Forfatter: Lone Andrup

Kierkegaard

Søren Aabye Kierkegaard − 5. 5. 1813 til 11. 11. 1855

H.C. Andersens sprog og tankeverden er stadig lige ud ad landevejen og let at gå til, men jeg kan ikke uden stort besvær læse Kierkegaard; tålmodigheden slipper op efter et par sider af hans gammelmodige, kringlede konstruk­tioner, den ene oven på den anden i et højtopragende filosofisk byggesæt; navnlig er hans religiøse anfæg­telser fuldkommen uforståelige for mig.

Desto mere taknemmelig bør man være for folk, som fx Peter Tudvad og Joakim Garff, der har brugt halve og hele liv på at gennemtygge filosoffens enorme samling af efterladte skrifter, plus alt det udenoms, som også har haft stor betydning, de foregående og de samtidige tænkere.

Men som jeg har forstået Kierkegaard, var hans projekt alment intellektuelt.

Han mener, blandt meget andet, at der findes tre samfundsgrupper, refereret efter ”SAK” af J. Garff, side 68:

1. Bærmen, de praktiske, som lever i en åndløs, materiel virkelighed, ”praktikoi” ifølge Aristoteles, de ”con­firmerede Ædere”, for hvem livet udelukkende består i kropslig og materiel behovsopfyldelse i en tilstand af tanke- og sorgløs ligegyldighed … ikke et ord om løbeture, Ray Ban-briller, blå hoppeanordninger i forha­verne, modetøj, inde- og udekøkkener, internetporno, fadbamser, matadormix i kilospande, wellness, fodnus og femstjernede hoteller på Gran Canaria.

2. Historikere og naturforskere, som godt kan tænke, men som har for meget hastværk med at meddele sig, med at positionere sig, med karriere og indbildt travlhed og ditto fremskridt til at kunne tænke klart … vi taler ikke her om nutidens ingeniører og mediernes yndlingsforskere, der prioriterer strategisk selvpromo­vering over indsigt, helheder og fordybelse, eller om musik, tom snak, støj, beskeder, mobiltelefoner, tab­lets, bærbare, tændte skærme, både ude og hjemme, der aldrig tillader én at forfølge en tanke i mere end et kort øjeblik ad gangen.

3. De, som på en eller anden måde får hæmmet deres energi, og som på godt og ondt er overladt til sig selv og deres egne tanker. De, i forhold til samfundslivet, afdøde. Disse sidste kan på et tidspunkt finde sig selv, træde i karakter, komme overens med sig selv, forstå menneskenes almengyldige vilkår, hvis de formår at tænke klart og bruger deres sunde fornuft. Hvis de ”ved Anskuelsen søge at opfatte det uendelig Mangfol­dige i Naturen, i Livet, i Historien, i Anskuelsens Totalitet”.

Og det gør vi jo, ikke sandt?

En nation af klunsere

Mit barndomshjem ca. 1963

Hvis man skal dømme efter mit tv og min ellers seriøse og velredigerede avis’ rigt fotoillustrerede damebladsartikler i weekenden, så er vi gået hen og er blevet en nation af klunsere og kræmmere, der alle sammen bor fuldstændig ensartet med slidte 50’ermøbler, prætentiøse krystallysekroner, anløbne orangerøde plastikskåle og alt, hvad der kan skrabes sammen af kasserede Danmarks- og Europakort fra de gamle skolestuer.

Både landsdækkende og lokalt tv fylder sendefladen med nyfigne ”Hvad koster det?”-programmer fra auktioner, genbrugsbutikker og boligudsendelser, der i bund og grund blot går ud på at vise folks hjem frem, så andre savlende nysgerrige kan sidde og sammenligne designermøbler og priser. Selvfede kvinder i 30’erne viser stolt rundt i deres hjem. − ”Udsigten fra denne altan er fuldkommen fantastisk”, siger de til kameraet og landets måbende seere. Eller hvis de ikke selv kan finde ud af at bo ligesom naboen, så står medierne klar med en hale af eksperter, der slæber rustne industrilamper og loppemarkedsfund med sig ind i folks dagligstuer.

Men det er de samme Y-stole, PH-lamper, flade, firkantede hjørnesofaer, skolestuetryk, der fylder hjemmene, et efter et, uden originalitet eller fantasi … Vi bor åbenbart alle sammen enestående unikt på akkurat samme måde. − Og nogle af os bruger ufatteligt meget tid og penge på indretningsprojektet. Som om det var det livsnødvendige adgangskort til fællesskabets klub − og det er det vel også. − Folk får ikke længere gæster, der skal have noget god mad og sidde og hyggesnakke … Folk får publikum, som er indforskrevet til at beundre værtindens indretning.

