CV-længder

Det er morsomt at se, at jo mindre en person har udrettet i sit liv, jo længere er hans eller hendes CV.

Fx Josefine Sarah Marie Bladt Jørgensen:

· Flidspræmie i 3. klasse for stil om ’Min sommerferie’, som det år gik til Gardasøen med min familie

· Kasserer for skolebladet i 4. og 5. klasse

· Studentereksamen, Christianshavns Gymnasium, 1982

· Udvekslingsophold hos hr. og fru Batschlinziger i Toronto fra januar 1982 til marts 1982

· ½ års højskoleophold, Ranum 1983

· Studietur til Prag, 1984, 1985 og 1986

· Kursus i projektledelse, AOF, Tåstrup 1985

· Bachelor i antropologi AU 1986 – 1989

· Praktikant, Red Barnet 1990

· Studietur, Barcelona, sommeren 1991

· Internationalt kursus, London, efteråret 1992

Eller Christian B. Sørensen:

· Uddannelse og ansættelse i ØK, 1984 – 1997

· Danske Bank fra 1997

· Direktør samme sted fra 2001 til nu

Provence i maj

– er vidunderlig! Bjergene knejser frodigt grønt, gyvler og hyldeblomster lyser klart på skrænterne, og man træder på timian og rosmarin, hvor man går. Lavendelmarkerne er på spring i lige rækker, vinmarkerne lige så, og alle de gode dufte følger én alle vegne.

Folk er venlige på den provinsielle måde, som de også er hjemme i Nordjylland, og de har god tid til at snakke. Og lugten af veltilberedt mad, pandekager og godt brød fylder de smalle gader, hver gang man parkerer bilen og står ud. Risotto, bouillabaisse, spidstegte kyllinger, croissanter …

På den første rasteplads var mørkeblå blomster allerede sprunget ud:

– Den franske lilje, jublede jeg og tog ½ mio. fotos … men det var jo iris, ikke liljer, blev jeg belært om.

Ikke desto mindre fulgte iris i alle farver os fra nord til syd, fra øst til vest, og da jeg googlede den franske lilje, viste det sig, at den i virkeligheden er en gul iris.

Udover iris vokser alle mulige planter og blomster alle vegne, bl.a. gøgeurter og en del, jeg aldrig får lært navnene på.

Helt oppe på toppen af Mont Ventoux var der vindstille og bittesmå, blå stedmoderblomster:

Vi skulle jo hjem igen. Og der er langt at køre. Vi kørte igennem tre lande på vejen, men kun ved den danske grænse var vejen spærret med kontrol, og vi blev tjekket, ikke for den ekstra flaske pastis og pakker med Gauloise, som i gamle dage, men med et hastigt blik fra en morgentræt betjent: Har I fremmede med i bilen? – Nej, vi var kun os tre trætte gamlinge.

Det næste, der skete, var, at en tung gyllestank trak ind i bilen og fulgte os klæbende og tæt hele vejen op igennem Jylland … Op med vinduerne! Hurtigt! Luk! – Det er ikke just herbes de Provences dette her! – Modbydeligt! – Vi trak på næserne, der igennem ti dage var blevet forkælet af krydder og blomsterdufte i det franske udland.

Og så blev vi mødt af triumferende familie og venner. – Hvordan var vejret? spurgte de på en lumsk måde. For de havde jo haft sol og over 25° alle dagene, og mine planter i hus og have havde kun overlevet takket være pålidelige og opmærksomme huspassere.

Sådan er reglerne i dette lille gyllelugtende, fremmedangste land: Inden man drager udenlands, skriver man under på, at man helhjertet deltager i konkurrencer om, hvem, der har det bedste vejr i de dage, turen varer. – Ingen undtagelser gælder! Hverken familie, venner eller fjender!

Men man kan jo ikke vinde vejret. Man kan heller ikke vinde i alle de andre indbildte og selvforskyldte konkurrencer, vi går og sætter op for os selv og hinanden.

Man må bestræbe sig på at være generøs og unde hinanden det bedste.

Vi har nydt vejret, og alt det andet, som det var. Vi er ikke klimaflygtninge. Ikke endnu. Og en tordenbyge over Luberon og et par kølige dage i Provence i frodige maj er langt bedre egnet til oplevelser i Avignon, i bjergene, i Marseilles, i Camargue, og til at spadsere hen over den godt 2000 år gamle Pont du Gard, end over 25° og fuld sol ville have været. Og så slap vi jo for at stå i køer.

Så alle vandt!

Og jeg sidder her med mine fotos og leder efter spor, for i løbet af den korte tid dernede kom jeg vist til at tabe en bid af mit hjerte.

