EU, grundholdninger og revisioner

Folketinget: https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvor-mange-folkeafstemninger-om-eu-har-der-vaeret-i-danmark

I dag var jeg henne og stemme om Danmarks EU-forsvarsforbehold.  – I 1972 havde jeg ikke stem­meret, men i 1986, i 1992 og i 1993 stemte jeg rutinemæssigt ’nej’.

Mine politiske holdninger blev dannet i 1970’erne. De var stærkt venstreorienterede, og EF/EU blev set som et sammenrend af de rige lande vendt mod de fattige; som ka­pita­lister mod socia­lister. Så jeg stemte nej, nej og atter nej, indtil jeg tog mine hold­ninger op til revision, og i 1998, 2000, 2014, 2015 og i dag – ved den niende folke­afstemning om EU-spørgsmål i Danmark – stemte jeg ja.

Jeg har ændret holdning til EU; ikke pga. en udvikling i EU, men fordi min tillid til dan­skerne, og de danske politikere i særdeleshed, er blevet mindre. – Vi har brug for nogle voksne – Vi har brug for dan­nede, veluddannede, vidende og begavede politi­kere, som stadig har vær­dier og gennemslags­kraft, når det gælder økonomi, land­brug, fiskeri, klima, naturbeskyttelse, energipolitik, flygt­ninge og menne­skerettighe­der. – Og et samlet forsvar mod et Putin-ledet Rusland.  – Ja, vi har Nato, men man kan ikke være medlemmer af for mange forsvarssamarbejder og allian­cer, vel? Der eksisterer ingen øvre grænser – flere må være bedre. Navnlig hvis amerika­nerne skulle finde at genvælge ham, I ved nok …

I Danmark tegnes EU-modstanden af en partiformand fra det yderste højre, som er anklaget for svindel med EU-midler, og af diverse national­romantikere og over­vin­trede socialister, der ikke har orket at nytænke deres gamle holdninger. Disse grup­per kan jeg ikke identificere mig med. Det er folk, som alle ville tabe i både magt og anseelse ved at skulle sammen­lignes med større ånder ude i Europa.

At tro, at Danmark i dag kan klare sig uden EU, tyder på en ufattelig overvurdering af Dan­mark, vores betydning og evner. – På en globus fylder Danmark ikke meget mere end et barns lillefin­gernegl. Vi har hverken størrelse, indflydelse, rigdom, energi- eller intelligens­reserver nok til at klare os alene i denne nye, globaliserede verden, hvor Rus­land uden blusel inva­derer nabolande, og Kina formentlig pønser på noget lig­nende.

Dansk politik tegnes i disse år bl.a. af en forhenværende statsminister, der kørte vo­res sund­hedsvæsen og velfærd i sænk og blev fravalgt af sit eget parti, men som sta­dig gerne vil være med på kar­rusellen og have sit undertøj, sine jakkesæt, sine opu­lente måltider og fadøl, porno­grafiske film, sommerferier, husleje og fly­billetter på 1. klasse betalt af skatteydere, lobbyister og miljø­orga­nisationer.

Vi har hans tidligere integrationsminister, som har afsonet en forholdsvis hård, ubetinget fængselsdom på 60 dage – ikke for at ville forhin­dre udenlandske ’barnebrude’ i Danmark, som hun og hendes ubegavede følgere stadig påstår, men fordi hun ikke kunne finde ud af reglerne for minister­ansvar og admini­strerede ulovligt.

Vi har en nuværende statsminister, som kaldte sig ‘Børnenes statsminister’, men som lader danske børn rådne op i uhumske og livsfarlige flygtningelejre, fordi mødrene ikke vil skilles fra deres egne børn og udlevere dem til staten. En statsminister, som glemte at sikre sig lovhjemmel, før hun beor­drede dan­ske mink aflivet. Som lavede besynderlige aftaler med Østrig og Israels stærkt højreorienterede ledere under coronapandemien. Og som nu vil sende flygt­ninge til Rwanda – et land, der ikke er specielt kendt for menneskerettigheder og hu­manisme.

Derudover sidder der et utal af unge og knap så unge, håbefulde levebrødspolitikere i vores Folketing, nogle be­sti­ger ganske unge piger i ungdomsorganisationerne, når de er ude for at holde oplæg. Nogle kom­mer lige fra diskussionsklubber, hvor de har lært, at det gæl­der om at vinde – ikke om at præsentere gode løsninger for landet og dets forskellige indbyggere. Og nogle kopierer tan­ke­løst USA’s forrige præsidents fordummende slag­ord og grundløse påstande for selv at skaffe sig følgere og be­rømmelse på sociale me­dier. Det er be­skæmmende.

Vi er helt indlysende nødt til at koordinere vores politik med resten af Europa. Både hvad angår militær, grænser, sundhed, handel, skattely, arbejdsmarked, økonomi, flygtninge, naturbeskyt­telse, klima, fødevarer, energi …

Der er intet sort-hvidt i denne verden. Der er ikke noget, der er let og ligetil. – Jeg fo­re­trækker klart den nuværende statsminister fremfor de tre foregående. Men hun er ikke perfekt.