Når man selv var barn op igennem 50’ernes teakmøbler og margretheskåle, 60’ernes skumgummipuder og Carmen Curlers og 70’ernes orange plastic, batikfarvet ostelærred og klodsede, grumset brungrønne keramiktekander, askebægre og krus … når man selv har boet med ølkasser og forældrenes aflagte chatoller … når man selv og ens børn var henvist til nedarvet hjemmestrik med lapper på albuerne … når ens skolelærere gik i slidt fløjl, havde fuldskæg og smalle, sorte briller og lugtede modbydeligt af gammel, sur piberøg … Så har man intet ønske om at genoplive den smånussede stil, for den vækker alt for mange skumle minder. Vi ønsker at bo rent, lyst og funktionelt, og det er os i 50’erne og 60’erne, der holder hjulene i gang; vi går ikke rundt og klunser, for det eneste, vi ønsker os, er nyt, nyt, nyt og atter nyt!

Hvad koster det at underholde sine børn?

Image Thumbnail Image Thumbnail

Prisen for at underholde sine børn i vinterferien var emnet for en artikel på Politiken Netavis i februar måned. − En geskæftig, naturligvis kvindelig, journalist havde påtaget sig den væsentlige samfundsopgave at indhente priser fra Zoologisk Have, Eksperimentarium og lignende forlystelser for rådvilde voksne og deres børn. − Hvis man har tre fridage i træk gælder det jo om så hurtigt som muligt at få fragtet hele familien til et badeland, et sommerhus, et tivoli, et børnevenligt mu­seum eller med fly til et fattigt land, hvor opvartningen og all inclusive-priserne er fordelagtige, for man kan jo ikke hygge sig og slappe af hjemme i de veludstyrede og kostbart indrettede boliger, som det meste af profitten fra karriereræset er gået til.

Her under skolelockouten mødte jeg en sød farmor, der var på skovtur med sine børnebørn. Hun var glad for dem, men efter at have passet dem hver dag i næsten fire uger var hun ved at være træt. − I forvejen passer jeg dem en gang om ugen, men hvad skal vi ellers gøre?

Lockouten KUNNE være en himmelsendt mulighed for forældre og børn til at bryde og genover­veje de stramme skemaer, de normalt er spærret inde i, og jeg spurgte høfligt farmoderen, hvor­dan pasningen var blevet hendes problem?

Da vi havde børn hjemme selv, blev vi to bedstemødre hurtigt enige om, havde vi masser af tid til dem. Vi var stort set hjemme og sammen med dem altid i deres tre første leveår, hvorefter først børnehaven, derefter skolen socialiserede dem fire – seks timer på hverdage, så vi kunne arbejde sporadisk eller på deltid med andre ting. Børnene var i deres eget hjem i hovedparten af deres vågne tid, og de var der på vores præmisser og deltog i oprydning, havearbejde, madlavning, indkøb og alle de andre, almindelige, daglige gøremål, hvis de da ikke selv fandt på lege, alene eller med kammerater. Hverken en kort vinterferie, eller en lang sommerferie for den sags skyld, og i hvert fald ikke en skolelockout, kunne vælte vores dage, som var bygget op omkring hjemmet, haven, skoven, hunden og de andre dyr, venner, naboer og familien, og kun yderst sjældent indbefattede rejser inden eller uden for landets grænser. − Vi kunne arrangere en skovtur med få minutters varsel, bage boller, besøge venner, sidde og tegne, gå og snakke, klippe og klistre, læse en bog, tænde et bål, lave snobrød, fodre høns, plukke jordbær, sætte et soppebassin op … Livet var ikke så indviklet, og børnene var ikke svære at underholde. Det er os selv, der sætter niveauet; børnene er jo kun børn, der har absolut krav på vores omsorg, respekt og tilstedeværelse, men ikke på computere, tv og tivoliture.

I dag er dagligdagen i de yngre børnefamilier dikteret af vækkeure, skemaer, aftaler, møder, transport, opbevaring af børn først her så der, to jobs, fritidsinteresser, elektroniske kommunika­tionsapparater, som tilsyneladende ikke er udstyret med en sluk-knap, og i de få timer, man har sammen om aftenen før puttetid, er alting indrettet på børnenes præmisser. Det er det naturligvis, fordi forældrene har dårlig samvittighed over at hente en slap og frustreret lille unge alt for sent i institutionen og derfor forsøger at kompensere for den manglende fællestid, for at barnet er ude­lukket fra de voksnes verden, og fordi de voksne hele tiden hemmeligt ønsker, at de kunne sidde i fred på jobbet, med vennerne, tjekke sms’er eller Facebook… Derfor taler de højlydt og teatralsk barne­sprog til hinanden, er uafbrudt opmærksomme på barnet, og maden plus alle gøremål er tilpasset barnets lyster − lige indtil den længe ventede sengetid gør det forsvarligt − hun skal jo have sine 12 timers søvn! − at putte ungen, så man selv kan få lidt fred. Unge forældre opfører sig i stigende grad, som det voksende antal skilsmissefædre var berygtede for at gøre det i 70’erne: Hver eneste dag skal helst være en tivolitur med lyserød candyfloss på. Dette er uhyre krævende og anstrengende for de voksne, som jo har været på job først, og de snyder så ofte som muligt og placerer ungerne foran en skærm med mere eller mindre gavnlige film og snacks, så de selv kan hvile ørerne og måske forberede et måltid, hvis de da ikke har frekventeret den lokale grillsnask på vejen hjem.

