I det tidlige forår lå der pludselig æggeskaller strøet rundt forskellige steder i haven … Vi har en velfungerende kompostbunke, hvor vi smider kaffefiltre, kålblade, kartoffelskræller, ukrudt, blade og udgåede planter og også æggeskaller, men de plejer at blive liggende i bunken, ikke vandre omkring i hele haven.
Så havde nogen stjålet de fine konkylier, jeg fandt på en strandtur og havde lagt i kanten af græsplænen … En enkelt blev efterladt oppe på en brostensmur … Mystisk …
Men vi har jo haft høns, så efterhånden begyndte det at dæmre: Det er vores kragepar, der driver gæk med os, eller rettere: Fru Krage har naturligvis ligesom alle andre fugle behov for kalk her i æglægningssæsonen!
Hr og fru Krage – og nu også deres medhjælpende afkom fra et af de senere års kuld – har igennem 30 år været på kost her hos mig. De tjekker ind til morgenmad og nogle gange også til rester efter aftensmaden, og de holder øje med os fra trætoppe, hustag, lygtepæle, kirketårn, når de ikke har noget vigtigere at foretage sig.
Vilde fugle æder ofte fx sneglehuse eller kalkholdige småsten, men her i haven er fru Krages kalkbehov jo naturligvis mit ansvar, så ligesom vi gjorde, da vi havde høns, tog vi en tur til stranden og fyldte en pose med kalkskaller i passende hapsestørrelse og udlagde kalkdepoter flere steder.
Mon fru Krage nu leverer de andre konkylier tilbage?
Klimaskabte storme og oversvømmelser igennem vinteren. Vejret er af lave og kræver nye indsatser på de mest udsatte steder.
Pandemien er efter to år næsten håndterlig, men smittetallene er stadig tårnhøje. Børn, unge, ældre har haft en svær tid og længes efter forår og mere frihed.
Og så pludselig toner statsministeren frem på vores skærme til endnu et bevæget pressemøde: – Rusland er med stærk militærmagt rykket ind i et europæisk naboland! – Det er ikke til at fatte!
De danske journalister ved pressemødet når et nyt lavpunkt, når de – som de ustandseligt gjorde under coronapressemøderne – dumt forsøger at bedrive ’kritisk’ journalistik på statsministeren. Dumt, fordi de ikke forstår situationens alvor. Fordi de ikke forstår, at det ikke handler om et mikroskopisk lands gnattede, ligegyldige indenrigspolitik, men om en verdensomspændende krise. Ikke set magen til i vores del af verden siden 2. Verdenskrig. Man forsøger ikke med tanketomme banaliteter at fange sin statsminister på det forkerte ben, når hun i krigstid er på vej til EU for at aftale fælles foranstaltninger. – Medmindre statsministeren opfører sig som en total idiot, støtter man op!
I stedet spørger de unge journalister tåkrummende ‘fiffigt’ til eventuelle flygtninge, som, man ved, er et brændbart, politisk emne. Man spørger til de højere energipriser, som jo kan ramme privatøkonomien. Til kompensationer for erhvervslivet. Og den færøske repræsentant ville gerne vide noget om fiskerieksporten. – Meget havde statsministeren allerede kort berørt i sin indledning og andet kan være svært at spå om på en ny krigs første dag. Så journalisterne opnår ikke andet end at afsløre, at de er uvidende, dårligt forberedte, dårlige til at høre efter og født i tider uden erindring om krig, om krigens alvor og er helt uden den basale fornemmelse for, at krig koster og – ganske som epidemier – kræver ofre og sammenhold.
● ’Nordjysk restauratør rasende på Mette F: – Vi åbner til påske uanset hvad
Et år med corona i Danmark og efterhånden meget få tilfælde i Nordjylland har fået en restauratør til at undsige regeringens restriktioner, der med sikkerhed ikke bliver lempet inden påske. – Uanset hvad, åbner vi den 26. marts, lyder det.’ (Nordjyske Net d. 13. 3. 2021)
For det hele er ’Mette F’s’ skyld …
● ’Opråb fra coronaramte gymnasielever: Giv os nu livet tilbage’ (Politiken Net d. 6. 2. 2021)
Hvem skal give gymnasieeleverne livet tilbage? Har de aldrig hørt om force majeure? Hvem skal give os andre livet tilbage? Hvem er de voksne, der kan bestemme, at nogle kan gå fri, når verden gennemlever en epidemi?
● I Aalborg mistede vi umiddelbart efter genåbningen af nattelivet to unge: Den første uge i februar 2022, da drukkvarteret Jomfru Anegade åbnede efter seneste coronanedlukning, faldt en ung mand i Limfjorden – han er i skrivende stund endnu ikke fundet – og en ung pige forsvandt og blev senere fundet død i et skovområde.
Gentagne gange i løbet af de seneste 15 – 20 år har vi mistet unge mænd, fordi de falder i fjorden og drukner på vej hjem efter en våd bytur i Aalborg. Det er heldigvis ikke så ofte, at unge kvinder myrdes, men grænseoverskridende gramsen og deciderede voldtægter – sommetider efter at nogen har hældt bedøvelsesmidler i deres drinks – af vores unge piger er nok hyppigere i det alkoholiserede natteliv, end vi har lyst til at indrømme. – Skal vi bare acceptere, at det er sådan, det er?
Alle er ude med støtte og gode råd: Venstre forlanger mere overvågning. Værthusholderne i gaden vil nødtvungent indrette et ’samaritterrum’. Andre vil skaffe flere natbusser. Hotellerne tilbyder husly og en kop kaffe. Kommunen vil sætte afspærringer op langs hele havnefronten. Natteravnene mobiliserer og danner kæder med fakler. Forældrene liner op i middelklassebilerne for at køre de unge sikkert hjem …
Men der er ét forslag, jeg endnu ikke har hørt: At begrænse unges adgang til at drikke sig sanseløst berusede hver eneste torsdag, fredag og lørdag nat. – Hvornår blev det en menneskeret? Da den generøse SU på ungdomsuddannelserne blev indført som en slags erhvervsstøtte til barer, caféer, diskoteker og producenter af øl, Baccardi Breezers o.m.a.?