Totalitært regime i DK

Regeringen Løkke Rasmussen har udviklet sig til en uhyggelig, science fiktion-agtig, totalitær, overformynderisk, sindelagskontrollerende, magtmisbrugende, intimiderende og inhuman myndighed!

Den sidder og udtænker – og vedtager! – ondsindede og fuldkommen unødvendige love, somme tider i direkte konflikt med de menneskerettigheder, vi alle må klamre os til som en sikkerhed for vores egen og vore medmenneskers frihed og integritet.

Den kalder frejdigt danske boligkvarterer for ’ghettoer’! – Et ord, der ikke bruges lemfældigt andre steder i verden pga. af dets fatale betydning under jødeudryddelsen op til og under 2. Verdenskrig.

Den lovgiver om kvinders tøj!

Regeringens medlemmer og medlemmer af det største støtteparti, specielt ’integrationsminister’ Støjberg, Martin Henriksen og ligesindede, udtaler sig gerne, ofte og højlydt nedladende, gement, injurierende, om mennesker, der bor i dette land: Mistænkeliggør deres dømmekraft, hvis de faster i Ramadanmåneden – Ingen europæisk stat har en religiøs historie, hvor længere fasteperioder ikke er forekommet, hvad tror I, Fastelavn kommer af? – Og når statsministeren selv stolt udtaler, at han faster flere dage om ugen for at holde den slanke linje, betyder det så, at han er uegnet til at regere landet i de dage?

Men det værste overgreb i en demokratisk stat er, når magten forsøger at sætte sig ind imellem mand og kone, som vi nu rutinemæssigt gør, når det handler om sammenføring af ægtefæller fra udlandet, eller imellem forældre og deres børn!

Man indfører stopprøver allerede i børnehaveklasserne! – Hvad mon det betyder for et barn ikke at blive hjulpet og gelejdet videre, men at blive frasorteret allerede som seksårig!?

Og en anden ’delaftale’ i regeringens ’ghettoplan’ er, at små børn på ét år med vold og magt, dvs. under økonomiske trusler, skal skilles fra deres forældre og passes 25 timer ugentligt i dårligt bemandede, statslige opdragelseslejre! (Vuggestuer). Og det er vedtaget med støtte fra SOCIALDEMOKRATIET, personificeret i den gamle Enhedslistepolitiker, Pernille Rosenkrantz-Theil, som benævner sig: social- og børneordfører!

Det havde jeg aldrig troet kunne ske i Danmark!

Vi er dog nogle forældre, mødre, der ikke kunne bære den traumatisering af småbørn, det er at aflevere dem alt for små til fremmede. Vi har seriøse, videnskabelige undersøgelser af danske vuggestuer, der viser, at de små børn dér raver rundt ’som sanseløse pingviner’, udslukte og psykisk ødelagte af mangel på tryghed og voksenopmærksomhed. – Det er en del af dansk kultur, jeg meget nødigt ser udbredt, ligesom drukkenskab, psykisk mistrivsel, så som angst, og rodløshed blandt unge, som meget vel kunne være et resultat af danske forældres manglende forældreskab.

Normaldanske forældre, der vanemæssigt udliciterer og anbringer deres børn i sørgelige institutioner de fleste af børnenes vågne timer, overkompenserer helt vildt den korte tid, de alligevel tilbringer med deres børn. Et par timer om aftenen, i weekenden, i ferier – ser det ud, som om børnene har et godt liv med gode muligheder for at vokse op til ligevægtige voksne. Men det er en uhyggelig misforståelse. En kollektiv fornægtelse af sandheden om børn og børns behov. – I virkeligheden har de fleste danske forældre udviklet sig til weekendforældre, både mor og far skal kun lave livretter og arrangere rejser, fester og tivoliture for deres børn. Indlæring og socialisering til samfundet bliver overladt til institutioner, men det fungerer ikke, for pædagogerne er for få og for dårligt uddannede. Små børn under tre år har brug for deres forældre og trygge rammer!

Men nu går vi ind og skiller små børn fra deres mødre med magt! Når vi i stedet kunne oplyse og støtte. – Næste skridt er deciderede udryddelseslejre …

http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-05-28-aftale-paa-plads-boern-fra-ghettoer-skal-tvinges-i-institution

’Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er netop blevet enige om endnu en delaftale i regeringens ghettoplan.

Børn fra udsatte boligområder skal i vuggestue eller dagpleje, uanset om forældrene ønsker det.’

