Forleden købte vi en god flødeis, troede vi, med jordbær, som vi elsker. Fra det lille special-ismejeri Vebbestrup, syd for Rold Skov.
Men smagen var mærkelig, støvet, kemisk, og så kom vi til at kigge på deklarationen: – Der var ikke spor af jordbær i, men jordbæraroma, vand, skummetmælkspulver, fløde, 23 % sukker, rødbedesaftkoncentrat og OTTE forskellige E-numre …
På mejeriets hjemmeside skriver de:
”PRODUKTIONEN
En god is skal være cremet og fremstillet uden brug af syntetiske smagsstoffer. Der er en verden til forskel på bananflødeis eller flødeis med banan smag.
En fløderigtig succes fra Vebbestrup.
– Umiddelbart lyder det kryptisk, men tro mig – det gør en forskel, om man her skræller 200 kilo bananer og putter dem i isen eller vælger at fremstille flødeis med banansmag, og hvor isen aldrig har set skyggen af en banan, forklarer isfabrikant Leif Christensen, Vebbestrup flødeis.
Tilsvarende bruger han vanilje i sin vaniljeis – og ikke et syntetisk produkt med det sigende navn – vanillin.
– Akkurat som forskellen på at købe kartoffelsalat i supermarkedet ellers spise den hjemmelavede fra vor mor. Det er de gode gamle is opskrifter, vi holder os til, og som folk gerne vil have.”
Der står flødeis seks gange! Og der er også angiveligt 30 % fløde i. Men flødeisen indeholder mere vand, skummetmælk og skummetmælkspulver end fløde. Der er også billeder af jordbær på pakken, men der er ikke et eneste gram jordbær i, kun ’jordbæraroma’ og rødbedesaft … Hvis jeg ville have haft rødbedeis, havde jeg vel købt det? – Nå, det fås ikke? Ja, hvorfor mon?
– Og ja, der stod faktisk ”med jordbærsmag” … hvilket i høj grad kan diskuteres. – Gæt, om vi nogensinde spiser is fra Vebbestrup igen!
Når småbørn skal dekorere julekager med glasur, bliver det næsten altid svært at styre. I stedet for at købe dyre tuber kan man lave sin egen, solide glasurflaske fx af en tom sirupsflaske. Flormelis, et stænk citronsaft og meget lidt, lunkent vand røres sammen i en skål, til det har den rigtige konsistens, og hældes så med tragt over i den rengjorte sirupsflaske. Så har barnet styr på sagerne og kan glasurere af hjertens lyst …
Når du skal smøre en bageform eller et ildfast fad, så sæt det på en varm kogeplade, læg en klat smør i, og kør det rundt i hele formen/fadet med et stykke ren køkkenrulle. Voilá!
Glasur bliver kridhvid, stenhård og holdbar, hvis man bruger (pasteuriserede) æggehvider i stedet for vand, men glasur med vand løber lettere i en børneflaske.
I øvrigt er kaffe godt til en smagfuld kakaoglasur, ½ flormelis ½ kakao røres ud i en smule stærk kaffe, men det er nok mest til valnødder og voksenkager.
Græskarformede boller til Halloween opnås let med en almindelig æbledeler dyppet i lidt mel og en stilk af vaskede solbærgrene eller grene fra et æbletræ. Brug din yndlingsbolleopskrift evt. med gulerods- eller græskarstrimler i.
Fugtige fødder i for tætte sko kan afhjælpes med et drys talkum i hver strømpe. – Talkum omkring skoens såler fra indersiden kan også forhindre, at den knirker.
Sørg for at komme ud og gå mindst ½ time hver dag. HVER dag. Og helst i dagslys midt på dagen og i et naturligt område, en park, en havnefront, en skov, en markvej, en strand. Det gør godt på mange måder. – Kierkegaard sagde, at så længe man går, så går det nok. – Tag din hund, et barn, en klapvogn, en ven eller din mor med, men gå også gerne alene; tankerne falder så godt på plads, når man går. – En tur hen ad Strøget eller rundt i et forretningscenter duer ikke; det stresser mere, end det gavner. – Og lad endelig mobilen ligge i lommen og tag ørepropperne ud! En gåtur eller havearbejde er ikke noget, der skal overstås, mens du lytter til noget andet. Det er det, der er selve dit liv!
Tag 10 µg D-vitamin sammen med et glas mælk eller en ostemad hver dag, hvis du ikke kan ligge ½ time med bar hud og solbade.
Ophængning af julekugler o.a. pynt på juletræet er nemmest med en lille krog af ståltråd. – Klip ca. 20 cm ståltråd, før tråden igennem kuglens øje, træk, så tråden ligger dobbelt, og sno den. En ståltrådskrog kan hurtigt klemmes fast omkring grenene, den er let at tage af igen, for den filtrer sig ikke ind i grannåle eller lametta, og den kan bruges år efter år.
Rengøring systematik:
Ryd op! – Alle ting bor et sted og skal ryddes på plads/hænges op. Puder rystes. Blomstervand skiftes m.m.
Støv af! – Reoler, hylder, bøger, lamper, nips, billeder. Enten med en god, tør mikroklud eller med fjerkost el. lign.
Støvsug! – Så kommer det tunge maskineri frem og suger alt støvet op. Husk at skifte pose og filtre med jævne mellemrum.
Vask gulv! Så laver man en god spand gulvvand og tørrer først borde og vindueskarme af, mens vandet er rent. Derefter får gulvet en omgang.
Rengøring kan for størstedelens vedkommende klares med opvaskemiddel og eddike. Opvaskemiddel til gulve, paneler, borde, vægge, kontakter, døre og skabsfronter. Eddike til badekar og vaske. Jeg sprayer badekar, håndvask og toilet med 1 del eddike i 2 – 3 dele vand lidt før, jeg påbegynder rengøring, så fjernes lette kalkbelægninger og snavs nemt med en skuresvamp. Hvis der er meget kalk fx i badekarret, væder jeg et stykke køkkenrulle med ren eddike og lægger det ned over kalken en tid før rengøring, det opløser det værste. Til vinduer har jeg et specielt vinduesvaskemiddel, som er meget drøjt og ikke giver striber. Og så har jeg et billigt salmiakholdigt middel til sorte fingre på døre, karme, kontakter o.l. Kom en smule på en svamp og gnid de genstridige pletter af. – Ajax koster 20 – 30 kr. pr. liter, hvorimod fx REMA 1000’s rengøringsmiddel med salmiak, der gør akkurat det samme, koster under det halve.
Det betaler sig ofte at give hvert rum en grundig rengøring en eller to gange om året – afhængigt af trafikken/belastningen af rummet, antal børn, husdyr – specielt i de kroge, hvor man normalt ikke kommer: under reoler og sofaer, oven på skabe, bøger og lamper, inde i skabe og nede i skuffer – Sortér! Smid ud! – og vask gardiner, paneler, løse tæpper og måtter. Før i tiden talte man om forårsrengøringen, hvor alle tæpper og polstrede møbler blev slæbt ud og grundigt banket med en tæppebanker, mens trægulvene blev ferniserede. SÅ var der rent. Derudover gjorde man grundigt rent op til højtider, jul, påske, pinse og før større fester og sammenkomster, men i de tider havde man bl.a. kakkelovne, der svinede betydeligt mere end en radiator gør i dag, og ingen støvsugere.