En del af den kompensatoriske adfærd indbefatter forsøg på fjernkontrol af barnets liv, som fx krav om særbehandling til de pædagoger og lærere, som har med barnet at gøre, og alle mulige tænkelige og utænkelige spiseforstyrrelser på barnets vegne: Da man ikke selv magter at tage an­svar for sine børn på det psykologiske plan, veksler man sin omsorg til stramme, selvopfundne regler omkring fødeindtagelsen, som man strengt håndhæver og pålægger alle i barnets omgivel­ser, bedsteforældre og pædagoger, at håndhæve. Somme tider så indædt, at man får mistanke om, at det er selve den ekstra opmærksomhed, den unge mor pådrager sig, når hun fremstår som “Den gode mor” og forlanger an­dres hensyntagen til barnets påståede, udiagnosticerede fødevareallergier, der er hovedformålet med hele projektet. I virkeligheden hører jeg den unge mor råbe: Hjælp! Jeg kan ikke både passe et krævende job, et eller flere børn, mit forhold til en mand, mit hus, mine venner og mig selv på en gang. Hjælp mig! − I stedet siger hun strengt: ”Husk nu, at lille Anna ikke må få gluten”, eller ”Det er bedsteforældrene, der fylder Lucas med sukker, så han ikke er til at styre, når han kommer hjem”.

For at det ikke skal være løgn, protesterer disse fortravlede forældre med voldsom inderlighed, når skoler og andre børneinstitutioner tilbyder at forsyne barnet med et sundt måltid i løbet af den lange dag borte fra hjemmet i stedet for en i al hast sammenklasket og langtidsopbevaret mad­pakke.

Eller de protesterer mod heldagsskolen, som alle med en vis indsigt i børn og pædagogik vist er enige om, er bedst for barnet. At tage udgangspunkt i barnets hverdag og sikre, at det kun skal pendle mellem hjem og skole, og at skolen er indrettet lidt hyggeligt, og at man her sørger for op­bevaring, undervisning, lektiehjælp og koordination af fritidsinteresser, mens forældrene passer deres arbejde, kan vel kun være godt? − Men de forvirrede pseudoskilsmisseforældre bliver lammet af skræk, lige som de gjorde med madpakkerne, og modarbejder det eneste rigtige, fordi de er bange for, at de så ikke kan hente lille Victor eller Emilie tidligt, hvis de en gang, i deres ønskedrømme, skulle få lyst til det.

De henter i forvejen kun børnene tidligt yderst sjældent, for al denne kompensatoriske adfærd, dette kun­stige samvær med børnene på børnenes barnlige præmisser, er nemlig uhyre anstrengende. Så de unge forældre vil hellere løbe en tur alene, have en kop latte med vennerne, liiiige tjekke sms’er og Facebook og mail… De glemmer, at heldagsskolen er udtænkt for barnets skyld, ikke for at begrænse forældrenes mulighed for at være sammen med deres egne børn i det omfang, de ønsker det.

Hvad koster det så at underholde sine børn? − Svaret er i al sin uhørte og brutale enkelhed: Det koster din tid! − Hvis man bruger tid på sine børn, plages man ikke af dårlig samvittighed og deraf følgende kompensatorisk adfærd.

Artikel på Politikens Netavis d. 12. feb. 2013. Læg mærke til forlystelsernes navne, for manges vedkommende et besynderligt Karl-Frisk-misk-mask af engelsk og latin:

Så meget koster det at underholde børnene i vinterferien

Uge 7 er vinterferietid, og vinterferie er lig med masser af fritimer for børnene, der hungrer efter underholdning. Men det kræver en dyb tur ned i lommeulden efter håndører til et besøg i landets forlystelser, hvis hele familien skal med. En prissammenligning på en lang række forlystelser foretaget af prissammenligningssitet Pricerunner.dk viser, hvor meget du skal hive ud af bankkontoen for at holde ungerne i skak i nogle timer. Prisen er for 2 voksne og 2 børn:

Randers Regnskov 520 kr.

Aqua Akvarium og Dyrepark, Silkeborg 430 kr.

Experimentarium, København 546 kr.

Lalandia Aquadome, Billund 740 kr.

Nordsøen Oceanarium, Hirtshals 480 kr.

