I foråret 2013 var vi på bilferie i Andalusien, og da vi lidt efter klokken syv om aftenen d. 13. marts trådte ind på pladsen foran katedralen i Sevilla, begyndte kirkeklokkerne pludselig at kime. Sekundet efter, at jeg havde taget dette foto, kom indehaveren fra kiosken på hjørnet løbende ud foran os med armene i vejret og råbte: Habemus papam! Habemus papam!
Andre havde også lige hørt nyheden, og en jublende glæde spredte sig blandt alle på pladsen og i de tilstødende gader. – Kardinalerne i Rom var blevet enige om at vælge en ny pave, Jorge Mario Bergoglio fra Argentina, der, som pave Frans, Francis, Franciscus eller Fransisco, måske blev den mest blide, fordomsfrie og elskede pave i min tid.
I de år, jeg boede i Rom, fulgte jeg, som alle andre i katolikkernes hovedstad, Vatikanet og paverne tæt. Man samledes på Peterspladsen ved kirkelige højtider, midnatsmessen juleaften, til påske, pinse og ved særlige lejligheder. Jeg oplevede jubelåret i 1975, da den hellige dør blev åbnet, og en ”privataudiens” hos pave Paul d. 6. (sammen med omkring 300 andre) i audienshallen ved siden af Peterskirken. Jeg stod og så den hvide røg stige op fra det Sixtinske Kapel, da pave Johannes Paul d. 1. blev valgt, og efter hans død kun en måned efter, valfartede vi igen til Peterspladsen, da vi hørte, at man havde udpeget hans efterfølger, pave Johannes Paul d. 2.
Jeg blev inviteret med på en rundvisning med Vatikanets arkæolog i udgravningerne dybt under Peterskirken, hvor man på en kirkegård fra det første århundrede efter Kristus udpegede Skt. Peters grav for mig. – Arkæologen undså sig ikke for at lægge en støttende hånd på min bagdel, mens vi klatrede over de lave mure i mørket dybt nede. – Dengang kunne man uhindret smutte ind i Peterskirken og tilbringe en fredelig stund i bøn eller eftertænksomhed, lige når man havde lyst. Nu er der altid et mylder af larmende og selfie-fikserede turister, lange køer og sikkerhedstjek som i en stor lufthavn … Det, der i dag er Peterspladsen, var for 2000 år siden en romersk arena, hvor Skt. Peter, den første pave i Rom, blev henrettet.
Den 266. pave i rækken, der tog sit navn efter den hellige Frans af Assisi – ham, der prædikede for fuglene og andre dyr – døde anden påskedag om morgenen, 88 år gammel, og hele den katolske verden står igen på den anden ende. At begrave en gammel og at vælge en ny pave er omgærdet af årtusindgamle traditioner, som spændt følges af verdens mere end en milliard katolikker.
Også herhjemme gik medierne i gult og bragte nyheden som tophistorie:
Ekstra Bladet 21.4.25
DR 21.4.25
Politiken 21.4.25
Undtagen ”Nordjyske”, der som altid begyndte med en langt vigtigere, lokal erhvervshistorie og først i de følgende dage fulgte op med en artikel om nogle katolikker fra Ålborg:
Reklamer har sneget sig ind overalt i vores og børnenes liv, og vi bliver opmærksomhedsforstyrrede og deprimerede af ustandseligt at blive degraderet til kunder i stedet for oplyste borgere.
Politiken net, 7.12.24 – Nedværdigende nyhedsforside, hvis man gerne vil tages alvorligt. Men ikke engang betalende abonnenter slipper.
Det er, som om alle de smarte og velbetalte reklamefolk tænker, går den, så går den. Og så har vi pludseligt påtrængende og temmelig åndssvage reklamer på mobilen, på det nye tv hjemme i stuen og på de seriøse nyhedssider.
Selv ’Politiken’, hvor vi betaler knap 8000 kr. pr. år i abonnement for en papiravis, der er den tyndeste nogensinde, adgang til en e-avis, hvor vi skal bladre hen over utallige helsidesannoncer og annoncetillæg – ofte for de samme ting, Kosta Boda, Lomax, ipnordic, Albatros rejser – får chefer og medarbejdere rabat? – Og netudgaven, hvor aggressivt blinkende tegnefilmskyllinger og nødstedte dyr i denne tid kæmper om vores opmærksomhed og penge.