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-vuggestue-tvang-i-ghettoer-er-et-risikabelt-eksperiment

Gyllehammeren


Nogle grise har det skønt, bl.a. disse frilandssvin fra Attrup.

Det slår aldrig fejl: Så snart den første rigtige forårsdag viser sig med solskin, varme, fuglesang og spæde blomsterdufte, slår gyllehammeren os ned.

Nord – og Vestjylland er hårdt ramt, men også Sønderjylland, Nordfyn, Sydsjælland, Lolland-Falster og Bornholm, efter hvad jeg hører.

Man sætter grillen og havemøblerne ud og hænger sengetøjet ud til tørre, og så bliver alt ramt af en harsk, hudklæbende hørm af gammelt griselort. ALT! – Og det står på i halve og hele måneder. Lige i den smukkeste tid. – Jeg ville blive sur, hvis jeg havde ofret et halvt hundrede tusind på fx en konfirmationsfest i haven i forårssolen. Har man en næse og et valg, er der efterhånden ikke andre muligheder end at bosætte sig i København eller Århus. Byer så store, at stanken ikke kan drive ind i nærheden af boligkvartererne.

Der er ikke tale om en mødding med stor gødningsværdi, samlet igennem vinteren ved udmugning under heste, grise, køer og får, som vi husker det fra gammeldags møgspredning på markerne. Dengang snusede vi bare op og sagde: Der er vitaminer i luften.

I løbet af de seneste 15 – 20 år er det for gyllefabrikanterne udelukkende blevet et spørgsmål om at komme af med den koloenorme mængde af hengemte, overlagrede, stinkende, forsurende, halvgiftige affaldsstoffer fra forpinte og plagede grise stablet op i enorme grisefabrikker. Disse fabrikker fylder den ene gyllebeholder efter den anden, så det løber over, de flytter rundt på lortet, opkøber evt. ledig beholder- eller markplads hos hinanden og sjasker det hele ud i sejlende, tykke lag, så snart jorden er til at køre på. – Hvem har lyst til at spise afgrøder fra disse inficerede marker?

Hele landsdele lider under det. Byer, landsbyer, naturområder. Lugten blæser til England eller Sverige. Og alle klager holdes væk med henvisning til eksporten. Men hvis kineserne gerne vil spise gris, synes jeg, at de skulle opfostre nogle grise selv. Danmark er for lille til at rumme 30 mio. svin og deres affald.

Mere end en tredjedel af disse svin bliver kørt til slagtning i udlandet … De bliver slået og sparket, når de bliver gennet op i lastbiler og fragtet langt væk til et polsk slagteri. – En dag eller to klemt sammen i en anhænger … Sultne, tørstige, forskræmte …

Det nytter ikke noget, at man vil gøre provinsen attraktiv med universiteter, kulturtilbud, parker og sommerfester, eller at man udflytter fem sprogmedarbejdere til Bogense og treogenhalv til Brovst, hvis man ikke gør noget ved gyllestanken … INGEN kan holde ud at leve midt i et grise-wc. – Heller ikke grise, som er både kloge og renlige dyr.

Se at få det stoppet! Det er barbarisk, at man tillader nogle få grisefabrikanter at holde det meste af et land som gidsler, forsure vores jord og påføre så mange en usund og ækel stank i årets dejligste måneder. Hvordan kan det tillades i et moderne samfund?

Politikere – i al korthed

Aldrig har vi været så mange og så rige!

Der er arbejdskraft nok. Der er penge nok. Alligevel er det lykkedes vore politikerplatugler at bilde os ind, at vi ikke har råd, at vi skal spare.

Ikke på dem selv, deres løn, pensioner, privilegier, ikke på de rigeste.

Men på de små i institutionerne, på de syge, de gamle, de arbejdsløse, de lavtlønnede, de hårdtarbejdende, på uddannelserne.

Vi skal spare på alle dem, der knokler, på dem, der vil dygtiggøre sig og på dem, der har det svært.

Så vi er endt med et koldt, pengegrisk, tidspresset og forarmet samfund, hvor vi før – for en kort stund – havde et hjertevarmt, generøst og inkluderende fællesskab.

Offentligt ansatte

Yes! – At tromle hen over vore offentligt ansatte og true ¼ mio. af dem med lockout efter forhand­linger om småting er den helt rigtige taktik, hvis man vil hele sårene efter lockouten og nedtrom­lingen af lærerne i ’13.

Det er præcis måden at sikre et velfungerende samfund på. – Et samfund, hvor de offentligt ansatte altid er parate til loyalt at strække sig og give den en ekstra skalle for at få enderne til at mødes i et nedsparet, forhutlet, tidspresset, stressende og efterhånden temmelig sølle, offentligt system.

