Influenza

Blog Image

Det kom samtidigt med løvfaldet i skoven:

Besynderligt uoplagt. Alle lemmer føles som tørt træ. Efterhånden en dunkende hovedpine. Øm i nakke og skuldre. Halsen besat med glasskår, der river og flår. Kulderystelser. Svedeture. Feber på den anden side af 39 grader. OK, så ved man, hvad det er: Influenzaen fik også mig!

Mails fra veninder i Nordjylland, Midtjylland og København. De er alle ramt. Hvor mange ligger eller har ligget mellem tre og seks dage her i efteråret? Det er en epidemi.

Syn og farver sært forvredne. Smagssansen opfatter kun bittert. Jeg døser 24 timer i døgnet, og selv om de vælger Obama til præsident i USA, kan jeg ikke juble ret meget …

Desværre har jeg lige læst en tyk bog om Den spanske syge, der ramte verden umiddelbart efter 1. Verdenskrig i efteråret 1918 og slog mellem 50 og 100 mio. mennesker ihjel. En dum lille streng af virus. Folk druknede i deres eget blod, der steg op i lungerne! Den spanske syge er ikke meget forskellig fra almindelig influenzavirus, men minder mest om fugleinfluenzatypen. Godt, vi fik has på den!

Jeg spurgte min rare, gamle nabo, som er født i tyverne, om han vidste noget om Den spanske syge? Han havde ikke selv oplevet den, men han husker, at hans mor ofte omtalte personer, som hun havde kendt, og tilføjede: Men han/hun døde under Den spanske syge … Vi kan i dag slet ikke forestille os et sådant mandefald. Der døde flere mennesker end under pesten, de to verdenskrige og alle de andre krige i det tyvende århundrede tilsammen!

Den spanske syge opstod ikke i Spanien. Man mener, at den som alle de farligste infektionssygdomme opstod i virusgryden i Sydkina*, hvor mennesker, ænder, høns og grise lever tæt sammen i varme, fugtige områder og dagligt færdes i oversvømmede rismarker, hvor smitte nemt kan mutere og sprede sig mellem arterne.

Med gummiben står jeg ud af sengen. En tilstødende bihulebetændelse fik vagtlægen til at udskrive antibiotika. Tryllemidlet, som ikke har den ringeste virkning på virus, bekæmper de bakterier, der udnyttede min svaghed til at bosætte sig i kraniets hulrum.

Nå, så har man overlevet endnu en omgang. Skal jeg bare blive her og afvente flere vinterinfektioner? Får man også influenza i de varme lande? Jeg skal bestemt ikke til Sydkina!

 

* Faktisk mener man nu, at Den spanske syge opstod i en svinefarm i det østlige USA og sejlede med de amerikanske tropper over Atlanterhavet til Europa, hvorfra den spredte sig ud over det meste af verden.

Navnet ‚Den spanske syge‛ kom sig af, at tropperne kunne hvile ud i Spanien, hvortil man også sendte syge og sårede, og da Spanien ikke havde pressecensur, som de aktivt krigsførende lande havde det, så blev sygdommen først opdaget og omtalt i Spanien.

Westminster Abbey

Blog Image

Dybt forundrede beser vi denne enorme klosterkirke, bygget til at imponere. Himmelstræbende tårner den sig op over Londons gader, en spytklat fra parlamentet og magtens centrum.

Vi står i myrekøen ved den nordlige indgang, erlægger en mindre formue og bliver ladt ind. Det minder mig om noget … Gåsegang mellem middelalderlige kapeller og nutidig dyrkelse af fornemme selskaber. Kroningsstolen. Epitafier. Smukt, overlæsset, gotisk morbidt og pirrende.

Hvor er det nu, vi har set det før? Dette konglomerat af gigakonstruktion, magtsymboler og gudedyrkelse? Tegnene vælter ind over os: Storhed, kongemagt, religion.

Og død! Omkring 3000 mennesker er gennem tiderne bisat i Westminster Abbey. Vi vader rundt mellem lig. De kongelige, naturligvis. Og alle magtens mænd. Kunstnere og videnskabsmænd. Nogle få kvinder. Hærskarer af formuende hofsnoge. Shakespeare fik, om end sent, sit mindesmærke i Poet’s Corner, det var uomgængeligt, men det gjorde et par af kirkens egne organister også ovre i afdelingen for musikere. Det gælder om at holde sig til.

Jeg vil aldrig mere være i tvivl om, hvad jeg skal tænke, når jeg besøger pyramiderne og de derved liggende stormandsgrave i Giza. Det er åbenbart et grundlæggende træk hos os mennesker, at vi er født med en trang til at hæve vore konger op til guderne og fejre os selv ved, alt efter formåen naturligvis, at lægge os lige i slipstrømmen.

Blog Image

København

Blog Image

I København har de givet Absalon hue på.

I København kommer man forbi Rundetårn, når man går tur.

I København tager det dobbelt så lang tid at komme fra Nørreport til Bagsværd med en gammel, gul skrammelbus, end det tager at flyve fra Aalborg til Kastrup.

