Vedholdenhed

Når fleksibilitet, udvikling, omstillingsparathed og tilpasning til det globale marked og den internationale konkurrence er de højest værdsatte egenskaber hos det moderne individ, er det vanskeligt at komme og påstå, at der ligger megen værdi i begrebet ’vedholdenhed’.

I at bo det samme sted igennem en menneskealder og derigennem at kunne opsnappe små forandringer i trafikken, bebyggelsen, klimaet på denne lille plet, træernes højde, erantissernes udbredelse på græsset … Og i at kunne huske, at købmandens butik lå nede på hjørnet, hvor der nu er solcenter, og at pizzeriaet ligger der, hvor slagteren havde sin fine butik. – I at kunne se det store i det små, og i at kunne følge udviklingen fra sit eget lille ståsted i en stor verden.

Lige som der kan ligge stor værdi i

– At følges med den samme ægtefælle igennem mange, mange år, så man indgående kender hinandens forhistorie, forældre, bedsteforældre måske, uddannelse, karriereforløb … Så man har et vidne til sit eget livs historie og kan være det for en anden.

– At være familiens pålidelige anker og hukommelse.

– At have den samme arbejdsplads i årtier og kende opgaverne, udviklingen, medarbejderne og retningen indgående.

– At følge de samme venner på deres livsbane og i at være deres livsvidner og faste grundlag.

Kort sagt: Man må ikke underkende de klippefaste, de rolige, de trofaste, de bofaste, der har slået rødder og er til at stole på.

Men selv de vedholdende skal have nye indtryk med mellemrum; en rejse til Gibraltar eller Ghana eller en søndagsudflugt til Gjøl Bjerg, en halv times kørsel væk, hvor man med termokanden og de hjemmebagte kanelsnegle kan sidde på et tæppe og kigge ud over Limfjorden, dæmningen, fuglelivet, lade tankerne svæve op og følge det blå KLM-fly, der er på vej ned henne ved lufthavnen.

Og man skal heller ikke ud over al rimelighed underlægge sig ægte-, ven- eller slægtskaber, der ikke bidrager positivt til ens liv, men som egenkærligt forsøger at anbringe én i roller, som man ikke er tjent med at påtage sig.

Eller finde sig i dårlige chefer, meningsløst arbejde, utidssvarende boliger, lang transporttid eller andet, som forringer ens livsmuligheder.

Det drejer sig, som med så meget andet, om at finde balancepunktet. Om at finde sin egen ligevægt mellem nyt og gammelt, mellem fastlåsthed og forandring, mellem tradition og udvikling og mellem tryghed og omskiftelser.

Småtterier VI

● Alle damer over tres bør lugte af vanilje, pandekager, liljekonvaller, roser og lavendler.

● Det er et uuddannet og infantilt folkefærd, der (som i ‘Aftenshowet’ om den dømte morder, Peter Madsen, på DR i oktober 2018) begynder at piske en stemning op og diskutere, om en anklaget har ret til en forsvarer!

● Efter den varmeste sommer i mands minde er folk virkelig blevet bange for klimaforandringerne. Og hvad gør de? Undlader de at flyve på ferie til de varme lande, når der er 30 grader herhjemme? – Nej. De giver køerne skylden og vil som straf ikke længere spise kød … ret tit …

● Lykke-Per på film: Så fik Bille August igen penge for at suge al saft, kraft og passion – og kunst – ud af vores fælles kulturarv.

● Man burde vedtage en lov, der forbyder computerprogrammer og apps at opdatere sig selv, hvis de ikke er blevet brugt i løbet af den seneste måned. – Jeg har programmer på min telefon, som, i alle de år, jeg har ejet den, aldrig har været i brug, men som alligevel løbende, sommetider dagligt, opdaterer sig selv.

● Hvorfor synes alle politikere (og de politiske kommentatorer, som burde vide bedre!) lige nu, at alt skal handle om det nært forestående valg? Og skynder sig at dele ‘gaver’ ud til befolkningsgrupper/vælgere? Til forældre, til de klimabekymrede, til de ældre? – Hvis de til daglig koncentrerede sig om at føre en politik, der var i orden, behøvede de vel ikke bekymre sig? – Politik burde ikke handle om politikernes private karriere og om at blive valgt, men om at gøre sit bedste for fællesskabet. Dét er virkelig skredet her de seneste 10 – 20 år.

● Når jeg falder om med en blodprop, vil jeg meget have mig frabedt, at lokale damefrisører, kleinsmede, skolelærere og pedeller – deres faglighed i øvrigt upåtalt – kommer rendende med hjertestarter og nyfigenhed. At dø, mens man modtager hjertemassage af en amatør, fore­kommer mig ikke ideelt.

● Mænd må være forfærdeligt naive og enkle skabninger. Hvis ’Fiona’ i en dårligt skrevet massemail anfører, at modtageren – som i disse dage hyppigt er mig – lige er den buk, hun længe har ønsket at knalde med, så må en del af ’bukkene’ jo svare positivt, ellers ville den slags jo hurtigt høre op.

● Over 20° en af de sidste dage i september! Og en sommer uden regn, men med mange, mange dage med over 30°. Det er uhørt! Og meget, meget mærkeligt … Nu bliver det spændende at se, hvordan de næste år bliver.

● Jeg uddannede mig inden for teater, fordi jeg fandt denne kunstart og måden, den kommunike­rede på, spændende, men det gik i løbet af 80’erne op for mig, at teatret i sin seriøse form var en døende kunstart … Så begyndte jeg at skrive, fordi jeg fandt, at det var en spændende udtryksform, der kommunikerede på en direkte måde, men også skriften i sin seriøse form er døende nu. Yngre mennesker skriver virkelig dårligt, snævert, selvoptaget, og læ­ser ikke rigtige bøger eller længere artikler i aviser eller tidsskrifter. De beskæftiger sig kun med krimier, sensationer, korte opda­teringer på skærme, og sproget er hastigt på vej til at blive fattigt, klichépræget, ukorrekt og upræcist.

● En kvindelig ejendomsmægler i udsendelsen ’Hammerslag’ i tv bærer en lang minkpels i Randers i september måned … Hvad fortæller det? – Det fortæller, at hun har dårlig dømmekraft, mangler smag og tjener for mange penge. Ville du engagere en sådan ejendomsmægler, hvis du stod og skulle sælge dit hus?

● Vi mennesker er jo bare nogle rotter, der har bredt sig uhæmmet på en lille klode, fortrængt de andre levende væsner, dyr og planter, og smidt vores skidt og lort overalt i jorden, luften, havene, ja selv oppe i rummet flyver der tusindvis tons af vores skrald.

● Jeg forstår udmærket vores nuværende politikeres projekt: Jo mere syge, trætte, marginaliserede, jagede, uuddannede, arbejdsløse, udenfor og armodige folk i almindelighed er, jo større er sandsynlig­heden for, at de ikke gennemskuer politikernes løgne og usympatiske projekter og derfor også vil stemme på dem næste gang.