Hvide striber på vasketøjet skyldes ofte for meget sæbe og for lave temperaturer. Vi vil alle sammen gerne spare og vasker på 30 grader, men en gang imellem skal maskinen skylles igennem. Så vask alle kludene på 75 grader og brug evt. et maskinrensemiddel, som kan fås som tabs, og rengør sæbeskål og gummikanterne fx en gang pr. måned. Og så kan det betale sig at læse om korrekt dosering af vaskemiddel på flasken/kartonen og følge instruktionerne.
Sår og hudafskrabninger heler hurtigt med et lag zinksalve. Desinficér først med klorhexidinspray.
Sur mave kan ofte afhjælpes ved indtag af to stykker tørt knækbrød.
En begyndende hovedpine kan sommetider stoppes med et til to glas vand.
Varm mælk, kamille- eller lindete har en naturligt og beroligende virkning. Både til børn og voksne. Evt. med honning. Kamille- og lindete er derudover let desinficerende og godt ved halsinfektioner.
Køb stort ind, når varerne er billige. Brug fryser og hav et mindre lager af basisvarer, drikkevand på dunk eller flaske, wc-papir, tandpasta, sæbe, havregryn, mel, sukker, salt, pasta, ris, tørrede bønner, rosiner, nødder, kål, kartofler, frossent kød og grønt. Bestem menuen aftenen før, og lad frostvarer tø op i køleskabet. Mælk kan godt fryses i kartonen, så man har til en nødsituation – Det kan fløde ikke. Efter frysning kan en fløderest dog bruges til en sovs eller gryderet. Man kan også have et par liter UHT-mælk, langtidsholdbar mælk, stående. – Men tjek dit lager regelmæssigt, for selv UHT-mælk og pasta og makrel på dåse har en udløbsdato.
Lav mad og bag selv – hvis du på nogen måde kan. Så ved du, hvad der er i. Bag mange brød, rugbrød, kager eller boller ad gangen og frys ned. Franskbrød og boller bliver bedre, jo mere du rører dem eller ælter. Det giver bedre hævning. Gerne 5 min. i røremaskine eller mere. – Rugbrød mætter godt og er faktisk nemt at bage selv – find evt. Camilla Plums gode og velgennemprøvede opskrifter, og et friskbagt rugbrød er uovertruffent, når du fylder det med knækkede rugkerner og spiser det, mens skorpen er sprød. Et hjemmebagt rugbrød holder forbløffende længe i brødkassen, hvorimod hvidt brød hurtigt mugner. Tørt brød kan ristes og blive lækkert igen.
Også koldskål er bedst i den hjemmelavede version, om ikke for andet, så fordi man ved, hvad der er i. – Pisk 4 – 6 pasteuriserede æggeblommer med knap 100 g rørsukker og vanilje. Når det er hvidt og luftigt tilsættes 1 l økologisk kærnemælk og saft og fintrevet skal af en økocitron.
Lav gerne større portioner fx af gryderetter, lasagne, mos, suppe m.m. i weekenden og frys overskuddet ned i mindre portioner. Så har du altid mad parat. Tænk over næste dags måltider, når du rydder op og vasker op om aftenen, så kan du tage det fornødne ud af fryseren og skrive huskeseddel med det samme.
Når citronsaften er frossen, kan man hælde dem i en lille fryseboks.
Hvis du har for mange citroner, som du ikke når at få brugt, så pres saften og frys den ned i en isterningebakke. Så har du altid til en drink, en kande te, en sovs, en suppe, en marinade el. lign.
Hvis skallen stadig er frisk, kan man også rive citronerne fint og fryse revet citronskal ned på samme måde, så skallen kan bruges, næste gang du bager eller laver mad med revet citronskal.
Eller man kan skære citronen i skiver, lægge dem adskilt af mellemlægspapir i en lille beholder i fryseren, så man altid har en skive citron, der også kan fungere som isterning i drinks.
Hvis du har for mange æg, hvis du fx har høns, der lægger et æg hver om dagen, og naboerne heller ikke gider spise flere æg, så bag en masse lagkagebunde. Lagkagebunde er den bedste måde at konservere æg på, opdagede jeg, da jeg selv havde høns. Frk. Jensens opskrift kræver 8 æg, og man kunne jo bage dobbelt portion om nødvendigt. Med fryseren fuld af kagebunde, kan man altid lave en fødselsdagslagkage, en gang tiramisu, en springlagkage, en valnøddelagkage el. lign.
Jeg vil gerne slå et slag for gammeldags frugtgrød, som børn og børnebørn elsker. – Det er nemt, hvis man har rabarber, jordbær, stikkelsbær, hindbær, æbler, blommer eller andet i haven. Pluk og skyl frugten. Kog den op med lidt vand i bunden af gryden og små stykker af en vaniljestang – til rabarbergrød brugte min svenske farmor altid vaniljestykker og snittede mandler. Rør jævnligt. Det skal småkoge mellem 5 og 10 minutter afhængigt af frugten. Tilsæt sukker, smag dig frem. Når grøden har en passende, ikke alt for udkogt, konsistens, jævnes den med en til to spiseskefulde kartoffelmel udrørt i koldt vand – EFTER, at grøden er taget af varmen. – Kan fryses, eller frugt/bær fryses i sæsonen og laves til grød om vinteren. Spises med sødmælk.
Glasset kan let springe, hvis man hælder skoldvarm saft eller syltetøj i fx en glaskande eller i et syltetøjsglas. Det gamle husråd er at anbringe glasbeholderen på en stor klud i vasken og at lade den kolde hane løbe, så bunden af glasset afkøles af den våde klud, samtidig med at man hælder det varme i. Det virker (næsten) altid. Meget gamle og ofte brugte glas bliver lige som os andre skrøbeligere med alderen.
Hvis man skal hælde meget varme ting, fx gløgg eller te, op i serveringsglas, kan man sætte en ske i glasset først. Det skulle aflede varmen, så glasset ikke så let springer.
I ovn og komfur kan man ofte med fordel slukke for varmen fra 10 min. til ½ time før, maden er færdig, og lade den stå og simre færdig selv. Det er oplagt med grød, kogt kål, gryderetter, en steg eller et fad ovnmad. Evt. på allerlaveste blus.
Hver den første i en måned afkalker jeg kaffemaskine m.m., renser filteret på opvaskemaskinen, efterfylder med salt og afspændingsmiddel, tjekker vaskemaskinen og strygejernet for kalk. – Vores maskiner holder normalt meget længe med disse vaner. – Det kogende vand fra gennemskylningen af kaffemaskinen ryger direkte ned i køkkenvaskafløbet, som jeg først har hældt lidt opvaskemiddel og eddike i. Det holder normalt afløbet i god stand. – Vi aflæser også vores forbrug af el, varme og vand, fører det ind i et Excelark og vurderer, om forbruget stikker af, eller om det er sammenligneligt med samme måned i tidligere år.
