Småtterier XX

● Før i tiden var september kold og klar, nu er den lun og fugtig.

● Sommeren har stået i cyklisten, Jonas Vingegaards tegn. Den sympatiske unge mand har vist en forbløffende evne til at vinde lu­krative cykelløb, og det gør man erfaringsmæssigt sjældent alene på en diæt af kærlighed og kildevand. Mon ikke han, som alle de andre, om nogle år bliver tvunget til at fortælle, hvor­dan han lod sig friste til at benytte præstationsfremmende midler? Og så vil vi alle sammen forstå og tilgive ham, fordi han gav os så meget livsmod og sejrs­glæde. Vi tilgiver ham sikkert også, at han nu forlader den danske provins til for­del for et mellemeuropæisk land med lang tradition for at opkræve meget lidt i skat. – Hvorfor bidrage til fællesskabet, når man har sat sit eget helbred på spil for gevinsten? – Og så slipper han også for de ydmygende sommerfester arran­geret af en langskør­tet præst i hans hjemby … Hvorfor synes folk, at en ung mands sejre tilkommer dem?

● Livet er for kort til politik!

● Vi troede, at naturen var en uudtømmelig ressource, og tog for os til eget brug. Nu er der kun få, sølle rester tilbage hist og pist, forarmet, ørken- og ødegjort, livløst, smattet og helt ude af balance, ikke noget for os og vores med­skabninger at leve af og på. – Ikke længere …

Vi er vanemennesker. Ude af stand til at ændre kurs. I vores følelser og instinkters vold. Og dybt, dybt ulogiske …

TV2 d. 11.9. 23

● ’Robusthedskommissionen’: – Okay, Søren Brostrøm, hvis du har et knæ, der knækker sammen under dig, så du ikke kan gå for smer­ter, eller en hofte, der uden nogen øjensynlig grund pludseligt be­gynder at gøre så ondt, at du hverken kan sidde, ligge, stå eller gå, men må ydmyge dig og tigge og bede en vagtlæge om noget mor­fin, så vil du sikkert også meget hellere have et fortravlet godtkøbsråd om ’øvelser’ og Panodil …  i stedet for en scanning, så du kan se, hvad der er galt med dine knogler, og en samtale med en specialist, så han eller hun kan rådgive dig ud fra VIDEN, og ikke gætterier i blinde og gusten nærighed med ydelserne.

Og finansministeren kom for skade at tilkendegive, at han opfattede mennesker med handicap ikke så meget som mennesker, men som en økonomisk byrde i statens regnskab:

TV2 d. 2. 9. 23

Og udenrigsministeren sekunderet af økonomiministeren og stats­ministeren vil gerne starte en debat om, hvorvidt man må slå de meget udgiftskrævende syge og ældre, der er for længe om at dø, ihjel:

Politiken d. 15.9. 23

● Kan man sagsøge politikerne igennem de seneste 50 år, fordi de ikke har udvist rettidig omhu og styret bl.a. undervisning, skat, herunder ejendoms­vurderinger, institutioner, klima, sikker­hed og sundhedssystemet ordent­ligt? Men har haft travlt med uvigtige, interne magtkampe, med at vise sig frem på sociale medier og i tv, med at lade sig fotografere med statschefer fra andre lande og ud­dele småpenge til Kattens værn og andre private kæpheste, i stedet for at inddrage alle midler og prioritere dem efter trang og behov fra start. – Det nytter ikke noget at lade være med at stemme på dem, det har vi forsøgt i årtier, men der står altid hun­dreder af andre, lige så selvoptagne mid­delmådigheder klar til at tage over … Hver gang!

● En enkelt lille gruppe bestående af seks kvinder? Er det en stor overskrift værd? Hvad med alle de år, hvor AL politik kun var forbeholdt mænd?

DR 7.9. 23

Politiken 14.9. 23

● Mænd føler sig i krig og konkurrence med kvinder – altid.

Der skal tælles op og fordeles, så mænd kan blive ved med at føle sig ovenpå i alt, hvad der foregår. Intet må tilgå kvinder, som ikke i forve­jen tilflyder mænd i dobbelt mål. – Mænd tænker stadig som små brødre, der misundeligt ser til, at storesøster må være længere oppe om aftenen, scorer den største doughnut el­ler 12 i fysik. – For at føle sig mandige, skal mænd nyde særrettigheder og sær­behandling.