I København løber man ustandseligt ind i folk, man kender fra fjernsynet, og de ser meget mindre og skuffende ubetydelige ud uden for skærmen.

I Københavns Zoo har de bygget et nyt hus til elefanterne for ca. en milliard, mens der går hjemløse og tiggere rundt i gaderne. Det så man aldrig for 30 år siden. Dengang boede menneskene i huse, og elefanterne var bare i bur.

I Københavns Tivoli har de fjernet tryllestemningen til fordel for larmende (penge-)maskiner, hvor man kan blive centrifugeret både den ene og den anden vej. Og også op og ned, hvis man betaler ekstra.

I København kan man møde en kultiveret familie fra Palermo på en legeplads og få sig en god snak om normannere og det sicilianske dukketeater.

I København får man et møgfald af en ung mand af pakistansk herkomst, som mener, at danske, unge piger går klædt som ludere.

I København GÅR nogle danske, ganske unge piger ganske rigtigt klædt som ludere, opdager vi bagefter.

I København kan man slentre langs søerne eller på Christianshavn.

I København har alting noget med Danmarkshistorien at gøre, og man går og ønsker, at man havde hørt bedre efter i timerne.

Naboer

Pludselig kom jeg til at tænke på gamle Thomas.

Op gennem firserne boede jeg med min lille søn i et hyggeligt rødstensrækkehus. Husene var arrangeret rundt om et torv med gadelygter, kastanjetræer og en stor sandkasse, hvor ungerne kunne lege i timevis, mens mødrene holdt øje fra køkkenvinduerne. I de små haver var der dårligt plads til andet end et bord og fire stole, og hver gang et af vore spinkle æbletræer nåede op over hækken, blev vi bedt om at skære det ned, hvilket vi naturligvis omgående gjorde, så det ikke skyggede for naboens terrasse.

Vi fik mange gode venner i husene omkring torvet, både sønnike og jeg. Nogle af dem ser vi regelmæssigt endnu her godt 25 år efter, men gamle Thomas eksisterer formentlig ikke mere.

Han beboede huset på torvets hjørne, og i sin forhave dyrkede han jordbær, som han i sæsonen solgte til os andre. På sin elektriske, trehjulede knallert kørte han rundt og falbød bakker med bær, og han kunne godt blive studs, hvis man ikke købte af ham. Nogle blev ligefrem bange for ham, når han sådan højt råbende kom trillende op til ens hoveddør.

Der var jo ikke meget plads til decideret at anlægge jordbærmarker i Thomas’ smalle forhave, så han begyndte at tage torvets brosten op for at udvide bedriften. Hvert år flyttede han sin hæk sådan cirka en halv meter ud, og genboen fortalte, at han havde set Thomas annoncere med brosten i Den Blå Avis … Vi smilede blot og rystede på hovederne; der var ikke én af os, der ikke undte Thomas gartnerivirksomheden og et lille tilskud til folkepensionen.

Stor var alligevel vor forbløffelse, da Thomas efter en årrække indsendte en klage til bestyrelsen over, at man fuldstændig umotiveret – og uden hans vidende, formentlig i nattens mulm og mørke – havde anbragt en stor, generende og pladskrævende gadelygte inde midt i hans forhave.

Sommerdanmark 2008

Blog Image

Ude i verden rammes millioner af mennesker i disse dage af naturkatastrofer, bomber, krig, sult, sygdomme, men her i Sommerdanmark er det ulykker i rutsjebaner og andre forlystelser, der fylder medierne …

I Bagdad ligger børn på gaden blandt afrevne lemmer, mens omkringstående vidner i Tivoli Friheden i Århus tilbydes psykologhjælp.

Anstændighed

Det er anstændighed, vi mangler. Vidt og bredt. I betydningen „det, der anstår sig”, „det, der er passende”, „det, vi anser for rimelig opførsel”.

I en årrække har det offentlige rum været forurenet af uanstændigheder, så som hurtig og tankeløs indgriben fra lovgivernes side på baggrund af populære enkeltsager, skingre og fornærmende angreb på etniske grupper, som forsøger at leve side om side med os, mennesker dør af sygdomme, som kunne behandles eller udsættes, mens de venter på tid i det offentlige sundhedssystem, slagtedyr stuves sammen, pines og plages og transporteres over lange afstande, offentligt ansatte presses urimeligt af nedskæringer og kontrolforanstaltninger, skolerne er ulækre og nedslidte, asylansøgere og deres børn lever fortsat i ødelæggende uvished om deres fremtid, fortsæt selv listen …

Langt hen ad vejen er sådan et offentlige klima vel kun, hvad man kunne forvente under en borgerlig-liberal regering, understøttet af Dansk Folkeparti, som et flertal har stemt på. Men hvor er oppositionen?

Det er en falliterklæring fra anderledes tænkende, at en borgerlig politiker, som Birthe Rønn Hornbech, skal have patent på anstændighed. Vi kender alle Birthe Rønn Hornbech, og vi respekterer hende højt, men hun er, trods al sin anstændighed, på regeringens side og bliver banket på plads, hver gang anstændigheden går imod den siddende regerings politik.