”15-20 procent af al den mad, vi køber, ryger ud, og det er altså pænt mange penge, vi bare kaster i skraldespanden.”Politiken net, 25.3.2022
Med bare en smule fornuftig planlægning kan man nøjes med at købe ind én, max. to gange om ugen. – Det betaler sig altid at have æg, kartofler, kål, flåede tomater på dåse, god bacon, pølser og frosne grøntsager, så som ærter, bønner, broccoli, rosenkål, og gængse krydderier i huset, så man altid kan bikse noget sammen af rester.
Biksemad – den ultimative restemad: Min gamle veninde, Johanne, der var økonoma på en kostskole, lavede altid biksemad om fredagen af ugens rester, pålæg, kolde kartofler, pølser, bacon m.m. – Så blev der ryddet op i køleskabet. – Et par snittede løg ristes i olie og smør på en rummelig pande. Kolde, skiveskårne kartofler kommes i og ristes sprøde og brune sammen med evt. kødpålæg, kødrester, pølseskiver eller baconterninger. Rester af kål, ærter eller bønner kommes i og varmes med. Krydr med rosmarin, timian, salt og rigeligt sort peber. Serveres traditionelt med spejlæg og rødbeder til.
Æggekage af rester: Et par snittede løg, et fed findelt hvidløg, røget bacon, pølse eller røget svinekæbe i små terninger, skivede, kolde, kogte kartofler ristes i olivenolie og smør på panden. Drys lidt rosmarin over. – Pisk 4 – 6 æg med 1 – 1½ dl mælk, 1½ – 2 spsk. mel, salt og groft kværnet peber. Hæld æggeblandingen over det ristede på panden, tilsæt evt. lidt kogte broccolibuketter, blomkål, spidskål eller frosne ærter eller bønner, bare en lille håndfuld, læg låg over panden, skru blusset ned på det næstlaveste og lad det stå i 20 – 25 min., til overfladen er fast. Servér med friskklippet purløg over. – Rist gerne (gammelt, kedeligt, men IKKE muggent) rugbrød til. – Hvis der er en rest æggekage tilovers, kan den varmes på panden næste dag, på begge sider, så den bliver gennemvarm og sprød. Eller den kan puttes på rugbrød i madpakken.
Rester af pasta i ovn: Brug en rest kold pasta og kødsovs fra dagen før. Smør et ildfast fad med olivenolie. Læg kogt pasta i bunden. Hæld tomat- kødsovs over. Riv lidt mild skoleost øverst – gerne en kedelig rest, hvis du har – drys med oregano og paprika, og varm fadet i ovnen i mindst 40 min. ved 200°, eller til osten er smeltet og bobler brunt i kanten.
Brug et par dage om året på at koge suppe. – En suppehøne, kødfulde okseben, persillerod, gulerødder, pastinakker, selleri, porrer koges med. Grøntsagerne reddes op, før de er helt udkogte, og kødet pilles af skrog og ben. De første dage spises der hønsekødssuppe med kødet og grøntsagerne og evt. suppeboller. Børn elsker suppe. Resten af suppen fryses ned i små portioner, så der altid er til en gryderet, en pastasovs eller til en ny omgang genopfrisket suppe evt. med små, hjemmelavede suppeboller/minifrikadeller i.
Lav en stor portion små frikadeller ad gangen, form dem med en ske, steg dem 45 – 50 min. i ovnen ved 200° på en plade med bagepapir, spis, hvad I kan, og frys resten ned. De er gode at have i baghånden – også til madpakker.
Madvarer skal i køleskabetog opbevares under 5 grader, så snart de er kølet af, efter max. 2 timer, ellers kan bakterier alt for let formere sig til sygdomsfremkaldende mængder. – Hvis man sætter varme ting i køleskabet, stiger temperaturen for alle madvarer derinde, og det nedsætter holdbarheden væsentligt og bruger meget strøm til gennedkøling. – De fleste rester kan overleve to – tre dage i køleskab. – Æg kan naturligt holde sig tre uger ved stuetemperatur, men da bakterierne ofte sidder uden på skallen, er det bedst at sætte dem i køleskab. – Løg og kål holder normalt længe. Kartofler skal opbevares i mørke, da de ellers danner et grønt giftstof. En rest sur fløde kan stadig godt bruges i fx en sovs, der gennemvarmes. – De fleste bakterier og andet uvæsen dør efter 15 sekunder i over 72 graders varme eller ½ time over 60 grader. Derfor er gennemvarmning af mad vigtig, og både opvaskemaskinen og vaskemaskinens kludevask skal køre i over ½ time ved 60 grader.
Genoplivning af kål. Udtørrede og halvvisne kålhoveder – der ikke er rådne eller mugne – kan genoplives på samme måde som en buket blomster: Skær stilken af, fjern de fleste blade, læg kålhovederne i et fad med vand, og stil dem i køleskabet. Så er de friske og saftspændte næste dag. Prøv også med et slattent salathoved. Porrer, bladselleri og grønkål kan på samme måde sættes i en kande med vand.
Et stykke håndsæbe virker mindst lige så godt som flydende sæbe, og så slipper man for at betale for vand og for at slæbe tungt vand hjem i plasticbeholdere. Og nej, man smitter ikke hinanden mere hjemme i familien. Ingen bliver under normale omstændigheder syge af at vaske hænder. – Men på offentlige steder, ved udbrud af smitsomme sygdomme og på gæstetoilettet, hvis du har mange gæster, kan en flydende sæbe være et bedre valg. Husk at gøre dispenseren ren med jævne mellemrum! – Der kan også samle sig bakterier på en plasticsæbedispenser. – Og vask håndklæder ved mindst 60°.
Vådservietter er ikke godt for kloakken og miljøet. I stedet kan man fortynde en mild, svanemærket, flydende håndsæbe med vand i forholdet ca. 1 til 6 og hælde blandingen på en forstøverflaske, en lille til at tage med og en større til at have hjemme på badeværelset. Så kan man i tilfælde af snavsede rumper altid piste wc-papir med sæbeblandingen og lave sig alle de vådservietter, man har brug for. Og med god samvittighed skylle dem ud i toilettet bagefter.
Exfolieringsmidler er overflødige og for dyre. En badebørste, hamphandske eller en frottévaskeklud gør akkurat det samme.
Håndklæder, klude, viskestykker, sengetøj, strømper og undertøj vaskes ved 60° i mere end ½ time. Alt andet kan med det rette vaskemiddel nøjes med 30°. Evt. pletter kan påføres flydende opvaskemiddel og holdes fugtige i en halv dags tid, så det når at virke før turen i maskinen.
Jeg er sidst i 60’erne og har aldrig ejet en tørretumbler. Vi har et godt udluftet bryggers med tørresnore og et stort tørrestativ et solrigt sted i haven. Og så bruger vi det skab, hvor varmepumpe og varmeveksler sidder, som tørreskab. Jeg har lavet hylder med netbund, hvor let fugtigt vasketøj kan eftertørre til næste dag, og hvor jeg kan tørre et par sko, en flyverdragt, en nyvasket hovedpude, svampe eller krydderurter på et døgn eller to.
