samfund. Det er et faktum!

Og omkring den vanskelige pubertetsovergang fyldes drengenes hoveder med eksplicit og ofte modbydelig porno, de indoptager derved de meget forskellige kønsroller, hvor drenge er aktive udnyttende, og piger er passive ofre, og de overfører disse urealistiske drengedrømmescenarier på de jævnaldrende piger, der tvinges til – alt for tidligt – at forholde sig til deres egne kroppes evt. sexappeal. Så grundlæggende usikkerhed på eget værd og kompensatorisk dyrkelse af kroppens form og fremtræden fylder for pigernes vedkommende hullet, hvor selvfølelsen støttet af de primære omsorgspersoner skulle have været. For disse omsorgspersoner har haft for travlt med sig selv, deres job, deres træning, deres kost, deres mobiltelefoner, deres venner … For drengenes vedkommende skal de leve med pornoforurenede hjerner resten af deres liv, men de snydes til at opfatte sig selv som agerende udøvere, hvorimod pigerne blot opfattes som passive modtagere af drengenes seksuelle aggressioner. Et syn på sig selv, som kvinder generelt internaliserer. Når de kigger i spejlet, anlægger de den mandlige synsvinkel, ser sig selv som passive sexobjekter og klæder og fører sig som sådan.

Passivitet giver magtesløshed, angst og depression … Det er ikke så svært! (Hvis man ikke er nødt til at lukke øjnene for sin egen daglige, skadelige afleveringspraksis.)

● Hvorfor elsker vi frugt og blomster? Hvorfor stiller vi frugt og blomster frem? På en almindelig hverdag? Også selv om vi er alene og ikke venter gæster, som ville kunne beundre vores arrangementer? – Fordi synet af frisk frugt og blomster får os til at føle os godt tilpas. Det fortæller om frodighed. Hvor der er blomster, er der frodigt, der er ferskvand og en behagelig temperatur. Hvor der er blomster, kommer der sandsynligvis også frugt = mad. Så det bedste en mand kan gøre, hvis han vil overbevise en kommende partner om, at han er i stand til at sørge for hende og eventuelt afkom, er, at bringe hende friske blomster. For de viser, at han mener det alvorligt, og at han ved, hvor der er mad at finde.

Se også: https://blog.loneandrup.dk/2016/03/18/hvorfor-kan-vi-lide-blomster-279/

● Det er ikke så vigtigt … Hvad, spørger du måske. Hvad er det, der ikke er vigtigt? – Ikke noget, ville jeg så sige. Man opdager jo efterhånden, at der ikke er noget, der er synderligt vigtigt.

● Kødløse retter: Det er perfekt, når forfængelighed (slankhed) kan dækkes ind under klima- og ‘det er så synd for dyrene’-argumenter. – Men det er farligt, når denne tragten efter politisk korrekt slankhed hovedløst og med politisk magt udbredes til småbørn, syge og ældre med større proteinbehov.

Kødløse dage: Det er muligt, at man kan få frisk og velsmagende, økologisk frugt, grøntsager, rodfrugter og sprød, indbydende kål i København og omegn, men jeg skulle hilse fra provinsen og sige, at hvis vi virkelig skal opgive kød, så skal dagligvareforhandlerne oppe sig gevaldigt og begynde at stille krav til producenterne af økologisk frugt og grønt! – Der er ingen, der stiller sig tilfreds med et slattent, konventionelt dyrket kinakål til aftensmad, hvis der overhovedet findes andre muligheder.

● Min mand og jeg har boet sammen i 35 år, de 30 i det samme hus, og det er ham stadig et mysterium, hvordan vaskemaskinen fungerer, hvor vaserne står, og knivene ligger, i vores fælles køkken.

● De, der bor et sted, hvor de ikke er vokset op og ikke er kendt, færdes som rodløse i verden. De ved ikke, hvor købmanden og ismejeriet lå, hvem der førhen boede i det spøjse, gamle hus på hjørnet, og folk omkring dem kendte ikke deres forældre og øvrige familie. Så de bliver alt for lette og flagrende ofre for ’identitet igennem forbrug’ og tror, at de kan købe sig til en plads i verden igennem anskaffelse af unødvendige ting, der hurtigt går af mode igen.

● Kvinder i sundhedssystemet: Siden vi fyldte 60 år, har jeg fem gange, dvs. ca. en gang om året, følt det nødvendigt at betale for en privat konsultation hos en specialist, en øjenlæge, en gynækolog, en allergilæge, en endokrinolog eller en ortopædkirurg, enten fordi den praktiserende læge ikke tog mig alvorligt, eller fordi ventetiden var for lang, dvs. halve eller hele år. – Ofte er jeg gået grædende hjem fra en meget dårlig, overlegen og ikke hjælpsom, ’behandling’ hos ’familielægen’ eller på sygehusets urologiske afdeling. Min mand har fejlet en del forskellige ting, men har altid fået hurtig og relevant behandling i systemet og har aldrig følt sig utryg, nedværdiget eller afvist, eller har haft grund til at opsøge privathospitaler og selvbetalte specialister for at blive hørt, taget alvorligt og hjulpet af et medmenneske.

●Mennesker uden arbejde, syge mennesker, mennesker med et handicap, gamle mennesker, mennesker med syge eller handicappede børn, med syge, handicappede eller gamle pårørende, mennesker, der på andre måder er i nød eller klemme og har en rimelig forventning om støtte fra samfundet, bruger en alt for stor del af deres kræfter på at kæmpe mod systemet. – Det er næppe hensigtsmæssig brug af ressourcer. – Gå igennem sociallovgivningen snarest muligt! Forenkl! Klargør! Afgør hvem, der gør hvad én gang for alle, så både ramte, behandlere og sagsbehandlere nemt kan finde ud af reglerne og kan indstille sig på forholdene og bruge kræfterne på mere konstruktive tiltag. Man skal ikke have juridisk embedseksamen for at få hjælp i dagens Danmark!

Måske er det tid at afskaffe regionerne? Endnu et overflødigt lag af hjælpeløse og glade amatører, der sættes til at styre koloenorme bygge- og sundhedsbudgetter med forudsigelige resultater …

https://nordjyske.dk/nyheder/politik/supersygehus-i-oekonomisk-ruin-staten-maa-hoste-op/3407084

https://www.dr.dk/nyheder/indland/her-er-afsloeringerne-der-fik-kraeftskandalen-paa-aarhus-universitetshospital-til

●Vel også en slags løsning?

’39 måneder i træk indfriede lægevagt ikke målsætningen for ventetider én eneste gang – nu sænker politikerne målene’

TV2 net 12.8.23

● ’ Grim med vilje’ – Det er kommet på mode at sætte ’Vild med vilje’-skilte op ved sin have, hvis man ikke orker at holde den og lader stå til, så bierne og blomsterne har et sted at udfolde sig. – Man kunne passende opstille tilsvarende skilte med teksten: ’Grim med vilje’ – ved de alt for billige og dårligt projekterede kontor- og lagerbygninger langs indfaldsvejene, ved de prætentiøse, men afskyelige, lejlighedssiloer langs vores kyster og havneområder, i parcelhuskvartererne, sommerhusområderne, landbrugsejendommene, langs markerne, i forhaverne, i parkerne, og såmænd også gerne på tv-værter og andre dårligt klædte personager.

●Jeps! Vi ændrer hele kysten, så Anja kan beholde sit lille legehus i fred for naturen!

’Anjas ikoniske badehus sejlede rundt i bølgerne:

Nu vil hun have hård kystsikring

Ødelæggelserne på Løkken Strand er store. Smadrede brædder ligger spredt over stranden.’

TV2 Nord 9.8.23

● Thomas Hardy skrev Tess of the d’Urbervilles i 1891 for på vegne af både mænd og kvinder at kaste lys over de urimelige forskelle, der eksisterede og til dels stadig eksisterer mellem de to køns muligheder i samfundet og den herskende opfattelse af forskellene dem imellem. Opfattelser, der handicapper både mænd og kvinder, som Hardy viste os. – Romanen fik stor gennemslagskraft; det var et skrift til tiden, som #metoo-bølgen har været det her i nyere tid.

Vi har brug for flere mænd i den offentlige samtale om køn. Vi har brug for tænkende og begavede mænd, som Thomas Hardy, der behandler problemstillingerne uden – som senere filminstruktører – at henfalde til æstetisk og lummer nydelse ved beskrivelser af voldtægter af meget unge og kønne piger, men som magter at bevare et køligt overblik og fremme sagen: alle menneskers ligestilling i stand og muligheder. Det gør man ikke ved at decimere medmennesker til objekter og udnytte alvorlige emner til erotisk selvtilfredsstillelse.

● Læge Morten Ziebel i Politiken: Hvis vi hverken har Penge, Piger (døtre) eller en rask Partner, må vi passe os selv i alderdommen. Det er takken for et langt og aktivt liv i andres tjeneste og alle de pæne, årlige skatteindbetalinger.

Læge: Sats på de tre P’er, hvis du vil have en tålelig alderdom

’ Når du og jeg bliver ældre, har vi tre muligheder – de tre P’er. Enten har vi penge, så vi selv kan betale for pleje og omsorg. Eller også har vi fået en pige eller en partner, der lever længere end os, og som kan hjælpe os. Men hvem skal tage sig af alle de efterladte kvinder, der hverken har penge eller en datter, der kan passe dem? Jeg ved det ikke…’

https://politiken.dk/debat/art9375777/Sats-p%C3%A5-de-tre-Per-hvis-du-vil-have-en-t%C3%A5lelig-alderdom

Fejlfinder og brokkehoved

Set bag på engelsk lastbil.

Ja, jeg er en sur, gammel kælling. – Sommetider 😊

I 30 – 40 år har jeg levet af at skrive. Af at sidde hjemme ved min computer. – Og den beskæftigelse har også tilladt mig at holde hus, have og at gå og betragte verden og tænke mit i fred og ro.

Jeg har ikke været væk om dagen, jeg har ingen stresset hverdag, ikke noget jeg skal nå, jeg har ikke arbejdet for andre, jeg har ingen arbejdsgiver, som jeg skal være loyal overfor, ingen særinteresser. – Ud over det at være menneske i verden og sørge for mig selv, for mine egne og for mit.

Det er et privilegeret liv. Jeg er en god og overbærende arbejdsgiver for mig selv. Og jeg er normalt glad og omsorgsfuld over for mine nærmeste og vennerne, over for dem, der vil mig det godt.

Men, som Proust skrev i ’På sporet af den tabte tid’, kan man kun være flink ved de flinke. Ved dem, der kender koderne, der selv er flinke, ordholdende, ansvarsbevidste, storsindede, og som forstår at værdsætte en tjeneste, en handel til gensidig nytte, en gave, et stykke hjemmebag, en god snak i forbifarten eller en invitation.

Dem, som ikke møver sig ind over andres enemærker. Som ikke træder nogen over tæerne. Som ikke dumt forsøger at tilrane sig fordele på andres bekostning. Som ikke snyder på vægten mht. kvalitet eller service. Som ikke tager andres ting, tid eller tjenester for givet. Som ikke føler sig truet af, at andre lever anderledes liv. Som ikke gør sig anstrengelser for at fylde, for at lade sig høre, bemærke, for at synes kloge eller smarte, og for at bevise – nok mest over for sig selv – at de er bedre end alle andre på alle måder. Dem, som er usnobbede og glade for sig selv og deres egne liv, og som ikke har behov for at føre sig frem på demonstrative måder. – Dem, som lever stille og godt.

Kineserne har et gammelt ordsprog: En god hund lægger sig ikke midt på vejen.