Hvis mænd føler sig for små og truede, kan det hele gå så vidt som i Iran, hvor mændene dækker sig ind under religion og accepterer, at ’moralpolitiet’ slår en kvinde ihjel, fordi hun ikke bar sit tørklæde på den ’korrekte’ og ’foreskrevne’ måde. Eller i Afghanistan, hvor kvinder ikke må noget som helst. Punktum.

Og så skal Scavenius jo også lige have at vide, hvordan KVINDER skal opføre sig:

DR 14.9. 23

Har man forlangt det af Lars Løkke? Af Anders Fogh? Nej, for de er drenge med drengenavne og drengefrikort til at opføre sig afstumpet. Fx lukrere på offentlige midler til egen fordel eller sende danske soldater i krig mod folkeslag, som aldrig har gjort os noget. – Ja, som ikke engang lever i nærheden af os.

Det går altid ud over kvinder:

CNN 10.7. 23

Videnskab.dk 19.9.23

Videnskab.dk 18.1.22

Hvorimod mænd får meget omsorg af kvinder:

Videnskab.dk 8.9.23

Mænd kommer sig hurtigere og får bedre pleje og genoptræning ef­ter fx hjerte­operationer o.a. end kvinder.

Jeg lå engang efter en operation på en hospitalsstue med kvinder, og vi fik ikke serveret mad på sengen, når de kom og stillede den skram­lende madvogn ude på gangen. Vi på kvindestuen måtte hente til os selv og til hinanden, hvis vi ville spise, mens det kvindelige plejeper­sonale havde travlt med at servicere og tale kælent til mændene inde på stuen ved siden af.

Gifte mænd lever længere end ugifte mænd, og enlige kvinder lever længere end gifte kvinder. There you go …

● Dumhed i det offentlige rum:

Politiken d. 10.7. 23

Hvad har rødhårede og skaldede med rygning at gøre? Skal vi også involvere pe­likaner?

Andre menneskers hårfarve eller mangel på hår producerer ikke røg, der kan ge­nere andre. Den måde at argumentere på hedder på en­gelsk ’whataboutism’ og har aldrig været, og bliver forhåbentlig al­drig, gangbar i diskussioner. – Det er bare dumt og burde nok slet ikke gengives i en seriøs avis.

● Tunfiskene er omsider tilbage i danske farvande! – Og så tager vi omgå­ende ud og fanger dem … der går sikkert en rum tid nu, før de vover at komme tilbage.

Nordjyske 5.9.23

Politiken d. 5.9.23

● Igen et drengeproblem … Tjah … Måske er kvinder bare klo­gere?

 I de tusind år, hvor kvinder ikke havde adgang til universiteterne, var der ingen, der opfattede det som et problem.

Men vi kan jo også gøre som Taleban i Afghanistan og med magt holde alle kvin­der hjemme og tildækkede, så man ikke risikerer kon­kurrerende køn ude i man­deverdenen.

‘Det er problematisk af flere årsager, at universiteterne er ved at ud­vikle sig til et sted mest for kvinder, mener Mads Eriksen Storm, ud­dannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

»Det er jo et ret stort problem, at mænd og kvinder ganske enkelt ikke har de samme muligheder for at få en universitetsuddannelse. Vi har et decideret drengeproblem i vores uddannelsessystem, som det bliver sværere og sværere for drenge og mænd at klare sig i, mens kvinderne stikker af«, siger han.

Ifølge Børne- og undervisningsministeriets Profilmodel, som er myn­dighedens frem­skrivning af, hvordan uddannelsesniveauet ser ud om 25 år for en given ungdoms­årgang, bliver forskellen mellem kønnene kun større i fremtiden, hvor knap hver tredje kvinde vil have en lang videregående uddannelse mod lige godt hver femte mand.

»Det er en ret markant forskel. Hvis vi antager, at mænd og kvinder er nogenlunde lige godt begavede, har vi en masse mænd, der ikke får nok ud af deres talent. Og hvis talent går til spilde, er det både et problem for den enkelte og for samfundet«, siger Mads Eriksen Storm.’

https://politiken.dk/indland/art9487917/%C2%BBVi-har-et-decideret-drenge­problem-i-vores-uddannelsessystem%C2%AB

● Positiv særbehandling betyder ikke, at man forfremmer ukvali­ficerede kvinder, men at man frasorterer inkompetente mænd.

