Svindel – blog.loneandrup.dk

Besværlig dagligvarehandel

– Seks om dagen og rene råvarer

Ingen lever længe uden at spise. Og vi skal helst spise sundt.

Seks om dagen! Seks om dagen! Vi ved det godt. Vores ører og øjne er blevet truttet fulde af budskabet: Spis 6 stk. grønt om dagen! Spis mindre kød og mere grønt! Spis bælgfrugter! Drik vand!

Senest er Bente Klarlund i Politiken ude at anbefale ’den rene vare’ i modsætning til de industriforarbejdede. Vi ville leve sundere uden alle tilsætningsstofferne, skriver hun:

Pol. 6.4.24

Og selvfølgelig har hun ret.

Der er bare det problem, at rene fødevarer ikke længere findes. Rene og sunde råvarer er en illusion i dagens globaliserede og stærkt konkurrenceprægede fødevareindustri, hvor kun pris og profit betyder noget.

Der er:

● Giftrester i drikkevand, frugt og grønt, også det økologiske

● Kemikalier i mel og brød

● Malkekøer, fjerkræ og svin, som altid holdes inde og fodres med, hvad der lige nu er billigst at få

● Farvestoffer o.a. kemi i ost, brød, drikkevarer, kiks m.m.

● Og man tilsætter nu koncentrerede farvestoffer, carotenoider, til FODERET til laks i havbrug og æglæggende høner, også de økologiske

Så heller ikke økologi er længere en garanti for sunde råvarer uden tilsætningsstoffer. Vi har efterhånden ikke en chance for at styre uden om kemien. Vores landbrug og fødevareindustri burde skamme sig!

De opkoncentrerede carotenoider, industrifremstillede farvestoffer, som nu rutinemæssigt tilsættes en stor del af vores mad for at give en mere indbydende farve, fremhæves fejlagtigt som ikke blot uskadelige, men ligefrem naturlige og sunde (!) – De er blot vitaminer til dyrene og de mennesker, der spiser dem, siger industrien. – Man erindrer jo de læger, der for 60 – 70 år siden anbefalede cigaretter mod luftvejssygdomme.

For carotenoider er faktisk skadelige. Jeg ved det. For jeg får ugers plagsomme allergiske reaktioner, hvis jeg spiser et æg fra en høne, der har spist industrielle carotenoider. – Hvorimod jeg kan spise alle de æg, jeg lyster, fra havehøns, der blot får korn og adgang til græs, mælkebøtter og andre urter med naturligt høje koncentrationer af betacaroten, som er i familie med industriens carotenoider.

Naturligt forekommende carotener i friskt græs, frugt og grøntsager er gavnlige i naturligt forekommende mængder, men ikke de industrielt opkoncentrerede, som efterhånden tilsættes alt: – Ost, is, kager, brød, slik … og nu også foderet til laks og økologiske æglæggende høner, så man ikke har en chance for at vælge dem fra.

Bilkas laks og økologiske æg, begge tilsat farvestoffer*, fordi forbrugerne påstås at foretrække kunstigt farvede fisk og æggeblommer.

Æg fra privat hønsehold, hvor foderet ikke indeholder carotenoider. Blommen er fint gul, fordi hønsene har adgang til grønne udearealer.

Der findes altså stærkt koncentrerede farvestoffer inde i fisk og æg, som man ikke kan undgå, hvis man bor i dette fødevaremæssige u-land. Stofferne tilsættes også alle mulige andre helt basale fødevarer til menneskebrug, så vi kan hurtigt få skabt en masse nye allergikere. Det værste er, efter min mening, at der ikke er lovkrav om, at disse stoffer skal deklareres, som man skal deklarere alt andet, man putter i mad, fordi de er så ‘naturlige’ …

Forestil jer, hvor elendige alle disse fødevarer må være, og hvor dårligt disse dyr lever, når det er nødvendigt at maskere produkterne med kunstige farver.

Seks stykker grønt om dagen og rene, uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer er rimelige anbefalinger, men landbruget undergraver vores helbred ved at fremstille forurenet mad og derudover tilsætte skadelig kemi, og dagligvarebutikkerne sælger stadset dyrt til forbrugerne.

Har alle de bedrevidende kostvejledere prøvet at stå i en Nettobutik, i Brugsen, i REMA 1000, i 365discount, i Bilka, i COOP, i Kvickly, i Lidl, Min Købmand, Føtex, Spar eller lignende dagligvarebutik og lede efter rene råvarer og friske, økologiske kvalitetsgrøntsager? – Det er som at lede efter isterninger i det allerinderste Helvede – De findes ikke.

Så læg pres på politikerne, landbruget, industrien og dagligvarebutikkerne, før I rådgiver og udskammer almindelige mennesker, der bare skal have en hverdag og økonomien til at fungere.

Hjemme hos os praktiserer vi nu et besynderligt indkøbsmønster, hvor vi bestiller gær, mel, korn, tørrede bælgfrugter og gryn hos Aurion, frugt og grønt hos Årstiderne, kød på en gård i nærheden, hvor dyrene går frit året rundt, mælk i en nærliggende Brugs, der fører hele Thises sortiment af bl.a. kalvemælk m.m., æg hos en lille privat hønseholder, der aldrig giver sine høns foder med farvestoffer i, fisk hos en lokal fiskehandler, der ved, hvor de kommer fra, og hvad de har spist, og resten, papirvarer, sæbe m.m., køber vi i det supermarked, vi lige kommer forbi, når vi mangler.

Vi køber ind i store portioner og har lager. Vi bager brød og kager selv og laver al mad hjemme af råvarer, vi har tillid til. Men det er ærligt talt ret besværligt … og vi spiser næsten aldrig ude, hvis det kan undgås.

Folk, der lever i middelhavsområdet, hvor grøntsagerne trives, får, geder, høns, køer og svin går ude, madkulturen tages alvorligt, og de gode, uforarbejdede råvarer med smag, kvalitet og helt uden farvestoffer er i højsædet, lever bevisligt længere end os andre, der fodres med kartofler, der er sprøjtede op til 30 gange i løbet af nogle få vækstmåneder, der af økologi kun kan skaffe slatne hvidkål og et gammelt, ensilagelugtende broccolihoved, mælk fra udpinte malkekøer, der aldrig har set en grøn mark, kød fra mishandlede svin, der køres til Polen for at blive slagtet efter et miserabelt liv i en overfyldt, dansk stald, forgiftet og oversprøjtet korn og mel …

– Kemikaliemel, kalder Camilla Plum det i sin bog om bagning. – Og Bi Skaarup, der skrev om brødets historie, beskrev smagen af et almindeligt, moderne rundstykke som at æde sygevat.

Så galt er det gået! Den mad, vi bliver tilbudt i dette ellers rige og højtudviklede land, gør os syge.

Så vi skulle bruge alle kræfter på at forlange gode, rene og sunde råvarer uden farve og andre tilsætningsstoffer, hvis vi vil spare på sundhedsudgifterne fremover, og indtil det er på plads, kunne man lige holde en pause med alle de gode råd til de magtesløse forbrugere.

