Gule mennesker

Ved et tilfælde faldt jeg over Thomas Eriksons tankevækkende bog: ‘Omgivet af idioter’. – Hvem kan ikke identificere sig med den titel?

Hans pointe er, at vi er forskellige på et dybtgående og personligt plan, hvilket bevirker, at vi har mere end svært ved at forstå og tolerere hinanden.

Man kan inddele mennesker efter mange kriterier, højde, hårfarve, evner i et køkken fx, men Erikson gør det efter udvalgte, personlige karakteristika, som han giver forskellige farver.

I al korthed:

· De blå er stilfærdige, pedantiske tekniker- og ingeniørtyper

· De røde er hurtige i opfattelsen, selvstændige og dominerende

· De grønne er traditionelle familiemennesker med enkle værdier

· De gule er udadvendte, festglade og publikumsorienterede

De blå og røde hviler overvejende i sig selv, de grønne og gule er fællesskabsorienterede.

Det er naturligvis en grov forenkling af Eriksons glimrende bog og pointer. Læs den selv, hvis du vil vide mere.

I måneder havde vi herhjemme megen sjov af at gå og inddele alle, vi kendte, efter farve. – De gule var de mest iøjnefaldende og samtidig de mest uforståelige.

Sønnike kunne hurtigt udpege en gul blæksprutte, en decideret linselus, som i en tv-udsendelse om livet i havet ustandseligt søgte lige hen foran kameraet, hvor, man ville sværge på, den stillede sig an og vinke­de til seerne.

Gule mennesker kan være både gode kammerater, sjove og underholdende, men kun hvis deres evner og indsigt rækker til at give samværet et indhold, der når længere end blot til at handle om, at den gule skal stå og stråle i centrum af alles opmærksomhed. For så bliver det hurtigt anstrengende.

Man kommer til at tænke på alle de skriggule mennesker, man har kendt. Som ville springe op på skødet af én, som ville larme op, gøre sig ud-til-bens og virkelig anstrenge sig for at være til så megen op­mærksomhedspåkaldende ulejlighed, som overhovedet muligt, for at påtvinge én rollen som publikum til deres i øvrigt trivielle liv.

Tænk på den endeløse strøm af selfies på Facebook o.a.

På udvendig fejring af fødselsdage og bryllupper med højt knaldende champagnepropper og limousiner, så andre mennesker i det offentlige rum ikke kan undgå at lægge mærke til dem.

På ting, som slet ikke ville give mening uden en gul personlighed og et andægtigt publikum, fx store fester, smykker, opsigtsvækkende frisurer, flashy påklædning, mærkevarer, mode, små degenererede hunderacer, store og skinnende biler, aparte navne og boligindretning …

Vi har haft naboer, der foranstaltede en masse larm og talte højt og kunstigt lige uden for vore vinduer, og som sørgede for, at vi var tvangsindlagt til at bevidne en stor del af deres liv. Men som gik ind til sig selv igen, hvis vi tog hjemmefra. Som om det var tanken om et publikum, der ansporede dem. De samme mennesker satte sig demonstrativt lige uden for vores dør i timevis, mens de ventede på, at vi skulle bemærke dem. Hvis de da ikke ligefrem kom rendende tre, fire eller flere gange pr. dag, under forskellige påskud, fx ved midnatstid, hvor vi var gået i seng, fordi deres kanin var blevet væk, eller juleaften midt i gåsestegen for at låne noget. Ting, de aldrig leverede tilbage, og som måske ikke var så vigtige som selve forstyrrelsen, deres fremvisning af egne aktiviteter og travlhed. De fejede eller ryddede sne med me­gen larm og store falbelader, men kun ca. 20 cm ud foran egen dør, de slog græs og pyntede op med flag, blomster, æblekasser og flagermuselygter umiddelbart før, deres gæster ankom. I dagene efter rodede alt, som før. – Disse naboer var uhyre anstrengende, fordi de var så udvendige i alt, hvad de foretog sig, og fordi vi ustandseligt blev forstyrret og indlagt til forestillinger, vi ikke brød os om at over­være.

Det må være sådanne mennesker, der flytter ind i moderne lejligheder med glas fra gulv til loft, så alle kan se alt, hvad de foretager sig.

Gule – og til dels grønne – mennesker bevæger sig fortrinsvist omkring i store flokke, fx i naturen, i natte­livet, i kulturlivet, til arrangementer, events, på rejser, og de kan høres på lang afstand.

Vi har besøgt mennesker, der ikke indrettede sig praktisk med henblik på egen komfort, men som opførte veritable scenografier i deres eget hjem med pladskrævende, unyttige opstillinger og hjælpeløs ’kunst’, som de forventede, at gæster i lang tid skulle gå rundt og beundre.

Mennesker, som ustandseligt gør sig til og ikke synes at kunne få nok af ros og opmærksomhed. Menne­sker, som suger opmærksomhed og tjenester til sig, men som sjældent overvejer mulig­heden af at gøre gengæld.

Og så kom jeg til at tænke på, at vi jo ser flest gule mennesker på teatret, i film, på tv, i klasse­værelser, til foredrag og på guidede ture på rejser og i naturen. – Hvem ville ellers stille sig op foran alle og udstille sine, i visse tilfælde begrænsede, evner?

I ’Hammerslag’ på DR ser man ejendomsmæglere, der tilsyneladende ikke er i besiddelse af næv­neværdig viden om fx ejendomspriser, men som gladeligt lufter bizarre skæg, ternede klovnejakker, alt for korte buk­ser eller minkpelse og andet gejl i september måned på en flad villavej i Randers.

Gule mennesker interesserer sig sjældent for emnet, ejendomspriserne, landet, historien, kun­sten, osv., men er udelukkende optaget af deres egen rolle, af at de er i tv, af at vinde, af at de er formidlere, bedre­vidende præster, lærere, pædagoger, guider, foredragsholdere eller kunstnere, hvilket godt kan forvirre andre mennesker. Hvis man selv går op i selve tingen, og måske formaster sig til at forsøge at bidrage, så kan man godt blive temmelig brutalt afvist, for det var jo slet ikke det, der var meningen. Meningen var, at den gule skulle brillere i centrum for alles opmærksomhed. – Ikke, at vi alle skulle blive klo­gere.

Skuespillere, sangere, komikere, tv-værter, foredragsholdere, præster, pædagoger og lærere er selv­skrevne gule individer. Men et stort skvæt gult i personligheden er også en fordel for ledere og, som vi har set, sælgere, som fx ejendomsmæglere.

I det hele taget favoriserer tiden og de nye medier den gule personlighedstype, og man kan godt føle sig belejret af lutter gule, udadvendte mennesker og måske komme til at opfatte sig selv som en slags særling, hvis man sommetider foretrækker ro, privatliv og fordybelse.

Men der findes mange andre slags mennesker end de iøjnefaldende gule. Vi ville intet få udrettet, hvis der ikke var blå til at udføre det lange, seje træk, grønne til at lave kaffe, tage telefonen, gøre rent og passe på de andre, og røde til at skaffe sig overblikket, lede og fordele det hele og sørge for fremdrift.

Hunde og høflighed

Når jeg kommer hjem, rejser den gamle hund sig møjsommeligt op på de stive ben og kommer glad logrende hen til døren for at hilse mig velkommen.

Det gør den også, hver gang andre medlemmer af den daglige flok kommer ind ad døren.

Og når jeg vågner om morgenen, er den glade, hilsende hund, det første jeg ser.

Ja, selv når jeg bare har været i bad i måske et kvarters tid, kommer hunden henrykt hen og giver et slik og et logr, når jeg nyvasket træder ud i gangen igen. – Tænk, at den gider.

Det stikker dybt i mig, at jeg selvfølgelig selv rejser mig, når gæster og ældre mennesker træder ind i mit rum.

Når det ældre familiemedlem kommer ind på restauranten. Når børnebørnene kommer løbende ind i min stue.

Da jeg gik i skole, rejste vi os op, når læreren eller andre voksne kom ind i klasselokalet, og vi rejste os som en helt naturlig ting for alle voksne i tog og busser.

Og da jeg også har gået på danseskole, kan jeg både neje og bukke, hvis jeg skulle møde nogen, der fortjener denne hilsen.

Men jeg kan ikke huske, at noget ungt menneske nogensinde har rejst sig op, når jeg er kommet ind i et rum. Selv ikke hvis middagen er på min regning. Og ingen tilbyder mig en plads i danske transportmidler. Ja, grupper af børn og unge gider ikke engang gå til side på fortovet, så jeg kan komme forbi. Jeg må helt ud på kørebanen.

Respekten for voksne, for ældre, for floklederen er dybt rodfæstet i de fleste socialt levende pattedyr, men i dette lille land er det i dag tydeligt, at vi har forsømt at lære de opvoksende generationer, hvordan man giver denne respekt udtryk. Hvordan kan man respektere sig selv, hvis man aldrig har lært at respektere andre?