Experimentarium, København 546 kr.

Lalandia Aquadome, Rødby 620 kr.

Fregatten Jylland, Ebeltoft 225 kr.

Vikingemuseet, Roskilde 160 kr.

Planetarium, København 306 kr.

Fun City, København 276 kr.

Den Gamle By, Århus 120 kr.

Odense Zoo 420 kr.

Kattegatcentret, Grenaa 500 kr.

Zoo København 480 kr.

Fjord & Bælt, Kerteminde 320 kr.

Baboon City, Herning 420 kr.

Geocenter Møens Klint 380 kr.

Mænds vilkår i samfundet

To romakvinder på gaden i Cordoba.

Lige efter spisetid blev jeg ringet op af en beleven, yngre kvinde fra Epinion. Hun bad om lov til at stille nogle spørgsmål i forbindelse med en fælles EU-undersøgelse af kvinders vilkår i samfundet.

Det lød som et prisværdigt formål − om end en smule omsorgsbekymret på den nedla­dende måde − og jeg svarede gladeligt ja eller nej eller aldrig eller somme tider eller fem på en skala fra nul til ti på alle hendes spørgsmål om helbred, børnepasning, gamle for­ældre, job m.m.

Hmm … ”Kvinders vilkår i samfundet” … Kunne man forestille sig en tilsvarende under­søgelse i EU-regi af ”Mænds vilkår i samfundet”? − Nej, vel?

Vi er kommet langt, navnlig i vor lille, nordeuropæiske del af verden, men selv her 64 år efter udgivelsen af Simone de Beauvoirs klassiker: ”Det andet køn”, kan vi konstatere, at kvinden stadig er den lavere rangerende undtagelse, som har brug for vores bekymring og undersøgelser, for det er manden, der er den selvfølgelige norm. Han behøver ikke særskilt omsorg fra samfundet − Han har skabt det, så det passer til ham selv.

Lærerlockout april 2013

Skoven er fuld af børn! På en ganske almindelig onsdag! − De traver rundt på stierne i smågrupper med venner, hunde, madkurve, fiskenet og bedsteforældre og ser ud til at have det pragfuldt i aprilsolen.

Den lokale skole ligger ikke langt herfra, og om morgenen plejer vejene at være fyldt op med rækker af osende biler fra klokken 7.45 til 8.10, men i disse uger er her velsignet stille, og luften er frisk.

Om en uge eller to er konflikten afblæst, og man har fundet eller dikteret en løsning. Lærernes arbejdsforhold skal på en eller anden måde tilpasses det moderne samfunds behov. Men selvfølgelig protesterer de − alt andet ville være mærkeligt. Man kan ikke ændre på hævnvundne privilegier uden at de, det går ud over, protesterer. Lærerne ville dog stå stærkere, hvis man havde indtryk af, at de til daglig leverede varen, dvs. velorienterede og uddannelsesparate børn og unge mennesker, der både kunne læse, skrive og regne. Og hvis de brugte knap så megen tid på pædagogpjat, såsom at synge infantile sange iført hjemmegjorte T-shirts og tegne plakater med tumpede slagord og briller på en respekteret finansminister, der blot gør sit arbejde.

Det er bemærkelsesværdigt, at man her under konflikten ikke har hørt et ord om lærernes faglighed og beklaget, at vore børn mister undervisning. Man hører kun om problemet med, hvem der skal passe ungerne, mens forældrene er på arbejde.

Det gør bedsteforældrene tilsyneladende. Derfor er skoven fuld af glade børn, og vejene ligger stille hen. Jeg håber for vores alle sammens skyld, at vi vil huske, hvordan en hverdag i april OGSÅ kan være.

Dansk i 2000-årene

Eksempelsamling april 2013

“Corleone, Riina og Cosa Nostra – Blodige grundsten i den sicilianske mafia”, en lille bog vedlagt den danske dvd-udgave af tv-serien ”Corleone − Il capo dei capi”, er muligvis verdenshistoriens mest fejlbeheftede stykke skrivekunst. Hverken oversættelse, almen-viden eller det danske sprog fungerer. Svensk Filmindustri har betalt en navngiven dansker for makværket.