Politiken papir- og e-avis, 9.12.24
Det redaktionelle stof i ’Politiken’ er skåret ned til nogle få artikelserier, selvoptaget klummeskrivning, en række Reuter- og Ritzautelegrammer, damebladspjank og unge mennesker, såkaldte ‘debattører’, der jamrer over småting på debatsiderne. Bagsiden er overtaget af selvreklame, vanskeligt aflæselige tegninger og er nu komplet renset for meningsfuld tekst:
Politiken papir- og e-avis, 1. sektions bagside, 9.12.24
De seneste år har Politiken i øvrigt givet helt op og bringer påfaldende mange halve og hele tomme sider i papir- og e-udgaven:
I H.C. Andersens fædreland: De har jo ingenting på! – Til grin for egne penge ganske som i ‘Kejserens nye klæder’. Politiken papir- og e-avis, 16.12.24
Avisers betalende abonnenter har krav på en vis portion hjemmelavet og relevant redaktionelt stof. Og de skal kunne læse nyheder på nettet uden at blive forstyrret af dominerende, kulørte og blinkende reklamer.
TV2’s nyheder på nettet, 19.12.24
Vi risikerer amerikanske tilstande, hvis vi ikke passer på de etablerede medier, skriver TV2 og drukner deres nyhedsside i overdimensioneret reklame for en amerikansk børnefilm …
Hverken BBC, CNN eller andre seriøse britiske og amerikanske nyhedsmedier kunne drømme om at udsætte deres læsere for så meget blinkende skrald.
Nordjyske forside på nettet, 13.12.24
DR – Danmarks Radios hjemmeside er det eneste sted, hvor man kan læse danske nyheder i fred uden sindssygt pågående og distraherende reklameaktivitet alle vegne rundt om og midt i teksten.
For nogle år siden oplevede jeg med ét, at forsidefotoet af børnebørnene – man er vel blevet forfremmet til bedstemor – på mobiltelefonen var skiftet ud med reklamer for Booking.com:
Screenshot af forsiden på min gamle telefon, hvor en app pludselig havde kreeret reklamer og lagt dem på min forside! Den vekslede mellem fire forskellige billeder.
Det var så voldsom en invadering af mit privatliv, at jeg skrev og truede dem med alverdens ulykker, hvis de ikke stoppede den grænseoverskridende praksis med det samme. Efter i et årti at have booket alle vores hotelværelser og feriehuse igennem firmaet, slettede vi selvfølgelig appen og har aldrig benyttet dem til noget som helst igen. Vi skiftede i øvrigt også hurtigt mobiltelefoner.
Men så her i efteråret 2024 kom der reklamer på mit tv! På mit bekostelige, private tv hjemme i stuen!
Reklamer for KLM på et helt nyt LG-tv, købt i Bilka, selvafhentet og ophængt hjemme i vores private omgivelser …
Det tog mig en eftermiddag at finde en vejledning på nettet og fravælge reklamer på mit tv, for vejen dertil var virkelig godt gemt og udspekuleret, men det lod sig gøre.*
Hvornår kommer der reklamer på badeværelsesspejlet? På kaffemaskinen? På lamperne? – Mange af os går i forvejen rundt som bøvede reklamesøjler for såkaldte ‘mærkevarer’, dvs. tøj, sko, tasker, solbriller med synlige fabrikantnavne på forsiden, men det er heldigvis let at vælge fra.
Jeg bliver så rasende – Vi forulempes igen og igen, og hvis vi ikke siger stop, så ender det med, at vi kommer til at leve hele livet omgivet af døvende og fordummende reklamer i hjemmene, på nettet, i byerne, i offentlig transport, i biler, i bøger og aviser, i skoler, på arbejdspladser osv.
En almindelig dansk avis, ’Politiken’ lørdag d. 26. 10. 24, brugte 10 dage før præsidentvalget i USA 12 sider på det amerikanske valg. Derudover bringer avisen flere gange ugentligt en forside om Trump og/eller USA, ud over de efterhånden obligatoriske 2 – 4 daglige sider om landet og de udsendte journalisters egne oplevelser derovre. – Vel at mærke uden at der er sket større ting, som er værd at skrive hjem om. Og denne amerikanisering har stået på i måneder. – I en i forvejen journalistisk tyndt udsmurt tryksag fyldt med reklamesider og reklametillæg.