Måske fortjener vi voksne slet ikke længere respekt?

Allergisk øjenreaktion fremkaldt af koncentreret gulerodssaft

Image Thumbnail
Image Thumbnail

I foråret 2014 fik jeg pludselig, i en alder af 58 år, et voldsomt anfald af øjenallergi. Mine øjne kløede, hævede op, smertede langt ind bag i hulerne, blev røde og tårerne flød og føltes som saltsyre på øjenomgivelsernes tynde hud.

Efter et par dage søgte jeg læge og kom ind i forkontoret til en laborant, som anbefalede mig øjendråber med antihistaminer. – Dem anskaffede jeg, og jeg dryppede og dryppede, men det hjalp ikke det mindste. Efter et par uger gik anfaldet over af sig selv.

En måned efter kom generne dog igen. Og derefter fik jeg lette eller voldsomme anfald af øjenallergi med uregelmæssige mellemrum, men hyppigt flere gange om måneden.

Da øjendråberne viste sig virkningsløse, udskrev lægen en recept på næsespray. – Har du hund? spurgte hun. – Det er altid hunden, svarede hun skråsikkert, da jeg bekræftede, at jeg delte hus med en hund. Næsesprayen gjorde mig dårlig. Virkelig dårlig. Jeg fik kvalme, urolig mave og blev svimmel. Så udskrev lægen en anden, der gjorde mig lige så syg.

Jeg havde nu ulejliget lægehuset tre gange, jeg havde prøvet tre forskellige slags medicin med antihistaminer, og brugt knap 1000 kr. på præparater, der ikke hjalp, men kun gjorde mig mere syg. Så jeg bad om en henvisning til en allergilæge.

Se, det kan man ikke få, når man bor i Nordjylland. Vi har ingen allergilæger. Men jeg kunne få en priktest hos en ørelæge i Hjørring. Jeg så ikke lægen, men hans klinikdame gennemførte en priktest, som viste, at jeg ikke var allergisk over for noget af det, de testede for.

Nu var der efterhånden gået et par år … Jeg havde generende øjenallergi flere gange om måneden, hvor jeg ikke kunne se ret godt, hvor øjnene kløede og smertede døgnet rundt i dage-, uge- eller månedsvis. Jeg lærte, at det var bedst bare at tørre eller skylle øjnene med rent, koldt vand, og jeg havde det allerbedst, hvis jeg kunne holde øjnene lukkede; det er dog svært i løbet af en normal dag. – Og det kan være vanskeligt at gennemføre et almindeligt socialt liv, når man går rundt og ligner én, der har fået bank eller lige har mistet en nærtstående.

Så jeg ringede til Astma-allergiforeningens rådgivning og talte med en ung dame. Jeg forklarede hende mine symptomer, fortalte, at de optrådte året rundt på uforudsigelige tidspunkter, og at jeg ikke selv kunne regne ud, hvad de kunne skyldes. Kunne hun hjælpe? – Ja, da! Hun kunne sagtens komme i tanke om 5 – 6 forskellige allergener, svampe, pollen m.m., som kunne dække hele året.

Jeg indvendte, at det forekom besynderligt, at jeg i en alder af knap 60 pludselig skulle begynde at reagere på 5 – 6 forskellige ting, og at priktesten ikke havde vist noget. – Men det var ikke spor mærkeligt, svarede hun, og jeg kunne jo melde mig ind i foreningen, så ville jeg få adgang til deres rådgivning, og der var også en gratis velkomstgave … Jeg takkede høfligt nej og lagde røret på.

Så begyndte jeg at spekulere, at læse på nettet og at skrive op i en lille kalender, hver gang allergien optrådte. Det blev et besynderligt mønster, der strakte sig over både sommer og vinter, men med større hyppighed og varighed forår og efterår.

På et tidspunkt troede jeg, at det var gylle, fordi mine anfald i påfaldende grad faldt sammen med massiv gylleudbringning, men jeg indså, at det kun var, fordi de i mit nærområde uden hensyn til bekendtgørelser og lovgivning sneg deres ildelugtende griselort ud året rundt døgnet rundt.

Det havde ikke noget med hunden at gøre. Jeg har kun i meget korte perioder i mit liv levet uden hund, kat og andre pelsdyr, og hvis det var hunden, ville allergien vel være konstant? Og gå væk, når jeg var på rejse og boede på hundefri hoteller i udlandet?

Jeg spurgte min daværende endokrinolog, om det kunne have noget med stofskifte og leverfunktion at gøre? Men det afviste hun blankt.

Så plagede jeg min praktiserende læge, indtil han gav mig en henvisning til en allergilæge i Århus, mere end 100 km væk. Der var lang ventetid, men i mellemtiden læste, studerede, noterede og forsøgte jeg mig frem med forskellige tiltag. På allergilægens hjemmeside kunne jeg se, at hun var af den opfattelse, at næsten al dårligdom skyldtes gluten. Hvis man bare levede glutenfrit, ville man blive fri for alle allergiske gener. Så det gjorde jeg.

Jeg levede glutenfrit i en måned, tabte mig 4 – 5 kg, og fik det faktisk bedre. Bare ikke i øjnene. De generende øjenallergier optrådte stadig hyppigt …

Da gjorde jeg det, jeg selv, en ven eller en læge skulle have gjort flere år tidligere: – Jeg spurgte mig selv om, hvad der var sket i mit liv, da jeg fik det første anfald.

Ved hjælp af kalendere kunne jeg gå tilbage og se, at jeg dagen før det første anfald af øjenallergi, i marts 2014, i et forsøg på at leve sundere havde anskaffet mig en saftpresser og havde lavet saft af et kilo økologiske gulerødder … Jeg drak selv to glas gulerodssaft i løbet af dagen, husker jeg, og jeg gav min mand et enkelt glas, da han kom hjem fra arbejde. – Han fik ingen gener.

På mine optegnelser kunne jeg endvidere, ved at sammenholde med kalenderen hvor jeg havde noteret allergianfaldene igennem de seneste to – tre år, se, at salat af revne gulerødder, gulerodssuppe, gulerodssaft, gullasch o.l. og en enkelt gang hjemmesyltede rødbeder og radiser fra en osteanretning havde foregået anfaldene med ca. 16 -24 timer …

Det blev et af de der store AHA-øjeblikke, da jeg adskillige gange kunne finde sammenfald mellem gulerødder og øjenallergi. Da jeg kunne skelne et mønster. Var jeg allergisk over for gulerødder? Blev jeg det, da jeg drak den pressede, koncentrerede saft? Reagerede kroppen på en overdosis af koncentreret gulerod? Var det almindeligt?

Jeg googlede og googlede, men fandt intet. Så forsøgte jeg at tænke over lighederne ved rødbeder, radiser og gulerødder. Så skrev jeg op, hvad jeg havde spist dagen før et anfald, og fandt at rød peber, blommer, melon og søde kartofler optrådte, foruden salat, ærter og avokado. Hvad var fællesnævneren her?

Betacaroten! – Kunne man forestille sig, at kroppen fik et chok af for meget og for koncentreret betacaroten og reagerede med anfald af autoimmun allergi? Og at antistofferne bl.a. blev udskilt gennem øjenvæsken? Som så generede øjnene?

Da jeg fortalte endokrinologen, der på det tidspunkt skulle behandle mig for for lavt stofskifte, at jeg muligvis reagerede på gulerødder, svarede hun irriteret, at jeg jo så bare kunne lade være med at spise gulerødder … Ja, tak. Hvad forestillede hun sig? At jeg ville proppe mig med en allergifremkaldende fødevare for at fremprovokere anfald, nu hvor sammenhængen var ved at gå op for mig?

Og da jeg langt om længe kom til en samtale med allergilægen i Århus, var hun helt blank. Havde aldrig hørt om gulerodsallergi før. Men jeg blev igen priktestet, også for gulerødder og andre fødevarer, men slog ikke ud på noget.

Hendes teori om gluten kom mig dog til nytte, da jeg havde opdaget, hvor godt jeg fik det, hvis jeg ikke spiste mel eller i det hele taget raffinerede kulhydrater og stivelse, som forekommer i sukker, brød, ris, pasta og rodfrugter. Se evt. http://blog.loneandrup.dk/#post360

Jeg ved ikke, om jeg reagerede så voldsomt på koncentreret gulerodssaft, fordi jeg har Hashimoto, for lavt stofskifte, og dermed formentlig nedsat leverfunktion, eller om det bare var for meget for min organisme. For det lykkedes mig ikke at få endokrinologen eller andre læger til at tage mig alvorligt. – Læger i dag måles på, hvor mange patienter pr. time de kan afvise. Ny information og forskning interesserer dem ikke. De har simpelthen ikke tid til at beskæftige sig med andet end udlevering af medicin.