Det danske sprog forandres hastigt. De tydeligste tendenser er:

Ameridansk − det sprog, der ufrivilligt opstår, når danskere tankeløst overtager ord, grammatik og ven­dinger fra amerikansk, herunder undlader at skrive danske sammensatte navneord sammen. Sommetider skal man kende det amerikanske udtryk for at forstå meningen. Fx udtrykket ”at adressere”, der er nyt på dansk i betydningen ”at tage sig af”. Førhen kunne man adressere en kuvert, men ikke et problem. Når folk fx siger, at vi bør ”adressere børns medieforbrug”, får jeg nogle underlige billeder inde i hovedet. Brugen af ordet ”karakter” som synonym for en rolle eller en person er ligeledes en nyskabelse, førhen var en karakter noget, man fik i skolen, eller man kunne have en skidt karakter, men man kunne ikke spille en karakter… Hvordan fremstiller man et syvtal? I dag kan man også ”lukke en kontrakt” på dansk, men det betyder ikke, at man lukker og slukker og afbryder forhandlingerne. Hvis man kan gendanne det bagvedliggende engelsk-amerikanske udtryk “to close a deal”, så forstår man, at begge parter er blevet enige og har skrevet under. Disse udtryk er sammen med utallige andre ameridanske smuttet ind i dansk dagligsprog, selv blandt sikre sprogbrugere. − Måske for at dupere omgivelserne med “smartness” og koket udlændighed? Ligesom de hjemvendte dansk-amerikanere efter krigen, som ikke altid kunne huske deres modersmål? Så vi hjem­mefødte tranlamper kan indse, at vi har at gøre med et verdensmenneske?

Barnligheden − at man har et begrænset ordforråd, fx ”rigtig, rigtig” i stedet for ”meget” eller ingenting, ”i forhold til” i stedet for ”end” eller ingenting, at man konsekvent bruger nutid i stedet for alle de andre tider, der er til rådighed på dansk.

Uvidenheden og udygtigheden − at man rask væk skriver til offentligheden uden at beherske hverken sprog, stavning eller begreber, roder rundt i sin/hans, i sammensatte navneord, i brugen af præpositio­ner eller anvender et ungdommeligt og unødigt stødende sprogbrug i dybt alvorlige kontekster.

Sproget skal naturligvis ikke stå stille, og der er ingen, der siger, at gammeldags dansk er det eneste rigtige. I så fald ville vi jo gå rundt og grynte som huleboere. Men nydannelser skal funderes på sprogets iboende struktur, ellers er det ikke længere dansk. I gamle dage talte overklassen, dvs. de kongelige og de adelige, tysk eller fransk. I dag forsøger eliten at markerer forskellen ned til almindelige mennesker ved at tale og skrive ameridansk, så alle straks bliver klar over, at her har man at gøre med et ophøjet væsen, der skam har været i USA. (Genopfrisk evt. Holbergs komedie fra 1722 om Hans Frandsen eller Jean de France, som han selv yndede at kalde sig.)

Sprog er kommunikation. Hvis jeg ikke følger visse fælles regler, men blot ytrer mig i blinde og med an­dre − måske selvhævdende formål − i stedet for at bekymre mig om, om min modtager forstår mig, så lykkes kommunikationen ikke, og så er hele mit forehavende meningsløst. Hvis jeg ytrer mig, så kun en lille, indforstået del af befolkningen forstår, hvad jeg mener, så skulle jeg måske skrive i et medlemsblad eller i et ungdomsmagasin i stedet for i en landsdækkende avis.

Jeg har med stor fornøjelse samlet på eksempler, og jeg kunne ikke dy mig for at medtage eksempler på dumheder, som ikke kun er sproglige, men nok især tankemæssige.

Gul & gratis 5.4.13: − Bestik, Skeer og Gaffeler. Gamle og pæne Skeer, 9 stk. i Sølvplet, samt 4 stk. Gaffeler. Trænger dog lige til at blive pudset

Politiken Net 4.4.13 − Bemærk! Det er ikke 1. April!

− Sådan kan du bruge din Facebook-profil til at markedsføre dig selv

Thomas Bigum, der er ekspert i online marketing og sociale medier, forklarer, at vil man gerne opnå noget med sin Facebook-profil, er man nødt til at anskue sig selv som et produkt.

»Vi er trådt ind i en æra, hvor vi alle sammen er personlige brands. Tager vi arbejdsmarkedet som ek­sempel er du en ressource, og en arbejdsgiver vil vægte og veje dig for at finde ud af, hvad vedkom­mende kan bruge produktet -dig – til«, forklarer han.

(…)

»Møder du op velsoigneret og velfrisseret, har du større chancer, end hvis du ikke gjorde det – det samme gælder det digitale spor. Så få nu slettet din gamle arto profil, dating profil og den halvhjertede blog om smølfer. Ryd op og kom af med det, ligesom du sørger for at få fjernet hårene på ryggen inden en date«,slutter Thomas Bigum.

Politiken Net 30.3.13.: − Kan man mon fodre sin have fugle med gryn, vil en læser vide.

Vejret.dk, 27.3. 13, en meget kold martsdag med minus 2°, sne på jorden og isvind: − UV-index i dag 4. Søg skygge midt på dagen. Brug tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme faktor 15, hvor skygge og tøj ikke dækker. Solbeskyttelse er vigtigst midt på dagen, hvor solens stråler er stærkest.