Når jeg opdager, at mennesker i min nærhed pludselig – fra at være flinke og høflige – lægger sig og spærrer midt på min vej, at de efterhånden overgår fra flinkhed til en tvær og selvretfærdig forventning om husly, om gaver, om tjenester, om ’lån’ – der aldrig leveres tilbage, som uden dømmekraft og situationsfornemmelse tillader sig umorsomme, misundelige ’bemærkninger’ lige op i mit forbløffede ansigt, og som lægger beslag på min tid helt uden at spørge, om det måske passer mig, så bliver jeg vred! – Meget vred! – For det er uhøfligt og en underkendelse af min person og mine rettigheder som menneske på lige fod med alle andre mennesker.

Hvis folk, både billedligt talt og helt konkret, lader deres egne træer vokse op, så de skygger for andre, der gerne ville have sol, hvis de lader deres hunde stå og gø lige ud for andres vinduer dag og nat, hvis de på alle tidspunkter af døgnet slår græs med enorme og kraftigt larmende maskiner, når man sidder og læser eller arbejder eller sidder med familie og venner ved aftensmaden, hvis de puster og støvsuger deres haver med helvedesmaskiner i lang tid ad gangen eller saver med benzindrevet motorsav i dage- og månedsvis lige op ad andre menneskers huse og haver, så bliver jeg vred. – For det er hensynsløst.

Det bliver jeg også, hvis supportere har for travlt til at supportere nogen; hvis pakkebuddet lægger en pakke med bøger eller medicin umiddelbart VED SIDEN AF den store og rummelige pakkepostkasse – i regnvejr! – Hvis sundhedspersonale har et usundt forhold til deres arbejde og ikke orker at udvise en smule venlig medfølelse med syge medborgere; hvis politikere og journalister er uoplyste og grundløst påståelige, hvis håndværkere sjusker og ikke overholder aftaler, hvis dagligvarefirmaer pakker rådden frugt og grønt sammen med varer, hvor holdbarheden udløber efter en dag eller allerede er udløbet, og hvis fødevareproducenter fylder maden med ikke-spiselige eller direkte skadelige ingredienser, bakket op af forløjede reklamer, eller når landmænd sprøjter gylle og gift ud over hele landet og vandet og ikke tåler at blive kritiseret for det.

Så siger jeg til. Med en naiv forventning om, at når folk ved, at noget, de gør, er til gene, så holder de op med det samme. – For man har ikke ret til at ødelægge noget for andre, vel? Man bliver inde på sin egen del af banen og går ikke ud over sit eget for at genere sine omgivelser. Man opfører sig ordentligt. – Som de gamle, parisiske aristokrater i Prousts beskrivelser udviser man helt naturligt tolerance og venlig imødekommenhed, men kun over for dem, der kan forstå den venlighed, der vises dem, og som kan udvise samme høviske opførsel til gengæld. – Ikke en sur, barnlig egoisme med trang til at snyde andre, overskride grænser, gøre opmærksom på sig selv, larme op og forstyrre, parret med uklædelig rethaveriskhed og evindelig forventning om særbehandling.

Jeg går helhjertet ind for Kardemommeloven, som i virkeligheden er den eneste lov, vi behøver blandt ordentlige mennesker:

’Kardemommeloven er den eneste loven i Kardemomme by, en oppdiktet by fra barneboka Folk og røvere i Kardemomme by skrevet av den norske forfatteren Thorbjørn Egner og utgitt i 1955. ”Man skal ikke plage andre, man skal være grei og snill, og for øvrig kan man gjøre hva man vil.”’

Norsk Wikipedia

Hvis alle kendte den, ville der aldrig være grund til brok.

Småtterier XVIII

● Denne sommer år 2023 bestod af halvanden måneds brændende sol, kolde skygger, kolde nætter og tørke efterfulgt af halvanden måneds kolde regnbyger … Vejret er af lave.

Kan I huske, at politikerne flyttede sommerferien, fordi vejret i den første uge af august ’altid’ var bedre?

● TV2 d. 22. og 23. juli 2023:

Politiken 24. 7. 23:

● Mænd har en gudgiven ret til at vurdere alt og indrangere og give karakterer. Kun således kan små mænd føle sig som store mænd og – næsten – lige med deres idoler.

Se evt. https://blog.loneandrup.dk/2021/10/13/manden-som-overdommer/

TV2 4. 8. 23

● Det er en skør verden! – Man invaderer andre menneskers lande og hyler op, hvis de gør modstand …

Nordjyske 7. 7. 23:

● Ja, for hvis vi maler tre bænke i regnbuefarver, er der jo ikke nogen bænke tilbage i hele det offentlige rum i hele verden til den heteroseksuelle og ciskønnede majoritet, der åbenbart har følt ejerskab over alle bænke op igennem hele menneskehedens samlede historie på denne jord indtil nu?

De mennesker, der får ondt i røven af at se eller sidde på en kulørt bænk, burde blive hjemme og ikke gå ud eller lade høre fra sig i det offentlige rum, for de får alle andre til at føle sig dårligt tilpas.

Samme form for indædt, vred misundelse, ballade og privilegiebeskyttelse af historisk uantastede rettigheder opstod – ovenikøbet ved brug af ligestillingslovgivningen, der var skabt for at beskytte mindre privilegerede! – da et hotel ville reservere én etage ud af 23 – 20 hotelværelser ud af i alt 812 – til kvinder. Mange kvinder rejser, ligesom mænd altid har gjort, alene, ofte som en del af deres job, og for at give dem et trygt rum, indrettede man en etage, som var forbeholdt kvinder:

https://quinde.dk/historien-om-bella-skys-kvindeetage/

Men det blev anmeldt til Ligestillingsnævnet af en forurettet mand og forpurret …

De tyske ’Frauenparkplätze’, store, veloplyste parkeringspladser tæt ved indgange fx i skumle parkeringskældre eller på rastepladser langs motorvejene, har også været mål for en misundelig hetz fra mandlige, danske bilister, der åbenbart har hævd på begrebet ‘bilisme’ og ikke under andre plads, og som benytter lejligheden til at intimidere kvinder og nedgøre kvindelige bilisters evner*

For helvede da! Mænd ejer alle parkeringspladser, alle hotelværelser, og de føler sig som oftest trygge overalt i det offentlige rum og i verden, og så reagerer de som smålige, fornærmede børn, når man i meget begrænset målestok forsøger at skabe samme trygge forhold for kvinder, så de, hvis de ønsker det – måske – kan skærmes mod bøvede mænd, deres nedladende ’vittigheder’ og mere eller mindre aggressive adfærd over for enlige kvinder.

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2023-08-14-30-aarig-anholdt-for-blufaerdighedskraenkelse-paa-hotel-i-koebenhavn

● Vores politikere, der som oftest sidder med snuden i en mobil eller uploader ’kvikke’ onelinere og kælne fotos af sig selv på de sociale medier, og som ikke hurtigt nok kan komme videre til endnu bedre lønnede stillinger andre steder, vil nu have, at vi skal passe os selv og vores pårørende, når vi bliver gamle.

– Ja, og vi skal selv spare op til alderdommen, hvilket vi jo har været nødt til de seneste mange år, hvis vi ikke som ældre ville leve uden for samfundet på en sten.

Når vores fjumsede politikere så stadig ikke kan få et helt livs skatteindbetalinger til at strække til rimelig omsorg for os, når vi ikke længere kan selv, så må vi vel til gengæld forvente, at skatten bliver sat betragteligt ned? Med en tredjedel eller halvdelen? – Så kan vi med ét hug afskaffe velfærdssamfundet, som vi kender og forventer det, helt.

Vi har allerede afskaffet trygheden og hjælpen ved sygdom og fødsler. Kun de rige og dem med privatforsikring får, som tilstandene er nu, hurtig og adækvat hjælp. Alle andre kan rådne op derhjemme med en idiotisk telefonsvarer i røret, være parkeret på sidelinjen i måned- eller årevis – måske i smerter – i venten på audienser med sundhedspersoner eller sidde fast i et Kafkask forløb i langsommelige sygetransporter, eller i venten på langsommelige sygetransporter, så de hverken når deres aftaler eller kan komme hjem igen. – Gamle, syge, børn, fødende … De daglige beretninger fra både patienter og personale er hårrejsende!

Mens landet lider under forfærdelige forureninger fra bl.a. landbruget, som ingen har turdet sætte begrænsninger for, så vores natur, biodiversitet og havmiljø nu definitivt er ødelagt af gylle og gift. Skattevæsnet, DSB, uddannelsessystemet, social- og sundhedsområdet sejler … – Kan vi lægge sag an mod de politikere, der igennem de seneste 20 – 30 – 50 år intet har gjort?

Og kan man med omgående virkning fyre politikere, der ikke kan lægge rimelige budgetter og regere et land? Der er uvidende, udygtige og selvforelskede, og som fanges i interne magtspil og ikke magter deres job? Som er at sikre os alle tryghed, gode uddannelsesmuligheder og levevilkår, et rent land med en sund naturlig balance og rimelig hjælp når vi er børn, når vi føder børn, bliver syge og gamle.

● Mailvenner –Hvis man har gode pennevenner på mailen, er det som at føre en langsom samtale, hvor man har tid til at tænke sig om, før man taler. – Som i Jane Austens tid.

● Løgn. På markedet bemærkede jeg de enorme blåbær, hvert af dem på størrelse med et kirsebær, og den unge pige, der passede stadet, råbte oprømt ad mig: – Ja, er de ikke flotte? De er plukket i Rold Skov her til morgen!

Se, jeg har boet i Rold Skov i mange år, og der er ganske rigtigt blåbær, men vilde blåbær i dette land er små som de allermindste ribs og sidder normalt spredt, så det ville tage timer at plukke bare et par hundrede gram.

Jeg har også de såkaldte ’amerikanske’, meterhøje blåbærbuske i min have, og de giver netop disse store, men også mindre smagfulde, bær, så jeg behøvede ikke at købe løgnerskens …

Folk må jo synes, at jeg ser dum ud.

● I en verden, der er lagt an på, at vi skal prøve at tørre så mange som muligt af vores medmennesker for så mange penge som muligt, har humanistiske værdier, tolerance, hjælpsomhed og menneskerettigheder svære kår …

● Intelligens er evnen til at håndtere gråzoner, læste jeg engang. Der er næsten intet, der kan decimeres til en sort-hvid formel. Selv om det ville være bekvemt, hvis verden var enkel, overskuelig og nem at opdele, men det er den jo ikke. En del – specielt højreradikale, men også radikale på venstre fløj – har ikke opdaget det endnu.

● Nogle af os har meget let ved at undvære mennesker, kæledyr og ting, der ikke på nogen måde bidrager positivt til vores liv, men tværtimod lægger alt for stort pres på vores opmærksomhed, tålmodighed og ressourcer.

● Narcissister uden evner. Så står hun der. I ensom majestæt og poserer falskt smilende til en selfie eller fem. Så går hun rundt og snakker indsmigrende til sin selfiestang.

Førhen fik mennesker med evner, uddannelser og viden mulighed for at tale til andre. De kunne fx holde foredrag, blive lærere eller værter i radio- eller tv’s musik- eller dokumentarprogrammer.

Nu kan man være vært i tåbelige legeprogrammer, sniksnakke selvoptaget og pointeløst i radioen eller i åndløse quizzer og fjollekonkurrencer på tv, og hvis man ikke engang kan det, skal man bare købe en mobiltelefon og en selfiestang og producere sine egne programmer.

Fx kraftigt rødhårede Line, der fedter sine alt for store og fremadragende læber ind i smøreolie, tænder lysringen og viser alverden, hvordan hun krøller sine 10 cm lange, kunstige øjenvipper.