Ja, de unge vil protestere helt vildt, selvfølgelig vil de det. Men der er en grund til, at ældre er klogere: Ældre har simpelthen levet længere, lært mere og oplevet meget. Vi er de voksne, og vi ved, at det ikke ville skade nogen at feste på andre måder end ved at drikke hjernen ud af skallen og ture hjælpeløst rundt i det offentlige rum. Bare engang imellem …
● ’Meget få kvinder bliver slået ihjel i nattelivet, alligevel er frygten stor: – Det er et kønnet problem
En ny Megafon-måling viser, at 61 procent af alle kvinder er bekymrede for at blive overfaldet, når de er ude om aftenen og natten.’ (TV2Nord Net d. 13. 2. 2022)
FÅ? Hvorfor skal NOGEN kvinder slås ihjel i nattelivet? Hvor mange er vi parate til at miste? To? Fire? Syvogtyve? – Ud over begramsning, nedværdigende tiltale og behandling, drug rape, vold og voldtægt, er én død ung kvinde én død ung kvinde for meget, efter min mening.
Kim Leine, citat, Politiken 19.2.2022
● ’Tatovør: – Hvis vi ikke får lov at åbne, er det katastrofalt
Tatovører, frisører og storcentre stod ikke på listen, da en ekspertgruppe mandag fremlagde en række forslag til genåbning af samfundet. “Vi er meget hårdt ramt”, lyder det.’ (TV2 Nord d. 23. 2. 2021)
Uhhh – Død pga. mangel på tatoveringer?
● Amatører leder vores land, Folketing og regering …
Man afliver mink uden lovhjemmel, allierer sig uden klart formål med Østrig og Israel under epidemien, udliciterer dele af fængselsvæsnet til Kosovo, flygtninge til Rwanda, bekæmper pirater i Guineabugten med et enkelt, ensomt skib uden at ane, hvad man skal stille op med de mennesker, man slår ihjel, skyder benene af eller tager til fange, sender jægerkorpset til Mali uden klar aftale med værtslandet, fængsler ud af det blå chefen for forsvarets efterretningstjeneste og en håndfuld andre med – vist nok – besynderlige begrundelser, piner og plager udlændinge, danskere gift med udlændinge, børn af udlændinge, indvandrere, flygtninge og evakuerede allierede fra katastrofen i Afghanistan … Man arbejder aktivt på at afskaffe basale menneskerettigheder i dansk lovgivning … Og man må stå skoleret i EU og forsvare alle disse og mange flere hidtil uhørte dispositioner …
Imens pressen, som skulle holde landet fast på de grundlæggende værdier, har travlt med deres egne små magtkampe om klik og løssalg og selvpromovering. Prøv med journalistik!
● Jo mere sikkert og trygt og forudsigeligt livet forekommer folk, jo mere efterspørger de bloddryppende krimier, udspekulerede thrillers og sadistiske plot i øvrigt. I Nigeria, Somalia, Kabul, Syrien og i verdens flygtningelejre tror jeg ikke, at folk i almindelighed føler trang til at slappe af med Jussi Adler Olsens småperverse fantasier.
● ’Thorsten skal fejre nytår med otte fremmede: – Jeg mener ikke, det er imod anbefalingerne
Thorsten glæder sig til at holde nytår med fremmede mennesker, som han efterhånden har gjort i en årrække.’ (Nordjyske Net d. 30. 12. 2021)
Midt under coronanedlukningerne – Thorsten er et fjols.
● Der er så mange ting, man skal, hvis man har brug for en læge eller for kontakt med andre sundhedsinstitutioner: – Tast dit og dat, indtast personnummer på den person, henvendelsen drejer sig om, tryk firkant, vent, ved du, at du kan bruge vores hjemmeside? – Hvilket man ikke kan til netop mit formål, det er derfor, jeg ringer. – Vent! Du er nr. 37 i køen … vel at mærke IKKE til en læge, men til en banal tidsbestilling til en lægesekretær – også i tiden FØR corona … Det undrer mig, at nogen overhovedet nogensinde kommer igennem …
Da jeg var barn for 60 år siden, var det enkelt: Mine forældre betalte nemlig til sygekassen. – Når vi var syge, fx en lørdag aften, ringede de efter doktor Jensen. Kort efter parkerede doktor Jensen sin gråhvide Folkevogn ved kantstenen uden for vores hus og kom ind medbringende sin slidte, sorte lægetaske. – Han blev ærbødigt modtaget, og mor havde allerede lagt et rent håndklæde og et nyudpakket stykke sæbe frem. Efter grundig håndvask blev den syge kigget i halsen – Sig AHH! – og i ørerne, temperaturen blev taget, brystet blev lyttet til – Prøv at hoste engang! – og kirtler langs kæbelinjen, under armene og i lysken blev følt på, hvorefter doktor Jensen var klar med diagnose, gode råd og om nødvendigt medicin.
I dag betaler vi alle voldsomt meget til den offentlige sygesikring over skatten, men vi får kun summarisk hjælp. Lægens telefontid, der før var fra 8 – 9, er aflyst, og alt skal igennem sekretærer, der har tid mellem kl. 8.30 og 10, og igen 11 til 11.30 … Hvilke opgaver i et lægehus forekommer sekretærerne vigtigere, end at tale med patienter, der har brug for hjælp? Sygeplejerskerne har telefontid fra 13.30 til 14. Men kun få kommer igennem, og ikke en kat kan finde ud af det nye videokonsultation. Eller tidsbestilling via noget ’gør det selv’ med separat, indviklet log ind-system, som beder én om at vælge mellem 14 forskellige muligheder, influenzavaccination, kørekort, børneundersøgelse … Når man endelig har fundet en passende rubrik, er ens læge ikke tilgængelig den uge … Så man opgiver eller ringer 112.
● Hvis man som ældre menneske skal filosofere lidt over sit liv, så slår det straks, hvor meget spildtid, der i grunden var. – På mine snart 70 år har jeg vel spildt mindst to tredjedele, måske helt op til 80 – 85%, på at vente på noget. På at vokse op, på at mine forældre og søskende skulle komme hjem fra arbejde og skole, på spisetid, på at mine forældre og søskende skulle gå igen, så stemningen i det mindste blev, om ikke behagelig, så i det mindste rolig, på at sidde i en skoleklasse mens absolut intet skete på læringsfronten og vente på, at det ringede ud, på at færdiggøre sin uddannelse, på at møde en passende partner, på at ungerne skulle blive store, på at ønskejobbet dukkede op, på at arbejdsdagen sluttede, på jul, på ferier, på at komme hjem fra dårlige ferier, på at slippe væk fra påtvunget samvær, slippe ud fra undervisningssituationer, kurser, foredrag … Vente på sommer, på månedslønnen, på helbredsmæssig bedring, på et telefonopkald, en mail, et venligt og fornuftigt menneske … Hvis man decimerede sit liv til det absolut nødvendige, ville en 15 – 20 år være alt nok.