● Nogle mennesker er så irriterende glade i låget, at det kan synes, som om der stiger små, mange­farvede glædesballoner op fra dem. Sådanne mennesker falder i svime over en blomst, jubler over en fugl, en sky på himlen, en hund på fortovet eller en sød unge i en klapvogn. De er også ofte begej­strede kunstkiggere, musiklyttere, naturinteresserede, rejsende … De ser ting, de hører ting, og de glæder sig højlydt over det hele. Det ligger også ofte disse glædesmennesker på sinde fordomsfrit at dele ud af deres tilsyneladende uudtømmelige livsglæde: De giver gaver, opmærksomheder, laver god mad, arrangerer udflugter, sammenkomster, spadsereture, de inviterer ind, og de inviterer ud. – Men så møder de en surling eller to. En gammel tante, et bedrevidende fjols eller en misundelig veninde, alle de kælderklamme underskudsmennesker, som føler sig kaldet til at skyde kulørte glæ­desballoner ned, én efter én, efterhånden som de pibler frem. Fordi uhæmmet livsglæde er en trus­sel mod et liv, der føles lidt for småt.

● It’s a man’s world – stadigvæk: Alt defineres stadig ud fra mandens synspunkt, og der er stadig sport i timevis på alle tv-kanaler – ikke kun sportskanalerme – dagligt …

● Postvæsnet: De dage er længst forbi, da postbuddet var en ældre, samvittighedsfuld herre, der ad­stadigt cyklede byen rundt med vigtige forsendelser til borgerne. I mange år var det så en ganske ung dreng eller pige, der slæbte på en alt for tungt pakket cykel og ikke helt magtede det. Så blev det en frisk knallertdreng, der kom drønende på sin larmende maskine langt ud på eftermiddagen. Nu er det en fyr i en stor, gul postbil, der kører op for enden af min blinde, private vej med et enkelt brev, som han prøver at ramme postkassen med uden at slippe rattet. Vi får leveret cirka et brev om ugen på denne måde – Og så er det forkert adresse … Det forstår man jo godt; ’Else Nielsen i nummer 35’ er jo næsten ikke til at skelne fra ’Lone Andrup i nummer 53’.

● Folk har så travlt med at vælge salmer og trompeter til deres egen begravelse, med at arrangere, med at formulere deres egen gravskrift … Hvem har glæde af det? – Hvis du vil give dine venner en fest, så gør det med det samme. – Vi er godt og vel 7,5 mia. mennesker på denne planet. Hvem skal læse din gravskrift? – Hvem er interesseret? – En stilfærdig stund for de direkte berørte hjemme eller i sygehusets kapel, efterfulgt af hurtig bortkørsel og nedsættelse af resterne i en nedbryde­lig urne et pænt sted, må være nok.

● Jeg har, som et nyt sundhedsfremmende tiltag, fysisk og psykisk, lovet mig selv, at jeg

· aldrig mere vil købe tøj og andre tekstiler lavet af ækle, plasticlignende kunststoffer

· aldrig mere vil købe noget på kinesiske internetbutikker

● Folk sover altid ’stille ind’ – man hører aldrig om dem, der dør skrigende i angst og smerter.

● Skinhelligheden er flyttet fra det religiøse til sund kost, motion og til det bæredygtige, økologiske område: – Folk, der ikke tænker sig om to gange, før de tager bilen til Provence eller flyet til New York, London, Thailand eller Sydamerika, gør sig til af, at de strikker deres karklude selv eller ’over­vejende’ spiser vegetarisk …

● Mens Løkke Rasmussen i store helsides opslag i landets aviser tager æren for vores velfærd, er ny­hederne her i 2018 om det danske velfærdssystem bl.a.:

  • Multihandicappet glemt i to døgn uden mad og vand og pleje
  • Læger nægter gentagne gange at give et skud penicillin til unge mænd, der derefter dør af meningitis
  • Fødende sendes hjem efter et par timer
  • Kræftsyge dør, mens de venter på behandling
  • KOL-patienter får ingen, eller kun meget nødtørftig, behandling
  • Indførelsen af et nyt IT-system har medført groteske forhold for hovedstadens hospitaler, hvor bl.a. pårørende til døende selv skal køre rundt mellem sygehusene med fysiske papir­journaler for at sikre sig, at deres kære får den rigtige behandling
  • Politiet er overbelastet
  • Domstolene råber advarende om, at retssikkerheden er i fare pga. nedskæringer
  • Skoler og andre uddannelsesinstitutioner kører på pumperne med vikarer og nedslidte loka­ler
  • Ældre, syge mennesker får ½ times hjemmehjælp hver anden eller tredje uge
  • Ældre, syge mennesker udskrives til ingen hjælp og ligger og dør på gulvet ved siden af deres seng eller glemmes på toilettet
  • Småbørn uden voksenkontakt tonser udslukte rundt i nedsparede institutioner
  • Jobcentrene fungerer ikke og kan ikke skaffe arbejdsløse job, men truer dem på indkomsten, trygheden, og herser rundt med dem på terroragtige måder
  • Skattevæsnet er holdt op med at fungere og bare forærer vores penge væk til frække udlæn­dinge …

● Mette Frederiksens modsvar til al denne elendighed er ’at fokusere på børnene’ … Hvad med at restaurere vores velfærdssamfund? – Ville det ikke være et værdigt projekt for en socialdemokratisk leder? Det skal nok komme børnene til gavn også.

● Hvad vi lærer børnene:

  • Vi har lært vores børn, at drikkelse er noget, man slæber hjem fra supermarkedet i store kulør­te plasticflasker
  • Vi har lært vores børn, at mad skal smage sødt og stå klar, lige når de mærker den mindste sult
  • Vi har lært vores børn, at behov af alle slags skal tilfredsstilles her og nu
  • Vi har lært vores børn at færdes i store, hensynsløse flokke af jævnaldrende, og at det er ok at skrige og råbe højt eller stå i vejen for eller ligefrem puffe til fremmede voksne i det of­fentlige rum
  • Vi har lært vores børn, at man ikke må kede sig så meget som et sekund uden at gribe efter mo­bilen eller computerspillet. De kan ikke længere koncentrere sig om en samtale eller sidde med en voksen og få læst en bog højt
  • Vi har lært vores børn, at de skal råbe og skrige for at få en smule opmærksomhed i kamp med forældrenes arbejde, motionsaktiviteter, venner, mobiltelefon, computer, tv, Netflix og mail

● Forskere kan ikke længere tænke selv. De er ikke, som de ofte var førhen, bredt orienteret i samfundet og histo­rien. Nu kan de ikke skelne store sammenhænge; de er ikke nysgerrige. De kan kun som papegøjer citere undersøgelser, procenter, små delresultater uden at være i stand til at sætte det ind i et større, brugbart hele.

● Nordjyske, avisen for Aalborg og omegn, beskrev voldtægt og mishandling af mindreårige filippin­ske piger, bestilt og betalt over nettet af en ældre, dansk mand, som ’sexshows’ … SEXSHOWS??? Det er voldtægt, ydmygelse, tortur af mindreårige for helvede!

’Tiltalt: bestilte sexshows med mindreårige piger i Filippinerne’ Nordjyske d. 25. 6. 2018

● Vi gamlinge, der har lært at læse bøger, og som lever med høns, køkkenhave og brændefyret ovn, vil klare os bedst, når internettet, varmen og strømmen ryger.

