blog.loneandrup.dk

Småtterier XII

● Hvis man henvender sig til nogen med et problem, en læge, en receptionist, et firma eller en serviceudbyder, så kommer svaret ALTID i denne rækkefølge:

Vi har travlt, prøv noget andet, internet, telefon, whatever, bare gå væk!
Prøv på et andet tidspunkt
Prøv nogle andre
Det er din egen skyld, du må have kludret i det, brugt tingen forkert, glemt at slutte tingen til, du har misforstået noget, spist for meget, røget, i det hele taget været for dum og doven!
Du skal bagerst i køen og vente!
Og hvis det så viser sig, at man alligevel skulle have en gyldig grund til at henvende sig – OG kommer igennem til et rigtigt menneske, som oftest en syrlig skoleelev, der intet ved og hverken kan læse, skrive eller tale dansk, så får man et tøsefornærmet ’du skulle have henvendt dig noget før’ eller ’vi beklager, men dette er første gang i verdenshistorien, at vi er nødt til at svare en almindelig bruger med et problem’ …

● Bortset fra det yderste højre er Ellemann og Venstre vel også dem, der profiterer mest rent vælgermæssigt af den tiltagende uvidenhed og dumhed i samfundet: *

Pol. net. 23.9. -22

’Ellemann-Jensen foreslår at forkorte uddannelser og SU-år’

* 25.9.-22 – Der var jeg lige en postgang for tidligt ude; det lader til, at også regeringen vil profitere af et generelt dårligt uddannelsesniveau: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-09-25-regeringen-vil-forkorte-kandidatuddannelser-et-kaempe-eksperiment-med-de

● Unyttige, ældre borgere spiser småbørnenes sunde mad!

Pol. net. 16.9. -22

’En række kommuner voksede hurtigt i 1960’erne og 1970’erne, da der kom S-tog og motorveje. Nu er mange indbyggere på vej forbi de 80 år, og det koster ressourcer. Ishøj overvejer at droppe sund mad i børnehaverne.’

For det er jo ikke forældrenes ansvar at give ungerne en sund madpakke med …

● Her er en fyr, der smider om sig med ord. Der har en mening om ’politikerne’, og som udelukkende henvender sig til mandeklubben, hvilket også kommentarerne viser:

Politiken debat d. 13. 9. -22

Forfatter Mikkel Wendelboe:

‘Forfatter: Politikerne er et røvgevir og en omvendt kasket fra at være dem fra de store klasser, der lossede dig i bolsjerne, dengang du gik i sjette klasse

Politikerne skal være dydens vogtere og retfærdighedens slipsebeklædte dragoner. Helte og guttermænd. Det er de nødt til.’

God indledning! Så fik han lige udelukket godt og vel halvdelen af befolkningen. Dem, der ikke har ’bolsjer’ og ’slips’, og som ikke omfattes af betegnelsen ‘Helte og guttermænd’ – Dvs. bl.a. kvinder, som faktisk også optræder som politikere og vælgere af og til …

● HBO – John Oliver – Last Week Tonight, Sæson 1 – 9

Som et mentalt forfriskende brusebad i disse intellektuelt udfordrede tider – Trump, corona, Putin, Støjberg, Vermund, Løkke Rasmussen, Pape, Ellemann junior, Sofie Carsten Nielsen, Lidegaard, Vanopslagh, Messerschmidt, danske medier, redaktører og journalisters blinde aggressioner, selvoptagede politiseren og mangel på facts, saglighed og neutralitet i jagten på klik, selv førhen troværdige medier som fx Politiken! – bør man se mindst ét afsnit af John Olivers nyhedstalkshow pr. dag – gerne to eller flere – og start helt tilbage fra det første show i 2014, og genoplev den nyere samtidshistorie med en kløgtig vært, hans vantro over Trump, hans vågne øje på Putin, hans internationale udsyn og altid korrekte diagnose af bullshit, og det tårnhøje humoristiske niveau, som en forsikring om, at man ikke er det eneste mennesker i verden, der går og undrer sig over tingenes tilstand.

● Her i huset er vi helt holdt op med at læse, se eller lytte til ’nyheder’ om minksagen og valget, og om hvad ’debattører’, minkavlere, lederskribenter, husmødre, tandlæger, radikale og de andre borgerlige partiers medlemmer mener helt uden at have belæg for det. Også deres selvbestaltede ’advokatundersøgelser’ hos vennerne på yderste borgerlige fløj … Intet af dette har nogen som helst betydning for indbyggerne i Danmark. – Det har kun den førte, praktiske politik: En sund økonomi, brede politiske aftaler, resolut epidemihåndtering og fællesskabet i Europa om forsvaret. – At foreslå fantasiplaner, at drive kalkunjagt på hinanden, grundløst at beklikke andres ære, at lyve, at fremføre påstande, der ikke har det mindste med virkeligheden at gøre, men blot er had, misundelse, magtliderlighed og smålighed, er spild af alles tid og uværdigt i et demokrati. Der går ’Trump i børnehaven’ i det hele, mens verden brænder, og der er reelle problemer at tage sig af.

● Alle folk går rundt og siger ’brugsspor’ og ’patina’, som om de er ansat i et auktionsfirma og håndterer tunge, brune 50’ermøbler til daglig.

● At lovgive om unge kvinders brug af tørklæder i skolen – eller ældre kvinders ditto på gaden – bringer Danmark op i samme liga som fx Taleban og ayatollaherne i Iran, der også lovgiver om kvinders klædedragt og endda myrder eller pisker unge kvinder i ’forkert’ påklædning! – Hold nu op! Lad folk gå klædt, som de vil, og omfavn dem med tolerance og imødekommenhed, så falder behovet for at identificere sig med specielle grupper af den ene eller den anden art måske nemmere og hurtigere.

Hvis man brænder for at lovgive om udseende og påklædning kunne man jo starte med at forbyde mænd at bære fuldskæg eller hvide tennissokker i sandaler. – Men det ville ikke opfylde formålet, som er at gøre ’de fremmedes kvinder’ synlige og tilgængelige for ’vores mænd’. Så primitivt er det, når alt kommer til alt. Det er et spørgsmål om kvinders tilgængelighed …

https://www.dr.dk/nyheder/politik/forbud-mod-toerklaeder-kaldes-spaendende-men-lige-nu-vil-hverken-s-v-eller-k-sige-ja

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-08-25-15-aarig-muslim-vil-ikke-tvinges-til-at-smide-toerklaedet-det-er-en-del-af-mig

● En af mine meget gode venner, en begavet yngre kvinde, forsker og Ph.d. i grøn energi, som lige er blevet mor til en sund dreng, er blevet forbudt at deltage i en forældregruppe med etnisk danske forældre under sin barsel, fordi hun stammer fra Iran. – Er det overhovedet lovligt? – Trods flydende dansk og en IQ, der trumfer de flestes, blev hun og hendes mand henvist til en forældregruppe med udelukkende somaliske, tyrkiske og arabiske indvandrere. Hvilket jo ikke fremmer integrationen for nogen af parterne. – I stedet for at hyle op over unge pigers tørklæder kunne man jo fremme integration på alle punkter, så de ikke blev påduttet en ’anderledeshed’, men fik lyst til at tilslutte sig en venlig og inkluderende, dansk levevis, der fx sikrede, at forældregrupper oprettet i offentligt regi ikke udøvede apartheid og dermed gav nye forældre og børn en skæv start som uvelkomne i det danske samfund, men at vi som en selvfølge omfattede alle, der havde født, uanset herkomst, udseende og ’race’.