● Ingen mænd kunne drømme om at bruge en søndag formiddag på at sidde og barbere sig med en pincet …
● ’Vildt! Det er en sand magtdemonstration for dansk film
At Jonas Poher Rasmussens ’Flugt’ er nomineret i tre kategorier er historisk i Oscarsammenhænge og en magtdemonstration af dansk dokumentarfilm. (…)’ (Politiken Net d. 9. 2. 2022)
Magt? Hvilken abehjerne tænker magt, når et lille land bliver nomineret for en tegnefilm?
● At være meget optaget af penge, at lade sig styre af selv små beløb, tilbud, gaver, gevinster, tab, og ikke at være i stand til at se stort på noget eller optræde med generøsitet, kan både skyldes, at man på et dybt plan føler, at tilværelsen og andre mennesker skylder én noget, en form for kompensation for udståede prøvelser eller gjorte tjenester, så at sige. Men det kan også slet og ret være en mangel på fantasi og andre værdimålestokke … pengeværdi er så dejlig konkret.
● Jeg HADER passivt aggressive supportere, ekspedienter og kundemedarbejdere, som partout SKAL have det sidste ord, når de prøver at forsvare dårlig behandling eller underlødige produkter:
– Jamen, vi sælger mange af dem!
– Der er ingen, der har klaget før!
– Mange er skam glade for at modtage vores ugentlige mails med gode tilbud …
Deres meningsløse floskler får mig til at gå i aktiv aggressiv tilstand, og det er formentlig ikke godt for mit blodtryk.
● ’Pårørende skal spille en større rolle i ældreplejen, mener borgmestre
Kommunerne er så pressede, at vi er nødt til at tale om, hvordan pårørende i højere grad kan bidrage i omsorgen for deres ældre, mener tre borgmestre.’ (TV2Nord Net d. 8. 11. 2021)
Jeg går ud fra, at vi så får en klækkelig skattenedsættelse? Og at mændene kommer på banen? – For ellers lander det jo på kvinderne – igen – og så er vi ikke kommet nogen vegne i løbet af de seneste 50 år …
● Der er mindst 15 % idioter – i den oldgræske betydning: en mand uden uddannelse eller særlige forudsætninger – i en given befolkning. Idioter og analfabeter; analfabeter, der både kan læse og skrive, men som gør det meget, meget dårligt. – Det er dog som oftest ikke den mest basale skolelærdom, der er mangel på, men evnen til stringent tænkning.
● Jeg forstår ikke, at søde, unge piger gider at barbere sig nogen steder for mænds skyld. – Mænd er kendt for at hoppe på køer, grise, får, plasticdukker og meget andet … sågar hinanden, hvis de ikke har adgang til kvinder.
● ’3.000 danskere dør hvert år af hospitalsinfektioner – bedre håndhygiejne kan redde mange af dem’
Ifl. Politiken sept. 2021 vil regeringen forlænge forbuddet mod minkavl i Danmark pga. af faren for menneskers sundhed. SSI udtaler:
»Det er Statens Serum Instituts vurdering, at konklusionerne i den sundhedsfaglige vurdering af risiko for den humane sundhed ved en evt. genoptagelse af minkhold efter 2021 af den 14. juni 2021 fortsat er gældende«.
Hvis man brugte samme logik på fx Salmonella- og MRSA-bakterier m.m., kunne vi ikke holde sammenstuvede dyr i Danmark overhovedet. – Hvilket klart ville være en forbedring.
● Vi forsøger at afstive vores eget ego i hvert eneste møde med et medmenneske.
● Vi ser, at flere og flere børn falder ud ad vinduer, drukner eller bliver væk, mens de er sammen med deres familier hjemme eller på udflugter … Sidder de ansvarlige voksne med næserne i mobilerne og ’skal bare liiige … ’, mens ungerne forsvinder?
● ’Event- og marketingmanden Arne Schade har et forslag om to store vartegn og attraktioner langs havnekajen i Aalborg og Nørresundby
En attraktion, der skyder 150 meter op i luften, det er, hvad der arbejdes på to steder langs havnefronten i Aalborg og Nørresundby.’ (Nordjyske Net d. 1. 2. 2022)
Hvis vi sidder på hænderne i nogle år, kan vi snart markedsføre os som den ENESTE middelstore jyske by uden fjollede tårne …
● Oscar Wilde: ’Sentimentalitet er den luksus, det er, at gennemleve en følelse uden at skulle betale for den’ – Gratis følelser … Som når man fx nasser på den britiske kongefamilie, som man jo ikke har nogen som helst forbindelse med, ved at fare ud og tænde lys og lægge blomster på et gement fortov, når én af deres prinsesser er omkommet i en trafikulykke i Paris. Tragisk, ja. Men ikke noget, der direkte har med mig at gøre. Man tager med på en gratis følelsesrutsjetur. Gratis, fordi man ikke selv har noget i klemme. Man er med på nas. – Alle har lov at vise sympati, men sorgen tilhører udelukkende de nærmeste, og det må man respektere, uanset hvor skolepigeagtigt kedsommeligt og begrænset ens eget liv er.
● Kvinder bruger sundhedsvæsnet langt mere, end mænd gør. Kvinder er dyre i drift. De får brug for lægeordineret prævention, P-piller, spiral, P-stave, for det er jo ikke mændenes opgave at sikre sig nemt og billigt med et kondom i lommen. Og kvinder får bøvl med menstruation, graviditet eller manglende graviditet, fødsler, overgangsalder, hormonelle problemer … Og så lever de fleste kvinder længere end de fleste mænd og belaster fællesskabet imens. – Men det er hovedsageligt mændene, der bruger retssystemet, fængslerne, herbergerne, der laver ballade eller udøver vold, så politiet skal tilkaldes, og som er dyre i forsikring af fx biler og andre ejendele. – Så det ene køn har ikke meget at lade det andet høre. Og de, der påstår, at der ikke er forskel på kønnene, tager fejl. På et statistisk niveau er forskellen stor og medfødt, men den enkelte kvinde kan sagtens være voldelig og køre tre biler i smadder, ligesom den enkelte mand kan være sygelig og have brug for omsorg i det fælles sundhedssystem igennem hele sit liv.