Fra bogen ’Usynlige kvinder’, hvor C. C. Perez citerer en undersøgelse fra London School of Economics.

Jeg læste Simone de Beauvoirs fremragende bog ’Det andet køn’, som ung. Nu har jeg lige læst’Invisible Women’ – ’Usynlige kvinder’ – af Caroline Criado Perez, og det går op for mig, at der er en grund til, at mange kvinder enten holder sig me­get hjemme eller holder lav profil på arbejdsmarkedet – Vi vil ikke defineres ned som ’kvinder’, men øn­sker at bevare en form for selvrespekt ved at opholde os i be­grænsede omgivelser, hvor vi nyder en smule respekt. – Hjemme, eller i en krog på biblioteket, bliver vi ikke vurderet på vores tøj, sko, øjenbryn, vægt, moderskab, vi skal ikke please, yde omsorg til alle, vi møder, men kan tænke frit og læse Proust, Kierkegaard, Dostojevskij, Anders And eller Mit Livs Novelle, hvis vi skulle have lyst, uden at føle os tvunget til at forsvare det.

● Når almindelige mennesker ligesom en solkonge mener, at de har brug for et helt værelse til deres tøj – et såkaldt ’walk in-closet’ – så har de nok for meget.

● Man logger ind i E-boks for at se en formodet vigtig medde­lelse fra ens kommu­ne:

E-brev fra Aalborg Kommune til ældre medborgere, sept. 2023

Og så ser man sådan en gustenklam ’invitation’ … For jeg er bange for, at det ikke udeluk­kende er mit velbefindende, min kommune tænker på, men nok snarere evt. sparede sundhedsudgifter på os gamle.

At blive gammel er faktisk hverken traumatisk eller svært, hvis man da lever længe nok, men alle de emsige sagsbehandlere og kyniske sundhedsmedarbejdere, læger m.fl., gør det ofte til en ydmygende spidsrod … hvor man pludselig ser sig selv be­handlet som et ubega­vet fjols, der bare ALTID er til ulejlighed. – Hvis man da overho­vedet kan få kontakt og hjælp …

Min mand, der højtuddannet, universitetsansat gennem 40 år inden for Computer Science, og som har forsket i og programmeret epokegørende AI-systemer, som nu bruges af NASA og mange andre, blev af sin ganske unge knægt af en læge nedla­dende spurgt, om han ’kunne finde ud af det der med e-mails?’

● Vi kan ikke længere stole på fællesskabet! – Mens politikerne vil sætte skatterne ned, kan vi ikke komme i kontakt med en læge, vi sidder i timevis med grædende børn på akutafdelinger, vi får ikke længere adækvat hjælp ved fødsler og almindelige kvindelidelser, vi skal vente år på nødvendige operationer, vores børn og gamle bli­ver ikke passet ordentligt, vi får ingen hjælp, når vi ikke længere kan selv, børnene lærer ikke meget i skolerne, alle skal på gymnasium og uni­versitet, hvor de fortsætter med druk og mobiltelefoner for fællesska­bets regning … alt imens politikerne deler ud af vores fælles penge til højre og venstre, fx støtte til et skadeligt landbrug med dyremishand­ling, 30.000 daglige dødsfald blandt smågrise, forgiftet jord, luft og vand og opformering af livsfarlige, resistente bakterier.

Vi burde stille alle de politikere, der har undladt at handle mht. klima og besparelser og nedslidning af de offentlige institutioner: Skat, sundhed, daginstitutioner, uddan­nelse, ældre- og handicapområdet … til ansvar og regnskab for manglende rettidig omhu – Vi stemte på dem, fordi vi stolede på dem.

DR d. 8. 9. 23

● Kvinder som dagens tilbud på sms og som konkurrerende pyntegen­stande:

(…)

Hvorfor får man i øvrigt aldrig tilbudt mænd, som ville kunne gøre reel nytte fx ved at rense tagrender og give en hånd med i hus og have?

Og nedenstående er fra Danmark i år 2023:

TV2 28.8.23

● Min ven på over 90 år blev indlagt akut med lammelser i arme og ben.