’Politiken’ er langt fra det eneste nyhedsmedie, der åndeligt er flyttet til USA. Mange danske redaktører og journalister opfatter sig selv som ligeberettigede aktører og kommentatorer i det amerikanske valg, og de synes at betragte valget som en stimulerende sportskamp, hvor de kæmper, navnlig med hinanden, om at viderebringe de mindste detaljer og udviser i denne kollegiale kappestrid betydelig ringeagt både for amerikanere og danskere ved at blande sig selv og deres læsere ind i noget, der ikke i særlig høj grad vedkommer dem.
Politiken d. 28.10.24
Politiken d. 1.11.24
Vi vil gerne orienteres om verdens gang. Også om valget mellem Trump og Harris, mellem republikanere og demokrater i USA d. 5. november 2024. Det er derfor, vi holder avis, og det er vigtigt for USA’s fremtid, for verdens fremtid og for vores forhold til USA.
Men det er ikke 12 sider vigtigt. – Om fire år kommer der et nyt valg i USA og derefter igen efter fire år et nyt. Det er en begivenhed, der erfaringsmæssigt indfinder sig med jævne mellemrum.
Valget i USA er ikke så vigtigt, at vi skal se andre, mere nærliggende problemstillinger, nyheder, politik, krigene i Ukraine og Mellemøsten, forholdene i EU, kampene med landbruget om vores ret til en smule ren jord, luft og vand i vores eget land, drukne i journalistisk spilfægteri om, hvem der kan snakke og skrive længst og mest om de to amerikanske præsidentkandidater.
Det er ikke så vigtigt for de fleste af os, fordi vi ikke har hverken handlemuligheder eller stemmeret. Det forbliver luftig teoretisk ordgydning.
Hvis enkelte af avisens læsere skulle nære samme altopslugende interesse for alle trivielle aspekter af Nordamerikas interne affærer, som ’Politikens’ redaktører og journalister gør, så er de nok selv i stand til at klikke på et nordamerikansk medies hjemmeside og stille lysten direkte fra hestens mule, om man så må sige. Vi har ikke brug for, at danskere i den grad tygger stoffet igennem og banaliserer det for os. – I hvert fald ikke for en årlig abonnementspris på 7500 kr.!
Nogle artikler om præsidentvalget i USA er måske ikke strengt nødvendige … Politiken 2.11.24
***
Efterskrift:
Jeg bad min mand, Kristian, som er datalog, om at finde ud af, hvad vi rent faktisk betalte i årligt abonnement for at modtage ’Politiken’ som papiravis, e-avis og med fuld netadgang. Vi har – med stadig større undren og irritation – abonneret på avisen i 40 år.
Her er resultatet af hans indsats:
“Chatbot deltager i chatten
Chatbot
Hej kristian og velkommen til. Jeg hedder Polly og er Politikens chatrobot.
Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig. Formuler dig gerne kortfattet, og nøjes med at stille ét spørgsmål ad gangen.
Hvad kan jeg hjælpe med?
08:46
kristian
Hvor finder jeg en oversigt over abonnementspriser?
08:47
Chatbot
Hvilken af følgende handler din henvendelse om?
1: Ønsker abonnement
2: Ændringer i mit abonnement
3: Betaling
4: Ingen af ovenstående
08:47
kristian
4: Ingen af ovenstående
08:47
Chatbot
Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal hjælpe dig.
Ønsker du at:
1: Blive viderestillet til en medarbejder
2: Omformulere dit spørgsmål
08:47
kristian
1: Blive viderestillet til en medarbejder
08:47
Chatbot
Vent venligst.
08:47
08:47Du bliver nu viderestillet
08:47Chatbot forlod chatten
08:48Sara deltager i chatten
kristian
Kan du heller ikke finde det?