● Støjberg må æde sin sadistiske kage, når hun fejrer stramninger på udlændingeområdet – Læs: Udelukkelse af ulykkelige mennesker i nød. – Men Bilka må ikke sælge en Ramadan-kage, når faste­måneden slutter med en stor fest. – Hvordan nåede vi til at bekæmpe minoriteter med kager?

● Vi går ind for frihed og danske værdier, og de indebærer åbenbart, at vi i fuld alvor lovgiver om kvinders tøj. Der er endda foreslået fængselsstraf! – Se, det er frihed! At sidde i et dansk fængsel pga. sin påklædning!

DR net 19.6.18: – ’25 års drab afslører: Vi slår oftest vores allernærmeste ihjel. Rødglø­dende skilsmisser, jalousi og økonomisk nedtur er årsager til drab i den nærmeste familie’.

Er der ikke noget kønsbias her? – Med ’vi’ mener de ’mænd’, ikke?

● Folk er travlt beskæftiget med at forfatte autohagiografier på Wikipedia, Facebook, hjemmesider o.l.

● Det er ikke noget under, at kvinderne i dag sidder på de fleste videregående uddannelser, medicin, teologi m.m., og klarer sig bedre end drengene. Kvinder er udviklingsmæssigt NØDT til at være mange gange kvikkere end drenge, ellers bliver de ofre: – De bliver lokket, voldført, bortført, voldta­get, slået, mishandlet, myrdet, slavegjort, hånet, nedgjort, objektgjort, gramset på, overfaldet, eller de sidder alene tilbage med ansvaret for småbørn, eller de skal, som fx i Indien, udsættes for angreb fra en hadefuld sviger­familie. Heldigvis har det vist sig, at det ikke er svært at være klogere end drenge, man skal bare lige have nogle basale menneskerettigheder først, lære at læse og skrive og have adgang til at bestemme over sig selv og sin egen krop og adgang til skoler, uddannelser og arbejdspladser. Klø på kvinder!

● Der er i dag en enorm fordummelse af det offentlige rum. Debatter, artikler, oplysning, politik formidles på et selvindlysende og fjollet niveau, som om vi alle sammen havde mobilbefængte teenagehjerner. – Skulle vi ikke lige hæve niveauet et par kilometer?

● Først i en sen alder gik kostens betydning for ens velbefindende op for mig … Jeg kan nu glæde mig over, at jeg sikkert er sund og rask, når jeg dør.

● De nye ’borgerforslag’ er stort set noget pjat! Forbyd dit og forbyd dat! – Hvad er forslagsstillerne? Tankepolitiet? Hvorfor ikke lade medmennesker leve, som de nu engang har lyst til? Hvor er toleran­cen? Venligheden? – Jeg vil sige, som Lukas Graham gjorde: Hvorfor kan de ikke bare være stille? – Holde sig hjemme og passe deres eget? – Men faktisk viderefører de blot den linje, som den nuvæ­rende Løkke Rasmussen-regering har indstiftet: At man skal blande sig i, hvordan kvinder går klædt, at de skal tvangsaflevere deres små børn til statsdrevne, dårligt bemandede vuggestuer, og at man i det hele taget skal blande sig i andre folks liv ned i mindste detalje.

● Hver eneste generation lægger ud med at ville genopfinde verden på ny, at ville gøre alting helt anderledes, end deres forældre gjorde, og det er det, der bringer verden videre. – Men de alleraller­fleste ender med at gøre, præcis som deres forældre. For hvad handler det i det hele taget om? – At finde sin plads i verden, finde en mage, få et par børn og hjælpe dem lidt på vej, inden man dør …

● Mange mænd føler inderst inde, at de har ret til alle kvinder. Som Trump, som alle de gamle vam­melmåse, og som Jørgen Leth gav udtryk for i sin bog ’Det uperfekte menneske’, opfatter mænd sig instinktivt som født med en naturgiven adgang til alt i verden, bl.a. kvinder, og alt kommer dem ved. – Derfor er det helt naturligt for dem at vurdere kvinders udseende med fx ’Tab 10 kg!’ eller ’Hende gad jeg sgu’ ikke/godt knalde!’ – Hun er jo hans potentielle ejendom. – Også politik, samfunds­forhold, musik og alt muligt andet føler mænd sig som naturlige ejere af med ret til at have afgjorte meninger om. – Sådan er kvinder ikke. De tror ikke, at de kan få den smukkeste mand i lokalet uden at arbejde med sig selv og fortjene ham. De tror heller ikke, at de har naturgiven adgang til at mene noget om alt. Når de tiltager sig denne adgang, bliver de opfattet som ukvindelige, vrede, hysteriske, gamle, sure kællinger, bitch’er … For kvinder gælder stadig ’Hold kæft og vær smuk’, som Vita Ander­sens bog fra 1978 hed.

● Vi kan have en sort amerikansk præsident, for han var halvt hvid og havde en mor og en mormor, der elskede ham, og som gav ham tonsvis af selvtillid med på vejen. Vi kan også have en psykopat, der ovenikøbet er idiot, som præsident. Men vi kan IKKE have en kvinde. Der går grænsen. Man kan li­gefrem se på Hillary Clinton, at hun forsøger at række ud efter noget, der ikke naturligt er hendes.

● At blive tynd og blond er det letteste i verden: Man lukker munden og farver håret. Så er man tynd og blond på tre måneder. – Det er meget, meget sværere at blive et godt og indsigtsfuldt menneske. Det ta­ger et livs studier og eftertænksomhed.

● De daglige resultater af DR’s udflytning af ’Vejret’ til Århus minder næsten skræmmende om noget lokal-tv, vi havde i forvejen … alt for bøvede, tilsyneladende uuddannede, men voldsomt selvimpone­rede unge mennesker i hjemmesyet tøj …

Tre slags mennesker

Cirkus Miehes gamle vinterkvarter i Rold.

Der findes tre slags mennesker. Dybt nede er vi alle bønder, fiskere eller nomader.

Jeg er bonde. Genetisk og psykisk er jeg jordbruger. Jeg foretrækker grøn frodighed og ferskvand. Jeg bruger det meste af min tid på at holde ’familien’ og ’dyrene’ og ‘gården’ og ’staldene’ og ’markerne’ og ’kålhaven’ i fin stand. Jeg vander potteplanter, luger jordbærbedet, slår græsset, maler vinduerne, laver mad og holder rent, og jeg går ikke i seng, før jeg har gået en runde og set, at alle er mætte og glade, hunden er gået til ro, lågerne er lukkede, og haven ligger velpasset hen i skumringen. – Af og til tager jeg en tur til ’købstaden’, gør mine indkøb, ser noget nyt og møder andre mennesker. Men så gælder det om at komme hurtigt hjem til bedriften igen, for man er jo uundværlig derhjemme i hus og have, ikke?