Og den ganske unge dame­læge på akutafdelingen, som kunne være hans barne- eller oldebarn, be­gynder at forhøre ham om hans alkohol- og motionsvaner og informerer den lammede og – for første gang i sit liv –hjælpeløse mand om, hvad sundhedsstyrelsen anbefaler. Derefter går hendes inkvisitoriske, bedrevidende og let bis­tre af­høring over til hans kostvaner, hvorefter hun også føler sig kaldet til at refe­rere de officielle anbefalinger, bl.a. hvad angår kød. Før hun forlader den undervægtige, lammede og nu også perplekse mand, vil hun også gerne lige vide, om hun skal genoplive ham, hvis han ’falder væk’, mens han er på syge­huset? – Da han får sagt, at han har stærke smerter og gerne ville have noget smerte­stil­lende, tilbyder hun to Panodi­ler, for ’vi vil ikke risikere, at du bliver afhængig, vel?’

● Vi er blevet gamle her og er kommet i ’sundhedsalderen’ … dvs. at vi er blevet sy­gere og jævnligt har brug for ’sundhedspersoner’ – dvs. dem, der tager sig af de syge.

Det indebærer en absurd og kaotisk ‘walk of shame’ med besværlig og tidskræ­vende tidsbestil­ling, uger eller måneders ventetid, og når vi så omsider har fået en tid, fx kl. 10.50 eller 14.30, og til tiden når frem til de ombejlede herrer og damer, der skal hjælpe os med plagsomme lidelser, så har vi – min mand og jeg – inden for en uge hos en læge, en speciallæge og en tandlæge oplevet at skulle sidde og vente mere end en halv time, faktisk op mod 40 – 45 minutter yderligere i et ked­sommeligt og smittefarligt venteværelse.

Hvorfor overhovedet bestille en tid, så? Når det blot er et fiktivt spil for galleriet. For de har tilsyneladende ikke styr på en skid undtagen regningerne til os og til staten, som også er os, og sådanne sløsede og ligeglade personer, der ikke engang kan hanke op i deres egen arbejdssituation, overlader man sit eget og sine nær­mestes liv og helbred!

● Hvorfor skal læger i det hele taget tjene en uforholdsmæssig høj løn? – De fleste af dem er forkælede hjemmefra, de har fået gratis uddannelse og SU m.m. undervejs, og de ny­e kuld forekommer ikke at være specielt bedre begavede eller bedre mennesker end alle andre unge, der tager en uddan­nelse.

Og lønnen er åbenbart ikke altid nok. De prøver stadig at rage mere til sig:

TV2 Nord 7.5. 23

Offentlige sundhedshuse?

Hvornår har du sidst prøvet at komme i kontakt med din praktiserende læge? – Ofte kælent benævnt ’familielægen’?

– Og har siddet en time i telefonkø og lyttet til endeløse direktiver og forholdsordrer fra en usikker pigestemme om, hvad du skal, og hvornår du må, og hvad du ikke må … indtil du bli­ver smidt af linjen, fordi telefontiden udløb.

– Eller er mødt op i konsultationen til en skov af laminerede skilte om, hvad du skal, og hvad du må, og hvad du ikke må … fx må du ikke henvende dig unødigt i receptionen, for sekretæ­rerne har også travlt, som der står på glasburet, eller tale om mere end en ting, når du omsider når frem til dine forhas­tede 10 minutter med en læge. – For det er bedre, at du går glip af to arbejdsdage og skal transportere dig to gange, end at lægen skal bruge 15 minutter i stedet for 10, når du nu er her.

– Eller ud fra en forvirrende hjemmeside har forsøgt at finde ud af, hvornår du må ringe til lægerne, til sygeplejerskerne, til sekretærerne, som alle har forskellige, korte telefontider og lange ventetider på mellem en halv og en hel time, hvis man overhovedet kan komme igennem.

– Eller har fundet selvbetjeningssiden på hjemmesiden og opdager, at der ikke er ledige tider de første måneder.

– Eller har modtaget et meget kortfattet og sjusket svar på en mail, så du alligevel skal igennem spidsroden med telefoner og tider og hele molevitten.

