Psykologi – Side 3 – blog.loneandrup.dk

Danskernes sexliv

En ny, stor befolkningsundersøgelse af danskernes sexvaner og holdninger er netop blevet offentliggjort af næsten overstadigt stolte sexologer fra bl.a. Aalborg Universitet.

Andre europæiske lande har for længst studeret deres egne befolkninger i den henseende, men nu er Danmark kommet med på vognen med, hvad de danske forskere kalder, den hidtil største undersøgelse af en befolknings sexliv.

Alle er begejstrede, i nyhedsklippene er forskerne selv helt oppe at køre, og artikler på nettet om undersøgelsen genererer nyfigne klik.

Konklusionen er iflg. Politiken d. 28. okt. *, at ’Danskerne har ondt i sexlivet’, hvilket lover godt for de ekstatiske sexologer og terapeuter. – For vi har alle ret til et godt sexliv, ikke sandt? Og hvis vi ikke selv kan skaffe os det, må staten træde til med betalte hjælpere og håndgangne mænd og kvinder.

Man konkluderer også, at sexlivet iflg. undersøgelsen hænger sammen med trivslen i øvrigt, hvilket jo kommer som en stor overraskelse og yderligere ansporer til offentligt betalt hjælp til dem, der ’har ondt i sexlivet’ og ikke rigtig kan finde ud af det selv.

Det er helt rimeligt, at der er hjælp at få, hvis psyken og fysikken ikke fungerer optimalt, også mht. sexlivet. Af undersøgelsen fremgik det også, at hver sjette danske kvinde har smerter i underlivet, og som følge deraf undgår seksuelt samkvem. Hver sjette!

Hvis hver sjette mand havde ondt i underlivet, havde vi nok ikke først og fremmest set det som et seksuelt problem, men som et alment sundhedsmæssigt problem, og vi havde for længst afsat midler til at forske og behandle.

Men når de fleste mennesker i dette land skal vente tre – fire uger eller mere på en forhastet og ofte utilstrækkelig, ti minutters konsultation hos en læge, ville man så begynde en snak om sit sexliv til en presset og travl, praktiserende læge? Eller ville man blot fortælle om smerterne og spørge til behandlingsmuligheder? – Og lade sig spise af med to albyler og et råd om at bruge varmepude og gøre øvelser.

Man kunne nemlig godt forestille sig, at sexlivet, ligesom livsglæde og andre livsytringer, så som leg, spontan bevægelse, humor, nysgerrighed, appetit, opfindsomhed og gåpåmod, i forvejen afhænger af det fysiske og psykiske velbefindende og helbred, herunder alder. Således at raske og rørige, glade og trygge individer søger og opnår mere sex – og motion, samvær, oplevelser, herunder kulinariske, end deres syge, triste, bange, stressede, ensomme, pressede, travle og forvirrede medmennesker gør.

Så sexlivet helt af sig selv ville bedres, hvis man startede med at indrette arbejdslivet, trafikken, daginstitutioner, boligforhold, pensionsmuligheder og sundhedsvæsnet, således at man fx IKKE skulle vente en måned – måske i uvished og smerter – på en forhastet konsultation hos en læge? Eller år på at få sit helbred og økonomi udredt i tilfælde af sygdom eller nedslidning?

Hvis folk havde dårlig appetit, ville man så sende dem til appetittologer? – Eller ville man gå en anden vej først og forsøge at finde den underliggende årsag? Som kunne være psykisk eller fysisk? Og så sætte ind der?

Trods de negative konklusioner i overskrifterne viser undersøgelsen faktisk (iflg. ovennævnte artikel i Politiken), at 45 % af kvinderne mellem 15 og 89 år, som er blevet spurgt, svarer, at de har fået dækket deres seksuelle behov i løbet af det seneste år, og 39 % af mændene svarer det samme. – Det er faktisk overraskende mange, når man tager i betragtning, at sex normalt er en uhyre sammensat, hormonalt betinget foreteelse, som kræver (mindst) to, nogenlunde raske, afslappede, voksne menneskers gensidige tiltrækning, accept og selvaccept, på samme tid i samme rum. Måske er der alligevel ikke så meget at gøre for sexologer og terapeuter?

I begyndelsen af 70’erne, mindes jeg med ubehag, florerede den pludseligt legitime interesse for andre menneskers sexliv specielt blandt pædagoger og selvbestaltede behandlere, som gik rundt i en salig opstemthed og arrangerede sexmesser, sexoplysning, sextræning o.m.a. for deres klienter, borgere, brugere, børn og unge, gamle og syge, i særdeleshed i særforsorgen, som jeg gennem mine forældres arbejde havde en vis berøring med. Dildoer, pornoblade og Lolitadukker flød frit på skoler og institutioner, mange gik blufærdigt rødmende omkring, mens en del midaldrende, mandlige pædagoger havde en fest og bl.a. plæderede for, at det måtte være forsorgens opgave at skaffe prostituerede til (mandlige, må man formode) psykisk handicappede, og at alle skulle have hjælp til at onanere.