● Den ro og stille glæde, der følger med, når man overholder aftaler, er pålidelig og god, holder orden omkring sig og gør sin pligt, er i høj grad undervurderet.
● Sommeren 2021: Fodbold – og anden sportsudøvelse – har overtaget de fleste menneskers begrænsede hjernekapacitet, det offentlige rum og den reklamefrie public service kanal, DR´s sendeflade: bl.a. Booking.com og Tic toc´s spots vises før hver kamp … Der er intet, der er helligt eller reklamefrit længere.
Selv et forholdsvist seriøst medie som ’Politiken’ løber over med vikingekvad og panegyrik dagen efter en gemen fodboldkamp:
Og folk trængtes i lykkerus på pladser og gader – Midt i en coronatid. Med kun 1/3 vaccinerede …
● Der er ved at ske noget: – #Metoo, krænkelser, sproget, lønnen … Kvinder kan klare sig selv nu og finder sig ikke i noget. – Vi havde vænnet os til, at omsorgsarbejde var gratis, at kvinderne tog sig af hus, rengøring, vasketøj, indkøb, mad, dyr, børn, syge, gamle … – Og da kvinderne kom i job, ofte inden for rengøring, madlavning, børnepasning, ældre- og sygepleje, så fik de lavest mulig løn, fordi de jo bare gjorde det, kvinder plejede at gøre gratis, og de havde jo også så meget andet at passe derhjemme og kunne ikke yde det samme som mænd. Mænd får jo ikke børn. Så resultatet blev, at kvinder skulle overkomme to jobs for den halve løn. – Både ude og hjemme. Så kunne mændene gå og være vigtige og gå til møder, arbejde over, tage på forretningsrejser, gramse på sekretæren og komme sent hjem.
Kvinderne betaler nu prisen, fordi de plejede at udføre vedligeholds- og omsorgsarbejdet gratis uden at brokke sig. Og fordi samfundet notorisk undervurderer værdien af deres arbejde – Det reproduktive arbejde, altså der, hvor vi slapper af, opfostrer nye mennesker, passer de hårdtarbejdende, hjemmet, vennerne, de syge og gamle – til fordel for det produktive arbejde, altså produktion af noget. Men man kan ikke producere noget, hvis man ikke kan reproducere sig selv hjemme, spise, hvile ud, vaske sig, i et rent og pænt hus med glade, mætte og velpassede børn … Og hvem sørger for det? VVS’eren, der kommer sent hjem? Lektoren, der går med sit hoved i skyerne hele dagen? Kirurgen, der har opereret hjerter siden kl. 9 i morges? – Men nu er VVS’eren, lektoren og kirurgen ofte en kvinde, og så bryder systemet sammen, for hvordan skal hun kunne restituere sig, når hun også skal hente børn, købe ind, lave mad, vaske tøj, gøre rent, passe haven, gå med hunden, arrangere fødselsdage og sine forældres bryllupsdag?
De højt præsterende kvinder i dag mangler ofte en hengiven hustru til at sørge for baglandet. Og mange går ned med stress, mens alt for mange af deres dygtige medsøstre stadig må slave sig af sted med to eller flere job til den ringeste løn. Alle har de verdens dårligste samvittighed over alt det, de ikke når. I andre lande hyrer man lavtlønnede indvandrerkvinder til at passe hus, børn og lave mad. Den mulighed har vi ikke så let adgang til, og godt det samme. Vi har hver især kun ét liv. Vi må tage vores eget liv med uddannelse, arbejde, mænd og børn på os, og i stedet forlange vilkårene ændret. Til gavn for alle køn og aldersgrupper.
● Det overstiger tydeligvis mange menneskers intellektuelle evner at skulle sortere deres eget affald i grupper, fx at skulle skelne mellem papir, plast, metal, glas, elektronik, madrester og restaffald.
● Ingen, der ikke selv lever fedt af griseproduktion, kunne drømme om at købe et hus i Vendsyssel, Himmerland, Midtjylland, Vestjylland, Vest- eller Sydsjælland, Fyn, øerne, Sønderjylland eller på Bornholm. I alle de liflige forårsmåneder og igen fra sidst på sommeren svømmer alle disse områder uden for storbyerne i svinelort og tis, som stinker modbydeligt og klæbrigt stramt. Ingen turister ville komme igen, hvis de én gang har oplevet stanken i fx et lejet sommerhus i en ellers smuk og frodig forårsferie. – Jeg fatter fatter fatter ikke, at man ikke begrænser antallet af svin til eksport opdrættet i Danmark og strengt regulerer dyrevelfærd, herunder antal dyr pr. m2, transport af levende svin til slagterier, medicinering, fodring og miljøpåvirkning for resten. Ingen burde tjene penge på at mishandle dyr og ødelægge livskvaliteten, boligmarkedet, helbred, jord, luft og vand for et lands befolkning for at producere kød til folk på den anden side af kloden. Danmark er simpelthen for lille til så stor en svineproduktion. *
* Ifølge Danmarks Statistik stiger svineproduktionen hvert år, i 2021 producerede knap 4000 svinebedrifter mere end 33 mio. stk. slagtesvin – Det er næsten seks svin pr. indbygger!
● Om Thomas Vinterbergs ’Druk’: I H. C. Andersens hjemland falder vi stadig for det ældgamle trick, at når udenlandske charlataner roser noget, synes vi også pludselig, at det er forfærdeligt godt: À la mode … Selv en småpinlig film om fire velforsørgede, middelklassemænds midtlivskrise. – Filmen får en pris, og så glemmer alle, at den faktisk ikke handler om noget. Der er, ud over de fire prototyper på MANDEN, en håndfuld unge gymnasieelever, en gammel hund og tre kvinder med i filmen, alle decimeret til statister i de vattede mænds selvoptagede, små liv. Der er to blonde hustruer og en ældre, kvindelig rektor, og det eneste, vi ser dem gøre, er at passe deres typiske kvindelige roller som inspektricer, elskerinder og mødre, mens de kritiserer mændene. De unge, blonde børnemødre – heriblandt den obligatoriske svensker, er også trofæer, KVINDEN, der holder manden på rette vej, selv om han mest hælder til at drikke sig i hegnet med gutterne. – Ja, og …?