Kan nogen huske, hvordan folkeskolen føltes, da lærerne stadig opfattede deres gerning som et kald, der drejede sig om børn og ikke om tidssystemer, F-tid, U-tid og Ø-tid?

Og hvor læger, hjemmehjælpere og sagsbehandlere ikke blot blev udstyret med urea­listisk stramme tidsskemaer og en ‘Gå væk!-knap’, men rent faktisk havde tid og mulighed for at hjælpe rådvilde, syge og trængte borgere?

Småtterier V

Et laset eksemplar af ’Dit kompetente barn’ smidt på et fjernvarmeskab ved skovvejen. Et symbolsk gravmæle over et halvt århundredes forfejlede forsøg på at legitimere, at vi blot afleverer vore skrøbelige små og større børn til enorme, offentlige, underbemandede og overbesparede opbevaringsinstitutioner.

● Offentligt ansatte læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, socialrådgivere, sagsbehandlere, lærere, pædagoger m.fl. befinder sig efterhånden på en bane foran en stor boldkanon, der bare skyder på dem uden ophør med syge, nødlidende, småbørn, diagnosebørn, almindelige børn i hobetal, og de stakkels ansatte kæmper for at holde trit … Efterhånden må de opgive at fange boldene, at gribe dem, men må nøjes med bare at slå dem tilbage: Gå hjem! Pas dig selv! Tag to Panodiler! Jeg kan ikke hjælpe dig nu, Amalie! Din far er død i nat … ’Det er telefonsvareren: Vi er desværre gået hjem. Tryk 1 for åbningstider. Tryk 2 for … dut dut dut …’ – Med jævne mellemrum går den offentlige arbejdsgiver hen og skruer en tand mere på boldkanonen, så der nu kommer seks patienter pr. time, flere opgaver pr. arbejdsdag, 48 arbejdsløse om dagen, flere børn stuves ind i skoleklasser og børnehaver … For at spare … På hvad? … Nogle af de mest ansvarsbevidste offentligt ansatte kæmper, de løber, til de segner, i forsøget på at følge med, og så skruer man igen op for kanonen … Ingen forstår, hvorfor halvdelen af medarbejderne lægger sig syge med stress, så man skruer lige op en gang til, så man kan være helt sikre på, at de, der står tilbage, også segner og belaster sundhedssystemet, revalideringen, jobcentret osv.

● Ordet ghetto er så modbydeligt ladet efter sidste verdenskrig, at man de fleste steder i verden passer meget på ikke at anvende ordet lemfældigt. Ikke her i landet. I Danmark taler regering, folketing, Gud og hvermand dagligt ned om sociale boligkvarterer og benævner dem rask væk som ghettoer. Dronningen ville sikkert finde det ’dumsmart’. Jeg finder det foruroligende: I Rwanda, i tiden før det store folkemord, begyndte folk i radioen og alle andre steder at benævne et mindretal med ordet: Kakerlakker. – De ville sikkert også bare hævde, at de var smarte og friske … Den 6. april næste år er det 25 år siden, op mod en million tutsier og sympatiserende hutuer blev massakreret der.

● Jørgen Leth skrev åbent om, hvordan han seksuelt kunne udnytte sine unge ansatte, da han boede i Haiti. Det fik kun få og kortvarige konsekvenser for ham, mens andre, der andre steder i verden bliver afsløret i lignende forseelser, fx lederne i hjælpeorganisationen Oxfam og filmproduceren Harvey Weinstein, bliver fradømt job og ære på livstid. Ikke Leth. Han er på det nærmeste helgenkåret af alle cykeltosserne, får lov at lægge stemme til radioen i offentlige transportmidler, og vi ser ham i denne tid dagligt i tv, hvor han, en smule senilt forfjamsket, prøver at reklamere for et bilmærke. Der er formentlig ingen kvinder, der vil røre de biler med en ildtang.

● Det bedste, vi kan gøre, når vi står over for Trump og lignende populister, er at ignorere dem. Når de twitter eller på andre måder forsøger at skrige op i det offentlige rum og bemægtige sig dagsordenen, så vender vi blot blikket andre veje hen, lader os optage af noget andet og bedre, fører samtaler med ordentlige mennesker. For disse demagoger lever – ikke i kraft af sig selv – men i kraft af den opmærksomhed, de som parasitter kan suge fra os alle og langt mere helsebringende projekter.