Omsorgen for befolkningens sexliv er prisværdig og velanbragt. Og vi kan ikke få (saglig) viden nok! – Jo mere vi ved, jo bedre kan vi højne niveauet af velbefindende hos os alle sammen og vore efterkommere.

Men vi må ikke i farten glemme hævdvundne rettigheder til privatliv, til ligestilling og til særstandpunkter og selvvalgt livsstil, og så snart jeg ser og hører opstemte sexterapeuter, viger jeg tilbage. Grænsen er hårfin mellem hjælp og snagen.

Og her kommer en lille erindring fra 60’erne, hvor jeg med min familie boede tæt ved en stor forsorgsinstitution med henved 800 psykisk handicappede anbragte.

Institutionen lå smukt i et stort naturområde, hvor jeg strejfede om til fods, til hest eller på min lille cykel, fra jeg var en otte – ni år. En dag på vej hen ad en sti så jeg et smilende, forelsket par komme ud af en grantykning, som et gemytligt lille troldepar, kærligt med hinanden i hånden, og manden med et sammenrullet, gråt institutionstæppe under den ene arm.

Selv om jeg var barn, var jeg ikke i tvivl om, at dette stilfærdigt glædesstrålende par netop havde afholdt en hyrdetime i den tætte granskov, som ydede dem det privatliv, som det ikke var muligt at opnå på de 12- eller 24-sengs stuer, hvor de hver især var anbragt til daglig.

Billedet af de to små, glade og tilfredse mennesker i skoven, hvor uværdigt det end måtte være efter vor tids standard, er langt smukkere at have med sig end billeder af fortvivlende usikre unge, der skrævende står og barberer sig, spejler sig i timevis, indøver ’moves’, tager og uploader ensomme selfies i én uendelighed, og tror, at de skal ligne græske statuer, perfekte, kolde, glatte … For ikke at nævne de sørgelige mænd, hvis hjerner er bedøvede, forurenede og udmattede af alt for meget internetpornografi.

Hvordan kan sexlivet blive godt, hvis samfundskulturen er syg?

*Politiken 30. OKT. 2019, side 4 1. sektion https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7453612/Danskerne-har-ondt-i-sexlivet

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7453872/%C2%BBDet-her-er-den-ultimative-v%C3%A5de-dr%C3%B8m-for-sexforskere%C2%AB

‘Derfor skal dynerne løftes: »Det her er den ultimative våde drøm for sexforskere«‘

Hr. & fru Vennesæl

Hr. og fru Vennesæl er et par små, trivelige mennesker. De bor på en lille vej i en lille by i et lille land.

Ude ved vejen har hr. og fru Vennesæl sat en lille bod op. „Gratis venlighed!” står der på et skilt over boden. Her kan man få venlighed, interesse og hjælp i små poser. Naboerne på den lille vej, mennesker på andre veje i byen, i det meste af det lille land og i mange, mange andre lande over hele kloden har sat tilsvarende boder op. Hvis man har brug for lidt venlighed, interesse eller hjælp, tager man blot en pose hos hr. og fru Vennesæl eller hos nogle af deres ligesindede.

Det nyder hr. og fru Vennesæl godt af, når de er ude blandt fremmede, og både familie, venner, naboer og fremmede nyder godt af deres bod, når de er i nabolaget. Alting er i den skønneste orden …

Lige indtil familien Migmigogkunmig flytter ind på vejen. Denne nye familie opdager straks alle de mange, rare boder og forsyner sig rigeligt, ja de går endda ind til hr. og fru Vennesæl og forlanger mere, efter at de har tømt deres og alle naboernes små boder, og de undlader selv at sætte en bod op.

På kort tid lykkes det på denne måde familien Migmigogkunmig at støvsuge hele nabolaget for venlighed, interesse og hjælp. Og ingen tør sætte mere frem, så længe de er i nærheden.

Sidste bane

Når man har nået en vis alder, måske 60, 70, 80 år eller mere, kan man have det, som om man er nået til enden af computerspillets sidste bane.

Der sænker sig en ro over ens liv, en tilfredshed, en glæde ved det, man har opnået, ved de velkendte, daglige omgivelser, ved udsynet til naturens gang, og selve himlen over én synes ofte oplyst af et væld af harmoniske farver. Man trækker vejret dybt ned i maven og fornemmer, at alt er godt.

Dette sker naturligvis kun, hvis man har bestået alle de foregående baner.

Hvis man har haft en tålelig barndom, ihvertfald overlevede med krop og psyke nogenlunde intakt.

Hvis man fik en uddannelse, lærdom, kundskaber, der passede til ens iboende trang.

Hvis man fandt en god partner og kammerat, der holdt én ud igennem mange, mange år.

Hvis man fik de børn, man havde ønsket sig, og de voksede op og fandt deres egen hylde, hvor de forhåbentlig også engang finder roen.

Hvis man fik mulighed for at arbejde på at skabe sig det liv, som man havde drømt om – sådan cirka.