08:50
Sara
Hej Kristian. Der er desværre ikke en oversigt over vores abonnementspriser på vores hjemmeside. Det er noget vi dagligt går videre med, da det burde være, men hvilket priser er du interesseret i vide? Er det i forbindelse med print avisen eller vores digitale abonnement?
08:50
kristian
Jeg vil gerne have oversigten over de forskellige muligheder, det er næppe hemmeligt>?
08:51
Sara
Det kan jeg sagtens sende. Ønsker du dette sendt på mail – ?
08:51
kristian
Ja tak, det vil være dejligt. Tak
08:52
Sara
Det sender jeg. Rigtig god dag til dig.
08:52
kristian
Tak og i lige måde. Måske skulle det være almindeligt tilgængeligt – jeg er næppe den eneste.
08:53
Sara
Nej, det er du ikke, desværre. Som nævnt før så er det noget vi hører dagligt, og dagligt går videre med her i kundecenteret, så man kan da håbe at det en dag bliver tilgængeligt.
08:54
kristian
Prøv at involvere it-afdelingen. Problemet kan løses på få minutter hvis viljen er der 🙂
08:55
Sara
Det skal jeg gøre. Jeg har hermed sendt dig en mail med priserne. Endnu en gang ønskes du en rigtig god dag.”
Vi gik i netbanken for at se, hvad vi sidst havde betalt.
At lægge en simpel prisliste ud på nettet burde være et spørgsmål om få minutter. Sara og de andre ansatte i servicecentret må bruge en del tid på irriterede kunder, men jeg går ud fra, at chatbotten Pollys tid er gratis, den er i hvert fald ikke mange ører værd, sådan som den er sat op til at spilde kundernes tid.
Kvinder får hug af pressen, af kollegaer og af den sladdervorne offentlighed på sociale medier, når de er lidt for kompetente og stærke statsministre, når de skriver en bog om den manglende økonomiske anerkendelse af den private og samfundsmæssige omsorg, som fortrinsvis kvinder yder*, eller når en betydningsfuld, kvindelig rapper får en (beskeden) offentlig anerkendelse**.
En sjældent erkendt følge af al den forventede, kvindelige omsorg, som både mænd, kvinder og børn føler sig berettigede til at modtage, helt gratis og uden hverken taknemmelighed eller modydelser, er, at kvinder udstødes som onde, forkerte, kolde og/eller sindssyge, hvis de nægter at opfylde diffuse krav om konstant at yde medfølelse, trøst, pleje, fodring, børnepasning, rengøring, kaffebrygning, at fungere som stikirenddreng eller social organisator og meget, meget mere. Hvis kvinder nægter at sidde ved tøsebordet, men gerne vil ind og blande sig der, hvor de spændende snakke og beslutninger foregår … så går heksejagten ind!
Må man slå på kvinder? Må man overfalde landets statsminister? Hvis man gør, skal offeret vel have vores medfølelse, ikke udskammes?
Politiken 13.6.24
Det er under lavmålet, det, der foregår på dagbladet ’Politiken’ i disse år! – Statsministeriet var nødt til at fremlægge dokumentation for, at folk kommer til skade, når de bliver slået ned***.
Mette Frederiksen er begyndt at se desillusioneret og udslukt ud. Hun er sej, og hun kæmpede som en tiger med stort overskud for os alle sammen og muliggjorde hidtil usete resultater i dansk politik, samarbejde over midten, eliminering af den yderste højrefløj, højere løn og markant bedre forhold for de offentligt ansatte, forbedringer for miljø og klima o.m.a. – Men når hun bliver overfaldet og slået på åben gade, og ellers velanskrevne medier bagefter insinuerende begynder at så tvivl om den diagnose – et mindre piskesmæld, som lægerne stillede på hospitalet umiddelbart efter overfaldet, så ville enhver jo blive træt.
Ved gemen ondskab, ærekrænkelser, vilde kommentarer, intimiderende ’analyser’, bedømmelser o.lign., udslider og opbruger vi vores kvinder og navnlig de kvindelige ledere. Vi er ikke bedre end en ondskabsfuld Putin, da han slap sin store hund løs på Angela Merkel, som pga. et overfald som barn var kendt for at have et anstrengt forhold til store hunde.