DMI 27.3.13: − Kæmpedrop af marts Marts i 2013 er koldere end marts i 2012 – meget koldere. Ja fak­tisk er forskellen så stor, at vi ikke har set noget tilsvarende i danske vejrhistorie.

Politiken, Søndagsanalysen, 24.3.13:

− I dag er der opstået en ny holmgang, som får det hele til at glide hurtigere.

− For det tredje er Lille-Ø for SF en lidet frapperende anordning.

− Og lige så vigtigt er det, at udrensningen i laget af embedsmænd efter skattesagen har bibragt tre topembedsmænd med en fortid i Finansministeriet − heraf den ene departementschefen.

− Øh?

Politiken bør nok opfordre deres unge, håbefulde skribenter til at

· undlade at bruge ord, de ikke forstår

· spørge, hvis de er i tvivl om et ords betydning

· evt. gå til yderligheder og slå ordet op

Nordjyske.dk, 24.3. 13: − Aalborg Lufthavn har længe haft planer om at udvide. Og det gælder ikke kun i forhold til antallet af afgange, terminaler og p-pladser – men også med i forhold til følgevirksomheder som autoværksteder, læger, tandlæger, fitness og mindre butikker. − To gange fuldkommen overflødige ”i forhold til”, det ene et mystisk ”med i forhold til”.

Politiken Net 22.3.13., sport. − Etapevinders karriere blev reddet via Facebook. − Hvorfor ikke blot: ”Etapevinders karriere reddet af Facebook”?

Politiken Net 9.3.13.: − Venstres presseafdeling udtaler sig af princip ikke, oplyser pressechef Christian Hüttemeier … − Hvad skal man så med en presseafdeling?

Politiken Net 7.3.13.: − Seruminstitut advarer USA-rejsende mod ‘mareridstbakterier’

Politiken Net 7.3.13. Politiken har meget bekvemt ansat journalister med profetiske evner: − Dødsfald: Woodstock-helt omkommer under operation

Politiken Net 4.3.13, men de kan ikke stave til skaldyr: − Overlæge: Frosne bær eller skalddyr kan være skyld i leverbetændelse

Politiken Net 26.2.13. Flere profetiske evner: − Mindst 19 turister styrter i døden med luftballon

Politiken Net 19.2.13: − Oplev den saglige fred i et buddhistisk paradis

Politiken Net 31.1.13, ikke blot er Politikens journalister begavet med profetiske evner; det er deres kil­der også: − Finder af spædbarn: Jeg kan se en lille hånd stikke op

EPN.dk 28.12.12, barnligt sprog:− Det ligner vi skal ud over afgrunden

Politiken Net 14.12.12, ikke blot profetiske, også klogere end politiet: − Skolemassakre: Politiet tager fejl af gerningsmandens identitet

Nordjyske.dk 25.11.12: − Reception har på grund af travlhed ligget hos indenrigsministeriets bord i to år

Privat, håbefuld mail: − Det må være indholdet der tæller, og ikke komma fejl 🙂

Hørt i DR-tv, 20.9.12, kvindelig journalist: − “Og hvis jeg signer op for det her, hvad får jeg så?”

Privat mail, afsenderen må leve et kunstigt liv, siden han har brug for at anvende ordet ”rigtig” i tre ud af fire sætninger: − Det lyder rigtig spændende… jeg kender godt det sted… der er vist rigtig mange spæn­dende ting, men jeg har ikke rigtig haft mulighed for at hengive mig til det endnu.

Politiken Net, sept. 2012: – Landstræneren skamroser sin bænkevarmer

”Skamroser” har skiftet betydning fra ”overdreven, grundløs ros” til ”megen ros”:

Politiken Net, april 2012: − APPLAUS: Enig verdenspresse skamroser Ikeas nye tv

Nordjyske.dk, 7.9.12: − Søvndal skrider fra formandspost

Facebook, sept. 2012: − hvor skal du flytte hend kunne du ikke holde ud at på bo på rigtig side af fjor­gen mere

Politiken Net 28.7.12: − Jeg blev kort værget af med besked om, at hvis jeg selv havde godkendt beta­lingen, kunne jeg ikke for pengene tilbage….

CDON.com, i kundemail, 20.8.12: − Hvis du køber varer hos CDON og ikke bliver bedt om at indtaste dine kort detaljer, da bliver ordren ikke betalt mod kort. Du bestilte din seneste order mod faktura beta­ling og modtog denne med din order.

Politiken Net 11.7.12: − Ung mand dræbt af tigre i Zoologisk Have − Ekstrabladet Net 11.7.12: − Ung mand dræbt af løverne i ZOO

Politiken Net 11.7.12: − Danske livreddere advarer: De nye baderåd er ikke sivet ind

Nordjyske.dk 30.6.12, tænk, at de kunne vide det på forhånd: − Israels tidligere leder Yitzhak Shamir dør. Tidligere Likud-politiker Yitzhak Shamir dør 96 år gammel efter et liv som partisan, spion og rege­ringschef.

