Forfatter: Lone Andrup

Borgerlig opportunisme

Regeringen Mette Frederiksen, som på betryggende vis førte Danmark igennem de første måne­der af coronaepidemien i foråret, har forsøgt at gennemføre aflivning af mink uden at have et lovgrundlag for det. Man har endog ladet politiet ringe og presse minkavlere for at komme ind og aflive endnu ikke påvist smittede mink. Det er noget rod.

Embedsmændene havde glemt at fremhæve det, der stod med småt langt nede i stakken af papirer, nemlig at påbudt aflivning af usmittede mink uden for erkendte smittezoner ikke var i overensstemmelse med loven. Den form for rådgivende virksomhed er vel egentlig det, man har de vel­uddannede og højtlønnede embedsmænd til at sørge for. – Også når kam­pen er hed, og tiden knap. – Men det glippede.

Regeringen Mette Frederiksen erkendte fejlen, fik uden problemer et flertal i Folketinget til at vedtage den nødvendige lov, lod ministeren for bl.a. fødevarer, landbrug og fiskeri, Mo­gens Jen­sen, og hans øverste embedsmand gå, og fortsatte ufortrødent arbejdet med at aflive samtlige mink.

Aflivningen af mink var ikke til at komme udenom. Der var alle mulige sundhedsfaglige be­grundelser for det. – Og det hastede! – I Nordjylland steg smitten i ellers tyndt befolkede områder med mange minkfarme faretruende, og over 50 % af de smittede havde en form for coronavirus, der stammede fra mink. Antallet af dødsfald på plejehjem o.a. i de berørte regioner er endnu ikke opgjort.

I disse dage er minksmitten ved at brede sig voldsomt i Vest- og Midtjylland, men i stedet for at isolere sig og begrænse smitten, drager vrede landmænd og minkavlere i deres potente trakto­rer ind til de store byer, hvor de demonstrerer ’for grundloven’; ifølge pres­sefotos optræder de fleste af dem uden mundbind.

Imens har den borgerlige fløj i Folketinget en fest. De kan knap være i sig selv af henrykkelse, nu de omsider har fanget populære Mette Frederiksen på det forkerte ben. Og de forsøger at få så meget som muligt ud af det. – Skidt med smittesituationen, hvis man kan tilkæmpe sig et øjeblik i mediernes spotlight, må de tænke, alle disse uansvarlige, Pia Kjærsgaard, Inger Støjberg – hvis ulovlige in­struks om adskillelse af unge flygtninge alle synes at have glemt, Alex Vanopslagh, Jakob Ellemann m.fl., der stiller op på blokvogne foran flokkene af vrede landmænd og vel især foran kame­raerne, hvor de åbenlyst nyder at modar­bejde regeringens arbejde for at stoppe smitte og dødsfald.

Al balladen munder ud i, at de borgerlige får vist, at de står sammen med traktorfolket om at for­lange, at minkavlerne skal forgyldes efter hidtil uhørte takster. – Det handler ikke om smittede mink. Det handler ikke om smittede mennesker. Det handler ikke om grundloven. – Det handler om penge. Mange penge. Fra fællesskabets kasse.

Minkerhvervet forlanger over 20 mia. kr. i kompensation – det er 25 mio. pr. bedrift eller 7 mio. pr. officielt registrerede ansat … Jeg ved ikke, om alle de mange østeuropæiske minkarbejdere får noget, eller om de bare bliver sendt hjem med tomme lommer. – Til beløbet skal der lægges kompensation til foderfabrikker og pelserier og alle udgifterne til aflivning, rengøring, oprydning og bortskaffelse af de små pelsdyr, som for nogle avlere har været en guldgrube før i tiden, og politibeskyttelse af dem, der udfører det beskidte arbejde.

Mere end 20 mia. kr. – uanset at minkfarmenes overskud er dalet betragteligt her i de senere år, så de hver især i snit har haft 700.000 kr. i underskud i det seneste regnskabsår. – Og at erhvervet kun er indstillet indtil 1. januar 2022, hvorefter avlerne frit kan starte forfra, hvis de kan skaffe foder og avlsdyr. Men med 25 mio. på bogen skulle det være en overkommelig opgave, ville man synes.

Alle forstår, at det har været et forfærdeligt chok for minkavlerne at erkende, at deres farme og livsværk er til fare for verdenssundheden og skal lukkes ned, og de skal selvfølge­lig kompenseres. Rimeligt. I en skala, der er sammenlignelig med andre, der har lidt tab un­der pandemien. – Men de skal ikke profitere urimeligt af en ulykkelig situation, en force majeure-situation, der rammer os alle og de fleste erhverv. Og de skal ikke kunne true sig til flere penge på andres bekostning ved at køre på traktor ind til byen for at demonstrere ’for grundloven’.

Hvad med samfundets øvrige udgifter til andre erhverv under nedlukningerne? Hvad med de enorme sundhedsudgifter til tests, hospitalsindlæg­gelser, respiratorer og medicin? Hvad med de syge og døde medborgere? De unges mistede skolegang? Alle dem, der lider under nedlukningerne? Angst og be­kymringer?