Blødgøringsmidler/skyllemidler til vasketøj er overflødige. Og alle dufte i vaskemidler, sæber, cremer o.l. udgør en risiko for bl.a. allergi. Renhed og en god tørresnor er den bedste duft.
Hvis du allerede, når du køber det, holder dit eget og familiens tøj i nogenlunde samme farver – fx mørkeblå, sort og grå eller hvid og lyse pasteller – kan du begrænse antallet af vaske.
Fodsvamp trives, som alle andre svampearter, i fugt, fx i svømmehaller, omklædningsrum, og navnlig i plasticfodtøj, så som gummistøvler, plasticbadesandaler, Crocs o.l. Tør fødderne grundigt, og skift til godt ventileret fodtøj.
Genbrug. Vi har tre beholdere under køkkenvasken: – En pose til restaffald, en spand til kompost og en til plastic, metal og kartoner, som her i vores kommune afhentes samlet.
I et andet køkkenskab har vi en kurv til flasker, glas, dåser og andre ting, fx batterier, som bliver finsorteret ude i garagen.
Og så har vi aviskurven i stuen ved siden af brændeovnen, hvor alt papir og pap til genbrug i første omgang havner.
Lørdag formiddag tømmer vi så genbrugsbeholdere i containere, kompostbunke og andre kasser til videresortering.
Hav en kompostbunke på et skyggefuldt sted, hvis du overhovedet har mulighed for det. Det er let, det beriger haven, og det sparer bortkørsel af affald. – Under vasken står en spand til skræller, æggeskaller, kaffegrums, teblade, kaffe- og tefiltre, kålblade, majskolber, våd køkkenrulle, æbleskrog o.l. – Madrester, så som brød, kød, forarbejdede grøntsager, middagslevninger, pålæg, må ikke kommes i, da det tiltrækker rotter. – For 30 år siden hjembragte vi en halv spand kompostorme, små, røde, såkaldte ‘møddingsorm’. Efterkommere af disse orme lever stadig i bedste velgående hos os. – Man får efterhånden to afdelinger i sin kompostbunke, én med allerede omsat jord, der kan bruges i potter og bede, og én til det friske affald, som også kan være ukrudt, græs, jord og visne planter fra urtepotter, opfejning og afklip fra haven. Men undgå pinde, grene og roser, som ikke så let omsættes. Smid heller ikke uøkologiske grøntsager eller skaller i din kompost, og husk, at købeplanter og buketter normalt er fyldt med giftstoffer og ligeledes skal undgås. I meget tørre perioder skal bunken vandes og holdes let fugtig.
Kartofler i spand: Vi lægger hvert år spisekartofler – vi foretrækker aspargeskartofler – til forspiring i en papkasse og lægger dem så i marts eller april dybt i spande med huller i bunden. Vi fylder spanden med vores egen kompostjord, vander og gøder i to – tre måneder, og så kan ungerne hjælpe os med at høste kartofler ved at vælte spanden ud i en trillebør og grave efter ’guld’.
Økologiske krydderurter kan købes i små potter for 10 kr. i supermarkedet. Hjemme plantes de om i en større potte med god kompostjord, så har man krydderurter at nippe af i måneder frem. De fleste kan stå ude i haven eller på altanen, men basilikum trives bedst i en lun og solrig vindueskarm.
Hvis du får en have, så plant straks frugttræer: æble, pære, kirsebær, blomme, frugtbuske: solbær, hindbær, ribs, stikkelsbær, plant rabarber og jordbær, og sæt forårsløg, som fx erantis, vintergækker, krokus, skillae, påskeliljer og tulipaner – de hårdføre Darwin- eller Apeldoorn-tulipaner lykkes næsten altid. – Så har du grundlagt haveglæder til mange, mange år fremover.
Anskaf dig Frøken Jensens kogebog eller Tørsleffs grønne syltebog, så du kan anvende frugt og grønt fra din have. Hjemmelavet ribsgelé og solbærsyltetøj er delikatesser, vi nødigt vil undvære her i huset, ligeledes saft af blommer og små vindruer, hindbær- jordbærgrød, tærter, æblekage og meget andet.
Hav høns, hvis du kan. At forkæle en lille håndfuld havehøns og få gode æg, kyllinger og suppehøner til gengæld er yderst tilfredsstillende.
Saml regnvand, hvis du kan. Det gavner både miljøet, planterne og samvittigheden.
Softicebod på en ferie- eller regnvejrsdag. – 4 pasteuriserede æggeblommer piskes med 100 g sukker og vanilje. ½ l piskefløde piskes til flødeskum og blandes med æg, vanilje og sukker. Køres i ismaskine eller stilles i fryseren, indtil konsistensen er som tyk softice. Med færdigkøbte vafler, kulørt kagedrys og finthakket chokolade, evt. en sjat jordbærsyltetøj, kan børnene selv indrette og betjene deres egen softicebod for kammerater og familiemedlemmer.
Æble-, kål- og/eller gulerodssalat: Man river gulerødder, hvidkål og et par æbler groft – evt. i en foodprocessor. Presser saften af to – fire appelsiner. Hakker en håndfuld valnødder. River en lille klump frisk ingefær – som spidsen af en lillefinger – fint. Og blander det hele i en skål med rosiner. Frisk og sød salat, som børn kan lide, og som giver god samvittighed.
’Abemad’ er en god og ikke voldsomt usund dessert: Frugter pilles, skrælles og findeles i hapsevenlige tern, fx æbler, appelsiner, mandariner, kiwier, kernefri vindruer, bananer, pærer. Frugtbidderne røres op i græsk yoghurt 10 % sammen med grofthakket chokolade og valnødder. Der er ingen grund til at tilsætte sukker. Pyntes med lidt nødder og hakket chokolade.
Når børn skal puttes, giver det ofte anledning til uro og ballade, og det kan stå på i timevis. Der er ingen tryllemidler, men en tilbagevendende, daglig rutine hjælper meget.
Almindelig omtanke og gode vaner, som stiltiende regler om ingen vilde lege, ingen ophidselse, løben rundt eller råben, hverken voksne eller børn, i timen før sengetid.
I løbet af dagen har barnet fået rigeligt med frisk luft og god motion. Han/hun har leget med sine venner, været i skoven, på legepladsen og ikke udelukkende siddet inde foran en skærm. Så indfinder der sig hen under aften en naturlig træthed.
Nærende aftensmad, gerne med et stort glas mælk, et varmt bad, en rolig, nærværende voksen ved siden af, nus og småsnak, børste tænder, en god, langsom godnathistorie, måske en stille sang, kærlig småsnak om det, man læser, eller det, man har oplevet i løbet af dagen, og hvad der skal ske i morgen, et kys og et blidt ’godnat’.
Det er ikke noget, man kan jappe sig utålmodigt igennem mellem opvasken og Facebook. Der skal ro og voksenkontakt til, for det er det, der giver trygheden til at turde give slip og lægge sig til at sove.
