Kontaktlim

Så er der endnu en ting i huset, der skal lynfikses, og jeg griber efter tuben i værktøjsskuffen.

Omkring 1960 kom min far hjem fra købestævnet i Fredericia og fortalte begejstret om kontaktlim. Det var en lim, der var så stærk, at de havde limet en stol op på væggen, fortalte han, og så satte de en granvoksen mand op på stolen – Og den holdt!

Min far var imponeret.

Siden indgik kontaktlim, sammen med ståltråd, en lommelygte, hobbykniv, tang, hammer, sav, skruetrækker, gaffatape, små, blå søm, kramper og skruer, en træblyant og almindelig trælim i både hans og senere min udrustning, og der er ikke meget, vi ikke kunne/kan klare i en ruf.

Tykke kvinder

får hadske bemærkninger både på nettet og af tilfældige, forbipasserende mænd i det offentlige rum, skriver Politiken i flere artikler i disse dage.

Det forekommer uforklarligt ondt og psykopatisk. Hvorfor skulle nogle mænd føle sig kaldet til at hade og overfuse kvinder, de ikke kender, pga. deres udseende?

Det gør de, fordi kvinderne ikke umiddelbart appellerer til disse mænd. Kvinderne er ikke seksuelt attraktive for dem, og det kan disse mænd ikke bare lade passere endsige respektere. Tykke kvinder har, i nogle mænds øjne, selvforskyldt forspildt deres mulighed for at blive bedækket, på samme måde som grimme kvinder, selvsikre kvinder og vrede kvinder – aktuelt overfuses pigen, Greta Thunberg, af ældre mænd efter en indtrængende og vred tale i FN om klimaet! Hun burde være lillepiget, sød, smilende og se beundrende på voksne mænd, ikke være vred og skælde ud, for så bliver hun uattraktiv.

De nævnte kvinder står ikke umiddelbart til rådighed for mandens lyster, som alle kvinder i princippet burde gøre – fra denne forestilling stammer voldtægt og andre, uønskede seksuelle tilnærmelser via medier eller IRL. Det ærgrer nogle mænd, at muligheden for sex og forplantning forspildes, og så kan de blive til tider voldsomt og uforståeligt aggressive.  Personligt fornærmede og vrede på den narcissistiske måde.

Vi lever stadig i mændenes verden. Deres interesser, privilegier og lyster definerer alt. Pornografi, sport, teknologi, kunst, samfundsindretning, aflønning, status, netværk, tænkning. Mandens verden lærer ham, at kvinder er objekter. Kvinder skal i princippet stå til rådighed for manden. Alle kvinder. Altid. Som søde, venlige, smilende, støttende, seksuelt appellerende og tilgængelige. Hvis de af en eller anden grund ikke er tilgængelige, og ikke har en god undskyldning, som fx sygdom, alder, graviditet eller moderskab, så han med sindsro kan ignorere dem, eller hvis de åbenlyst tilhører en mere dominerende han og står under hans beskyttelse, opfatter nogle mænd en ung kvindes psykiske og fysiske utilgængelighed som en fornærmelse mod hans lyster og hendes bestemmelse til at opfylde dem. – Overvægt er en glimrende måde at beskytte sig mod fysiske overgreb fra mænd på. – Men åbenbart ikke mod psykisk hadske angreb fra mænd i det offentlige rum!

Nogle kvinder, som fx Susse Wold, der for nylig var fremme med et forsvar for mænds ret til at klaske fremmede kvinder i rumpen, er så mærket af den herskende, mandlige kulturtradition, som de jo er vokset op i og har måttet lære at begå sig i, at de bliver blinde for de overgreb, der sker alle vegne omkring dem.  Disse ældre kvindelige forsvarere af mænds historiske ret til at eje alle kvinder – ’Grab them by the pussy’, som Trump så elegant formulerede det – kan vi blot ignorere. De uddør i løbet af ganske få år.

De psykisk og fysisk voldelige mænd kommer vi dog nok til at hænge på for evigt.

Artikler fra Politiken:

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7392857/Tykke-mennesker-svines-til-p%C3%A5-nettet-og-p%C3%A5-gaden

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7392178/Det-er-ikke-i-orden-at-sl%C3%A5-andre-i-r%C3%B8ven

Småtterier VII

● Netflix er børne-tv for voksne.