Min veninde er fisker. Trangen til at se hav ligger dybt i hende. Og det er mærkeligt, for hun er et overklassebarn fra det indre af landet og har aldrig hverken sejlet eller fisket i virkeligheden. Der skal bare være hav i nærheden af hende. Hun skal mærke vinden, sandet, saltet, skumsprøjtet, lyset over bølgerne og det skiftende vejr. Det er ikke nok for hende med et par uger i sommerhus. Hun skal bo, så hun kan se og mærke havet hver eneste dag. Så hun kan følge med vind og vejr og årstiderne på den store, ofte oprørte flade, og hun tager gerne på langtur. Så længe det involverer noget saltvand, føler hun sig hjemme og godt tilpas overalt.

Og så er der mine venner nomaderne. De har et vinterkvarter i parcelhuset, hvor de hytter sig fra oktober til maj, og et sommerhus, hvor de bor i sommerhalvåret. Som en omrejsende cirkus- eller tivoli-familie, der flytter i vognene og drager landet rundt i de lyse og varme måneder. Nogle mennesker har teltet, autocamperen, hytten, kolonihaven, sommerhuset i Norge, Sverige, Spanien, Sydfrankrig eller andre steder, hvor de engang kom og følte sig hjemme. De følger formentlig imaginære dyreflokke fra boplads til boplads. Om sommeren bor vi her, hvor der er fri adgang til østers, fisk og fede svømmefugle. Om vinteren bor vi mere beskyttet her, hvor vildsvin og rådyr fouragerer. Nomader passer kun nødtørftigt haverne omkring deres skiftende bosteder. Havebrug har ikke deres interesse. Det er selve den årstidsbestemte flytning og de nye, gammelkendte omgivelser begge steder, der er formålet.

Til sidst skal jeg lige nævne flokmenneskene. De kan være alle slags, men mest er de udadvendte, der altid snarere orienterer sig efter fællesskaberne i storbyerne, end de lytter til deres egen, indre stemme. Som en del af store flokke trives de i bevidstheden om, at de ikke går glip af rørelser, som mange andre også deltager i, og de føler sig bekræftede der ved, at de ligner alle andre og indretter sig på samme, ’unikke’ måde, som alle andre, og derfor ikke kan være helt galt på den.

Alle slags mennesker har en masse efterrationaliseringer parat, hvis man skulle spørge dem om deres livsvalg. Men min erfaring er, at ingen af valgene er valg; det er dispositioner, en forkærlighed, der ligger dem dybt i blodet, nedarvet fra de tusindvis af generationer, der er gået forud.

Notes to Self

Huskeregler til mig selv – samlet igennem 60 år:

1. PAS (PÅ) DIG SELV!

2. VÆR SJÆLDEN!

3. VÆR (LIGE)GLAD!

4. HYG DIG SELV!

5. BLIV HJEMME!

6. LAD VÆRE!

7. IKKE VRED!

8. DET ER IKKE DIT ANSVAR!

9. ­SHHHHHH … STILLE …

ad 1 Lad være med at tro, at du er vigtig for andre, og at det, du synes er vigtigt, er vigtigt for andre.

ad 2 Du behøver ikke hele tiden gøre opmærksom på dig selv. Hold en pause. Lad andre få en pause.

ad 3 Ikke alt, der sker i verden, er møntet på dig. Du behøver ikke mene noget om alting. Redegøre for alting. Du behøver ikke kommentere alting. Heller ikke andres bemærkninger. Nogle gange snakker folk i virkeligheden bare med sig selv, og det, der sker, sker inde i deres egne hoveder. Det er faktisk forbavsende lidt, der har noget med dig at gøre. De kan ikke se dig, de lytter ikke til dig, de ved ikke, hvem du er, og hvad du tænker på. – De fleste mennesker er kun optaget af sig selv.

ad 4 Sæt pris på dig selv! På dit eget hjem. På dine egne gøremål. Prioritér din tid selv. Man behøver ikke involvere andre eller vise sig frem for andre hele tiden.

ad 5 Man kan kun ændre sig selv. Man kan kun styre sig selv og sine egne nærmeste omgivelser. Gå ikke ud over hegnet til andre menneskers liv i forsøget på at styre dem eller hjælpe dem, for det kan du ikke. – Du må naturligvis gerne sige højt og klart fra, hvis andre er urimelige, og du må yde praktisk og følelsesmæssig hjælp, hvis du bliver bedt om det. Ellers skal du holde dig inde på dit eget område. Hjemme i dig selv og dit eget.

ad 6 Lad være med at ringe, lad være med at skrive, lad være med at komme uanmeldt, lad være med at sætte hende på som cc, lad være med at deltage i postyret på de sociale medier, lad være med at tilbyde din hjælp uopfordret, lad være med at købe ting til andre, lad være med at love noget, lad være med at invitere, lad være med at involvere dig i alt for meget. Afholdenhed er her, som i mange andre situationer, godt.

ad 7 Ja! Du har helt ret! – De fleste mennesker er idioter, og de synes akkurat det samme om dig. De er udannede, uhøflige, uvidende, glemsomme, selvoptagede, bøvede … og de snakker alt for meget om noget, de ikke har en skid forstand på. De glemmer dig, de taler ikke pænt til dig, de ramler ind i dig på fortovet, smækker døre i hovedet på dig, de forventer for meget, de gengælder ikke dine venligheder, de kan ikke yde nogen form for service i butikker og andre steder, de kender ikke de mest almindelige regler for god opførsel, du skal vente 1 ½ time i telefonkø hos lægen og kommer alligevel ikke igennem, fjolset overhaler dig indenom, de hverken taler eller skriver dansk, selv om de har været danskere i 25 generationer, de prøver at snyde dig eller bare at sælge dig dyre ting, du ikke har brug for … I det hele taget er det de færreste, der bidrager positivt til dit liv. – Men prøv at tage det roligt. Træk vejret dybt. Hold blodtrykket lavt … Det har ikke noget med dig at gøre. Det er ikke møntet på dig. Folk kæmper kampe med sig selv, som du ikke er en del af. Så fjern dig fra urimeligheder, gå din vej. Stille og roligt. Lad være med at råbe ad dem. – Den lille pige i supermarkedet har måske sin første dag på arbejdet, og ingen har fortalt hende, at man som kunde forventer, at personalet ved, hvor vaniljestængerne står, og at sætningen – ’Vanille??? – Øh, hva’?… I forhold til vanille, så aner jeg da ikke, hvor …’ Og implikationen af, at du er et gammelt fjols, når du overhovedet kan finde på at spørge en ansat, må du tage med. Sådan er det nu engang blevet. – Kan du ikke holde det ud, så flyt til udlandet. Alle andre steder end i Danmark ved folk stadig, hvordan man opfører sig.

ad 8 Klodens tilstand, dyrene i landbruget og inde hos den dyreplagende nabo, din deprimerede søster, den syge skolekammerat, den politiske situation, den misundelige veninde … Det er alt sammen forfærdeligt! Og det kan overmande én fuldstændigt. – Men det kan aldrig være dit ansvar. Du gør, hvad du kan, for kloden og dyrene og din familie og dine venner, og du stemmer altid på de gode. At din søster havde en dårlig barndom, kan aldrig være din skyld, for du var jo et barn dengang. Og forholdene i en dysfunktionel familie er aldrig børnenes skyld. – Livet er ikke et nulsumsspil: Hvis din søster er deprimeret, fordi hun havde en dårlig barndom, betyder det ikke automatisk, at din barndom var god eller bare bedre, og at du tog noget fra hende. Hvis din skolekammerat er blevet alvorligt syg, betyder det ikke, at du selv er rask på hendes bekostning. Og hvis du lever godt og er rig og lykkelig, så betyder det ikke, at der er mindre tilbage til din veninde. Hun har selv ansvaret for at skabe sig et rigt og lykkeligt liv. – Hvis du er venlig, hjælpsom og generøs og gør alting så godt og samvittighedsfuldt, som du kan, så kan ingen – heller ikke du selv – forlange mere.

ad 9 Prøv bare at være stille … Stille, fredfyldt, glad … Kloden ville være et bedre sted, hvis flere ville være stille.