Vi burde udvikle en vision om Danmark som et grønt, biodynamisk og økologisk land. Hvad ville det ikke betyde for vores helbred, trivsel og omdømme, hvis det meste af den udpinte, gyllebefængte og forgiftede landbrugsjord blev udlagt til natur og produktion af sunde og rene fødevarer? Vi ville med et slag få rent drikkevand, rene søer, åer og hav, ren luft, masser af overdrev, hede-, skov- og vådområder med høj biodiversitet og struttende, grønne marker med får, heste, høns, kyllinger, køer og svin, sundt korn, bælgfrugter, usprøjtede kartofler, majs, frugttræer og grøntsager.

Denne drøm ville tilfredsstille selv dem, der mest tænker på penge, når de ser, hvor eftertragtet et varemærke ’Dansk’ så ville blive – og hvor meget vi ville spare i sundhedsvæsnet– men der er lang vej endnu, så derfor må vi hellere begynde med det samme:

Vi skal lovgive mod farvestoffer i foderet til de dyr, som vi spiser eller spiser produkter fra! Omgående! I det allermindste forlange, at de deklareres, så allergikere kan forsøge at undgå dem. – NU! – Som en hastesag inden Folketinget går på sommerferie, for den praksis er både grotesk og unaturlig!

Prøv lige at tænke over det: I stedet for at fodre dyrene ordentligt, giver vi dem farvestoffer i maden, så de og deres produkter ser sunde ud. Uden at være det. – Hvornår begynder landmændene at fodre køer med røde farvestoffer og kunstig jordbæraroma, så de kan malke jordbærmælk direkte ud af de ulyksalige dyr?

Det er skredet for landbruget og fødevareproduktionen på en skræmmende og uhyggelig måde, og vi kommer alle til at betale prisen.

Syd for Napoli er bøflerne inde for at blive malket. Kort tid efter kan vi købe den friske og velsmagende mozzarella i gårdbutikken:

Se evt. https://videnskab.dk/krop-sundhed/8-helt-almindelige-foedevarer-som-er-ultraforarbejdede-uden-du-ved-det/

* Jeg skrev i marts 2024 til Bilka om carotenoider i æg og laks, fordi jeg har pådraget mig en allergi, hvor jeg slog voldsomt ud og havde flere plagsomme uger efter indtagelse af deres laks og økologiske æg.

Og de svarede:

’Ida (BilkaToGo)

6. mar. 2024 13.47 CET

Hej Lone

Tak for din henvendelse.

Vi har undersøgt sagen med vores leverandører der skriver dette:

Brød, ost og laks kan vi ikke udelukke indeholder carotenoider, købt hos os.
Æg indeholder carotenoider, købt hos os.

Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.

Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Ida’

Og galskaben har tilsyneladende ingen grænser:

Videnskab.dk 7.5.24

Vinduespudsere

’Konkurrencesamfundet indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige produkter, man kan sælge til hinanden, og hvor ringe service, man kan slippe af sted med at yde folk for deres egne penge.’

Konkurrencesamfundet

Hjem-IS / Fråst

Vinduespudserne i mit område er gode eksempler på, hvordan de sidste 50 års konkurrence på pris og kvalitet har udhulet begreber som pålidelighed, kundevenlighed, omhyggelighed og fairness.

På bare ét kalenderår har jeg truffet aftale med fire vinduespudserfirmaer, for derefter at måtte fyre de tre efter et par måneder.

Den første vinduespudser var sådan set rar, men hans folk var enten gamle hashhoveder eller meget unge og uvillige til at arbejde. De kørte op foran vores hus, sad i deres bil og snakkede i mobiltelefon, hvorefter de smed en faktura i min postkasse og kørte igen. Eller de gik i gang med at pudse, dvs. at sprøjte vand på ruderne, men de havde så travlt med mobilsamtaler imens – skældte højrøstet ud på mor eller kæresten – at de sprang hvert andet vindue over og sjuskede med resten, så de alle havde brede kanter belagt med gammelt skidt og snavs. Da han tilmed pludselig hævede prisen til næsten det dobbelte, måtte vores aftale ophøre.

Den næste vinduespudser i rækken var politiker i en nordjysk kommune og gjorde et godt og ansvarligt indtryk, men akkurat det samme gentog sig: Hans ugidelige medarbejdere gad ikke gøre arbejdet, selv om en grundig skylning af mine vinduer ville være hurtigere end at sjaske rundt om huset og sjuske, mens man snakkede i telefon. Da jeg ringede for at fortælle om manglerne, fnes ejeren af firmaet upassende og beklagede, at han ikke længere kunne have mig som kunde.

Derefter fandt jeg en yngre, meget foretagsom mand, som straks fortalte, at han havde mange andre jern i ilden, ejendomme, udlejningssommerhuse m.m., og at vinduespudsning faktisk ikke var hverken vigtigt eller nødvendigt for ham. Det fremgik da også med al tydelighed: De fleste af hans medarbejdere var af udenlandsk herkomst og særdeles venlige og tjenstvillige, de forsøgte virkelig at gøre deres arbejde ordentligt. Men de var så overbebyrdede, at de ikke kunne overholde aftalerne og måtte melde afbud, eller de blev sendt ud til os sent om aftenen, trætte og udslidte, eller på andre besynderlige tidspunkter, fx i weekenden, og det gjorde ondt at se de udmattede folk forsøge at gøre alting så godt som muligt. – Også de kom i skyndingen til at springe vinduer over, og da jeg meddelte ejeren det, fik jeg hurtigt anklagende beskeder tilbage: Der var ikke fri adgang til mine vinduer … Jo, der var. De vinduer var ikke en del af aftalen … Jo, de var.

Denne seneste var mere end dobbelt så dyr som de andre vinduespudsere, jeg havde truffet aftale med, så jeg havde forventet god service og grundighed, som lovet. Efter at have klaget over manglende udført arbejde modtog jeg et par vrede beskeder fra ejeren og opsagde derefter vores aftale. – Man skal ikke finde sig i at blive skældt ud, når en vinduespudser glemmer at pudse ens vinduer. Regningerne glemte han aldrig. Og jeg måtte hyppigt vægre mig mod forslag om meget kostbar fliserens eller andre tjenester, som jeg hverken var interesseret i eller havde bedt om.

Nu er jeg så på nummer fire vinduespudser i år. En tilsyneladende rar og pligtopfyldende mand – hvorfor er det aldrig kvinder? – der selv arbejder i sit eget firma. Nu må vi se …

Måske er mit problem, at branchen lever af fup, at de ikke altid pudser vinduerne, og at jeg kun opdager det, fordi jeg normalt er hjemme om dagen og kan holde øje? Skræmmende!

Faktisk en forretningsplan, der, som en snerydder vi engang (ikke) havde, tenderer den rene svindel.

https://blog.loneandrup.dk/2011/09/05/snerydningsbluf-115/

Har du tjekket din vinduespudser for nylig?

Ikke-mad

Ingredienser: Vand, HVEDEPROTEIN (13%) (konserveringsmiddel (SULFIT)), panering (11%) (cornflakes, majsmel, majsstivelse, rismel, kartoffelstivelse, sukker, salt, bambusfibre, druesukker, bagepulver), rapsolie, gule ærter (9%) *, ærteprotein (5%) *, stabilisator (metylcellulose, carrageenan, kaliumklorid), favabønneprotein, sukker, salt, konserveringsmidler (natriumdiacetat, kaliumsorbat), naturlige aromaer, løg, majsstivelse, aroma, kartoffelfibre, hvidløg, sort peber, grøntsagsbouillon. *Svensk råvare.