● Værste lyde i verden:

Nødskrig fra dyr og mennesker

Børn, der græder

Hunde, der står og gør ulykkeligt i lang tid

Store brag

Knust glas

Negle på tavle

Folk, der slubrer det sidste i glasset med sugerør

Motorsave, kompostkværne, slibemaskiner, løvsugere … alle højlydte, benzindrevne maskiner

Knallerter og motorcykler

Folk, der hoster længe og dybt

Musik, man ikke selv har valgt

● Sunde, unge kvinder har en indbygget trang til at forlade hjemegnen og opsøge nye muligheder, eventyr, nye sexpartnere, der ikke er beslægtede med dem selv. – Fx som studiner i Århus, København, London, USA, Sydamerika … Unge mænd, derimod, bliver oftere hjemme og forsvarer familien og dens ejendom, mens de søger at tiltrække kvinder udefra.

Førhen røvede man nye kvinder, googl fx ’Sabinerindernes rov’, når de bofaste og jordafhængige mænd havde brug for nyt blod. Man tog ud og plyndrede og tog slaver. Man byttede sig til nye kvinder. Man fik kvinder i gave eller som tegn på alliancer. – Stavnsbåndet gjaldt kun for mænd, ikke kvinder. I dag importerer vi kvinder fra Asien til de ensomme, tilbageblevne mænd i provinsen.

● Jeg forstår ikke ordet ’Generationstyveri’ … Hvis forældrene er velhavende, flyder der vel goder i form af IPhones, rejser, festivalbilletter, grej af alle slags, rigelige lommepenge, tøj, mad, gode uddannelser og forældrekøb af studenterboliger m.m. – PLUS en pæn arv, når den tid kommer, til børnene? – Hvad har børn og unge gjort for at fortjene SU for hjemmeboende? Byture hver torsdag, fredag og lørdag? Koncerter? Dyrt modetøj? Alskens elektronik? Udvekslingsophold i fx USA? Ferierejser? … bare for at nævne noget. De nuværende unge er – i modsætning til alle foregående generationer – født i en tid med gratis uddannelser, gratis penge, lav rente, lav arbejdsløshed … de skal bare lange til fadet!

● Ethvert lægehus bør have en ultralydsscanner og et personale, der kan betjene den. – Både min mand og jeg blev i halve og hele år behandlet med bl.a. mavesyredæmpende medicin, mavesårsmedicin og stærke smertestillende piller, før det blev åbenlyst, at det var galdesten, der var problemet … De praktiserende læger gætter bare og forsøger sig frem, hvilket koster tid, smerter, vagtlæger, akutte sygehusindlæggelser og uarbejdsdygtighed i lange perioder.

● Mennesker er bare nogle små, grimme og grådige dyr uden stopknap.

● Når en mand laver noget i huset, fx graver et nyt bed, hænger en hylde op, skifter dæk på bilen eller klipper hæk, så er er det kvindens opgave at tilbyde kaffe, øl eller sodavand, kage og snacks, med jævne mellemrum og bekymret spørge, om han ikke er træt? Om det ikke er hårdt? Og hun beundrer ham konstant og roser hans lille foretagende. Samtidig sørger hun for, at huset er vel vedligeholdt, pænt indrettet, rengjort og står med levende potteplanter og blomster i vaser, at der er rent tøj i skabene, at der er tøj, sko, gaver, mad, drikkevarer og wc-papir nok, at maden står klar på de ønskede klokkeslæt, at børn og kæledyr er glade og tilfredse, at familiens fælles aktiviteter koordineres, og at kontakten til daginstitution, skole, naboer, familie og venner løbende opretholdes. – For hvilket projektarbejde hun sjældent modtager så meget som et anerkendende nik …

● Vi må ikke fremstille folk af andre racer, seksuel observans eller præferencer på stereotype måder, men når det gælder ældre medborgere, må vi gerne? – En stor del af vores pensionsmodtagere kan faktisk glimrende gå hen ad en vej helt uden stok, nogle løber, cykler eller danser – og mange bidrager væsentligt til bruttonationalproduktet ovenikøbet.

TV2 Net, 24.6.2022:

● Så er det vist på tide, at kvinderne bliver hjemme et år eller to, indtil deres sikkerhed kan garanteres:

Hvad nu, hvis næsten 60 unge mænd var blevet fanget, holdt fast og tortureret med et kosteskaft langt oppe i anus eller nede i halsen i løbet af de seneste ti år, der har været afholdt festival? Ville han så heller ikke tage sine procedurer op til genovervejelse? – Folk er virkelig meget large og nonchalante, når det drejer sig om voldelige og dybt skadelige, traumatiserende overgreb på unge kvinder … Men det kan jo slet ikke stilles op på den måde, plejer folk (mænd) at belære mig, når jeg fremfører denne parallel. – De mandlige sikkerhedschefer synes selv, at de er gode til deres job.

● Man skal ikke tage historien personligt – Historien er ikke udtryk for individuelle problemer, og problemerne kan ikke løses individuelt. Der er tale om menneskeskabte bølger, fx krig, klimaforandringer, finanskriser, globalisering, og alle de afledte problemer, såsom flygtninge, epidemier, aggressioner, sult … Når bølgen af mennesker, der kræver hensyn til planeten og dens andre beboere, til deres medmennesker og deres værdighed, til ligelig fordeling af ressourcerne, er stor nok, vil tidevandet vende. – Putin kan kun bekrige andre, så længe nogle vil gå i krig for ham. Firmaer kan kun forurene jorden, så længe ingen forbyder dem det. Man kan kun spytte på flygtninge, så længe andre ikke straffer én for det …

● Mette Frederiksen og coronapressemøder: Når journalisterne opfører sig som børn, og fx spørger, om hun ikke kunne have forudset dit eller dat, så må statsministeren jo behandle dem som børn; hvorefter de også jamrer over det.

● Før i tiden fik man respekt alene for at være gammel, idet man gik ud fra, at der skulle klogskab til at overleve længe, og at man ikke blev 50, 60 eller 70 år gammel uden at have lært en del og gjort sig nogle erfaringer, der kunne være nyttige for andre at høre om. Derudover var det de ældre, der havde midler, ejendomme og penge, og som derfor kunne vise sig at være gavnlige at holde sig gode venner med.

I dag respekteres kun de unge, og selv den mest nyklækkede kylling får lov at pippe med, når de voksne snakker – også ude i det offentlige rum, selv om det jo som oftest er pinlig uvidenhed og indlysende tåbeligheder, der kommer ud af de små næb. – Det må være, fordi de unge ikke længere regnes som en byrde, der skal forsørges, indtil de har lært sig et fag og kan forsørge sig selv, men som med deres rigelige lommepenge og SU er blevet en købedygtig målgruppe af forbrugere, som man bejler til og servilt snakker efter munden.

● Anker Jørgensen, Schlüter, Nyrup Rasmussen, Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen blev ikke kaldt ’konger’, da de var statsministre, vel? Ukronede eller ej. – Eller sammenlignet med andre ’konger’ af samme køn i andre lande? Med en forventning om, at to personer af samme køn i samme embede ville være ens?

Screendump, Politiken, 21.8.2022

Statsministerembedet er landets øverste og burde behandles med respekt! Kvinder er lige så forskellige fra hinanden, som mænd er. Kvindelige statsministre er lige så forskellige fra hinanden, som mandlige statsministre er. – Der lægger sig alt for ofte en klam dyne af tanketræghed og magtmisundelse over mandlige journalisters hjerner og forhindrer dem i at tænke klart og uhildet af egne, indgroede fordomme.

Hvorfor arbejder man?

I vores kulturkreds drejer alting sig om arbejdet.

Hjemmelavet tonic af sensommerens krydderurter fra haven eller en simrende gryderet er et privilegium, som kun folk med god tid kan nyde.

En barslende moder kan ofte ikke komme hurtigt nok tilbage på arbejde, enten af lyst eller af tvang.

Babyer, mange under et år, skilles fra deres familie og primære omsorgspersoner og vænnes fra start til at være anbragt hos fremmede fra morgen til aften.