Samme rutine hver dag – undtagen naturligvis jul, fødselsdag, ferier, besøg og andre spændende festdage, hvor børn gerne må være længe oppe. Der kan også være andre regler fredag og lørdag, det kan børn godt håndtere, men sørg for, at der er regler, rytme og faste ritualer. Og frem for alt venlighed, tålmodighed og kærlig omsorg. Dét får børn til at sove, blot fordi ritualet fra aftensmad, måske over lidt godnatfjernsyn, stille leg, bad, godnathistorie, fører dem med lige ind i drømmeland.
Hvis du forhaster dig, er urolig, utålmodig, prøver at snyde, hidser dig op, så ødelægger du ritualet, og ingen sover før midnat.
Husk, at et barn, der græder, er ulykkeligt og skal trøstes! – Små børn kører ikke rundt med deres forældre med overlæg. Det gør de kun, hvis de har udækkede behov.
Skriv op! – Kvinder er ofte trænede i at føre kalender fx med deres menstruation, så de ved, hvornår de kan vente næste periode og tage deres forholdsregler. Det er også smart at holde regnskab med, hvornår man har hovedpine, mavesmerter, allergiske symptomer o.l., så man efterhånden kan danne sig et overblik og lære, hvad der evt. udløser det. En papirkalender, der viser et helt år er velegnet. – Og gem dem! Om nogle år er der måske noget, du gerne vil kunne slå efter.
Og til sidst: Læs mindst én seriøs avis hver dag! – Gerne på nettet. – Også de artikler, der ikke interesserer dig! –Nyhedsfeeds om sladder og sport, ophidsende forargelser på Facebook, Twitter o.l., og fjollerikker på YouTube er ikke nok! – Det er flovt at være et voksent menneske, der måske ovenikøbet deltager i offentlige debatter, men som ikke kender almindelige facts. Der ikke kan skelne sludder fra kvalificeret viden. Tænk at skulle blive gammel og dø og aldrig at have vidst, hvilken verden man var en del af? – Uvidenhed bragte Trump til magten og hjælper Putin i en forfærdende blodig og rystende gammeldags angrebskrig ind i et fredeligt naboland …
Hvis dit liv er indrettet, så du ikke har tid til at læse en seriøs avis, til at bage og lave mad, gøre ordentligt rent, gå en tur, passe en have og en kompostbunke, til at lade dit vasketøj hænge ude på en sommerdag og til at putte dine børn med ro og kærlighed hver aften, mens de er små, så er det muligt, at der er nogle ændringer, du ville have godt af at foretage.
I de mørke coronaaftner forsøger tv at underholde os med glimt af de riges liv. Der er serier i bedste sendetid om de dyreste hoteller i London, en serie alene om Hotel Savoy og også kedsommelige udsendelser om det hjemlige Ruths Hotel i Gammel Skagen, hvor folk kører op, viser sig selv og deres biler frem, mens de vælter sig i drinks, rosé og skaldyr …
Som om det rager os.
Det er jo ikke ligefrem spændende mennesker, der befolker de uanstændigt kostbare etablissementer. Det er sælgertyper, netbutiksejere, swimmingpoolssælgere, ejendomshandlere … Folk, der ikke bestiller andet end at tænke på penge døgnet rundt. Udstyret med en fantasi, der kun rækker til at sælge eller købe ting og vise dem frem for hinanden. Tomt. Ting … Ofte smagløse og unødvendige.
Efter en smule sofaresearch nåede jeg hurtigt til den konklusion, at meget rige mennesker lever meget kedelige liv. – De er måske rige på penge, men fattige på fantasi.
Hvorfor skal det være så ens? Så udvendigt? Ligegyldigt? Så forudsigeligt, selvimponeret og kedeligt? Hvem har bestemt, at fx en flaske champagne, som der fremstilles titusinder af hvert eneste år, er ensbetydende med en dyr fest? – Hvorfor kunne en smagfuld, hjemmelavet saft ikke være en fest? Eller gode samtaler med livskloge venner, måske fra andre kulturer? En udflugt med et opvakt barn?
At betale eksorbitante priser for grimt tøj, tasker, sko, skinnende smykker, prangende biler, både og fly, kulørte drinks, mad, magelig jagt på sagesløse dyr og rejser på 1. klasse til byer og ophold på hoteller med lagner til 10.000 kr. pr. stk. – Sover man bedre af det? – der alle ligner hinanden, og hvor man kan ‘shoppe’ de samme ting og møde de samme mennesker, som hjemme, mens man hele tiden er omgivet af grådige spytslikkere, der slesk hopper og springer, taler kunderne efter munden og må konsultere deres noter for at kunne lade som om de kender dem og bekymrer sig om deres familie og velbefindende.
Hvis jeg pludselig blev rig, ville jeg ikke hælde mine penge ned i lommerne på bilforhandlere eller sykofanter på Savoy. – Jeg ville heller ikke drage på turisttur ud i rummet.
Jeg ville finde steder på jorden, hvor mine penge kunne komme til nytte. Købe regnskov, udvikle ren energi, frede øer, kulturhistoriske bygninger og miljøer, skaffe vand til landsbyer, skoler til børn, hospitaler til syge mennesker og dyr. Jeg ville bygge mig et hobbithus på en fredelig plet og begynde at dyrke solsikker og holde frilandsgrise. Eller noget. – Og ingen ville høre om det eller se mig i snagevorne udsendelser om de riges liv.
– som kynisk profitering af basale, menneskelige behov
Vi trækker vejret gennem streamingtjenesterne i disse mørke coronavintre, Spotify, Mofibo, Netflix, HBO o.a.
Og vi er taknemmelige for at have dem.
Men jeg forstår ikke, hvorfor disse tjenester absolut vil producere ’eget indhold’? Er det, fordi de gerne vil tjene endnu mere og samtidig præge indholdet selv? Bestemme alting selv? Danne underholdningsimperier? Skabe parallelle verdener, vi alle kan blive afhængige af og fortabe os i som soma*, mens de skovler penge ind?
For hvornår er der nogensinde kommet noget godt ud af det? Noget originalt? Med kunstnerisk værdi og nødvendighed? Der kunne bibringe lyttere, læsere, seere andet end en øjeblikkelig, tom, men pirrende, følelsesstorm, der straks igen lægger sig uden at have bidraget med noget godt til ens liv, sjælero og forståelse af omverdenen. – Bortset fra billedbogen ’The Crown’, som vi så med stor fornøjelse pga. de imponerende, historiske tableauer og gode skuespillere.
Fra Netflix’s ’House of Cards’, HBO’s ’Games of Thrones’ og frem til ’Westworld’, ‘Hunger Games’, den sammenlignelige ’Squid Games’, til ’Papirhuset’, ’Bridgerton’ – en jammerlig, men sexet udgave af ’Downton Abbey’, som på sin side lånte meget fra ‘Upstairs, Downstairs’ og Jane Austens klassiske romaner, og nu ’Succession’ o.m.fl., er det lutter beregning og manipulering.