Finte

Mens politikerne med deres skræppende højrøstethed har fået os til at diskutere imaginære ghettoer, burkaer og andre, indvandrerrelaterede småting, som ikke berører ret mange, har de lige så stille trukket velfærdssamfundet væk under fødderne på os.

Forholdene for syge, gamle, børn og arbejdsløse er rædselsfulde, det viser de daglige øjenvidneberetninger i aviserne, og det er noget, der berører os alle, men det er der ingen, der gider snakke om …

Og kloden står i flammer med krig, flygtninge og truende klimakatastrofer, men det bliver ved snakken, ingen gør noget.

Mindst af alle de politikere, vi har valgt og aflønner fyrsteligt for gennem fornuftig lovgivning at sørge for, at verden består og samfundet fungerer.

Hyggeaversioner

Folk går og dyrker deres små aversioner, taler om dem ved enhver given lejlighed og forestiller sig måske, at verden ville blive et mærkbart bedre sted at være, hvis alle andre mennesker bare ville lade være med at

· Bære sokker i sandaler

· Mase sig foran i køer

· Hoppe i trampoliner her, hvor jeg bor

· Være tykke

· Være langsomme

· Gå i vejen

· Udtale sig om ting, de ikke har forstand på

· Tolerere bjørneklo, mælkebøtter og dræbersnegle på deres matrikel

· Mishandle slagtedyr og forurene vores fælles jord, luft og vand med deres gylle

· Overhale indenom

· Tage idiotiske selfies – Dåbskapellet i Firenze HAR bare ikke noget med dig og dine grimme børn at gøre!

· Flygte fra krig, mord, lemlæstelse, vold, voldtægt og sult her til mit land

· Gå med fjollede hatte

· Tænde op i grillen eller brændeovnen lige her, hvor jeg bor

· Tro for meget om sig selv

· Gå på gaden og glo ned i deres telefon

· Tage store kufferter med som ’håndbagage’, så der ikke er plads til min kuffert over sædet i flyet

· Uploade dårlige fotos af sig selv, børn, børnebørn og uinteressante ferier

· Køre på MTB i naturområder

· Sige ’Fuck’ i hver sætning

· Gå, løbe, cykle eller køre bil i det offentlige rum med høretelefoner på

· Forstyrre andre om morgenen og om aftenen … og midt på dagen/natten for den sags skyld

· Køre alt for tæt på medtrafikanter

· Lade deres havetræer vokse så meget, at de skygger for naboen, så han ikke får sol i sommermånederne, så han skal samle ti trillebørfulde blade op fra sin terrasse og tagrende hvert efterår, og så der lægger sig tykke lag af alger på hans fliser, mure og tag

· Være så irriterende politisk korrekte

· Kommentere alting, selv om de ikke bringer nyt frem eller sagen videre

· Være fedtede

· Tage mobiltelefoner med på besøg hos andre og sidde og tjekke dem efter hvert et lille bip

· Spille alt for høj musik i bilen eller hjemme

· Reagere tøsefornærmet på alle de små, spidse og måske ikke så morsomme bemærkninger, som man jo har en ubetvingelig trang til at fyre af, når man føler sig underlegen

· Gå med Crocs

· Stå og ryge ud for naboens døre og vinduer

· Lade sin bil køre i tomgang i halve timer ad gangen

· Ringe op og indtale lange beskeder på telefonen, når man lige så godt kunne have sendt en kort sms

· Være opmærksomme på ligestilling mellem køn, seksuel praksis og etnisk oprindelse

· Gå fra dør til dør eller spærre gågaden og samle ind til ’godgørenhedsindustrien’

· Smide slikpapir o.a. fra sig på gade og vej

· Gå i korte bukser, bare tæer og bar mave i byen, når det er varmt

· Ringe og forsøge at prakke én noget på

· Snyde sig fra pligter, så som rengøring, opvask, snerydning, restaurationsregninger

· Sige ’i forhold til’, når alt andet ville have været bedre sprogbrug

· Slå græs med sindssygt larmende, gamle græsslåmaskiner i lang tid i deres haver lige ved spisetid, når man selv gerne vil sidde i fred, evt. med gæster

· Gå i joggingtøj

· Stoppe bilen på akavede steder, fordi man lige fik en sms

· Ligge med 65 km/t ude i overhalingsbanen, så man er nødt til at overhale indenom

· Få børn, som så opfører sig som børn i det offentlige rum

· Sende uendelige sportsreportager og sportskommentarer i vores fælles fjernsyn

· Bruge udtrykket ’Jeg tænker, at …’, når det er tydeligt, at de aldrig har haft en eneste, original tanke i deres hoved i hele deres liv

· Spise gluten, kød, sukker eller noget andet, som er oppe i tiden

· Flyve på ferie, det er nok, at jeg selv gør det, tænker de, når de har pakket hele familien med utidige småbørn, pik-pak og sovedyr ind på alt for snævre sæder i et fly på vej til Thailand

· Anskaffe sig små, højlydt gøende hunde af besværlige racer uden at have en kæft forstand på hunde eller dyr i det hele taget

· Smide cigaretskod fra sig, som det har været sædvanlig praksis i 100 år

· Vente med at klippe deres hække til efter Skt. Hans

· Jævnligt benytte en ’havestøvsuger’, der larmer langt over de tilladte decibel i hele villakvarteret, i stedet for en stilfærdig rive eller en kost, som man gjorde i gamle dage

· Glemme at holde til højre på fortovet

· Snakke højt i mobiltelefon fx i bussen

· Køre for stærkt i områder, hvor mine børn færdes

· Have en anden mening om tingene end jeg

smiley

Småtterier V

Et laset eksemplar af ’Dit kompetente barn’ smidt på et fjernvarmeskab ved skovvejen. Et symbolsk gravmæle over et halvt århundredes forfejlede forsøg på at legitimere, at vi blot afleverer vore skrøbelige små og større børn til enorme, offentlige, underbemandede og overbesparede opbevaringsinstitutioner.