Et rod-sammen af billige råvarer tilsat bl.a. bambus, sulfit, metylcellulose, carrageenan, kaliumklorid, bønneprotein, sukker, salt, natriumdiacetat, kaliumsorbat og naturlige aromaer, som jo kan være hvad som helst … Skal det forestille mad? Til mennesker?

I Kina tilsatte de giftstoffer til babymælkepulver, fordi rigtig mælk var for dyrt, og babyerne døde jo … for profittens skyld.

Men vi kan bare undgå de færdiglavede og ultraforarbejdede fødevarer med alle tilsætningsstofferne, kan vi ikke? [1]

Nej, det kan vi ikke. De rene, naturlige fødevarer, frugt, grønt, mejeriprodukter, kød, fisk og æg, findes stort set ikke længere.

Vores grøntsager kommer hovedsageligt fra enorme drivhuse i Andalusien, hvor de aldrig har set jord eller frisk luft. De vandes med det vand, som ellers skulle komme befolkningen, dyrene og beskyttede naturområder til gode i et land, der under klimaforandringerne oplever, at deres vandressourcer hastigt udtømmes. Og de gror i et kunstigt voksemedie og vandes med kunstgødning, indtil de plukkes af illegale indvandrere fra det afrikanske kontinent, der lever under uhumske og knapt menneskeværdige forhold.[2]

Køer får ikke længere græs, men fodres bl.a. med inddampede og yderst koncentrerede ’græspiller’.[3] Når køerne forvandles til industrielle maskiner, der kun gives ultraforarbejdet og kunstigt foder, betyder det noget for deres og vores sundhed og sikkerhed, men måske opdager vi det først om 20 år, når vores børn er vokset op og udviser nye, besynderlige symptomer.

Svin fodres med alt, der er billigt, og holdes indeklemte, transporteres langt, bliver slået under lastning og losning, og ender deres liv udmattede og skrigende på beskidte slagterier i fx Polen.

Nordjyske 5.2.24

Kødkvæg opdrættes bl.a. i Sydamerika, hvor de store flokke holdes på den jord, regnskoven stod på, før den blev brændt af. Dyrene slagtes, fryses og sendes med forurenende skibe til burger- og steakrestauranter, industrikøkkener og almindelige supermarkeder overalt i verden.

Fisk uddør hurtigt nu i vores have, men man holder kunstigt opdrættede og fodrede laks i store, forurenende havanlæg og giver dem sundhedsskadelige farvestoffer og medicin i deres daglige foder for at efterkomme ‘forbrugernes ønsker’.

Det samme sker herhjemme i de store ægproduktioner – også de økologiske! – hvor hønernes foder er fyldt med farvestoffer, som kan give pinefulde allergier, og andre uvedkommende stoffer, fx dioxin. Farven i form af carotenoider tilsættes ‘for forbrugernes skyld’, fordi mørkegule æggeblommer ser mere sunde og appetitlige ud … [4]

Så vi kan ikke selv sørge for at styre uden om kunstige og skadelige madvarer ved at vælge de rene, de uforarbejdede, ikke engang ved at vælge økologisk[5]:

Ville man tilsætte rødt farvestof til køernes foder, så kødet blev fint rødt og appetitligt, og mælken blev lyserød? Og stadig kalde det god mad og godt landmandskab?

Hvis vi ikke får udryddet os selv med krige og atomvåben, med overdreven brug af fossile brændstoffer og dermed opståede klimaforandringer, med fældning af træerne og rydning af store dele af jordens naturlige biotoper, så klarer vi det også glimrende ved at producere ikke-mad til os selv og vores børn.

Så fine og sunde æg får man fra nordjyske havehøns i marts måned, hvis man kun giver dem korn og adgang til selv at finde græs, mælkebøtter, orme, biller og larver. – Æglæggende høner i de store, industrialiserede æggeproduktioner må fodres med forfærdende, sørgelige og unaturlige råvarer, hvis deres æg har brug for kunstig farve!

[1] https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-advarer-de-nye-kostraad-ikke-tydeligere-mod-ultraforarbejdet-mad/

[2] https://www.amusingplanet.com/2013/08/the-greenhouses-of-almeria.html

[3] https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9445822/Malkekoen-har-mistet-evnen-til-at-gr%C3%A6sse-%E2%80%93-og-det-er-et-problem-for-den-gr%C3%B8nne-omstilling

[4] Dioxin kommer i æggene via opkoncentreret paprika- eller blomsterfarve fra Kina og Indien. Hvis man fravælger disse farvestoffer pga. risikoen for forgiftninger af forbrugerne, kan man i stedet tilsætte såkaldte ’naturidentiske’ farvestoffer, som ikke har meget med natur at gøre, men som i koncentreret form farver tilstrækkeligt.

Se evt. også: https://www.dsm.com/anh/news/feed-talks/articles/eggyolk-pigmentation-guidelines.html

[5] Karotenoider/carotenoider er ikke et uskadeligt, naturligt plantefarvestof. I større og koncentrerede mængder ophobes de i leveren og kan give alvorlig A-vitaminforgiftning og livslange allergier og intolerancer. Jeg pådrog mig en intolerance over for carotenoider og betacaroten, da jeg glad bællede to glas friskpresset gulerodssaft for min sundheds skyld. Nu får jeg ugelange og smertefulde øjensymptomer og træthedsfølelse, hvis jeg spiser en gulerod, en blomme i madeira lidt laks eller et æg, når fiskene og hønerne har fået carotenoider i foderet. Vi tåler ikke de kraftige koncentrater, som teknologien nu muliggør, og som industri og også sundhedsindustrien opfordrer os til at indtage. Vi er ikke skabt til koncentreret ‘naturmedicin’ i pilleform, som afkog eller kraftig te, til smoothies, grøntsagsjuicer o.l. – Fordi, som man var klar over førhen: For lidt og for meget fordærver alt.

Disse farvestoffer – og sikkert alt muligt andet, som jeg heldigvis ikke ved noget om – bør undgås i foder til mennesker og dyr:

Alle carotenoider!

E-100 Curcumin (gurkemejefarve)

E-160a Beta-caroten

E-160b Annattoekstrakt

E-160c Paprikaoleoresin

E-160d Lycopen

E-160e Beta-apo-8´-carotenal

E-160f Beta-apo-8´carotensyreethylester

E-161b Lutein

E-161g Canthaxanthin

E-162 Rødbede-ekstrakt (Rødbedefarve, Betaniner)

Ingredienser: Pasteuriseret KOMÆLK, salt, mælkesyrekultur, mikrobiel osteløbe, konserveringsmiddel E251, farvestof E160a.

Hollandsk Gaudaost med tilsat konservereringsmiddel og skadeligt farvestof, E160a, som er syntetisk betacaroten, der plager allergikere – og det er helt unødvendigt! – Gode ostemagere kan fremstille de bedste og mest velsmagende oste helt uden unaturlige tilsætninger. Farvestof og konserveringsmidler i almindelig ost er en falliterklæring! – Før i tiden lavede man ost for at konservere mælken, så den kunne gemmes!