Man spørger små børn, hvad de ’skal være’, når de bliver store.

Børn og unge indprentes, at de skal gøre sig umage i skolen, så de kan få en god uddannelse, et godt arbejde og dermed ’klare sig godt’ i tilværelsen.

Der er konkurrence på karakterer, på uddannelse og på job.

Et godt job er et velbetalt job med høj prestige. Ofte også karakteriseret som ’spændende’, med stort ansvar, mange betalte måltider og også gerne rejser og hotelophold væk fra hverdag og familie.

At lykkes med sit liv er i høj grad et spørgsmål om at lykkes med sit job.

Så længe vores samfund er baseret på lønarbejde uden for hjemmet, er der nok ikke nogen oplagt vej uden om vækkeuret, madpakkerne, institutionerne, transporten, arbejdstiden på kontor, fabrik eller andet.

Så vi socialiseres tidligt og massivt til at arbejde. Der er et enormt, socialt pres på os for at få en god uddannelse og et job, så vi kan ’klare os selv’ og bidrage til samfundets uophørlige vækst. – Vi er flokdyr, og de fleste individer vil gøre, som samfundet forventer, selv om det måske føles galt. De vil endda aflevere deres små forsvarsløse, næsten nyfødte til helt fremmede. Ingen abemor ville gå så vidt uden kamp.

Men ikke engang den mest vellønnede direktør kan ’klare sig selv’ … Hvad ville der blive af ham, hvis han selv skulle bygge sit hus, sin bil, fremstille sit tøj, dyrke sin mad, bortoperere sin egen betændte blindtarm, passe sine egne børn? … Vi er flokdyr som myrer i en tue, og ingen kan klare sig uden alle de andre, uanset hvor irriterende de end måtte forekomme.

Til at øge presset for at deltage i ’lønarbejde’ er den skinhellige, protestantiske arbejdsmoral, ’du skal yde, før du kan nyde’, det store gruppe- og forventningspres, som vi internaliserer fra en meget tidlig alder. Fanden og ’Jobcentret’ tager de sidste …

Vi er nødt til at arbejde, hvis vi vil leve, spise, bo og færdes i samfundet. Specielt at bo er en dyr fornøjelse. At leje en lejlighed eller at købe en eller et hus – og indrette sig efter tidens luksuriøse smag – betyder for mange et helt liv i trædemøllen – Vi slavegør os selv for at kunne bo.

Og at arbejde for andre, væk fra hus og familie, er blevet den gængse måde at deltage i aktiviteter på. Uanset om disse aktiviteter giver mening eller forekommer absurde. De færreste formår at skabe helhed i deres arbejds- og familieliv, så de kan leve af det.

At arbejde er også en måde at dække vores sociale behov på – Hvor går man ellers hen og får et fællesskab med andre mennesker? Det findes ikke hjemme i de funktionstømte bolig- og villakvarterer.

Men et spændende arbejde kan også, afhængigt af personlighedstype og personlige behov, være den mest direkte vej til anerkendelse og selvrealisering. Det føles simpelthen godt at bruge sine evner og få beundring og anerkendelse retur, og derudover en klækkelig løn ind på kontoen hver måned.

Dertil kommer, at de reproduktive aktiviteter, det store arbejde, en god husmor udførte førhen: børnepasning, opdragelse, indkøb, madlavning, lagerstyring, lektiehjælp, rengøring, tøjvask, vedligehold, pasning af syge og gamle, familiens faste tovholder og sociale projektleder, som huskede fx fødselsdage, købte gaver, bagte kager, stod for menu, bordpynt, blomster og invitationer, arrangerede sammenkomster og fejring af begivenheder og højtider, ikke regnes for noget i dag. Det anerkendes og honoreres ikke. – Men savnes i høj grad, når det ikke bliver gjort.

Hukommelse som en guldfisk

– er et udtryk, som også jeg bruger af og til, fordi det er sjovt.

Det stammer fra en myte om, at guldfisk skulle have en hukommelse, der kun rakte ca. 3 sekunder. Man ser det for sig: Den tåbelige fisk i glasbowlen, som svømmer hundredvis af daglige omgange og med åben mund betragter det samme sceneri som nyt og spændende hver eneste gang, den passerer.

Så fik jeg guldfisk i havedammen og begyndte at få en fornemmelse af, hvordan de var, og de manglede bestemt ikke hukommelse! – Hver morgen, når jeg gik ud for at fodre dem, havde de allerede forventningsfuldt samlet sig i det hjørne af bassinet, hvor jeg plejede at stå. – Men hvis jeg havde en gæst med, et barnebarn, en veninde, og netop havde lovet at vise dem mine store og livlige guldfisk, så kom ikke en eneste fisk til syne. De gemte sig blandt planter og sten dybt nede og lod sig ikke se.

Det samme fortalte gammelmor på en gård, en oliven- og citronplantage beliggende på en smuk bjergside ned til Napolibugten, hvor vi boede et forår. Også hun havde et guldfiskebassin, også hun kunne både se og fodre sine fisk, men hvis hun ville vise dem til børn og gæster, var der ingen fisk at se.

Gammelmor og jeg var rørende enige om, at det måtte være dyrplageri at holde guldfisk i små akvarier eller bowler. – Guldfisk sætter pris på god plads, på gode gemmesteder, masser af vandplanter, sten og overhængende ly mod fiskehejrer, katte, krager, fremmede og andre fjender, der kunne dukke op ved bassinkanten.

Guldfiskene kvitterer for de gode forhold ved at vokse sig store og få masser af små, gråbrune guldfiskeunger. Og efterhånden har man jo fundet ud af, at guldfisk selvfølgelig har både hukommelse og alle mulige andre evner, der gør dem i stand til at finde føde, formere sig og overleve. – Ellers ville vi nok ikke have dem iblandt os i dag.

Gammelmors fiskebassin ligger ude til venstre og kom desværre ikke med på billedet af hendes gårdsplads.

En dag med ørerne

– på en villavej en hverdag i august

Vækkes af naboens skingre hund, som gør ad det samme hver eneste morgen: vinden, en fugl, duftsporet efter en for længst passeret kat, en anden hysterisk hund ovre på det modsatte hjørne, folk, der har den frækhed at gå forbi ude på vejen …

En larmende knallert kører forbi – og kommer tilbage

Kirkens kraftfulde materiel starter: enorme støvsugermaskiner og græsslåmaskiner, der drøner rundt, så ruderne og porcelænet i vores skabe klirrer

Og en kommunal entreprenørmaskine kører langsomt forbi og får huset til at ryste

Så starter motorsaven ovre i beskæftigelsestilbuddet i kanten af skovstykket

En raslende varevogn med trailer hopper og brager hen over bumpene i rundkørslen

En motorcykel tager hjørnet liggende og gasser voldsomt op

Naboens hund kommer ud igen. Ingen på vejen – hverken børn, syge eller gamle – kan sove længere, og ingen kan arbejde hjemme

Store lastbiler, sommetider med anhængere, runger op ad den lille vej

Længere nede er nogle nytilflyttere ved at renovere deres hus, hvilket indebærer en stadig strøm af lastbiler og brug af støjende maskiner

Håndværkerne lytter til høj radio hele dagen

En traktor passerer for fuldt drøn

Den store redningshelikopter flyver lavt hen over på vej til havet

Endnu en dreng på knallert

En bil med nedrullede vinduer og dunk-dunk-rytmeboks

En pensionist overfor klipper langsommeligt sin hæk med en benzindrevet hækklipper, som hviner og vræler

En bil med anhænger hopper og brager hen over bumpene i rundkørslen

Vejret er godt, og de små larmende sportsfly er på vingerne over vores lille by

Endnu en bil med nedrullede vinduer og dunk-dunk-rytmeboks

Tomme lastbiler ført af chaufførelever kører evindeligt op og ned ad vejene her omkring uden noget egentligt formål – kunne de ikke øve sig et andet sted end ud for folks haver?