● Igen et yngre menneske, der, for at tilegne sig andre menneskers ting, tid og penge, argumenterer med sine egne behov (min fremhævning):

’Dømt: Ung kvinde stjal seng og sofa i Ikea

Udover at stjæle varer fra Ikea har kvinden overnattet på hoteller uden at betale for det

Udover at have været i Ikea i Aalborg uden at betale, så var kvinden også tiltalt for i maj 2022 at have overnattet på hoteller i Frederikshavn for 14.300 kroner og efterfølgende være gået fra regningen. Et nummer kvinden gentog i august i Herning, hvor hun overnattede for 6600 kroner uden at betale for det.

– Kvinden indrømmede det hele og forklarede, at hun ikke havde nogle steder at være, og hun derfor indlogerede sig på hotellerne, siger Søren Riis Andersen’

https://nordjyske.dk/nyheder/aalborg/ung-kvinde-straffet-for-at-stjaele-seng-og-sofa-i-ikea/4493026

● Politiken 4. 8. 23: Avisens sommerserie om egne journalisters oplevelse af interviews med betydningsfulde mænd – NB! ikke kvinder! – som formodentlig har fortjent deres positioner med talent og dygtighed, handler jo -igen igen – om den lille journalist selv …

● Rodet journalistik –Jeg læser tre – fire aviser hver dag, og jeg læser for at få information. – Men en tendens breder sig: I stedet for at fortælle læseren HVEM – HVAD – HVOR osv., skal man læse langt ned i artiklerne for at finde de facts, der er lovet i overskriften. Indledningerne er alenlange ’Det var en mørk og stormfuld aften, da xxx forlod sit hjem …’ Og det rækker min tålmodighed ikke til. Så jeg skrålæser og leder efter facts, men må opgive og gå videre til andre, ofte udenlandske, medier, der ikke kunne drømme om at lege ’Mit livs novelle’ midt i nyhedsstrømmen, men stadig kan huske, hvad de lærte på journalistskolen: Der er forskel på feature og news.

● Dårlig journalistik – Og de fleste aviser og andre nyhedsmedier behandler politik, som om det var et cykelløb: Hvem kommer først? Hvem er størst? Hvem svarer bedst for sig?

På TV skal politikere deltage i ’skarpe’ interviews eller diskussioner, som blot går ud på at vise, hvor begavede journalisterne er.

Denne aggressive og selvpromoverende tilgang til erhvervet udelukker de rare politikere, de eftertænksomme, dem, der virkelig ville kunne gøre noget godt for vores land og dets borgere.

Og favoriserer de stræbsomme, de hårdhudede, dem, der blot er i faget, fordi de elsker at deltage i konkurrencer.

Politik som en konkurrence, hvor spindoktorer er holdledere, og journalister er kommentatorer, der har valgt side og giver endeløse, forudindtagede ’analyser’ af magtstillingen i dag …

At politik handler om at passe på landet og betrygge tilværelsen for en masse mennesker er gået helt hen over hovedet på både medier og politikere.

● UANSTÆNDIGT!

Politikens – virkeligt gode – fotos fra Roskilde Festival, da ballet var forbi:

https://politiken.dk/kultur/musik/roskildefestival/art9425101/110.000-mennesker-har-nu-forladt-Roskilde-Festival

Pladsen flyder lårhøjt med campinggrej og skrammel. – Muligvis fordi man kan købe to festivalstole, to soveposer, to liggeunderlag og et telt til to personer for kun 288 kr.:

Bilka juni 2023

● ENDNU MERE UANSTÆNDIGT! … Ufatteligt uanstændigt …

Rusland har angiveligt bortført 700.000 ukrainske børn … Det er så stort, så mange, så forfærdeligt, at man ikke forstår det … Børnenes Holocaust … i vor tid … lige ved siden af …

DR, notits, 3. 7. 2023

● Mange mennesker er virkelig bange for ulve. Vi har en håndfuld vilde ulve i jyske hede- og skovområder, og de går og passer sig selv og er højst til fare for en mus, en bambi eller et får eller to. Det er ikke pga. ulve, at vi låser vores hoveddøre om natten …

● At læse en nyere, dansk krimi er som at skimme en allerede udfyldt krydsogtværs, konstrueret af et åndeligt mindrebemidlet, barnligt væsen.

● Ugens ord i Politiken – en klumme ved sprogforsker Marianne Rathje, handler ofte om fejlhøringer, fx d. 26. 6. 23: Hedder det ’oprindeligt’ eller ’oprigtigt’?

Før i tiden var det børn, der kom med de sjove fejlhøringer, fx barnebarnet, der spørger, om vi ikke skal bruge hele formulen på is? Hvilket vi jo så gør. Eller den klassiske fra en tid, hvor man sang morgensang, og ungerne, der endnu ikke havde lært at læse teksten i en sangbog, men bare lyttede og selv skabte mening i lydene, i stedet for ’Sneglen med hus på ryg vil vandre’ af hjertens lyst sang: ’Sneglen med hus, paryk og vanter’.

Men nu er det mennesker, der på mange måder burde regnes som voksne individer, der serverer disse tegn på uvidenhed om deres eget modersmål. Hvilket viser, at vi har opfostret et par generationer, der kan kigge på skærme, men ikke kan læse.

Vi, der har gået i skole i 60’erne og har læst bøger i titusindvis, er sjældent i tvivl om almindelige ords betydning og stavemåde. Heller ikke om nutids-r, præpositioner, ordstilling i bisætninger, talemåder, inkongruenser og alle de andre sprogfejl, som regelmæssigt optræder også blandt journalister o.l., der lever af at skrive og tale til andre. Vi gamle har været igennem så meget tekst, at ordbillederne er på plads, og mange af os udtaler også ordet sådan cirka, som det skrives. Børn og udlændinge kan høre forskellen, når vi taler. – Men nu har vi et par generationer af angiveligt voksne mennesker, der hverken kan læse, skrive eller tale dansk ud over, hvad der kræves til at orientere sig nødtørftigt på en skærm, lidt mumlen og korte beskeder på nettet, Messenger, sms’er …

Man kan sige, at sproget selvfølgelig udvikler sig, men i disse år sker det ikke pga. kreativitet eller behov for nye ord til nye begreber. Det sker pga. af manglende læsning, manglende voksenkontakt, dårlige uddannelser og pga. ligegyldighed parret med ukorrekt og misforstået engelsk.

● Så langt er vi kommet: – Mennesker, der svømmer i havet skal undersøges for forgiftning:

’Omkring 40 surferes blod skal nu undersøges for at finde ud af, om der er grund til at være bekymret for forurening.

Omkring 40 surfere lagde torsdag arm til en større sags tjeneste.

Havskummet i Vesterhavet er mistænkt for at indeholde høje koncentrationer af de svært nedbrydelige PFAS-stoffer, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende.’

TVNord, 23. 6. 23

● Kan vi, der ved, hvordan man fører kalender, blive fritaget for at blive forstyrret af den evindelige strøm af mails og sms’er, der foregriber enhver aftale med fx brillebutikken, det offentlige eller sundhedssystemet?

Min tandlæge sender mig tre sms’er i ugen før hver aftale, og det er helt tåbeligt, når klinikdamen så ringer samme dag om morgenen og vil aflyse eller udsætte aftalen, fordi ’tandlægen har travlt i dag’ og derved ødelægger MIN planlægning og forvolder en masse besvær.

Også pakkefirmaerne er hurtige på sendknappen. Der er ikke mange timer af en pakkes vej igennem systemet, der ikke bliver overvåget og omhyggeligt rapporteret til modtageren, men det værste er alle disse bønfaldende mails og sms’er bagefter, hvor firmaerne gerne vil have anmeldelser – Gjorde vi det ikke godt? Så du lige os? – når man HAR fået sin pakke møtrikker og er totalt ligeglad.

Hvis pakken ikke kommer frem, skal de nok høre fra os!

● Folk, der er villige til at sprøjte sig selv i maven med et kemikalie for at tabe sig kan vel ikke betegnes som andet end selvskadende?

’Vægttabsmidler undersøges for alvorlige bivirkninger

De aktive stoffer semaglutid og liraglutid, som bruges i flere af Novo Nordisks vægttabs- og diabetesmidler, bliver undersøgt for alvorlige psykiske bivirkninger ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i et skriftligt svar til Berlingske. Specifikt går undersøgelsen på, om stofferne kan have en sammenhæng med tilfælde af selvmordstanker og tanker om selvskade.’

Tv2 Nyheder 23. 6. 23

● Vi skal gøre alting så hurtigt som muligt! – Så vi kan tjene flere penge, komme til at dimse med vores telefoner, komme hjem, holde kaffepause, tage til stranden … Det er ikke længere vigtigt at gøre tingene så godt som muligt.

Folk kører bil, som om de var både blinde og døve.
De kan ikke engagere sig i samtaler eller svare ordentligt på henvendelser.
De har ikke stunder til at passe deres job eller andre forpligtelser.
Vi havde en murer, der gemte sig i vores garage i tre uger, hvor han bare stod og snakkede i mobiltelefon.
En vinduespudser, der sprang hvert andet vindue over og sjuskede med resten, fordi han var midt i vigtige telefonsamtaler imens.
Ekspedienter, der ikke kan slippe mobilen for at betjene kunder.
Og forældre, der ikke kan snakke med deres børn eller bare se dem i øjnene:

‘Institutioner må skride ind over for fraværende forældre

De fleste dagtilbud i landets to største byer har lavet tiltag for at gribe ind over for forældrenes skærmbrug, når de afleverer og henter deres børn.’

Politiken d. 2. 8. 23 fortæller, at daginstitutioner i store byer via opslag o.l. må bede forældrene om at kigge på deres børn i stedet for ned i mobilen og være nærværende, når de henter og bringer dem …

● Det er nye tider: Ligesom vi er ved at lære, at vi ikke må smide skrald og cigaretskodder fra os på gaden, gå og gramse uopfordret på hinanden og kommentere andres udseende eller undlade at opsamle hundens lort, så skal vi også til at lære, at vi ikke må svine med de fælles ressourcer, forurene luften med røg eller spolere stilheden med larm.– Mange føler deres hævdvundne privilegier truet.

● Om morgenen: Man skal lige samle sit liv op igen. Hvor var det nu, jeg lagde det i går? Hvad efterlod jeg? Hvad skal jeg nu? Efter kaffen, avisen og morgenvasken, selvfølgelig.

● Der findes en verden uden for de lukkede institutioner, hvor pædagogsnak ikke gælder. Hvor virkeligheden er rå og bedst håndteres ved at stirre trolden lige ind i øjnene, acceptere problemerne og handle derefter.

● Avisen Politiken lever i sin egen, meget begrænsede, radikale boble. Med en horisont, der ikke omfatter Jylland, Fyn og den øvrige, praktiske verden.

Avisen er ikke længere henvendt til læserne, men til et begrænset antal meningsdannende og skrivende mænd i hovedstadsområdet, som måske opfattes som ligestillede i position og begavelse.

Journalister og redaktører sidder og skriver alenlange klummer om sig selv, deres eget geografiske sted og deres egne, ikke synderligt originale, tanker, som de forventer, at folk gider læse. Og bruger resten af deres energi på at underløbe den siddende statsminister på let gennemskuelige og ufine måder.

De radikale har ingen indflydelse, de fik 3,8 % af stemmerne ved seneste valg og bakkede ud, da de fik chancen for at deltage i regeringen. De er et lille, ubetydeligt og selvretfærdigt parti, der blot træder sig selv over tæerne gang på gang og opfører offentlige klovneforestillinger. Men når man nu råder over pladsen i et større dagblad – og ikke har vingefang nok til at fylde den med nyheder, kritisk journalistik, nye visioner og bedre tanker, så skal de radikale med vold og magt promoveres i helsidesartikler og i hjernedøde, gennemskuelige klummer:

Politiken d. 22. 5. 23 forsøger som de eneste og helt skamløst at promovere radikale Margrethe Vestager, som hverken har udvist lyst eller evner til posten som chef for Nato, kun fordi de ikke under statsminister Mette Frederiksen noget som helst.