Man ser det på de kalkulerede idéer bag, på persongalleriets sammensætning, spændingskurvernes forudsigelighed, cliffhangers … Vi indfanges af vores egen basale dyriskhed: sex, status, rigdom, oplevelsestrang og sociale behov.
Når man sidder og ser disse samlebåndsserier, investerer man uvilkårligt følelsesmæssigt i personer og intriger, så man vil have mere, mere … men bagefter er man uberørt og ikke en tøddel klogere på livet og menneskene. Som seer efterlades man med en oppustet og kortvarig følelsesophidselse, et nervemæssigt sukkerchok, som var man blevet narret til at indtage et opulent måltid udelukkende bestående af marengs med candyfloss og skumfiduser på. – Disse serier er blottede for personligt aftryk og menneskelig sjæl, viden, indsigt, nerve og nødvendighed, og at se dem er som at råbe ensom i skoven eller tale med ’Siri’ på sin IPhone ….
Efterspørgslen på nye serier, nye ophidselser, nye måder at afprøve det svære liv by proxy igennem tv-underholdning, er steget enormt, og aldrig har teknikken gjort det nemmere både at producere og at være publikum til disse oceaner af kunstig, af profithensyn forurenet, åndelig føde.
Men vi har ikke godt af det, siger denne gamle dramaturg. Det antikke, græske teater blev skabt for at lade publikum opleve dilemmaer, erfaringer og gennemleve prøvelser, der skulle bidrage til deres egne menneskelige erfaringer og skabe en forløsning i sidste akt, så alle gik klogere og opløftede hjem efter forestillingen.
At underholde og berige, som vi sagde for 50 år siden. – DR’s målsætning lød dengang nogenlunde sådan. Og nu er begge vore statskanaler sunket til blot at servere tåbelige klovnerier og danse-, gætte- eller bagekonkurrencer for absolut laveste fællesnævner.
Vi er, som sagt, taknemmelige for alle streamingmulighederne. Men hvorfor skal det meste være en opvisning i form uden indhold? Følelser uden tanker? Sukkerstads uden vitaminer? Ophidselse uden forløsning?
Når man lader unge mennesker uden livserfaring producere ’spændende’ og ’hidsende’ drama i jagten på penge, berømmelse og seertal, så bliver det derefter. Vi bliver alle sammen dummere.
Al kunst, også kunsten at underholde, bør handle om andet end sig selv. Der skal være et sandsynligt almenmenneskeligt dilemma, et tankevækkende udsagn, en slags mening, stillingtagen, et troværdigt miljø, personer med genkendelige, menneskelige egenskaber. Det er ikke nok at opstille nogle kunstige rammer, et spil, en konkurrence, et kup og caste en ung, en gammel, en tyk, en tynd, fem hvide heteromænd, en bøsse og en kvinde, en sexet og en bebrillet, en god, en ond, en helt, en klovn, en hvid, en sort og nu også en asiat af hensyn til det enorme marked i øst, og så krydre det hele med lidt reklamelækkerhed, spektakulær vold og eksplicit sex – som oftest set fra et mandligt synspunkt. – Der skal mange flere og flere forskellige grovboller på suppen! – Og måske også en knivspids talent og livsvisdom og noget på hjerte. Man kan ikke forudberegne sig til alting. Og det er ikke et formål i sig selv at få tiden til at gå med inaktiv opsugen af flimmer.
Livet er ikke langt. Ideelt set bør vi også blive klogere, mens vi slapper af. Det er ikke tilstrækkeligt blot at pirre krybdyrhjernen, uden at der ligger virkelige menneskelige erfaringer og tanker bag. Vi har ingen tid at spilde på tomme underholdningskalorier, før vi ender som gumlende sofaflokfår, mens verden bryder sammen omkring os, og tjenesterne dræner den smule hjernekapacitet, der måtte være tilbage.
Det er på tide at vågne af døsen og stille flere krav. Om kvalitet og indhold fx.
“Fagre nye verden (originaltitel: Brave New World, 1932) er en roman af Aldous Huxley.
Handlingen foregår i London i år 2540. Romanen er en dystopi, som baserer sig på tendenser Huxley så ved industrialiseringen af samfundet, i særdeleshed hos den amerikanske ungdom under et besøg i USA.
I romanen er jorden blevet til et verdenssamfund, ledet af 10 verdenspræsidenter.
Alle børn udklækkes i reagensglas på fødselsanstalter og rangeres efter arveanlæg, intelligens og fysik i 5 kaster, navngivet fra det græske alfabet – fra alphaer (højeste og mest intelligente) til epsiloner (laveste intelligens og fysik). Forældre i nutidig forstand findes ikke, og ord som “moder” og “fader” betragtes som stærkt upassende og vulgære.
Efter at være kommet ud af flasken opfostres børn af plejepersonale og indoktrineres via hypnopædiske læresætninger (indoktrinering under søvn) og pavlovske metoder til at hade alt, hvad der er naturligt, og elske alt, hvad der er kunstigt fremstillet. Dybere følelser, såsom kærlighed, sorg og forelskelse, forsøges undertrykt til fordel for flygtige glæder i form af erotik, spil, følefilm og det opiumslignende stof soma. Promiskuitet opmuntres fra en tidlig alder, og længerevarende forhold anses for stærkt upassende, ligesom isolation, individualitet og kritisk tænkning.
Det afsløres senere, at disse forhold tjener til at sikre verdenssamfundets stabilitet.” Wikipedia
Folk, der ikke tør eller ikke kan overskue at lade sig vaccinere, udspreder på nettet og ved private sammenkomster alle mulige, ufunderede rygter om vaccinernes skadelige virkninger. Bl.a. at vaccinen, i stedet for at beskytte den samlede befolknings helbred, er et led i en større sammensværgelse med uklart formål udtænkt af regeringen … Gak gak. – Hvorfor skulle et demokratisk lands ledelse dog ønske at føre folk bag lyset i en epidemisituation, hvor vi alle er afhængige af korrekt, videnskabeligt baseret information og vores medborgeres hensynsfulde opførsel?
Nu er jeg netop stødt på nye rygter, nemlig at sortering af affald i bedste fald er omsonst, i værste fald skader miljøet, så vi kan lige så godt lade være med at gå og affaldssortere ude i hjemmene … Fordi det hele alligevel blandes sammen og fyres af i store affaldsforbrændingsanlæg med udslip af giftig røg til følge … Kilden kender nogen, der kender nogen, der har arbejdet på et kommunalt affaldssorteringsanlæg.
Sorteret affald i gaderne, Zabaleen i bjergene øst for Kairo.
– Der er ingen tvivl om, at vi kom alt for sent i gang med at affaldssortere, og at vi ikke har gjort meget for at forhindre PRODUKTIONEN af affald, bl.a. ved at lovgive om emballage og varer, fx plasticdippedutter, legetøj, møbler, tøj, elektronik, hvidevarer m.m., med alt for kort holdbarhed og levetid.