Kirkens materiel på den ene side og motorsaven overfor starter igen efter middagspausen

Og hunden er igen ude i haven, lige under mine vinduer, hvor den nu har samlet kræfter og gør og gør

En anden nabo begynder at bruge en kraftig slibe- eller skæremaskine i sin garage

Et par motorcykler gasser op

En anden hund er blevet lukket ud og står og hyler sørgmodigt

Nu er familiefædrene kommet hjem og starter deres store, benzindrevne plæneklippere

Én af dem føler bagefter trang til at støvsuge hele sin have med en kraftig løvsuger, så ingen kan høre, hvad andre siger

Et barn græder højt og længe

Vi opgiver at servere grillmaden på terrassen, selv om gæsterne synes, at vi burde kunne sidde ude i det gode vejr

Naboen slår stadig græs, selvom det er spisetid

Biler smækker med dørene og dytter lige udenfor. Andre familier vender hjem eller får højlydte gæster

Og naboens hund, som må have en hukommelse som en guldfisk, gør også ad sin egen familie og deres bil

To jagerfly krydser luftrummet over os

Og dem skal hunden også gø ad i lang tid. Dens nerver må være tyndslidte

Endnu en bil med nedrullede vinduer og dunk-dunk-rytmeboks

Det blæser, så kirkens lange flagsnor klasker mod flagstangen: klask klask klask klask

En forsinket, raslende varevogn med anhænger hopper og brager hen over bumpene i rundkørslen

En boret knallert, som man også kan lugte i lang tid efter

Nogle småpiger skriger op, pjatter og spiller høj musik i haven

Hvilket gør naboens hund rasende i lang tid

Efter aftensmaden kommer hunden ud igen. Vi hører den klart og tydeligt, selvom vi har lukket alle døre og vinduer for det fine vejr og sidder inde i stuen og hører musik

Kl. 23.30, når jeg lige er faldet i søvn, vækkes jeg med et sæt af hunden, der er rasende og alene ude i natten

Kl. 1 falder jeg i søvn igen

Næste morgen står hunden og gør lige ud for mine vinduer

I den nærliggende skov kan man stadig finde pletter med velgørende ro, selvom mennesketætheden, fly, motorveje og anden transport i dag invaderer alles lydrum. Vi bor i et lille land, og vi er alle naboer i den forstand, at vores handlinger indebærer konsekvenser for mange andre mennesker.

I min egen have bruger vi også maskiner til vedligeholdelsen, men fortrinsvist elektriske og normalt kun fx lørdag formiddag

På andre tidspunkter risler vandet stille i fuglenes bassin

Den gamle krage tilkalder sin kone med et krakrakra

Vinden suser gennem lindetræet og den store eg

Spætmejsen banker på sin egen redekassedør

Alle de små spurve kvidrer rundt og tager for sig af havens buffet

Havesangeren giver pludselig koncert, så alle må holde inde og bare lytte, indtil naboens hund afbryder med sin nervøse vrede og:

En larmende knallert passerer ude på vejen

Kirkens kraftfulde materiel starter, så ruderne klirrer

Motorsaven ovre i beskæftigelsestilbuddet går i gang

Store lastbiler runger skrumplende op ad vejen

Endnu en dreng på knallert hviner forbi

Naboens hund begynder igen

En bil med nedrullede vinduer og dunk-dunk-rytmeboks

En mand klipper hæk med benzindrevet hækklipper

En bil med trailer hopper hen over rundkørslen

Nytilflytternes håndværkere, maskinellet, deres materialeleveringer og radioen kører endnu en dag

Tomme lastbiler med chaufførelever drøner op og ned ad vejen og rundt i den lille rundkørsel

Kirkens maskiner på den ene side og motorsaven overfor starter igen efter middagspausen

Sportsflyene cirkler over byen

Hunden er ude i haven, lige under mine vinduer, hvor den gør og gør

En anden nabo bruger en kraftig slibe- eller skæremaskine i sin garage

En anden hund står og hyler sørgmodigt

Kirkens lange flagsnor klasker mod flagstangen: klask klask klask klask

Familiefædrene starter deres store, benzindrevne plæneklippere

Og støvsuger haven bagefter med kraftige løvsugere

Biler smækker med dørene og dytter lige udenfor

Og naboens hund gør længe ad det hele, inkl. sin egen families bil og alle familiemedlemmernes kommen og gåen

Et passagerfly kommer lavt ind over

Et par drenge ræser op og ned ad vejene på ulovlige knallerter efter mørkets frembrud

Hunden er ude i haven, lige under mine vinduer, hvor den gør og gør, indtil familien kalder den ind og kører væk

En forsinket, raslende varevogn med anhænger hopper og brager hen over bumpene i rundkørslen

En flok unge skriger, pjatter og spiller høj musik ude på fortovet

Hvilket selvfølgelig gør hunden rasende i lang tid … den er alene hjemme, men alle på vejen kan høre den i timevis, selvom den er lukket inde

Vi larmer alle uophørligt, nedslider vores sparsomme naturområder, bygger grimt, giftsprøjter jord, luft og drikkevand, udspreder koncentreret, tungmetalholdig grisegylle på de marker, hvor vi dyrker vores egen mad, vi graver jordens råstoffer op og eksporterer dem, mens vi importerer granitskærver fra Kina, udleder røg i luften, affald på jorden og skidt i vandet … Så det fælles lydmiljø i villahaverne ligger nok ikke øverst på handleplanerne … her i år 2022, hvor vi martres af flere smitsomme sygdomme, krig, klimaforandringer og hastig uddøen af dyr og planter omkring os.

– Men lyden af bybusserne mangler – Vores kommune har netop skiftet dem ud med elbusser 😊

Haveredskaber

Hvad skal begynderen anskaffe sig?

Når man første gang får sig en lille have med terrasse og har ambitioner om at holde en plæne, en køkkenhave og et par blomsterbede, så får man brug for:

Skovl og kost – gerne en let, bred aluminiumskovl og en god kost af naturmaterialer, fx ’Bornholmerkosten’, som næsten gør arbejdet af sig selv – En plastickost er billig, men kan ikke feje og kommer ikke ind i hjørnerne, men kører bare hen over skidtet
Spade og greb – spaden skal være skarp og solid, greben bruges til at grave planter og græstørv op, så man ikke skærer rødderne over, men kan stikke ind under planten og ryste jord af
Rive og kultivator – riven jævner jorden og kan samle sten og grene sammen, kultivatoren er en lille plov, der løsner og jævner jorden, vender den, vælter ukrudtet og når dybere ned
Hakke – til at hyppe kartofler og hakke ukrudt – lær at bruge den!
Trillebør – så let som muligt og helst med massive hjul
Krydderurtesaks, rosensaks til roser og smågrene, ørnenæb til større grene, let sav
Græsslåmaskine –Dine naboer vil elske dig, hvis du nøjes med stilfærdigt elektrisk materiel, evt. lærer at bruge en le
Hækkeklipper eller hækkesaks
En mukkert til at banke stolper ned med
En kniv til mælkebøtter og ukrudt mellem fliser
Ukrudtsbrænder til terrasse, flisegange og fortov
2 – 3 murerspande til ukrudt og affald eller til at bære småredskaber rundt i haven i, større affaldssække til bortkørsel af grenaffald og hækafklip
Stolper og opbindingstråd
Vandkander, regnvandsopsamling og haveslange med god bruser – husk at lukke for vandet og tage slange og brusehoved ind i tilfælde af frostvejr
Højbede til de sartere grøntsager: krydderurter, salat, radiser, ærter, bønner, jordbær m.m.
Lille planteskovl til at fylde urtepotter
Sneskovl

Man behøver ikke at købe nye, dyre ting, men kan prøve at finde gode brugte haveredskaber fx på Den Blå Avis eller spørge familie og venner, om de har noget stående, de ikke bruger.