Bagværk, Bilkas morgenstang, med betakaroten som farvestof og mange andre tilsætningsstoffer, beskrives som klassisk, dansk wienerbrød, men er i virkeligheden et stykke ufordøjeligt kemi:

Ingredienser:

‘Vand, HVEDEMEL, vegetabilsk fedt og olie (palme, raps, kokos), sukker, ÆG, fortykningsmiddel (E 1414), gær,
vallepulver (fra MÆLK), abrikoskerner, salt, stabilisatorer (E 401, E 440, E 450, E 516), emulgatorer (E 471, E
472e), naturlige aromaer, maltpulver (BYG), farvestoffer (E 170, E 160a), glukosesirup, SØDMÆLKSPULVER,
majsstivelse, surhedsregulerende middel (E 330), MÆLKEPROTEIN, enzymer (XYLANASE (HVEDE), ALFA- AMYLASE (HVEDE)), vitamin A.
Topping: Hvid glasur (flormelis, vand), kakaoglasur (flormelis, vand, kakaopulver).

leveret til os frossen og rå. Tøet op, bagt og pyntet i vores bageri.’

STOLTE DANSKE HÅNDVÆRKSTRADITIONER, har de den frækhed at skrive! Læs listen over e-numre og andre besynderlige indholdsstoffer!

Og Nettos ØGO Hamburgerryg med tilsat rødbedepulver, som nogle ikke tåler:

Hvad laver rødbedefarve i kød?

OG HVAD tænker vores politikere på? Er de der for at beskytte befolkningen eller for at beskytte en skadelig industri, der truer med at gøre os alle syge med kunstig ikke-mad?

Se evt. også: https://blog.loneandrup.dk/2018/09/18/allergisk-ojenreaktion-fremkaldt-af-koncentreret-gulerodssaft-364/

Svindel og humbug

Myrer: Hvert år i det tidlige forår, mens det stadig er koldt udenfor, finder myrerne en underjordisk tunnel ind i mit hus, hvor jeg må gå og støvsuge de små kravl dagligt.

Igennem 50 år har jeg prøvet alting: kanel, myrelokkedåser, spray, at gøre ingenting … resultatet er hvert år det samme: Lige så snart det bliver lunt forår udenfor, forsvinder myrerne igen, uanset hvad jeg gør.

Men fabrikanter og forhandlere af alle tænkelige myremidler tjener kassen imens. For man ser jo, at deres dyre produkter efter en tid får myrerne til at forsvinde. At de forsvinder af sig selv under alle omstændigheder, når vejret bliver varmere, opdager man kun efter mange år.

Men nu ved jeg det: Med mindre jeg ligefrem fodrer myrerne med honningmadder eller andet myreguf inde i mit hus, gider de slet ikke at være her, når vejret tillader dem at være ude, hvor de naturligt hører hjemme og gør god gavn.

Alger: Det samme gælder algebelægninger på udendørs fliser og havegange. Der er efterhånden mange firmaer, der lever godt af at rense havefliser for de grønne alger, der uvægerligt gror frem på fliser og belægninger, der henligger i fugtig skygge.

Specielt i vinterhalvåret er der gode vilkår for de grønne vækster, og lige her i forårsmånederne er der mange, der gerne vil hjælpe dig af med dine penge for en gang afrensning.

Men kraftig rensning af fliser og belægninger svækker dem, så algerne gror bedre næste, milde vinter. Og hvis du bare venter, så vil sol og sommer hurtigt tørre dem op for dig, så algerne ikke kan gro.

Cremer: Siden dronning Kleopatra badede i æselmælk, og formentlig længe før, har kvinder forsøgt at holde deres hud ung og frisk med plejemidler. Olier, mælk, muddermasker … Og i dag er skønhedscremer til kvinder en million-milliardindustri.

Vi er så overtroiske, at vi tror på, at jo dyrere en creme er, jo bedre virker den. Vi betaler for dyre tryllemidler for at holde os unge og smukke.

Men i virkeligheden viser det sig, at man ikke kan påvirke hudens strukturer udefra. Man kan blødgøre sin hud med lidt madolie eller et andet billigt fedtemiddel, og så kan man sørge for at drikke vand nok, så kroppen holdes hydreret, men at huden bliver tyndere og mere rynket, jo længere du lever, kan en creme – være den nok så kostbar – ikke ændre ret meget på.

Hjernestyrkende drikke falbydes til pæne priser allevegne nu, og unge mennesker, der skal til eksamen, der spiller koncentrationskrævende spil eller har krævende hjernearbejde – og hvem har ikke det? – er lette ofre for de videnskabeligt udseende reklamer for produkterne.

Men er det så let at drikke sig til en bedre hjernefunktion? Som med din krop i øvrigt har din hjerne brug for lødige, langsomt optagelige kulhydrater, og dem behøver du ikke drikke dig til i dyre domme. Det ville være fint blot at drikke noget vand og dertil spise en tyk skive, groft rugbrød, evt. med fiskepålæg eller leverpostej, og/eller en tallerken grov kål, bønner, broccoli, rosenkål, hvidkål eller grønkål.

Så har du sørget godt for både hoved og krop.

Er der flere moderne snake oil-produkter derude? – Ja, jeg har ikke nævnt hele det enorme marked for unødvendige vitaminer og i bedste fald virkningsløse, sommetider skadelige, kosttilskud – Vi er for nemme at narre.

‘no one ever went broke underestimating the intelligence of…’

The full saying is “No one ever went broke underestimating the intelligence of the American people/public,” or some variation thereof, meaning that people being swindled won’t realize or question it, which makes them a prime source of income for others. It is likely derived from the related quote typically attributed to writer H.L. Mencken: “No one in this world […] has ever lost money by underestimating the intelligence of the great masses of the plain people.”A: “We can’t sell this shoddy product to people!” B: “Oh please, no one ever went broke underestimating the intelligence of the American people.”

https://idioms.thefreedictionary.com/nobody+ever+went+broke+underestimating+the+intelligence+of+the+America

Coronajul & dumhed 2021

TV2 ‘s smitte- og dødstal fra d. 21. 12. 2021

Hvordan er det lykkedes dele af befolkningen, godt hjulpet af journalister med og uden relevant uddannelse, at få det indtryk, at en verdensomspændende epidemi er regeringens skyld og ansvar?

Specielt en forhenværende kuglestøder fortsætter ufortrødent sin optræden på tv-transmitterede pressemøder som totalt uforberedt og uvidende om de presserende sundhedsspørgsmål. Alligevel prøver han desperat at fremstå som en bidsk og kritisk intimiderende udspørger af landets statsminister. Hans ikke synderligt begavede spørgsmål fremføres med krigstrommer: Kunne I ikke have gjort mere? Bedre? Før? Hurtigere? Anderledes? … Tja, øhh, for regeringen får i modsætning til alle andre åbenbaringer om fremtiden, så de kan handle korrekt og i tide og i alle situationer? – Den aggressive attitude er ikke særlig nyttig i en krisesituation, og det er pinligt som seer at sidde og se på. – Velbegrundet, kritisk journalistik over for magthaverne er altid godt. Men ubegrundet intimidering af mennesker, der gør deres absolut ypperste, så man selv kan føle sig som en voksen, ’kritisk’ journalist, mens man spilder alles tid, er bare dumt … Og dumhed har desværre mange følgere her for tiden.

