Må man slå på kvinder?

Kvinder får hug af pressen, af kollegaer og af den sladdervorne offentlig­hed på sociale me­dier, når de er lidt for kompetente og stærke stats­ministre, når de skriver en bog om den manglende økonomiske anerken­delse af den private og samfundsmæssige omsorg, som for­trinsvis kvin­der yder*, eller når en betyd­ningsfuld, kvindelig rapper får en (beskeden) offent­lig anerkendelse**.

En sjældent erkendt følge af al den forventede, kvindelige omsorg, som både mænd, kvinder og børn føler sig berettigede til at modtage, helt gratis og uden hverken taknemmelighed eller modydelser, er, at kvinder udstødes som onde, forkerte, kolde og/eller sindssyge, hvis de nægter at opfylde diffuse krav om konstant at yde medfølelse, trøst, pleje, fod­ring, børnepasning, rengøring, kaffebrygning, at fungere som stikirenddreng eller social organisator og meget, meget mere. Hvis kvinder nægter at sidde ved tøsebordet, men gerne vil ind og blande sig der, hvor de spændende snakke og beslutninger foregår … så går hekse­jagten ind!

Må man slå på kvinder? Må man overfalde landets statsminister? Hvis man gør, skal offeret vel have vores medfølelse, ikke udskammes?

Politiken 13.6.24

Det er under lavmålet, det, der foregår på dagbladet ’Politiken’ i disse år! – Stats­ministeriet var nødt til at fremlægge dokumentation for, at folk kommer til skade, når de bliver slået ned***.

Mette Frederiksen er begyndt at se desillusioneret og udslukt ud. Hun er sej, og hun kæm­pede som en tiger med stort overskud for os alle sam­men og mulig­gjorde hidtil usete resul­tater i dansk politik, samarbejde over midten, elimine­ring af den yderste højrefløj, højere løn og markant bedre forhold for de offent­ligt ansatte, forbedringer for miljø og klima o.m.a.  – Men når hun bliver over­faldet og slået på åben gade, og ellers velanskrevne medier bagefter insinue­rende begynder at så tvivl om den diagnose – et mindre piskesmæld, som læ­gerne stillede på hospitalet umiddelbart efter overfaldet, så ville enhver jo blive træt.

Ved gemen ondskab, ærekrænkelser, vilde kommentarer, intimiderende ’analy­ser’, be­dømmelser o.lign., udslider og opbruger vi vores kvinder og navnlig de kvindelige ledere. Vi er ikke bedre end en ondskabsfuld Putin, da han slap sin store hund løs på Angela Merkel, som pga. et overfald som barn var kendt for at have et anstrengt forhold til store hunde.

‘CNN, Germany’s Angela Merkel watches uneasily as Russian President Vladimir Putin’s dog approaches in 2007. STRINGERAFPAFPGetty Images’

Eller den tyrkiske præsident Recep Erdogan, som ’glemte’ at sørge for en pas­sende stol til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen:

Altinget 9.4.21

Der var ingen mangel på opulente stole til mændene …

Man kan vise sin manglende respekt for kvinder på mange måder – Og man gør det!

Men man udviser samtidig disrespekt for mennesker, for demokratiet, for vores institutioner og for vo­res lande.

* https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art9889677/%C3%98konomer-kritiserer-ny-Emma-Holten-bog

** https://politiken.dk/kultur/art9913081/Karen-Mukupa-hulkede-h%C3%B8jt-da-hun-mod­tog-den-gl%C3%A6delige-besked-men-to-dage-efter-tog-alting-en-drejning

***https://politiken.dk/danmark/art9954463/Hun-havde-%C2%BBwhiplash%C2%AB-Stats­ministeriet-l%C3%A6gger-dokumen­tation-for-Mette-Frederiksens-piskesm%C3%A6ld-frem

Se også: https://blog.loneandrup.dk/2023/11/08/giftig-misogyn-kultur-rettet-mod-landets-oeverste-embede-paa-politiken/

(GRATIS) Kvindelig omsorg

Da jeg læste i Århus, boede jeg i opgang med en ældre herre, der pludselig mistede sin hustru igennem mange år. I sympati inviterede jeg ham efter nogen tid ind på kaffe og hjemmebag en sensommersøndag eftermiddag og lyttede til hans sorg og hans forsøg på at organisere sit nye liv.

 – Ja, man mangler jo en god kvindes omsorg, fastslog han med en ikke ringe grad af selvynk og store hundeøjne vendt mod mig, den trivelige, medfølende, forklædeklædte, hjemmebagende, unge studine, mens han gumlede kagen i sig.

Jeg udtrykte min deltagelse, mens jeg for mig selv tænkte: – Gør vi ikke alle det?

Det er ikke blevet bedre med den kvindelige omsorg siden da. Tværtimod. Mænd kan ikke længere gå ud fra, at ‘en god kvindes omsorg’ er en umistelig del af deres rettigheder som født hankøn, og føle sig forrådt af skæbnen, når den udebliver.

Også børn mangler deres mødre og rare pædagoger. Patienter mangler dygtige sygeplejersker. Venner mangler flyttehjælp, havehjælp, babysittere og hundepassere. Overlæger og direktører mangler kompetent sekretærhjælp. Ældre og syge mangler selskab og støtte i hjemmet hver eneste dag … – Ung eller gammel. – Ja, selv mig. – Af og til kunne man godt bruge en hengiven hustru, en udstrakt hånd, et smil, duftende, nystrøget tøj, rene rum at være i, en kop varm kaffe serveret, et hjemmelavet måltid og selskab, mens man spiste det.

I det hele taget mangler de fleste vist hjælp til det svære liv, en god kvindes omsorg … Men lige netop dén ressource er i restordre for tiden. – Måske fordi vi sjældent påskønner den, når vi oplever den, jf. husmødres ringe status og sygeplejerskernes forgæves krav om højere løn og bedre arbejdsforhold.

Vi elsker at modtage kærlig omsorg, støtte, sympati, pleje, rent tøj, rengøring og hjemmelavet mad, men vi vil ikke betale for det, for det har i årtusinder været et gratis gode leveret af millioner og millioner af gode kvinder. – Det er så slut nu.

Jeg tilbød ikke dengang at hjælpe den ældre herre med mere hjemmelavet mad eller andre tjenester, selv om det tydeligvis var det, han anglede efter, men nøjedes med til farvel at give ham resten af kagen med hjem. – En ny tid var begyndt.