● Forudsætningen for en indsats med studier, arbejde eller kunst er eftertænksomhed, ro til at tilegne sig, tænke og producere. – Det opnår man ikke med en smartphone implanteret i venstre håndflade, altid åben for bip og forstyrrelser, med musikmusak direkte ind i øregangene, med larm og mennesker omkring sig, snurrende motorer … Kvaliteten på alt er for kraftigt nedadgående, og jeg venter mig ikke meget fremover.

● Dansk landbrug er Holocaust for dyr og Harmagedon for jorden.

● Mit barnebarn kender ikke lyden af en musvit, en spætte eller en frø, der kvækker i mosen, men lyden af en mountainbiker med hvinende bremser, identificerer han på lang afstand og med stor sikkerhed.

● Vi belønnes med dopamin, når vi tager en beslutning. Og igen, når det viser sig at være en god beslutning. At skulle tage en beslutning kan udløse stress: maven går i stå, binyrerne udskiller adrenalin. En klog mand sagde: angst, stress, frustration, depression er tiden imellem at et problem opstår, og vi lægger os fast på en løsning, kort sagt: Tiden mellem tanke og handling.

● Danmark kommer ofte i undersøgelser ud som et af de lykkeligste lande i verden. Kunne det være, fordi vi drikker en hulens masse kaffe i løbet af en almindelig dag? Kaffe (og te og chokolade) øger hjernens niveau af dopamin, hvilket giver en intens lykkefølelse.

● Som en service til ældre mennesker, der får smartphones i julegave, men som har det svært med de mange engelske ord, ville jeg gerne indføre ordet ’e-gøj’ i stedet for ’emoji’ smiley

● De servere, der holder styr på internetvalutaen, Bitcoins, bruger mere strøm end hele Danmark, siges det. … Så hvis du en dag glemmer at slukke for en sparepære, gør det formentlig ikke den store forskel.

● Det er ikke præstationen i sig selv, men andres ANERKENDELSE af præstationen, der medfører beundring og mere anerkendelse. Vi er flokdyr, der tænker og gør og mener og synes akkurat det samme, som alle de andre.

● Lykke, kærlighed og skønhed kan ikke købes, kan ikke fastholdes. De opstår i glimt, og man kan kun håbe på at være til stede en gang imellem, når det sker.

● Analogt med tingel-tangel, som betegner ligegyldige småting, måske af metallisk karakter, og dingel-dangel, som er hængende, dinglende småtterier, kunne man indføre bimmel-bammel som benævnelse for ligegyldige, såkaldte ‘events’, fx ’Open by night’ arrangeret af handelstandsforeningens 11 medlemmer i en lille by. Odenses besynderlige slåen plat på H.C. Andersen med ’lysfester’ og Tina Turner (Tina Turner ?). Århus’ festuge med lidt blomster, lidt vikinger og en hel masse øl og fastfood. Distortion i KBH, hvor alle har lov at drikke sig skidefulde og tisse på gaden. – Bimmel-bammel er åndelig fastfood, et tyndt påskud for at sprællemænd kan komme ud og slå sig løs og tromme folk, der ikke ved, hvordan de ellers skal få tiden til at gå, sammen og tjene på at sælge dem billetter, øl o.l.

● Kan man også høre blæsten, når der ikke er træer og andet omkring én?

● Den bedste indbrudssikring er måske stole til 99 kr. og lamper til 39 kr. fra IKEA.

● #metoo er den vigtigste bevægelse siden kvinderne fik stemmeret. Nu forlanger kvinder også menneskeret! – Og mænd behøver for en gangs skyld slet ikke at mene noget.

● Jeg holder mest af sensommeren – De hektiske forberedelser, forventninger, bekymringer er alle ovre, og man kan bare nyde varmen, den lavere sol, de dybe skygger.

● I år 2017 fik jeg brug for mine sandaler én dag, parasollen tre dage, havehynderne under 10 dage. – Men vi fik mange jordbær, de nye rhododendroner står fint, og ingen blev solskoldet eller led overlast af varme.

● Ældre menneskers fornemste opgave er at videregive kultur, at lære børnene sproget, ritualerne, opførslen … Og det er strengt forbudt i dag, for unge menneskers selvopfundne kultur, sprog, regler – eller mangel på samme, regnes for det eneste værdifulde.

● De mest lurvede produkter og personager inden for kunst, film, litteratur, musik, fødevarer, politiske eller religiøse strømninger får ofte de fleste følgere og fans: Krimier, ’Badehotellet’, ’Da Vincimysteriet’, ’Fifty Shades of Gray’, DF, franske hotdogs, teaterkoncerter … Vi er aber, der tænker bedst i ophidselse, i sort-hvide følelsesstorme, i klistret sentimentalitet. Så føler vi, at vi lever.