– Eller aldrig møder din ’familielæge’, men bliver talt ned til af en ganske ung lægeprak­tikant, når du møder op med smerter. En grundløst selvsikker studerende, som endnu ikke har lært at lytte, men som blindt følger protokollen og sender dig hjem med godtkøbsråd om Panodiler og ‘øvelser’, fordi hun HAR lært, at honoraret bliver lavere, hvis hun skal ryste op med en henvisning til en, der ved noget.

– Eller febrilsk har stået i en nødsituation i dagtimerne og forsøgt at finde et direkte nummer, der ikke umiddelbart fremgår af lægeklinikkens uhyre omfattende hjemmeside om alle reglerne og begrænsningerne for kontakt.

Vores læger er sikkert veluddannede medicinere, men langt fra alle har de lederevner og IT-kompetencer, der skal til for at organisere arbejdet på en klinik.

Hvorfor må en rask læge ikke sidde og vente i fem minutter på en patient, når en syg skolelærer skal vente i timer, dage og måneder på at se en læge? Enhver klinik med dyrlæger, massører, tandlæger eller fysioterapeuter kan finde ud af at bemande en reception og svare venligt med det samme og om nødvendigt finde en tid inden for en dag eller to …  Hvad er der galt med vores privatpraktiserende læger? Sidder de fast i nogle uhensigtsmæssige honorarsystemer og har glemt, hvorfor de er der?

Var det ikke på tide at oprette offentlige, åbne og imødekommende, professionelt drevne sundhedsklinikker i hele landet med ansatte læger, sygeplejersker, jordemødre, laboranter, fysioterapeuter og veluddannede sekretærer?

Klinikker, der havde som formål at servicere syge borgere venligt og effektivt, og som ikke var oprettet og knopskudt for at værne om læger, sygeplejersker og sekretærers arbejdstider, honorarer og selvfølelse. 

Klinikker, der kunne finde ud af at ansætte en håndfuld dygtige, sundhedsfagligt uddannede receptionister, der kunne tage imod borgerne både fysisk, elektronisk og telefonisk og skelne mellem fodvorter og blødende mavesår og få dem hurtigt ekspederet derefter.

– Så kunne det jo være, at folk holdt op med at kontakte vagtlæger og skadestuer med receptfor­nyelser og banale infektioner, og så kunne man også bedre holde øje med udgifterne:

‘Regioner får hård kritik af kontrol med lægers honorarer’

https://politiken.dk/indland/art9268934/Regioner-f%C3%A5r-h%C3%A5rd-kritik-af-kontrol-med-l%C3%A6gers-honorarer

Indtil da er mit forslag, at man sender en mail eller sms til patienten, hver gang en lægeklinik el.lign. har bedt om et honorar for en sundhedsydelse fra det offentlige.

***

Eksempel på tidsregler fra jysk lægehus’ hjemmeside … De kan notorisk ikke stave til ‘sygeplejerske’, og de har end ikke ulejliget sig med at anføre et telefonnummer:

‘Tidsbestilling

Tid Samme Dag (TSD) hos læger og sygeplejesker for alle konsultationer, som ikke kan forudbestilles – jf. nedenfor.

* Vi vil bestræbe os på at så mange som muligt får en tid på den ønskede dag – derfor afsættes kun 10 min. pr. konsultation incl. adminstrativt arbejde (journalføring, evt. henvisning mm).
* Ved personalemangel pga. sygdom, ferie, kursus m.v kan du blive bedt om at foretage ny booking en anden dag.
* Ved akut og uopsættelig sygdom vil man som hidtil altid kunne blive vurderet af læge.

Vi forventer at det vil blive lettest at få en tid midt på ugen, hvor der ofte er bedst tid – og tilsvarende forventer vi særlig travlhed efter helligdage.

Det er kun muligt at bestille 1 tid pr. dag.
Tiderne bestilles ENTEN elektronisk fra kl 12 dagen før, ELLER ved at du ringer samme formiddag indtil kl. 12. Der er flest til at besvare telefonerne fra kl. 8-8.30.
Det er ikke muligt elektronisk at bestille tider længere frem – dog vil visse konsultationstyper (se nedenfor) kunne bestilles højst  1 måned frem ved at kontakte personalet pr. mail eller telefon.