Og bringer d. 4. 8. 23 en helside om en kælent sommerafslappet Martin Lidegaard, en politiker, der, som det også fremgår af fotoet, ikke har nogen relevans overhovedet i det aktuelle politiske landskab:

● Folk er tossede! De opfører sig, som om afskaffelsen af store bededag var et diktatorisk forbud mod at spise hveder og bede til helgener … De kan da spise hveder og bede bønner, som de plejer, hvem kan forhindre dem i det? Ingen har (endnu) forbudt tankevirksomhed, selv om man skulle tro det.

● Det er fortvivlende at se alle de mobilafhængige bilister, der pludselig stopper midt på vejen eller blot kører nødtørftigt ind til siden, hvor de holder skævt og spærrer, mens de tjekker en – formodentlig livsvigtig – sms eller et opkald, der lige duttede ind, mens de kørte.

Og det er hver gang foruroligende at befinde sig bag en bil, som slår umotiveret voldsomme sving, fordi føreren indstiller GPS’en, radioen, aircondition’en, tager en slurk af energidrikken eller lige skal se en sms eller besvare et opkald.

● Mennesket i en nøddeskal:

Vi finder et af verdens ældste træer i en skov i Chile og må straks ødelægge det ved at jage et langt bor ind i det … Ingen og intet kan vide sig i fred for vores virketrang.

● Man kigger på dette gamle hylster. Kender det jo så godt. Brede fødder, normalt stærke ben, der har båret os jorden rundt et par gange, maven, der skabte et helt nyt, fantastisk menneske, hjertet, der bare trofast har passet sit job uden at gøre noget væsen af sig, armene, der har udrettet så meget, hovedet, der har set, lyttet, smagt, lært og tænkt uden ophør igennem mere end et halvt sekel.

Og så begynder enkelte dele at falde én i ryggen, at gå i uorden, nægter lige frem at fungere! At lystre!

Der optræder modstand i form af knagen, usikkerhed, træthed, anfald, smerter … Hvad? – Kan vi ikke længere stole på hinanden?

Et forvarsel om den dag, da vi må skilles, hvor bælgen ikke længere tjener sit formål, men må smyges af og henlægges i en skov et sted.

P.S.: Der er meget om Politiken, som jeg igennem mere end 40 år har læst dagligt og føler mig i et had-kærligheds-forhold til. De senere år mest det første.

Hovedstadsavisen forekommer i dag som oftest enøjet arrogant uden rimelig grund, som en lukket klub for de indforståede, fuld af banale meninger, som alle i forvejen er enige om, men som jo heller ikke bringer nyt frem, og den flyder over af idiosynkrasier, af privatheder og af ondskabsfuldheder, navnlig over for vores kvindelige statsminister – man KAN BARE IKKE lade være med at omtale hendes hår og påklædning** eller overføre sit eget moderkompleks med tilhørende magtmisundelse til en voksen kvinde, der er tydelig i offentligheden. Derudover promoverer avisen skamløst og helt ufunderet, ubetydelige, radikale venstrepolitikere.

Politikens journalister er selvcentrerede, uden humor, og usikre sprogbrugere, som ofte afslører en grotesk mangel på almenviden, fx hvad angår historie, geografi – også den danske, samfundsforhold, sprog, dansk (og engelsk) retskrivning, ord og udtryk, grammatik, tal og størrelser … Det kan være en lidelse for folk med hjerne, finfølelse og to sprogører at kæmpe sig igennem artiklerne, men så springer vi dem jo bare over. Avisen er således meget hurtigt læst og sjældent pengene værd.

– Men den giver stadig plads til de smukkeste fotos, yderst læseværdige og kompetente korrespondenter fra fx Mellemøsten og Asien, og de mest begavede og tankevækkende debatindlæg fra læserne. – Når debatredaktørerne i øvrigt formår at sortere de værste, tanketomme Facebookspydigheder fra.

* ´https://blog.bilbasen.dk/parkeringspladser-for-kvinder-73446/

** ‘Har statsministeren sat håret i kriseknolden og taget en mørkeblå jakke på, som hun gjorde under corona, når det var allerværst, og med bedemandsmine og gode pauser i sine taler forklaret, hvor vi står? ‘

https://politiken.dk/indland/art9374972/Undskyld-undskyld-undskyld-sagde-Ellemann-19-gange.-Og-s%C3%A5-er-det-glemt

Vaner

Vores liv består af vaner. Vaner er det skelet, der holder dagligdagen sammen for os alle.

En klog zoologven sagde engang, at man ikke skulle lave om på sine vaner bare for at lave om. Der var en grund til, at bambierne hver morgen gik ad de samme stier ned til vandhullet. Så skulle de ikke hver eneste dag tænke over eller stå og diskutere, hvilken vej de nu skulle vælge, og de skulle ikke bruge energi på at forcere grene, træde højt græs ned og bane nye stier, måske havne et forkert sted; de gik den direkte rute ad allerede nedtrådte stier ned til søen og drak.

Da vi havde denne snak, var det blevet almindeligt, at man lavede om alle vegne i det offentlige og i det private. Man skulle hele tiden omstrukturere og være omstillingsparate, innovative, resiliente, robuste, kreative, tænke ud af boksen osv. Man ansatte folk til at gøre et stykke praktisk arbejde, fx sygepleje, kundebetjening eller undervisning, og så mente arbejdsgiverne, politikerne og deres håndlangere, de teoretisk uddannede kontornussere, som havde brug for at retfærdiggøre deres alt for høje lønninger, at man kunne rationalisere, at der kunne spares et minut her og et par håndører der ved at ændre på arbejdsgange, lønsystemer og indføre detaljerede dokumentationskrav. Men man smed barnet ud med badevandet. Ved at overvåge og tage tid på nogle opgaver overså man, at meget arbejde består af et selvstændigt skøn, erfaring og menneskelighed. Man forstyrrede med sine bedrevidende ændringer ordentlige menneskers gode arbejde så meget, at de ikke længere syntes, at de på anstændig vis kunne udføre det, de fik deres løn for.

Engang imellem skal man søge nye stier, engang imellem skal man prøve noget nyt. Og nogle er bedre til det end andre; de unge fx eller de opfindsomme, de rastløse og de nysgerrige. Disse vovehalse har skaffet os meget ny viden og smarte måder at gøre ting på. – Måske fandt bambierne en skønne dag en meget lettere sti? Eller et nyt vandhul uden mudder?

Jeg elsker selv at finde effektive måder at klare hverdagens trivielle opgaver på, nye rengøringsredskaber, maskiner eller metoder. Ja, selv når jeg går tur for at få naturoplevelser og motion, skyder jeg genveje, hvis jeg kan se, at den ene sti er kortere end den anden. – Det er formentlig sådan, vores hjerner fungerer, og sådan vores civilisation blev rationel og effektiv. Det er sådan, man bygger Toyotaer efter Lean-modellen. Men det fungerer kun indtil en vis grænse. For hvis vi sparer for meget tid og for mange ressourcer, begynder vi at fyre folk eller at stresse dem, indtil de ikke længere kan passe deres arbejde, og der resterer så opgaver af både praktisk og medmenneskelig art, som ikke bliver løst. Vi ender med et haltende og knapt fungerende sundheds- eller uddannelsessystem eller en PostNord- eller SAS-model, hvor vi forlanger af ganske få mennesker, at de skal udføre alle deres fyrede kollegaers job på samme tid med færre ressourcer og til en ringere løn end før ’omstruktureringerne’. – Det holder jo ikke i længden.

Vi kan også stresse os selv uden for jobbet fx med sociale medier, ved at være tilgængelige på mobil og mail døgnet rundt, ved at købe ind hver dag klokken fem minutter i spisetid, tage på mange kurser, wellnessophold, ferierejser eller ved at anskaffe os kæledyr, et stort hus plus et sommerhus og en omfattende social kreds, der skal passes. Ved at pakke vores dage så tæt, at der ikke bliver tid til ro og refleksion.

Det er som at pakke en kuffert: Hvis vi tager den lille kuffert, fylder vi den til randen, men det gør vi også med den store, den, som check in-damen kalder en ’etværelses lejlighed’. Det fungerer på samme måde, når det kommer til vores tid: Hvis vi kun har kort tid, fylder vi vores dage med opgaver, men hvis vi så pludselig får meget tid, så pakker vi også vores dage til bristepunktet med – som oftest selvpålagte – opgaver, folkedans, oliemaleri, onsdagskaffe med veninderne, gåtur med Gurli om fredagen … Og så har vi pludselig så travlt som aldrig før.

Eric Berne, grundlæggeren af transaktionsanalysen, sagde, at menneskets største problem var strukturering af den vågne tid. Jeg mener, at strukturen består af vaner. Det meste af tiden kører vi på vanernes autopilot.

Vaner er rationelt. Vaner giver tryghed. Både krop og psyke, voksne, børn og dyr trives godt med vaner, med faste ritualer. Det ved enhver bondemand med køer eller grise, at de begynder at blive urolige, når malke- eller spisetid nærmer sig, eller hvis nogen kommer ind i stalden på uventede tidspunkter.

Og mange ældre mennesker ynder at fortælle i kedsommelige detaljer, hvordan de begynder deres dag: Ja, jeg vågner jo tidligt, normalt ved fem halv seks-tiden, og så skal jeg jo have min kaffe. Så sidder jeg en times tid med kaffen og avisen her ved køkkenbordet, for så kan jeg se fuglene i hækken – jeg fodrer dem hver dag, og så gætter jeg altid lige den lille krydsogtværs, men den store gemmer jeg til eftermiddagskaffen … Når alle krav fra familie og samfund efter en vis alder bortfalder, skaber man selv sine egne krav, sin mening, sine vaner.

I børnefamilierne går det mere hæsblæsende: Op, få børnene op, tøj på, madpakker, morgenmad, husk gymnastiktøj, cykelhjelm, institution/skole, arbejde, indkøb, institution, aftensmad, putte, i seng … Weekender kan oven på sådan en tætpakket uge føles som et tomt hul i jorden … Hvad skal man lave? Rengøring, vasketøj, selvfølgelig, men man er ikke vant til at være sammen, tiden flagrer så mærkeligt løst af sted uden hverdagens vaner, så man må hellere tage på besøg eller på en tur, en struktureret beskæftigelse, så det hele ikke forsvinder op i den blå luft.

Vaner er godt, men det er også godt at bryde dem af og til: Så er der byfest i nabobyen, en fødselsdag eller guldbryllup i familien, en tur til Spanien … Vi bryder vaner på en vanemæssig måde, lige som årets gang og alderens fremadskriden kalder på nye, men gammelkendte vaner. Jul, sommerferie, farfars fødselsdag …

Det kan være endog meget svært at lave om på sine vaner. Det ved vi, der er holdt op med at ryge, der ikke længere har børn hjemme, vi, som har lært sproget på én måde og opdager, at de yngre pludselig giver sig til at tale og skrive på andre måder – Det er jo forkert! … Ikke?

Hver gang, nogen ændrer ved vores vaner, protesterer vi voldsomt. Hvis de laver om på avisens layout, bussens køretider, udtalen af et ord, farven på skiltet, emballagen på mælken … Man skal tænke sig grundigt om, før man ændrer noget, for der er en modstand, en umiddelbar modvilje, der skal overvindes hver eneste gang. Og denne naturlige træghed koster energi.