Dumheden kryber frem fra alle sider her, hvor vi befinder os i en epidemisk nødsituation, der ikke er set mage til i 100 år, med et udsultet og nedslidt sundhedssystem og udbredt mangel på solidaritet og hensyn til fællesskabet i en egoistisk og materielt indstillet befolkning uden fælles værdier. Hvor vi har højtråbende og truende ’antivaxxere’. Hvor folk insisterer på store sammenkomster, koncerter, fester, rejser, gudstjenester, men alligevel efterspørger retningslinjer fra myndighederne og ikke, selv efter to års erfaringer med coronasmitte, kan tænke en smule selv. Hvor sygeplejerskerne strejker, mens syge gamle, unge, børn ikke kan blive behandlet. Hvor tusindvis af mennesker snyder med den coronakompensation, som fællesskabet venligt har stillet til rådighed, fordi vi befinder os i en force majeure-situation. Hvor minkavlere gemmer smittefarlige mink i hundredvis, mens de hæver gyldne kompensationer fra fælleskassen. – Hvor pengene ellers langt bedre kunne bruges på sygeplejersker, sundhed, tests, vaccinationer og behandling af syge og sårede.

Men regeringen kan kun, ligesom de fleste andre mennesker i verden, forlade sig på veluddannede eksperter, på rapporter fra andre steder på kloden, på den samlede forskning i en sygdom, der først opstod i et fjerntliggende land for to år siden.

Den forhenværende kuglestøder er ikke den eneste småt kørende journalist i dette land. Mange af de andre følger trop, aggressive, men uden retning, grundlag, viden og pointer. Kun en enkelt nordmand brillerede ved at være vidende, høflig og velforberedt med spørgsmål, som ikke var beregnet på at få ham selv til at tage sig ud som en fejlavlet dræberhund uden hjerne, men som det rent faktisk også var interessant for andre at høre svarene på.

Hvor dum, uuddannet og uvidende skal man være for at blive journalist i dette land? – Jeg tror, at mange af vores problemer efterhånden kan henføres til en uddannelsesmæssig krise, der begyndte, da vi sparede på læreruddannelserne og lod åbenlyst inkompetente passere som ’lærere’. Da vi proppede for mange elever ind i klasserne og ikke gad ulejlige os med at rette deres stile og øvrige opgaver, men bare sagde ’fint!’, hvis de afleverede en halv sides copy-paste fra Wikipedia. – Og så brugte vi ressourcerne på at teste eleverne regelmæssigt i stedet for at lære dem noget.

Nu har vi et samfund, hvor de færreste kan skelne mellem videnskab og tro, fakta og følelser …

Samtidig klager restauratører, teaterdirektører, sportsarrangører, ejere af zoologiske haver, som de har fyldt med lyskæder i bestræbelserne på at lokke folk ind – uden at det fremgår klart, hvad det kunne have med eksotiske dyrs velbefindende at gøre – og mange, mange andre over, at de ikke må tjene penge på at samle folk til supersprederbegivenheder.

Vi har igen de forgyldte, men forurettede minkavlere, som føler sig personligt forfulgt af ’Mette F.’, som de vredt anklager for kun at være ude efter dem personligt og deres forretning … At de med deres illegale, omkringrejsende, østeuropæiske ansatte* medvirkede til at sprede smitte mellem farmene og dermed i hele landet, rager dem ikke en bønne.

– Eller hvad med de andre landmænd, kvotefiskere og andre, der lever godt af mishandling af dyr, overudnyttelse af fælles naturressourcer og snyd med offentlige midler. En fisker, der er blevet mangemillionær på ulovlige stråmændskonstruktioner, råbte ad dommeren og kaldte ham for dum, da han selv blev dømt for sine svindlerier …

Eller Inger Støjberg, der har fungeret som minister uden at respektere magtens tredeling og ulovligt har forsøgt at gennemtvinge sine egne, hjemmelavede ’love’ i den danske administration, hvilket hun nu – helt berettiget – er idømt ubetinget fængsel for. Hun forsvarer sig stadig med, at hun blot ville forhindre ’barnebrude’ og pædofili, som ved nærmere undersøgelser udelukkende fandtes i hendes egen og hendes ufatteligt mange følgeres slibrige fantasi.

Eller alle de partier og folketingsmedlemmer, der skulle bruge flere dage på at indse, at Inger Støjberg efter at have brudt landets love som minister ikke var værdig til at fortsætte som valgt folketingsmedlem. Vore folkevalgte kan ikke selv længere skelne sikkert mellem ret og vrang, lov og uret …

Men prøv nu alligevel at have en rigtig glædelig jul med masser af mad, gaver og overforbrug her midt i dumhedens lille dronningerige …

* https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/op-til-nedlukning-udtalt-smitte-blandt-rumaenske-migrantarbejdere/9048866

https://nordjyske.dk/nyheder/minkavler-bryder-loven-havde-230-mink-og-60-raeve-i-bure/82dab90f-8b37-3435-9a8a-cc9e7df053c6

Holdbarhed

Min første Kenwood røremaskine kostede en blinkende formue og holdt til mange års brug og misbrug og døde kun, fordi jeg havde sat den til at blødgøre en honningkagedej, der var hård som størknet cement. Røremaskinen rokkede af bar kraftanstrengelse ud over bordkanten og faldt med et stort brag ned på flisegulvet, mens jeg var optaget af gøremål andre steder. Den fungerede stadig (!), men derefter raslede den højlydt ved brug, og der var ingen vej uden om en afløser for den 15 år gamle maskine.

Den nye Kenwood røremaskine var stadig voldsomt dyr, men angiveligt et godt tilbud fra Coop. Fra første dag skramlede den af tyndt blik og plastic, der blev aldrig igen bagt honningkager i mit køkken, og den smarte non-stick-belægning smuldrede ned i både flødeskum og brøddej, så jeg måtte ud og købe nye dejkroge og K-spade i rustfrit stål … og så var tilbuddet pludselig ikke så godt længere.

Akkurat det samme skete med den stærke Electrolux/Nilfisk Panther-støvsuger, der tjente trofast igennem tre langhårede hunde, flere ombygninger og utallige bilrengøringer med jord, småsten, sand og skidt, men som pga. en løs forbindelse, som ingen ville påtage sig at reparere, måtte udskiftes med en nyere model. Samme mærke, tysk kvalitet, men den holdt ikke længe, kun knap 10 år, før også den måtte ombyttes med en ny, som lige er ankommet, formentlig direkte fra Kina. Den nyeste Electrolux/Nilfisk Panther-støvsuger skriger langt væk af blåligt, tyndt plastic, den vejer kun det halve af den gamle, og motorkraften, opdagede jeg, er væsentligt ringere, hvorimod prisen er den samme høje. Den skrøbelige plasticslange falder hele tiden af støvsugerrøret, og inde i røret er der uslebne kanter, der stikker ud og fanger nullermænd og regelmæssigt stopper det hele til, så min mand må træde til med en ekstra lang flaskerenser … Hvor smart er det? – Det oplevede vi aldrig med de gamle.