Politiken Net 28.6.12: Om Morten Lund virkelig tjekkede korrekt ind den dag, finder vi aldrig ud af. Det gør Metroselskabet heller ikke, men de insisterer på, at han betaler sin bøde trods hans skriftlige klage

KÆRE LONE ANDRUP

Der er en pakke på vej til dig fra MatasWebshop.
Den bliver leveret d. 19.06.2012.

Dit pakkenummer er: 00370714835408494683

Husk, at du altid kan følge dine pakker på Track & Trace.
Har du spørgsmål, så ring til os på 8020 7030.

Med venlig hilsen
Post Danmark

OBS!: P.S. Efter modtagelsen af pakken kan du dele din oplevelse af Post Danmarks levering på trustpilot – klik her

Hvor mange oplevelser er det lige, man får ud af at stå og modtage en pakke?

Mail fra fotofirmaet Pixum, maj 2012: − Lone, sikre dig Pixum’s maj special tilbud på Pixum foto bøgerne

Politiken Net 10.5.12: − Guide: Her bor du unikt i Toscana og Umbrien. Et hotel med udsigt over Firenzes tage, en vingård eller midt ude i skoven. Italiens-ekspert guider til seks autentiske steder at overnatte. − Fordi alle andre overnatningssteder i hele Toscana og Umbrien, og vel specielt dem, jeg selv finder uden hjælp fra Politikens netavis’ rejseguide, er u-unikke, uautentiske og forlorne?

Politiken Net 1.5.12: − Dine bøffer er pumpet med vand, uden du kan se det − Nej, det er mine bøffer ikke, for jeg køber økologisk kød på en gård, og det er ikke pumpet med noget som helst. Fri mig for sensationstonen, og lad venligst være med at omfatte mig i dine egne tåbelige skrækvisioner.

Politiken Net 7.4.12: − Chefredaktør på Cover: Dit angreb på modeblade er fordumsfuldt, Giese

Politiken Net 15.4.12: − Forårshelvede: Stockholm ramt af snekaos. Den svenske hovedstad blev over­rasket af pludseligt snevejr. − Uha, uha … Helvede OG snekaos! Og så i Stockholm, hvor der aldrig falder sne! Og da slet ikke i april, som er så mild og forudsigelig vejrmæssigt.

Politiken Net, 15.4.12. Klarlund raser overhovedet ikke; hun skrev meget fornuftigt og velovervejet i sin sundhedsklumme i avisen dagen før:− Klarlund raser: Forbyd rygning i skoletiden.

Politiken Net 15.4.12. Ikke steget, men EKSPLODERET: − Antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, er eksploderet.

Facebook 10.4.12 (om stjålne bilhjul): − Nu holder det fandme! Hvilke hjul var det? Vi skal have fundet de hjerner der har gjort det og skudt dem i knæene!

Bondefangeri på Google, altid: – Annoncen findes ikke længere på DBA. Varen er vist blevet solgt, men vi har fundet 63 andre interessante annoncer.

Politiken Net 29.3.12: − Ulykken skete omkring klokken 22.00 onsdag aften, da et finsk containerskib sejlede østpå langs Limfjorden. − Hvad mon der var sket, hvis han havde holdt sig ude i vandet?

Nordjyske.dk, 24.2.12. Straffen faldt omgående: − En 23-årig nu tidligere mandlig håndboldtræner i Aabybro Håndbold klub skal i næste uge for retten i Hjørring, hvor han er tiltalt for at have haft sex med en 13-årig pige.

Politiken, bagsiden, 27.2.12. Eller to, der er forskellige?: − Der er aldrig en dag, der er ens

Politiken, bekendtskab, 4.3.12. Gerne arkitekt: − Kvinde, 61 år, 159, slank, ønsker mand til fælles senior tilværelse. Jeg er job aktiv,….. Bor i eget hus med flade / høje hæle i Nordsjælland. Bryder mig ikke om småborgerlighed. Interesser: Naturen (morgenbader)

Facebook, glad kvinde i trediverne: − Dase i 2 uger i Thailand, glæder mig helt vildt!!!!! Hvortil den mis­undelige veninde hurtigt kommenterer: ─ Nyd det, søde! Du fortjener det!

Politiken Net 1.3.12, Politiken har stor fornøjelse af sine profetiske journalister:

− Forkrøblet krydstogtskib ankommer til havn

Og

Politiken Net 3.3.12: − Billist udløser kæmpeulykke da han står ud af bilen

Politiken Net 20.12.11. To forskellige artikler lige ved siden af hinanden:

− Gymnasierne har fået nok: Pjæk skal straffes hårdere

Op mod halvdelen af landets gymnasier er i gang med at stramme reglerne.