● Min veninde er sygemeldt med stress. Hun er pædagog og arbejder med handikappede, og i dag skal pædagoger jo både gøre rent, skifte bleer, lave mad, holde god kontakt til pårørende, ordne papirarbejde og dokumentation og passe udearealerne, herunder skovle sne, når det er nødvendigt – Førhen havde man i boenhederne både kontorpersonale, pedel, kok og rengøringshjælp, nu skal de få, nedsparede, pædagoguddannede ansatte selv gøre det hele, og det er svært at nå at sørge for beboernes trivsel ovenikøbet, svært at iværksætte pædagogiske tiltag … Når man ikke får lov at gøre sit arbejde ordentligt, går man ned. – Så bliver de tilbageværende endnu mere pressede.
● Hvis man er over tres og har en krop, keder man sig ikke. Der opstår ustandseligt nye fornemmelser, symptomer, smerter, underligheder og manglende funktioner, som holder én selv, de nærmeste pårørende, læger, fysioterapeuter, apoteker og fabrikanter af besynderlige naturlægemidler og vitaminpiller i ånde og i arbejde, med fuld kalender og tom pengepung.
● ’Mette, Jeppe og Trine havde vist glemt alt om Donald Trump, da de fremlagde ny dansk strategi’ (Politiken Net d. 1. 2. 2022)
Det lyder som en gruppe nede fra børnehaven … Hvor er respekten? Hvis man ikke respekterer de højeste poster i sit land, ikke for personernes, men for landets skyld, hvordan kan man så respektere sig selv? – De benævnes normalt: statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen.
● Jeg hader, når journalister i journalistiske artikler begynder med en laaaang, dramatiseret indledning á la: Det var en mørk og stormfuld aften. – Eller de fortæller læseren, hvad de fik til morgenmad, hvor de var, med hvem, hvordan de kom derhen, og hvad de følte, før de når til det væsentlige, til det, artiklen skulle handle om. Hvad blev der af faglighed og saglighed? Hvor meget tid har vi at spilde på uvæsentlige detaljer og broderier i oplysende journalistik?
● Nedlukning af kultur under corona: Det overrasker folk, at ingen gider overvære kulturelle arrangementer på nettet. Men ingen dyrker kultur for kulturens skyld. Man gør det for at klæde sig pænt på, gå ud, drikke hvidvin, møde mennesker og lade sig se de rigtige steder. Det behov kan internettet ikke opfylde. – Se mig: Jeg dyrker kultur, siger vi, når vi går op ad den røde løber, slår takten til koncerten, diskuterer en ny roman eller balancerer plastickruset med sur hvidvin rundt til receptionen. Som religion er kultur en social konstruktion.
● Nu bedømmer man, om andre mennesker er gode mennesker ved at se på deres hår, tøj, biler, indkøbsvaner og boligindretning. – Alt det, vi for små 50 år siden nedladende kaldte ‘de ydre ting’. Disse ydre ting, var det underforstået, skulle man ikke lade sig forblænde af, for de havde ingen betydning overhovedet – som i ingen betydning som helst … – Nu vurderer vi ikke andre mennesker på andet.
● ’Mattias Tesfaye: »Vækkeuret skal ringe i alle hjem i Danmark«
Socialdemokratiets Mattias Tesfaye ser med positive øjne på Venstres udspil, der skal sikre flere indvandrere i job, på trods af advarsler fra ekspert i menneskerettigheder.’ (Politiken Net d. 4. 2. 2021)
Sådan sagde Hitler sikkert også.
● Alle mine fire bedsteforældre var født i årene omkring år 1900. Dvs. at i 1918, da 1. Verdenskrig var ved at nå sin afslutning, og Den Spanske Syge, en dødelig, verdensomspændende influenzaepidemi brød løs, var de unge voksne, ligesom Jomfru Anegade-segmentet er det nu. Dengang var det ikke de ældre, men de unge og stærke, der blev alvorligt ramt og døde, så hvis ikke mine senere bedsteforældre, søde Britta og Aksel i København, der begge elskede at danse, svenske Lilly og smukke Harry fra Fredericia, havde været kloge og satte deres sociale liv på pause i de år, da influenzabølgerne rasede, så var vi en del mennesker, mine forældre, deres søskende, deres børn og børnebørn, mine søskende, mig, vores børn og børnebørn, som ikke ville have eksisteret i dag.
● Der er så meget tilgængelig viden og så lidt evne og vilje til at samle den op.
Vi har vist alle med undren fulgt med i afsløringen af den store fagforening 3F’s formands dobbeltliv med to familier, to sæt koner og børn og svigerfamilier og venner med dertil hørende forpligtelser – ad flere omgange, først et sæt, så nogle år efter endnu et sæt.
Fagbevægelsen og ledende socialdemokrater var hurtigt ude for at forsvare formanden med henvisning til ’privatlivets fred’. Der eksisterer ingen lov, der forbyder en mand eller en kvinde at holde sig med flere samtidige – papirløse – familier, men der findes heller ingen undskyldning for at føre så mange mennesker, hele familier, børn og vennekredse, bag lyset. – Man kan i dag indrette sig, som man vil, med andre oplyste, indforståede og accepterende voksne. Formanden for 3F havde lige glemt at informere sine koner og familier om arrangementet. – Men han er hverken den første, den eneste eller den sidste mand i verdenshistorien med flere koner.
Mænd har altid haft flere koner, hvis de havde muligheden. At vinde prinsessen og det halve kongerige er en heltedrøm, der mindst går tilbage til de gamle grækere, som vi kender dem fra myterne, og når man først havde prinsessen og magten og muligheden, var en enkelt kone sjældent nok. Så betød det mindre, om man var græsk helt, kinesisk kejser, indisk sultan, britisk prins, magtfuld pengemand bag store Hollywoodproduktioner, nyhedsoplæser på TV2, fagforeningsformand, borgmester eller politiker.