Avisen ‘Politiken’ driver heksejagt på regeringen

Det er et betænkeligt skråplan, når en stor, landsdækkende avis mister sin saglighed og troværdig i et overmål af daglige, let gennemskuelige og amatøragtige forsøg på at påvirke folkestemningen til fordel for de højreorienterede partier. Bl.a. ved ustandseligt at miskreditere en siddende statsminister og hendes regering ved redaktionelle prioriteringer, usagligt kritiske forsider, sprogbrug, stærke følelser af vrede og ubegrundet forargelse i klummer, ledere, men også inde i artikler, der blot skulle være informative. Og ved bevidst udeladelse eller forsinkelse af relevante nyheder og informationer – fx om minkavlernes betænkelige ageren før de store smitteudbrud i deres besætninger. – Hvordan kan man læse en sådan avis – og stole på den – fremover? Hvordan lyver og fordrejer de på andre områder? Man læser vel avis for at blive orienteret, ikke hjernevasket.

Jeg er meget skuffet over min daglige avis igennem 40 år, Politiken. Efter Tøger Seidenfadens beklagelige død er avisen overtaget af mindre ånder, der tror, at de spiller med i en slags offentligt mobbespil, at deres private meninger betyder noget, og at deres læsere faktisk interesserer sig for – og lader sig påvirke af – deres udgydelser.

De fylder hele forsider med deres begrænsede tankevirksomhed, de samme forudsigelige pointer dag efter dag, og deres intimiderende og aggressive spørgsmål og usaglige, uigennemtænkte holdninger gennemsyrer interviews og artikler, der ellers burde have været saglige og tilstræbt neutrale. – Eller de skriver endeløse rækker af selvoptagede klummer spredt ud over hele avisen om lokale københavnske problemstillinger, manglen på P-pladser i deres egne gader, om sig selv og deres egne små, banale liv. – Alt til stor irritation for læsere, der bare gerne ville orienteres om, hvad der foregår i verden og i samfundet. De ansattes meninger, begrænsede horisont og privatliv er faktisk ikke interessante i en betalingsavis.

Overlad de gennemskuelige, politiske spinforsøg til de magtfikserede borgerlige, som misundeligt ser på en kvindeledet og effektiv regering fra sidelinjen. Hvis Politikens læsere havde noget ønske om ustandseligt at blive påduttet radikale synspunkter, ville vi ikke abonnere på en stor, førhen velrenommeret og vedkommende, landsdækkende avis. De radikale ved nok selv, hvad de mener, og vi andre er ligeglade eller måske mest af alt bare irriterede.

Men Politikens redaktører og journalister lader sig rive med og føler sig måske endda magtfulde, når de kan arbejde for den radikale sag ved at nedgøre hårdt arbejdende politikere i fuld offentlighed og gentagne gange på forsiden forlange, at statsministeren og regeringen går af. – Den samme arrogance, spydighed, ’fiffighed’ og hadske tilgang til statsministeren ses også blandt andre journalister til de hyppige coronapressemøder. Vores medie- og nyhedsverden er blevet mørkeblå og barnagtig! – Men netop Politiken burde holde sig for god til at deltage i gruppemobning og i stedet forsøge at holde fast i et vist fair og sagligt overblik. – Det magter de så ikke i disse år, hvor corona, vilkårlige skyderier, klimaforandringer, flygtningestrømme, Trump, Brexit og Putin sætter dybt alvorlige dagsordener ude i verden, og vi virkelig har brug for et klarhjernet nyhedsmedie.

Der er tilmed i avisen og andre borgerliges tilgang til regeringen et uhyggeligt element af heksejagt og misogyni – had til kvinder, bare fordi de er kvinder – og kvinder i positioner, der kan forbindes med magt, kan i særlig grad føles som en udfordring for små mænd. Det er det, der afspejles i avisen og dens sprogbrug og i blå bloks hovedrystende afstandtagen fra den første statsminister i nyere tid, der er optaget af andet end at forringe velfærden, sætte skatterne ned, ondskabsfuldt at lade sine ministre jagte udlændinge og egenmægtigt søge en personlig fordel i alt, hvad de gør.

Man får en fornemmelse af en gruppe middelmådige drenge – og enkelte kvindelige medløbere – i en skoleklasse, der får et kick ud af at rotte sig sammen om at mobbe klassens dygtige pige. Politikens angreb findes i lederne, i de ’analytiske’ artikler, hvor de interviewer meningsfæller for at få deres egne holdninger frem, i satiren, som ofte bliver direkte ondskabsfuld og pointeløs og dermed ikke sjov, men også i artikler om fx sundhed, her i en ellers neutral artikel om stigende coronasmitte d. 2.7. 2022:

’Det var også budskabet fra både statsminister Mette Frederiksen (S) og – noget vigtigere – fra direktør på Statens Serum Institut Henrik Ullum og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på pressemødet i sidste uge.’

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8862565/Smitten-stiger-%E2%80%93-og-hva-s%C3%A5

… ‘noget vigtigere’ er her en utilstedelig nedgøring af landets statsminister midt i en artikel om sundhed, der skulle være objektiv.

Jeg har svært ved at forestille mig, hvad der er vigtigere i et demokrati end en udtalelse fra landets statsminister? Man må gå ud fra, at statsministeren udtaler sig med opdaterede informationer fra både direktøren på Statens Seruminstitut og direktøren i Sundhedsstyrelsen, hvem skulle de to herrer ellers referere til om ikke regeringen? – At Politikens journalist i en artikel om coronasmitte pludselig føler trang til at nedgøre landets kvindelige statsminister ved at tillægge to ansatte direktørmænd højere rang og større troværdighed end en statsminister, hvis opgave det er at samle trådene fra mange forskellige – af hinanden uafhængige – informationskilder, er et tydeligt tegn på, at Politikens medarbejdere har tabt hovederne og sansen for redelig journalistik i et demokratisk samfund.

Mette Frederiksen har, som alle andre, sine fejl, men hun har hele tiden haft det fælles bedste for øje. Hun har ikke bevidst administreret mod reglerne for at tækkes laveste fællesnævner. Hun har ikke ladet kvotekonger, private virksomheder, partikassen eller miljøorganisationer betale sin husleje, sine ferier, flyrejser på 1. klasse eller sine underbukser.

Mens minkavlerne snød og bedrog samfundet med falske prøver og hensynsløst lod deres medarbejdere smitte og således fik bragt smitte fra farm til farm, så corona bredte sig ind på plejehjem og alle andre steder, og hele Nordjylland måtte lukkes ned, forsøgte Mette Frederiksens regering og administration at begrænse deres egoistiske og grådige påvirkning af hele samfundet. – De tilbød dem ovenikøbet en fyrstelig kompensation for at lukke deres i forvejen skrantende, dyremishandlende virksomheder ned.

Og ja, man glemte i farten at tjekke, om der var lovhjemmel til at slå ALLE mink ned. – Når der er sundhedsfare for dyr eller mennesker, må man ifølge loven iværksætte nedslagtning af hele besætninger i en vis afstand fra de ramte, men reglerne er ikke nærmere defineret. – Dette kunne Politiken skrive faktuelt om i stedet for de evindelige angreb, nedgørende sprogbrug og slibrige antydninger, som ikke bringer sagen videre. Hvis de læste deres egen avis, ville de støde på en artikel fra 7. 12. 2020, hvor de citerer den embedsmand, der var med til at skrive loven om aflivning af dyrebesætninger i tilfælde af smitterisiko:

’Topembedsmand bag loven: Der var hjemmel til at aflive alle mink

Der var klar hjemmel i loven til at aflive alle mink, konkluderer forhenværende vicedirektør i Fødevarestyrelsen, der var med til at skrive den lov, statsministeren kritiseres for at have brudt. Flere juraprofessorer bakker ham op. Andre er skeptiske. På Christiansborg vækker det opsigt.’

https://politiken.dk/indland/art8024841/Topembedsmand-bag-loven-Der-var-hjemmel-til-at-aflive-alle-mink

Politiken anser jo embedsmænds oplysninger for vigtigere end statsministerens, ikke sandt?