Men jeg har nu fundet frem til en lang liste af fødevarer, som jeg er nødt til at undgå:

  • Abrikoser
  • Aperol, Campari
  • Avokado – i visse forbindelser
  • Basilikum
  • Bladselleri
  • Blommer – også fx blomme i madeira
  • Brøndkarse
  • Chili
  • Chorizo
  • Dild
  • E-numrene 100, 160, 161, 162, som er farvestoffer med caroten, gulerod, paprika, rødbede
  • Estragon, hyppigt som ekstrakt i fx majonæse
  • Ferskner, men kun de flade, de runde med lyst kød tåler jeg fint
  • Græskar, melon – dog ikke vandmelon
  • Grønkål
  • Gulerødder
  • Gurkemeje
  • Hyben
  • Kaki- eller shalomfrugter
  • Karry
  • Kvæder
  • Laks med carotenoider tilsat foderet
  • Lever, leverpostej o.l.
  • Mango
  • Papaya
  • Paprika
  • Paté med lever
  • Peberfrugter – fortrinsvis de røde og gule
  • Persille
  • Purløg
  • Radiser
  • Ramsløg
  • Remoulade – pga. indholdet af gulerødder
  • Rødbeder
  • Salat
  • Søde kartofler
  • Tørrede, blandede frugttern
  • Vingummi og andre ting med caroten brugt som farvestof, fx is, kager, brød, sodavand, saft
  • Æg, også økologiske! – med carotenoider tilsat foderet
  • Ørred med carotenoider tilsat foderet

Syntetiske carotenoider, som tilsættes mange af vores madvarer, brød, ost, is, fisk, æg, giver meget værre symptomer end en smule naturligt betacaroten fra fx kirsebær.

A-vitamin generer mig ikke. Jeg kan spise torskelever o.a. uden problemer.

Jeg har virkelig lært at læse deklarationer. Og jeg lærer det på den hårde måde:

Før havde jeg ingen anelse om, at man brugte farvestoffer med caroten i hønsefoder, som går over i æggene, så jeg ikke kan tåle dem, eller rødbedesirup i pumpernikkel og andet rugbrød eller gulerodsfarve i industrielt fremstillede, økologiske tarteletter, før hver af disse fødevarer gav mig uger med voldsom øjenallergi.

Og der er gulerod i drikkeyoghurt, et mejeriprodukt!

Ingredienser

Ingredienser: MÆLK, jordbær (6,1%), sukker (3,5%), kostfibre (majs) (1,2%), majsstivelse, sort gulerodskoncentrat, naturlig aroma, laktaseenzym, YOGHURTKULTUR, LA-5® LACTOBACILLUS ACIDOPHILUS, BB-12® BIFIDOBACTERIUM, F19® LACTOBACILLUS CASEI, vitamin D. Indeholder: Naturlig aroma (er)

Men af og til er de farlige farvestoffer slet ikke nævnt på ingredienslisterne, og så er man jo prisgivet …

Respekterede fødevareforhandlere som Salling Group, dvs. Bilka, Føtex og Netto, sælger hollandsk fremstillet økologisk jordbæris, ØGO Strawberry Cheesecake, som giver mig dage med voldsom øjenreaktion, UDEN at farvestoffer med carotener er deklareret på emballagen. Ikke desto mindre er det ikke fløde, sukker og jordbær, der generer mig. For det har jeg spist hver dag i jordbærsæsonen i årevis uden problemer.

ØGO jordbæris i bæger:

“56[MSØ1] % pasteuriseret jersey SØDMÆLK*, 10[MSØ2] % jordbærsauce* (heraf 59 % jordbærpuré*, glukosesirup*, rørsukker*, citronkoncentrat*, fortykningsmidler* (E 410*, E 412*)), 8,6 % småkagedej* (HVEDEMEL*, rørsukker*, SMØR*, invertsukker*, salt, naturlig bourbon vaniljearoma), rørsukker*, glukosesirup*, SMØR*, SKUMMETMÆLKSPULVER*, ÆGGEBLOMME*, kvark* (MÆLK), fortykningsmidler* (E 410*, E 412*), citronkoncentrat*, naturlig vaniljearoma, vaniljeekstrakt*.”

Hvem kan man så stole på? Foragten for forbrugeren og enøjet fokus på lavest mulige pris hersker på ‘fødevaremarkedet’. Men man producerer ‘ikke-mad’ og mister sine kunders tillid.

Der lurer mange farer derude, så normalt bager jeg alt brød selv, laver selv min mad og henter æg hos en privat hønsemand, som ikke bruger foder med farvestoffer.

Hvis jeg spiser avokado, skal jeg passe på, at jeg ikke samtidigt spiser ærter eller broccoli eller andre frugter eller grønt med et relativt højt indhold af betacaroten, for avokado øger optagelsen af caroten, så jeg får anfald af øjenallergi, som jeg ikke ville få, hvis jeg bare spiste en halv avokado for sig selv og ventede med de andre grøntsager til næste dag.

Også blommer indeholder meget betacaroten, så de får lov at hænge til børn og børnebørn.

Og de mange forekomster forår og efterår skyldes, ved jeg nu, at jeg i de tidlige forårsmåneder anvendte mange gulerødder i maden, både rå, stegte og kogte, for at bøde lidt på vinterens mangel på anden frisk frugt og grønt, og at mine blommetræer bugner fra september måned og frem, og at jeg spiste mange rå blommer og lavede grød, kage og saft af overfloden. Jeg spiser dem ikke længere, men jeg laver stadig grød m.m. til resten af familien.

Efter at jeg fandt ud af det med betacaroten, kan jeg nu undgå mange anfald af øjenallergi. Men det smutter ofte, hvis jeg er uopmærksom og prøver nye fødevarer eller mad, jeg ikke ved, hvad indeholder. Det nyeste eksempel er den italienske bitter ’Aperol’, som jeg lige skulle prøve at lave drinks af …

I udredningsarbejdet har jeg haft stor nytte af denne hjemmeside: http://maddata.dk/

Jeg deler dette, fordi det i mange år var forfærdeligt pludselig at lide af noget uforklarligt, ikke at kunne forstå og styre det og ikke at kunne få hjælp der, hvor man ville forvente, at der var hjælp at hente, hos læger, allergiforening m.m. Og så var der mange, der mere end antydede, at jeg måtte være skør, for hvem har nogensinde hørt om gulerodsallergi?

Næh, hunde- eller pollenallergi, det var til at forstå, og så kunne jeg også melde mig ind i foreninger og købe kostbare lægemidler.

Måske er der andre, der har pådraget sig en allergisk reaktion en dags tid efter indtag af koncentreret gulerodssaft, rødbedesaft el. andet?

Måske er der andre, der går rundt med en uforklarlig allergisk reaktion uden at have gavn af antihistaminer?

I så fald ville jeg gerne høre om det.

Vi er ikke skabt til at indtage unaturligt koncentrerede mængder af stoffer fra selv normalt gavnlige fødevarer, så som gulerødder. Og jeg tror, at vi gør meget skade på vores krop i forsøgene på at ’leve sundere’ og indtage (for meget) ingefær, hyben, solhat og alle de andre såkaldte ’naturlægemidler’ og sundhedsdrikke og smoothies. For lidt og for meget er i mange tilfælde skadeligt.

Sammenfattende

kan man sige, at man de første 40 – 50 år i bedste fald ikke behøver at spekulere meget over kroppen og helbredet. Derefter går det langsomt eller hurtigt ned ad bakke.

I omstillingstiden til den tredje alder skal man lære sin krop at kende på ny.

Derfor alle de mange gamle damer i venteværelser.

Ny teknik – fx saftpressere og blendere, der koncentrerer fødevarer til usunde destillater, støj, forurening, plastic, flourstoffer, pesticider, stråforkortere, nedvisningsmidler, tilsætningsstoffer, E-numre, brandhæmmere og andre kemikalier, fx formaldehyd, mugmidler og lignende giftstoffer, der puttes på tøj, vi bærer på kroppen, giver også helbredsmæssige gener.

Og det tager år, før vi selv og et presset sundhedspersonale og politikere bliver i stand til at opdage og genkende symptomer og årsager – og finder ud af at gøre noget ved det!

Derfor er det vigtigt at mærke efter, lytte, tænke og sammenfatte alle erfaringer, så de kan deles og formeres til ny viden.

————-

Senere tilføjelse:

Efter korrespondance med en professor i ernæring, specielt vitaminer, tror vi nu, at jeg pga. en overdosis af koncentreret gulerodssaft har erhvervet mig en fødevareintolerance over for betacaroten, som i kroppen spaltes til retinol – et forstadie til A-vitamin. Kroppen kan spalte retinol på en uhensigtsmæssig måde og skabe allergener, som man så reagerer uhensigtsmæssigt på.

Men på diverse ‘Helse’-sider anbefaler man stadig at drikke koncentreret gulerodssaft:

Se evt. https://blog.loneandrup.dk/2023/07/28/ikke-mad/

Hvor kommer den gode mad fra?