Et LG OLED 55 tommer tv (13.000 kr.) med anprist billedkvalitet, internet, crome cast og hele moletjavsen købt i, og for en klækkelig ekstrabetaling udbragt og opsat af, ELGIGANTEN, fik efter tre-fire år store, mørkeblå, indbrændte streger tværs hen over skærmen! – Så meget for fremragende billedkvalitet! – Internetadgangen forsvandt gradvist i løbet af de første to år pga. manglende opdateringer fra LG’s side … Da vi henvendte os til ELGIGANTEN med en klage over tv’ets dårlige kvalitet og manglende holdbarhed, fik vi et kontant, afvisende svar:

‘Vi er selvfølgelig kede af at dit TV ikke har levet op til din forventning om dens levetid. Dog kan der være mange faktorer der kan spille ind til at dit TV ikke har kunne udleve dens forventet levetid, som det miljø TV’et befinder sig i. Da TV’et er over 2 år gammelt, er det ikke noget vi dækker.‘

‘Med venlig hilsen / Kind regards
Noah
Elgigantens Kundecenter‘

Ja, selvfølgelig er det min egen skyld! – Jeg har SELVFØLGELIG anbragt mit nye tv i et miljø, der gav blå, indbrændte streger hen over skærmen! – Hvorfor skulle en stor elektronik- og hvidevareforretning, hvor vi har købt alle vores apparater, vaskemaskiner, emhætter, telefoner m.m.m. igennem 20 år, tage ansvar for deres kostbare produkter? – I stedet overlades vi til idiotiske kundemedarbejdere … Hvilket miljø, tror de, jeg anbringer mit tv i? I en zoologisk have? Eller i min 20 grader lune og tørre dagligstue? Hvorfor sælge dyr elektronik, der ikke holder til almindeligt brug i mere end et par år? Og hvorfor opretholde en kundeserviceafdeling, der ikke behersker skriftligt dansk og ikke servicerer kunder?

En spritny Bosch opvaskemaskine – også fra ELGIGANTEN – holdt kun knap otte år, og alle de indre dele var af billigt, gråligt og tyndt plastic. Ikke meget tysk kvalitet der.

Det dyre, digitale Nikon spejlreflekskamera holdt i otte år, og vi måtte give 750 kr., for at de kunne fortælle os, at det ikke kunne repareres, fordi de var holdt op med at føre de nødvendige reservedele (!).

Et Beurer massageapparat med infrarøde stråler holdt kun til myosen i nakken tre gange fem minutter, så var det kaput …

En refurbished IPad, købt hos velrennemerede folk, holdt et år.

To sorte hættekjoler fra ZIZZI var af så dårlig kvalitet, at sort fnuller igennem måneder dryssede fra stoffet trods hyppig brug og vask, så kjolerne til sidst var næsten gennemsigtige! Sorte nullermænd og småt tøjfiberdrys fyldte vaskemaskinen og lå som sort støv på alle borde, gulve og hylder i hele huset, satte sig i halsen og var i det hele taget et så ubehageligt bekendtskab, at kjolerne røg i skraldespanden.

Vi sparer ikke noget ved at udlicitere produktionen til Østen. Ihvertfald ikke, når selv velrenommerede firmaer glemmer at tjekke kvaliteten på deres billigt fremstillede produkter. Vi skal i løbet af en livstid bruge tre til fire gange så mange maskiner og mindst ti gange så meget tøj o.a.; transport og forurening mangedobles, ærgrelser, tid og ulejlighed ligeså.

Hvorfor ikke tage produktionen tilbage til Europa? Fremstille tingene i en gedigen kvalitet, som vi kan være stolte af? Og tilbyde reparation, så fingerfærdige kan leve af det, og så gamle husmødre kan beholde de gode produkter, de er vant til.

Det samme gælder tekstiler, møbler, legetøj og andre forbrugsgenstande … Hvorfor skal det være så dårligt?

Mad er gift

I virkeligheden bliver vi alle narret: – Den mad, vi køber i danske butikker, er underlødig og ofte skadelig for vores helbred. Navnlig når den indtages i alt for store mængder.

I en kultur, hvor spisning udgør dagens vigtigste højde- og samlingspunkter, er vi opdraget til at tro, at vi skal spise hele tiden for ikke at falde døde om:

● En solid morgenmad med fx surmælksprodukter, frugt, havregryn, rosiner, nødder, marmelademadder, pandekager, omelet, bacon, æg, pølser, tomater, sirup, chokoladepålæg, fabriksfremstillede, farverige æsker med slikagtige chokopops, cornflakes, honningkugler o.l. med mælk.

● Frokost, salat eller rugbrødsmadder, fastfood, bagerbrød, myslibars.

● Aftensmad, der inkluderer kød, æg eller fisk, kartofler, ris eller pasta, og noget grønt. Måske sød dessert eller ost.

● Derudover drikker vi hele tiden: Morgenkaffe, te eller mælk, formiddagskaffe/te, eftermiddagskaffe/te, aftenkaffe/te, juice, saft, en patteflaske med vand, proteindrik, saft eller juice, en pattekop med te eller kaffe to go i hånden hele dagen, øl, sodavand, vin, drinks …. Der er ingen ende på drikkeriet.

● Og vi gnasker mellemmåltider i form af frugt og andre snacks, is, kager, onsdagssnegl, morgenbasser, søde myslibars, aftenslik, chokolade eller chips, kager, popcorn.

Men hvor besværligt er det ikke at skaffe fx et almindeligt, dansk, økologisk kålhoved, der har vokset i god jord, eller kød og æg fra en pålidelig avler?

Meget af vores ‘mad’ er sprøjtet med pesticider, dyrket i drivhuse uden jord, tilført kunstig næring, plukket af fattige emigranter og fragtet langt for at nå os. Eller mishandlet i dyrefabrikker og opfodret med stoffer, der aldrig naturligt ville indgå i en ko, et svin, en kylling, æglæggende høne eller en laks’ føde. Eller det har været en tur igennem industriens giftbade eller er rodet sammen med ti eller flere forskellige, såkaldte tilsætningsstoffer, der hver især er uegnede som menneskeføde –E dit og E dat, nitritter og nitrater. For ikke at tale om alle de raffinerede kulhydrater, mel, sødemidler og sukker, fedtstoffer fra oliepalmer og soyaproteiner, der fx sælges som proteinbars, kiks eller kager i butikkerne, og som har udkonkurreret regnskovene i denne verden.

Reklamer kører non-stop med forløjede fremstillinger af usunde og direkte skadelige produkter i lækre og ofte sociale omgivelser. Vi skal hygge os med kunstigt fremstillet og gennemfarvet slik. Vi skal sige tak med en æske dårlig ’chokolade’. Samle os omkring palmeolie og sukkerprodukter tilsat kunstig vaniljesmag. Vi skal forkæle vores børn med Kinderæg eller mælkesnitter, der i virkeligheden bare er en blød og inderligt usund, sukkerfyldt industrikage. Man påstår frejdigt og helt uden sandhedsværdi, at Nutella – et fedtet sukker-palmeolieprodukt – er en del af en sund morgenmad:

Ferrero Nutella INGREDIENSER

Sukker, palmeolie, HASSELNØDDER (13%), SKUMMETMÆLKSPULVER (8,7), fedtfattig kakao (7,4%), emulgator: lecithiner (SOJA), vanillin.

Der er vist endnu ingen sundhedseksperter, der har anbefalet sukker og palmeolie!