Hvis helbredet holdt det meste af tiden.

Hvis man fik indrettet sig med sig selv og sine omgivelser sådan, som man efterhånden indså, at det passede én godt.

Herunder forstod, at man ikke behøver at finde sig i noget fra andre, selvhjulpne voksne, men at man altid skal strække sig langt – og være generøs med sin tid – når det gælder de små, dyrene og de underprivilegerede.

Og endelig når belønningen i form af sjælero formentlig kun frem til de modtagere, der undervejs har givet sig selv mulighed – og masser af tid til at reflektere og lære.

Når tilfredsheden indfinder sig, kan det skyldes evnen til at filosofere over det større perspektiv og til at affinde sig med, at ikke alle er født lige smukke, rige, kloge og privilegerede. Og så naturligvis evnen til at glæde sig over, at man alligevel formåede at skabe sig den plads i tilværelsen, der passede én allerbedst.

– Og så er det for øvrigt hormonelt betinget. Når hormonerne og ambitionerne aftager, indfinder harmonien sig helt automatisk – når man kommer til den sidste bane.

Forslag

Den nuværende amerikanske præsident har beslaglagt hele verdens opmærksomhed i årevis.

Hans tweets og ofte besynderlige udtalelser holder horder af journalister, diplomater og kommentatorer beskæftiget. Også i lande langt fra USA.

Hans personlighed forekommer skrøbelig, som en skoledrengs.

Og hans handlinger uigennemtænkte og tilfældige.

Men det virker, som om han ernærer sig, trives og puster sig op ved opmærksomhed.

Skulle vi ikke alle sammen ignorere ham? Fx d. 1. april? Og gerne resten af måneden, foråret, sommeren, året … med.

For han er ingen aprilsnar, desværre.

Om narcissister

For narcissister gælder det:

· En narcissist er hele livet igennem bebyrdet med vægten af at skulle opretholde et oppustet, skrøbeligt ego

· Det er så stor og voldsom en opgave, at narcissisten ikke et sekund kan tænke på andet

· En narcissist har simpelthen ikke kræfter til andet end sig selv

· En narcissist kan derfor ikke indgå i ligeværdige forhold eller interessere sig for andre eller gå i dybden med et fag

· En narcissists hovedinteresse og livsopgave er sig selv

· Narcissister mangler evnen til empati, dvs. at de ikke et sekund tænker på dig og dine følelser

· Alting handler om dem, om deres fortræffeligheder, fortjenester, ejendele, hvem de kender osv.

· De har en næsten overnaturlig evne til at lade deres egne behov overskylle andre mennesker og blive andre menneskers problemer

· Et suk, et blik, en appel, om nødvendigt et storslået vredesudbrud … og så hopper og danser andre for at imødekomme deres behov. – I bedste fald. Ellers falder straffen!

· De bruger alt til at forherlige deres egen person og deres eget liv og til at skaffe sig fordele

· Ingen fordel er for lille til at rage til sig

· Narcissister elsker at være til ulejlighed!

· Narcissister elsker at være centrum for opmærksomhed!

· Usynlighed og manglende opmærksomhed er faktisk noget af det værste, en narcissist kan opleve

· Narcissister dør indeni, hvis de ikke kan overføre deres behov på andre

· Du kan uforvarende komme til at krænke en narcissist alvorligt med en uoverlagt bemærkning, et ansigtsudtryk, med antydningen af et krav eller kritik, ved at lægge en forkert gaffel frem til vedkommende eller ved at servere den forkerte slags mad

· Venner, kollegaer, naboer, folk, de møder på ferier, familiemedlemmer, herunder ægtefæller og børn, er alle narcissistiske forlængelser af dem selv, ikke selvstændige individer, der fortjener hensyn og respekt i deres egen ret

· Narcissistens hus er ikke bare et hus, hans/hendes indretning er ikke bare pæn og praktisk, tøjet er ikke bare tøj, ligesom bilen ikke bare er en bil, alt er narcissistiske forlængelser af et skrøbeligt ego

· Har du et problem med en narcissist, må du ikke regne med, at narcissisten tager (med-) ansvar for at løse det

· Hvis narcissisten ikke føler sig 100 % bakket op, hvis han/hun fornemmer bare en antydning af kritik, så kan der ske ét af to: Enten bryder narcissisten omgående kontakten og henlægger dig som ubrugelig, eller helvedes vrede bryder løs over dit hoved. Somme tider begge dele på én gang

· De forstår ikke, de har ikke råd og råderum og evner til at forstå, hvordan de selv opfører sig og tænker

· Og de kan ikke lytte eller forstå det, hvis du prøver på at forklare dem det

· For en narcissist er alle problemer andre menneskers problemer, som de ingen andel har i

· Hvis man har et problem med dem og deres opførsel, er det selvforskyldt, og man har pådraget sig det, fordi man er dum, har en skrue løs eller andet, som ikke har noget med narcissisten at gøre