Lighusene har svært ved at følge med

“Corleone, Riina og Cosa Nostra – Blodige grundsten i den sicilianske mafia”, en lille bog vedlagt den danske dvd-udgave af tv-serien ”Corleone − Il capo dei capi”, side 8:

− Hvordan kunne den lille landsby Corleone i fjeldene syd for Palermo komme til at regere hele Cosa Nostra? Kører man nogle få mil sydover fra øens hovedstad gennem jordstykker, byområder og fjeldlandskab, kommer man til sidst til den lille by med det store navn.

− Jeg har været på Sicilien flere gange, også i længere tid, og jeg har aldrig set et fjeld. Corleone ligger præcis 58 km fra Palermo. Teksten forekommer undersat fra norsk.

Klikkertræning

På legepladsen så vi en ung mand, der løb rundt efter sin forvirrede spidshund med et klikkende instrument i hånden: Klik, klik, klik… lød det hele tiden. Hunden tog overhovedet ingen notits af hverken ham eller klikkeriet; den havde travlt med at jage børn og bolde. Stadigt klikkende fes fyren omkring og undskyldte flovt, men det er meget svært at fange en hund, der ikke vil fanges. Med eller uden klikker. Dette absurde optrin siger vist alt om klikkertræning, nemlig, at hvis du ikke kan føre en hund uden klikning, så glem det. Det bliver kun meget værre, hvis du benytter fremmedgørende instrumenter.

I det hele taget har jeg svært ved at forstå klikkertræningens popularitet. − Jo, til isbjørne eller elefanter i en zoo, hvor dyret ikke skal tæmmes og bo sammen med en familie, men blot skal indøve nogle signaler, så forskellige dyrepassere kan håndtere det i det daglige arbejde. Eller hvor der kunne være tale om egentlig dressur.

Men når det drejer sig om træning og opdragelse af almindelige familiehunde af de gængse racer, dvs. ikke deciderede arbejdshunde, så opnår man langt mere ved blot at omgås dyret på helt normal vis og bruge sin stemme, som man jo altid har med, hvorimod en klikker eller godbidden kan være glemt derhjemme.

Min hund kender mig særdeles godt efter seks års samliv. Den har brugt alle årene på at studere mig indgående, og nu ved den godt, om vi skal ud med vasketøjet, eller om det er tid til en skovtur. Jeg kan med få, hyppigt gentagne ord fortælle den fx, hvem vi venter på besøg, hvad den skal finde til mig, hvor den skal gå hen, om jeg har et kødben til den, om vi skal sove, om den skal vente, eller om jeg skal se fjernsyn.

Hvis jeg ønsker, at den skal komme hen til mig, så kalder jeg på den, og hvis den skal stoppe det, den er i gang med, så siger jeg bare ”Stop!” − Hvor svært kan det være? − Hvis vi møder noget farligt, fx en bil eller et elektrisk hegn, siger jeg ”Pas på!”. Og hunden er uhyre opmærksom, fordi den ved, at den kan stole på mig, og at jeg passer på den efter bedste evne. Hos mig er der godt at være, og det kan betale sig at høre efter, hvad jeg siger. Jeg råber aldrig. Hundens hørelse er fremragende, så det er ikke nødvendigt, og min hund forstår de mest almindelige ord og fagter, men navnlig er den konstant fokuseret på mig og interesseret i, hvad jeg synes, vi skal gøre eller ikke gøre.

Første regel, hvis man ønsker en velopdragen og nem hund, må være at vælge en hvalp af en egnet race. En race, der passer til dig, dit temperament, dine omgivelser, din familie og din tid. Hvis du fx vælger en specialiseret jagthund, må du se i øjnene, at den aldrig bliver så knyttet til dig og efterrettelig, som en golden retriever eller en collie kan blive det.

Dernæst er det nyttigt at få hvalpen hjem, mens den er 8 – 10 uger gammel, for da har du alle muligheder for at præge den på dig og din familie, og det er let at etablere sig selv som leder for en hund, der kun er en lille hvalp.

Og så gælder det bare om at stole på hundens instinkter, for den er født med trang til at danne bånd til en flok og til at følge og lade sig vejlede af et ældre, erfarent flokmedlem. Hunde er kloge og har krav på beskyttelse, passende udfordringer og respekt. Som to-tre-årige børn har de evnen til at forstå op imod 300 forskellige ord og signaler, foruden en særdeles udviklet sans for kropssprog, og så kan de huske, hvad der skete sidst og lægge to og to sammen.

Hvorfor så nøjes med et klik?

Hvis det ER gået galt, og hvis din hund ikke respekterer dig nok til at reagere, når du kalder eller klikker eller bander højt, så er du nødt til at have den i snor, så den ikke generer andre. Din hund er dit ansvar.