Haremmet, Topkapipaladset, Istanbul, hvor sultanen efter sigende holdt flere hundrede hustruer, medhustruer og elskerinder. – Når en sultan døde, var det kutyme, at hans stærkeste arving enten slog alle sine halvbrødre og konkurrerende drengebørn/unge mænd ihjel med det samme – man talte om dagen, hvor de mange kister forlod paladset – eller mere humant sejlede dem over til Prinseøerne i Marmarahavet ved indsejlingen til Bosporusstrædet, hvor de kunne leve godt, men afsondret under streng bevogtning. – Hvad der blev af alle de mange kvinder og deres døtre, ved jeg ikke.
Min oldemor var en halvvoksen pige fra Andrup i Sønderjylland, da hun i slutningen af 1800-tallet rejste til København for at prøve lykken der. – I anetavlerne stod hun opført som ’skuespillerinde Johanne Andrup’, men da man efterforskede det, viste det sig, at hun var en holdt kvinde, dvs. ugift elskerinde, til en Carlsberg-direktør, som avlede to sønner med hende. – Ifølge de ældres erindringer var direktøren en fin mand, der sørgede godt for Johanne og hendes drenge, og han var også en synlig bedstefar i de uægteskabelige sønners familier, når han som ældre en gang om året dukkede op i sin rummelige sorte direktørbil og kørte dem alle på udflugt til Dyrehaven nord for København. – Da han døde omkring 1930, var der en pæn arv til hver af sønnerne, som kunne købe eget hus i forstæderne for pengene, hvilket var usædvanligt på den tid under den store, økonomiske krise, hvor så mange blev arbejdsløse og levede under kummerlige kår.
Drømmen om eget hus i forstæderne kunne i begyndelsen af 1930’erne realiseres i Rødovre for en uægte søn af en Carlsbergdirektør desformedelst en fædrene arv på 10.000 kr. – Hesten hedder ‘Prins’.
I 1880’erne ramte den store sædelighedsfejde højrepolitiker og godsejer, kultusminister Jacob Frederik Scavenius, som i øvrigt var fætter til konseilspræsidenten, den tids statsminister, Jacob Brønnum Scavenius Estrup, da en borger anklagede ham for usædelig levevis. En kultusminister var minister for kirke og undervisning og forventedes at leve et anstændigt liv. Men denne borger var en aften fulgt efter minister Scavenius og havde set ham gå ind i en opgang, hvor der boede et kendt, berygtet kvindemenneske. På et vælgermøde i Store Heddinge anklagede han derefter offentligt ministeren for usædelig levevis og fremførte, at han ikke kunne bestride posten som bl.a. overhoved for kirken, når han hengav sig til sådanne udskejelser. – Man forsvarede ministeren med, at det henhørte under ’privatlivets fred’, og da han senere blev fjernet fra sin post, var det med andre begrundelser. – Hvis det at besøge en prostitueret eller i det hele taget at have udenomsægteskabelige forhold skulle koste en mand hans post, ville der ikke være mange mænd i beskæftigelse på den tid.
Sagen affødte ophedede diskussioner om sædelighed og passende livsførelse, og forfattere og debattører, bl.a. Bjørnstjerne Bjørnson og Georg Brandes debatterede ivrigt. Bjørnstjerne mente, at alle, både kvinder og mænd, burde leve dydigt og begrænse deres seksuelle udfoldelser til ægteskabet. Han blev støttet af kvindesagen og af de religiøse, hvorimod Brandes var fortaler for en friere seksualitet for alle parter. Fejden førte ikke til nogen ændring i den offentlige moral og levevis på det tidspunkt; mænds promiskuitet havde lange rødder bagud, og kravene til kvinders dydighed var uforandrede.
Fakta var jo, at mændene sad på magten. De havde overtaget både økonomisk og socialt, og tankegangen var, at når en mand betalte for en kvinde og hendes børns underhold, så indbefattede hans ret også en seksuel eksklusivaftale, så han kunne være sikker på, at børnene var hans eget kød og blod. At opfostre en andens mands afkom blev anset for nedværdigende og umandigt.
Kvinderne havde ikke mange muligheder for at forsørge sig selv med passende arbejde, der ikke involverede at sælge deres kroppe til lystne mandfolk. Enten på acceptabel vis som hustruer, som holdte kvinder eller som sexarbejdere i bordeller eller på gaden.
Mens sædelighedsfejden foregik med taler, avisartikler og et hav af polemiske pjecer, sad fru Scavenius hjemme på sit gods og holdt lav profil. Senere tider har undret sig over, hvorfor hun fandt sig i sin mands usædelige færden i København – som også omfattede mindst én kendt, fast elskerinde, ud over de løsere. Og det hele blev blæst op i offentligheden.
Der skal man nok forstå, at ministerfruen på Gjorslev Gods syd for Køge ikke havde så mange andre muligheder. Skilsmisser var ikke almindelige og da slet ikke i de kredse, og faldet i levevilkår og status fra godsejerfrue og mor til den næste godsejer til subsistensløs eller blot fraskilt, hjemmeboende datter eller skyggetante hos en søster var for stort til at udgøre en reel mulighed. Dertil kommer, at fruen måske satte pris på sit fredelige aleneliv, mens manden slog sine folder andetsteds.
I de tider døde mange kvinder i barselsseng, børnefødsler er, som vi jo ved, risikable og smertefulde, og pålidelig prævention var ikke tilgængelig. Det var behandling for kønssygdomme heller ikke, så kvinder havde mange gode grunde til at forsøge at undgå samleje og graviditet, når de først havde opfyldt deres pligt og leveret en arving. – Derudover er sex med mænd på mænds præmisser ikke altid en berigende og eftertragtelsesværdig oplevelse for en kvinde, og da slet ikke en lidt ældre, der måske fandt mandens hjemkomst og tilstedeværelse på gården en smule ubekvem. I virkeligheden, tror jeg, at mange kvinder, om de var gift med en arbejdsmand, en direktør i ølbranchen eller en minister, efterhånden lærte at sætte pris på, at manden fandt afløb for sine lyster andre steder. Arrangementet kunne være til begges fordel, så længe det ikke kostede hustruen hendes levegrundlag og status, og så længe manden gik lidt stille med dørene. – Hvad det gjorde ved de holdte og prostituerede kvinder, kan vi næppe forestille os, men de undgik i det mindste sultedøden …
I dag er tingene her i landet lykkeligvis anderledes. De økonomiske og samfundsmæssige forhold har ændret sig meget de seneste 100 – 150 år. Danske kvinder vandt retten til uddannelse og ordentligt arbejde og kan nu forsørge sig selv og deres børn uden at skulle stå til rådighed for lystne mænd. Nu skal manden fortjene sin kone på helt andre måder, følelsesmæssigt og seksuelt, og det kan være langt vanskeligere at leve op til end blot at betale sig fra det hele. – Hvilket importen af ofte handlede kvinder fra mindre begunstigede egne af kloden er et tydeligt vidnesbyrd om.