· En narcissist vil have fordele ud af dig og ud af alle situationer

· De konkurrerer med dig om alt

· De har altid mere ret end alle andre

· De vil have alting mere og bedre end alle andre

· De kan være grådige, fornærede, uærlige, forfængelige, luskede, manipulerende, beregnende, tyvagtige, overfladiske, selvoptagede, selvhenførende, iskolde og promiskuøse

· Narcissister fører altid et køligt kalkulerende, dobbelt bogholderi, som afsløres ved pausen, når de overvejer, hvad der i en given situation bedst kan gavne dem selv

· De synes, det er helt rimeligt, at de kommer foran andre, at de bliver opgraderet uden ekstraudgifter, at de får gaver, tjenester m.m. uden at have gjort noget for at fortjene det, og at de kun skal spise og drikke det allerbedste og færdes på de bedste steder, hoteller m.m. – Og helst ikke for egen regning!

· De besøger ikke andre eller andre steder for at se noget, de uddanner sig ikke af nysgerrighed, og de er ikke interesserede i at lære nyt, bare for at lære. Deres hovedinteresse består i at tage for sig, at kvalificere sig til et liv i evig stråleglans og undervejs at opsøge nye scener, hvorpå de kan stråle

· En narcissist vil aldrig se dig, påskønne dig eller hjælpe dig uden bagtanker

· Du kan ikke føre en almindelig samtale med en narcissist. Enten taler han/hun om sig selv hele tiden. Eller han/hun mister interessen, hvis du insisterer på at tale om dig, om dit liv eller om noget, der ligger dig på sinde, eller som du rent faktisk ved noget om. Måske bliver du ikke bare ignoreret, men også nedgjort for dine bemærkninger. Det fører ihvertfald aldrig til en almindelig udveksling fra menneske til menneske

· Narcissister har ingen dybde og bund. Deres eget ego er begyndelsen og slutningen på alt

· Når man er sammen med narcissister i længere tid, føler man sig uforklarligt udsuget og tømt for næring. Narcissister tømmer så at sige lokalet for ilt, så andre ikke kan trives der. De brænder det hele af på at fodre deres egen vaklende selvfølelse

· Narcissister kan sagtens give gaver og hjælpe andre, men der kommer en regning: Du kommer til at skylde! – Og så får de en klemme på dig

· Alle andre skylder narcissister ALT! Hensyn, tjenester, gaver, tid … Og de er trænede i at manipulere, så de får tingene, som de vil have det, igen og igen

· Narcissister er verdensmestre i at manipulere andre og kalkulere egen fordel i enhver situation

· Narcissister kan ‘groome’ deres omgivelser, navnlig selvfølgelig børn og andre svagt funderede, til at tage evindelige hensyn til narcissistens behov. Straffen for narcissistiske krænkelser – som for andre kan synes minimale – kan være demonstrativ fornærmelse, underkendelse, nedrakning, vredesudbrud, måske ligefrem vold og andre overgreb eller isolation

· De opfatter sig selv som klogere, smartere, hævet over og bedre end alle andre mennesker i universet

· De kan ikke ændre denne tankegang

· De kan ikke føre ligeværdige samtaler

· De afbryder omgående kontakten med dig, hvis du ikke længere er nyttig, dvs. deres lydige, støttende, rosende, beundrende og loyale slave i alt. Den mindste antydning af kritik eller et oplæg til almindelig forhandling af vilkår opfattes som fjendskab til døden, og BUMS! – så er man ude i kulden

· Det er ikke uden grund, at narcissistisk raseri forekommer så voldsomt, så altfortærende, så iskoldt, så uventet, så meget ude af proportion og tilsyneladende helt uprovokeret …

· Raseriet skal beskytte meget små egoer, grundlagt i tidlig barndom, hvis man er arveligt disponeret for det

· I modsætning til psykopater kan narcissister skamme sig og fornemme en flig af følelsen af at være lille, magtesløs og underlegen

· Faktisk er narcissismen grundlagt som et – utilstrækkeligt – dække over en uudholdeligt stor skam, stammende fra følelsen af mindreværd og en barnlig manglende kompetence til at mestre livet

· Narcissisme kan opstå enten af behov: – Narcissisten har haft en forfærdelig barndom med uberegnelige, utilstrækkelige og grænseoverskridende voksne og har brug for at kompensere med overmennesketanker

· Eller narcissisme kan opstå af vane: – Narcissisten har haft bløde, uberegnelige, utydelige forældre, der uden særlig grund og helt vilkårligt bare har belønnet, støttet, båret, rost og beundret, så narcissisten bliver afhængig af rosen og støtten, men nok fornemmer, at den ikke er helt fortjent, ikke har bund i den virkelige virkelighed, så han/hun er nødt til at appellere om mere hele tiden for at fodre den bundløse usikkerhed, der bliver resultatet

· Narcissisme er således et falskt ‘jeg’, der skal dække over afstanden mellem små, skrøbelige egoer og en urealistisk forstørret selvopfattelse