Tidligere på http://blog.loneandrup.dk/#post360 skrev jeg om bedre kost, og hovedprincipperne er i korthed følgende:

’Det drejer sig om at spise lidt, men godt:

Lidt, fordi man skal spise mindre og derved indskrænke mavens volumen. Som en fedmeoperation, men uden knive. Du klarer selv at formindske mavesækkens omfang gennem den mad, du (ikke) indtager.

Godt, fordi man ikke længere spiser hel- og halvfabrikata fra fastfoodbutikker og supermarkeder, men selv styrer indholdet i sin mad ved udelukkende at indtage rene og gode, økologiske råvarer, frugt, grønt, kød, fisk, ost, mælk, æg.

Og bedre, fordi man udelukker sukker, stivelse og andre raffinerede kulhydrater fra kosten. – Ikke helt. Men næsten. Der er kulhydrater i al mad. Det er de forarbejdede, de raffinerede kulhydrater, som findes i brød, kage, pasta og andre kornprodukter, sukker, og så den stivelse, der findes i korn, ris, majs, kartofler og andre rodfrugter, som jeg afholdt mig fra – på daglig basis. Men der er undtagelser: En skive groft, hjemmebagt rugbrød uden andet end rug i med smør og ost er OK et par gange om ugen. Det er et mål grove, økologiske havregryn med mælk som daglig morgenmad evt. med en spiseskefuld rosiner også.’

Og i forlængelse af mine opdagelser om kost blev jeg mere opmærksom på, hvor jeg i grunden får mine madvarer fra. Men når jeg fortæller om det, siger mine venner altid: – Jamen, det der, dét har jeg ihvertfald ikke tid til! – Hvordan orker du? Det kan jeg slet ikke presse ind i mit daglige skema!

Nå. – Jamen, så lad være. – Men tid er faktisk det eneste, du har, og du har fået præcis lige så meget af den, som alle andre.

Hvis du har indrettet dig, så du ikke har tid til at sørge for basale ting som mad, så er hele konceptet om god og ren mad ikke noget for dig. Og fred være med det.

Nogle mennesker har besluttet, at livet handler om at skynde sig. Om at se ud. Om at ’blive til noget’. Og det er jo dejligt, at nogen gider.

I min lille familie har vi altid prioriteret tid, tid til os selv, til at holde orden omkring os, til vores egen, ofte formålsløse, nysgerrighed, til små unyttige gøremål, lange snakke, læsning, gode film, eftertanker, tid til alt det grønne, til børn og dyr og gode venner, langt mere, end vi har prioriteret forfængelige ambitioner, penge og travlhed. Og sådan har det været i næsten hele vores voksenliv.

Vi har været heldige og har fået – og taget – tiden til de ting, vi synes, er vigtige.

For kostens vedkommende betyder det bl.a.

1. – at vi får en stor del af vores mad fra vores egen have. Vi har masser af frugttræer, tomater, vindruer, bærbuske, grøntsager, krydderurter og andet godt og spiseligt lige uden for vinduerne i sommerhalvåret. Og vi plukker, sylter, laver saft, tørrer og fryser ned, så vi har frugt og grønt og bær og urter året rundt. – Derudover samler vi bær og svampe i skoven. – Gødning kan fx være due- eller anden dyregødning, som vi får lokalt. – Jeg tror på, at vi får flere essentielle mikronæringsstoffer, hvis vi spiser ting, der har groet i vores egen, gode kompostjord, ernæret med gødning fra fritlevende dyr. I modsætning til al den masseproducerede ’mad’, som gror på stenuld eller lever korte, miserable liv med kunstigt foder i overfyldte betonstalde. – Vi har aldrig gjort, som en, jeg hørte om, der lod alle æbler og pærer fra sine egne, gamle og righoldige træer ligge og rådne op på græsset, mens hun hver uge modtog en dyr kasse af Årstidernes frugt og grønt. For det var lettere at overskue, når det blev leveret i hendes køkken i en velordnet kasse med opskrifter. Ofte var det frugt og grønt, der var transporteret langvejs fra, og som var blevet kedeligt undervejs. – Hvis man indretter sig sådan, skal man jo ud og tjene en masse penge, så man kan betale andre for at samle frugt og grønt og pakke og transportere det i kasser, vedlagt nemme opskrifter …

2. – at vi derudover kun køber frisk eller frosset, økologisk frugt og grønt, når det er til at få i en ordentlig kvalitet.

3. – at vi kun køber de gode, økologiske mælkeprodukter og oste fra fx Thise eller Løgismose.

4. – at vi i mange år havde husdyr selv, fx høns. Men nu, hvor vi er blevet ældre, og kræfterne færre, køber æg, kyllinger, suppehøns, duer m.m. hos avlere, vi kender, og som giver dyrene gode og frie forhold og naturligt foder.

5. – at vi hvert år køber et dansk, fritgående lam, der har levet et godt og naturligt liv, af en lokal avler.

6. – at vi en gang om ugen køber god fisk af den lokale fiskehandler, der har været på fiskeauktion i Skagen tidligt samme morgen. Han kan levere næsten alt, blæksprutter, jomfruhummere, muslinger, laks, foruden de mere almindelige, gode spisefisk, når det er sæson. Han røger sine ting selv, og hans røgvarer, fiskefrikadeller, marinerede sild og rejesalat er kendt og eftertragtet i hele Nordjylland.

7. – at vi hvert år køber ¼ okse, parteret og velhængt. Lige til at putte i fryseren. Kødet kommer fra en lokal avler, som har græssende kødkvæg gående på store engarealer lige henne ad vejen ved sin gård. Dyrene lever godt og behandles ordentligt, også i slagteprocessen. Vi spiser med stor fornøjelse også indvolde, fx lever, som kan tilberedes både på traditionel, dansk vis, eller i sydeuropæiske varianter.

8. – at vi ikke spiser meget svinekød udover økologisk bacon og pølser til børnebørnenes pølsehorn. Fortrinsvis pga. landbrugets hårde behandling af de mange, mange svin – 25.000 smågrise dør i danske stalde hver dag! – og pga. gylleproblemet, som har overdynget hele landet med ildelugt og forsuret vores fælles jord. Et par gange hver sommer grillsteger vi en svinekam med citron og rosmarin, og vi laver en flæskesteg en gang i løbet af vinteren, og det er sådan cirka det …

9. – at vi stort set laver alt selv. Brød, kager, slik, desserter, pålæg, mad af al slags, sovs, pesto, saft, tonic, af rene og økologiske råvarer. Det er ikke svært, når man først har skaffet sig et repertoire og lidt rutine. – Jeg bager brød, mest rugbrød, laver syltetøj, saft, frugtgrød m.m. og hjemmelavet aftensmad hver eller hver anden dag. For store portioner kan gemmes til næste dag eller fryses ned til senere brug.

10. – at slik hos os er blevet til frisk frugt, evt. i form af ’abemad’ med økologisk skyr, mørk chokolade og nødder, eller forskellige blandinger med peanuts, rosiner, mandler, nødder, lidt tørret ingefær eller ditto frugt. Ved festlige lejligheder kunne det være hjemmelavet is, creme brûlée, hjemmebagt kransekage, en frugtkage med marcipansmuldredej eller en gammeldags æblekage, måske lavet af kompot af egne blommer, med makroner, flødeskum, skyr, youghurt naturel eller creme fraiche.

Eksempler på nem kålmad:

Rå kålsalat

Frisk rå broccoli, blomkål, spidskål, hvidkål, hvad man nu har, snittes fint i foodprocessor med et lille fed hvidløg

Blandes med rå æbleterninger, groft hakkede valnødder, salt og peber og skyr naturel eller youghurt naturel

Evt. med frosne ærter, som hurtigt tør op og kan holde salaten kold på vej til skole eller arbejde

Hvis den skal være mere mættende, kan man koge udblødte kikærter og/eller bønner i en lille times tid og blande i

Salaten kan holde sig ca. 3 dage i køleskab i plasticbeholder med låg

Spises til frokost evt. med et blødkogt æg, røget makrel, ansjoser, sild

Eller som tilbehør til aftensmad

Kål til hele ugen

1. dag koger man en masse kål, blomkål, spidskål, broccoli, evt. også ærter eller bønner, i en stor gryde i 10 – 15. min. Sluk evt. efter 10 min. og udnyt restvarmen, mens du gør resten af maden klar: Steger kød, fisk eller hvad, du nu har. – Spis din mad med friskkogt kål til. – Sæt resten af kålen i et olivenoliesmurt, ildfast fad i køleskabet, hæld kålvandet i en plasticbeholder og sæt det i fryseren, når det er afkølet.

2. dag skærer du god, økologisk bacon i små terninger og lægger i fadet over kålen, så pisker du 4 – 5 æg med salt, peber og revet parmesanost og hælder ægge-osteblandingen over kål og bacon. Står i ovnen i ca. 35 min. ved 200° på midterste rille fra kold ovn. Sluk evt. efter 25 – 30 min. og udnyt restvarmen. – Spis.