På samme måde har jeg ca. en million indvendinger mod EU, mod deres militære fo­re­havender i Afrika og mod nogle af de mennesker og lande, vi nu kommer i yderli­gere nærkontakt med. Men EU rummer også pålidelig arbejdskraft og veluddannede kapaciteter, dem der, i mod­sætning til danske politi­kere, stadig tager fx lovgivning, menneskerettigheder og natur­beskyt­telse alvorligt. Det er det EU, vi skal alliere os med.

Danmark stemte i EU i 2017 for at forlænge tilladelsen til at bruge sprøjtemidlet glyphosat, som nu findes i stadigt flere dan­ske drikkevandsboringer. – Ingen tænkte på borgernes sundhed, da vi stemte, for vores politikere er alt for tætte med land­bruget og deres behov for effektiv og billig ukrudtsbekæmpelse. – Tænk bare på tidligere miljø- og fødevareminister Es­ben Lunde Larsen. – Og på store, danske virksomheder, fx Aalborg Portland, som har bortgravet en del af Nord­jylland på stør­relse med en mellemstor dansk ø, og hvis enorme CO2-udle­dende skor­stene, jeg kan se fra min bopæl. – Hvem har givet dem lov til at tage vores fælles jord og undergrund og svine vores luft til?

Aalborg Portlands store kalkgrav umiddelbart øst for Aalborg centrum, Google Map

Danmark er for lille et land med en alt for lille talentmasse og for lille afstand mellem poli­tikere, landbrug, fiskere og virksomheder til at kunne administrere alting selv. Vi har brug for nogle klogere mennesker og principper fra det hæderkronede gamle Eu­ropa.

Også militært. Det er utopi at tro, at vi kan selv. Kun samlet kan vi stå op imod Putins ag­gressive Rusland. Hvis vi ikke afskaffer de for længst uddaterede forbehold, kan vi heller ikke være med til at bestemme, hvordan EU’s forsvar skal organiseres og føres ud i livet.

Uden mandat fra hverken EU eller FN og på falske præmisser (påståede masse­øde­læggelsesvå­ben) invaderede vi Irak lige i hælene på USA. Landet ligger nu i ruiner, delvist overtaget af religi­øse fanatikere, og indbyggere i millionvis er flygtet. Men vo­res egenrådige statsminister, Anders Fogh Rasmussen, fik en stor stilling i Nato som be­lønning af amerikanerne.

Vi var med i Afghanistan – også under den lidet ærefulde evakuering sidste år, og i 2011 smed vi næsten 1000 bomber over Li­byen, hvor nu kaos hersker, og flygtninge strøm­mer ud.

Vi sendte tropper til Mali, som straks blev erklæret uønskede og beordret ud af landet igen.

Vi sendte på egen hånd et enkelt skib, fregatten ‘Esbern Snare’, til Guineabugten ved Vestafrika, hvor danske soldater skulle bekæmpe pirater for at hjælpe skibsfarten, hvilket formentlig betyder de danske rederiers sikkerhed og indtjening. – Danskerne skød mod et afrikansk skib, dræbte fire og tog fire til fange. En af de tilfangetagne mænd var blevet ramt af skud i benene og måtte ampu­teres, og skibet sejlede i et par måneder rundt med de fire fanger og fire lig i lasten, som ingen vidste, hvad de skulle stille op med. Til sidst måtte vi tage den sårede mand med hjem til retsforfølgelse i Danmark … Det ville ikke være sket i EU-regi. Der ville der have været regler, aftaler, kapaci­tet, viden, forbere­delse og politisk opbakning fra start.

Alene er vi meget, meget små og langt fra så kloge, som vi selv tror.

Det er vist meget almindeligt at danne sig en holdning som ganske ung, og så holde rigidt fast i den resten af livet. En grundholdning må være en indplacering på skalaen fra rabiat venstre­orienteret til indædt højrenationalist. Fra humanist til egoist. Fra velfærd for alle til den stærkestes ret. Der fin­des også grupperinger i midten med so­ciale hensyn og en bor­gerlig økonomi, dvs. lav skat.

Det viser sig ved hver eneste afstemning i de velfungerende demokratier, at ca. halv­delen stem­mer for fællesskabet og ca. halvdelen for egen vinding. Stort set svarende til rød eller blå blok i dansk politik, demokrater og republikanere i USA, Labour og konservative i Stor­britannien.

Men nu ser det ud til, at det blandt yngre mennesker er mere almindeligt at stemme efter en­kelt­sager og delproblematikker – alt efter hvad den sidste taler lige har sagt – uden nogensinde at have dannet sig en samlet, overordnet holdning overhovedet. Det er det, jeg siger: – Vi har brug for nogle voksne – og en mere seriøs uddannelsespolitik.