Uanset hvad, havde statsministeren på daværende tidspunkt Folketingets flertal bag sig, så det var blot en formssag at få en specifik lovhjemmel på plads, og alt blev bragt i den skønneste orden i løbet af en dags tid eller så. Der var ingen ond tro eller egen fordel i spil.

Hele fortællingen om Mette Frederiksens magtfuldkomne regering er en bevidst og ondsindet konstruktion, for ingen statsminister kan regere uden et flertal bag sig. Og ingen regering eller statsminister kan blive bedt om at træde tilbage uden at have et flertal imod sig. – Så hvad hyler Politikens små mænd op for? – Hvorfor kræver de hendes og regeringens afgang i lederne på forsiden igen og igen? – Tror de, at de er med i en leg eller et magtspil? At det er deres opgave at afskedige en lovligt valgt regering med et flertal bag sig ? At mudre de demokratiske begreber og skabe politisk kaos? Mens corona hærger, og der er krig i Europa? – Ingen kan jo have tillid til en sådan avis og dens journalistik igen.

Det forekommer at være en uretfærdig, afskyelig, kvindehadende, borgerlig heksejagt. – Hvor er avisens bestyrelse i denne sag? Har de for travlt med de andre borgerlige aviser i deres selskabskonstruktion? Og er de for sovset ind i deres egne politiske agendaer til at få øje på bias i egne rækker? Hvis jeg sad i bestyrelsen, ville jeg fyre alle ledende redaktører på Politiken og forsøge at starte på ny med mennesker, der havde de journalistiske instinkter i orden og besad en vis form for saglighed, fairness, troværdighed, udsyn og perspektiv. For der er i det danske medielandskab mange læsere til en seriøs avis, der kan forholde sig faktuelt til verdens gang og ikke så ofte og så hovedløst skaber eller deltager i hvirvlende, grundløse følelsesstorme.

Hvis jeg skulle skrive en leder til forsiden af morgendagens Politiken, ville overskriften lyde sådan:

Politikens chefredaktion bør træde tilbage!

D. 5.7. -22 bragte Politiken en forkortet sammenskrivning af ovenstående som debatindlæg.

For god ordens skyld: Jeg er ikke medlem af socialdemokratiet. Jeg har aldrig været medlem af socialdemokratiet. Jeg har aldrig stemt på socialdemokratiet, og jeg har ingen forbindelse med socialdemokrater eller socialdemokratiet.

For 15 år siden kunne jeg skrive følgende om Politiken, og mene det:

Nytår 2007

Den lille havfrue

Arvingerne efter billedhugger Edvard Eriksen, som formgav en meget berømt bronzeskulptur af den lille havfrue, der blev opstillet på en sten i Københavns havn i 1913, er meget emsige med at forfølge alle, der beskæftiger sig med havfruer. De kræver afgifter, royalties, penge, hver eneste gang en avis trykker et foto eller en tegning af en havfrue, og nu er de ude efter den lille fiskerby, Asaa, i Nordjylland, hvor en lokal har formet en havfrue i granit, som er sat op ved den lille havn.

Det forekommer mig, at arvingerne i deres galskab efter penge har glemt, at det var H. C. Andersen, der undfangede og skrev eventyret om den lille havfrue, og at det er digteren, der trækker turister til København – ikke den uanseelige statue ved Langelinie.

Og at H. C. Andersen var inspireret af gamle folkesagn om havfruer. At det var brygger Carl Jacobsen, der gav havfruen fysisk form, da han bestilte en statue af en havfrue af Edvard Eriksen, efter at han havde set en ballet bygget på H. C. Andersens eventyr på Det Kongelige Teater, hvor den smukke danserinde, Ellen Price forestillede havfruen.

Bryggeren ville skænke byen København en statue af den lille havfrue som gave, og han havde igennem hele forløbet fra bestilling til opstilling et stort ord at skulle have sagt om udformningen. Endelig sad billedhuggerens egen hustru, Eline Eriksen, model til havfruen, da Ellen Price ikke ønskede at agere nøgenmodel.

Så den lille havfrue har mange forfædre og -mødre: Folkedybet, digteren, komponisten, koreografen, kostumieren, danserinden, den rige ølbrygger, skulptøren, der blot udførte en bestillingsopgave, og hans hustru, bronzestøberen … Dertil kommer alle dem, der skrev begejstret om statuen, der fotograferede og filmede den, der huggede dele af, så hendes berømmelse steg endnu mere, og alle turisterne, der endnu i dag flokkes for at tage selfies.

Så at forfølge alle, der bruger en havfrue som motiv, her 109 år efter opstillingen af den lille statue i København, er ikke rimeligt. Hun er skænket os i folkegave af først og fremmest en digter og dernæst en brygger.

https://faktalink.dk/titelliste/havf/havfrlin

Småtterier XI

Forlystelse på Hjallerup Marked juni 2022.

● Det kommer nok til at vare endnu mange år, før man på Hjallerup Marked opdager, at resten af den forkælede, vestlige verden er optaget af klima, sund livsstil, god smag og ligestilling …

● Google har tyvstjålet mit liv til gengæld for reklamer – Hvis jeg forsøger at google fx en tranebærblomst, som jeg lige har fundet i en nærliggende mose, så skal jeg igennem fem sider med tilbud om kosttilskud, energibars, helsekost, juice, marmelader o.l., før jeg omsider finder noget reel oplysning om planten, dens blomstring og voksesteder. Det samme med litterære værker: Først skal jeg scrolle hen over de mange annoncer for boghandlere, fysiske og virtuelle, og alle deres ’gode’ tilbud, før jeg finder information om værket, forfatteren, tiden … – Ja, jeg ved, at vi er forkælede. Vi har i løbet af kun 15 – 20 år kørt alle seriøse opslagsværker på lossepladsen og vænnet os til, at alt, hvad vi har brug for at vide, ligger gratis tilgængeligt på den håndbårne mobil. – Men er dette til kvalmegrænsen reklameforstyrrede leksikon prisen værd? At lade Google samle information om os kun for at forsøge at presse os til at købe, købe, købe? Ofte produkter, som vi ikke er interesserede i og ikke ville drømme om at eje. Google spilder min tid – og din– og hele planetens med evindelig opmuntring til overforbrug.

● Veluddannede og højt begavede, unge mennesker kommer hertil fra hele verden for at arbejde og stifte familie. Nogle kommer fra lande, som vi normalt føler os hævet over, men alle rystes de i mødet med fx det danske sundhedsvæsen, hvor nedslidte faciliteter, fortravlede og alt for få medarbejdere, uduelighed, forråelse og stress hersker … – De længes hurtigt efter de lyse, rene og veldrevne hospitaler i hjemlandet, hvor det ansvarlige, lægelige personale er uddannet på verdens bedste universiteter, hvor alle ansatte er venlige, omsorgsfulde og tilgængelige, hvor alle nødvendige prøver bliver taget med det samme, og hvor fx en ukompliceret fødsel ikke udarter sig til et livslangt traume pga. manglende undersøgelser og personale – og en parkeringsbøde oven i hatten. Et personale, der, når de omsider kortvarigt dukker op, viser sig at være rådvilde, fortravlede og uerfarne. – Senere, når vores udenlandske borgeres børn begynder i skole eller institution, forfærdes de igen over niveauet, over de ansatte, over de sørgelige tilstande i forsømte rammer, og mange vælger at flytte tilbage, hvor de kom fra, og bidrage der. – Lars Løkke Rasmussen, som nu så desperat prøver at få forlænget sin lidet hæderværdige rolle i dansk politik, har, sammen med mange andre, et stort ansvar for nedskæringer og forringelser i både sundheds- og uddannelsessystemet. Vi har ikke længere noget at være stolte af. Tværtimod. – Og vi må alle bede til, at vi selv og vores familier ikke havner i kløerne på dette dårligt drevne, amatøragtige, umenneskelige, nedsparede system!