● TV2 NET 9. 8. 17: – ’Simple åndedrætsøvelser kan være med til at bremse bandeuro’ – Jeps! Så er den klaret!

● Hvis gode viljer, velmenende snak og endeløse skriverier til de i forvejen omvendte havde nogen virkning, så ville verden i dag være et meget bedre sted at være.

● Pol. net 15. 8. 17: – ’Over en halv snes mennesker blev dræbt, da et stort træ væltede under en religiøs fest på øen Madeira. Det skriver flere portugisiske medier. … mindst 13 omkom ved ulykken, mens 49 blev kvæstet. … Ulykken skete under en større katolsk fest, der markerer Jomfru Marias optagelse i Himmeriget.’ – Hvordan kan nogen tro på en gud eller højere retfærdighed efter det?

● Ondskab findes! Man kan ikke lukke øjnene og lade, som om den ikke gør. Heller ikke hos os: Folk spytter på flygtninge, foranstalter hadske angreb på i forvejen trængte indvandrere, misbruger børn, voldtager og myrder kvinder på bestialske måder, snyder i skat, i forsikringssager, jorder familie og venner, tæver koner, udnytter ansatte, offentliggør hævnporno m.m.m.

● HC Andersen i brev: »Nu lev vel! Vi leve her i evig Tøe og Taage, Vandpine og Tandpine, sølet og forkjølet. Farvel!«

● Jan 2017 Man protesterer imod nedrivning af Paladsbygningen midt i København: Efter min mening ligner den mest af alt en sangskjuler fra 80’erne. Den sjove idé har vist haft sin tid og bør ikke forpligte kommende generationer. Tag nogle gode fotos, riv lortet ned, og udnyt pladsen bedre. Gerne som offentlig plads med træer og gode mødesteder. – Og så vil man overdække banegraven foran hovedbanegården i nærheden: – Fint! – Men bevar stedets historie, efterlad et stort kighul, evt. glasdækket, så man kan se og fornemme togene nedenunder.

● ’Musik skal øge danskernes sundhed’ mener en ny tænketank bestående af komponister, fremtrædende forskere og sundhedspersonale … – Hvis jeg tænker over mine seneste erfaringer med sundhedsvæsnet, så ville jeg finde det langt mere formålstjenligt, hvis de ville begynde med at modtage og måske ovenikøbet BEHANDLE patienter, før de sender musikanter og klovnene ind.

● Citater fra Politiken jan. 2017:

Lukas Graham: – Jeg forstår ikke, at folk synes, at de skal være imod muslimer, imod homoseksuelle, imod transseksuelle osv. Hvorfor kan de ikke bare være stille?

Sanne Søndergaard: – Hvis kvinder tillader sig at blive vrede, får de omgående smækket etiketten: ’Sindssyg kælling!’ lige midt i panden. – ­En sindssyg kvinde er åbenbart én, der brokker sig over, at ingen hjælper med opvasken, hvorimod en sindssyg mand er én der kører rundt i sin pick-up med et ladt gevær ved siden af sig klar til at skyde hele sin familie.

● Er du nogensinde blevet forfulgt af dumme reklamer på nettet, hvis du har ledt efter noget, fx en brødkasse eller et par sko? Så dukker der brødkasser og sko op alle vegne, på DMI’s side og på alle nyhedssiderne, og det er røvkedeligt at se på, navnlig hvis du allerede HAR fundet en brødkasse og et par sko, eller bare er kommet videre og har indset, at du ikke har brug for det alligevel, så bliver du alligevel stalket af brødkasser og sko i ugevis! – Men nu har jeg fundet ud af, hvordan man snyder dem! – Jeg søger efter herreundertøj, det tager kun et par sekunder, og så bliver mine nyhedssider m.m. i lang tid derefter forskønnet af hundreder af pæne, unge mænd.

● Mange præster, politikere og pædagoger afstøtter deres egne, usikre og opblæste egoer med en sag, som de kan skubbe foran sig og gøre sig vigtige af.

● God kunst handler om andet end sig selv. Fx Picassos Guernica.

● Mænds bedste chance for at formere sig er at blive dygtige til et fag: jæger, smed, politiker, pilot, læge, landmand, så han bliver attraktiv for en kone, kan forsørge hende og opfostre nogle børn. Kvinders bedste chance for at formere sig er at være sunde og kønne, så de kan tiltrække en dygtig mand med gode gener og sørge godt for deres børn, mens de vokser op. Så mænd og kvinder med naturlige instinkter vil selv i dag opføre sig kønsspecifikt (Men ikke alle!), dvs. at de fleste mænd vil koncentrere sig helt og fuldt om deres job og blive gode til det, de fleste kvinder vil koncentrere sig mest om deres sundhed, udseende, hjemmet og deres børn og blive smukke og gode mødre, men måske knap så gode/seriøse på jobbet. – Men der er heldigvis mange undtagelser: Kvinder, der går all in og bliver smadderdygtige til noget, og mænd, der lopper den igennem hele livet.