· Det er selvfølgelig anstrengende at holde sådan et fantasi-‘jeg’ kørende igennem et langt liv. Det tager alle kræfterne, og der ryger mange relationer undervejs

· Hvis der opstår den mindste revne i følelsen af at være et overmenneske, så ramler hele narcissistens verden sammen, og så kan han/hun ikke eksistere

· Derfor slår narcissisten uforståeligt hårdt ned på hverdagsagtige bagateller

· Narcissister kan ikke få ros nok. Overhovedet! – Man kan rose og rose og rose dem igen til dessert, og de vil stadig have mere …

· Narcissister oplever ofte en indre tomhedsfølelse, der bevirker, at de let keder sig. De kan kompensere for disse kedsomhedshuller ved at kaste sig ud i en hektisk aktivitet, der ville kunne tage pusten fra enhver

· Utilfredsstillet narcissisme kan udover tomhedsfølelse give livssmerter, så som stress, livslede, bitterhed, langvarigt nag, depression, misbrug af sex, alkohol eller andre stoffer, angst, ensomhed og fobier

· Mennesker, der er eller langvarigt har været underlagt narcissister, fx hvis forældre, ægtefæller, nære venner og/eller søskende har været præget af narcissisme, kan udvise overdreven sensibilitet, behagesyge, handlingslammelse, frygtsomhed, angst, stress, depression, posttraumatisk stressreaktion. Simpelthen fordi der ikke er plads til deres ego, som derved konstant bliver overskyllet, undertrykt, fornægtet, nedgjort, udnyttet

· Narcissisme er en personlighedsforstyrrelse, som ikke kan kureres, men lidelsen kan reguleres, modereres, ved langvarig terapeutisk behandling

· Narcissister opsøger næsten aldrig behandling for narcissisme, for de har ingen selvindsigt og dermed heller ingen problemer, som de behøver hjælp til. – Hvorfor skulle de dog det? Det er alle de andre, der har problemet, der har knald i låget, der er urimelige osv.

· Der er dog ofte mennesker tæt på narcissisten, der søger hjælp for fx angst, selvskade, spiseforstyrrelser, depression m.m. Og det bekræfter jo narcissisten i, at alle andre undtagen han/hun selv fejler et eller andet.

· De nye medier, Facebook, YouTube, Instagram o.l. er blevet de spotlightbelyste arenaer, som narcissister altid har drømt om

· Narcissisme løber i familier

· Alle børn er narcissister. De tager naturligt nok udgangspunkt i sig selv i de første møder med verden

· Når børn er over 12 – 13 år og har udviklet evne til abstrakt tænkning, impulskontrol og indlevelse i andre mennesker, så damper den barnlige narcissisme normalt af. Hvis den består efter ungdomstiden, er der noget galt

· Narcissister kan, som alle andre mennesker, være mere eller mindre begavede. De højtbegavede kan til dels kompensere, ihvertfald når det gælder fremmede mennesker, så de fremstår venlige og empatiske. Det er straks sværere, når det gælder indarbejdede familiemønstre og mennesker, de har magt over, fx ægtefæller og børn

· Narcissistisk vrede er altomfattende og skræmmende. Narcissistisk venlighed er som oftest kold og beregnet manipulation

· Narcissister kopierer ofte dygtigt omgivelsernes jargon og livsstil, finder hen i de mest populære nicher og lever parasitært, dvs. at de nærmest udsuger andre psykisk og materielt, fordi deres behov er så store, og tomhedsfølelsen så enorm, at deres egen fantasi ikke rækker

· Narcissister kan simpelthen ikke stå selv. De har brug for publikum og sponsorer, så at sige

· Så narcissisme trives på teatre, i radio, tv, undervisning, lederstillinger, pædagogiske jobs … alle vegne, hvor man bliver set af mange mennesker, og hvor der er mulighed for magt, for at være i centrum og for at blive beundret

· Ikke-narcissister kan overleve narcissistiske familiemedlemmer og andre nærtstående ved enten at lukke helt ned for sig selv og sine følelser, eller ved at spille med og udvikle en overnaturlig indføling, forudseenhed, hjælpsomhed og hensynsfuldhed

· Men det bedste råd er: Læg afstand – Hold dig væk, hvis du kan!

Jul 2018

Så er det den tid igen. Paprika Steen har lavet julefilmen ’Den tid på året’ med nok det bedste filmlogo, jeg nogensinde har set – en traditionel, rød julekugle med en tændt lunte i.

For julen er en farlig tid. En tid, hvor alle urovækkende kræfter er på spil i det dagslange mørke. Indefra og udefra. Man sidder der med sig selv og for meget portvin og grubler over ting, man aldrig ville ofre en tanke, når aftnerne er lange, milde og lyse. – Man tænker over tidligere jule, da man var barn, over gode og forfærdelige minder. – Over familien, som ikke ligner dem på julekortene. – Over dem, der ikke længere er her … Og man glæder sig over dem, der er. Over de nye, de små og de begejstrede.