● For mange kvinder må de moderne skønhedskrav føles som at befinde sig i et Dantesk Helvede: – De er omgivet af gode og nærende madvarer, som de ikke må røre, de skal male sig i ansigtet, før de går ud, de vakler omkring på højhælede fodfutteraler, der misdanner og forvrider deres fødder på smertefulde måder, regelmæssigt skal de stå med hovedet oppe i egen røv – bogstaveligt talt – og barbere sig intime steder – Og det værste må være, at det ikke er tilladt at brokke sig, tværtimod skal de smile hele tiden og lade som om de dumme.

Måske ER der bare ikke plads til to selvstændige erhvervskarrierer i en moderne familie med børn? – Måske gør folk knuder på sig selv, ofrer deres småbørns psykiske velfærd og gør dem til rodløse, institutionaliserede burbørn i forsøget på at få et umuligt projekt til at lykkes? – Det er næppe – udelukkende – institutionernes skyld. – Det er imod alle naturlige instinkter at aflevere småbørn til fremmede. Der sker uvilkårligt en forråelse af personalet, som kan udarte sig til modbydeligheder eller blot ’professionel’ kulde, når det ikke er deres egne børn, de skal passe. Se bare englemagerne, Godhavnsdrengene og andre børnehjem, i dag har vi problemplejefamilier og ’pædagogiske’ opholdssteder, og historien er fuld af forfærdelige beretninger om vold, ydmygelse og overgreb på anbragte børn. Små børn har krav på kærlighed og omsorg, og det er forældrenes ansvar at passe på deres egne børn!

● Men nogle gange har forældre ikke mulighed for at forsvare deres børn:

Tusinder har anmeldt overgreb mod uledsagede migrantbørn i USA – De amerikanske myndigheder har siden 2014 modtaget næsten 6.000 anmeldelser om overgreb mod migrantbørn. –Næsten 6.000 tilfælde af seksuelle overgreb mod uledsagede mindreårige flygtninge og migranter er blevet anmeldt til de amerikanske myndigheder siden 2014. (Politikens Netavis d. 27. 2. 2019)

● Børn skal hverken puttes eller passes. De skal elskes og føle, at de er uundværlige.

● Hvorfor er vi så bange for døden? Er det et simpelt overlevelsesinstinkt? – Men død, som i død og borte, kan være velgørende, lettende af og til, men det tør man jo næsten ikke sige. – Når man smider overflødige ejendele ud og gør rent. Når man ser de gamle breve brænde på bålet. Når man vikler sig ud af et dårligt forhold. Når der er ryddet op og smidt ud, er der plads til nyt, nye tanker, nye ting, nye forhold. Eller når man gør kort proces med en lidende kat, en hund, der ikke længere kan rejse sig, en kolonne af dræbersnegle … Når en langvarigt syg og krævende pårørende eller en besværlig bekendt omsider får fred, som det så smukt hedder, eller bare flytter langt væk. – Sommetider har et menneske samlet så meget sammen, gebrækkeligheder, lidelser, ubehagelige minder, ar, at døden forekommer tiltrækkende. Både for én selv og for omgivelserne. Døden renser. Døden giver plads. – Hvis der aldrig var udsigt til en afslutning, til et ophør, hvis alting var varigt, hvis der ikke fandtes død, bogstavelig og symbolsk, hvis man ikke kunne stoppe noget, gøre en ende på, smide væk, bortskaffe, brænde, så ville det ikke være til at holde ud at være levende. Sikke en trængsel, vi skulle klemme os rundt i. – Ikke alt kan ignoreres. Noget må stoppes eller stoppe af sig selv. Ellers har tilværelsen intet perspektiv.

● Det værste og mest enerverende ved ældre mennesker er, at de holder op med at være nysgerrige; de kan efterhånden kun tænke på og snakke om sig selv. De gider ikke længere lytte til noget, der ikke angår dem selv direkte, eller lære noget nyt, men foretrækker at fortsætte i deres eget, én gang fastlagte spor, med gammelkendte ting.