‘CNN, Germany’s Angela Merkel watches uneasily as Russian President Vladimir Putin’s dog approaches in 2007. STRINGERAFPAFPGetty Images’
Eller den tyrkiske præsident Recep Erdogan, som ’glemte’ at sørge for en passende stol til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen:
Altinget 9.4.21
Der var ingen mangel på opulente stole til mændene …
Man kan vise sin manglende respekt for kvinder på mange måder – Og man gør det!
Men man udviser samtidig disrespekt for mennesker, for demokratiet, for vores institutioner og for vores lande.
Meget nedladende, københavnsk vurdering af en stor landsdels transportbehov. ‘Politiken’ d. 14.5.24
Man har god tid til at tage billeder, når man regelmæssigt holder i kø på motorvejen før Limfjordstunnellen, 2011
‘Politiken’ har om vedtagelsen af den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm bragt mange, meget nedladende, artikler om nordjydernes behov for ikke at sidde fast i trafikkøer hele og halve timer morgen og aften.
Hvad er det for fordomsfulde forestillinger, københavneravisen har om Nordjylland som sommerhusområde? Kender de os ikke som andet? Som et samfund, der, ligesom hovedstadsområdet, skal leve og fungere hver dag?
Jeg er sikker på, at københavnerne husker modstanden mod fx Storebæltsbroen fra 1998, som ingen ville undvære i dag, og at de nu sætter stor pris på deres egen infrastruktur med Øresundsbro og andre broer, cykelstier, skinner, havn, havnebusser, lufthavn, busser, S-tog, metro og utallige motorveje, ringveje og omfartsveje i alle retninger – også til sommerhusområder både mod syd, øst, vest og nord.
I det tæt bebyggede og stærkt trafikerede område i og omkring Aalborg har vi en spinkel bro lige i byens centrum og en tresporet motorvej igennem tunnelen. Denne lille, stærkt belastede bro fra 1933 og en skrøbelig tunnel fra 1969 skal klare det meste af landsdelens trafik over Limfjorden hver eneste dag.
Mange dage passerer op imod 100.000 biler Limfjordstunnellen på vej til andre byer og steder i Nordjylland, og titusindvis af mennesker bor på den ene side af fjorden og arbejder eller henter børn på den anden. Vi har et større universitet, hvis ansatte og studerende også kommer fra byer nord for fjorden. Vi har masser af store og små erhvervsdrivende, der er afhængige af en velfungerende Limfjordsforbindelse for at kunne nå omverdenen. Vi har offentlig service, såsom busser, skraldebiler, politi, brandbiler, lægebiler og ambulancer, der sidder fast på den forkerte side, og private biler med kvinder, der er gået i fødsel, eller børn og voksne, der skal til skadestue, lægevagt o.l. … Og mange sydfra skal nå et fly i lufthavnen nord for fjorden og får meget dårlige nerver af at sidde længe i kø, fordi en bil er løbet tør for benzin nede i tunnellens nordgående spor … – Virkelig mange mister timer hver eneste dag, fordi der meget hurtigt opstår propper i tunnelen, hvorefter broen fra Aalborg til Nørresundby – og med den også det meste af de to byer – øjeblikkeligt stopper til. Selv færgen mellem Hals og Egense 30 km øst for Aalborg bliver hurtigt så søgt af fortvivlede bilister, at der opstår ventetid på flere timer på begge sider af fjordens udmunding ved Hals. Desperate mennesker vælger så måske at køre til den lille Aggersundbro 50 km vest for Aalborg i stedet, for vi har ikke pålidelige, ikke-asfaltbaserede S-tog eller metroer, der kan bringe os over på den anden side, når alting går i stå … Vi har hårdt brug for en tredje – og måske også snart en fjerde – Limfjordsforbindelse. Det er mange år for sent allerede, for der går mindst ti år med at bygge den. Og det er bestemt ikke, for at københavnerne kan komme i sommerhus. Det er for at nordjyderne kan have et hverdagsliv, hente deres børn og passe deres arbejde.
Kø før Limfjordstunnellen, maj 2024
Men naturværdierne på Egholm, så? Den lille, lave ø ud for Aalborg, som det nye bro- og tunnelprojekt efter planen skal passere på sin vej vest om byen og over til lufthavnen, hvor den skal støde til et i forvejen eksisterende nordgående motorvejsspor?