Forudbestilte tider hos læge kan være:

Børneundersøgelser, svangre kontroller, attester til kommune/forsikring,
alle kørekortsattester /helbredsbetinget fornyelse,
tolkede konsultationer samt øvrige konsultationer efter aftale.

Forudbestilte tider ved personalet kan være:
Planlagte blodprøver, kronikerkontroller, børneundersøgelser 2+3+4 år, vaccinationer,
p-pillekontroller, celleskrab, b-12 injektioner, INR samt øvrige konsultationer efter aftale.
I tidsrummet mellem 10-11 kan du få svar på korte helbredsmæssige spørgsmål samt prøvesvar i telefonen.

Hvorfor har vi indført konceptet Tid Samme Dag: 
En del klinikker i Danmark bruger systemet  og har gode erfaringer.
Fordelene for dig som patient og for os som klinik er frem for alt, at vi tilstræber:

  • at undgå uhensigtsmæssig ventetid
  • at nedsætte antallet af udeblivelser
  • at få større mulighed for at booke tid ved fast læge.

Vi håber at du vi tage godt imod det nye system

Mvh Læger og personale

Kontaktformer

  • Via hjemmesiden kan du foretage
  • Tidsbestilling til læger
  • Tidsbestilling til sygeplejerske
  • Tidsbestilling til blodprøver
  • Receptfornyelse
  • Email-konsultationer – også i udlandet
  • Email til afbestilling af tider og prøver.

Hastehenvendelser egner sig ikke til e-mail, men kræver telefonisk eller personlig kontakt.

Telefonisk
Mellem kl. 8.00-12.00:

Sundhedsfaglig rådgivning ved sygeplejerske mellem 10-11. Ved behov for at tale med læge kan dette aftales med sygeplejesken.
Recept-fornyelse via telefonsvarer hele døgnet.
Tidsbestilling samme dag fra kl 8.00

Middagslukket alle hverdage kl. 12.00-13.00. Onsdag dog fra kl. 12.00-14.30.

Konsultation i lægehuset

Planlagt konsultation
Forudgående tidsbestilling er nødvendig. Der kan bestilles tid til konsultation hos læger, sygeplejersker og klinikpersonale. Tiderne kan bookes ca 1 måned i forvejen til udvalgte konsultationstyper ellers bookes der tid samme dag. Se nærmere under ”Praksisinformation” samt ovenfor.

Lægevagt

70 150 300

Patientkontoret

Du kan henvende dig på Patientkontoret hvis du føler dig i klemme i sundhedssystemet. Patientkontoret kan ligeledes vejlede om adgang til udredningsgaranti mm.
Patientkontor Region Nord træffes på tlf. 97 648 010′

***

Tænk, hvis der ud over klinikkens telefonnummer og adresse og vagtlægens nummer og et akutnummer, bare stod:

‘Åbent mandag – fredag mellem kl. 8 og 16.’

Hvor vidunderligt ukompliceret ville det ikke være?

***

Jan. 2024 har regionerne fundet det påkrævet at irrettesætte læger, der ellers i grænseløs grådighed har hævdet, at man kun måtte tale om én ting pr. konsultation:

https://www.tv2nord.dk/nordjylland/laeger-faar-skideballe-efter-afsloering-stram-op-for-i-snyder-patienterne

Så hvis man både havde ondt i ryggen og en fodvorte, skulle man bestille to tider, tage fri, transportere sig og sidde i venteværelse to gange …

‘Patienten i centrum’ min bare …

Rotteopdræt i sundhedssystemet

Engang stødte jeg på denne historie:

Rotter var en stor plage på Filippinerne (eller var det Indonesien?), og de åd en stor del af landbrugets dyrebare afgrøder. For at begrænse skaderne udsatte regeringen en dusør pr. død rotte. Det førte til omfattende rottejagt i hele landet.

For de fattige, filippinske bønder blev det hurtigt mere lønsomt at bruge tiden på at fange rot­ter end på møjsommeligt at dyrke jorden. Bønderne kunne sammen med deres familier tjene godt ved rottejagt, og der gik jo ikke lang tid, før de satte rotter i bure, lod dem yngle og ind­kasserede dusøren for de mange døde rotter, de således kunne skaffe sig.