I disse år, hvor vi er truet af miljøkatastrofer, krig, overbefolkning m.m., er det godt at vide, at verdens regeringer beskæftiger sig med væsentlige ting:

Regeringer verden over debatterer: Hvad skal vi gøre med elløbehjulet efter flere dødsulykker? Debatten om elløbehjul raser over hele verden, hvor regeringer kæmper med ulykker og dødsfald. (Politikens Netavis d. 30.7. 2019)

● Mange kvinder føler sig selv i dag som troldkvinder eller hekse og opfører sig som ur-kvinder på savannen, når de indkøber eller samler urter, koger supper eller brygger kamillete til syge familiemedlemmer, giver gode råd til alle om alting, men navnlig om kost, barnepleje og sygdom, tænder duftlys og lægger healende krystaller alle vegne.

Hvis temperaturen i DK en sommerdag skulle snige sig op over 20°:

Kommende hedebølge får livreddere til at udsende opfordring – Vælg en strand med livreddere, og bad mellem de rød-gule flag, lyder opfordring forud for dage med sommervejr.

Sådan hjælper du bedst dit kæledyr gennem hedebølgen – De høje sommertemperaturer er hårde ved landets kæledyr, advarer Dyrenes Beskyttelse. (Politikens Netavis d. 23.7. 2019)

Når en mand skyder en isbjørn, er det strafbart, men når vi kollektivt udrydder alle isbjørne, så er det ligesom OK:

Alaska sigter mand for ulovligt drab på isbjørn – Landsbyen Kaktovik i det nordlige Alaska oplever flere og flere isbjørne som følge af den globale opvarmning. En mand fra Alaska er blevet sigtet for at have dræbt en isbjørn, hvilket strider mod føderal lovgivning. (Politikens Netavis juli 2019)

Godt at vide, at vores velfærdssamfund fungerer:

Svigtet: Jette døde efter sult og tørst på plejehjem – I næsten tre uger fik Jette Schønberg stort set ingenting at spise eller drikke på det plejehjem, hvor hun boede. Til sidst døde hun. (Ekstrabladets Netavis d. 14. jul. 2019)

Nåeh, jamen så er det jo ikke så slemt … Det er jo bare ti unge kvinder, der har fået deres liv ødelagt:

10 anmeldelser om voldtægt på Roskilde Festival: »Det er trods alt 130.000 mennesker, som er samlet ét sted, og set i det lys er det relativt få – Politiets tal viser en stor stigning i anmeldelser om vold og voldtægt i forbindelse med årets Roskilde Festival. Men det er ikke anderledes på Roskilde end andre steder i nattelivet, mener talskvinde Christina Bilde. (Politikens Netavis d. 8. juli 2019)

● Mere Roskilde festival: Hver 5. kvinde har følt sine seksuelle grænser overskredet, og der er evindeligt lange køer til kvindetoiletter …

Forslag: Bliv hjemme, kvinder, eller lav jeres egen festival, indtil I bliver respekteret både af de andre festivalgæster og af organisatorerne.

Og lad slet ikke en mandlig arkitekt bestemme, hvordan I skal tisse:

’Urinalerne stopper til, fordi kvinderne smider papir i dem, og det er de slet ikke beregnet til, forklarer Alexander Egebjerg, der er en af de to arkitekter bag Lapee.

»Det er et produkt tilsvarende det mandlige pissoir, og det er ikke meningen, at man skal bruge papir i dem. Det handler om effektivitet«, siger Alexander Egebjerg.’

https://politiken.dk/kultur/musik/roskildefestival/art7286351/Kvinderne-er-ikke-klar-til-at-bruge-de-pink-pissoirer-endnu

Hvad skulle vi gøre uden idolet Leth:

Jørgen Leth: »Jeg kan godt bære at blive beundret og hyldet. Det har jeg prøvet før, og det gør mig ikke noget« – (Politikens Netavis d. 6. 7. 2019)

Citat fra Lykke-Per af Henrik Pontoppidan:

” (…) Sjælens rette Element var Sorgen. Glæden var en Levning af Dyret i os; derfor var det sagtens ogsaa, at Folk saa let i Medgangsdage forfaldt til allehaande Abenoder og Paafuglevaner, mens de i Sorgens Timer, naar de søgte ind i sig selv, ind til Personlighedens guddommelige Kilde, kunde faa et helt forklaret Udseende. (…)”