I skrivende stund aner ingen, hvordan dagens afstemning falder ud. – Det er heller ikke vigtigt. Danmark og EU fungerer som før uanset hvad. I EU er de ligeglade, vi og vores latterlige forbehold er ikke så betydningsfulde. Man har arrangeret sig uden om dem i mange år.

Jeg er faktisk også ligeglad. Verden går, som den bedst kan gå.

________________________

Inger Støjberg blev fundet skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. Straffen blev fastsat til ubetinget fængsel i 60 dage. 15 dommere stemte for en ubetinget fæng­selsstraf, hvoraf 10 dommere stemte for fængsel i 3 måneder, og fem dommere stemte for fængsel i 60 dage.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg – Wikipedia

The five countries with the highest use of glyphosate in 2017 were Den­mark, Poland, Netherlands, Portugal and France (≥0.32 kg of a.i. per ha). The five countries with the lowest use of glyphosate were Turkey, Lith­uania, Lat­via, UK and Switzerland (≤0.12 kg of a.i. per ha).

https://www.re­searchgate.net/publica­tion/344180030_A_survey_on_the_uses_of_glyphosate_in_European_countries

Den 27. november 2017 stemte EU-landene om en forlængelse af godkendelsen til at bruge glyphosat. 

18 lande stemte for: Bulgarien, Tyskland, Tjekkiet, Danmark, Estland, Irland, Spanien, Letland, Litauen, Ungarn, Holland, Polen, Rumænien, Sverige, Slovenien, Finland, Slovakiet, Storbritannien

https://www.bolius.dk/det-er-lovligt-at-bruge-roundup-indtil-2022-43659

https://danwatch.dk/perspektiv/ingen-ved-hvad-der-skal-ske-med-fire-overlevende-pirater-paa-dansk-krigsskib/

https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-01-21-esbern-snare-har-overdraget-dode-pirater

Krig i vor tid 2

Folk, der tramper ind i andre folks lande med mere end 100.000 soldater og kilo­meterlange rækker af tanks, og fra missilbaser, militærfly og krigsskibe umotiveret søn­derbomber mennesker og byer fra alle sider, ødelægger huse, hospitaler, indu­stri og infrastruktur, forhindrer beboerne i at flygte, vold­tager deres børn og unge og torturerer og myrder mænd og tilfældige forbipasserende, børn, unge, kvinder og gamle, sådanne folk kan IKKE undskylde sig med, at det var ofrenes egen skyld! – INGEN har fortjent sådan en behandling, uanset hvad de end måtte have gjort sig skyldige i … ud over at være placeret ud til havet og oven på store naturressourcer.

Hvis man trækker sig ud af alle de lande, der ikke er ens egne, rydder pænt op efter sig og siger undskyld mange gange, SÅ kan vi måske snakke om det, der evt. plager det angribende land … NATO-udvidelser o.l., som der mig bekendt ikke har været aktuelle planer om.

Men det er der så nu.

Krig i vor tid

Klimaskabte storme og oversvømmelser igennem vinteren. Vejret er af lave og kræver nye ind­satser på de mest udsatte steder.

Pandemien er efter to år næsten håndterlig, men smittetallene er stadig tårnhøje. Børn, unge, ældre har haft en svær tid og længes efter forår og mere frihed.

Og så pludselig toner statsministeren frem på vores skærme til endnu et bevæget pressemøde: – Rusland er med stærk militærmagt rykket ind i et europæisk naboland! – Det er ikke til at fatte!

De danske journalister ved pressemødet når et nyt lavpunkt, når de – som de ustandseligt gjorde under coronapressemøderne – dumt forsøger at bedrive ’kritisk’ journalistik på statsminis­teren. Dumt, fordi de ikke forstår situationens alvor. Fordi de ikke forstår, at det ikke handler om et mikroskopisk lands gnattede, ligegyldige indenrigspolitik, men om en verdensomspændende krise. Ikke set magen til i vores del af verden siden 2. Verdenskrig. Man forsøger ikke med tanketomme banaliteter at fange sin statsminis­ter på det forkerte ben, når hun i krigstid er på vej til EU for at aftale fælles foranstaltninger. – Medmin­dre statsministeren opfører sig som en total idiot, støtter man op!

I stedet spørger de unge journalister tåkrummende ‘fiffigt’ til eventuelle flygtninge, som, man ved, er et brændbart, politisk emne. Man spørger til de højere energipriser, som jo kan ramme privatøkonomien. Til kompensationer for erhvervslivet. Og den færøske repræsentant ville gerne vide noget om fiskerieksporten. – Meget havde statsministeren allerede kort berørt i sin indledning og andet kan være svært at spå om på en ny krigs første dag. Så journalisterne opnår ikke andet end at afsløre, at de er uvidende, dårligt forberedte, dårlige til at høre efter og født i tider uden erindring om krig, om kri­gens alvor og er helt uden den basale fornemmelse for, at krig koster og – ganske som epidemier – kræver ofre og sammenhold.

Sommetider er det bedst at være stille …