Så lad os da gennemføre med dem i tankerne. Lad os give dem nogle minder, de kan gruble over om 50 år. Lad os rykke sammen med de tussegamle, de trofaste og de tindrende små.

Det er hurtigt ovre. Julen er en fejring af, at året er vendt, og at lyset snart vender tilbage. Til endnu et årshjul. Til vi Skt. Hans’ aften med bål minder hinanden om, at nu vender året igen. Nogle af os har oplevet det mange, mange gange.

Vi er ikke rare – Ondskab findes

– og de religiøse, der hævder at være de ’gode’, er ofte de værste!

TV2 Net 26. SEP. 2018:

Landsretten idømmer ubådsbyggeren Peter Madsen fængsel på livstid

Anklager til Peter Madsen: Der er tale om en sag af helt usædvanlig grovhed.

DR Net 23. OKT. 2018:

FN’s nødhjælpschef slår alarm over snarlig hungersnød i Yemen

Der er tale om en hungersnød, som ingen fagfolk nogensinde har oplevet før, advarer FN’s nødhjælpschef.

DR Net 29. JUN. 2017:

Sexmisbrug i den katolske kirke: De 3 største skandaler

Tiltale mod Vatikanets finansminister er kulminationen på årtier med anklager mod præster og ansatte.

TV2 Net 23. FEB. 2016:

58-årig tiltales for at spytte efter flygtninge

Den såkaldte ‘spyttemand’ skal nu i retten og risikerer at blive dømt for racismeparagraffen.

Dagens.dk 25. JUN. 2018:

67-årig mand tiltalt for at bestille sexshows med mindreårige piger

En mand fra Aalborg-området er tiltalt for at have bestilt og betalt for live-sexshows med mindreårige piger fra Filippinerne.

Wikipedia:

Massakren på Utøya

fandt sted den 22. juli 2011 på øen Utøya, som en del af terrorangrebene i Norge.

Om eftermiddagen skød og dræbte Anders Behring Breivik en række deltagere fra den socialdemokratiske ungdomsorganisation Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF), der holdt sommerlejr på Utøya. Breivik nåede at dræbe 67 personer ved skydning. Dertil omkom én ved drukning, og den sidste ved fald – i alt 69 omkomne.

Pol. Net 15. MAR. 2001:

Lundin fik livstid

Der var umiddelbart ingen reaktion at spore i det skæggede ansigt, da Peter Kenneth Bostrøm Lundin i eftermiddag blev idømt livsvarigt fængsel for drabene på Marianne Pedersen og hendes to sønner Dennis og Brian. Tilsyneladende uden at fortrække en mine stod den 29-årige drabstiltalte med hænderne foldet foran på maven og modtog den hårde dom. Retsformand Niels Johan Petersen, der læste dommen op, understregede samtidig, at dommen var blevet vedtaget enstemmigt.

Pol. Net 14. MAR. 2017:

Støjberg forarger: Fejrer udlændingestramning nr. 50 med lagkage

Wikipedia:

Terrorangrebet den 11. september 2001

(ofte omtalt som 9/11 eller blot den 11. september), var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11. september 2001. Om morgenen den 11. september 2001 kaprede nitten mænd med tilknytning til al-Qaeda fire passagerfly.[2][3] Terroristerne styrede to af flyene ind i World Trade Centers “tvillingetårne” (Twin Towers) i New York; et fly i hvert tårn. Begge tårne kollapsede efter hhv. 56 og 102 minutter pga. brand forårsaget af sammenstødet med flyene og eksplosionen af flybrændstof. Flykaprerne på det tredje fly styrede flyet ind i Pentagon-bygningen. Passagererne på det fjerde kaprede fly forsøgte at overtage kontrollen over flyet, hvilket førte til at det styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Der er stadig spekulationer om det fjerde flys mål, men man formoder, at det har været et sted i den amerikanske hovedstad Washington DC. En tredje bygning i WTC komplekset styrtede lodret ned 8½ timer efter det første fly ramte Nordtårnet; den 40 etager høje bygning 7. Dens konstruktion var svækket af brande, men var ikke ramt af et fly. Ifølge hjernen bag terrorangrebet, Khalid Sheikh Mohammed, skulle det 4. fly have ramt United States Capitol, hovedsædet for USA’s Kongres.[4] Ingen af de ombordværende på de fire kaprede fly overlevede.

Pol. Net 23. OKT. 2018:

Mand får 12 års fængsel for forgiftet babymad i Tyskland

En tysk mand er idømt fængsel for blandt andet at have placeret forgiftet babymad i forskellige supermarkeder.

Pol. Net 22. OKT. 2018:

Trump vil bremse menneskestrøm ved at droppe milliardhjælp

Præsident Donald Trump har givet ordre til, at økonomisk hjælp til centralamerikanske lande skal skæres kraftigt ned.

DR. Net 22. OKT. 2018:

Australiens premierminister undskylder for årtiers sexovergreb i landet

60.000 australiere har måske ret til erstatning efter misbrug i offentlige skoler og sportsklubber.

