Overkommunikation

Man kan snart ikke købe en bønne, uden at almindelige firmaer beder én om at bedømme alt muligt i forbindelse med banale transaktioner.

I uger efter får man opfordringer til at vurdere, og påmindelsesmails eller sms’er, hvis man ikke reagerer. Det er en pest!

I virkeligheden er de ikke interesserede i mig. Det er robotter, der står bag udsendelsen, og de samler blot dokumentation i store mængder, så de kan reagere på tendenser, hvis de skønner, at der er behov.

Og de spilder deres kunders tid!

En lille pakke leveret af DAO resulterede i fire – fem mails og sms’er sluttende med denne:

’Hej Lone.

Vi var forbi med en pakke til dig i går.

Håber vi gjorde det godt og at du evt. vil give os karakter på Trustpilot: http://dk.trustpilot.com/evaluate/dao.as?a=00057126960499890630&b=bWFpbEBsb25IYW5kcnVwLmRr&c=Lone+Andrup&e=ccd6d22eeb42439cf373de7187304930e5792f9

Vi glæder os til at komme forbi igen … smiley

Hilsen

DAO 365’

Absurd, ikke? – Er vi pludselig blevet kælne slyngveninder, der ‘glæder os til at komme forbi igen’, fordi et pakkefirma skal levere en pakke? Har de leveret pakken eller ej? Det må være succeskriteriet. Spar mig for føleriet!

Det er flere år siden, jeg holdt op med at ’evaluere’ firmaer. Hvis der er noget galt med deres service, skal de nok høre fra mig. Hvis alt er OK, bruger jeg dem igen. Sådan er det. – Der er ingen grund til at spilde hinandens tid yderligere.

Hvis jeg køber en leverpostej i Brugsen, evaluerer jeg heller ikke. Det giver jo sig selv.

Evaluering af alt muligt er en sygdom, der har bredt sig uhæmmet, og det er på tide at stoppe.

Til gengæld oplever jeg hyppigt, at hvis jeg klager over produkter eller service, der IKKE fungerer, så får jeg besynderlige ikke-svar fra unge mailbestyrere, Emil, Simon, Bettina eller Frederikke, der, ligesom DAO’s sms-forfatter heller ikke kan læse eller skrive dansk, og som fylder deres kommunikation til forbrugerne med smileys og bliver tøsefornærmede, hvis jeg skriver tilbage, at de:

1. Ikke har løst mit problem og 2. Deres produkt stadig ikke er tilfredsstillende.

Så de VIL ikke have feedback. De vil blot engagere et par skolelever til at sidde og slå skuffede kunders berettigede klagemails tilbage, og så i øvrigt tigge om uærlige smileys …

Unge og miljø

Det er komplet uforståeligt, at det er de samme, sløve unge, der altid glemmer at slukke lyset, at skrue ned for varmen, at lukke for vandet, dem, der smider deres to go-kaffekrus og fastfood-emballage alle vegne, som tværer skodder ud på fortovet og smadrer flasker for sjov, som laver hjulspin i gamle biler og kører i bil til bageren om morgenen, som skifter garderoben ud hver fredag, som uden betænkning flyver til Thailand med to-tre småbørn, og som efterlader festivalpladserne med et meterhøjt lag af skrald i form af udmærkede telte, soveunderlag, soveposer, plasticposer, plasticflasker og plastickrus, som nu bliver udnævnt til at være dem, der skal redde verden fra de foregående generationer, dvs. de ældre, der omhyggeligt holder øje med deres forbrug, tilbringer hver eneste sommerferie i Tisvildeleje, cykler på indkøb, sorterer affald med stor nidkærhed, går i det samme tøj år efter år og pænt samler op efter sig selv.

Børn er børn, og børn ved ingenting. De skal først lære af de voksne.

Vi voksne bør gå i kødet på politikerne, industrien og landbruget og se på vores egne muligheder, før vi begynder at pege fingre ad hinanden og i afmagt udnævner uvidende børn til verdens frelsere.

Voldsomt vejr

For to år siden installerede jeg en varslingsapp på min mobiltelefon.

I løbet af de to år har jeg fået 80 advarsler om voldsomt vejr i mit lokalområde!

Kraftig sne eller hagl, snefygning, lokale skybrud og torden, som oftest kraftig regn, torden eller skybrud – 80 gange – Det er en advarsel hver 9. dag!