Hvor det er usigeligt let at vænne sig til forbedringer, bilen, radioen, telefonen, tv, vaskemaskine, internet, en højere indkomst, nye muligheder o.m.a., så er der andre vaner, som har været svære at bryde, og som krævede overtalelse, straf eller social udskamning:

Vi må ikke længere slå børn – eller kvinder, for den sags skyld
Vi skal køre med sikkerhedsseler i biler – også på bagsædet
Vi må ikke længere ryge alle vegne
Vi kan ikke længere køre med tog, som er blevet alt for dyre, alt for dårlige og upålidelige, men vi kan flyve eller køre med store dieselbiler i stedet
Vi må pludselig ikke gå og gramse uopfordret på andre
Vi må ikke længere tale nedsættende til og om kvinder eller folk af anden herkomst eller seksuel observans
Vi kan ikke længere bare lukke børn, hunde og høns ud, så de stort set passer sig selv det meste af dagen
Vi kan ikke længere bare sætte havevanderen til en hel lang solskinsdag
Eller brænde vores affald på græsplænen
Vi må ikke længere bruge giftsprøjte i haven (landmænd må dog stadig gerne sprøjte løs, og det gør de)
Vi må ikke længere lade vandhanen løbe, mens vi børster tænder eller skræller kartofler
Så må vi pludselig ikke længere flyve med fly eller køre i dieselbiler, men skal køre i elbil, der kun kan køre 200 km på en opladning
Vi skal vænne os til at sortere vores affald i ti forskellige grupper, så det kan genanvendes
Vi skal lære at bruge netbank og MitId

Specielt midaldrende, hvide mænd har det øjensynligt svært med omstillingerne, med at ændre vaner, for lige netop for den befolkningsgruppe føles det jo ikke altid som forbedringer, men som at blive tvunget til at opgive hævdvundne privilegier – først og fremmest forestillingen om at være verdens uantastede beherskere. Disse mænd sidder stadig 10 og 20 og 30 år senere på de brune værtshuse, til sammenkomsterne, i læserbrevsspalterne eller på internettets kommentarspor og brokker sig fornærmet.

– Måske kunne det hjælpe at tænke på alle de vaner, vi allerede HAR ændret? Selv om vi naturligvis havde mange sure og modvillige indvendinger imod dem først.

Det bliver nemlig ikke lettere fremover. Vi er blevet for mange, vi fylder, sviner, larmer og generer hinanden. Så i de næste mange år vil der komme utallige nye henstillinger til os om at ændre vaner, fx er det ikke længere smart at tale højt i sin mobil i det offentlige rum, at starte støjende, benzindrevne maskiner i områder, hvor folk bor, at køre rundt og larme på knallert eller med soundboks eller at kommentere andre menneskers udseende … men der kommer også flere nye og skrappere regler om brugen af den fælles jord, luft, vandet, om lige rettigheder og børn og dyrs velfærd, specielt hvad angår institutionsbørn og produktionsdyr.

Menneskelivet og samfundslivet består af sæt af vaner – Kultur er vaner, sagde Hartvig Frisch – en dansk, socialdemokratisk minister fra en tid, da man rekrutterede politikere blandt intelligentsiaen – og vaner skal naturligvis kunne ændres, men kun når det er nødvendigt.

Småtterier XVII

● Vi er meget optagede af kvinders vilkår i alle mulige andre lande, men kvinder risikerer også liv og legeme, karriere og værdighed i Danmark. – Jeg husker ikke, at vi førhen hørte så meget om modbydelige kvindemord, bortførelser, vold og voldtægter … Er det internettets evindelige pirring af de laveste lyster og nem adgang til stoffer af alle slags, der gør det lettere (for mænd) at overskride grænsen mellem uskadelige fantasier og forfærdelige gerninger?

● Når man sms’er med mennesker, der er yngre end 60 – 70 år, skal man begrænse sig til én information pr. sms – ellers bliver det ikke læst og opfattet.

● Hvis du vil vinde en af de prestigefyldte, internationale pressefotokonkurrencer – så skal du bare finde nogle fattige, desperate, dødssyge, døde og/eller sultende mennesker, gerne storøjede børn eller rynkede gamlinge, i fattige, krigshærgede og sultende lande – og hvis du kan skabe en lyssætning á la Rembrandt, det gør sig altid på billeder – så vil resultatet blive påskønnet af mænd fra velbjærgede lande, hvor de eksistentielle problemer er mere diffuse, og det er jo dem, der er dommerne i disse konkurrencer.

● Mennesker fra andre lande er jo vores slaver, ikke?

’Regeringen vil indføre arbejdspligt på 37 timer om ugen

Det vil være godt for ikke-vestlige kvinder, deres børn og for samfundet, mener statsminister Mette Frederiksen.

Kvinder med ikke-vestlig baggrund skal stå op om morgenen, smøre en madpakke og cykle afsted på arbejde. Det er godt for dem selv, for deres børn og for samfundet.

Det er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), som nu er klar til at uddybe regeringens forslag om at indføre en såkaldt “arbejdspligt”.’

https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-04-24-regeringen-vil-indfoere-arbejdspligt-paa-37-timer-om-ugen

● Når vi dør, modtages vi i himlen af de børn, dyr, syge og gamle, som vi har haft ansvaret for. – Og jeg vil meget nødigt være minkavler, ægge- eller kyllingeproducent, griseplager, alt for travl og selvoptaget forælder eller hende, der aldrig kunne finde tid til at besøge sine gamle forældre.

● Den kinesiske præsident, Xi Jinping, og andre håbefulde fredsstiftere har haft telefonsamtaler med præsidenten for Ukraine, Volodymyr Zelenskyj, om en fred mellem Putins grænseløst barbariske Rusland og Ukraine. – Ukraine skal bare lige afgive nogle store landområder i syd og sydøst … – Det er jo som at bede en fanget og dagligt tortureret person om lige at afgive et ben, en arm og et par ribben, så skal vi nok slippe dig fri igen. – Det kan ingen være bekendt at forlange! – Alle gode kræfter skulle samles om at hjælpe fangen fri, så hurtigt som muligt! – Ikke på hans vegne holde dum palaver om, hvor meget han kan undvære af sig selv.

● Coop er muligvis den mest udygtige dagligvarekæde i dette land, og de har lige lukket et gammelt og hæderværdigt kvalitetsbutikskoncept – Irma. – Men man kan jo altid skyde skylden på konkurrenterne.

● En af de store glæder i livet er nok den at blive gammel og opdage, at der ikke er mere, man skal nå, ikke flere ambitioner at stræbe efter; man har kort sagt ikke længere noget at sælge, men kan bare slappe af.

● Elsker konsekvens:

● Jeg havde en dansk murer, der i tre uger stod i ly i min garage, mens han højlydt snakkede i mobiltelefon og gjorde sig til gode med al den kaffe og kage, jeg bar ud til ham for at muntre ham op. Han kom og gik på besynderlige tidspunkter uden at sige hverken goddag eller farvel, gemte sig for sin mester, pissede i mit staudebed, efterlod alt i et syndigt rod, fejede murbrokker og plasticaffald ind under hækken eller ignorerede det, så jeg hver dag måtte ud og feje og rydde op, når han var stukket af.

Og jeg havde en dansk vinduespudser, der, hvis jeg ikke holdt øje med ham, stak af uden at pudse mine vinduer, der sprang hvert andet vindue over, ridsede eller stribede resten og hele vejen igennem brokkede sig over, hvor hårdt et arbejde, han havde.

Og så havde jeg to polske murere, der på to dage ordnede alt det, den danske murer ikke havde overkommet, og som lavede førsteklasses arbejde og ovenikøbet ryddede pænt op efter sig, kom ind med kaffebakken, takkede for kaffen, roste kagerne og sagde pænt farvel og på gensyn efter arbejdsdagens ophør.

● Usund mad/ forarbejdede fødevarer

Videnskab.dk 23. APR. 2023

‘Sådan spotter du ultraforarbejdede fødevarer

Her er 8 helt almindelige fødevarer, som, du måske ikke ved, kan være ultraforarbejdede.‘

Videnskab.dk nævner morgenmadsprodukter, protein- og myslibarer, plantebaseret ‘mælk’, brød, yoghurt, færdiglavede saucer og krydderiblandinger, forarbejdet kød og margarine.

Jeg vil gerne tilføje, at man tilsætter farvestof til hønsefoder, så man med æggeblommer kommer til at indtage farvestoffer, karotenoider, som nogle mennesker er allergiske overfor – Man kan ikke engang regne med at få rene, uforarbejdede fødevarer, når man køber æg!

*Danægs hjemmeside – De skriver plantestoffarver, men de fleste farvestoffer til industrielle fødevarer – og foder – er jo industrielt fremstillet.*

● En ung pige bliver bortført, og vores børn og unge ringer op og generer de pårørende! – I en situation, hvor man ikke ved, om de har mistet deres datter, eller hvad der overhovedet er sket! – Det er så afskyeligt uhyggeligt, at jeg ikke kan beskrive det! – Sådanne unge mennesker må jo være totalt afkoblet det menneskelige samfund og fællesskab:

● Hvorfor bruger unge fire timer om dagen på at se små videoer på fx TikTok? Måske fordi de aldrig har været overladt til sig selv, til deres eget selskab, de har aldrig fundet deres egne ressourcer, egne interesser, de har aldrig erfaret, at de kan starte noget selv, læse en bog, åbne en limonadebutik eller et loppemarked, undersøge et vandhul for haletudser, lege med deres hund. De har hele deres liv været opbevaret i jævnaldrendes selskab, i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, på uddannelser og har fået sat rammerne for, hvad de skal foretage sig. Hjemme stod forældrene klar med udflugter, Tivoliture, Experimentarium, Den Blå Planet, sommerlande, legelande eller vandlande … I pauserne tager de unge bare deres telefon og ser det, gør det, som alle de andre gør. – De voksne gør det i øvrigt også, tjekker sociale medier, mails og sms’er ustandseligt, og går og lytter til noget i høretelefonerne, mens de går på gaden, sidder i bus eller tog, kører bil, mens de gør rent, lufter hund, slår græs … Ingen kan jo tænke eller formulere en sammenhængende, selvstændig tanke længere.

● Når man vågner, har ens computer flyttet rundt på tingene, så man ikke længere kan finde sine dokumenter …

Eller den har skiftet farve fx til en grim pink på noget, man bruger hver dag, eller har overplastret ens omhyggeligt indrettede kommandolinje med tåbeligheder: billeder, ’nyheder’, pakket ind i højt larmende og forstyrrende reklamer … Hvordan kan man arbejde under så lovløse omstændigheder? – Hvorfor skal et par computerdrenge bestemme, hvordan vi andre skal arbejde med vores egne computere? De kunne i det mindste spørge først! – Hvad ville vi sige, hvis nogen om natten sneg sig ind og flyttede rundt på vores ting på vores skriveborde?

Og en skønne morgen, når man vil læse sin e-avis på IPad’en, har de samme alt for smarte og alt for hurtige drenge, der formentlig aldrig har læst en avis i hele deres liv, lavet ’smarte’ features, så teksten er dækket af sidetal og andre navigationsknapper, og samtidig har de gjort spalterne så brede, at de ikke længere kan rummes på en almindelig IPad eller mobil …

Eller fjernsynet har opdateret sig selv i løbet af natten, så alle ens indstillinger er gået tabt, og intet længere virker …

● Mange kvinder tilbringer en stor del af deres liv som handikaphjælpere for alvorligt følelsesmæssigt handikappede mennesker af hankøn.

● Vis mig den skriggule eller knaldrøde bil, og jeg skal vise dig narcissisten, psykopaten eller histrionikeren.

● Igen igen:

Hvor begavet er det at slå sig selv og hele ens art, plus alle andre arter på jorden, ihjel?

Penge er en meget dårlig målestok

TV2 net 22.4.23: Milliardærer midt i krigen.

Vi har i årtusinder brugt penge som værdimåler for stadigt flere mellemmenneskelige forhold. Det var praktisk at kunne bytte en lille gris for et kvart sølvstykke, som man så kunne købe bomuldsstof til en kjole for.

Men penge kunne – ud over den rene bytteværdi – også akkumuleres og bruges til at købe alverden for, fx våben, soldater, slaver, jord og vand.