Pol. Net 13. OKT. 2018:

Niqabforbuddet fik Fatima til at forlade Danmark med familien

De danske politikere skal ikke diktere den muslimske Fatimas tøjvalg. Det nye tildækningsforbud er anledningen til, at familien nu forlader Danmark. Politiken undersøger deres valg.

DR Net 23.OKT. 2018:

Sundhedsfolk i ebolaramt DRCongo udsættes for vold ugentligt

DRCongo er under det nuværende udbrud af ebola præget af mere vold end tidligere set, oplyser myndighederne.

Læger og sygeplejersker i de ebolaramte områder af DRCongo bliver angrebet mellem tre og fire gange om ugen i gennemsnit.

DR Net 19. OKT. 2018:

Saudi-Arabien: Journalist blev dræbt på konsulat

Den forsvundne journalist Jamal Khashoggi døde i forbindelse med en slåskamp, lyder det fra Saudi-Arabien.

DR Net 23. OKT. 2018:

18-årig kvinde voldtaget af falsk taxachauffør efter bytur: Politiet søger vidner

Sydøstjyllands Politi søger vidner til opklaringen af en voldtægt i Vejle natten til søndag.

BT Net 13. APR. 2017:

Holdt fanget i kælder og voldtaget 3.000 gange: Nu afsløres nye, uhyggelige detaljer om Fritzl-sagen

Østrigske Josef Fritzl holdt sin egen datter fanget i en kælder, han havde bygget til formålet under sit hus, og voldtog hende mere end 3.000 gange. Nu fortæller efterforskningslederen om den forfærdelige sag, som begyndte, da Elisabeth Fritzl var 18 år.

folkedrab.dk:

Rwanda 1994:

I løbet af tre måneder blev omkring 800.000 tutsier og moderate hutuer slået ihjel af ekstremistiske hutuer og deres medløbere. Hadefuld tale og massiv propaganda spillede hutuer ud mod tusier og opfordrede til drab. Ved folkedrabets afslutning var landet i ruiner og to millioner mennesker var drevet på flugt – tusindvis var sårede og traumatiserede. Rwanda skulle bygges op fra grunden.

Armenien

1915-1918

Bosnien

1992-1995

Cambodja

1975-1979

Darfur

2003-

Holocaust

1941-1945

Irak

1988

Stalinismens forbrydelser

1928-1956

Se evt.:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-afsloerer-personlighedens-moerke-kerne

Og søg på: Hekseafbrændinger, Den spanske inkvisition, slavehandel, trafficking, dyremishandling i landbruget, terrorisme, nazisme, pædofili m.m.

https://politiken.dk/udland/art7295597/Milliard%C3%A6rs-sexudskejelser-ryster-Det-Hvide-Hus

Gule mennesker

Ved et tilfælde faldt jeg over Thomas Eriksons tankevækkende bog: ‘Omgivet af idioter’. – Hvem kan ikke identificere sig med den titel?

Hans pointe er, at vi er forskellige på et dybtgående og personligt plan, hvilket bevirker, at vi har mere end svært ved at forstå og tolerere hinanden.

Man kan inddele mennesker efter mange kriterier, højde, hårfarve, evner i et køkken fx, men Erikson gør det efter udvalgte, personlige karakteristika, som han giver forskellige farver.

I al korthed:

· De blå er stilfærdige, pedantiske tekniker- og ingeniørtyper

· De røde er hurtige i opfattelsen, selvstændige og dominerende

· De grønne er traditionelle familiemennesker med enkle værdier

· De gule er udadvendte, festglade og publikumsorienterede

De blå og røde hviler overvejende i sig selv, de grønne og gule er fællesskabsorienterede.

Det er naturligvis en grov forenkling af Eriksons glimrende bog og pointer. Læs den selv, hvis du vil vide mere.

I måneder havde vi herhjemme megen sjov af at gå og inddele alle, vi kendte, efter farve. – De gule var de mest iøjnefaldende og samtidig de mest uforståelige.

Sønnike kunne hurtigt udpege en gul blæksprutte, en decideret linselus, som i en tv-udsendelse om livet i havet ustandseligt søgte lige hen foran kameraet, hvor, man ville sværge på, den stillede sig an og vinkede til seerne.

Gule mennesker kan være både gode kammerater, sjove og underholdende, men kun hvis deres evner og indsigt rækker til at give samværet et indhold, der når længere end blot til at handle om, at den gule skal stå og stråle i centrum af alles opmærksomhed. For så bliver det hurtigt anstrengende.

Man kommer til at tænke på alle de skriggule mennesker, man har kendt. Som ville springe op på skødet af én, som ville larme op, gøre sig ud-til-bens og virkelig anstrenge sig for at være til så megen opmærksomhedspåkaldende ulejlighed, som overhovedet muligt, for at påtvinge én rollen som publikum til deres i øvrigt trivielle liv.