På førstehjælpskurser lærer man, at man som det første skal sørge for at stoppe ulykken. Men med eklatant mangel på situationsfornemmelse indrykker de borgerlige partier i disse dage store annoncer i dagspressen og forsøger på alle måder at udnytte situationen, selv om regeringen Mette Frederiksens fejl var indlysende, hurtigt blev rettet, og udfaldet blev akkurat det samme, som det ville have været uden al opstandelsen. De borgerliges selvhen­førende ballade har ikke anden konsekvens, end at det kan blive lettere for minkavlerne at afpresse samfundet for urime­ligt store kompensationer.

Med forfærdelse er vi nu vidner til, at de borgerlige i dette land midt under en verdensom­spæn­dende epidemi aktivt står og smider brænde på smittebålet og sår tvivl om og underløber regerin­gen og dens rimelige tiltag. De henleder ustandseligt opmærksomheden på sig selv, opvigler masserne, skaber uro og mistillid og forgylder venner og potentielle stemmer med indholdet af de offentlige kasser.

Hvilket kan synes at være en besynderlig strategi for liberale partier, der normalt går ind for lov og orden og tilbageholdenhed, når det kommer til fællesskabets udgifter. Som igennem flere perio­der ved magten, senest under Anders Fogh og Løkke Rasmussen, har nedskåret og udsul­tet det offentlige med store skader på bl.a. skatteinddrivning, undervisning og sundhedssek­toren til følge.

Hvem skal betale for vores vaccine, hvis de borgerlige er villige til at hælde 20 mia. eller mere af vores allesammens penge ud i forsøget på at fiske stemmer i oprørte erhverv?

Se evt.:

https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2020/2020-10-28-fakta-om-minkbranchen-i-Danmark:

’I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark. Værdien af produktionen var godt 2,5 mia. kr., som blev til på baggrund af 2,5 mio. voksne mink, der hver især gav 5-6 hvalpe, der blev til skind. 

Det viser tal fra Danmarks Statistik. 

”Pelsdyrbranchen er en branche, der er presset i en prismæssig lavkonjunktur,” siger Henrik Bolding Pedersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik.’

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12566240/kaare-moelbak-danske-mink-burde-nok-have-vaeret-aflivet-tidligere/:

’Kåre Mølbak: Danske mink burde nok have været aflivet tidligere’

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8007070/M%C3%A5ske-var-den-ulovlige-or­dre-lovlig:

’Jura-eksperter om mink-gate: Måske var den ulovlige ordre lovlig?

Der kan opstå situationer, hvor det er bydende nødvendigt at handle hurtigt for at imødegå en alvorlig trussel, og hvor de normale spilleregler derfor sættes ud af kraft. Dette kaldes nødret. Og regeringen kan faktisk med tilbagevirkende kraft for­søge at gøre den ulovlige minkordre lovlig.’

https://politiken.dk/indland/art8007582/Politisk-krav-om-20-mia.-kr.-til-minkbranchen:

’Politisk krav om 20 milliarder kroner til minkbranchen’

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-11-21-traktordemonstration-risikerer-at-blive-su­perspre­derbegivenhed-siger-eksperter:

’Traktordemonstration risikerer at blive su­persprederbegivenhed, siger eksperter’

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8008273/Coronavaccinen-kommer-snart-og-den-bliver-gratis-for-alle:

’Coronavaccinen kommer snart – og den bli­ver gratis for alle’

https://politiken.dk/indland/art8007924/Smitten-accelerer-nu-i-Vestjylland:

’Smitten accelererer nu i Vestjylland

Mens kurverne har toppet i Nordjylland, og restriktionerne lempes, er der tegn på, at ’minksmitten’ nu er rykket videre til Midt- og Vestjylland.’

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8007624/For-fjerde-dag-i-tr%C3%A6k-har-Danmark-over-1.200-nye-smittetilf%C3%A6lde:

’For fjerde dag i træk har Danmark over 1.200 nye smittetilfælde’

Generationskrig

Politiken.dk 18.11. 2020:

Gymnasieelev: Jeg begrænser min ungdom for utak­nem­melige generationer

Hvorfor skal vi spilde vores bedste år på at beskytte mennesker, der ikke en­gang vil ofre deres kød, rejser og store biler for miljøet i de fremtidige gene­rationer?

https://politiken.dk/debat/art8002704/Jeg-begr%C3%A6nser-min-ungdom-for-utaknemmelige-genera­tioner

Der er en tendens i tiden til at iscenesætte alt som en bitter krig mellem generationer, og min avis, Poli­ti­ken, er ikke sen til at kolportere vrøvlet. Anklager, konflikter og følelser sælger aviser og genererer klik.

– De ældre foragter de yngre, som er kommet alt for let til tingene, er uvidende, ikke har lært spro­get, op­førsel og respekt. – Har det ikke altid været sådan?