Man kunne faktisk købe sig magt over andre mennesker. Folk, der ikke var blege for at røve og plyndre, eller som var heldige i byttehandler, kunne købe sig hustruer og andre slaver.

Penge gav og giver stor magt over områder og medmennesker. De fleste steder holder man ikke længere slaver, men lønslaver er vel også en slags slaver? En arbejdsgiver, der styrer pengestrømmen ned i din lomme er vel også en slags slaveejer? I er i hvert fald ikke ligeværdige mennesker, der deltager i fælles projekter til alles bedste.

Nogle smarte fyre kan blive så rige, at de kan købe sig mere eller mindre villige kvinder og mænd i alle aldre, menneskelige organer til transplantationer og andre helbredsmæssige fordele, opvartning på alle måder, rumraketter, enorme landområder, øer, paladser og kørende, flydende eller flyvende luksusfartøjer. Nogle er nu så rige på penge, at de snart ikke ved, hvad de skal stille op og køber sig til alle mulige ting og fordele, som de knapt gider at have.

Pengeværdi er nu globaliseret. Vi er nået til et umenneskeligt punkt, hvor det ikke går længere:

I jagten på penge producerer vi menneskemad fuld af giftstoffer.

Vores landbrug og industri forurener jorden, vandet og luften, så denne planet hurtigt bliver ubeboelig for levende væsner.

Og skovfældning, jagt og fiskeri udsletter vores medskabninger, dyr og planter, i et uhyggeligt højt tempo.

Vi udnytter andre mennesker.

Vi invaderer andre folks lande i jagten på ressourcer.

Vi spekulerer i energi og råstoffer for profittens skyld, og det giver en uhensigtsmæssig fordeling af goderne.

Vi udvander vores fødevarer med farve- og andre tilsætningsstoffer, tørrede søstjerner, muler, yvere m.m. i et forsøg på at se, hvor elendige fødevarer vi kan slippe af sted med at sælge til folk.

Vi fremstiller unødvendig og dårlig medicin til de rige, fx opioider og slankemidler, og lader de syge, de fattige og de sultne sejle i deres egen sø.

Bjerge af tøj til ‘genbrug’ i en chilensk ørken, DR net 26.7.2023

Vi fremstiller dårlige produkter, der hurtigt bliver umoderne eller går i stykker efter kort tids brug, og som belaster miljøet ved fremstilling, transport, brug og bortskaffelse.

Og vi lader syge, børn og gamle passe på samlebånd i en evig konkurrence om, hvor lidt vi kan yde. Meget små børn tonser fortvivlede rundt og skriger, mens ingen hører dem, gamle ligger med smerter i deres eget møg, og de syge bliver kun sygere af ventetider, fortravlethed og dårlige omgivelser.

Jorden og alt levende lider under vores grådighed. En grådighed, der forurener vores hjerner. Man kan ikke bruge penge som værdimåler, når det drejer sig om planetens overlevelse eller om mellemmenneskelige forhold, pasning af børn, af gamle, af syge, men vi gør det alligevel, og det bliver grotesk, når vi skal måle, hvor mange børn, vi kan opbevare og skifte ble på for færrest mulige lønkroner. Eller hvor mange syge, vi kan behandle på en time. Eller hvor få lærere, vi kan nøjes med i skolerne eller plejepersoner på et hjem for handikappede, gamle og syge.

Det er heller ikke OK at spise folk af med telefonsvarere, venteværelser, maskinsvar på mails, selvbetjeningsløsninger uberørte af menneskehjerner … Hverken i det private eller det offentlige! – Vi har aldrig været så mange mennesker. Vi har aldrig været så rige. Vi kan sagtens indrette os humant, venligt og værdigt. Hvis vi vil.

Hvorfor bliver vi så ved med at bruge penge som målestok også i forhold, der handler om jordens overlevelse og vores mellemmenneskelige transaktioner? Når vi kunne bruge tid, kvalitet, trivsel, glæde, frodighed, velbefindende, taknemmelighed, omsorg, samvær, nydelse i stedet? – Er det mangel på fantasi?

Var det ikke muligt at sætte en grænse for, hvor meget et menneske må eje? Af penge, jord osv. – For i virkeligheden kan man jo ikke eje jorden og dens råstoffer. Jorden, luften og vandet og alt det andet naturlige, der omgiver os, må være fælleseje for alle levende væsner på planeten. Herunder planterne. Vi kan ikke tiltage os retten til for penge at udnytte og ødelægge de omgivelser, vi alle skal leve i og af.

For penge er en meget luftig værdi, der kun fungerer som sådan, fordi vi har besluttet, at det skal være sådan. Penge er ikke anderledes end de muslingeskaller, nogle stammer brugte som bytte- og betalingsmidler førhen. – Vand, ren jord, sund mad, omsorg og tid er meget mere værd end penge, men det er jo sværere at stille op i formaliserede bytteforhold.

Alting er i virkeligheden kun til låns. Man kan låne et stykke land og dyrke det, hvis man behandler det ordentligt. Man kan bo i et hus, hvis man passer på det. Man kan holde dyr, hvis man behandler dem ordentligt. Man må besøge et sted, hvis man færdes hensynsfuldt.

Vi lever jo ikke evigt, så selve livet er kun en midlertidig gave, og vi burde levere alting tilbage i samme eller bedre stand, end vi fik det overleveret.

Som tingene er nu, har selve jorden og mange, mange dyr, planter og mennesker det dårligt, arter uddør hurtigere, end vi kan nå at tælle dem, og millioner af mennesker flygter fra vandmangel, krig og sult. I vores bedrestillede lande mistrives børn og unge, og de voksne går ned med stress. Vi skal finde en anden måde at måle værdi på, for ingen er rigtigt glade, og intet fungerer hensigtsmæssigt, sådan som tingene er nu.

https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/Det-gaar-den-forkerte-vej-med-unges-sundhed

Småtterier XVI

● Vi betaler svimlende summer i tilskud til landmændene for at dyrke 60 % af vores fælles jord på den tvivlsomme måde, de nu dyrker den på, og vi betaler svimlende summer til fiskerne som kompensation, fordi de ikke længere kan fiske så meget, som de gerne ville, og vi betaler svimlende summer til minkavlerne for at lade være med at avle mink … Landbrug og fødevarer koster det danske samfund og EU kassen! Og hvad får vi til gengæld? Ødelagt natur, dyrplageri og dårlige fødevarer!

● Ralph Waldo Emerson:

’Meningen med livet er ikke at være glad. Det er at være brugbar, at være ærbar, at være medfølende, og at det gør en forskel, at man har levet – og at man har levet godt.’

● Nogle mennesker er så optagede af sig selv og deres egen fremtræden i alle situationer, at det ikke føles, som om man står over for et rigtigt menneske:

De har gjort for meget ud af håret, træningen, påklædningen, makeuppen … Og de er meget bevidste om diktionen og de ord, de bruger, fx ’Jeg er autodidakt’, hvilket jo lyder finere end uuddannet. Når sådanne mennesker fremtræder i medierne, er budskabet altid dem selv. Som nyhedsværter, lærere eller fagpersoner er de katastrofale, og som venner er de værre end ingen venner overhovedet. For de bruger dig bare til at tørre sig selv af på. Til at måle virkningen.

● Det er fuldstændigt grotesk, at vi har flere ejendele, end vi kan opbevare i vores eget hjem, og at der eksisterer store lagerfirmaer, som Boxit, City Self-storage og mange flere, der mod betaling opbevarer vores overflødige ejendele for os!

William Morris, den engelske designer, kunstner og grundlægger af Arts and Crafts-bevægelsen – en gruppe, der foretrak smukt håndværk frem for industrialiseringens produkter, sagde i sin berømte udtalelse i 1880:

“Have nothing in your houses that you do not know to be useful or believe to be beautiful.”

Men han sagde ikke noget om, at vi skulle køre alle de grimme og overflødige ting til opbevaring!

● Efter sigende svarede Ghandi, da han blev spurgt, hvad han mente om den vestlige civilisation, at ’det lyder da som en vældig god idé!’. – For hvor civiliseret var vores slavehandel, vores kolonipolitik, vores engagement i to verdenskrige, som omfattede atombomber over Japan, og alle krigene i Sydøstasien og i Mellemøsten?

På samme måde kunne man jo sige til påstanden om menneskets overlegne intelligens, den forestilling, at vi er udviklingens hidtidige højdepunkt i opfindsomhed og begavelse, at vi ikke er synderligt imponerede indtil nu. For hvilket dyr tilsviner sin egen rede, sin eneste beboelige planet, sit eget vand, jorden og luften, som vi er totalt afhængige af, med gift og lort, så vi bliver ude af stand til at formere os, og så vi enten drukner eller brænder op i klimaforandringerne eller bliver syge og dør af forureningen?

●For måske tyve år siden stod vi i den lille havn i Hou lidt nord for Hals i Nordjylland og så på, at to fiskeskibe landede og rensede en stor fangst af stenbidere:

De skar hunnerne op, klemte rognen ud og smed resten af den store, kantede fisk op i en affaldscontainer sammen med de mindre, rognløse hanner … Spildet af fisk, af naturens ressourcer, skræmte os.

Siden er stenbiderrogn blevet en mere og mere eftertragtet delikatesse, en slags dansk kaviar, som de smarte skal have hvert forår. – Ingen har skænket det en tanke, at fisken kan have svært ved at formere sig, hvis man opfisker dem i enorme mængder i gydesæsonen blot for rognens skyld.

Igen prøver fiskerne at skyde skylden på de stakkels sæler, som spiser de stenbidere, der er gået i fiskernes net. Men hvis nettene ikke var der i første omgang, kunne det jo være, at enkelte stenbidere overlevede længe nok til at formere sig, så bestanden bestod?

Men der kunne være andre årsager udover overfiskeri, fx vind og vejr, som nogle foreslår, eller menneskelig aktivitet, kanoer, surfere o.l. over gydestederne, eller hvad med PFAS og andre giftstoffer, som vi har udledt i havene i årtier?

● Jagt og fiskeri er glæden ved gevinst, som et spil, som en spilleautomat, som at få noget (næsten) gratis, som at finde 1000 kr. på gaden, kantareller i skoven, vinde en million i Lotto, få en uventet arv eller bare en overraskende og velment pakke eller en buket blomster – eller at gå ud og finde og skyde et dyr i skoven, så aftensmaden er sikret.

● I stedet for at sætte syge og gamle ud på isen, som man efter sigende gjorde fx i Grønland i gamle dage, ruller vi dem nu ind på plejehjem, hvor de kan dø langsomt med uskiftet ble.

● I hvilke enorme lagerhaller opbevarer fødevareindustrien alle vores fødevarer, mælk, smør, brød, æg, frugt og grønt, indtil de bliver så gamle og halvdårlige, at de kan køre dem ud i butikkerne? Hvor vi finder dem, alle de slappe grøntsager og mejeriprodukterne, en til to dage før sidste salgsdag? Det gad jeg godt vide. Ville det ikke være besparende, mere hensigtsmæssigt, sundt og lækkert at køre de friske varer direkte ud til forbrugerne?

● Er det stadig tilladt at diagnosticere kvinder, der gør oprør mod manglende synlighed, manglende muligheder, manglende respekt, manglende anerkendelse af deres evner og indsats, manglende forståelse af alle de små og store overgreb, de har oplevet igennem hele deres liv, begyndende med forældre, lærere, mandlige ’venner’ og fremmede på gaden, som hysteriske og neurotikere?

● Den lever lykkeligt og godt, som er god til at skaffe sig af med de ting, der ikke bidrager positivt til ens liv.

● Det er nyt for mig, at babyer kan amme, så kan de måske amme sig selv?