3. dag eller senere koger du mere kål og andre grøntsager, fx ærter, gulerødder, pastinakker, i det optøede kålvand. Hæld ca. halvdelen af vandet fra, blend kålen med en stor klat smør, hvid peber og revet muskatnød til mos, som kommes i smørsmurte ramakiner og bages i ovnen med et drys nødder over i 45 min. ved 200° på midterste rille fra kold ovn. Sluk evt. efter 35 min. og udnyt restvarmen. – Spis. – Frys gerne det overskydende kålvand ned igen.

4. dag eller senere koges broccoli i det optøede kålvand og blendes efter ca. 15 min. med en pæn klat blåskimmelost og et skvæt god piskefløde til en god og nærende broccolisuppe.

Find selv på mere, fx andre kålsupper, evt. med peberfrugter, chili, fløde eller bacon eller hjemmelavede kødboller i.

Se evt. også ’Forudsætninger’: http://blog.loneandrup.dk/#post235

Tag det sunde med det søde

Selv om man spiser sundt, kommer der af og til gæster, der skal trakteres med lidt godt til kaffen, eller familien trænger til opmuntring på en trist vinterdag.

En af de kager, jeg stadig laver med stor fornøjelse, er:

Æblekage med smuldredej og græsk youghurt,

4 – 6 æbler, men kagen kan også laves med anden frugt, fx pærer, blommer, abrikoser, rabarber, i så fald bruges lyst sukker og ingen kanel

Æblerne vaskes, men skrælles ikke, kernehuset fjernes, resten skives og lægges i et smørsmurt, ildfast fad

Dryp med citronsaft, og drys med en lille smule sukker og kanel

Drys evt. med fint revet ingefær og frisk, hakket mynte

Smuldredej laves i røremaskinen af

50 g smør

150 g marcipan

50-75 g rørsukker, almindeligt sukker eller farin

100 g grove havregryn

1 tsk. bagepulver

Dejen fordeles over frugten

Pynt med groft hakkede mandler med skal og et ekstra drys kanel

Bages i ovnen, midterste rille ved 180° i 40 min.

Spises med græsk youghurt 10 % eller god, økologisk skyr


Knækbrød uden mel

· Hørfrø

· Sesamfrø

· Solsikkekerner, græskarkerner, chiafrø o.l

· 1/3 grove havregryn

· Røres sammen i en skål med

· 1 stor tsk salt

· 1 stor tsk bagepulver

· Vand – ca. 3 – 5 dl afhængigt af mængden af kerner

· Olivenolie ca. 2 spsk

· Pensl evt. m æg og drys m sesam og birkes

Alle gryn, frø og kerner, salt og bagepulver røres sammen i en skål. Hæld olie og vand i, til massen ligner en sammenhængende, ikke for våd, dej. Rør grundigt og lad dejen passe sig selv i ca. 10 min., så bliver den lettere at arbejde med.

Rul dejen tyndt ud mellem 2 stk. bagepapir. Gerne op til 3 bageplader med tyndt udrullet dej.

Bag v 200° i ca. 40 – 50 min. Skift mellem pladerne, så de alle brunes fint

Skær i firkanter med det samme, køl af, opbevar i lufttæt beholder. Kan evt. fryses.

Lidt, men godt

Hvordan omlægning til en enkel kost stort set uden forarbejdede kulhydrater, dvs. korn, mel, stivelse og sukker, gav et stort vægttab og et endnu større velvære på få måneder.

Efter et rygestop og tilstødende sygdomme, for lavt stofskifte, gigtsmerter m.m., var jeg blevet alt for tyk og havde ondt i ryg, knæ og ankler, når jeg gik, så jeg lagde min kost om. Tre måneder senere havde jeg tabt 10 kg. Stille og roligt. Uden sult, prøvelser og tænders gnidsel. Jeg regnede ud, at hvis jeg fortsatte med at tabe mig i samme tempo, så ville jeg forsvinde fra jordens overflade i løbet af et par år. – Men det gjorde jeg nu ikke.

Efter de første 3 måneder gik vægttabet ned på mellem 1 – 3 kg pr. måned og efter et halvt års tid, da min nye måde at spise på var blevet hverdag, og jeg tillod mig at improvisere med en is, lidt dessert og en middag ude af og til, gik det mere eller mindre i stå. Men da jeg befinder mig godt med min nuværende overvægt, og da jeg nu ved, hvad jeg skal gøre, hvis jeg vil være tyndere, fortsætter jeg med at spise på den måde, som jeg har fundet ud af, er god for mig.

Jeg har aldrig været slank, og det bliver jeg heller ikke, men for første gang i årevis kan jeg nu igen gå langt uden knæsmerter, jeg har ikke længere ondt i muskler og led, jeg har ikke mere voldsomme to – tre dages hovedpiner, og jeg er blevet mere energisk og glad. Som bonusgevinst fik jeg en hel ny garderobe! – Alt det tøj, der lå allerinderst i skabet, og som jeg ikke har kunnet passe i næsten 10 år. – Min søn og min mand, der jo spiste det mad, jeg lavede, og som ikke længere fik hjemmebagte boller og kager, tabte sig også betrag­teligt, måske en 5 – 6 kg hver.

I virkeligheden har alle sunde og slanke mennesker jo allerede fundet en kost, der passer dem. Jeg var en af de få, der stadig troede, at man bare kunne slå sig løs og grådigt spise, som man altid havde gjort. Som da man var barn i 1950’erne og ikke altid syntes, at man fik nok.

Første gang, jeg oplevede, at mad uden brød og kage gjorde mig godt, var i en periode, hvor jeg pludselig havde fået øjenallergi og blev overbevist om, at det måske kunne skyldes gluten. Så jeg spiste glutenfrit i en måneds tid og fik det meget bedre (bare ikke i øjnene; det var noget helt andet, skulle det vise sig), men så begyndte jeg at bage glutenfrit brød og kager selv, hvilket fik vægten til at stige igen, og ledsmerterne til at vende tilbage. – Det var ikke gluten, der var skurken. Det var selve kornet, mel og kerner, og sukker.

Det er påvist, at indtag af stivelse, sukker og andre raffinerede kulhydrater, såsom fx mel, kan medvirke til, at man oplagrer unormalt meget væske i muskler og led. De første 3 – 5 kg, som man umiddelbart taber, når man går på diæt med lavt kulhydratindhold, kunne sagtens være væske. Men 1 kg vand vejer lige så meget som 1 kg fedt, og væskefyldte led og muskler er tungt for kroppen at bære, så at slippe af med overskydende væske er også en lettelse.

Jeg er fra en tid, hvor al mad var god mad, og hvor man spiste, røg og drak, til man segnede. Jeg har altid foragtet unge og ældre kvinder med alle deres indbildte ’spiseforstyrrelser’, når de ikke ville have fedt, sukker, gluten osv. – Og nu er jeg selv én af dem.

Men jeg prøver på ikke at lave en stor synge- og danseforestilling ud af det, når jeg er sammen med andre mennesker. Det ville være dårlig stil. At overholde en diæt er noget, jeg gør for mig selv, men jeg vil gerne fortælle, hvad jeg gjorde.

Det drejer sig i al korthed om at spise lidt, men godt.

Lidt, fordi man skal spise mindre og derved indskrænke mavens volumen. Som en fedmeoperation, men uden knive. Du klarer selv at formindske mavesækkens omfang gennem den mad, du (ikke) indtager.

Godt, fordi man ikke længere spiser hel- og halvfabrikata fra fastfoodbutikker og supermarkeder, men selv styrer indholdet i sin mad ved udelukkende at indtage rene og gode, økologiske råvarer, frugt, grønt, kød, fisk, ost, mælk, æg.

Og bedre, fordi man udelukker sukker, stivelse og andre raffinerede kulhydrater fra kosten. – Ikke helt. Men næsten. Der er kulhydrater i al mad. Det er de forarbejdede, de raffinerede kulhydrater, som findes i brød, kage, pasta og andre kornprodukter, sukker, og så den stivelse, der findes i korn, ris, majs, kartofler og andre rodfrugter, som jeg afholdt mig fra – på daglig basis. Men der er undtagelser: En skive groft, hjemmebagt rugbrød uden andet end rug i med smør og ost er OK et par gange om ugen. Det er et mål grove, økologiske havregryn med mælk som daglig morgenmad evt. med en spiseskefuld rosiner også.

Men man går helt uden om industrifremstillet mad, kiks, kager, sodavand, juice, slik, knækbrød, mysli­blandinger med sukker, boller og brød – også det grove! – færdigretter, marineret kød, alt på dåser, i plastic­beholdere og i glas, og spiser kun rene råvarer: gode, økologiske olier – olivenolie og koldpresset raps, økolo­gisk frugt og grønt, nødder, æg, rent, uforarbejdet kød, fisk og gode, økologiske mælkeprodukter, som fx let­mælk, youghurt, smør, ost, fløde, skyr, creme fraiche o.l. Vælg de enkleste ting uden tilsætningsstoffer, dvs. uden sukker, konserverings- og konsistensmidler, farve og aromaer. Sovse, dressinger og mayonnaise – i det omfang, der er brug for dem, laver man selv af økologisk smør, creme fraiche, æg, youghurt, olivenolie, citron­saft og fløde.