– Og de yngre foragter de ældre, som har raget for meget til sig, er for stive, gammeldags, belæ­rende og fordømmende. – Har det ikke altid været sådan?

De unge har ikke levet længe nok til at erhverve sig ret mange materielle goder, viden, indsigt og erfa­ring.

Og de ældre har arbejdet i mange år og har fået hus og pensionsordning, de har levet længe, har fået vaner og har lært no­get, måske en ny ting hver eneste dag i 50, 60, 70 eller flere år, og de har levet i tider, hvor meget var an­derledes.

Lige for tiden har de yngre generationer travlt med at hævne, at de følte sig overset i barndommen, bl.a. ved at bebrejde deres forældre, at de har ødelagt jorden med forurening. Men de stakkels forældre forstår ingen­ting, for det begyndte for flere hundrede, måske tusinde, år siden med overbefolkning, overudnyttelse af jordens ressour­cer, fossile brændstoffer, industrialisering og det intensivt usunde, giftspredende landbrug. Også de ældre generationer fik overgivet et samfund på godt og ondt. Og mange organiserede sig og kæm­pede på alle måder for forbedringer. – De virkeligt an­svarlige er ikke mor, far, bedstemor eller oldefar, som bare har levet deres liv og gjort, hvad de kunne, mens de har sørget (godt) for de opvoksende generationer. Miseren skyldes snarere nogle i mennesket ibo­ende kræfter, heriblandt grådighed.

Disse kræfter besidder vi for at sikre vores overlevelse bedst muligt og ved anvendelse af alle midler, fysiske, psykologiske og politiske. – Og det er uden for enhver tvivl gået for vidt. Vi er blevet for mange, og vi forbruger for meget. Derfor deltager mange i forældre- og bedsteforældre­generationen i bevægelser, politiske, for ligestilling eller som græs­rødder, hvor de kæmper mod ulige forde­ling af go­derne, mod forurening og overudnyttelse af ressour­cerne. Hvis man for­søger at gøre proble­merne mindre og mere overskuelige ved at gøre dem til en bi­nær generationskamp, løser man ikke noget.

Enhver generation har brug for sit eget oprør, det forstår jeg. Ville bare ønske, at oprøret ikke tan­ke­løst manifesterede sig som en personlig krig, hvor enhver kan tiltage sig retten til at diktere, hvordan naboen helt ned i meningsløse detaljer bør leve, for virkeligheden er uhyre meget mere kompliceret. Der findes ikke så enkle svar på så store udfordringer. Det ville være langt mere hensigtsmæssigt, hvis vi engagerede os i en fælles kamp.

Hvorfor tror de unge vrede, at der er en aldersgrænse, hvorefter man pludselig holder op med at be­kymre sig om klodens tilstand og menneskeheden, børn og børnebørns overlevelse? Og er det ikke en smule ved siden af målet at beskylde de ældre for at være dem, der går rundt i supermarke­der og spreder corona­smitten? – Hvad med skiturister, der overvejende var yngre mænd? Og minkfarme, der fik smitten til at eks­plodere i ellers sparsomt befolkede landsdele? Fester, rejser, slagterier, alt for trange bolig­forhold?

Vi oplever lige nu en pandemi, en verdensomspændende, smitsom sygdom, der både dræber og handi­kapper millioner af mennesker over hele kloden. I Italien har de nu igen ikke midler til at be­handle alle de syge, der i Napoli holder i kø til overfyldte sygehuse. Vi har ikke oplevet noget lig­nende siden Den Span­ske Syge under 1. Verdenskrig for hundrede år siden.

Det er ikke muligt at decimere en pandemi til en konflikt med kun to sider, unge og ældre. Corona­virussen er nu et verdensomspændende problem, og ligesom vi alle skal bekæmpe forurening, skal vi alle hjælpes ad med at stoppe smitten. Alt andet ville være umenneskeligt.

Ja, det er overvejende bedsteforældrene, der dør, og det er muligt, at unge gymnasieelever mener, at slægtens ældre sagtens kan undværes, men vi har unge og yngre mennesker, der endnu et halvt år efter smitten lider af senfølger, og ingen ved endnu, hvor ødelæggende det kan være for indivi­der, even­tuelle børn og familier.

Så skal vi ikke bare alle sammen gøre vores bedste? – Hvordan man forholder sig under en epidemi, og hvem, der ved sin opførsel har ‘fortjent’ at overleve, er nok ikke en sag for 17-årige …

https://politiken.dk/tag/main/Syg_i_m%C3%A5neder_efter_covid-19

Coronafejlkommunikation

● Fra begyndelsen forlød det fra officiel side, at vi ikke skulle bekymre os om coronavirussen; den ramte kun de gamle og de syge … Hvorefter de gamle og de syge gik i dækning og le­vede i dirrende skræk for denne aldersdiskriminerende mikroorganisme, mens de yngre levede, som de plejede, med opfattelsen af, at de var usårlige, beskyttet af magiske kræf­ter.