Hvornår har ‘Politiken’s journalist, der fik lov at fylde avisen med artikel efter artikel i forsøget på at bremse forbedringer af trafikforholdene i Nordjylland, sidst været på Egholm? Naturværdierne på lille Egholm består af nogle sand- og mudderbanker, hvoraf nogle efter sigende er forurenet af asbestaffald, derudover er der lidt kratværk, store og flade, gyllestinkende marker, nogle få huse, en smal vej, en sammenflikket sommerrestaurant og et par temmelig store svinefarme, der stinker overalt og forurener øens jord og vand. – Størstedelen af øen bliver i øvrigt ikke påvirket af vejprojektet, og der tages store hensyn til evt. natur og beboere undervejs. Desuden efterlader man muligvis en bro til de lokale, så beboere, sommergæster og lastbiler fulde af slagtesvin og svinefoder nemt kan komme til og fra øen og ikke længere skal være afhængige af vejret og den lille færge – hvor romantisk sådan en lille sommerfærgetur end kan tage sig ud for en københavnsk turist.
Her, hvor jeg bor, tales der om, at modstanden mod at give nordjyderne en tidssvarende trafikforbindelse hen over fjorden først og fremmest drives af højtråbende og velorganiserede beboere i den velhavende, vestlige Aalborgbydel, Hasseris, som, fuldt forståeligt, ikke bryder sig om at få en motorvej i nærheden af deres dyre villaer og ejerlejligheder. Men planlægning af nordjysk infrastruktur skal vel tage hensyn til de fleste? Ikke de rigeste? Og slet ikke til københavnerne.
Og hvor var forresten ‘Politiken’ med al sin forargelse, da Aalborg Kommune byggede – og stadig bygger, institution efter institution i gammel fredskov i natur- og drikkevandsindvindingsområdet Hammer Bakker? Har avisen ingen kontakter nord for fjorden?
Når der falder sne i Danmark, går medierne ind i deres helt eget amokløb.
De landsdækkende:
Ekstrabladet 3.1.24
Ekstrabladet 3.1.24
DR 3.1.24
De nordjyske:
TV2 Nord 3.1.24
Og vi skal følge med, LIVE! – Det er ikke nok bare at kigge ud ad vinduet.
Nordjyske 7.12.23
Nordjyske 17.1.24
Mange fortsætter uanfægtet deres planlagte gøremål uden respekt for vejret og skal hjælpes, graves fri, have starthjælp, trækkes op af grøften.
De mere erfarne, de, der ikke er absolut nødvendige, for at samfundet kan fungere, bliver bare hjemme i den gode stol med en bog, te og et tæppe. For, som min skønne veninde plejer at sige: Gudskelov, at husene er hule og varme.
Nordjyske 3.1.24
Spidsplov? – Det må være for de indviede lokale.
Og så har vi dagbladet ‘Politiken’, der er overrasket over, at Rådhuspladsen og hovedstaden ikke går fri, når resten af landet ligger begravet:
Politiken 3.1.24
Men de fleste af os overlevede også denne gang, og medierne skal have tanket op på de store overskrifter og den gule farve, så de er klar, hvis der virkelig skulle ske noget alvorligt.
Pol. i dag d. 8.11.23 efter regeringens fremlæggelse af forslag til store velfærds- og skattereformer: Mette Frederiksen KAN bare ikke gøre noget rigtigt, og man udvælger bevidst de mest uflatterende fotos …
Ingen lejlighed til at kritisere, håne eller udskamme statsministeren forsømmes.
Det er i artikler, klummer og i satiren, som for længe siden er ophørt med at være sjov på grund af den stikkende, ondsindede understrøm.
En kritisk presse er grundlaget for et velfungerende demokrati, men når man går efter kvinden snarere end efter sagen, og når det pågår så konsistent over så lang tid, så bliver det ubehageligt at overvære.
En af vores fremmeste feminister, Gretelise Holm, skriver i sin bog ’Hvorfor er feminister så snerpede?’*, at for kvinder er det umuligt at kvalificere sig. – Når de når målstregen og får topkarakterer, rykker man målet og laver fx optagelseskravene til de videregående uddannelser om for at favorisere de lidt tungere opfattende drenge, mens de dygtige kvinder nedladende benævnes som ’Gymnasiets flinkepiger’ eller ’12-tals-piger’.