● Unge tror, at det er dem, der har opfundet miljøbevidsthed, men alle kunne se, hvor det bar hen allerede fra 1960’erne. Da VS blev dannet i 1967, stod miljøet højt på deres dagsorden, og folk dyrkede biodynamisk mikro-makromad fra ca. samme tid eller lidt før. Nu, hvor miljøbevidsthed er mainstream, sker der større og større ødelæggelser dag for dag … Amazonas brænder, Asien udleder floder af plastic, Arktis smelter, luften i Kina er uigennemsigtig …

Jeps! Jeg vil også være professor og have løn for at sige indlysende banaliteter:

Kollapset bro var sandsynligvis ikke særlig robust, siger dansk professor – Mindst 23 personer er omkommet, og mange er kvæstet, efter en motorvejsbro ved middagstid styrtede sammen i det nordlige Italien. (TV2’s Netavis d. 14. 8. 2018)

En stor del af mit tøj skal sorteres som ’plastic’, når jeg kasserer det …

De fleste gange, man går til læge, håber man på en forklaring og lidt beroligelse. I stedet får man ofte en masse mere eller mindre skadelig kemi.

Jeg kan ikke få mig til at stemme på nogen, der er dummere end mig …

Jeps! Det batter virkelig! – En nøglering! Verden kan afskaffe plasticforureningen vhja. nøgleringe! – Hvorfor har vi ikke tænkt på det før? – Godt, vi har typer som Julie og Jens:

Julie og Jens har taget kampen op mod havplast: Smelter fiskekasser om til nøgleringe – Nyt laboratorie i Thy sætter fokus på, at plastik fra havet kan genanvendes. (DR Netavis d. 20. 4. 2019)

Man melder sig til forsvaret for at forsvare sit land, og så bliver man nedværdiget … ydmyget … Set som sexobjekt … Hvordan kan kvinder nogensinde opnå respekt i verden, når deres kollegaer er mænd?

’Soldater delte billeder af kvindelig værnepligtigs bryster – I alt blev fem soldater i 2018 idømt bødestraffe for enten at have delt eller taget fotos af krænkende karakter.’ (Nordjyske Netavis d. 29.3. 2019)

Det er de færreste voksne, hvide mænd, der behøver at frygte, at tilfældige mennesker på nettet, eller som de møder på arbejde, på gaden, i nattelivet, til sport, på rejser og i alle mulige andre sammenhænge, pludselig begynder at rage på dem, råbe efter dem eller i øvrigt tale nedladende til dem, patroniserende, foragtende, decimerende deres menneskeværdighed i fuld offentlighed. – Det er vi andre vant til, vi kvinder, børn, brune, røde, gule, sorte … Voksne, hvide mænd respekterer kun hinanden. De beskytter hinanden. Tager hånd om hinanden. Samler hinanden op. Besynger, lovpriser, begaver, hædrer hinanden.

’Transkønnet: – Som kvinde forventer folk, at jeg taler mig selv ned, det oplevede jeg aldrig som mand – I ny tv-serie giver kvinder, der er født som drenge, et unikt indblik i forventningerne til køn anno 2018. Det er dybt lærerigt og skræmmende.’ (Nordjyske Netavis d. 24.11.2018)

Ja, lad os decimere seriøse, skrivende kvinder til fuck og patter:

Yppige Eve var ikke starfucker. Hun knaldede kun talenter, der senere skulle blive meget berømte. Spørg bare Steve Martin, Jim Morrison og Harrison Ford

Supergroupien Eve Babitz er blevet kanoniseret af magasinet Vanity Fair. Nu genudgives hendes bøger, en tv-serie er på vej, og en biografi om hende er netop udkommet. Forfatteren Morten Sabroe har set nærmere på fænomenet.

Det er februar 2014. Lili Anolik, skribent på Vanity Fair, taler i telefon med kvinden, der skal være magasinets næste store profil: Eve Babitz.