● Fra begyndelsen forlød det, at COVID-19 kun gav et mildt forløb; det var nærmest som en for­kølelse … Hvorefter vi så alvorlige forløb, også blandt yngre mennesker, med døds­fald eller lang­varige senfølger.

● Fra begyndelsen forlød det, at mundbind hverken gjorde fra eller til; det viste alle under­søgelser … Hvorefter det pludselig blev bestemt, at de virkede, og at alle skulle bære mund­bind på offentlige steder. *

● Fra begyndelsen forlød det, at mink ikke var en risiko for mennesker – måske pga. erhver­vets årlige, påståede milliardindtjening. Men efter kort tid havde ellers normalt isolerede, spredt befol­kede landsdele med mange minkfarme, Thy, Hjørring, Brønderslev, Vesthimmerland, Lemvig, Frederiks­havn og Jammerbugt kommuner, nogle af de højeste og stadigt stigende smittetal i landet. Minkvirussen formerede sig lystigt og muterede og blev pludselig en trussel mod hele ver­denssundheden.

● Af alle de muterede minkvirus man fandt, lagde myndighederne i deres kommunikation stor vægt på en enkelt, Cluster 5, som havde særlige mutationer, der kunne bevirke, at en evt. vaccine ikke genkendte den og dermed ikke ville være virksom. Man fandt kun få mennesker smittet med denne specielle form for virus, 12 i alt, og den forsvandt hurtigt igen efter den omfattende nedslagtning og nedlukning, som blev sat i værk i november måned. Men skaden var sket: Alle fokuserede på Cluster 5 –og forlangte, nu hvor denne specielle mutation tilsyneladende var udryddet, øjeblikkelig genåbning af de berørte landsdele og stop for alle aflivninger af mink – i stedet for at frygte alle de andre, eksisterende og potentielle, muterede virusformer, der lynhurtigt og uvægerligt opstod i et korpus på 17 mio. levende mink.

Kommunikationen fra politikere og myndigheder var vaklende og uklar på flere afgørende punkter i løbet af coronakrisens første år i Danmark. Det gav en del uro, usikkerhed, vrede og misforståelser. Bl.a. var det en pine at overvære de talrige pressemøder, hvor aggressive journalister fra alle dele af pressen havde deres egen dagsorden, ledte efter konspirationer og forsøgte at spille kloge og kritiske ved at stille alt for lange spørgsmål, der først og fremmest viste, at de ikke helt havde fattet alvoren og essensen.

Vi skal bære over med dem, der forsøger at hjælpe og berolige os. For de har heller ikke prøvet dette scenarie før. Ingen nulevende har oplevet en pandemisk virusepidemisituation, der er helt uden for kontrol, og vi må alle prøve os frem og komme igennem det så godt som muligt.

Det kræver bl.a., at vi ikke udnytter situationen til at forgylde os selv, vores forretninger eller mink­farme for fællesskabets midler. Kompensation er rimeligt, evindelig pengesnak og forgyldning i en krisesituation er forkasteligt.

Vi skal heller ikke hyle op, kloge os og gøre opmærksom på os selv, med mindre der er alvorlige ting på spil. En mis­set studenterfest, et bryllup, en julefrokost, en ferietur er ikke grund nok til at forstyrre an­dre, når en epidemi raser.

Og så bør vi ikke hele tiden afvente ordrer fra oven, men begynde at tænke selv og tage vores egne for­holdsregler. – Og så kan vi glæde os over, at vi stadig kan få friske forsyninger af dagligvarer, at vi har varme boliger, et nogenlunde velfungerende sundhedssystem og masser af elektronisk under­holdning.

Eksperterne arbejder hårdt på løsninger, medicin, vaccine, strategier; der er håb forude, men det er vigtigt, at vi ikke råber op og gør os udtilbens og forplumrer deres arbejde.

Vi skal holde lav profil, være stille, færdes forsigtigt og hver især forsøge ikke at forværre proble­met yder­ligere.

Så skal det nok gå alt sammen.

* Ang. mundbind:

Mundbind indkapsler IKKE brugeren i en smittefri boble! Mundbind kan sammen med andre forholdsregler, afstand, håndvask, afspritning og navnlig begrænsning af sociale kontakter (og omgang med mink), nedsætte sandsynligheden for luftvejssmitte.

Mundbind har længe været brugt ikke-medicinsk i større bysamfund i Asien. Ikke pga. luftforurening, som mange ikke-asiater tror, men for at forhindre smitte.

Det er ikke bæreren, der er bange for at blive smittet. I disse kulturer anses det for høfligt ikke at udsætte andre for smitte. Så hvis man er forkølet eller fornemmer, at en influenza muligvis er undervejs, ifører man sig mundbind, der skal opfange evt. host og nys og anden spredning af dråbesmitte i det offentlige rum, butikker og transportmidler.

Denne form for brug svarer meget godt til vores nuværende viden om mundbinds virkning: Mundbind opfanger en stor del af smitten fra bæreren ved at holde på de større virusinficerede dråber fra mund og næse, så de ikke spredes helt så meget, som hvis den smittede ikke havde båret mundbind.