I en verden fyldt med tung trafik, biler, arbejdsmaskiner, fly, knallerter, husholdningsmaskiner, varmepumper, havemaskiner, værktøj, soundbokse, højttalere, muzak, naboer, computere, tv-apparater, mobiler, bør vi alle bestræbe os på at begrænse støjniveauet, når vi kan.
Undersøgelser viser, at støj påvirker hjerterytmen og blodomløbet. – Og hele nervesystemet, kunne man tilføje. – Vi bliver rent faktisk syge af støj.
Ikke af kort, kendt og forbipasserende støj, men af vedvarende, gentagen og unødvendig støj.
De fleste af os bor tæt på andre mennesker og deres støj. – Vi kunne begynde med at fjerne al larm og støj, der ikke umiddelbart har nogen nytteværdi:
Benzin- og dieselbiler i tomgang.
Vindharper, der kling-klanger i hver lille brise, og som også høres af naboerne.
Musik i haver, i biler med nedrullede vinduer og på offentlige steder. – Ikke alle har samme musiksmag. Nogle er gået ud for at lytte til fugle. Nogle sidder i haven eller parken for at slappe af, ikke for at lytte til andres samtaler, fester, gøende hunde, børneskrig eller larmende maskiner i timevis. Det er fx dårlig stil at slå græs eller arbejde med andre støjende redskaber i en lille have med omgivende naboer på en sommerdag lige ved spisetid.
I mit nærområde har kirkegården anskaffet sig særdeles kraftigt materiel, som generer alle naboer:
Øredøvende helvedesmaskine runger i dagevis mellem fredelige grave – Videoen herunder er taget fra terrassen lige foran min havedør:
Sådanne kæmpemaskiner bruges – i stedet for rive, skovl og kost – til at støvsuge alle gravsteder og stier! – Det er endegyldigt slut med at mindes sine kære afdøde i fred … Og lige på den anden side af kirkegården bor der mennesker, små og store, unge og gamle, raske og syge, som ikke kan opholde sig i haverne i de lune forårs- og sommerdage, mens kirkens folk er på arbejde, og nogle dage heller ikke kan føre en almindelig samtale inde i egen stue.
Vores lille by ligger knap 10 km fra en lufthavn, hvilket er praktisk, når vi skal ud at rejse, og de brummende rutefly generer da heller ikke, når de ca. en gang i timen langsomt glider ind til landing. Det er kortvarigt og nyttigt, at de er der. Læge- og redningshelikoptere er også mere end velkomne til at optage vores fælles luftrum og støje, mens de passerer, men for at generere yderligere indtægter lejer lufthavnen sine baner ud til de store hvinende AWACS-fly, der med tallerken over skroget træner touch and go-landinger i timevis og ødelægger roen og nerverne hos de titusindvis af mennesker, der opholder sig nedenunder, i byer, skoler, arbejdspladser, institutioner og natur.
Hvinende AWAC-fly cirkler ugentligt i timevis over småbyer nord for Aalborg
Ligesom en enlig privatflyver, en fyr med penge på lommen, kan tage tusinder som gidsler og få lov at cirkle i timevis over vores lille by og den nærliggende skov. Han har sikkert en fest deroppe. Føler sig som konge over det hele, mens han ødelægger dagen for os andre og nedsender sin enerverende motorlarm over alle de mange, der bare ønsker fred.
Vi bliver nødt til at tage os af den unødvendige støj. – Skal der lovgives om det? – Ja, det skal der helt sikkert på et tidspunkt. For vi er blevet for mange, for rige, og det er blevet for meget. – Men indtil da kunne vi starte med at tænke os om hver især og tage de påkrævede hensyn, både som private borgere, virksomheder, kirkesamfund og offentlige foretagender.
Vi bør også tænke alvorligt over lugte, så som udstødning, gylle, parfumer og røg. Vi bør desuden beskytte nattemørket mod unødvendig og alt for kraftig belysning. Og til sidst skal vi skåne syn og sjælero ved ikke at konstruere alt for mange grimme tårne, møller, master, bygninger, konstruktioner, fabrikker eller ’kunst’, der skal sætte enhver provinsby ’på verdenskortet’, midt i de få tilbageværende oaser med grønne eller havblå udsigter.
Se evt.:
Den gode lyd: Det er for eksempel latter, musik eller en behagelig samtale.
Den onde lyd: Det er uønsket lyd, der lejlighedsvis er ubehagelig eller forbipasserende. Det er for eksempel bestik på en tom tallerken eller sirener.
Den grusomme lyd: Det er uønsket lyd, som vi ikke kan slippe væk fra. Det er for eksempel trafikstøj ved ens bolig.
Sidstnævnte kategori er den, der forskes mest i. Med god grund, fordi de menneskelige effekter af vedvarende støjpåvirkning er store.
Kræftens Bekæmpelse har udført en række studier, der påviser en sammenhæng mellem støj og en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og brystkræft. Og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udpeget støj som den næststørste miljømæssige sundhedsrisiko i EU, kun overgået af luftforurening.
I de mørke coronaaftner forsøger tv at underholde os med glimt af de riges liv. Der er serier i bedste sendetid om de dyreste hoteller i London, en serie alene om Hotel Savoy og også kedsommelige udsendelser om det hjemlige Ruths Hotel i Gammel Skagen, hvor folk kører op, viser sig selv og deres biler frem, mens de vælter sig i drinks, rosé og skaldyr …
Som om det rager os.
Det er jo ikke ligefrem spændende mennesker, der befolker de uanstændigt kostbare etablissementer. Det er sælgertyper, netbutiksejere, swimmingpoolssælgere, ejendomshandlere … Folk, der ikke bestiller andet end at tænke på penge døgnet rundt. Udstyret med en fantasi, der kun rækker til at sælge eller købe ting og vise dem frem for hinanden. Tomt. Ting … Ofte smagløse og unødvendige.
Efter en smule sofaresearch nåede jeg hurtigt til den konklusion, at meget rige mennesker lever meget kedelige liv. – De er måske rige på penge, men fattige på fantasi.