Og når kvinder klarer sig godt som ledere af landet, når det mod alle forventninger lykkes en kompetent, kvindelig statsminister at danne en bred regering for at løse de store udfordringer og udefra påførte kriser, samfundet møder i dag, så genererer det så meget magtmisundelse, kvindehad og umodent moderopgør på bl.a. Politiken, som slet ikke kan styre sig, men går og hyggemobber alle deres egne, dårlige følelser ud og føler sig stærke i det ildelugtende fællesskab, de derved danner. Angrebene på Mette Frederiksen og hendes embedskvinde vil ingen ende tage. – Det er en veritabel heksejagt, som man måbende dag efter dag er vidne til som læser af avisen.
En avis, der i øvrigt i sine forudsigelige forsideledere, uden selv at besidde nogen troværdighed overhovedet, uddeler banale råd til alle betydningsfulde mænd, kvinder og ledere i verden, og som dyrker mandeidoler som Hunter S. Thompson, Jørgen Leth, Dan Turell, Lou Reed m.fl.
Mette Frederiksen er ikke perfekt, det er ingen af os, men hun er redelig og gør sit bedste, og hvad hun gør, er ikke for egen vindings skyld. Hun har ikke, som de to partiformænd, hun nu danner regering med, et alenlangt og dubiøst generalieblad, som Troels Lund Poulsen, der tog imod et dyrt Rolex-ur på en officiel rejse i Mellemøsten, der som skatteminister stak snuden helt ned i den daværende socialdemokratiske, kvindelige statsministerkandidat og politiske modstanders skatteforhold og udspredte rygter om hendes privatliv.
Og tænk på alle Lars Løkkes møgsager. Tøj, rejser, sommerhuse, pornofilm og rygerrengøring på hotelværelser … foruden uheldige forbindelser til erhvervslivet, som kunne påvirke hans dømmekraft. Den mand hader tilsyneladende at betale for ting selv og opfatter embedet som en fribillet til at skrabe til sig. Men som en toppet skallesluger dukker han ustandseligt igen op af møget og svømmer hastigt videre mod flere poster, mere indflydelse og endnu flere goder.
’Problemet er ikke, at kvinder er ukvalificerede, men at mænd ikke kan diskvalificere sig. Det er en kvalifikation i sig selv at være mand i den rette sammenhæng.’ Gretelise Holm ’Hvorfor er femister så snerpede?’, 2008
Her står så – bl.a. på Politiken – alle de små og magtesløse drenge og deres allierede af alle køn og smider smuds på en hårdtarbejdende, dydig og velmenende statsminister. Hver gang, der kommer nye regeringsinitiativer, bliver de nedladende og bombastisk dømt ude. Ingen problemstilling er så lille, at man ikke kan udråbe statsministeren som skyldig eller stille mor-Mette personligt til ansvar …. Det er ubehageligt. OG umodent. – Et udvalg af eksempler fra de seneste måneder følger herunder.:
Pol. 6.11.23
Og straks da flyafgiften kom:
Pol. 10.11.23
Pol. 6.11.23
Pol. 4.11.23
Pol. 28.10.23
Mette Frederiksens mange kriser???
Pol. Bagsiden, 28.10.23
Pol. 14.10.23
Pol. 12.10.23
Pol. 11.10.23
Pol. 8.10.23
Pol. 7.10.23
Pol. 4.10.23
Pol. 3.10.23
Pol. 3.10.23
Pol. 1.10.23
Pol. 16.9.23
Pol. 20.8.23
Pol. 8.11.23
Når der så måske alligevel er noget godt at sige om regeringens fremlagte planer, så er det ikke statsministeren, Mette Frederiksen, der får æren, men en mand, finansminister Wammen …
Og senere:
Pol. 29.11.23 Roald Als’ tegning af Mette Frederiksen som Napoleon.Er det sjovt? Eller bare ondskabsfuldt og desperat idéløst? Han er åbenbart stærkt provokeret af kvinder med politisk magt …
Pol. 28.12. 23 Politiken mener: Altid fuld af bedrevidende, gode råd til landets overhoved.