Disse små dråber kan hænge i luften i over 30 minutter fx i en bus og smitte andre passagerer på mange meters afstand, viste kinesiske forsøg.

Mundbind kan også beskytte bæreren mod meget store mængder af smitte, således at sygdomsforløbet ikke bliver helt så voldsomt, som hvis man havde fået en stor dosis smitte på én gang.

Men for at være til nytte kræver det selvfølgelig, at man bruger mundbindet korrekt, at man køber de certificerede, sætter dem på med afsprittede hænder, så de dækker næse og mund tæt, at man ikke rører ved ydersiden, ikke tager dem af og på mange gange, ikke genbruger dem mere end måske en enkelt gang, skiller sig af med dem på en forsvarlig måde, udelukkende holder i elastikken og ikke på selve mundbindets forside, og spritter hænder eller vasker dem grundigt bagefter.

https://videnskab.dk/forskerzonen/krop-sundhed/forskere-mundbindsstudie-har-stillet-det-helt-forkerte-spoergsmaal

https://www.scmp.com/news/china/science/article/3074351/coronavirus-can-travel-twice-far-official-safe-distance-and-stay

Hvad jeg uden held har forsøgt at bekæmpe igennem alle årene:

Alger

Bananfluer

Bladhvepselarver

Bladlus

Brune snegle

Dårlig mad

Edderkopper

Egenkærlighed

Faste arbejdstider

Fattigt og dårligt sprog

Fedt

Fluer

Flåter

Forstyrrelser

Hensynsløshed

Hovedpiner

Kartoffelål

Kattelopper

Kødannelse

Kålorme og andre sommerfuglelarver i mine planter

Melmøl

Mus

Myg

Myrer

Nedfaldent fyrværkeri, indblæst eller henkastet affald, så som flasker, dåser, plasticposer, busbilletter, madpapir, slikpapir, pizzabakker, smoothieemballage, cigaretpakker, cigaretskod, plasticgranbidder fra den lokale julepynt i lygtepælene, mundbind, fyldte hundeposer, hundelorte uden poser, hjulkapsler fra et bredt sortiment af bilmærker, to go-kaffekrus og låg

Nullermænd

Rotter

Råd, svamp og snask

Sammenrend

Sjusk

Skimmel

Skjoldlus

Smerter

Små, hysterisk gøende hunde

Smålighed

Stress

Støv

Sygdomme

Sørgemyg

Telefonsvarere

Tomme ritualer

Ukrudt

Uldlus

Unødvendig larm

Uro

Uvenlighed

Uvidende supportere, der bare vil have én til at gå væk

Ventetid

Virus – også på computeren –  og bakterier

Visne blade

– Kun hovedlus har vi (hidtil) været forskånet for i husholdningen.

Mænd, mink, politik og corona

Skærmdumps fra mobilen d. 5.11. 2020. –Hvad består det uetiske i? Jeg troede, at minkavlere levede af at aflive raske dyr, så de kunne flå dem og sælge deres skind? Har vi fået Trump-tilstande herhjemme, så man bare kan sige, hvad der passer én? Uanset virkeligheden?

Dette sad jeg og skrev på i går, men blev overhalet af virkeligheden, da statsminister Mette Frederiksen, flankeret af repræsentanter for regering, politi- og sundhedsmyndigheder, på et pressemøde klokken 16 meddelte, at alle mink i Danmark skal slås ned så hurtigt som muligt.*

De små, tætsiddende trådbure med 17 mio. millioner stærkt smittefarlige mink udgør en reel trussel mod hele verdens sundhed pga. høj risiko for mutationer og smitte til omgivelserne og til de omrejsende østeuropæere, der – ofte uden adgang til hverken sprit eller mundbind – passer dem.

Godt halvdelen af alle smittede med COVID-19 i Nordjylland har en variation af virus, der stammer fra mink, og smitten blev hurtigt udbredt fra ganske få tilfælde, til at denne landsdel blev et af de hårdest ramte områder. Ved stikprøver er der fundet adskillige coronavirus med bekymrende mutationer, der potentielt ikke kan genkendes af den vaccine, man er ved at udvikle.

Det er forfærdeligt for avlerne, og de skal kompenseres og hjælpes godt videre. Men minkopdræt er – af både dyrevelfærds- og sundhedsmæssige grunde – ikke et ønskværdigt er­hverv. Ikke i Danmark, ikke nogen steder.

Branchen var i forvejen for kraftigt nedadgående og i økonomisk knibe med en halvering af omsætningen på ganske få år. For at bære pelse fra de små, fremavlede rovdyr er ikke længere velset i toneangivende kredse. Og hvem vil fremover vise sig i en minkpels, når hvert eneste hår potentielt har været infi­ceret med corona-virus, og dyrene associeres med at have forværret en verdens­omspændende epidemi?

Nu er det ikke længere dyremarkeder i Kina eller virussumpe med rismarker, snadrende ænder, gæs og svin i det varme, fugtige Sydøstasien, men minkfarme i Danmark, der potentielt kan opfor­mere og sprede smitte og død til hele verden.