For 50 – 60 år siden, da jeg var barn, var fx tordenvejr en sjælden foreteelse, der mest opstod i varme sensomre og fik os alle op af sengene og ned og sidde i køkkenet med varm mælk med honning til børnene, tordenkaffe til de voksne, mens vi talte sekunder mellem lyn og brag – en øl, to øl, tre øl – og ikke gik i seng igen, før vi var overbeviste om, at vejret var draget videre og ikke havde slået ned og antændt ildebrande i nærheden. Skybrud erindrer jeg ikke at have hørt om indtil for få år siden … for 10 – 15 år siden, måske.

Det skal så lige siges, at min fornemmelse er, at der kun i halvdelen af varslingstilfældene rent faktisk opstår voldsomt vejr i mit område. – I de øvrige tilfælde kunne vejret jo rase lige ovre i nabobyen eller syd for fjorden, det kan jeg ikke vide.

Og man kunne også mistænke en varslingsapp for hellere at varsle en gang for meget end en gang for lidt, så der bliver en ‘ulven kommer-effekt’.

Men der er ingen tvivl om, at vi nu oplever mange flere hændelser med ekstremt vejr end før.

Reklamer lige ned i lommen

Det forekommer mig, at det elektroniske reklamehelvede nu har overskredet en ny grænse, og det bør ikke gå upåtalt hen.

Pludselig en dag var forsidebillederne af de kære børnebørn på min mobil skiftet ud med klamme reklamer for Booking.com.

På mobilen ligger mit liv, og jeg har omhyggeligt indrettet den med de ting, jeg bruger mest:

Kamera, læseprogram, ur, kalender, vejret, fotos, aviser, kontaktlister, sms’er, kort, mobilbank osv. – Lige­som man ville indrette sit skrivebord.

Når så telefonen AF SIG SELV skifter ens forsidebillede ud med annoncer, bliver man først for­skrækket, så føler man sig overtrådt, og så bliver man vred. – Det er en utilstedelig indtrængen i folks privatsfære – Man må jo heller ikke liste sig ind og klæbe reklamer op på folks husmure. På deres vægge eller opslags­tavler.

Jeg skrev omgående til Booking.com, som vi har benyttet i mange år, men hvis app jeg nogle uger i forvejen havde slettet fra min mobil pga. dårlige oplevelser.

En tøsefornærmet ’supporter’ fra Booking.com benægtede ethvert kendskab til hændelserne i en mail fyldt med manglende logik, stave- og sprogfejl:

’Kære gæst,

Tak fordi du kontakter Booking.com Kundeservice.

Vi er kede af du er utilfreds med Booking.com.

Vi kan forsikre dig om at vi ikke prøver at invaderer dit privatliv på denne måde. Vi kan ikke for­tælle hvordan det er sket, da vi ikke kender til nogen måder hvorpå at en reklame fra Booking.com decideret er på din startskærm uden at du er på internettet.

Vi kan ikke sætte reklamer ind på den måde.

Det er selvfølgelig dit valg at fravælge os og vil respekterer at du gør dette.

Hav en rigtig god dag.

Du er velkommen til at kontakte os hvis du har yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsen,

Catrine F.

Booking.com Customer Service Team

Da jeg sendte hende billederne som bevis, hørte jeg ikke mere.

Huaweis forstående supporter, derimod, svarede omgående, at de pludseligt opduk­kede rekla­mer var et mysterium for ham, at han ville forfølge sagen til sine overordnede, og i mellemtiden anviste han mig fire måder, hvorpå jeg kunne spærre min telefon for uønskede fo­tos.

Har Huawei interesse i at reklamere for Booking.com uden en eller anden form for af­tale, der indebærer en fordel?

Det hele er også et mysterium for mig. Og Booking.com har endegyldigt tabt en kunde.

 

Sidste bane

Når man har nået en vis alder, måske 60, 70, 80 år eller mere, kan man have det, som om man er nået til enden af computerspillets sidste bane.

Der sænker sig en ro over ens liv, en tilfredshed, en glæde ved det, man har opnået, ved de velkendte, daglige omgivelser, ved udsynet til naturens gang, og selve himlen over én synes ofte oplyst af et væld af harmoniske farver. Man trækker vejret dybt ned i maven og fornemmer, at alt er godt.

Dette sker naturligvis kun, hvis man har bestået alle de foregående baner.

Hvis man har haft en tålelig barndom, ihvertfald overlevede med krop og psyke nogenlunde intakt.

Hvis man fik en uddannelse, lærdom, kundskaber, der passede til ens iboende trang.