»Lad os starte med Duchamp-fotografiet«, siger Anolik. »Du, 20, nøgen, spiller skak med ham, fuldt påklædt. Eve, jeg bliver nødt til at sige det: Det er en seriøs brystkasse, du kører med der. Jeg mener, hold da op!«.’ (Politikens Netavis, KULTUR, d. 18. 2. 2019)

I avisernes kilotunge særtillæg om ’SUNDHED’, der jo handler om sygdom, er der ingen oplysninger om lidelser eller sygdomme, der kan være plagsomme, men som går over af sig selv, eller som man selv kan klare let og billigt ved hjælp af ændret kost, lidt motion, hvile eller varm te. – Kun omtale af sygdomme, som kræver dyr medicin i lang tid eller kostbare hjælpemidler eller tvivlsomme kosttilskud, fandt, sjovt nok, nåde for redaktørens øjne.

Folk opfinder deres egne, fjollede ritualer med sig selv i centrum af bar mangel på tilhørsforhold, kollektive ritualer og fælles værdier.

● Førhen havde vi begrebet ’weekendfædre’ – Det var skilsmissefædre, der kun havde børnene på weekendbesøg og derfor ikke magtede at skabe en fornuftig hverdag sammen med dem. Da de ikke anede, hvad de skulle stille op med deres børn, når de kom på sjældne besøg, så blev det til tivoliture, legelande, biograf, zoologisk have, slik, sodavand, is, pizza og popcorn fra morgen til aften … I dag er de fleste forældre weekendforældre. Når de har fri, og ungerne ikke er i institution det meste af dagen, aner de ikke, hvad de skal stille op med dem, og så bliver det til tivoliture, legelande, biograf, zoologisk have, slik, sodavand, is, pizza og popcorn fra morgen til aften …

● Det er op ad bakke med #MeToo og alle forsøg på at ligestille kvinder, når populærkulturens kulørte flagskibe, så som krimier og fx ’Games of Thrones’, ’Tjenerindens fortælling’, ’Jordens søjler’ og ’Havets katedral’ og mange, mange andre, regelmæssigt indlægger modbydelige og udpenslede, seksuelle overgreb på smukke kvinder for pirringens skyld … For mændenes skyld.

● På den anden side skal vi heller ikke ende i en snærende form for nypuritanisme … Jeg kan ikke forestille mig unge mennesker, der frivilligt ser ’Herrens veje’:

’DR får kritik for rygning i ‘Herrens veje: Det kunne være rart, hvis vi ikke for licenspengene betaler for at uddanne nye rygere – Det inspirerer særligt unge, når de i tv-serier som DR’s ‘Herrens veje’ ser veluddannede akademikere ryge masser af cigaretter, siger eksperter. DR afviser kritikken og minder om, at de har kunstnerisk frihed.’ (Politikens Netavis d. 14. 11. 2018)

● Nu vil de fodre slagtesvin med søstjerner! – Deltager det danske landbrug i en konkurrence om, hvor kunstig og usund vores mad kan blive? – ADDR!

● Kvinders kreativitet har af mange grunde, manglende tid, uddannelse, mangel på anerkendelse og agtelse, måttet finde andre veje end mænds, og har så fundet udtryk i fx håndarbejde, små venskabsdigte, blomstermaling på døre eller skærme, sygepleje, opfindsomt tøj, legetøj og leg med børn, kogekunst, indretning, husholdning, og er derfor som oftest gået under radaren. Hvide mænds radar.

● Vi bliver narret ind i lønarbejdets hamsterhjul af kreditforeningerne, fordi vi skal bo. Så vi køber lidt for dyre huse og indretter dem med modemøbler og kommer således til at hænge i en økonomisk strikke resten af vores liv.

Man har overlevet sig selv, når man

– ikke forstår det dansk, der bliver talt (mumlet) i dansk fjernsyn og film

– ikke har tillid til nyhedsværter, der ligner og opfører sig som fjollet fnisende konfirmander

– sukker over nyhederne, for det var det samme sidste år, året før og mange, mange år før da igen

– bliver rost af en meget ung bibliotekar, fordi man kan ’finde ud af det med computere’ … Så smiler man bare venligt med sammenbidte tænder og undlader at fortælle årsungen, at man har arbejdet professionelt med mange slags computere i mange år, før han selv blev født