Og navnlig skjuler man den brutale virkelighed med sammenstuvning og mishandling, der foregår i danske stalde, som fx ’De danske familiegårde’, der i reklamefilm i tv og på nettet med masser af idyllisk baggrundsmusik og et tykt lag vaseline på linsen fremviser åbenlyst forvirrede kyllinger i noget græs bag en gård. Man ser tydeligt, at de alt for rene kyllinger ikke er vant til at gå ude. Omgivelserne virker fremmede for dem, og hvordan ville man også kunne overkomme at fodre 20.000 eller flere kyllinger om dagen med lidt korn i en spand, når de løber forvildede rundt omme bag laden? For ikke at tale om at få dem fanget på en rationel måde, når de efter få uger skal slagtes? – Tro mig, ingen industrikylling i dag løber rundt i grønt græs eller bliver håndfodret og kælet for af ’landmænd’ og deres børn i pænt og rent tøj! – Den reklame er noget nær det værste og mest kvalmende, modbydelige svindelnummer, jeg har set. Men folk må jo være dumme. Uvidende, naturfremmede, uinteresserede i, hvor deres mad kommer fra, når sådan en løgnekampagne får lov at passere uanfægtet i landsdækkende medier.

Se:

De glemmer også lige at oplyse, at alt dansk fjerkræ har været lukket inde hele dette forår pga. fare for spredning af en ny variant af fugleinfluenza.

Landbrugserhvervet her i DK er blevet så mægtigt, at det fuldstændig kan sætte sig på vores fælles, offentlige dagsordenen. En kritisk artikel om fx kvotekonger i fiskeriet, den massive ødelæggelse af dansk jord, vand, natur og luft pga. sprøjtning og massiv gylleudspredning, om omfattende svindel med tilskud fra fælleskasserne, om CO2-udledning forbundet med produktionen eller om den seriøst farlige, kødædende, resistente svinebakterie, MRSA, der nu er udbredt blandt mennesker og på vores sygehuse, følges dagen efter prompte op af en barsk og truende tilbagevisning og mistænkeliggørelse fra Landbrug & Fødevarers meget effektive presseafdeling.

Giftrester fundet i mere end halvdelen af vandboringer

Minister vil have mere kontrol, efter at der er fundet pesticidrester i 57,9 procent af danske vandboringer.

https://nordjyske.dk/nyheder/giftrester-fundet-i-mere-end-halvdelen-af-vandboringer/42374d37-9831-3119-a0b8-ea03d7d5b677

MRSA:

https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/m/methicillin-resistente-staphylococcus-aureus

Landbruget opfører sig fuldstændigt som en junta i et diktatorisk østland, når sammenslutningen ‘Bæredygtigt landbrug’ – alene navnet! Mon det står for en nærmere granskning? – går så vidt som at anlægge retssag mod en professor og forsker, fordi han, efter deres mening, var nået frem til ‘forkerte’ konklusioner:

Retssag mod havmiljøforsker:

https://politiken.dk/klima/art8237478/Forsker-udsat-for-ekstremt-pres-Nu-skal-han-forsvare-sig-i-retten

Det er helt utilstedeligt i et demokrati, hvor både ytringsfrihed og fri forskning burde være en selvfølge!

Men medierne viderekolporterer – måske pga. af uvidenhed om de faktiske forhold? – landbrugets romantiserende fortællinger uden at stille kritiske spørgsmål til et erhverv, der, som en stat i staten med egne regler og et broderskab, der dækker over hinandens ugerninger, er klar til – midt under en verdensomspændende epidemi, hvis deres interesser bliver truet – at sætte sig op på deres kæmpestore, EU-betalte landbrugsmaskiner og køre mod Christiansborg, hvor de truer en lovligt valgt regering på det groveste og afpresser os alle sammen for milliarder.

Landbruget har fået for stor magt! – De kan få omskrevet konklusionerne i danske forskeres rapporter og videnskabelige artikler, som det er sket på Århus Universitet, og hvem ved hvor ellers? De farer ud med bål og brand og mistænkeliggørelse, hvis man ytrer sig kritisk om erhvervet, så man ser yderst sjældent fx danske tv-udsendelser, der viser virkeligheden i landbruget: Grisenes liv i staldene, fastbundne søer, 25.000 døde smågrise pr. dag, brutal indfangning og aflivning af slagtekyllinger, alt for lange transporter til slagterier i andre lande, hvortil småkalve, grise eller heste ankommer med brækkede ben og blodige, underløbne mærker fra hårde slag efter alt for mange dage, mast sammen i transportvogne uden hvile, mad, vand og frisk luft. Man laver ikke landbrugsfaglige udsendelser om realiteterne i dansk landbrug: økonomien, alle tilskuddene, jordens tilstand, pesticiderne i drikkevandet, stordriften, udenlandsk arbejdskraft, kyllingefarme med over 20.000 sammenmaste dyr, mælkeproduktionen, der skaber ‘taberkøer’ – et begreb vi ikke kendte i 1960’ernes mindre, familiedrevne landbrug, sprøjtning af markerne hver eneste uge i dyrkningssæsonen. – Mange af billederne ville få uforberedte seere til brække sig, er jeg sikker på.

Århus Universitet og landbruget:

https://www.information.dk/indland/2019/08/aarhus-universitet-lod-landbruget-faa-indflydelse-paa-nyhed-oksekoedsrapport

Vi foretrækker klart den romantiske idé om livet på landet og alle de kælne gårdnavne, springende økologiske køer, der lukkes ud på en nedtrådt mark en enkelt forårsfridag, som en teaterforestilling, der kan forlyste børnefamilier fra byerne, og alle de manipulerede billeder af yndige kyllinger i grønt græs.

At gårdene i dag er kæmpestore industriforetagender, der har nedlagt læhegn og markveje og sprøjtet naturen på og omkring deres marker ihjel, betyder ikke noget.

At de allerfleste danske køer aldrig ser en grøn mark, men går inde i store, vantrivelige flokke, ved de færreste.

Og at hovedparten af de kyllinger, du køber i et supermarked, aldrig har set andet end andre klemte kyllinger i en bemøget stald, har vi slet ikke lyst til at vide. – Giv os idyllen og fantasien, så vi kan nyde vores mad i fred.

En ting er produktionen. En anden produkterne. – Al denne død og mishandling af dyr resulterer bl.a. i wienerpølser, som ud over en del tilsætningsstoffer også indeholder bambusfibre … Hvad ind i hede hule H…… laver BAMBUSFIBRE i mine grillpølser???

INGREDIENSER – Wienerpølser:

80 % grisekød, vand, surhedsregulerende middel (E 325), kartoffelstivelse, salt, SOJAPROTEIN, bambusfibre, krydderiekstrakter, koriander, muskatnød, peberaroma, antioxidanter (E 300, E 301), stabilisatorer (E 450, E 331), emulgator (E 471), hvid peber, konserveringsmiddel (E 250), lammetarm, røgaroma. Kan indeholde spor af mælk, selleri og sennep.

Og hvem i alverden har fundet på at udnytte en natur ude af balance og bjerge af opskyllede eller opfiskede søstjerner til at fodre svin med? – Hvor ækelt og unaturligt kan det blive? Hvem har lyst til at spise sådanne svin?

Søstjerner som svinefoder:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/verdens-foerste-soestjernefabrik-staar-klar-skal-forvandle-10000-ton

– Og hvorfor står der flere steder meget tydeligt på min mælkekarton, at skummetmælken er CO2-neutral, når man ved, at netop mælke- og kødproduktionen er blandt de værste CO2-syndere?