Alt dette henvender sig til ældre, måske stofskifteramte, overvægtige personer, der ikke bevæger sig meget. Børn, sportsfolk, spiseforstyrrede, syge, meget gamle og hårdtarbejdende skal ikke forsøge sig med kulhy­dratfattig kost. Det kunne være livsfarligt. – Unger, der løber og leger og vokser og udvikler sig tåler sagtens at spise en bolle og et stykke kage til fødselsdag, en lille skål slik fredag aften og en slikkepind hos farmor.

Jeg er endvidere blevet opmærksom på, at vi genetisk er forskellige, således at nogle tåler kartofler, brød og kage meget bedre end andre. – Den bedste måde at afgøre, om en kulhydratfattig kost vil være god for dig, er måske at se på dig selv i spejlet: Vejer du mere end 10 kg for meget? Er du tyk? Har du tyk mave? Æbleform? – Prøv evt. mine kostforslag i en uge eller to og se. Hvis kiloene rasler af dig, og du pludselig føler dig let og energisk, så har din krop formentlig et problem med omsætningen af raffinerede kulhydrater.

Hvis du spiser mange kartofler, brød, boller, kiks, knækbrød, chips og kager til daglig og stadig er tynd og fit som en mynde, så tåler du raffinerede kulhydrater og stivelse godt. – Vi, der ikke tåler det så godt, kan på forholdsvis kort tid tage toppen af overvægten ved at udelukke raffinerede kulhydrater fra vores kost, og i øv­rigt passe lidt på med hvad og hvor meget vi spiser.

Derudover er en gå- eller cykeltur altid godt, hvis man ikke løber eller vil gå til fitnes, gymnastik, svømning eller dans.

Tro mig, det er som en rygeafvænning, bare meget nemmere. Man grundlægger hurtigt nogle nye vaner. Alle­rede efter 2 – 3 dage er sulten væk. Det handler om at holde sit blodsukker stabilt med naturlig og grov mad. Hvis man spiser sukker, hvedemel, som i kager, kiks, knækbrød, slik, saft, sodavand, juice, boller, morgen­madsprodukter eller fast food, så stiger blodsukkeret meget hurtigt, fordi de raffinerede kulhydrater i mel og sukker – også honning og kunstige sødemidler! – hurtigt omdannes til letoptagelig glykose. Kroppen slår over på glykose- eller sukkerforbrænding, frigiver en masse insulin i blodbanen og går i gang med at oplagre al denne overflod af lette kalorier som fedt. Men så snart blodsukkeret efter en lille halv time begynder at falde igen, får man en stærk trang til mere, og helst mere sødt og kulhydratholdigt, så kroppen kan fortsætte suk­kerforbrændingen og lagre mere fedt i depoterne på og i maven og alle de andre steder, hvor vi ikke så gerne vil have det. Vi kender alle trangen til lidt sødt efter et stort, kulhydratrigt måltid. Vi bliver simpelthen hurtigt sultne igen, når blodsukkeret falder.

Men hvis vi spiser en skål blomkål, et hårdkogt æg, måske med en ansjos, lidt revet ost, en smule hjemmerørt mayonnaise og et drys purløg, og tager et æble til dessert, så vil dette simple måltid mætte os i lang tid, for det starter fedtforbrændingen i stedet for insulin/sukkerforbrændingen, og når måltidet er bearbejdet, går kroppen af sig selv videre med at forbrænde mavefedtet.

Vi kan speede denne proces op ved at dyrke motion, eller bare gå eller cykle en frisk tur. Men selv for ældre, dårligt gående ville det hjælpe betragteligt blot at udelukke sukker og mel fra kosten. – Men pas på! – Når man begynder at læse indholdsdeklarationerne på købemad, opdager man, at der er masser af sukker og stivelse og usunde tilsætningsstoffer i alt! Også hvor man ikke ville vente det: i frugtyoughurt, i økologisk saft, i smoothies, i rugbrød, i grovboller, i frugtsalater m.m. – Lær dig selv at læse deklarationer, køb rene råvarer, og lav det meste af din mad selv.

– Når man skal ændre spisevaner, er det vigtigste at ændre sine indkøbsvaner. Hvad man ikke har i huset, kan man ikke spise. – Man skal lære at tage skyklapper på og gå forbi alle tilbuddene om slik, juice, sodavand, saft, tørret frugt, sukker, kager, kiks, knækbrød, hvidt brød, rugbrød i skiver med solsikkefrø og tilsat sukker … Forbi alle de forarbejdede, langtidsholdbare kulhydrater. – Gå direkte til den økologiske frugt og grøntafdeling, til æggene, fiskene, mælkemontren og til køddisken.

Hvis det er for svært, så bestil dine basisvarer over nettet. Så bliver du ikke fristet. Og start gerne med at rydde dine køkkenskabe for kiks, tvebakker, knækbrød, guldkorn, mysli og andet sukkerholdigt morgenmad, sukker, sodavand, saft, juice, mel, slik, dåsemad, pulversupper og sovse, købt syltetøj af alle slags med til­sætningsstoffer i osv. …

Hvis man bor alene, er det jo nemt. Så bestemmer man alting selv. Kvinder, der lever alene, lever gennem­snitligt ca. 10 år længere end kvinder, der er gift med mænd. Hvorimod gifte mænd lever længere end enlige. – Det forstår man jo godt. – I de ældre generationer sker det uhyre sjældent, at en kage-, flæsk- og pølse­spisende, sovs og kartofler-mand beder sin kone om at skære ned på hjemmebag, chips og kalorierige mål­tider. – Eller ligefrem tager ansvaret for indkøb og tilberedning af gode råvarer. Er der hjemmeboende børn, er der andre hensyn at tage. Men uanset hvad, har alle godt af at spise efter nogle simple principper:

· Spis rene, friske, lokale, økologiske råvarer, hvor det er muligt

· Frosne, økologiske råvarer er det næstbedste

· Spis frugt, grønt, fisk, æg og kød, der ikke er bearbejdet i industrien, og gode mælkeprodukter

· Pas på med sukker, stivelse og kornprodukter

· Spis mindre

· Drik rent vand, gerne en liter pr. dag eller mere, hvis du er tørstig

Røræg, bacon, røget sild, ost, broccoli, spidskål, hjemmelavet mayonnaise, purløg og vand.

Industrifremstillet mad er ikke længere egnet til menneskeføde. Fødevarefabrikkerne har smidt al anstændig­hed væk i jagten på billige råvarer. Marie Raes kalder supermarkedernes forarbejdede fødevarer for ’non-food’ i sit glimrende debatindlæg om danskernes kost i Politiken d. 7. 2. 2018. Det, man sælger som ’mad’, er fyldt med billige, sygdomsfremkaldende og jordødelæggende ingredienser, fx palmeolie – som koster regnskove, og som transporteres den halve klode rundt, sukker, kunstige sødemidler, hærdet fedt, fortykningsmidler, kon­serveringsmidler, nitrit og nitrat, konsistensmidler, aromastoffer, farve osv. Selv om der står ’naturlig aroma’ er den jo kunstigt fremstillet, konserveret, justeret og transporteret.

Fx:

· Mysliblandinger, morgenmadsprodukter med sukker og fedt, youghurt med frugt, som i virkeligheden er sødt syltetøj, og mange tilsætningsstoffer, de små ’Danoner’ og mælkesnitter beregnet til børn er værst

· Slik, chips og kager

· Saft, sodavand, juice – også de kunstigt sødede!

· Kiks, knækbrød, wienerbrød, boller, rundstykker, toastbrød, franskbrød og rugbrød med dårlig olie, ko­kosolie og mange, fede kerner, fx solsikkefrø, nudler, ris, majs, pasta o.l.

· Dåsemad, færdigretter, forarbejdede frostvarer, færdigblandede salater

· Blandet fars – som fx i medisterpølser og andre pølser, konserveret kød, fastfood og snacks

· ’Marineret’ kød, som er pumpet op med vand og tilsætningsstoffer

Man skal lære at vælge de rene råvarer, og økologisk, fordi sprøjtegifte og andre miljøgifte – udover at skade miljøet – er mistænkt for at være fedende og sygdomsfremkaldende, fx giver de bevisligt hjertesygdomme, kræft og diabetes, og de skader børns hjerner. – Uanset hvad ’Landbrug & Fødevarer’ siger!

