Kategori: Forbrug

En bakke nyindkøbte jordbærplanter fra en onlineplanteskole indførte små, grønne rosenbladshvepselarver i mit jordbærbed og i min have. – Man må leve med det, hvis man ikke vil bruge gift. Men man kan sørge for, at småfugle og andre nyttedyr trives godt i haven, så de kan hjælpe i kampen mod udyrene.

Her i sensommeren opdagede jeg pludselig, at alle mine jordbær var gennemgnavede som hulkort! – Åh, nej! – Der var ikke tvivl i mit sind, det var sneglene, der var på spil, så jeg dryssede blå sneglepiller som et snevejr ud over de to angrebne højbede og omgivelserne … Men det havde ingen effekt, et par dage efter var ødelæggelserne bare endnu værre. Der var nu stort set kun ribberne af jordbærbladene tilbage.

I hele mit lange haveliv havde jeg aldrig oplevet noget lignende! Havesnegle har vi altid haft, men deres færden foregår stort set ubemærket og uden større tab end et par kighuller i rabarber- og hostabladene.

Dræbersneglene fik jeg styr på efter den indledende panik, da de dukkede op i min have omkring årtusindskiftet. – Først og fremmest vhja. indsamling ved nattetid iført plastichandsker og lommelygte. Vi kunne snuppe 20, 30, 50 op til 100 stk. pr. nat dengang. Og vi var vedholdende. Det blev en aftenrutine lige at tage spand, handsker og lygte med ud, når hunden skulle tisse af inden sengetid. Næsten hver nat i sommerhalvåret i et par år i træk. – Endnu bedre blev det, når vi havde besøg af niecerne fra København. Straks ved ankomsten fik de udleveret plastichandsker … Nåeh, I troede, I skulle på ferie? – Næeh, nej, I skal ud og samle slimede snegle!

Der er ikke noget som små piger, når der skal samles snegle. – Piger i 6 – 10 års alderen har gode øjne, er rappe på fingrene og kan komme ind under træer og buske meget bedre, end en stivrygget, natteblind voksen kan. – Og så var motivationen høj, for jeg udsatte en dusør på 1 kr. pr. stk., og beløbet kunne brændes af på feriens sidste dag, hvor vi tog til Skagen. Her blev de slæbt igennem kunstnerhjem og museum, måtte påhøre hele historien om Brøndums, om Ancher, om Krøyer m.fl. på vejen med ’Sandormen’ ud til den yderste Gren og under den obligatoriske rejepilning på havnen foran Bindesbølls smukke fiskerhuse, inden de blev sluppet løs i gågaden med hver flere hundrede kroner på lommen, som straks blev omsat i ravsmykker. – Den ferie tror jeg ikke, de glemmer.

Når man først har ryddet det indre af haven, er det let at holde snegle udefra væk. Som en kant op mod det fugtige skovstykke og ind mod naboen med de store, skyggende træer lagde vi en bred bræmme af grus, som vi på våde dage armerede med blå sneglepiller, som består af jernspåner dækket af hvede, og som er godkendt til økologisk landbrug. Snegle uden hus kan ikke fordøje jern, så de dør, hvis de falder for hvedelugten og snasker pillerne i sig på deres slimede vej over gruset ind i min have. Ha! – Traditionelt udviser vi mennesker ingen barmhjertighed med noget, der truer vores afgrøder, jagtbytte, husdyr, familie eller ejendom. Vi jager snegle, edderkopper, myg, borebiller, bladlus, mus, rotter, muldvarpe, fluer, hvepse, krager, ulve og nuttede mårhunde med bedårende øjne plus mange, mange flere.

Fordi vi var ude i god tid og var så grundige med at rense haven, har jeg aldrig oplevet at miste noget til dræbersneglene, så de to skamferede jordbærbede var en katastrofe! – Vi bevæbnede os igen med lommelygter og plastichandsker og gik på natlig sneglejagt i jordbærrene og fandt … ingenting … Ingen snegle. Ingen verdens ting … Lige indtil min mand sagde: Prøv lige at se her … og jeg kiggede nærmere efter og fik øje på en lille grøn larve. Så en til. Så endnu en, to, tre … Selv i lommelygtens blege skær kunne vi nu se, at undersiden af jordbærbladene vrimlede med små, grønne larver, der lod sig falde og dryssede ned på jorden, hvor de hurtigt blev væk.

Vi tog et par af misdæderne med ind og begyndte googlejagten … Eureka! Rosenbladhvepse! – Deres larver lever af bladene af alle medlemmer af rosenfamilien, herunder selvfølgelig roser, men også jordbær, brombær og hindbær. De kunne tilsyneladende bedst lide mine jordbær, men også en del roser rundt omkring i haven var angrebne, dog i mindre grad.

Ifølge google kan man spraye udyrene væk med en skrap gift, men det går jo ikke til jordbær. Så jeg måtte tage andre metoder i brug.

Der bor vel en heks i enhver kvinde over fyrre … Efter gamle anvisninger blandede jeg nikotinvand – nikotin er nikotinplantens værn mod insekter og er en kraftig insektgift – med brun sæbe, husholdningssprit og lunkent vand i en stor spand. – Samme blanding har jeg altid klar i mindre mængder i en sprayflaske til bladlus, sørgemyg m.m., når de viser sig i større mængder i mine planter. – Vi er for længst holdt op med at ryge, men en halv pakke tobak i vand i et par døgn udtrækker nikotinen, så den er klar til brug.