Så vores statsminister lyttede til sagkundskaben og WHO og har igen vist omsorg for befolkningen og rettidig omhu.

Alligevel snakker fortrinsvist mænd i opposition, dansk landbrug og meningsjournalistik stadig om ’Mor Mette’ og er ubegrundet nedladende over for hendes forsøg på at redde de fleste af os nogen­lunde helskindede igennem denne sundhedskrise. – Regeringens tiltag kommer, ifølge alle disse hanbavianer, alle for sent eller for tidligt, de er for meget eller for lidt. Og kompensationen fra fælleskassen til de berørte erhverv er aldrig stor nok.

Mange forsøger at møve sig ind i rampelyset: –Karsten Lauritzen, der som statsministeren er valgt i Nordjylland, men for et parti, der p.t. står uden for reel indflydelse, prøver som en mini-Trump at fiske stemmer og sympati i rørte vande helt uden argumenter, han er bare skuffet, siger han. – I Ekstrabladet forestiller Joachim B. Olsen, der jo selv befinder sig i magtens alleryderste periferi, sig perfidt, at statsminister Mette Frederiksen nyder at udøve sin ‘magt’ i denne situation … Hvad bilder han sig ind? – Er han klar over, hvor alvorlig situationen er? Og må kvinder ikke udøve den magt, der naturligt følger med, når de er valgt til landets øverste embede? Forhenværende statsminister for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, som ikke blev anfægtet, når han igennem mange år udøvede sin magt, burde efterhånden bare tie stille. Han er forhenværende.

Det er patetisk og meget, meget sørgeligt at overvære, hvordan alle disse små magtmænd forsøger at rette opmærksomheden mod sig selv og smide grus i statens maskineri i en vanskelig tid.

Hvad tror disse skråsikre mænd, at de ved, som regerin­gen ikke får at vide? Og hvorfor anbringer mandlige, misundelige kritikere og minkavlere generelt statsministeren i en snævert kønsspecifik kasse, ’Mor-kassen’, som sammen med ’Lækker steg-kassen’, ’Madonna/helgeninde-kassen’ og ’Gamle Hejre-kassen’ stort set omfatter hele repertoiret af kvindelig typologi, som nogle mænd er i stand til at opfatte?

Oppositionspartiernes forvirrede formænd, forhenværende og fallerede politikere og bedrevidende lederskribenter scorer ikke points hos mig ved at underløbe staten og skabe tvivl om det sundhedsfaglige grundlag. Hvad vil de have? Voldelige demonstrationer mod mundbind og nedlukninger? Et overbelastet sundhedsvæsen og lig i gaderne? – Vi står midt i en verdensomspændende epidemi. Landene omkring os ruster sig med indgribende tiltag, som vi blot kan kopiere. – De fleste afskaffede minkavl, længe før denne epidemi opstod. – Så spild ikke tiden med ynkelige magtspil, men hjælp konstruktivt med at tage hånd om landets indbyggere og med at forhindre, at ansvars­løs opførsel bidrager til, at det hele løber løbsk. – Så tager vi eventuelle opgør bagefter.

Hvorfor afventer så mange mennesker i det hele taget udmeldinger fra regeringen, som de så på et løst og uinformeret grundlag forsøger at ignorere eller rakke ned på? I stedet for selv at tage et ansvar, opføre sig som voksne og tage de forholdsregler, som de fleste ville anse for nødvendige i denne alvorlige situation?

Ingen nulevende har prøvet dette pandemiske scenarie før.

Er vi børn eller borgere?

* 13. 11. 2020: På det tidspunkt kunne jeg ikke forestille mig, at regeringen ikke havde tjekket lovgrundlaget, før de skrev til minkavlerne.

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7988317/Minkmuteret-corona-har-allerede-spredt-sig-langt-uden-for-Nordjylland

https://politiken.dk/indland/art7989548/Massive-problemer-med-manglende-test-af-minkarbejdere-skadede-afg%C3%B8rende-coronaindsats-i-Nordjylland

https://www.tv2nord.dk/coronavirus/karsten-lauritzen-skuffet-paa-nordjydernes-vegne-var-det-ikke-en-nordjysk-valgt

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/loekke-om-mette-frederiksens-opslag-ulaekkert/f50626b8-0e0e-4ebb-8f1c-9c8092e0b6cb

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/joachim-b.-mette-vinder-paa-minkmassakren/8357321

https://politiken.dk/debat/ledere/art7882644/Ikke-mere-%E2%80%99Mor-Mette%E2%80%99-Appel-og-tillid-skal-erstatte-statskontrol-udskamning-og-straf-i-kampen-mod-corona

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/mutationer-i-minkvirus

Dansk tv

Mellem to stole: Folk, der gerne vil vide noget om historie, skal prøve at abstrahere fra alle de småpinlige klovnetyper, der står i vejen for fakta og viden. Og dem, der elsker meningsløst pjat og pjank, finder hurtigt noget sjovere at kigge på.