Hvis man fandt en god partner og kammerat, der holdt én ud igennem mange, mange år.

Hvis man fik de børn, man havde ønsket sig, og de voksede op og fandt deres egen hylde, hvor de forhåbentlig også engang finder roen.

Hvis man fik mulighed for at arbejde på at skabe sig det liv, som man havde drømt om – sådan cirka.

Hvis helbredet holdt det meste af tiden.

Hvis man fik indrettet sig med sig selv og sine omgivelser sådan, som man efterhånden indså, at det passede én godt.

Herunder forstod, at man ikke behøver at finde sig i noget fra andre, selvhjulpne voksne, men at man altid skal strække sig langt – og være generøs med sin tid – når det gælder de små, dyrene og de underprivilegerede.

Og endelig når belønningen i form af sjælero formentlig kun frem til de modtagere, der undervejs har givet sig selv mulighed – og masser af tid til at reflektere og lære.

Når tilfredsheden indfinder sig, kan det skyldes evnen til at filosofere over det større perspektiv og til at affinde sig med, at ikke alle er født lige smukke, rige, kloge og privilegerede. Og så naturligvis evnen til at glæde sig over, at man alligevel formåede at skabe sig den plads i tilværelsen, der passede én allerbedst.

– Og så er det for øvrigt hormonelt betinget. Når hormonerne og ambitionerne aftager, indfinder harmonien sig helt automatisk – når man kommer til den sidste bane.

Første jordbær – og klimaforandringer

I mange år har jeg noteret datoen for det første jordbær i min have:

1996 – 24. juni

1997 –  22. juni

1998 –  18. juni

1999 –  16. juni

2000 – 7. juni

2001  –22. juni

2002 – 4. juni

2003  –15. juni

2004  -12. juni

2005  –20. juni

2006  –13. juni

2007 – 5. juni

2008  –3. juni

2009  –9. juni

2010  –14. juni

2011  –7. juni

2012  –18. juni

2013  –13. juni

2014  –8. juni

2015  –20. juni

2016 – 6. juni

2017 –  11. juni

2018 – 1. juni

2019 –  13. juni

Det er samme slags jordbær, de står i de samme bede uden plastic eller anden beskyttelse, og de bliver passet på samme måde.

Min fornemmelse af, at de første jordbær i gennemsnit er røde og modne 2 – 3 uger før, end de var for bare 20 år siden, er vist rigtig. – Og da jeg var barn, sagde man altid, at jordbærrene blev modne efter Skt. Hans. Sidste sommer, hvor vejret var usædvanligt varmt, havde vi jordbær d. 1. juni!

Samme fremrykning med to – tre uger er i øvrigt også gældende for bøgens udspring, kantarellerne og blåbærrene i skoven, hindbærrene, kirsebærrene, roserne, valmuerne, frilandstomaterne … Og sidste år høstede jeg vindruer i spandevis på mine egne, små planter, der står ude hele året – I Nordjylland!

Valgdag

Vi ser frem til, at vi snart ikke længere skal have fjolser til at hænge og kigge ind over hækken.

Det har været en kedsommelig ‘valgkamp’ mellem middelmådige og ikke synderligt forskellige kandidater. Egeninteressen synes at være den fremherskende og fælles motivation. Desperate svømmeture, pludselige farveskift – overvejende til grønt – og besynderlige påhit, udskregen, urealistisk ønsketænkning og en renden efter populære tendenser i tiden.

Aviser og øvrige medier har i månedsvis overvurderet befolkningens nysgerrighed efter at opsnappe enhver lille konfus ytring. Meget, meget lidt af al denne opkogte snak resulterer i ændrede forhold for indbyggerne i dette land og synes udelukkende beregnet på at skaffe journalister og debatlystne politikere et vellønnet job med pension i det offentlige meningsmageri.

Er vi virkelig så dumme, at vi falder for alle disse tomme stunts? Og for nyhedsstrømmens omhyggelige rapportering af hver og en? Åbenbart. Ellers ville de jo ikke finde sted.

Er der ikke nogle voksne, der har tid til at forklare de yngre vælgere den grundlæggende forskel på rød og blå blok? På venstre og højre side af Folketingssalen? Og påvise de sidste dages hellige sammenstimling omkring de mest populære synspunkter – frygtsom fremmedangst og nyfunden naturbekymring – sådan cirka inde på midten?

Lad freden sænke sig. Giv os i morgen resultatet og dets evt. konsekvenser i kort og saglig form, og lad os så se at komme videre med hverdagens vigtige gøremål.