Mødre ammer, babyer dier …

● Krig, konflikter og påberåbelse af eksistensen af ydre fjender er den sikre vej til at befæste sin egen magt internt i et land. Ingen angriber lederne, deres kleptokrati, tvivlsomme motiver og dårlige regeringsførelse, når man føler sig truet udefra.

● De unge mødre kan have endog særdeles vanskeligt ved at få karriere og hjemmeliv med børn til at hænge sammen, uden at de selv eller børnene går i stykker. – Det er indlysende, at den balancegang ikke kan gå op. Det er umuligt at være 100 % to steder på én gang. Så det bedste råd, man kan give til de unge piger, er, at de skal sørge for at få børnene med en god mand. En mand, der respekterer kvinders indsats og tid lige så meget, som vennernes og deres egen. Altså vælg den søde Søren, der har samme prioriteter, som du har, og som vil dig, børn og familieliv. Ikke den charmende Charlie med den vaklende mandighed, som er på scoretogt og altid søger nye bekræftelser.

Og så skader det ikke at arbejde på et godt forhold til både egne forældre og svigerforældre, venner og naboer … – It takes a village – Det kræver en hel landsby, siger afrikanerne om det at opfostre børn.

● First World problems: Uha … 40 i køen! I en lufthavn i Thailand! Når man er på ferie på den anden side af kloden! Rædsomt!

● God kunst betyder noget for verden:

Ukraine’s Banksy stamps feature art of Putin in judo match – BBC News

– Hvorimod dårlig kunst, fremstillet for at fodre en usikker selvfølelse hos ophavsmanden, bare fylder op og gør verden grimmere.

● Man skal efterhånden være verdensmester i fortrængning for at udholde verdens tilstand …

● Vi har stadig en rest af de små vandlevende mikrober eller af de fisk, vi udviklede os fra for ½ mia. år siden i os: Vi vil stadig helst være i vand. Vi vinterbader. Vi flyver til varme strande sydpå og ligger og bløpper i hav eller pools. Vi har badekar inde i husene eller de såkaldte ’vildmarksbade’ ude i haven. Eller jacuzzies med bobleeffekter. Eller vandlande eller svømmehaller. Eller bare et soppebassin i haven i de varmeste måneder.

● Mennesket er så tåbeligt, at vi stadig insisterer på ’skiferier’, selvom der ingen sne er. På at sprøjte jorden med gift, selvom det løber lige ned i vores eget drikkevand. At udlede CO2 og alt muligt andet, så vejrsystemerne ændrer sig og kloden er på vej til at blive ubeboelig. Vi dyrker enorme monokulturer med store, jordødelæggende maskiner, selvom vi bl.a. derved har smadret jordens økosystemer og foranstaltet masseuddøen af arter. Vi har fældet de oprindelige skove og regnskove, selvom erosion, tørke og udpining af jord og klimasystemer er det sikre resultat … Bare for en kortvarig tilfredsstillelse og økonomisk gevinst.

● Ondskab: Morten Messerschmidt vil ikke være med til at hjælpe dem, der har det sværest, så må alle undvære:

Og ordet ’ghetto’ er malplaceret, nedladende og forstærker evt. problemer og bør ikke bruges om danske boligområder i år 2023.

● De danske tv-kanaler, navnlig DR, begår hyppigt den fejl, at de vil behandle et seriøst og interessant emne, fx historie, opera, kunst, men så sætter de en tumpet, uvidende og selvoptaget vært uden nogen form for uddannelse eller troværdighed til at præsentere. – På den måde får programmerne kun få seere, for de lægger sig midt imellem to segmenter uden at ramme nogen af dem: Indholdet er for seriøst for tumperne, og værterne er for tumpede for de seriøse.

● Hver gang der er nogen eller noget, man holder af, så medfører følelsen korte øjeblikke af stor lykke og lange perioder med bekymring, ængstelser og afgrundsdyb sorg.

Småtterier XV

● Danske kartoffelavlere forgifter kartoflerne, jorden og grundvandet – og dermed planeten, dyre- og plantelivet og menneskeheden, men det eneste, der bekymrer dem, er, at ’Vores udbytter kommer til at falde …’

TV2Nord net 6.2.2023:

’En rest fra plantebeskyttelsesmidlet Ranman er blevet fundet i grundvandet, og det får nu betydning for de danske kartoffelavlere.

Skimmelmidlet Ranman, der bruges mod kartoffelskimmel, kan ikke længere bruges, efter Miljøstyrelsen har tilbagekaldt produktet. Produktet er sammen med to andre tilbagekaldt per 30. januar, fordi det indeholder cyazofamid, og styrelsen i målinger har fundet rester i grundvandet.

Det betyder, at kartoffelavlere nu er nødsaget til at bruge andre kartoffelarter, der er resistente over for skimmelsvamp.

– Vores udbytter kommer til at falde, og derfor kommer omsætningen også til at falde. Det er da træls, siger Jeppe Lykkegaard Christensen, der er kartoffelavler i Hjallerup.’

Roundup, PFAS, PFOS og ubegribeligt mange, mange flere. Vi bør erklære hele Danmark økologisk og forbyde ALLE giftige kemikalier i jorden, dyrene, planterne og vandet. Det ville 1) Give os en handelsmæssig fordel på et mere og mere forgiftet verdensmarked for fødevarer. 2) Spare en masse tid og redde en masse liv fordi vi ikke først skal finde, undersøge og forbyde alle stofferne ét for ét. 3) Redde jorden, drikkevandet, vandløb og biodiversiteten her i landet én gang for alle og gøre Danmark til et af de smukkeste, sundeste og rareste steder at leve.

https://politiken.dk/indland/art9205708/%C2%BBT%C3%A6t-p%C3%A5-en-k%C3%A6mpe-skandale%C2%AB-Kun-tre-procent-af-drikkevandsboringer-beskyttet-mod-pesticider

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-02-09-sprojtemidler-i-over-halvdelen-af-de-danske-vandboringer

Gift i drikkevandet

● At optimere alting er menneskets dybeste drift – udbytte, udseende, industrimad, kærlighedsliv, formue, landbrug, køer og svin, mink- og børnepasning, uddannelse på kortest mulig tid, arbejdsgange, anlæg og byggerier … Hvis man lige undtager bureaukraterne i pensionskassen, der blot sidder, hvor de sidder, for at forvirre de kunder, der betaler deres løn, tale nedladende til dem og få tiden til at gå …

● Man skal ikke lade en lejlighed til at vise en bar damerøv gå fra sig, selv om artiklen faktisk handler om økonomisk snyd … Så her er et lækkert foto af en stakkels østeuropæisk pige klædt ud i strippertøj for at opildne husarerne.

Nordjyske Net allerøverst søndag d. 22.1. 2023:

● Jeg kan ikke gennemskue, om det er et udtryk for, at vi omsider har opnået en form for ligestilling, at mænd nu også bliver vurderet på deres udseende, at de barberer sig, træner, bruner sig, soignerer sig, smører sig ind her og der, går op i deres påklædning, smykker og accessoires … Eller om det bare er dumt.

● Den københavnske elite er gået i sorg over lukningen af Irma. – Det viser, at de ikke har sat deres ben i en Irma de sidste 10 – 20 år, for Irma var blevet dyr, dårlig og havde de samme fantasiløse varer, som resten af Coop-klanen. – Eliten og alle andre har for længst forladt indkøb i Irma til fordel for dyre abonnementskasser, Wolt, Just Eat eller Aldi, Lidl, Netto og Rema 1000. Sorgen over Irma er begrædelsen af et drømmebillede, en tåget forestilling om forsvunden hygge og kvalitet.

● Det er blevet helt almindeligt – og muligt – at udskrige totalt usandfærdige, opdigtede løgne og himmelråbende vanvid i det offentlige rum. Uden at nogen løfter en finger for at stoppe det.

Her den russiske ambassadør i DK i Politiken d. 31-1-2023: Vi kæmper ikke mod ukrainerne, skriver han, selv om det meste af den russiske hær står inde i Ukraine med tanks og alt muligt andet kraftigt krigsmateriel, selvom russerne uretmæssigt og med brutal vold har tilkæmpet sig og besat Krim og de østlige provinser og har sønderbombet det stakkels land igennem et helt år!

● Hvorfor smider vi ikke bare Erdogans Tyrkiet ud af NATO? Og byder både Sverige og Finland velkommen uden yderligere afpresning fra psykopater? Erdogans rabalder har ikke noget med NATOs bedste at gøre, men er beregnet på hjemmepublikummet. Vi gider slet ikke have ham med i klubben.

● Hvis ens datter døde, mens hun ventede på et nyt hjerte eller et andet organ … Hvis ens søn faldt i havnen og druknede på vej hjem fra en druktur … Så er man måske ikke selv den bedste ekspert ang. tvungen organdonation eller indhegning af 10 km havnekaj … Måske skulle pressen og andre ikke lytte så meget til sørgende pårørende, der næppe har ekspertviden om det fælles bedste og stadig er i sorg.

● Kvitteringer fra internetbutikker:

‘Tak for at du handlede hos Rito.dk! ’

’Mange tak for at handle hos os’ (Offi)

På godt dansk ville det være: Tak, fordi du handler hos os!

Den sjuskede udgave:

’Tak for din ordre / køb hos os.’ (Frishop)

Og den overstrømmende og alt, alt for meget:

’Alt er godt. Læn dig blot tilbage.

Kære Lone – tusind tak for din ordre, der nu er gået igennem. Vi håber, du nød din shoppeoplevelse på Coolshop 🤗

Herunder finder du din ordreoversigt med ordrenummeret #87046574.

High five,
Team Coolshop ’

● Det er det, jeg har sagt og skrevet i mange år: – Vi oplever en uddannelsesmæssig krise, der medfører fordummelse i alle led af det danske samfund: I Folketinget, kommunalbestyrelser, forvaltningen, folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner, visse virksomheder, Coop, PostNord, SAS, landbruget, på gaden, i fagbevægelsen, butikker, Facebook m.fl., nattelivet, aviser, forlag og andre medier … de dumme styrer overalt! Se bare bededagsprotesterne og sportsbegejstringen, der fylder det offentlige rum i ugevis ad gangen, mens der er krig i Europa

https://politiken.dk/indland/uddannelse/art9195729/Leder-af-landets-st%C3%B8rste-uddannelse-er-dybt-bekymret-over-studerendes-niveau

● Unge fester over Ritt Bjerregaards død. Mere smag- og taktløst bliver det ikke. Der er stadig tabuer tilbage, man fryder sig ikke over, at nogen er død, og man danser ikke på andres grav! Vi har helt åbenlyst forsømt at lære vores unge mennesker, at det gør man bare ikke.

BT 24.1.23:

’Der blev indkaldt til fest i Ungdomshuset i København, da tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard døde i weekenden. Nu forlanger en politiker, at det får konsekvenser.

Under overskriften ‘Så er vi kvit, Ritt!!’ lagde Undomshuset søndag et opslag på Facebook med følgende opfordring:

‘Slæb kadaveret forbi Ungeren og send en væmmelig tanke efter tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard. Nu har vi fået både ret og fred.’

Senere blev opslaget så fulgt op af en video, der viser festende og maskerede unge. Som tekst til billedet står:

‘I Ungeren siger vi behørigt farvel til Ritt. Ritt er død. Stadig fuck dig!! Stadig ingen fucking tak til systemet.’’

● Hvem? Hvad? Hvor? – Journalister i dag glemmer grundreglerne for deres virke. Når vi lytter til eller læser almindelige nyheder, vil vi gerne up front have at vide hvem, hvad og hvor, nyheden omhandler. Vi vil gerne orienteres således fx om ’Kvinde kørt over af bus i Varde’ – Hvem? En kvinde. – Hvad? Kørt over af en bus. – Hvor? I Varde. I næste sætning skal vi have at vide, hvad der skete med hende ved overkørslen: Er hun død? Hårdt såret? Har hun brækket benet? Har hun det nogenlunde? Først derefter kan man udpensle de nærmere forhold og perspektivere hændelsen. – Ellers sættes læseren, seeren eller lytterens tålmodighed på en alt for hård prøve, og folk falder fra.