● Solen er blevet ond! – Før i tiden, dvs. for 50 år siden, hørte vi aldrig om hverken solcreme eller hudkræft. Børn og voksne legede, dasede eller arbejdede ude i dansk sommersol uden at tænke videre over det. Ikke før Politikens stadigt savnede chefredaktør, Tøger Seidenfaden – en kendt soldyrker, afgik ved en alt for tidlig død i januar 2011. – I dag kan man ikke opholde sig i den stadigt mere brændende og skadevoldende sol uden tøj, solbriller og solcreme. – Enhver vejrudsendelse løfter advarende pegefingre, hver gang der er udsigt til en solskinsdag.

● Kvinder uden selvrespekt omskaber og korrigerer deres kroppe med silikone, filler, botox, plastikkirurgi, makeup, selvbruner, hårfarver, kunstige negle, makeup, hårfjerning, afslørende ’påklædning’ og strenge motions- og spiseregimer, så de – i forsøget på at leve op til populærkulturens kraftigt pornoficerede kvindeidealer – ender som levende, tænkende og åndende bolledukker.

● Hvis man skulle være i tvivl om beskaffenheden af menneskets iboende drifter, skal man bare se på klodens igangværende krige og dens kulturprodukter. Tag fx tv-serien ’Game of Thrones’, hvor eksplicit og voldelig sex, udpenslet og blodig vold og drab, grådighed, magt- og statuskampe udgør hele handlingen. – Så meget for civilisation … ordet giver kun mening som et tyndt, slørende lag, der skal maskere vilddyret i os alle.

● Mig, mig, mig og så mig selv:

Politikere tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Lederskribenter, journalister og klummesnedkere tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Lærere og pædagoger tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Kunstnere tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Læger og andet sundhedspersonale tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Kommunalt ansatte tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Osv.

● Det fine flagesalt: – Hvad vil du helst have på din æggemad: Dyrt flagesalt udvundet fra Middelhavets stærkt forurenede overfladevand eller rent salt gravet op fra 100 m dybe miner, hvor det har ligget urørt under bjerge i årmillioner?

● Folkefest?

’Fem anmeldelser om voldtægt til karneval i Aalborg’

(Politiken 29.5.2022)

● Og kvinder, der ikke umiddelbart forekommer blide og føjelige, bliver straks stemplet:

(Ekstrabladets forside d. 27.12. 2021)

Kunne man forestille sig en forside om Jakob Ellemann-Jensen: ’Han er en kold mand’ … Nej, vel? Han er jo gammel soldat, én af gutterne og en flinker fyr.

● Eller kvinder bliver belært på den mest nedladende måde af små indebrændte, bedrevidende mænd, der – trods indlysende høj begavelse – desværre ikke selv blev statsministre: ’ Nå, Mette F. …’

(Politiken d. 8.6. 2022)

● Politikens nuværende chefredaktør tværer sig selv og sine egne forudsigelige meninger ud over hele forsider – På et nyhedsmedie! – D. 1.6.2022. – Og dagen efter, d. 2.6. 2022, takker han os ovenikøbet! – Tror han, at vi har stemt, som vi gjorde, for at gøre ham en personlig tjeneste? – Politiken som sådan, og chefredaktøren og hans håndgangne mænd M/K i særdeleshed, besidder ikke længere den vægt, der skal til for at gå forrest i samfundslivet, men de har tiltaget sig magten over et traditionelt troværdigt medie, Politiken, som de nu behandler som deres egen, private Facebookside, hvorfra de kan sidde og trutte folk i hovedet med private meninger, banale oplevelser og følelser.

● Jamen, så er det lille klimaproblem jo klaret!

’Rosanna har klimasorg: Med samtale vil folkekirken lindre sorgen

På torsdag starter Naturmødet i Hirtshals, og her vil nordjyske præster stå klar til at tale om og imødekomme klimasorg.’

(TV2 Nord 16. 5. 2022)

● Eller til kvinderne selv måske? – Det er tid til, at midaldrende mænd stopper med at blande sig kvinders kroppe! – Kvinder forsøger ikke ustandseligt at lovgive om mænds kropslige rettigheder eller påklædning! (Citat bragt i Politiken d. 4.5. 2022.)

● ’Taliban beordrer kvinder til at dække sig til fra top til tå’

(TV2 d. 7.5. 2022)

Små, gnattede mænd med skæg og turbaner står og dikterer, hvordan kvinder skal opføre sig: Kvinder må ikke gå i skole, de må ikke gå ud uden en mandlig ledsager, de må ikke vise deres ansigt og krop i det offentlige rum … De må faktisk helst slet ikke være der. – Så nu er det vist på tide, at alle kvinder forlader det tilbagestående land. – Tænk, hvis ALLE de afghanske kvinder blev enige om at begynde at gå mod grænserne fx en tirsdag formiddag kl. 10? Så ville problemerne vist løse sig i løbet af kort tid.

Og i de lande og stater, hvor mænd og medløbere igen vil til at blande sig i kvinders rettigheder til at bestemme over deres egne liv, kroppe og påklædning, dem, der mener noget om ’burkinier’ på strandene (Frankrig o.a.), tørklæder (Danmark o.a.), abort (USA og mange, mange andre lande), der bør kvinderne stille sig frem og sige klart fra. Evt. ved at flytte, ved at demonstrere eller ved at organisere parallelsamfund. Ingen har ret til at begrænse kvinders ligeværdige gang på denne jord.

● ’Læge fængslet for voldtægt af feberramt kvinde på hospital

Læge opsøgte i sin fritid kvinde på en anden afdeling end sin egen, og ifølge sigtelse voldtog han hende’

(Ekstrabladet d. 22.4. 2022)

Hvorfor skriver de ikke ’mandlig læge’? – Fordi det giver sig selv? – Ellers er medierne hurtige til at skrive ’kvindelig bilist’, hvis det drejer sig om en færdselsulykke eller ’kvindelig læge’, hvis nogen har begået en fejl.

● Michael Bojesen har undervist børn, ledet flere pigekor og store kulturinstitutioner, men han skriver og taler iflg. Ekstrabladet og BT som en seksualforbryder:

Ekstrabladet d. 14.4. 2022 om Michael Bojesen:

‘Hun er noget af en frækkert’
’At det har været svært at undgå Michael Bojesens seksualiserede omgangstone, viser en anden mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. I en mail-dialog med fagfæller deler Michael Bojesen helt ud af det blå linket til en artikel om en makaber drabssag, hvor en kvinde blev kvalt i fugeskum under forhold, der ifølge drabsmanden begyndte som en sexleg. Om offeret skriver Michael Bojesen: ’Hvem ville ikke have lyst til at dyrke lidt god fuge – eller flødeskums-sex med hende her? Hun er noget af en frækkert.’

