Kategori: Fotos

Wien december 2023

Leopold Berg – wienerne var ikke forberedt på julesne, og træerne havde ikke nået at smide deres blade, da den ramte. De lokale fortæl­ler, at november var usædvanlig varm med 25° de fleste dage. Wien ligger i et klimatisk smørhul med behagelige temperaturer året rundt, og på skråningerne op til bjergene ser vi vinmar­ker dækket af sne.

Stadsparkens stadigt rødbrune bøgetræer og farligt tilisede stier.

Inde i byen trækker man kaniner op af hatten.

Fx i form af et lysegrønt, håbefuldt hus.

Eller Hundertwassers organiske bygning, som er rund og rar at være i. Sådan ville hob­bitter bo, hvis de skulle bo oven på hinanden i byer.

Og i stedet for de evindelige mobiltelefoner ville de betjene sig af phonomater som denne i Stephansdom, når de absolut måtte kom­munikere med nogen, der ikke stod lige ved siden af.

Vi andre holder analoge kaffepauser og fråser i kage.

Går forbi staldene på vej til festforestilling med heste og ryttere i Hof­burgs prægtige ridesal.

Prajer måske en vogn til julemarked.

Og fylder kufferterne med sne- og Mozartkugler.

På trods af verden, som den ter sig – og måske altid har teet sig, fejres både tra­dition og for­nyelse, pudsighed og ærværdighed, i en af Euro­pas æld­gamle hovedstæ­der. Wien har bestået i årtu­sinder på kanten mellem øst og vest og sender os alle gode ønsker om en glæde­lig jul og et endnu bedre nyt år.

Tvillingehøjene

I Hammer Bakker lige her ved siden af ligger Tvillingehøjene.

Kendt af alle i området som stedet for gode skovture og udsigter. Det er også her, man plukker sine blåbær, tyttebær og lyngbuketter, når tiden er til det.

Men der er sket noget.

Udsigten er forurenet, og det før så knejsende udsigtspunkt og fortidsminde, en flere tusind år gam­mel gravhøj, er slidt ned. Stenen er flyttet ned fra højen, som nu fremstår nedslidt og udhulet, og det er ikke sket gradvist gennem årtusinder, men i de seneste år mellem år 2003, hvor de øverste billeder er taget, og januar 2020, hvor de seneste er fra.

Hen over Tvillingehøjene er kørsel med MTB’ere forbudt, men der er ingen tvivl om gerningsmæn­dene:

Mountainbikere … De brede, knoprede dæk flår alt op!

Det samme er tilfældet ved Pebermosen, et andet af Hammer Bakkers smukke og meget besøgte steder. Her er stierne mudret op:

Der er anlagt over 13 km officielle MTB-spor igennem Hammer Bakker. Hvorfor bruger de ivrige cyklister ikke sporene i stedet for at pløje alting ned?

Samtidig foregår der heftig naturpleje i Hammer Bakker. Enorme maskiner fælder grantræer i tusindvis, så bakkernes egenart som bakker og nye udsigter kommer frem efter 100 års produktion af grantræ. Dette er i og for sig glimrende. Men de kæmpestore skovmaskiner anretter meget skade på skovbund og stier, de ødelægger de specielle gamle hulveje og stisystemer og sammenpresser jorden, så intet udover lysesiv kan gro i de næste 100 år.

Det er forfærdeligt, at vi er nået dertil, at en skovtur i et gammelt naturområde, i stedet for at virke opløftende, gør én trist til mode.

Aalborg Kommune, som ejer store dele af arealerne, kan ikke forventes at beskytte naturværdierne. De har netop ryddet endnu et stort område i Hammer Bakker til endnu et nyt institutionsbyggeri. Inden for få år er det så tredje gang, at kommunen snupper en billig byggegrund, hvor der før var gammel fredsskov, drikkevandsindvinding og uerstattelig natur.