‘Politikens udsendte er nået til ødelæggelsernes epicenter: »Det er meget, meget værre her i byen, end jeg på nogen måder var forberedt på«

Politiken er nået helt ind i jordskælvets epicenter. Ødelæggelserne er værre, end journalist Martin Bjørck i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.’

https://politiken.dk/udland/art9207741/Politikens-udsendte-er-n%C3%A5et-til-%C3%B8del%C3%A6ggelsernes-epicenter-%C2%BBDet-er-meget-meget-v%C3%A6rre-her-i-byen-end-jeg-p%C3%A5-nogen-m%C3%A5der-var-forberedt-p%C3%A5%C2%AB

Journalister i dag tror, at nyheder handler om dem selv; de er alt for generøse med fortællinger om, hvordan de selv oplevede situationen, hvor de selv var, da de hørte nyheden, hvordan vejret var, hvad deres kollegaer sagde, hvad uvidende fæ, de tilfældigt har truffet på gaden, mener, hvad de fik at spise til morgenmad, og hvor dette måltid fandt sted. Eller de dramatiserer alvorlige begivenheder med lange indledninger á la: Det var en mørk og stormfuld aften, da … Hvilket er usmageligt og en hån, hvis nyheden fx drejer sig om det nylige, voldsomme jordskælv i Tyrkiet, hvor menneskeliv i tusindvis er gået tabt.

– Og så ville det i øvrigt være velgørende, hvis journalistelever lærte dansk grammatik og retskrivning, før de blev sluppet løs hos fx Ritzau eller i Politikens spalter. – Sproget er som oftest barnligt og fattigt, fyldt med fejl, som forstyrrer kommunikationen, almenviden kniber det også med, og almindelige talemåder fejlhøres og fejlskrives.

● Energikrise og inflation gør, at mange undlader at købe deres nødvendige medicin. Bl.a. hjerte- og sukkersygepatienter må klare sig uden medicin pga. pengemangel. Politikerne diskuterer en omlægning af tilskudsordningen, så man kan betale i mindre portioner …

Politiken, net, 1.2. 2023

Men måske skulle man bare bede medicinalfirmaerne om at sætte priserne ned, hvis de vil sælge noget her i landet? Eller betale skat, så vi kan bruge pengene på medicin?

● På engelsk lyder lægeløftets første bud ofte: Do no harm! * – Gør ingen skade. Det samme burde gælde alle os andre: kongelige, russere, naboer, musikere, journalister, forretningsmænd- og kvinder, landbrugere, fiskere, håndværkere, forældre, You Tubere, lærere, pædagoger, SOSU’er, teenagere, politikere … osv.

● Aalborgs biskop om forslaget om at afskaffe store bededag som officiel fridag:

Aalborgs biskop raser: – Staten begynder at blande sig i, hvad folket laver

TV2 Nord net, 10.1.23

Hmmm … Er det ikke snarere kirken og præstevæsnet, der her på middelalderlig vis forsøger at blande sig i statens anliggender? – Ingen kan forbyde folk at holde fri, hvis de har fridage til overs, eller at spise hveder eller at bede på store bededag. Men her i en krisesituation har den nuværende regering vurderet, at arbejdsåret som et levn igennem århundreder har for mange fridage, både religiøse og ikke-religiøse, hvis vi skal opretholde en rimelig økonomi i samfundet. Tænk på, at vi siden indførelsen af store bededag både har fået to dages weekendfri hver eneste uge, plus vinter-, sommer- og efterårsferie – noget man ikke havde før. En kirkens mand bør ikke blande sig, skulle vi så også lade buddhister, asatroende, astrologer og spåmænd få indflydelse på statsfinanserne og samfundets indretning? Det er for længst på tide, at vi afskaffer forbindelsen mellem stat og kirke! Vi er vel ikke en slags religiøs bananrepublik? – Folk må holde de helligdage, ramadan, jul og bededage, de lyster og har mulighed for, men bland staten og offentligheden udenom!

Mit forslag er, at vi tæller alle de nuværende helligdage sammen og i samråd med fagforeningerne bevilliger enhver arbejdstager det samme antal dage som fridage. Så kan man selv vælge, om man vil holde skiferie, konfirmation, Mikkelsdag, Eid, jul, påske, fødselsdag, 1. maj, mors dag, strandtursdag, sove længe-dag eller bededag, og efter aftale med arbejdsgiveren sprede sine fridage ud over hele året. Det ville give langt større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og det ville gøre fx festlokaler, ferierejser og forlystelser billigere – og køen på Louisiana kortere – når ikke alle partout skal det samme på samme tid altid.

● Hvem orker at høre mere fra selvmedlidende og uhyre privilegerede prinser? Her tænker jeg på Henrik, Joakim og Harry. – Ikke mig. Jeg vil ikke høre mere! Ikke i en tid med så mange andre, langt vigtigere emner, man kunne beskæftige sig med.

● Nu har vi over hele kloden ’bekæmpet’ coronavirus og covid-19 i tre år – med isolation, vaccine, mundbind, sprit, rengøring, afstand, udluftning, håndvask, nedlukninger … og virussen raser stadig, muterer og gør, som virusser nu gør, smitter hele befolkninger og tager sin told. 8188 døde alene i Danmark og et sundhedssystem i knæ. – Men det var det jo i forvejen.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-02-09-fugleinfluenzaen-h1n5-spredes-nu-ogsaa-blandt-pattedyr-eksperter-frygter-smitte

Den mest ødelæggende organisme

● Hvorfor skal vi alle sammen spilde tid på at diskutere, om nogle børn nede i Paris må kalde sig prinser, prinsesser, grever eller baroner? – Vi lever i et demokrati. INGEN skal gå og kalde sig grever, prinser eller baroner eller andet fjolleri uden reel betydning! Så mens vi venter på, at demokratiet bliver fuldt implementeret i dette lille, smådumme land, er dronningens beslutning da en god begyndelse, men det ville have været mere værdigt, hvis det havde været folkets beslutning. Vive la révolution!

● I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at de gamle påstod, at man kunne blive gråhåret på bare én nat, hvis man oplevede noget forfærdeligt. – Med prinser er det åbenbart lige omvendt: Prins Joakim, som vist altid har været mørkeblond, er pludselig blevet kraftigt sorthåret, meget mere sorthåret end en mand i hans alder – måske bortset fra Berlusconi og andre tvivlsomme typer – nogen sinde har været. – Det må skyldes det blå blod …

● Vi har brugt en del mørke vinteraftner på at se serien ’The Good Doctor’ om en autistisk, savant kirurg på et amerikansk hospital. Serien er god, ikke på højde med ’House MD’, dog. – Og man må uvilkårligt spekulere på, hvilket univers langt fra vores eget den foregår i: – Der er fire læger om hver patient! De har fri og øjeblikkelig adgang til alle hospitalets ressourcer, medicin, apparater, scannere, operationsstuer m.m. De kan diagnosticere, behandle, operere deres patienter i løbet af kun 40 minutter! Patienterne har flotte enestuer med komfortable senge og pænt og rent sengetøj! Sygeplejerskerne er yderst venlige og hjælpsomme, og der er rigeligt af dem! Der er nydelige venteområder for pårørende og en indbydende kantine med tilsyneladende spiselig mad. Måske burde serien rubriceres under eventyr eller science fiction?

● Er det sjovt?

Politikens satirespalte, ATS, 29.12. 2022, rammer bunden i disse år med usjove personangreb, også på yderst hæderværdige personer. Satire må aldrig sigte nedad. Aldrig mod de yngste, de svageste, de syge, de fattige, minoriteter og de mindst privilegerede – det er virkelig dårlig stil.

● Kvinderne i Afghanistan, Iran og andre kvindeundertrykkende stater, fx i Mellemøsten og på den arabiske halvø, burde tage deres børn og gode tøj og begynde at gå mod grænserne. Målrettet og i store flokke. Krigen i Ukraine har vist, at vi tager imod andre landes flygtende kvinder med kyshånd. Kvinder er ikke en trussel mod de herskende mænd, tværtimod. De er på mange måder en berigelse af et samfund. – Og når kvinderne er sivet ud af de fanatisk religiøse og patriarkalske, middelalderlige lande, så stopper uvæsnet helt af sig selv efterhånden …

● Figurer i populære film og andre kunstprodukter, bøger, tegneserier, teater, kunst, tv-serier:

’Den utilstrækkelige mand’ – fx Woody Allen, Sopranos

’Den stærke, men retfærdige, hævnende mand’ – fx Charles Bronson, Sylvester Stallone, Bruce Willis, Jackie Chan og diverse superheltefilm, Tarzan, Batman, Spiderman o.l.

’Den usædvanlige mand’ – her de senere år også af og til en usædvanlig kvinde, fx Frida Kahlo, men det er stadig overvejende mænd, der laves film om, som fx i Good Will Hunting, Amadeus, Alle præsidentens mænd, Forrest Gump

’Askepot’ – fx Pretty Woman, Jane Austens romaner, Jane Eyre, Jennifer Lopez i ’Storbyens små mirakler’

‘whodunnit’ – Krimier med detektiver, der altid selv har noget i klemme, et rodet privatliv, en forfærdelig barndom el.lign.

’Overnaturlige eller eventyrlige’ – fx Frankenstein, varulve, vampyrer, aliens, zombier, troldmænd, hekse, prinser og prinsesser, drager, enhjørninge, talende dyr

’Veninder, der køber en masse tøj og sko’ – Sex And The City og diverse serier, YouTubere og reality

’Den fjumsede mand, der ikke kan finde ud af en skid’ – specielt i danske film og serier ellers i ’Fars fede ferie’ o.l. klovnerier

● Mofibo – min e-bogsapp – spørger mig, om jeg er ’entusiast’ og opfordrer mig som bruger til at forsyne dem med input og forslag … Faktisk er jeg ikke ’entusiast’, når det drejer sig om en læse-app, ganske som jeg heller ikke er entusiast mht. fx min bogreol. Jeg kommunikerer ikke med reolen, jeg forventer bare, at den holder bøgerne for mig, så jeg kan læse, når jeg har lyst. Hvis jeg skal fungere som konsulent og teste for en e-bogsapp, som jeg betaler et klækkeligt beløb for at have til rådighed, så skal det vel honoreres?

For at det ikke skal være løgn, har Mofibo også installeret incitamenter såsom ‘læsemål’, så jeg hver dag kan se, om jeg har opfyldt mine mål, og på hvilket tidspunkt af døgnet, jeg gør det. – Som om jeg var et barn i 2. klasse, der skulle opmuntres til at læse! I stedet for et godt og vel voksent menneske, der har læst hele sit liv, der kan læse af sig selv, der læser konstant af både lyst, nødvendighed og nysgerrighed.

—————————————

* “First do no harm”

Main article: Primum non nocere

It is often said that the exact phrase “First do no harm” (Latin: Primum non nocere) is a part of the original Hippocratic oath. Although the phrase does not appear in the AD 245 version of the oath, similar intentions are vowed by, “I will abstain from all intentional wrong-doing and harm”. The phrase primum non nocere is believed to date from the 17th century.

Another equivalent phrase is found in Epidemics, Book I, of the Hippocratic school: “Practice two things in your dealings with disease: either help or do not harm the patient”.^[7] The exact phrase is believed to have originated with the 19th-century English surgeon Thomas Inman.^[8]

Wiki

’39 måneder i træk indfriede lægevagt ikke mål­sæt­ningen for ventetider én eneste gang – nu sæn­ker politikerne må­lene’