● Offentligt ansatte læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, socialrådgivere, sagsbehandlere, lærere, pædagoger m.fl. befinder sig efterhånden på en bane foran en stor boldkanon, der bare skyder på dem uden ophør med syge, nødlidende, småbørn, diagnosebørn, almindelige børn i hobetal, og de stakkels ansatte kæmper for at holde trit … Efterhånden må de opgive at fange boldene, at gribe dem, men må nøjes med bare at slå dem tilbage: Gå hjem! Pas dig selv! Tag to Panodiler! Jeg kan ikke hjælpe dig nu, Amalie! Din far er død i nat … ’Det er telefonsvareren: Vi er desværre gået hjem. Tryk 1 for åbningstider. Tryk 2 for … dut dut dut …’ – Med jævne mellemrum går den offentlige arbejdsgiver hen og skruer en tand mere på boldkanonen, så der nu kommer seks patienter pr. time, flere opgaver pr. arbejdsdag, 48 arbejdsløse om dagen, flere børn stuves ind i skoleklasser og børnehaver … For at spare … På hvad? … Nogle af de mest ansvarsbevidste offentligt ansatte kæmper, de løber, til de segner, i forsøget på at følge med, og så skruer man igen op for kanonen … Ingen forstår, hvorfor halvdelen af medarbejderne lægger sig syge med stress, så man skruer lige op en gang til, så man kan være helt sikre på, at de, der står tilbage, også segner og belaster sundhedssystemet, revalideringen, jobcentret osv.

● Ordet ghetto er så modbydeligt ladet efter sidste verdenskrig, at man de fleste steder i verden passer meget på ikke at anvende ordet lemfældigt. Ikke her i landet. I Danmark taler regering, folketing, Gud og hvermand dagligt ned om sociale boligkvarterer og benævner dem rask væk som ghettoer. Dronningen ville sikkert finde det ’dumsmart’. Jeg finder det foruroligende: I Rwanda, i tiden før det store folkemord, begyndte folk i radioen og alle andre steder at benævne et mindretal med ordet: Kakerlakker. – De ville sikkert også bare hævde, at de var smarte og friske … Den 6. april næste år er det 25 år siden, op mod en million tutsier og sympatiserende hutuer blev massakreret der.

● Jørgen Leth skrev åbent om, hvordan han seksuelt kunne udnytte sine unge ansatte, da han boede i Haiti. Det fik kun få og kortvarige konsekvenser for ham, mens andre, der andre steder i verden bliver afsløret i lignende forseelser, fx lederne i hjælpeorganisationen Oxfam og filmproduceren Harvey Weinstein, bliver fradømt job og ære på livstid. Ikke Leth. Han er på det nærmeste helgenkåret af alle cykeltosserne, får lov at lægge stemme til radioen i offentlige transportmidler, og vi ser ham i denne tid dagligt i tv, hvor han, en smule senilt forfjamsket, prøver at reklamere for et bilmærke. Der er formentlig ingen kvinder, der vil røre de biler med en ildtang.

● Det bedste, vi kan gøre, når vi står over for Trump og lignende populister, er at ignorere dem. Når de twitter eller på andre måder forsøger at skrige op i det offentlige rum og bemægtige sig dagsordenen, så vender vi blot blikket andre veje hen, lader os optage af noget andet og bedre, fører samtaler med ordentlige mennesker. For disse demagoger lever – ikke i kraft af sig selv – men i kraft af den opmærksomhed, de som parasitter kan suge fra os alle og langt mere helsebringende projekter.

● Forudsætningen for en indsats med studier, arbejde eller kunst er eftertænksomhed, ro til at tilegne sig, tænke og producere. – Det opnår man ikke med en smartphone implanteret i venstre håndflade, altid åben for bip og forstyrrelser, med musikmusak direkte ind i øregangene, med larm og mennesker omkring sig, snurrende motorer … Kvaliteten på alt er for kraftigt nedadgående, og jeg venter mig ikke meget fremover.

● Dansk landbrug er Holocaust for dyr og Harmagedon for jorden.

● Mit barnebarn kender ikke lyden af en musvit, en spætte eller en frø, der kvækker i mosen, men lyden af en mountainbiker med hvinende bremser, identificerer han på lang afstand og med stor sikkerhed.

● Vi belønnes med dopamin, når vi tager en beslutning. Og igen, når det viser sig at være en god beslutning. At skulle tage en beslutning kan udløse stress: maven går i stå, binyrerne udskiller adrenalin. En klog mand sagde: angst, stress, frustration, depression er tiden imellem at et problem opstår, og vi lægger os fast på en løsning, kort sagt: Tiden mellem tanke og handling.

● Danmark kommer ofte i undersøgelser ud som et af de lykkeligste lande i verden. Kunne det være, fordi vi drikker en hulens masse kaffe i løbet af en almindelig dag? Kaffe (og te og chokolade) øger hjernens niveau af dopamin, hvilket giver en intens lykkefølelse.

● Som en service til ældre mennesker, der får smartphones i julegave, men som har det svært med de mange engelske ord, ville jeg gerne indføre ordet ’e-gøj’ i stedet for ’emoji’ smiley

● De servere, der holder styr på internetvalutaen, Bitcoins, bruger mere strøm end hele Danmark, siges det. … Så hvis du en dag glemmer at slukke for en sparepære, gør det formentlig ikke den store forskel.

● Det er ikke præstationen i sig selv, men andres ANERKENDELSE af præstationen, der medfører beundring og mere anerkendelse. Vi er flokdyr, der tænker og gør og mener og synes akkurat det samme, som alle de andre.

● Lykke, kærlighed og skønhed kan ikke købes, kan ikke fastholdes. De opstår i glimt, og man kan kun håbe på at være til stede en gang imellem, når det sker.

● Analogt med tingel-tangel, som betegner ligegyldige småting, måske af metallisk karakter, og dingel-dangel, som er hængende, dinglende småtterier, kunne man indføre bimmel-bammel som benævnelse for ligegyldige, såkaldte ‘events’, fx ’Open by night’ arrangeret af handelstandsforeningens 11 medlemmer i en lille by. Odenses besynderlige slåen plat på H.C. Andersen med ’lysfester’ og Tina Turner (Tina Turner ?). Århus’ festuge med lidt blomster, lidt vikinger og en hel masse øl og fastfood. Distortion i KBH, hvor alle har lov at drikke sig skidefulde og tisse på gaden. – Bimmel-bammel er åndelig fastfood, et tyndt påskud for at sprællemænd kan komme ud og slå sig løs og tromme folk, der ikke ved, hvordan de ellers skal få tiden til at gå, sammen og tjene på at sælge dem billetter, øl o.l.

● Kan man også høre blæsten, når der ikke er træer og andet omkring én?

● Den bedste indbrudssikring er måske stole til 99 kr. og lamper til 39 kr. fra IKEA.

● #metoo er den vigtigste bevægelse siden kvinderne fik stemmeret. Nu forlanger kvinder også menneskeret! – Og mænd behøver for en gangs skyld slet ikke at mene noget.

● Jeg holder mest af sensommeren – De hektiske forberedelser, forventninger, bekymringer er alle ovre, og man kan bare nyde varmen, den lavere sol, de dybe skygger.

● I år 2017 fik jeg brug for mine sandaler én dag, parasollen tre dage, havehynderne under 10 dage. – Men vi fik mange jordbær, de nye rhododendroner står fint, og ingen blev solskoldet eller led overlast af varme.

