12 sider om det amerikanske valg i en dansk avis!

En almindelig dansk avis, ’Politiken’ lørdag d. 26. 10. 24, brugte 10 dage før præ­si­dentvalget i USA 12 sider på det amerikanske valg. Derudover bringer avisen flere gange ugentligt en for­side om Trump og/eller USA, ud over de efterhånden obligatoriske 2 – 4 daglige sider om landet og de udsendte journalisters egne oplevelser derovre. – Vel at mærke uden at der er sket større ting, som er værd at skrive hjem om. Og denne amerikanisering har stået på i måneder. – I en i for­vejen journalistisk tyndt ud­smurt tryksag fyldt med reklamesider og re­klametillæg.

’Politiken’ er langt fra det eneste nyhedsmedie, der åndeligt er flyttet til USA. Mange danske redaktører og journalister opfatter sig selv som lige­berettigede aktø­rer og kommentatorer i det amerikanske valg, og de sy­nes at betragte val­get som en stimulerende sportskamp, hvor de kæm­per, navnlig med hinanden, om at videre­bringe de mindste detaljer og udviser i denne kollegiale kappestrid betydelig ringe­agt både for ameri­kanere og danskere ved at blande sig selv og deres læ­sere ind i noget, der ikke i særlig høj grad vedkommer dem.

Politiken d. 28.10.24

Politiken d. 1.11.24

Vi vil gerne orienteres om verdens gang. Også om valget mel­lem Trump og Harris, mellem republikanere og demokrater i USA d. 5. november 2024. Det er der­for, vi holder avis, og det er vigtigt for USA’s fremtid, for ver­dens fremtid og for vores forhold til USA.

Men det er ikke 12 sider vigtigt. – Om fire år kommer der et nyt valg i USA og der­efter igen efter fire år et nyt. Det er en begivenhed, der erfarings­mæssigt indfinder sig med jævne mellemrum.

Valget i USA er ikke så vigtigt, at vi skal se andre, mere nærliggende problem­stillin­ger, nyheder, politik, krigene i Ukraine og Mellemøsten, forholdene i EU, kampene med landbruget om vores ret til en smule ren jord, luft og vand i vores eget land, drukne i journalistisk spilfægteri om, hvem der kan snakke og skrive længst og mest om de to amerikanske præsidentkandidater.

Det er ikke så vigtigt for de fleste af os, fordi vi ikke har hverken handle­mulig­heder eller stemmeret. Det forbliver luftig teoretisk ordgydning.

Hvis enkelte af avisens læsere skulle nære samme altopslugende inter­esse for alle tri­vielle aspekter af Nordamerikas interne affærer, som ’Po­litikens’ redaktø­rer og jour­nalister gør, så er de nok selv i stand til at klikke på et nordameri­kansk medies hjem­meside og stille lysten direkte fra hestens mule, om man så må sige. Vi har ikke brug for, at danskere i den grad tygger stoffet igennem og banaliserer det for os. – I hvert fald ikke for en årlig abonnementspris på 7500 kr.!

Nogle artikler om præsidentvalget i USA er måske ikke strengt nødvendige … Politiken 2.11.24

***

Efterskrift:

Jeg bad min mand, Kristian, som er datalog, om at finde ud af, hvad vi rent faktisk betalte i årligt abonnement for at modtage ’Politiken’ som papiravis, e-avis og med fuld netadgang. Vi har – med stadig større undren og irritation – abonneret på avisen i 40 år.

Her er resultatet af hans indsats:

“Chatbot deltager i chatten

  • Chatbot

Hej kristian og velkommen til. Jeg hedder Polly og er Politikens chatrobot.

  • Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig. Formuler dig gerne kortfattet, og nøjes med at stille ét spørgsmål ad gangen.
  • Hvad kan jeg hjælpe med?

08:46

  • kristian

Hvor finder jeg en oversigt over abonnementspriser?

08:47

  • Chatbot

Hvilken af følgende handler din henvendelse om?

1: Ønsker abonnement

2: Ændringer i mit abonnement

3: Betaling

4: Ingen af ovenstående

08:47

  • kristian

4: Ingen af ovenstående

08:47

  • Chatbot

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal hjælpe dig.

  • Ønsker du at:

1: Blive viderestillet til en medarbejder

2: Omformulere dit spørgsmål

08:47

  • kristian

1: Blive viderestillet til en medarbejder

08:47

  • Chatbot

Vent venligst.

08:47

  • 08:47Du bliver nu viderestillet
  • 08:47Chatbot forlod chatten
  • 08:48Sara deltager i chatten
  • kristian

Kan du heller ikke finde det?

08:50

  • Sara

Hej Kristian. Der er desværre ikke en oversigt over vores abonnementspriser på vores hjemmeside. Det er noget vi dagligt går videre med, da det burde være, men hvilket priser er du interesseret i vide? Er det i forbindelse med print avisen eller vores digitale abonnement?

08:50

  • kristian

Jeg vil gerne have oversigten over de forskellige muligheder, det er næppe hemmeligt>?

08:51

  • Sara

Det kan jeg sagtens sende. Ønsker du dette sendt på mail – ?