(Ekstrabladet d. 14.4. 2022)

● Og så kan vi lige tage de kvindelige ansatte på bl.a. danske rederiers skibe, som bliver udsat for voldtægt, uønskede sex-sms’er og andre nedværdigende krænkelser, mens de udfører deres arbejde. De burde alle udstyres med en alarmknap, der igangsætter øjeblikkelig afhentning med redningshelikopter, uanset hvor på verdenshavene skibet og kvinden befinder sig; betalt af krænkeren/krænkerne, selvfølgelig, og af rederiet, der ikke formår at sikre deres ansatte.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/kvinder-laegger-sag-mod-maersk-vende-det-blinde-oeje-til-voldtaegt-og-chikane

● ‘Borgen’, den nye sæson, foråret 2022:

Alle personerne stikker grimt og ubehageligt til hinanden og til seerne, der næsten ikke har lyst til at se, hvad de gør, eller høre, hvad de siger.

Alle seriens kvinder forekommer en smule jammervækkende og har tilsyneladende problemer med bare at være kvinder, mødre, familiemennesker og professionelle. – Hvorimod mændene bare er mænd, som mænd nu engang er … i populærkulturen.

Plottet, hvor Grønland udgør en kulisse for smukke naturbilleder, er sjusket tænkt, nedladende over for grønlændere, usandsynligt og uvedkommende: Så underskrives der en samarbejdsaftale mellem den danske regering, hjemmestyret i Grønland og nogle kinesere om udvinding af olie, men så umiddelbart efter aflyses det hele uden konsekvenser, fordi en amerikansk præsident vist nok ringede til statsministeren …

Og statsministeren selv er beskrevet som en grim, ond og ubehagelig parodi på vores nuværende statsminister, Mette Frederiksen. Plot og politiske persontegninger er bl.a. udtænkt af Martin Lidegaard, radikal og tidligere udenrigsminister. Som idé- og manuskriptmand er Lidegaard ikke professionel og da slet ikke uhildet, da han jo blev vraget ved det seneste formandsvalg i partiet til fordel for en kvinde og står i et modsætningsforhold til den ægte Mette Frederiksen, der som magtfuld kvinde nok kunne være en torn i øjet på en forsmået radikal partiformand … Det føles ubehageligt ondt, privat og hævngerrigt.

Alt i alt uskønt og dilettantisk på manuskriptsiden.

● Det er vanvittigt på grænsen til det skizofrene at lytte til russerne og ukrainernes gensidige beskyldninger: – De bombede et hospital! – Nej, vi gjorde ej! De var selv ude om det, der var tropper gemt derinde. – De har ydmyget krigsfanger! – Nej, det gjorde vi ikke, det gjorde de selv … osv.

Der er kun én eneste ting, man behøver at kigge på i dette tilfælde: Har nogen bombet et andet land? Kørt tropper og tanks ind i et andet land? Ja eller nej? – Så længe nogen påviseligt og helt uden skyggen af tvivl har overskredet et andet lands grænser, har bombet huse og infrastruktur sønder og sammen og står derinde med over 100.000 mand, fly, helikoptere, krigsskibe, tanks o.m.m., mens de fører blodig krig mod befolkningen, så er der ikke mere at snakke om. – UD! – Når I er kommet godt hjem igen og har ryddet op efter jer, kan vi snakke.

● Når man når frem til at erkende sandheden, virkeligheden, om sig selv og ens plads i tilværelsen og holder op med at forstille sig for andre og sig selv, så oplever man en stor lethed og glæde i sit liv. Hvis nogen i ens omgivelser ikke kan leve med det, er det deres egen sag. Man bør ikke tvinges til at lyve og benægte fakta for at redde skrøbelige medmenneskers selvfølelse. – Jeg tror, at det samme gør sig gældende med stater, fx Norden versus Rusland og USA under Trump: De, der har fri presse og holdes fast på virkeligheden, lever bedre, tryggere, mere ærlige og produktive liv, hvorimod de, som lever med fabrikerede ’nyheder’, ’fake news’ og iscenesatte og redigerede pseudovirkeligheder, altid må være på vagt, mistroiske, angste for at tabe ansigt, og det kan være meget, meget anstrengende.

● I en fredelig og fremgangsrig eftertidskrig bliver samfundet efterhånden feminiseret, demokratisk, snakkende, empatisk, emsigt, omsorgsfuldt, hyggeligt, bedrevidende og selvretfærdigt, men når krigen rammer, fx når en østlig despot pludselig beslutter sig for at invadere et naboland med hær og bomber og fly for at erhverve flere ressourcer til sig selv, så kommer de maskuline værdier, så som stolthed, styrke, mod, beskyttertrang, målrettethed, tavshed, voldsparathed og evnen til uden diskussion at indordne sig under hierarkiske strukturer, til ære og værdighed igen. Fordi vi har brug for dem. – Det var ikke Merkel i Tyskland, Frederiksen i Danmark, Marin i Finland, Andersson i Sverige, eller Ardern i New Zealand, der invaderede andre lande … Mænd skaber mandeverdener, der påfaldende kan minde om den buffet af status- og magtkampe, fjol, vold, sex og voldelig sex, der serveres som underholdning i primetime.

● Fordi ethvert menneske over 35 ikke har noget højere ønske end at få opmærksomhed på sin krop fra liderlige gamle svinebasser?

‘Forfatter: MeToo bunder i midaldrende kvinders jalousi over for yngre kvinder

18 kvinder anklagede i slipstrømmen af #MeToo et af svensk kulturelites mest kendte ansigter. Det verdensberømte Svenske Akademi nedsmeltede, flere medlemmer forlod akademiet. Forfatteren og kritikeren Horace Engdahl blev, og sagen præger hans nye bog. Men han taler også om forsoning og besindelse.’

(Politiken d. 12.3. 2022 https://politiken.dk/kultur/boger/art8651098/Forfatter-MeToo-bunder-i-midaldrende-kvinders-jalousi-over-for-unge-kvinder )

● ’USA yder bistand til Ukraine for 93 milliarder kroner

Torsdag vedtog Kongressen et lovforslag, der sender omkrig 93 milliarder kroner i bistand til Ukraine. Det skriver den amerikanske præsident, Joe Biden, på Twitter. – Det ser jeg frem til at skrive under på med det samme, skriver han i et opslag.’

(Politiken d. 11.3.2022)

– Og så skal vi dagligt se utallige indslag/artikler/hædrende omtaler af danskere, der forærer deres gamle tøj eller fem udslidte bamser til ukrainere, kører ned og henter tre og indlogerer et par stykker hjemme i kælderen … 93 mia.!!!

● »At søge efter et forbillede er meget klassisk i krisesituationer, og vi så det også ved pandemiens begyndelse. I politisk forskning kalder man det rallying behind the flag. Man oplever en krise, der kræver, at nogen tør handle og stille sig i front. Og så støtter man op om flaget eller lederen«, siger Kristoffer Albris.

(Citat fra Politiken d. 2.3. 2022.)

● Som min kloge veninde sagde efter private prøvelser, to hårde coronaår og invasionen af Ukraine: – Nu mangler vi bare vand til blod og frøers mængde … og måske også nogle græshopper.

● Ja, skidt med de flere end 6 mio. døde, med ukrainerne, korneksporten og verdensøkonomien, hvis den nordjyske krydstogtsturisme er i fare:

’Krigen i Ukraine kan ramme nordjysk krydstogtturisme

I to år har coronapandemien sat en stopper for krydstogtturismen i Aalborg og Skagen. Nu kan Ruslands invasion af Ukraine spolere den nordjyske turistbranches håb om masser af krydstogtturister.’

(TV2Nord d. 25.2. 2022)

● Men hvad vil kvinder have? – Så jamrer de, når de ikke får børn, og så jamrer de gudhjælpemig også, når de får dem:

(Politiken d. 7.2. 2022)

(Femina d. 4.2. 2022)

Og også, hvis de skulle få sig en lille hund:

(Politiken d. 30.12. 2021)

● Det begynder med et stød i hjertet: –Det dér kan da umuligt være rigtigt, tænker man. – Men så indser man, at det ER rigtigt, og at det eneste, man kan gøre ved det, er at skrive om det …