● Ældre menneskers fornemste opgave er at videregive kultur, at lære børnene sproget, ritualerne, opførslen … Og det er strengt forbudt i dag, for unge menneskers selvopfundne kultur, sprog, regler – eller mangel på samme, regnes for det eneste værdifulde.

● De mest lurvede produkter og personager inden for kunst, film, litteratur, musik, fødevarer, politiske eller religiøse strømninger får ofte de fleste følgere og fans: Krimier, ’Badehotellet’, ’Da Vincimysteriet’, ’Fifty Shades of Gray’, DF, franske hotdogs, teaterkoncerter … Vi er aber, der tænker bedst i ophidselse, i sort-hvide følelsesstorme, i klistret sentimentalitet. Så føler vi, at vi lever.

● TV2 NET 9. 8. 17: – ’Simple åndedrætsøvelser kan være med til at bremse bandeuro’ – Jeps! Så er den klaret!

● Hvis gode viljer, velmenende snak og endeløse skriverier til de i forvejen omvendte havde nogen virkning, så ville verden i dag være et meget bedre sted at være.

● Pol. net 15. 8. 17: – ’Over en halv snes mennesker blev dræbt, da et stort træ væltede under en religiøs fest på øen Madeira. Det skriver flere portugisiske medier. … mindst 13 omkom ved ulykken, mens 49 blev kvæstet. … Ulykken skete under en større katolsk fest, der markerer Jomfru Marias optagelse i Himmeriget.’ – Hvordan kan nogen tro på en gud eller højere retfærdighed efter det?

● Ondskab findes! Man kan ikke lukke øjnene og lade, som om den ikke gør. Heller ikke hos os: Folk spytter på flygtninge, foranstalter hadske angreb på i forvejen trængte indvandrere, misbruger børn, voldtager og myrder kvinder på bestialske måder, snyder i skat, i forsikringssager, jorder familie og venner, tæver koner, udnytter ansatte, offentliggør hævnporno m.m.m.

● HC Andersen i brev: »Nu lev vel! Vi leve her i evig Tøe og Taage, Vandpine og Tandpine, sølet og forkjølet. Farvel!«

● Jan 2017 Man protesterer imod nedrivning af Paladsbygningen midt i København: Efter min mening ligner den mest af alt en sangskjuler fra 80’erne. Den sjove idé har vist haft sin tid og bør ikke forpligte kommende generationer. Tag nogle gode fotos, riv lortet ned, og udnyt pladsen bedre. Gerne som offentlig plads med træer og gode mødesteder. – Og så vil man overdække banegraven foran hovedbanegården i nærheden: – Fint! – Men bevar stedets historie, efterlad et stort kighul, evt. glasdækket, så man kan se og fornemme togene nedenunder.

● ’Musik skal øge danskernes sundhed’ mener en ny tænketank bestående af komponister, fremtrædende forskere og sundhedspersonale … – Hvis jeg tænker over mine seneste erfaringer med sundhedsvæsnet, så ville jeg finde det langt mere formålstjenligt, hvis de ville begynde med at modtage og måske ovenikøbet BEHANDLE patienter, før de sender musikanter og klovnene ind.

● Citater fra Politiken jan. 2017:

Lukas Graham: – Jeg forstår ikke, at folk synes, at de skal være imod muslimer, imod homoseksuelle, imod transseksuelle osv. Hvorfor kan de ikke bare være stille?

Sanne Søndergaard: – Hvis kvinder tillader sig at blive vrede, får de omgående smækket etiketten: ’Sindssyg kælling!’ lige midt i panden. – ­En sindssyg kvinde er åbenbart én, der brokker sig over, at ingen hjælper med opvasken, hvorimod en sindssyg mand er én der kører rundt i sin pick-up med et ladt gevær ved siden af sig klar til at skyde hele sin familie.

● Er du nogensinde blevet forfulgt af dumme reklamer på nettet, hvis du har ledt efter noget, fx en brødkasse eller et par sko? Så dukker der brødkasser og sko op alle vegne, på DMI’s side og på alle nyhedssiderne, og det er røvkedeligt at se på, navnlig hvis du allerede HAR fundet en brødkasse og et par sko, eller bare er kommet videre og har indset, at du ikke har brug for det alligevel, så bliver du alligevel stalket af brødkasser og sko i ugevis! – Men nu har jeg fundet ud af, hvordan man snyder dem! – Jeg søger efter herreundertøj, det tager kun et par sekunder, og så bliver mine nyhedssider m.m. i lang tid derefter forskønnet af hundreder af pæne, unge mænd.

● Mange præster, politikere og pædagoger afstøtter deres egne, usikre og opblæste egoer med en sag, som de kan skubbe foran sig og gøre sig vigtige af.

● God kunst handler om andet end sig selv. Fx Picassos Guernica.

● Mænds bedste chance for at formere sig er at blive dygtige til et fag: jæger, smed, politiker, pilot, læge, landmand, så han bliver attraktiv for en kone, kan forsørge hende og opfostre nogle børn. Kvinders bedste chance for at formere sig er at være sunde og kønne, så de kan tiltrække en dygtig mand med gode gener og sørge godt for deres børn, mens de vokser op. Så mænd og kvinder med naturlige instinkter vil selv i dag opføre sig kønsspecifikt (Men ikke alle!), dvs. at de fleste mænd vil koncentrere sig helt og fuldt om deres job og blive gode til det, de fleste kvinder vil koncentrere sig mest om deres sundhed, udseende, hjemmet og deres børn og blive smukke og gode mødre, men måske knap så gode/seriøse på jobbet. – Men der er heldigvis mange undtagelser: Kvinder, der går all in og bliver smadderdygtige til noget, og mænd, der lopper den igennem hele livet.

● Folk scenograferer deres liv: Så skal vi sidde her og drikke drinks i solnedgangen, og så køber de glas m.m., arrangerer lys og blomster, så det ser romantisk ud, måske gør de det ovenikøbet, sidder der en gang eller to og drikker drinks med deres venner, tager selfies og poster billederne på sociale medier, men det er jo ikke deres liv. Det er iscenesat. – De virkelig gode øjeblikke kommer bare ud af det blå, de er ikke planlagt efter et billede, en ung dame har fået i hovedet af at bladre i et livsstilsblad.

● Man kan AGERE, eller man kan REAGERE. De fleste mennesker i dag bliver holdt på så travl en tidsplan, fx på sygehuse og i folkeskolerne, at de aldrig når at tænke sig om og agere ordentligt. Det bliver altid kun til at reagere på ydre impulser, man er altid bagefter, og så går det galt. – Her undtaget de mennesker med flæskehjerner, som aldrig ville kunne tænke sig om, om de så fik 100 år til det. Sådanne mennesker vil altid opsøge ophidselser og drama, så de netop kan få lov at reagere. Kun når bølgerne går højt, føler de, at de lever.

● Andres lykke kan forekomme voldsomt provokerende.

● Er dickpics den nye udvej for blottere?

● Min nye bankmand er sødere end mange læger. Han er nemmere at få fat på, hurtigere til at melde tilbage, har 100 gange så meget tid til mig (og min formue), han er grundigere, velforberedt, vidende, han er langt mere lyttende, omhyggelig, hjælpsom og meget mere omsorgsfuld, når han spørger til, hvordan jeg har det.