Jeg ryddede det ene af mine jordbærbede fuldstændigt og gennemgravede jorden, men tog de små udløbere, der skulle udgøre næste års planter, og lagde dem i spanden med nikotin-sæbe-spritblandingen, helt neddyppet, natten over. De et-årige planter i det andet bed blev nippet ned til kun et enkelt eller to blade og grundigt efterset for grønne larver, hvorefter jeg sprayede dem både på over- og undersiden med klistret nikotin-sæbe-spritblanding. – Tag den, bladhvepselarver!

Vi skiftede jorden i et højbed, hvor de nye, små jordbærplanter skulle stå, og jeg tog dem op af spanden, satte dem, vandede og gødede dem grundigt.

De andre blev efterset hver dag i en uge for larver, og der var faktisk bid næsten hver dag. Rosenbladhvepsenes larver overvintrer i jorden under planterne, og første kuld kommer frem, når foråret begynder at blive lunt, de parrer sig og sætter næste kuld i verden, der så kommer op fra jorden i sensommeren.

Jeg håber, at jeg har stoppet invasionen, men nu vil jeg altid være på vagt. Der er kommet en helt ny fjende i min have.

Medio oktober 2020:

Ingen af mine anstrengelser med fjernelse, rensning, giftblanding m.m. har båret frugt. Nul. Nulla. Nada.

Bladhvepselarverne trives over al måde i det lune efterår, og mine jordbær er lige så hullede som før min indsats.

Jeg kan håbe på en streng vinter, og så kan man rode op i jorden omkring planterne og på den måde forstyrre larvernes overvintring – har jeg læst.

Medio juni 2021

Vi er begyndt at plukke de første jordbær og høsten tegner godt. Men jeg kan se huller i nogle af jordbærbladene, i de vilde skovjordbærblade i havens kanter, i hindbær- og rosenblade her og der. Grimt og ærgerligt.

Jeg har tænkt over, hvad der var anderledes sidste år, og hvorfor vi fik larver, som vi ikke plejer at have, i jordbærplanterne: – Vi dækkede jordbærbedet ned med fuglenet!

I et forsøg på at redde vores sparsomme høst fra solsortene, dækkede jeg de to højbede med jordbærplanter ned med fuglenet, dvs. at alle de små hjælpere, specielt vel mejserne, som førhen har ryddet min have for kryb og kravl, men måske også tudser o.a., ikke kunne komme til, og så har et enkelt angreb kunnet udvikle sig til den enorme plage, som vi så sidste år.

Så her kan man åbenbart vælge mellem pest eller kolera: Betale afgift af udbyttet til nogle fugle, for at andre kan rense bedet for larver. – Eller dække ned og se sine småplanter ribbede af larver.

Ellers holdt vi jorden levende, rodede op i den, kultiverede den regelmæssigt hele vinteren igennem, specielt før frost, så de overvintrende larver kunne komme op til overfladen og fryse ihjel.

Og så brugte vi ikke net i år, hvilket formentligt bevirker, at vi kan se frem til en normal jordbærhøst.

Medio juli 2022

Så blev mysteriet løst!

Som jeg havde gjort i det tidlige forår 2020, bestilte jeg igen en bakke nye jordbærplanter fra en onlineplanteskole, og da de ankom, var problemet åbenlyst:

Planterne var sølle, man havde forsøgt sig med lidt kunstgødningskugler, men ved nærmere eftersyn viste det sig, at bladene var fulde af grønne larver og små huller:

Jordbærplanter fyldt med larver fra ‘Jespers Planteskole’, Holstebro

Så jeg havde i første omgang selv introduceret larverne i min have via en bestilling af nye jordbærplanter fra den samme planteskole, og så havde jeg gjort problemet værre ved at dække mine jordbær med net, så havens travle småfugle ikke kunne komme til at holde dem rene for larver m.m.

Da jeg skrev og gjorde firmaet opmærksom på problemet, mente de, at larverne var jordbærviklerlarver, og at de var der, fordi firmaet ‘tager hånd’ om miljøet:

‘Vi sprøjter generelt ikke på planter med spiselige afgrøder, så vi tager hånd om det og finder en biologisk behandlingsløsning på dette.’

Hvilket de jo indlysende ikke gør med både kunstgødning og inficerede planter.

Uden at være ekspert kan jeg forstå, at jordbærviklerlarver er hvide og vikler bladene sammen, heraf navnet. Mine larver er grønne og laver huller i bladene, men ruller dem ikke sammen.

Uanset hvad, har jeg pådraget mig et problem, som jeg nok ikke kommer af med, så længe jeg har jordbær, hindbær, brombær og roser i haven … Og hvem har ikke det?

De nyankomne jordbærplanter blev forseglet i en plastpose og kørt væk. Planteskolen lovede at tilbageføre pengene, men de ville naturligvis ikke tage ansvar for ødelæggelserne de foregående år og indførelsen af et nyt skadedyr i min have.

Jeg er nødt til at leve med larverne. Vores jordbær trives på det jævne, og huller i rosen- og hindbærblade er et mindre problem, men jeg ville jo ønske, at man ikke sendte inficerede planter ud til folk.

1. juli 2023:

På trods af al min møje er årets høst begrænset, og alle jordbærplanter er kraftigt inficerede med de små, lysegrønne rosenbladshvepselarver, der gnaver huller i bladene:

Så jeg har i dag ryddet mine jordbærbede og plantet en masse blomster, kongelys, honningurt, digitalis, torskemund, valmuer, kornblomster, margueritter m.m., som bierne nu må få fornøjelsen af.

Jordbær køber vi ved vejboder i nærheden, søde, solmodne, danske bær fra pålidelige avlere.