Mælkekartonen lyver mig lige op i ansigtet. Den benytter sig af begrebet ’klimakompensation’, der, så vidt jeg har forstået, har lige så gavnlig effekt på klimaet, som købet af den katolske kirkes afladsbreve for 500 år siden havde på længden af et menneskes ophold i skærsilden …

Der bliver tjent svimlende summer på dette narreværk. På dårlige fødevarer. På snobbede madentusiaster, der, som i H. C. Andersens ’Kejserens nye klæder’, begejstret betaler overpris for højt berømmede mærkevarer. For usunde og ofte ligefrem skadelige ‘næringsmidler’ fyldt med kemi og tilsætningsstoffer, som vi stadig tror, vi er tvunget til at købe for at opretholde livet. – Mens de såkaldte ’livsstilssygdomme’ hærger og slår folk ihjel som fluer.

Producenter og industri plejer at forsvarer sig med, at de blot tilbyder det, som folk vil have: Billige fødevarer. – Men hvorfor går de ud fra, at folk frivilligt vælger det dårligste, det mest kunstige og skadelige? Og giver det til deres børn? Når de gladeligt betaler blinkende formuer for fx god kaffe, cigaretter, belgisk chokolade og fine øl, vine og spiritus? – Jeg tror, at man rækker ud efter det, der er tilgængeligt, det, man er vant til, det, som andre køber, og det, som man ser i reklamer og i verden omkring sig. Det, der lige står på hylden, når man er nede for at købe ind.

Der er ingen grund til at tro, at voksne, tænkende mennesker, hvis de havde et frit valg, ville vælge pølser med bambus, koteletter med søstjernepulver, kødet fra mishandlede dyr eller saltmættede chips og kiks, kager og chokolade med palmeolie og sukker, der tilstopper blodkarrene. Folk spiser sig ikke syge med vilje. Producenter og industri har naturligvis et stort ansvar, som de ikke kan fralægge sig ved at kaste det tilbage på forbrugerne.

For menneskets biologi er, så vidt jeg forstår, således indrettet, at mer’ vil ha’ mer’. – Jo mere, vi spiser, specielt af fede og søde sager, jo mere vil kroppen have. – Så vi er meget modtagelige for lugten i bageriet eller reklamen i tv, hvis det er en halv eller en hel time siden, vi sidst har spist noget. – Og det ved de jo godt henne i butikkerne og i industrien …

Når vores fedtceller først er dannet, skriger de op og sender sultsignaler til hjernen, hvis de er i fare for at skulle tømmes. Og når blodsukkeret falder kort tid efter et måltid, en sodavand eller en snack, føler vi akut og voldsom trang til mad igen. Disse signaler er meget svære at modstå, selv hvis man har to-tre ‘bildæk’ rundt om maven og i virkeligheden ville kunne leve godt et par måneder bare ved at tære på reserverne. – Men sådan spiller kroppen ikke. Den er skabt til at overleve under knappe forhold på en savanne i Afrika, hvor man måske kun fik nedlagt et bytte en gang om måneden og måtte klare sig med vand og et par nødder, blade eller rødder indtil næste gang.

I virkeligheden ville det være sundere og billigere for voksne mennesker at spise mindre. Måske faste med mellemrum, som flere af de store verdensreligioner anbefaler. For det er en myte, at vi hele tiden skal proppe mad i gabet. En myte, som producenterne betaler bloggere, eksperter i ‘livsstil’ og reklame, men også veluddannede sundhedspersoner, for at vedligeholde, for der er mange, mange penge på spil. – Men vi behøver ikke købe en alt for dyr kop kaffe på vej til arbejde hver morgen. Vi behøver ikke proteindrikke, hvis vi indtager mælkeprodukter, æg eller kød af og til. Vi behøver ikke klamre os til en vandflaske på den korte tur til jobbet, skolen eller universitetet. – Børn, der skal vokse og udvikle sig, syge, gravide og andre, der skal præstere på et højt niveau, skal naturligvis spise passende mængder af god og lødig mad. Men ikke ustandseligt. Og is, cola, chips, slik, købekager og sodavand er ikke mad!

For meget mad, og for meget dårlig mad, gør os syge. Vi får diabetes, blodpropper, overvægt, med alt hvad deraf følger i form af dårlig trivsel generelt.

Men vi er oplært til at tro, at vi har brug for mad hele tiden. Det var vores forældres og bedsteforældres kultur, som stammer fra en fortid, hvor mad –også i vores privilegerede del af verden – var svært opnåeligt. Vi er ikke skabt til at leve i en overflodssituation, som vi gør nu. Førhen skulle man spise, når der var mad at få. For man vidste aldrig, hvornår næste måltid indfandt sig. – Og vi tog for os. Mad blev samlingspunktet både til hverdag, til fest og til sorg. Dette forældede forhold til mad lever landbruget og hele fødevareindustrien stadig højt på, og nu ødelægger de vores helbred og det fælles miljø undervejs.

I virkeligheden burde konventionelt landbrug og fødevareindustri i den nuværende form ikke oppebære nogen form for støtte, for deres virksomhed og indtjening koster os andre dyrt på miljøudgifterne og på sundhedsomkostningerne. Vi kunne i stedet gradvist sluse støtten over til økologiske producenter og mere miljøvenlig produktion.

Hvis man tager en enkelt fastedag eller to, opdager man, at man hverken føler sult, bliver svimmel eller kraftesløs. Tværtimod. Når maven ikke skal på hårdt arbejde med at fordøje al den mad af svingende kvalitet og alle tilsætningsstofferne, og insulinen ikke uophørligt pumper rundt i blodet, bliver man lettere, gladere, mere energisk og klarttænkende. Man skal blot sørge for at drikke, mest vand, men også en kop kaffe, te, et glas mælk eller juice, som kan holde organismen i gang i en dags tid eller to. En kortvarig faste, hvor man sørger for at drikke undervejs, er normalt helt uden skadelige indvirkninger på kroppen for et fysisk og psykisk sundt, voksent menneske uden hårdt fysisk arbejde. Snarere tværtimod, siger de nye sundhedseksperter, der begynder at dukke frem flere steder.

Mit største problem ved at faste en dag eller to er, hvad jeg så skal lave? At holde op med at spise er ikke meget forskelligt fra at holde op med at ryge: Så snart nikotinen efter sidste smøg, eller insulinen efter sidste måltid, forlader blodbanen, melder der sig en stærk trang, som er svær at modstå. Når man så omsider kommer om på den anden side af trangen efter timer eller dage, så står man der med en masse fri tid …

Jeg bruger normalt en uforholdsmæssigt stor del af min tid, opdagede jeg, på at skaffe mad til huse, fra haven, fra små producenter i nærheden eller fra supermarkeder, på at forarbejde al denne mad, vaske, skrælle, hakke, blande, koge, sylte, fryse, stege, bage, grille, anrette, og på at invitere folk til at komme og nyde det hele med mig.

Det er den kultur og de vaner, jeg har med mig og lever i, og det er – ligesom landbrugskulturen og masseproduktion af fødevarer – meget svært at lave om på.

Se evt.

“Dr. Jason Fung: Fasting as a Therapeutic Option for Weight Loss” på YouTube