● Folk scenograferer deres liv: Så skal vi sidde her og drikke drinks i solnedgangen, og så køber de glas m.m., arrangerer lys og blomster, så det ser romantisk ud, måske gør de det ovenikøbet, sidder der en gang eller to og drikker drinks med deres venner, tager selfies og poster billederne på sociale medier, men det er jo ikke deres liv. Det er iscenesat. – De virkelig gode øjeblikke kommer bare ud af det blå, de er ikke planlagt efter et billede, en ung dame har fået i hovedet af at bladre i et livsstilsblad.

● Man kan AGERE, eller man kan REAGERE. De fleste mennesker i dag bliver holdt på så travl en tidsplan, fx på sygehuse og i folkeskolerne, at de aldrig når at tænke sig om og agere ordentligt. Det bliver altid kun til at reagere på ydre impulser, man er altid bagefter, og så går det galt. – Her undtaget de mennesker med flæskehjerner, som aldrig ville kunne tænke sig om, om de så fik 100 år til det. Sådanne mennesker vil altid opsøge ophidselser og drama, så de netop kan få lov at reagere. Kun når bølgerne går højt, føler de, at de lever.

● Andres lykke kan forekomme voldsomt provokerende.

● Er dickpics den nye udvej for blottere?

● Min nye bankmand er sødere end mange læger. Han er nemmere at få fat på, hurtigere til at melde tilbage, har 100 gange så meget tid til mig (og min formue), han er grundigere, velforberedt, vidende, han er langt mere lyttende, omhyggelig, hjælpsom og meget mere omsorgsfuld, når han spørger til, hvordan jeg har det.

● Vi lever alt for længe og er formentlig ikke beregnet til at skulle holde hinanden ud igennem 50 år eller mere.

● Om sundhed:

Da jeg tabte mig, fik jeg galdesten og gulsot og måtte igennem to indgreb.

Da jeg holdt op med at ryge, fik jeg en kronisk sygdom – min skjoldbruskkirtel selvdestruerede af den pludselige mangel på nikotin med faretruende lavt stofskifte og daglige smerter til følge.

Da jeg ville leve sundt og drak koncentreret gulerodssaft, fik jeg voldsom allergi mod betakaroten.

At ’leve sundt’ ødelagde faktisk mine fremtidige muligheder for at leve sundt, og jeg har belastet sundhedsvæsenet med utallige kontakter, operative indgreb og livslang medicinbrug.

● Det er indlysende, at cølibatet blev et krav til kirkens magtfulde mænd (og kvinder), fordi de indtog positioner, hvor de kunne samle sig meget gods, jord og andre rigdomme. Hvis de ikke havde arvinger, som de ville kæmpe for, kunne man lade deres værdier gå tilbage til kirken og dermed kongen, den verdslige magthaver, som så fik ret til at disponere over dem, som han ville, efter deres død.

● En svigermor er spild af ressourcer, med mindre hun er voldsomt rig og gavmild. Ens egen mor er bærer af ens egen familiekultur, og hun overøser normalt sit eget barn med uegennyttige opmærksomheder og betingelsesløs kærlighed. Svigermor, derimod, er i vejen. Hun optager for meget tid og kræver opmærksomhed, ressourcer, som var langt bedre brugt på én selv, på børnene og hjemmet. – Kan man ikke sætte svigermor ud? – Nu?

● Hvor i alverden får folk, der notorisk ikke kan skrive, ingen forestillingsevne og almenviden har og dertil kun et rudimentært kendskab til dansk sprog, de grammatiske tider og retskrivning, den idé fra, at de partout skal være forfattere? – Hvorfor ikke fysikere, skulptører eller VVS’ere? – Fordi der kræves kundskaber? Viden? Uddannelse?

● Og unge læger? – Hvorfor tror de skråsikkert, at de på to minutter lige kan klare problemer, som andre igennem 30 år har givet op overfor? – Og at man er en gammel idiot, hvis man ikke har tillid til dem og lader dem spilde alles tid med glutenfri diæter, kolesterolpiller til 10 kr. pr. dag, glukosamin, hormoner, lykkepiller, HUSK! eller andre kosttilskud, akupunktur og ’øvelser’?