Her er en niche, en anstændig, gammeldags humanistisk niche, hvor modige folk burde træde frem og klart sige fra, når nok er nok. Her er i anstændighedens navn masser af plads at boltre sig på for de radikale, socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Kun de sidste pipper af og til regeringen imod.

De radikale høres næsten ikke. De nye, unge socialdemokrater roder stadig rundt mellem hinanden i sandkassen og leder efter en politik. SF’s Villy Søvndal lader sig overgivent rive med af fremgang og forsøger at overdøve regeringen med uanstændige udmeldinger, jvf. det nylige angreb på tørklædebærende kvinder.

Er der virkelig ikke andre muligheder end at helgenkåre den begavede Johanne Schmidt-Nielsen som anstændighedens nye klippe?

Fortryllet verden

Blog Image

Min verden er fortryllet. Fra første åndedrag af nattefugt og grøn frodighed tidlig morgen. Fuglene har travlt med deres eget og synger til. Edderkopper, som med silke forgæves har forsøgt at spærre smutvejene ned til æbleblomster på spring. Dugperler i græsset og på mine sko.

I det små finder jeg altid verden fortryllet. Men foråret har nu smækket alle døre på vid gab, og her er blevet en million gange større. Vi kan være ude, hunden og jeg, hvor der er uendeligt højt til det lyseblå hvælv, og musvitter svirrer os om ørerne.

Klogebogen

Blog Image

Igennem snart mange år har jeg samlet udsagn, som på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt, har forklaret noget for mig, som jeg må have haft brug for at få forklaret.

Denne lille samling plejer jeg at referere til som „Klogebogen”. På nogle er der kildeangivelse, andre er så gamle, at kilden er gået i glemmebogen, hvilket jeg beklager. Hjælp modtages gerne, og hvis du har andre udsagn, som fortjener at komme i klogebogen, så send dem endelig!

Her følger et uddrag:

Menneskets største problem er strukturering af den vågne tid.

Eric Berne

Hovedårsagen til frygt, stress, depression og vrede er, at vi er uærlige over for os selv og andre, og at vi lever i en selvskabt historie, som vi gør alt, hvad vi kan, for at videreføre.

Brad Blanton: Radical Honesty

Døden i Isfahan: En tjener kommer til sin herre og siger: – Lån mig en hest, for på markedspladsen mødte jeg Døden, som gjorde en truende bevægelse mod mig, og nu vil jeg ride til Isfahan. Herren låner tjeneren en hest og går selv hen på markedspladsen, hvor han møder Døden. – Hvorfor truede du ad min tjener? spørger han Døden. – Jeg truede ikke, jeg vinkede til ham, fordi jeg blev forbavset over at se ham her, for i aften har jeg en aftale med ham i Isfahan, svarer Døden.

Sufihistorien optræder i Svend Åge Madsens ”Tugt og utugt i mellemtiden” og ”Syv aldres galskab”.

Force not the course of the river. If you divert it from the channel in which nature tought it to flow, and force it into one arbitrarily cut by yourself, you will lose its grace and beauty.

Jane Austen

Jeg bemænger mig ikke med umagtpåliggende ting

Holberg

Man’s love is a man’s life a thing apart – ’tis of woman’s whole existence.

Lord Byron

Både at samarbejde, og at straffe outsidere, anderledes og forræderiske individer, udløser dopamin, dvs. lystfølelse, i den menneskelige hjerne.

Ved kriser:

1. Se tingene i øjnene!

2. Acceptér!

3. Træd vande

4. Lad tiden gå

Dybe stresskilder: Døden Meningsløsheden Isolationen Friheden

Angst: Svækkelse af forsvarsmekanismer, som beskytter mod overvældelse af iboende urangst.

Kræft kurerer neuroser.

Irwin D. Yalom: ”Eksistentiel psykoterapi”, ” Terapiens essens”, ” Sex, løgn og psykoterapi”, ”Dobbelteksponering”.

Mennesket er: Socialt Hierakisk Meningsskabende

De motiverende faktorer: Mad Sex Magt Bekvemmelighed

Det er altid opløftende at være til stede, når en ny kendsgerning kommer til verden.

Robert M. Pirsig: Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel

Giv mig styrke

til at ændre det, der kan ændres

Giv mig tålmod

til at udholde det, der ikke kan ændres

Giv mig visdom

til at skelne mellem de to ting

Ancius Manlius Torquatus Servinus Boethius

Om folkedrabet i Rwanda, foråret 1994, hvor 800.000 mennesker blev hakket ihjel med macheter:

… budskabet krøb ind i vores nationale bevidsthed meget langsomt. Det skete ikke lige pludselig. Vi vågnede ikke op en morgen for at høre det drøne ud af radioen for fuld styrke. Det begyndte med en hånlig kommentar, en henkastet brug af udtrykket „kakerlak”, det næsten humoristiske forslag, at tutsier skulle sendes tilbage til Etiopien med luftpost. Det tager tid at berøve en hel gruppe deres menneskelighed. Det er en holdning, der kræver dyrkelse, en række små skridt, daglig pleje.

Paul Rusesabagina & Tom Zoellner: En helt almindelig mand. Side 76