Der kan heller ikke herske skyggen af tvivl om, at vores nuværende affaldshåndteringssystemer ikke er perfekte; man kan sommetider hverken afhænde eller udnytte det sorterede affald. – Men man skal vist være mærkeligt indrettet i hovedet for at påstå, at det at gøre noget, bare en lille smule, er værre end at lade stå til og gøre ingenting.
Nordjysk families affaldscontainere. –Kan man producere nye affaldsposer og containere af plasticaffaldet?
Affaldssortering, Solfatara ved Napoli.
Og så kom jeg i tanke om de krogede gulerødder.
Fra slut 60’erne og op i 70’erne, da biodynamisk landbrug – det vi i dag ville kalde økologi – begyndte at slå mere bredt igennem, var der også traditionelt indstillede mennesker, der ikke så nogen grund til at ændre deres levevis. Navnlig i forældregenerationen fortalte man altid over håndbajerne og sjusserne, at man kendte nogen, der kendte nogen, der arbejdede på et gartneri, og der blev de sat til at sortere alle de konventionelt dyrkede gulerødder i to bunker: De lige og pæne blev solgt som almindelige gulerødder, mens de krogede og på andre måder misdannede blev solgt til dobbelt pris som biodynamiske … Ha ha ha ha … Skål! – Alt er godt, og vi behøver ikke at ændre vaner, for der er bare ’nogen’, der er ude på at snyde os.
Landbrug & Fødevarer opgjorde i 2019, at Danmark nu er verdensmestre i økologi, at 12,1 % af vores fødevarer er økologiske, og at vi er det folk i verden, der bruger flest penge på økologi. – På verdensplan er salget af økologiske fødevarer, drevet af bl.a. forbrugerne i USA og Kina – begge pænt store markeder – steget med 72 mia. fra 2018 til 2019 – Man anslår, at salget af økologi er steget med godt 15 % blot i løbet af det seneste år …
Så hvem griner nu? De brovtende bagstræbere og bodegatyper, der genfortæller løse rygter og vandrehistorier? Den vaccinefornægter, der selv eller hvis nære pårørende bliver indlagt med et alvorligt Covid-19-forløb? Eller den landmand, der klogt lagde om til økologi i tide?
Jeg BRYDER mig ikke om at modtage massemails, der på forhånd har bestemt, hvem jeg er.
Fx nemlig.com’s idiotiske reklamemail med en emnelinje, der overfriskt gjalder: ’På med forklædet Lone!’.
Det generer mig, fordi de antager:
at de kender mig
at vi er på fornavn som gamle venner
at jeg har brug for deres opmuntring for at bage
at jeg er så dum, at jeg hopper med på et måske unødvendigt mersalg
Hvis de virkelig kendte mig, ville de vide:
at jeg HADER at blive talt ned til
at jeg kender dansk retskrivning og allerede ved det manglende komma mellem ’forklædet’ og ’Lone!’ betragter afsenderen som en uuddannet person, hvis råd og opfordringer jeg aldrig ville følge
at jeg tilhører en generation, der blev opdraget til – og normalt foretrækker – en smule distance og venlig respekt mellem mennesker, der kun har en forretningsmæssig forbindelse med hinanden
at jeg i mere end 25 år har bagt alt mit brød og alle mine kager selv og går med forklæde til daglig
at jeg er et tænkende menneske, der godt kan se forskel på en maskinel massemail og en henvendelse fra en ven, der vil mig noget godt
Jeg har ikke handlet hos nemlig.com, siden denne mail ramte min indbakke. Derefter kom alle sagerne med de pressede og underbetalte chauffører frem i offentligheden. Så måske burde man svare: ’På med overenskomsterne, nemlig.com!’
Misbrug af e-boks og kommunale midler:
Aalborg Kommune har netop sendt mig en besked i e-boks, som jeg naturligvis straks loggede ind og åbnede, blot for at se mig selv placeret i en kasse med skrøbelige ældre, gamlinge og oldinge, der skal bekymre sig om ’Sund aldring’ – hvordan det så end skulle kunne lade sig gøre; alle erfaringer siger, at det fra cirka min alder og frem kun går én vej rent helbredsmæssigt, og det er ned ad bakke.
Og det kan en kommunalt arrangeret og betalt ’inspirerende livsstilsmesse sund aldring’ nok ikke lave om på, hvor velment det end kunne forekomme.
Hvorfor tror de, at netop jeg ikke har noget bedre at foretage mig end at lade mig indfange af boder, oplæg ved tv-lægen Peter Qvortrup Geisling ’om Sund aldring med humor og nordjysk islæt’, eftermiddagskaffe, en forfriskning, en god oplevelse og konkurrencer med flotte præmier’?
SÅ god tid har jeg ikke. – Har jeg betalt for det pjank over kommuneskatten?
Man gennemskuer jo, at kommunevalget nærmer sig, at borgmesteren, som skal åbne arrangementet, gerne vil vise sig godgørende og for kommunale midler uddele lystige foredrag, gode råd, kaffe og præmier til kommunens ældre vælgere, og at kommunen måske forestiller sig, at man på længere sigt kunne spare nogle sundhedsudgifter, hvis man kunne få alle gamle til at klæde sig varmt på og motionere og spise sundt og gå tidligt i seng, men findes der tal, der kan påvise en sådan effekt? Har man undersøgt det? Og kan en livstilsmesse af denne karakter virkelig sætte et skred hen imod ‘sund aldring’ i gang?
Hvis kommunen har så god tid og så mange penge at drysse ud over os ældre medborgere, så kunne de jo sørge for, at man kunne få fat på en læge, når man havde brug for en. Eller for, at der var god pleje at få og plads på hospitalet til de alvorligt syge. Eller at de mange hjemmeboende, svækkede ældre fik lækker og sund mad hver dag. Eller den nødvendige genoptræning. Eller de kunne sørge for, at hjemmehjælpen virkelig kom og hjalp én hjemme, hvis man ikke kunne klare det selv, i stedet for som nu, at der ofte kommer et utal af forskellige, mere eller mindre ligeglade og stressede personer farende syv minutter om morgenen og måske fem minutter igen om aftenen. Og ens rengøring begrænser sig til 20 minutter hver tredje uge. … Se, det ville give en reelt sundere og tryggere aldring … Nå, er det forskellige offentlige kasser, der betaler for læger, sygehuse, hjemmehjælp, genoptræning m.m.?
Jamen, så var det måske her, der skulle tages fat! – Så kan tv-lægen med sin ’humor og nordjysk islæt’ blive inde i fjernsynet, og så slipper jeg for at blive talt ned til i min egen e-boks af folk, der tydeligvis ikke kan finde på noget mere fornuftigt at lave og bruge vores fælles penge på.
– Er det i øvrigt helt gennemtænkt i en coronatid at indkalde en stor mængde ældre til indendørs stande, kaffe og foredrag? Aalborg Kommune risikerer jo, i sin iver efter at nå en masse vælgere før kommunalvalget, at påføre netop dem, de ønsker en ‘sund aldring’, en potentielt livstruende sygdom!