Og hvem har bildt os ind, at ’drikkevarer’ betyder sukker- og farveholdige, kostbare flasker, som man skal slæbe hjem fra supermarkedet og ikke det normalt rene, friske og velsmagende vand, de fleste af os er så heldige at have i hanerne? Evt. ved festlige lejligheder hjemmelavet saft med et minimum af tilsat sukker af solbær, ribs, hyldebær, jordbær, hindbær fra haven eller af den overmodne frugt i frugtskålen.

Min nye måde at spise på er en blanding af forskellige kure:

1. Atkins-kuren, som udelukker stivelse og raffinerede kulhydrater, dvs. sukker, korn, ris, pasta, majs, kartofler og brød.

2. LCHF-kuren, dvs. Low Carb High Fat, lavt indtag af kulhydrater, højt fedtindtag, men uden det grotesk høje fedtindtag. – Smeltet smør eller lidt fløde er dejligt og helt OK som sovs en gang imellem, men det strider imod al sund fornuft at spise store skefulde smør eller kokosolie, og alt for meget fedt bacon, fede oste og ovenikøbet putte fedt i kaffen om morgenen.

3. Antiinflammatorisk kost, hvor det hævdes, at konventionelt fremstillet mad – altså u-økologisk mad – fyldt med nitrit og pesticider m.m. og de raffinerede kulhydrater i korn og sukker skader kroppen, er sygdoms­fremkaldende og giver autoimmune infektioner i kroppens led, muskler og blodkar.

Udover at jeg tabte 10 kg på tre måneder uden at sulte, så forsvandt også mine væskeansamlinger, ømme knæ, dårlige skuldre og hofter, min træthed og mangel på energi. Jeg fandt noget, der virkede, og som virkede hurtigt. Måske kan de samme principper hjælpe dig?

En normal madhverdag for mig indeholder:

· Kaffe eller te, gerne med mælk

· En lille skål havregryn med mælk og rosiner, kunne også være youghurt naturel med havregryn og rosi­ner på

· 2 stk. frugt + grønt og bær i løbet af dagen

· Kød, ost, æg el. fisk

· Kål el. andet grønt, fx ærter, bønner – ikke majs eller rodfrugter!

· Olivenolie, koldpresset rapsolie

· Lidt ingefær, nødder, rosiner eller mandler

Sjældnere, fx 1 – 2 gange pr. uge efter et par ugers indkøringsperiode:

· 1 skive rugbrød med smør og ost

· Flæskesvær

· Sovs

· Hjemmerørt mayonnaise af gode olier

· Makrel i tomat, tun eller torskelever/rogn fra dåse eller ansjoser fra glas

· 1 glas øl, sodavand, juice, saft, vin eller drink

· Avokado, 1 lille kartoffel, 1 lille gulerod, 1 lille pastinak, 1 majs eller persillerod

· Dadler, figner, peanuts, mørk chokolade eller syltetøj, må aldrig overstige 3 – 5 tsk. sukker på en dag

· Fløde, lille portion hjemmelavet is, hjemmelavet creme brûlée eller hjemmelavet pannacotta med riste­de mandler og lidt hjemmelavet syltetøj, evt. en lille bid kransekage eller frugter med smuldredej, som er uden mel eller andre tilsætningsstoffer udover æg, mandler, marcipan og lidt sukker

· Et lille stykke kage, pizza eller ½ bolle eller rundstykke, bare for at smage, hvis man er inviteret ud – men pas på! Sukker og andre kulhydrater starter hele blodsukker/sult-processen forfra

Forbudt, forbudt (til daglig, smagsprøver fx i weekenden, til fest, jul o.l. er tilladt, men pas på!):

· Sukker, stivelse og forarbejdede kulhydrater i det hele taget dvs.:

· Hvidt brød og købebrød, boller, knækbrød o. lign.

· Ris, pasta, majs, kartofler og andre rodfrugter

· Slik, kage, dessert

· Sodavand, juice, saft, øl, vin

· Chips, saltstænger, popcorn

· Meget fede ting

· Dårlige olier som fx solsikkeolie, vindruekerneolie, kokosolie, palmeolie

· Soya, nitrit, nitrat, kunstige sødemidler og alle mulige andre tilsætningsstoffer og aromastoffer – også de såkaldt ’naturlige’ – der ikke har noget at gøre i mad

· STORE portioner

· Hyggespisning

· Mange sofatimer

Det gælder om at være forberedt og fast besluttet! – Når de første kilo ryger i løbet af den første uge, energi­niveauet stiger, og ledsmerterne aftager mærkbart, så er det med til at bevare gejsten, så man kan holde diæten. Alle de vaner vi har nu, har vi grundlagt engang af årsager, vi ikke længere kan huske. Nu skal vi grundlægge nye vaner, og det tager nogle uger, måneder, før det sidder på rygraden, men det fysiske velbe­findende, som sådan en kostomlægning giver, er det hele værd. – Så skal man bare huske på, hvorfor man har det så godt og kan passe sit tøj, så man ikke falder i igen. Det er ikke en kortvarig diæt, det er en ny måde at tænke og spise mad på, som skal følge dig livet ud.

Som en eksryger eller forhenværende alkoholiker skal man hele tiden sige til sig selv: Ja, jeg elsker brød, kage, chips, sodavand og slik, men jeg spiser det ikke.

Kyllingelår, rosenkål og kålmos med mælk, smør og nødder.

For at bevare de gode vaner er det vigtigt:

Altid at have kaloriefattige mellemmåltider parat: frugt, fx et æble, rosiner, nødder, mandler, grønt, fx en agurk, et hårdkogt æg, koldt kød fra i går. Spis endelig ikke langtidsholdbart kødpålæg og pølser, som er fuldt af E-numre, nitrit, nitrat og konserveringsmidler. Heller ikke fx salater, som er blandet med dårlig mayonæse, buræg og masser af stoffer, som ikke egner sig til menneskeføde. Spis rene råvarer, kog eller steg dem selv. Og ingen fastfood! Som i INGEN! – Det er ikke ren mad, og du aner ikke, hvad der er i.

Øv dig i det hele taget i at ignorere supermarkedernes kilometerlange reoler med pasta, nudler, kiks, slik, so­davand, småkager, sovseblandinger, ris, mel, mysli med sukker og chokolade, frugtstænger, knækbrød, oste, salater, færdigretter, halvfabrikata o.lign. – Det fylder to tredjedele af et gennemsnitligt supermarked (– og producenter og butiksejeres bankkonti), men det er alt sammen dårligt for dig! – Det klistrer dine blodårer sammen. Skaber betændelseslignende tilstande i din krop. Kort sagt: Det lænker dig til sofaen og slår dig ihjel mange år før din tid! – Også selv om reklamerne lover dig velsmag, sundhed, hygge og konfliktfrit socialt sam­vær, hvis du spiser chokoladebarer, flødeboller, Merci, Werthers Ægte, Kinderæg, Danone, kager, slikposer, youghurt med sukker o.m.m. – Det er lodret løgn! Og meget, meget skadeligt, men desværre ikke forbudt.

Engang troede man, at det var fedt, der gjorde os fede, men så enkelt er det ikke, når stofferne kommer ind i kroppen. Der er godt fedt, som i fede fisk og olivenolie, og der er dårligt fedt, som i plantemargariner, billige planteolier, frituremad, kiks o. lign. Men de vigtigste årsager til overvægt og livsstilssygdomme, mener man i dag, er: rygning, alkohol, mangel på motion og et overmål af sukker og andre raffinerede kulhydrater (=mel) i kosten. – Sådan.

Find en god butik, fx en velassorteret Netto, med billige og friske økologiske frugter og grøntsager. Økologisk kød og fisk. Økologiske æg og mælkeprodukter. Og andet behøver du ikke købe eller have i dine køkken­skabe.

Gå ikke efter opskrifter og bestemte ingredienser, men køb det, der ser friskt og godt ud, og lav mad af det. Som med alt andet bliver man bedre og bedre, jo mere man øver sig. Gem og del gode opskrifter med andre.

Det drejer sig om vaner. Maven skal indstilles på, at det er dette, den får. Færdig! – Så må man finde på noget andet at lave, når man keder sig i munden. Gå en tur. Få en hobby. Nye venner. Eller hav agurkestænger klar. Eller en rest kold kål eller ærter fra i går. Et kogt æg. Et sødt æble. Mærk, hvor dejligt det hele smager, når man ikke har bedøvet sig med alt for meget junkfood.

Du vil hurtigt opdage, at alting smager meget, meget bedre, fx er rosiner lige pludselig meget søde. Saltmad meget salt. Vand kan smage fuldkommen fortryllende. Nøddesmagen i broccoli træder frem, ærter smager som slik. Selv ½ agurk kan blive et fyrsteligt mellemåltid med megen smag i. Ens smagsløg er blevet kalibreret til en ny slags mad.

Mens fx et stykke fyldt chokolade eller kage af dårlig kvalitet bare smager fedt og klistrer ulækkert i munden. Det er ALT for meget, når man har levet sundt i nogle uger og indskrænket sin mavevolumen.