I disse mørke coronanovemberaftner er vi som aldrig før prisgivet tv-apparatet, men fra min be­kvemme udkigspost i sofaen forekommer mange af de programmer, dansk tv bringer og indtil for nylig har bragt, både tåkrummende pinlige, grundløst selvforelskede og gumpetunge.

DR’s hedengangne ’Kunstquizzen’, hvor alenlange introduktioner af de klædeligt rødmende medvirkende – helt ned til de mindste cv-oplysninger om bøger og blogindlæg – varede de før­ste tyve minutter af hvert program, og værtens bizarre og som oftest afklædte udklædninger udfyldte resten minus tre minutter helli­get kunsten. – Jeg ville elske at få noget at vide om verdens­kunsten og kunst på de danske museer, men jeg udholdt kun den skingre selv­glæde nogle få gange, før jeg gav op og tog en bog i stedet. – Kunst­quizzen var og blev en indfor­stået fætter- og kusinefest. Hverken kunst eller seere var inviteret med.

’Den klassiske musikquiz’, som jeg faktisk havde glædet mig til at gense og gætte med på, er ud­artet i samme retning med skamrosende, alt for omstændelige præsentationer af alle medvir­kende – HVER ENE­STE GANG! – og dertil indforståede hentydninger og studentikost fjol med kulørt legetøj. Musik­quizzen handler ikke om musik, men om de medvirkende i et lukket, snobbet kredsløb.

Og filmprogrammet endte i ekskluderende snak mellem en syrligt reserveret filmanmelder fra radioen, en tøset cand. mag. og deres nærmeste venner, som vi fik et ret indgående kendskab til, men som ikke gjorde os meget klogere på film.

Danske tv-journalister udsendt til verdens brændpunkter får, på amatøragtig vis, lov til at reklamere for smart udendørstøj i bedste sendetid. I dette tilfælde 66° North.

De danske musikere og komponister, der får penge for at lægge musik under fx et af de talløse husprogrammer, planker uden skam melodistumper fra gamle Gnagsnumre, kendingsmelodien fra ‘Six Feet Under’ eller andet, der lige ligger og flyder forrest i deres bevidsthed. Når man først har fået ørerne op for deres svindelnumre, er det svært at koncentrere sig om programmet i sig selv. – Amatører og hundehoveder, som Egon Olsen ville sige …

’Kender du typen’, som engang var underholdende på den nyfigne måde, er nu overtaget af en dame, der tilsyneladende syr alt sit tøj selv og hver eneste gang møder op i et nyt, farvestrålende klovneantræk, sam­men med et uvidende, fnisende fjols af en mand og en vært, der alene ved sin bamsede kantløshed har skaffet sig værtsroller på næsten alle DR’s programmer. Dette tre­kløver besøger mennesker, der har indret­tet sig på akkurat samme måde med lidt 50’er-design, lidt IKEA, skolekort på væggen, nogle banale rejse­minder og klodset, grønt keramik i vindues­karmen. Alle er åbenlyst begejstrede for at få lov til at vise deres ensrettede fantasi­løshed frem på nationalt fjernsyn.

Bageprogrammet har et par charmeforladte overlærere, der ikke kunne drømme om at dele ud af eventuel viden om bagning, og en falleret skuespiller uden karisma i hovedrollerne plus et an­tal småforvirrede ama­tørbagere, som man har glemt alt om, før programmet er slut.

Danse- og syngeprogrammerne er overtaget af til sprængningspunktet oppustede egoer, der ikke tillader deltagerne meget rum at udfolde sig på. De ville måske heller ikke kunne fylde det ud, for de er udeluk­kende castet som sykofantisk pynt, hvilket gør dansen og sangen, selve kun­sten, underordnet.

Danske rejseprogrammer går ud på at sende en eller to uvidende, men selvglade, værter et sted hen, hvor de går rundt og snakker om og med sig selv. De har ingen forud­sæt­ninger for at være vores guider til stedet, og vi får ikke noget at vide, som vi ikke vidste i for­vejen. Billedsiden er heller ikke impone­rende, men de provinsielle værter ser ud til at nyde rej­sen, maden og opmærksomheden.

Derudover ser man ustandseligt de samme syv halvkendisser, såkaldte ’livsstilseksperter’ eller forhen­værende stand-uppere i et utal af overfladiske gætteprogrammer. Hvor in­gen lærer noget som helst, og alle blot har fået besked på at fjante igennem.

Som seer føler man sig ikke engageret. Ikke inviteret ind. Man er decimeret til noget sofakød, som kan få lov at betale regningen for, at de medvirkende tilsyneladende har det skidesjovt med sig selv og hinan­den. – Man føler sig taget ved næsen.

Giv mig engelsk tv anytime!

I engelske bageprogrammer lærer man noget om bagning og engelsk madkultur af dygtige, dan­nede og til­med underholdende personligheder, som generøst deler ud af deres viden.

Deres haveprogrammer består ikke kun af en selvoptaget ældre herre på tilsyneladende planløs vandring i egen have, men for­midler rent faktisk viden om havers kultur, historie og planter. Vid­underligt foto­graferet!