Tænk på den endeløse strøm af selfies på Facebook o.a.

På udvendig fejring af fødselsdage og bryllupper med højt knaldende champagnepropper og limousiner, så andre mennesker i det offentlige rum ikke kan undgå at lægge mærke til dem.

På ting, som slet ikke ville give mening uden en gul personlighed og et andægtigt publikum, fx store fester, smykker, opsigtsvækkende frisurer, flashy påklædning, mærkevarer, mode, små degenererede hunderacer, store og skinnende biler, aparte navne og boligindretning …

Vi har haft naboer, der foranstaltede en masse larm og talte højt og kunstigt lige uden for vore vinduer, og som sørgede for, at vi var tvangsindlagt til at bevidne en stor del af deres liv. Men som gik ind til sig selv igen, hvis vi tog hjemmefra. Som om det var tanken om et publikum, der ansporede dem. De samme mennesker satte sig demonstrativt lige uden for vores dør i timevis, mens de ventede på, at vi skulle bemærke dem. Hvis de da ikke ligefrem kom rendende tre, fire eller flere gange pr. dag, under forskellige påskud, fx ved midnatstid, hvor vi var gået i seng, fordi deres kanin var blevet væk, eller juleaften midt i gåsestegen for at låne noget. Ting, de aldrig leverede tilbage, og som måske ikke var så vigtige som selve forstyrrelsen, deres fremvisning af egne aktiviteter og travlhed. De fejede eller ryddede sne med megen larm og store falbelader, men kun ca. 20 cm ud foran egen dør, de slog græs og pyntede op med flag, blomster, æblekasser og flagermuselygter umiddelbart før, deres gæster ankom. I dagene efter rodede alt, som før. – Disse naboer var uhyre anstrengende, fordi de var så udvendige i alt, hvad de foretog sig, og fordi vi ustandseligt blev forstyrret og indlagt til forestillinger, vi ikke brød os om at overvære.

Det må være sådanne mennesker, der flytter ind i moderne lejligheder med glas fra gulv til loft, så alle kan se alt, hvad de foretager sig.

Gule – og til dels grønne – mennesker bevæger sig fortrinsvist omkring i store flokke, fx i naturen, i nattelivet, i kulturlivet, til arrangementer, events, på rejser, og de kan høres på lang afstand.

Vi har besøgt mennesker, der ikke indrettede sig praktisk med henblik på egen komfort, men som opførte veritable scenografier i deres eget hjem med pladskrævende, unyttige opstillinger og hjælpeløs ’kunst’, som de forventede, at gæster i lang tid skulle gå rundt og beundre.

Mennesker, som ustandseligt gør sig til og ikke synes at kunne få nok af ros og opmærksomhed. Mennesker, som suger opmærksomhed og tjenester til sig, men som sjældent overvejer muligheden af at gøre gengæld.

Og så kom jeg til at tænke på, at vi jo ser flest gule mennesker på teatret, i film, på tv, i klasseværelser, til foredrag og på guidede ture på rejser og i naturen. – Hvem ville ellers stille sig op foran alle og udstille sine, i visse tilfælde begrænsede, evner?

I ’Hammerslag’ på DR ser man ejendomsmæglere, der tilsyneladende ikke er i besiddelse af nævneværdig viden om fx ejendomspriser, men som gladeligt lufter bizarre skæg, ternede klovnejakker, alt for korte bukser eller minkpelse og andet gejl i september måned på en flad villavej i Randers.

Gule mennesker interesserer sig sjældent for emnet, ejendomspriserne, landet, historien, kunsten, osv., men er udelukkende optaget af deres egen rolle, af at de er i tv, af at vinde, af at de er formidlere, bedrevidende præster, lærere, pædagoger, guider, foredragsholdere eller kunstnere, hvilket godt kan forvirre andre mennesker. Hvis man selv går op i selve tingen, og måske formaster sig til at forsøge at bidrage, så kan man godt blive temmelig brutalt afvist, for det var jo slet ikke det, der var meningen. Meningen var, at den gule skulle brillere i centrum for alles opmærksomhed. – Ikke, at vi alle skulle blive klogere.

Skuespillere, sangere, komikere, tv-værter, foredragsholdere, præster, pædagoger og lærere er selvskrevne gule individer. Men et stort skvæt gult i personligheden er også en fordel for ledere og, som vi har set, sælgere, som fx ejendomsmæglere.

I det hele taget favoriserer tiden og de nye medier den gule personlighedstype, og man kan godt føle sig belejret af lutter gule, udadvendte mennesker og måske komme til at opfatte sig selv som en slags særling, hvis man sommetider foretrækker ro, privatliv og fordybelse.

Men der findes mange andre slags mennesker end de iøjnefaldende gule. Vi ville intet få udrettet, hvis der ikke var blå til at udføre det lange, seje træk, grønne til at lave kaffe, tage telefonen, gøre rent og passe på de andre, og røde til at skaffe sig overblikket, lede og fordele det hele og sørge for fremdrift.