Pol. 2.3.24 – Regeringen slår negative rekorder, skriver de og ledsager denne opbyggelige og uhildede tekst med en smagfuld tegning.
Pol. 17.3.24 – Vi har en statsminister, der synes at trives med kriser, mener Ole Rasmussen: – ‘i en sådan grad, at hun ikke kan vente med at indkalde til pressemøder og fortælle os alle sammen, hvor alvorlig situationen er, og hvad hun vil gøre ved det’ Hvis ikke det var skrevet i så nedladende og intimiderende en tone, er det jo netop beskrivelsen på en god statsminister, der passer det arbejde, hun er valgt til.
Pol. 23.3.24 – Selv ikke madskribenterne holder sig tilbage. Der er en syg kultur på den avis. Som om man ikke kan være på sin arbejdsplads, hvis man ikke rakker Mette Frederiksen ned. Mobbekultur, kaldes det.
D. 7.6.24 – Og det er dette, der kommer ud af hovedløs hetz i Politiken og andre steder:
Pol. 7.6.24. – Der er forstyrrede og letpåvirkelige mennesker allevegne.
BBC 7.6.24
CNN 7.6.24
Den lettiske førsteminister er rystet, skriver CNN. – Det er vi vist mange, der er. – Hvad lavede livvagterne imens?Hvorfor passer vi ikke bedre på de mennesker, vi selv har valgt, og som gør deres bedste for os og landet? I stedet for at hidse hinanden op, så det ender med overgreb og vold?
Enige eller uenige – der er spilleregler i et demokrati!
Men tingene skrider foruroligende i disse år. Og førhen højt respekterede medier deltager i hetzen og puster til ilden … Politiken undser sig ikke for at mistænkeliggøre og intimidere en statsminister efter et overfald:
Pol. 14.6.24
Pol. 8.6.24. – Og være skinhellige på lederplads bagefter.
Politikens nyeste angreb på statsministeren – juli 2024
Leder, Politiken, 12.7.24– min indramning
I en leder på forsiden af Politiken påstår chefredaktøren, Christian Jensen, midt i sin årelange hetz mod statsministeriet om udlevering af sms’er, at påbuddet om at aflive mink var ‘stik imod grundloven’ – hvilket avisen selvfølgelig var nødt til at berigtige dagen efter:
Berigtigelse, Politiken, 13.7.24– min indramning
– ‘Der var lovhjemmel til aflivning af over 11 millioner af de knap 15,4 millioner mink, der blev aflivet’, skriver Læsernes redaktør, Ellen Ø. Andersen. Chefredaktøren på Politiken har således afsløret, på forsiden i en leder, at han ikke er bekendt med lovgivning, grundlov, eller hvordan demokratiet fungerer her i landet.
Det gik heller aldrig op for Politiken, at statsministeren under hele minkforløbet havde et solidt folketingsflertal i ryggen. Og at hendes eneste formål var, sammen med fagfolk og Folketinget, at forhindre en ny og angiveligt farlig smitte i at brede sig.
En chefredaktør på et af landets førende dagblade og hans medarbejdere er så indhyllede i konspirationsteorier og blindt had til en kompetent, kvindelig statsminister, at de ignorerer fakta og spreder ondskabsfulde løgne i den hensigt at oppiske en stemning imod landets statsminister. – Faktisk er chefredaktøren i denne sag ikke et hak bedre end Trump og hans fake news og ‘Crooked Hillary’.
Eller også er chefredaktøren bare uuddannet og uvidende, hvilket er mindst lige så katastrofalt i hans stilling.
Politiken er for længst gået for langt, når det handler om statsministeren, og avisen har hårdt brug for en udskiftning af både ledelse og medarbejdere, så de kan ansætte nogle, der er uddannede, vidende, orienterede om basale spilleregler i et demokrati, og som har de journalistiske principper i orden.
—————————–
* Gretelise Holm ’Hvorfor er feminister så snerpede?’, 2008 – Den eneste bog om danske kvinders ulige stilling både demokratisk og i forhold til menneskerettigheder, som man behøver at læse. Kort, klar, velunderbygget og fuldkommen vidunderligt øjenåbnende!