– bliver løbet over ende på stilfærdige spadsereture, også på førhen meget stille skovstier, af store barnevogne, enorme cykler med børnetrailere påhægtet, løbehjul, racercykler, knallerter, mountainbikere i hæsblæsende fart, og svedende løbere i alle aldre og køn

– endnu ikke har vænnet sig til, at folk spiser, drikker, ryger, hører musik, taler i telefon og i øvrigt forretter deres legemsøvelser, fx løber svedigt omkring, gør strækøvelser og anden gymnastik, cykler på MTB’ere, i det offentlige rum

– opdager, at ikke engang danske forfattere kan dansk, men ’lukker aftaler’ og ’har hinandens ryg’ – begge dele absurd vrøvl for dansktalende, og at der i øvrigt lyder en masse udansk ’fuck’ og ’shit’ alle vegne. Forhåbentlig hører de pæne englændere og de puritanske amerikanere os ikke …

– stadig opfatter sit land som venligt, gæstfrit, ikke-krigsførende og som opretholder af basal humanisme og forsvarer for de menneskerettigheder, der efter sidste verdenskrig blev aftalt i FN, netop for at undgå flere krige

– ikke forstår nye ord som fx ’madspild’ … Hvem smider mad ud? – Det gør man da ikke! – Man holder hus, tilpasser sine indkøb, har et repertoire af lækker restemad, evt. en hund, og man respekterer selvfølgelig – og har altid respekteret – verdens ressourcer, sparet på vandet, strømmen, varmen, tøjet. Repareret, genbrugt, og (næsten) ikke spildt penge og tid på frisør, accessories, indretningsdimser, mere end ét sæt møbler, mode, bagerbrød og andet pjank

– har det bedst med indvandrere og udlændinge, som stadig har bevaret en kultur, der indbefatter almindelig høflighed både i tiltale og i væremåde

– krummer alle ti tæer i flovhed over pinlige, danske tv-programmer og uvidende politikere

For rent

På udflugt i det vestjyske sommerland undrede min mand sig over, at mange følte det påkrævet at skilte med, at de havde det for rent.

På samme måde er der mange butikker, ikke bare i Vestjylland, der reklamerer med, at de har sale, og det undrer mig mere.

Renlighed er en god ting, men sale? Hvad bruger de dem til? Forsamlinger? Loppemarkeder? Dansestævner? – Det kunne de ærligt talt godt tage at skrive også.

Laver de grin med os?

Politiken Plus tilbyder abonnenterne en dims, der kan udskære et blødkogt æg og strø salt på det … til 203 kr.

Hvor skulle man få brug for sådan én? Ved morgenbordet med utidige unger? Og på hvilken måde er denne dims bedre end bagsiden af en teske og de fingre, man normalt har lige ved hånden?

Den skal fremstilles af – formentlig – gode råvarer, forsendes, vaskes op, opbevares på den i forvejen begrænsede køkkenskuffeplads, og man skal huske at tage den med ind til morgenmaden eller frokosten.

Skal den også med i sommerhuset? Skal alle familiens medlemmer og evt. gæster have hver sin?

Hvis vi havde et departement for inderligt overflødige produkter – og det burde vi have med de miljømæssige udfordringer, vi står over for – ville Politikens ‘Æggeskærer med indbygget saltstrøer’ stå allerøverst på deres liste.

Nyhedsværter

Nyhederne på TV2 har fået ny vært, en ung pige, som i forvejen var kendt fra et føle­program, hvor hun pludrede sødt og intetsigende og krammede Gud og hvermand.

Nyhedsudsendelserne på TV2 er som oftest stramt redigerede med originale vinkler, vedkom­mende, saglige og af og til overraskende velresearchede. Vejrudsigten trækker ikke i langdrag, man kan slukke før sporten, og man slipper for det sødladne ’Aften­show’ og alle forskræppene til det …

Men den nye vært skygger for nyhederne. Hun forekommer ikke egnet til at formidle verdens sommetider alvorlige begivenheder med passende neutralitet og værdighed. – Jeg kan simpelthen ikke forestille mig denne storøjede flirt på skærmen i et 9/11-øje­blik.