Lad være med at udvide maven igen. Nu er den lige skrumpet ind til en god, passende størrelse, så du hurti­gere bliver mæt.

Ved festlige lejligheder er almindelig deltagelse i måltider og moderat spisning naturligvis tilladt. Men lad fx skorper ligge, tag pålæg uden brød, tag flere gange af grøntsager og salat, spis det rene kød, drik ½ glas vin og en masse vand, sid og nyd maden, selskabet og snakken uden at lave en stor forestilling ud af dine private spisevaner. – Du vil blive forbavset over, hvor få der lægger mærke til, hvad du spiser og drikker; for alle de andre er travlt optaget af sig selv.

Det sværeste er, efter min erfaring, at finde god og spiselig mad, når man er ude. På bilturen hjem fra Frank­rig, når man er overladt til servicestationernes udvalg af sandwichs og kager. På kontoret, når det igen er ka­gedag. Til fest hos moster Gerda, som udelukkende serverer fed og sød mad. På færgen, på banegården, i kantinen, på restaurant …

En is på stranden med ungerne er OK. Man kan evt. vælge en iskugle eller soft ice i bæger eller en køben­havnerstang af god kvalitet.

Et ’stjerneskud’ på havnen er også OK. Spis fisk og rejer og salat og lad brødet ligge.

Ellers har cafeteriaer ofte frisk frugt og nogenlunde spiselige salater og måske en omelet, et kyllingelår eller en fiskefilet uden alt for meget brødpanering.

Jeg tager vand, bananer og æbler med på rejse og udflugter, så kan det ikke gå helt galt.

Gode ting at spise:

· Kål og grøntsager, drys evt. lidt ost på

· Kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, æg

· Mælk og mælkeprodukter, fx ost og youghurt naturel

· 2 stk. frugt pr. dag + lidt bær, rosiner, nødder eller mandler

· Rug og havre, men ikke så meget

Forsøg ofte at spise:

· kål, navnlig bitre kålsorter som broccoli og rosenkål

· sild og andre fede fisk

· løg

· olivenolie

· ingefær

· solbær

· avokado

· valnødder

· mandler

· mynte

Og så lader jeg i kortere perioder være med at spise, fx overholder jeg en mild faste kun med vand, mælk og et par æbler eller en banan, når jeg synes, jeg trænger til at nulstille min krop. Eller jeg faster fra klokken otte om aftenen til frokosttid næste dag for at give maven ro.

I begyndelse brugte jeg afholdenheden, fasten, meget, for at kickstarte velvære og vægttab. Men i min nye hverdag bliver det ikke til så meget. Jeg har fundet en ligevægt, der føles godt for mig.

Kilder:

https://www.atkins.com/how-it-works/atkins-20

http://annikadahlqvist.com/om-lchf/

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6329581/Vi-n%C3%A6rmer-os-point-of-no-return-for-danskernes-sundhed MARIE RAES Kostvejleder i Politiken DEBATINDLÆG 7. FEB. 2018

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-er-dit-blodsukker-saa-vigtigt

https://politiken.dk/debat/art6408057/Vi-bliver-tykkere-og-tykkere-og-det-er-ikke-bare-fordi-vi-mangler-vilje­styrke.-Politikerne-b%C3%B8r-tage-kampen-mod-fedmeepidemien-op

https://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-spis-lidt-mindre-lev-laengere

https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/saadan-spiser-du-antiinflammatorisk

https://politiken.dk/mad/tema/art5503137/LCHF-kuren-Det-nye-hit-blandt-folk-der-gerne-vil-tabe-sig

https://videnskab.dk/krop-sundhed/usund-mad-smadrer-muligvis-stamcellernes-hukommelse

https://politiken.dk/debat/kroniken/art6422962/Den-s%C3%B8de-tand-koster-masser-af-liv-hvert-eneste-%C3%A5r.-Det-er-p%C3%A5-tide-politikerne-v%C3%A5gner-op-og-g%C3%B8r-noget :

https://dr.dk/tv/se/sandheden-om-kulhydrater/-/sandheden-om-kulhydrater

Spis ingenting! http://blog.loneandrup.dk/#post311

https://videnskab.dk/en/node/28335 Hverken mange eller få kulhydrater er sundt, antyder studie

https://videnskab.dk/krop-sundhed/harvard-professor-advarer-mod-kokosolie

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-du-behoever-ikke-at-kvitte-sukker-for-at-blive-sundere

Giftige tørklæder

Så gjorde jeg det igen! – Købte et tørklæde, bare fordi det var pænt, og fordi jeg trængte til lidt nyt, lidt farve om min hals. Jeg har gjort det før og er blevet voldsomt syg af det.

Engang måtte jeg flå et mange gange vasket og luftet tørklæde af min hals midt under en skovtur, fordi mine øjne begyndte at svide af de kemiske dampe, og huden på hals og kinder brændte.

Denne gang var tørklædet fra Salling i Aalborg, og det var ikke billigt. Det var af mærket ’Pieces’, sort og grønt, lavet i Indien.

Klog af skade vaskede jeg det to gange og lod det hænge ude på tørresnoren et par døgn, før jeg turde tage det om halsen.

Alligevel følte jeg efter ganske få sekunder den velkendte, metalliske smag i munden og en let prikken på tungen. Så begynder øjnene at klø og svide, og hvis jeg ikke tager tørklædet af i en vis fart, får jeg allergisk øjenbetændelse og diarré.

Jeg lagde det fine, nye tørklæde i blød i eddike, i vaskepulver, og til sidst i Ajax-salmiakvand i flere døgn, vaskede det igen og igen ved 40 grader i maskinen, selv om det angiveligt kun kunne tåle håndvask. Lod det hænge ude i dagevis. Lige meget hjalp det. – Jeg kan ikke have det på.

Sidste år gjorde jeg det samme med et billigt tørklæde fra Kvickly, Nørresundby. Jeg havde en begyndende halsbetændelse og købte tørklædet, et gråt, blødt ét, som jeg tog på med det samme. Efter kort tid begyndte mine øjne at blive røde, og maven blev dårlig, men da jeg troede, at det skyldtes infektionen, beholdt jeg tørklædet på og gik i seng.

Næste morgen var jeg nødt til at tage til læge. Jeg vågnede med hævede, røde øjne, øjenhuler, der var ømme, som om de var betændte, kinder, der brændte og flammede rødt, og kvalme og dårlig mave. Læger har jo ikke tid til syge mennesker, så jeg talte med en sygeplejerske eller en laborant i lægeklinikken, og hun stillede diagnosen ’øjenbetændelse’ og gav mig øjendråber med antibiotika.

Jeg dryppede øjnene som foreskrevet, og det sved, men intet skete. Tværtimod. Op ad dagen blev det være og værre …

Om aftenen, da jeg igen, syg og udmattet, ville gå tidligt i seng, tog jeg tørklædet af, og så mærkede jeg efter kort tid, at øjensymptomerne aftog … Da kom jeg i tanke om, at jeg før har reageret på nye stoffer: Fx måtte jeg smide en plaid fra IKEA ud pga. fysisk ubehag: kløen, rødme, prikkende metalsmag på tungen, når jeg brugte den. Det samme skete med en morgenkåbe, jeg fik syet af stof fra STOF2000 – Kunne det være tørklædet?

Efter en nat uden det giftige tørklæde var min ’infektion’, mine maveproblemer og min øjenbetændelse helbredt!

Dette tørklæde fra Coop var lavet i Kina, og i de dage, efteråret 2017, mens jeg var syg af de allergifremkaldende stoffer, lancerede Coop deres store økologikampagne …

Som en god samfundsborger udfyldte og indsendte jeg en blanket om øjenallergien på et anmeldelsesskema til Miljø- og Fødevareministeriet. Det var et langsommeligt og omstændeligt arbejde, som medførte en del skriverier frem og tilbage med medarbejderne, men jeg følte mig forpligtet til at anmelde, hvad jeg opfattede som en forgiftning, så andre ikke skulle havne i samme situation. Og så Coop ikke upåtalt skulle belaste folkesundheden og sundhedssystemet.

Men Miljø- og Fødevareministeriet bad mig om at sende tørklædet til Coop, så Coop selv kunne undersøge det i deres eget laboratorium! – Jeg troede ikke, det kunne være rigtigt! Men det var det.

Så jeg klippede det giftige tørklæde midt over og sendte den ene halvdel til Coop. Den anden ligger stadig i en lufttæt pose i mit udhus.

Og stor var overraskelsen jo, da Coop efter ganske kort tid kunne melde tilbage, både til mig og til Miljø- og Fødevareministeriet, at der ikke var fundet allergifremkaldende stoffer i tørklædet …

For at føje spot til skade fik jeg i en mail fra Miljø- og Fødevareministeriet tilbuddet om, at de ville oplyse mit navn og adresse til Coop, som så ville sende mig en lille erkendtlighed … Det svarede jeg ikke på.