08:51

  • kristian

Ja tak, det vil være dejligt. Tak

08:52

  • Sara

Det sender jeg. Rigtig god dag til dig.

08:52

  • kristian

Tak og i lige måde. Måske skulle det være almindeligt tilgængeligt – jeg er næppe den eneste.

08:53

  • Sara

Nej, det er du ikke, desværre. Som nævnt før så er det noget vi hører dagligt, og dagligt går videre med her i kundecenteret, så man kan da håbe at det en dag bliver tilgængeligt.

08:54

  • kristian

Prøv at involvere it-afdelingen. Problemet kan løses på få minutter hvis viljen er der 🙂

08:55

  • Sara

Det skal jeg gøre. Jeg har hermed sendt dig en mail med priserne. Endnu en gang ønskes du en rigtig god dag.”

Vi gik i netbanken for at se, hvad vi sidst havde betalt.

At lægge en simpel prisliste ud på nettet burde være et spørgsmål om få minutter. Sara og de andre ansatte i servicecentret må bruge en del tid på irriterede kunder, men jeg går ud fra, at chatbotten Pollys tid er gratis, den er i hvert fald ikke mange ører værd, sådan som den er sat op til at spilde kundernes tid.

Mindreværd

– er muligvis den farligste følelse, man kan have.

Mindreværd giver dårlige liv. Både for én selv, men også for alle dem, man kommer i berø­ring med, familie, venner, kollegaer, foruden en masse tilfældige mennesker i transportmidler og på gaden, som må agere statister, når de min­dreværdige demon­strativt forsøger at gen­oprette en – for dem – tålelig ba­lance. For mindreværd fører til misundelse, der indgyder en ubehageligt krad­sende underlegenhedsfølelse, som man forsøger at komme af med ved at for­større sit eget ego på alle andres bekost­ning.

Fx når man iført iøjnefaldende udstyr drøner larmende og opmærksomheds­påkaldende rundt i det offentlige rum.

Eller når man gerne vil vælges til præsident, men mister besindelsen og vær­dighe­den, hvis modparten nævner, at folk keder sig og udvandrer fra ens væl­germøder.

Når man føler sig provokeret af den rare nabokone, fordi hun dybt nede forekommer én bedre stillet end én selv.

Eller når små mænd har brug for mange penge, grotesk store biler eller kamp­våben for at føle sig trygge i en verden fyldt med mænd, der er både større, stærkere og bedre end dem selv.

Når pigegruppen ikke kan rumme den selvkørende, den kønne og den bega­vede.

Når drengene mobber dem, der står under dem selv i hierarkiet, fordi de føler deres egen position usikker.

Når man forsøger at afskære og udelukke de indgiftede i familien, de indvan­drede til landet eller andre, fordi deres værdier forekommer anderledes end dem, man selv altid har dyrket, og dermed føles truende for ens vaklende selv­følelse.

Alle individer, grupperinger, familier, folk på villaveje eller i bebyggelser, skole­klas­ser, virk­somheder, religioner, socialklasser, løngrupper, faggrupper, poli­tiske partier, landsdele, natio­ner, verdensdele kan lide af mindreværd.

Det er mindreværd, der afføder de spidse bemærkninger, de hovne miner, den pludselige vrede, ondskabsfuldheden og trangen til at hævde sig, selv over for gamle venner og nære familiemedlemmer.

Og det er således mindreværdet, der skaber den onde stedmor, den lede klassekamme­rat, den uven­lige nabo, den giftige svoger, en usigeligt tykhovedet, dum og træls amerikansk præsident­kandidat, krige, klimakatastrofer og en Putin, der med enorme omkostnin­ger for sig selv og sit land og alle andre lande på klo­den rykker hele sit militær ind i Ukraine og ikke kan finde ud af at komme ud igen, fordi han ikke kan tåle at fremstå svag …

Den sunde reaktion på mødet med andre mennesker, grupper, institutioner, overbe­visninger, partier, lande osv., må være at respektere, lytte og lære. Måske endda forsøge at udvise ordentlig, civiliseret opfør­sel? Som Michelle Obama sagde: Når de synker dybt, stiler vi højt. – Den kvinde lider ikke af mindreværdsfølelser, og det har hun absolut heller ingen grund til.

Men det kræver både begavelse, modenhed og selvsikkerhed at stile højt, at strutte af overskud på Obamamåden, og det er vel netop de karaktertræk, små, misundelige mennesker, der lider af mindreværd, ikke besidder.

Forslag

Den nuværende amerikanske præsident har beslaglagt hele verdens opmærksomhed i årevis.

Hans tweets og ofte besynderlige udtalelser holder horder af journalister, diplomater og kommentatorer beskæftiget. Også i lande langt fra USA.

Hans personlighed forekommer skrøbelig, som en skoledrengs.

Og hans handlinger uigennemtænkte og tilfældige.

Men det virker, som om han ernærer sig, trives og puster sig op ved opmærksomhed.

Skulle vi ikke alle sammen ignorere ham? Fx d. 1. april? Og gerne resten af måneden, foråret, sommeren, året … med.

For han er ingen aprilsnar, desværre.