I engelske naturprogrammer lærer man noget om natur på hele kloden, og de er veltilrettelagte, fakta­tjekkede, visuelt storslåede og speaket på et forståeligt og flydende sprog uden besyn­derlige ’oplæsningstryk’ og usikre pauser af behagelige og vi­dende mennesker, der brænder for sagen.

Vi har lige set et rejseprogram, hvor en ældre herre, Chris Tarrant, rejste med tog OVER HELE VERDEN! – Til de yderste og mest utilgængelige afkroge, i tundra og ørkner, i Afrika, over Al­perne, til Chiles yderste spids, og hvert eneste sted fik vi de vigtigste facts om infrastruktur, se­værdigheder, historien, mennesker, natur, geografi og kultur. Hurtigt, rytmisk og velklippet! – Det var gode oplevelser i coronasofaen.

Og de engelske quiz- og boligprogrammer er fyldt med vidende, fagligt velfunderede, charme­rende og be­gavede personligheder, som man har lyst til at se og høre på. De er venlige og infor­mative, og ingen taler ned til seeren i sofaen. – Hvis man skulle føle trang til at vide mere, hen­vises der til biografiske og faktuelle oplysninger på velfungerende hjemmesider. Her spildes ingen tid på selvimponerede og enslydende intro­duktioner af hver enkelt medvirkende i be­gyn­delsen af hver eneste udsendelse.

Ja, danske tv-budgetter er ikke på højde med BBC’s, det er talent- og seermassen heller ikke, men mindre kunne også gøre det, hvis ledelsen forlangte kvalitet for pengene. Hvis man ikke bare lod Tordenskjolds sol­dater følge alle deres egne lyster og fik standset de værste brølere, før de nåede skærmen. – Det hedder professionalisme.

Men vi er så bange for at kede nogen, for at belære nogen, for at virke bedrevidende, at alting ender i ingen­ting og jævn ligegyldighed, og intet fører nogen vegne hen.

Dumhed og uvidenhed behersker det offentlige rum i Danmark i disse år, men behøver dansk tv at gå forrest i den udvikling?

Benægtere

Vi har i mange år kendt til klimaskeptikere og klimabenægtere, mennesker, der ikke vil ændre adfærd, ikke orker at se realiteterne i øjnene, ofte fordi de har økonomiske interesser eller privilegier i klemme, og insisterer på retten til at fortsætte med at forurene kloden.

Nu kan vi tilføje sexismeskeptikere og sexismebenægtere, der, som fx forhenværende overborgmester Frank Jensen, nægter at indse, at der kunne være et problem, og at nogle, heriblandt han selv, ville stå sig bedre ved at ændre holdning og handlinger og lade være med uopfordret at rage på unge kvinders mest intime steder. – I disse dage hyler horder af sexismebenægtere op alle vegne i det offentlige rum, idet de forestiller sig, at al sjov imellem kønnene stopper, hvis deres årtusindgamle privilegier, der bl.a. gav dem ret til at overbegramse og/eller misbruge attraktive unge kvinder, skulle blive truet.

Endnu et fænomen bør tilføjes: Coronaskeptikere eller ligefrem coronabenægtere, der ikke tror på sygdommen, som de opfatter som blot endnu en uskadelig forkølelse eller influenza. Disse mennesker benægter den verdensomspændende epidemis farlighed, de vil ikke tage hensyn til deres medborgere og kunne ikke drømme om at ofre egne økonomiske interesser, fx lukke en restaurant nogle måneder med kompensation fra staten – dvs. os andre – aflyse en fest eller en ferierejse, flytte et møde over på nettet eller skaffe sig af med titusindvis af indbringende, men også tæt sammenstuvede og højst smittefarlige, mink for at beskytte befolkningen. – Nogle nægter endda at tage en maske på, når de bevæger sig ud i det offentlige rum. –De farligste coronabenægtere lige nu er, i min optik, opmærksomhedssultne, tidligere, fyrede direktører for Sundhedsstyrelsen og små oppositionspolitikere med sammensatte navne, Thulesen Dahl og Ellemann-Jensen, som ustandseligt forsøger at undergrave statsministerens autoritet, når hun prøver på at redde befolkningen igennem og dele sol og vind lige … Hendes job er ikke misundelsesværdigt! Den amerikanske præsident benægtede coronaens farlighed, sløsede med sikkerheden og blev selv ramt, men han havde jo adgang til verdens bedste lægehjælp og medicin. Nu opfatter han sig som en usårlig supermand og tonser videre på sin brovtende, mentalt afvigende slingrekurs uden hensyn til en kvart million døde landsmænd og millioner af unge, midaldrende og gamle med alvorlige følgeskader. –Vi har ikke lyst til at se noget lignende herhjemme, vel?

Man kunne ønske sig, at flere af disse gamle hanbavianer M/K ville vågne op og indse, at de lever i det tredje årtusinde efter vor tidsregning og indrette sig derefter.