Hvorfor skal det være så ens? Så udvendigt? Ligegyldigt? Så forudsigeligt, selvimponeret og kedeligt? Hvem har bestemt, at fx en flaske champagne, som der fremstilles titusinder af hvert eneste år, er ensbetydende med en dyr fest? – Hvorfor kunne en smagfuld, hjemmelavet saft ikke være en fest? Eller gode samtaler med livskloge venner, måske fra andre kulturer? En udflugt med et opvakt barn?
At betale eksorbitante priser for grimt tøj, tasker, sko, skinnende smykker, prangende biler, både og fly, kulørte drinks, mad, magelig jagt på sagesløse dyr og rejser på 1. klasse til byer og ophold på hoteller med lagner til 10.000 kr. pr. stk. – Sover man bedre af det? – der alle ligner hinanden, og hvor man kan ‘shoppe’ de samme ting og møde de samme mennesker, som hjemme, mens man hele tiden er omgivet af grådige spytslikkere, der slesk hopper og springer, taler kunderne efter munden og må konsultere deres noter for at kunne lade som om de kender dem og bekymrer sig om deres familie og velbefindende.
Hvis jeg pludselig blev rig, ville jeg ikke hælde mine penge ned i lommerne på bilforhandlere eller sykofanter på Savoy. – Jeg ville heller ikke drage på turisttur ud i rummet.
Jeg ville finde steder på jorden, hvor mine penge kunne komme til nytte. Købe regnskov, udvikle ren energi, frede øer, kulturhistoriske bygninger og miljøer, skaffe vand til landsbyer, skoler til børn, hospitaler til syge mennesker og dyr. Jeg ville bygge mig et hobbithus på en fredelig plet og begynde at dyrke solsikker og holde frilandsgrise. Eller noget. – Og ingen ville høre om det eller se mig i snagevorne udsendelser om de riges liv.
Der har altid været dumme mennesker til. Overtroiske, mistroiske, uvidenskabelige, selvovervurderende, højtråbende, følelsesstyrede, påståelige, faktaresistente … – De dumme har vel altid været i overtal. Men førhen holdt de klædelig, lav profil, når de talte med de klogere, de uddannede, eksperterne, med offentligheden, myndighederne, herremanden, præsten, degnen eller skolelæreren.
De dumme vidste, at de var dumme. Man havde ingen problemer med at fortælle en idiot*, at han var en idiot. – Man havde ikke i samme omfang noget, man gerne ville sælge til de uuddannede masser, ingen clickbaits, intet stemmefiskeri, ingen indsamlinger til tvivlsomme formål, ingen formiddagsaviser, uvirksomme skønhedscremer, vitaminpiller eller naturlægemidler. Så ingen havde fordel af at snakke idioterne slesk efter munden.
De dumme kunne indebrændt sidde og kæfte op ude i de små, mørklagte landsbyer eller på tilrøgede værthuse med sjatter på gulvet. De befandt sig i afskærmede afkroge, i lukkede kredse, hvor de kun kunne råbe ganske få, andre mennesker op. – Og i øvrigt havde de nok at gøre med at tjene til den næste bajer, til dagen og vejen for dem selv og deres familier.
I dag har vi internettet, som vi alle har stor gavn af, men det fungerer også som et ufatteligt stort, globalt forum for idioter og idiotiers udbredelse. Drevet frem af pornografi, handel, lyssky foretagender, konspirationsteorier, sociale medier, spil og andre fornøjelser, er nettet også blevet den verdensomspændende ladvogn, hvor enhver idiot kan stille sig op og udbrede sine private idiosynkrasier. Man kan med ringe ulejlighed og helt uden belæg bekendtgøre for alverden, at dommedag nærmer sig, at en pandemi eller klimaforandringer blot er løgn og latin, at vaccinationer er skadelige og ikke virker, eller at et stort, demokratisk parti ledes af pædofile, og – navnlig – kan man blive hørt af andre, godtroende fjolser i tusind- eller måske millionvis.
I dag føler de dumme sig ikke alene. Og de føler sig ikke dumme, for de har opdaget, at de ikke er et mindretal, men at mange bejler til dem, fordi de udgør majoriteten med stor købekraft og demokratisk ret til at vælge eller ansætte de allerdummeste på vigtige poster i samfundet:
En folkevalgt i EU, der angiveligt svindlede med EU-midler og forfalskede underskrifter, men som alligevel er populær, mens han lusket lyver sig fra det hele og med bred støtte i sit menneskefjendske parti stiller op som formandskandidat.
Et større, dansk dagblad ansætter en redaktør, der er dømt for ulovlig indhentning – og misbrug – af kendtes kreditkortoplysninger.
Vi har en tidligere minister, som på ulovlige måder bekæmpede indbildte ’barnebrude’ – ikke af omsorg for unge flygtninge, tværtimod, men for at indhente ’likes’ og stemmer fra følgere på sociale medier.
En amerikansk præsident, der brugte magten til egen fordel og berigelse, og som med uhyrlige påstande opildnede sine bøvede følgere til at angribe de institutioner, som bragte ham til magten, da han mistede den igen ved et nyt, demokratisk valg. Denne tidligere præsident overtog uimodsagt et gammelt, ellers respektabelt, parti og er nu i fuld gang med at samle støtte til næste præsidentvalg.
En britisk premierminister, der blev valgt til at udelukke Storbritannien fra alle fordelene ved det europæiske fællesskab, og som ikke tog en pandemi alvorligt, men nægtede at holde fysisk afstand, at bruge mundbind, og som, selv efter at han personligt var igennem et alvorligt sygdomsforløb, stadig fandt det hele ustyrligt morsomt og samlede folk til drukfester i residensboligen.
Og så har vi derudover den store hær af fortrinsvist midaldrende mænd, der ikke fatter en skid, men som sidder i køkkenkrogen med en bærbar og føler sig opstemt magtfulde, mens de øser galde ud over alle velmente moderniseringer af vores fælles samfund, ud over forsøg på at kontrollere epidemien, ud over mennesker med rødder uden for Danmark og ud over kvinder.
* Idiot er her brugt i den gamle, græske betydning, som iflg. ‘Den Danske Ordbog’ på nettet er: ‘ … fra græsk idiotes ‘privatmand, udannet person’ – dvs. mennesker uden særlige forudsætninger.