Hun har vist, at hun er god i programmer, der angler efter følelser, og som man som voksen seer kan vælge fra, men hendes sprog er barnligt læspende, hun virker usikker, indsmigrende og øjen­tjenende, og det distraherer og devaluerer begrebet nyheder.

Er det fordi, hun er kvinde? – Nej. Vi har lige fået landets anden kvindelige stats­minister, og hun er hverken sødladen eller usikkert læspende. Der er masser af kvin­der, der kan bevare overblik og saglighed, der taler, klæder og opfører sig neutralt og seriøst, tag fx Mette Fugl, Ulla Terkelsen, Tine Götzsche m.fl. – Kvinder, der nægter at falde i de fælder, som kønnet på forhånd opstiller, ved fx at påtage sig rollen som sej mama i stiletter. Som lillepige med en undskyldende, stum bøn: Hjælp mig! – Eller som flirtende sexgudinde med havfruehår, dyb udskæring og opsigtsvækkende tøj.

Mænd har lettere ved at optræde med neutral værdighed. Det er den rolle, man for­venter af en mand. Hans socialisering og jakkesættet understøtter ham. Mens kvinder og deres rådgivere ofte synes at foretrække opsigtsvækkende, kulørte kreationer og store smykker, navnlig øreringe, som distraherende dingler på værtinder og udlands­korrespondenter – her kommer jeg i tanke om nogle fantasifulde ’Alice i Eventyrland’-kjoler fra det seneste præsidentvalg i USA – og som tager al opmærksomheden fra indholdet. En nyhedsudsendelse bør ikke handle om værten, og da slet ikke om vær­tens tøj.

Men også de unge mænd, som i ’Aftenshowet’, i de såkaldte ’underholdnings­udsendelser’, i quiz­zer og overfladiske ’antik’-programmer optræder i shorts og bobbet hår, er mindst lige så barnligt uvidende, ufunderede og uforklarligt glade og indsmig­rende, som de unge piger. Og ingen af dem har noget at gøre i nyhedsudsendelser.

En nyhedsvært bør fremstå venlig, troværdig, sober og saglig – dog med mulighed for et lunt smil i stemmen, hvis et afsluttende indslag, fx det klassiske med et egern på vandski, kræver det. Ellers undergraver værtens stil hele redaktionens arbejde.

Og kvinder kan sagtens fremstå lige så seriøse og velfunderede, som mænd, hvis man blot finder de rigtige, de begavede og veluddannede, og ikke opmuntrer dem til at opføre sig og klæde sig som enten småpiger eller kvinder i udstillingsvinduer i et red light-district.

I øvrigt bryder jeg mig stadig ikke om ordet ’historier’ om nyhedsindslag. Det er over­taget fra en­gelsk-amerikansk ’stories’, som har en anden betydning. På dansk betyder en historie en under­holdende fortælling. At børn er blevet misbrugt på forfærdelige måder, eller at 14 mennesker er omkommet i et attentat, er ikke underholdende for­tællinger, det er nyhedsindslag, oplysninger, som skal formidles med neutral værdig­hed af en neutral værdig person.

Nå. Men min bekymring for nyhedsudsendelser i dansk tv er formålsløs. Seriøs ny­hedsformidling i dette land er under hastig afvikling til fordel for tidsspild i form af un­derholdende ’historier’ serve­ret af åndløse unge, der synes mere optaget af deres egen fremtræden, virkning og eventuelle sexappeal frem for nyhedsstoffet. Hvis man virkelig vil vide noget, skal man til BBC eller CNN.

Og det hænger igen sammen med, at vi voksne i en bredere sammenhæng har haft for travlt med os selv og har forsømt at videregive et funktionelt sprog, selvtillid, uddan­nelse og viden til de op­voksende generationer.

Mange unge er fyldt med tom larm og selvusikkerhed, med trang til tidsfordriv, kortsig­tet behovs­tilfredsstillelse og evindelig pirring af følelseslivet. De besidder ikke tålmo­digheden til at indhente faktuel viden om deres omverden, så de scroller hen over pjankede indslag om DJ’s, kropsbehåring og slankekure. – Og de ældre kan ikke læn­gere tolerere dumheden og udvendigheden i de ny­hedsudsendelser, de får tilbudt, og vender sig mod udlandet i håbet om at blive bedre informeret.