Min første Kenwood røremaskine kostede en blinkende formue og holdt til mange års brug og misbrug og døde kun, fordi jeg havde sat den til at blødgøre en honningkagedej, der var hård som størknet cement. Røremaskinen rokkede af bar kraftanstrengelse ud over bordkanten og faldt med et stort brag ned på flisegulvet, mens jeg var optaget af gøremål andre steder. Den fungerede stadig (!), men derefter raslede den højlydt ved brug, og der var ingen vej uden om en afløser for den 15 år gamle maskine.
Den nye Kenwood røremaskine var stadig voldsomt dyr, men angiveligt et godt tilbud fra Coop. Fra første dag skramlede den af tyndt blik og plastic, der blev aldrig igen bagt honningkager i mit køkken, og den smarte non-stick-belægning smuldrede ned i både flødeskum og brøddej, så jeg måtte ud og købe nye dejkroge og K-spade i rustfrit stål … og så var tilbuddet pludselig ikke så godt længere.
Akkurat det samme skete med den stærke Electrolux/Nilfisk Panther-støvsuger, der tjente trofast igennem tre langhårede hunde, flere ombygninger og utallige bilrengøringer med jord, småsten, sand og skidt, men som pga. en løs forbindelse, som ingen ville påtage sig at reparere, måtte udskiftes med en nyere model. Samme mærke, tysk kvalitet, men den holdt ikke længe, kun knap 10 år, før også den måtte ombyttes med en ny, som lige er ankommet, formentlig direkte fra Kina. Den nyeste Electrolux/Nilfisk Panther-støvsuger skriger langt væk af blåligt, tyndt plastic, den vejer kun det halve af den gamle, og motorkraften, opdagede jeg, er væsentligt ringere, hvorimod prisen er den samme høje. Den skrøbelige plasticslange falder hele tiden af støvsugerrøret, og inde i røret er der uslebne kanter, der stikker ud og fanger nullermænd og regelmæssigt stopper det hele til, så min mand må træde til med en ekstra lang flaskerenser … Hvor smart er det? – Det oplevede vi aldrig med de gamle.
Et LG OLED 55 tommer tv (13.000 kr.) med anprist billedkvalitet, internet, crome cast og hele moletjavsen købt i, og for en klækkelig ekstrabetaling udbragt og opsat af, ELGIGANTEN, fik efter tre-fire år store, mørkeblå, indbrændte streger tværs hen over skærmen! – Så meget for fremragende billedkvalitet! – Internetadgangen forsvandt gradvist i løbet af de første to år pga. manglende opdateringer fra LG’s side … Da vi henvendte os til ELGIGANTEN med en klage over tv’ets dårlige kvalitet og manglende holdbarhed, fik vi et kontant, afvisende svar:
‘Vi er selvfølgelig kede af at dit TV ikke har levet op til din forventning om dens levetid. Dog kan der være mange faktorer der kan spille ind til at dit TV ikke har kunne udleve dens forventet levetid, som det miljø TV’et befinder sig i. Da TV’et er over 2 år gammelt, er det ikke noget vi dækker.‘
Ja, selvfølgelig er det min egen skyld! – Jeg har SELVFØLGELIG anbragt mit nye tv i et miljø, der gav blå, indbrændte streger hen over skærmen! – Hvorfor skulle en stor elektronik- og hvidevareforretning, hvor vi har købt alle vores apparater, vaskemaskiner, emhætter, telefoner m.m.m. igennem 20 år, tage ansvar for deres kostbare produkter? – I stedet overlades vi til idiotiske kundemedarbejdere … Hvilket miljø, tror de, jeg anbringer mit tv i? I en zoologisk have? Eller i min 20 grader lune og tørre dagligstue? Hvorfor sælge dyr elektronik, der ikke holder til almindeligt brug i mere end et par år? Og hvorfor opretholde en kundeserviceafdeling, der ikke behersker skriftligt dansk og ikke servicerer kunder?
En spritny Bosch opvaskemaskine – også fra ELGIGANTEN – holdt kun knap otte år, og alle de indre dele var af billigt, gråligt og tyndt plastic. Ikke meget tysk kvalitet der.
Det dyre, digitale Nikon spejlreflekskamera holdt i otte år, og vi måtte give 750 kr., for at de kunne fortælle os, at det ikke kunne repareres, fordi de var holdt op med at føre de nødvendige reservedele (!).
Et Beurer massageapparat med infrarøde stråler holdt kun til myosen i nakken tre gange fem minutter, så var det kaput …
En refurbished IPad, købt hos velrennemerede folk, holdt et år.
To sorte hættekjoler fra ZIZZI var af så dårlig kvalitet, at sort fnuller igennem måneder dryssede fra stoffet trods hyppig brug og vask, så kjolerne til sidst var næsten gennemsigtige! Sorte nullermænd og småt tøjfiberdrys fyldte vaskemaskinen og lå som sort støv på alle borde, gulve og hylder i hele huset, satte sig i halsen og var i det hele taget et så ubehageligt bekendtskab, at kjolerne røg i skraldespanden.
Vi sparer ikke noget ved at udlicitere produktionen til Østen. Ihvertfald ikke, når selv velrenommerede firmaer glemmer at tjekke kvaliteten på deres billigt fremstillede produkter. Vi skal i løbet af en livstid bruge tre til fire gange så mange maskiner og mindst ti gange så meget tøj o.a.; transport og forurening mangedobles, ærgrelser, tid og ulejlighed ligeså.
Hvorfor ikke tage produktionen tilbage til Europa? Fremstille tingene i en gedigen kvalitet, som vi kan være stolte af? Og tilbyde reparation, så fingerfærdige kan leve af det, og så gamle husmødre kan beholde de gode produkter, de er vant til.
Det samme gælder tekstiler, møbler, legetøj og andre forbrugsgenstande … Hvorfor skal det være så dårligt?
Ville du betro dine penge til en fyr, der ligner en skummel og alt for kraftigt farvet, sydamerikansk narkogangsterhåndlanger? Der pludselig ser sig fanget i et spotlight og forsøger at sætte sit mest uskyldige udtryk op? Tror du, at han ville hjælpe børnene eller sig selv først, hvis du sendte ham penge?
Igennem et stykke tid har denne foruroligende reklame fulgt mig på de nyhedssider, jeg tjekker dagligt:
Hvis man ikke lige følger med i ‘Badehotellet’, eller hvor nu den formodet populære skuespiller ellers slår sine folder, så kan en sådan annonce nok afskrække mulige sponsorer.
Folk, der gør for meget ud af deres udseende, kommer ofte til at lide af en form for selvblindhed, så hårfarven og makeuppen får en tand for meget, brysterne bliver alt for strittende, tatoveringerne og piercingerne for mange, neglene for lange, øjenbrynene for små eller for skarpe, skægget for fjollet, tøjet alt for glimtende og feststemt og hælene for høje, når man bare skal følge den 7-årige i skole klokken kvart i otte en onsdag morgen.
Her hos os er vi nu ikke lette at afskrække. Vi har igennem det daværende ‘Børnefonden’, før de blev ‘professionaliserede’, haft børn i Afrika i næsten 40 år.