● En tur på Strøget i sommervarmen kan være et grimt og deprimerende syn: Hver anden person er voldsomt tatoveret på arme og ben, og for en ældre dame ser det allermest ud, som om de har siddet henne i skolen og kedet sig og tegnet på sig selv med en dårlig kuglepen …

● Moderne unge er unikke på akkurat samme måde.

● Vi vil gerne tro på, at alting er vores egen skyld, for så kan vi gøre noget ved det, bede, motionere, spise sundt, drikke helligt vand – eller kålsmoothies, lave øvelser, så vi selv har magten til at gøre noget eller lade være med at gøre noget.

● Kunst og kærlighed er to store ordløgne, dvs. tomme ord, verbale begreber, der ligesom religion ikke findes skyggen af evidens for i den virkelige verden. Der findes gode malerier, tv-serier, film, bøger, skulpturer, installationer, drama o.l., men at ophøje noget til ’kunst’ er forløjet. Det hele er materialiserede tanker, som kun i bedste fald øger vores fælles begreb om det at være menneske. Det gør en sammenbanket bunke træ i en nordjysk rundkørsel ikke … Kun, hvis man ville ønske at sige noget om menneskets uformåenhed og tåbelighed, men det kan man jo bare sige frit, hvis det ikke fremgår eksplicit af ’værket’, der er ingen grund til at hæfte tågede etiketter, såsom ’kunst’, på det. – Og der findes ømhed, nærhed, sex, pligtfølelse, slægtskab, venskab og ægteskab, tilknytning, afhængighed, oxytocin, skyldfølelse, angst for ensomhed, narcissisme, festaber m.m. PLUS almindelig glæde bare ved at være sammen, vi er mennesker og flokdyr. Men at kalde det ’kærlighed’, et begreb, der først blev opfundet i de seneste århundreder af menneskets måske 200.000-årige historie, er måske overdrevet, sentimentalt, historieløst og uvidende.

● De fleste mennesker kan gå til både det ene og det andet, ja sågar rejse helt til verdens ende og tilbage igen, uden nogensinde at være i stand til at få øje på andet end sig selv.

● Vikingerne blev aldrig, som mesopotamierne, egypterne, perserne, inderne, kineserne, araberne og grækerne, gode astronomer: Om vinteren var det for koldt at sidde ude og kigge stjerner, og om sommeren var det for lyst.

● I luften over Danmark – og dele af resten af verden, for den sags skyld, hænger de fortvivlede skrig fra hundreder af millioner af levende og døde slagtedyr, mink, pelsræve, æglæggende høner, handlede og misbrugte kvinder, børnehjemsbørn, institutionsanbragte og små børn mellem 0 og 3 år, som bare afleveres til fremmede i vuggestuer og hos inderligt ligeglade dagplejemødre uden at forstå, at de bliver hentet igen til aften …

● Slagtedyrenes hævn er modbydelig gyllestank i hele landet, forsuring og forarmelse af jord og dyreliv, døde bier, usunde mennesker og resistente bakterier i for tidligt fødte babyer.

● Skovene er blevet de nye legepladser for voksne. Man vandrer ikke længere stilfærdigt på stierne påskønnende plante- og dyreliv, stilhed og natur, men fiser omkring på egne, selvoptagede præmisser, hvor skoven reduceres til kulisse og træningsbane for selvudfoldelse i løb, på cykler, motocrossere, ATV’ere eller i klatrestativer ophængt på de få stakkels træer, der har haft lov at vokse sig store.

● Andre lande og kulturer er blevet de nye legepladser for voksne. Man besøger ikke længere andre steder, stilfærdigt påskønnende nye landskaber, kulturfrembringelser, folkeslag, men fiser omkring på egne, selvoptagede præmisser, hvor det fremmede reduceres til kulisse for selfier og ego, og som træningsbane for selvudfoldelse til lands, til vands og i luften.

● BREAKING NEWS fra Politiken med gult og bip og det hele: Det Kongelige Teater får ny bestyrelse! – OK, når man én gang er blevet vækket af dette pjat, så slår man sit newsfeed fra. – Ikke bare om natten. For altid.

● Forestil dig, at du bor i et land, hvor de politikere, der er ansvarlige for din og dine landsmænds skæbne, hedder Troels Lund Poulsen, Lars Løkke Rasmussen, Sophie Løhde, Anders Samuelsen, Esben Lunde Larsen, Claus Hjort Frederiksen, Inger Støjberg, bare som eksempel, og du ikke har en døjt tillid til dem og deres evner til at lede landet. Bare tænk over det …