● Vi lever alt for længe og er formentlig ikke beregnet til at skulle holde hinanden ud igennem 50 år eller mere.

● Om sundhed:

Da jeg tabte mig, fik jeg galdesten og gulsot og måtte igennem to indgreb.

Da jeg holdt op med at ryge, fik jeg en kronisk sygdom – min skjoldbruskkirtel selvdestruerede af den pludselige mangel på nikotin med faretruende lavt stofskifte og daglige smerter til følge.

Da jeg ville leve sundt og drak koncentreret gulerodssaft, fik jeg voldsom allergi mod betakaroten.

At ’leve sundt’ ødelagde faktisk mine fremtidige muligheder for at leve sundt, og jeg har belastet sundhedsvæsenet med utallige kontakter, operative indgreb og livslang medicinbrug.

● Det er indlysende, at cølibatet blev et krav til kirkens magtfulde mænd (og kvinder), fordi de indtog positioner, hvor de kunne samle sig meget gods, jord og andre rigdomme. Hvis de ikke havde arvinger, som de ville kæmpe for, kunne man lade deres værdier gå tilbage til kirken og dermed kongen, den verdslige magthaver, som så fik ret til at disponere over dem, som han ville, efter deres død.

● En svigermor er spild af ressourcer, med mindre hun er voldsomt rig og gavmild. Ens egen mor er bærer af ens egen familiekultur, og hun overøser normalt sit eget barn med uegennyttige opmærksomheder og betingelsesløs kærlighed. Svigermor, derimod, er i vejen. Hun optager for meget tid og kræver opmærksomhed, ressourcer, som var langt bedre brugt på én selv, på børnene og hjemmet. – Kan man ikke sætte svigermor ud? – Nu?

● Hvor i alverden får folk, der notorisk ikke kan skrive, ingen forestillingsevne og almenviden har og dertil kun et rudimentært kendskab til dansk sprog, de grammatiske tider og retskrivning, den idé fra, at de partout skal være forfattere? – Hvorfor ikke fysikere, skulptører eller VVS’ere? – Fordi der kræves kundskaber? Viden? Uddannelse?

● Og unge læger? – Hvorfor tror de skråsikkert, at de på to minutter lige kan klare problemer, som andre igennem 30 år har givet op overfor? – Og at man er en gammel idiot, hvis man ikke har tillid til dem og lader dem spilde alles tid med glutenfri diæter, kolesterolpiller til 10 kr. pr. dag, glukosamin, hormoner, lykkepiller, HUSK! eller andre kosttilskud, akupunktur og ’øvelser’?

● En tur på Strøget i sommervarmen kan være et grimt og deprimerende syn: Hver anden person er voldsomt tatoveret på arme og ben, og for en ældre dame ser det allermest ud, som om de har siddet henne i skolen og kedet sig og tegnet på sig selv med en dårlig kuglepen …

● Moderne unge er unikke på akkurat samme måde.

● Vi vil gerne tro på, at alting er vores egen skyld, for så kan vi gøre noget ved det, bede, motionere, spise sundt, drikke helligt vand – eller kålsmoothies, lave øvelser, så vi selv har magten til at gøre noget eller lade være med at gøre noget.

● Kunst og kærlighed er to store ordløgne, dvs. tomme ord, verbale begreber, der ligesom religion ikke findes skyggen af evidens for i den virkelige verden. Der findes gode malerier, tv-serier, film, bøger, skulpturer, installationer, drama o.l., men at ophøje noget til ’kunst’ er forløjet. Det hele er materialiserede tanker, som kun i bedste fald øger vores fælles begreb om det at være menneske. Det gør en sammenbanket bunke træ i en nordjysk rundkørsel ikke … Kun, hvis man ville ønske at sige noget om menneskets uformåenhed og tåbelighed, men det kan man jo bare sige frit, hvis det ikke fremgår eksplicit af ’værket’, der er ingen grund til at hæfte tågede etiketter, såsom ’kunst’, på det. – Og der findes ømhed, nærhed, sex, pligtfølelse, slægtskab, venskab og ægteskab, tilknytning, afhængighed, oxytocin, skyldfølelse, angst for ensomhed, narcissisme, festaber m.m. PLUS almindelig glæde bare ved at være sammen, vi er mennesker og flokdyr. Men at kalde det ’kærlighed’, et begreb, der først blev opfundet i de seneste århundreder af menneskets måske 200.000-årige historie, er måske overdrevet, sentimentalt, historieløst og uvidende.

● De fleste mennesker kan gå til både det ene og det andet, ja sågar rejse helt til verdens ende og tilbage igen, uden nogensinde at være i stand til at få øje på andet end sig selv.

● Vikingerne blev aldrig, som mesopotamierne, egypterne, perserne, inderne, kineserne, araberne og grækerne, gode astronomer: Om vinteren var det for koldt at sidde ude og kigge stjerner, og om sommeren var det for lyst.

● I luften over Danmark – og dele af resten af verden, for den sags skyld, hænger de fortvivlede skrig fra hundreder af millioner af levende og døde slagtedyr, mink, pelsræve, æglæggende høner, handlede og misbrugte kvinder, børnehjemsbørn, institutionsanbragte og små børn mellem 0 og 3 år, som bare afleveres til fremmede i vuggestuer og hos inderligt ligeglade dagplejemødre uden at forstå, at de bliver hentet igen til aften …

● Slagtedyrenes hævn er modbydelig gyllestank i hele landet, forsuring og forarmelse af jord og dyreliv, døde bier, usunde mennesker og resistente bakterier i for tidligt fødte babyer.

● Skovene er blevet de nye legepladser for voksne. Man vandrer ikke længere stilfærdigt på stierne påskønnende plante- og dyreliv, stilhed og natur, men fiser omkring på egne, selvoptagede præmisser, hvor skoven reduceres til kulisse og træningsbane for selvudfoldelse i løb, på cykler, motocrossere, ATV’ere eller i klatrestativer ophængt på de få stakkels træer, der har haft lov at vokse sig store.

● Andre lande og kulturer er blevet de nye legepladser for voksne. Man besøger ikke længere andre steder, stilfærdigt påskønnende nye landskaber, kulturfrembringelser, folkeslag, men fiser omkring på egne, selvoptagede præmisser, hvor det fremmede reduceres til kulisse for selfier og ego, og som træningsbane for selvudfoldelse til lands, til vands og i luften.

● BREAKING NEWS fra Politiken med gult og bip og det hele: Det Kongelige Teater får ny bestyrelse! – OK, når man én gang er blevet vækket af dette pjat, så slår man sit newsfeed fra. – Ikke bare om natten. For altid.

● Forestil dig, at du bor i et land, hvor de politikere, der er ansvarlige for din og dine landsmænds skæbne, hedder Troels Lund Poulsen, Lars Løkke Rasmussen, Sophie Løhde, Anders Samuelsen, Esben Lunde Larsen, Claus Hjort Frederiksen, Inger Støjberg, bare som eksempel, og du ikke har en døjt tillid til dem og deres evner til at lede landet. Bare tænk over det …