Efter kort tid havde regeringen sponsoreret en omfattende rotteavl i hele landet, og mange landmænd havde opgivet at dyrke afgrøder, fordi de uden at få sved på panden blot kunne lade rotterne formere sig som … ja, hvad rotter nu gør.

Regeringen havde ønsket at øge udbyttet af landets fødevareavl, men belønnede rottefangst og fik således flere rotter og færre fødevarer i stedet.

Det er det samme med det danske sundhedssystem, som jeg netop har haft en del erfaringer med:

Landets regering ville fremme sundheden, men i stedet for at betale for sund­hed, dvs. for tilfredse og optimalt behandlede patienter, belønner man læger og sygehuse pr. konsultation, pr. e-mail, pr. telefonsamtale, pr. kontrol, pr. operation, pr. blodprøve m.m., og man har pålagt alle an­satte at arbejde 2 % hurtigere hvert eneste år, hvis de vil oppebære de samme midler.

Dvs. at fælleskassen nu skal honorere en masse rotter i form af fem-minutters ’konsultationer’, kontrolbesøg, et hav af tests, prøver, overflødige recepter udskrevet i al hast og sjusket besvarede e-mails. I stedet for at læse journalen og tage en grundig snak med patienten, så alle symptomer bliver erkendt, og alle spørgsmål besvaret på stedet, så genereres der usikkerhed, angst, yderligere konsultationer, spørgsmål pr. telefon og mail, som blot spilder alles tid, og efterlader de svageste patienter mere rådvilde og angste end før, så de går endnu længere i usikkerhed med smerter og an­dre gener, der afholder dem fra at deltage i samfundet. Når de ikke længere kan passe deres børn, børnebørn, gamle eller syge pårørende eller deres job, og hvis de efter en lang periodes usikkerhed om deres helbred går ned med stress, depression, arbejdsløshed, fattigdom og almindelig ulykkelighed, får de brug for endnu mere hjælp og påfører fælleskassen yderligere udgifter.

Ulykkelighed og udgifter, som kunne have været begrænset ved en smule tid og omhu i første instans.

Vore politikere ønskede mere sundhed, men da de belønner mange korte og utilstrækkelige kontakter, får de blot flere kontakter, som tilsammen øger den oplevede og den reelle sygelighed i befolkningen. Samtidig fører de mange utilstrækkelige kontakter til dårligere trivsel og dårligere arbejdsglæde og til flere stressede og udbrændte medar­bejdere i sundhedssektoren, som efterhånden knap kan tage vare på sig selv. Dygtige medarbejdere og erfarne læger forlader i stort tal den synkende skude, som vores supertanker af et kostbart sundhedsvæsen er blevet.

Det mest grelle, jeg har oplevet – udover at skulle igennem 2 – 3 konsultationer plus en del e-mails for at få afklaret rimeligt almindelige problemer plus henvendelser til patientrådgivere og privatlæger – var en sur og umeddelsom, offentligt ansat endokrinolog, der knap kunne holde ud at sidde med en patient i fem minutter. – Efter flere år, hvor hun intet gjorde, men blot vrissede ad mig, når jeg dukkede op til de konsultationer, jeg havde ventet halve og hele år på at opnå, blev hun åbenlyst rasende på mig, da jeg fortalte, at jeg havde opsøgt en privat læge og ville koordinere hans anvisninger med hende. – Hun underkendte vredt privatlægens kvalifikationer og begyndte at google ham for at bevise sine påstande, mens jeg sad ved siden af og egentlig troede, at vi skulle tale om mit helbred og den bedste måde at medicinere mig på. – Hun erklærede mig ’færdigbehandlet’, før jeg nåede at sige mere …

En sådan ’læge’, der ikke bruger sin lange uddannelse på hverken at lytte eller forsøge at hjælpe, men blot spilder sin egen og navnlig patientens tid, gør mere skade end gavn og burde sendes hjem med en syge­melding pga. udbrændthed. Hun har helt åbenlyst glemt, hvorfor hun får en exorbitant hyre for at sidde i en hvid kittel på et sygehus og snakke med folk, som tillidsfuldt og efter lang ventetid bliver sendt til hende med måske alvorlige helbredsproblemer.

Hun fangede rotter – gennemførte et stort antal resultatløse og irriterede ‘konsultationer’ – i stedet for at hjælpe syge mennesker.