Da jeg hørte ordet første gang, forstod jeg pludselig, hvorfor mænd igennem hele mit liv har behandlet mig som en dum lille, uvidende pige, selvom jeg er bedre uddannet end de fleste, temmelig belæst og har været vidt omkring, teoretisk såvel som praktisk.
Hvorfor er jeg nødt til at fortælle det? – Mænd på min alder ville sjældent være nødt til at påpege over for ganske unge mennesker, at de rent faktisk ved noget. De grå hår alene ville borge for deres visdom og status.
Mænd, der kunne være mine sønner, og som jeg møder ude omkring, behandler mig som et barn. Hvilket – i parentes bemærket – min søn aldrig kunne finde på.
Der var fx den ganske unge bibliotekar, der fandt det passende at rose mig, fordi jeg kunne finde ud af ’alt det der med computere og sådan’ … Jeg havde arbejdet med computere dagligt, siden før han blev født!
Den unge pædagog, jeg mødte på skovvejen, som lige havde været på kursus og nu ville belære mig om ’bio-di-ver-si-tet – ja, det er et svært ord’, som han nedladende sagde. – Jeg har, ligesom det øvrige samfund, kendt og brugt ordet i årtier.
To fyre fra landet havde fået lov at hente nogle fliser, vi lige havde taget op. Da de kom, gik jeg rundt i min have og gjorde klar til en af mine høner, som var blevet skruk. Jeg lagde frisk halm i en ren redekasse, lagde 12 fine æg i halmen og ville bære kassen ind i hønsehuset, da flisehenterne kom. – Se, sagde jeg glad, – Nu får vi snart kyllinger! – De to fyre kiggede sig rundt i haven, og så målte de mig med blikket, før den ene fandt det nødvendigt at spørge mig, om jeg havde en hane? – Da var jeg ved at skrige og sende dem hjem uden fliser. Tænk, de forestillede sig, at en midaldrende dame, der både havde født, været i landbruget og igennem hele livet havde haft med alle mulige dyr at gøre, ikke var klar over et af de mest grundlæggende facts i livet! – Jeg havde faktisk skrevet en bog om høns og hønsehold …
En venindes far skulle have nogle guldfisk fra mit havebassin, hvor fiskene havde det så godt, at de ustandseligt formerede sig. Straks, han trådte ind i min have, kommenterede han mine rhododendron: ’Jeg kan se, at du har nippet dem, det var godt’, roste han, som om han var en overdommer, der havde ret til at vurdere mit havearbejde, hvilket han ikke havde. Han var en gæst, som fik mine fisk foræret, og hvis min mand havde taget imod ham, ville han have respekteret ham, tiltroet ham evnen til at passe en have uden belæringer fra fremmede og have holdt sin mund.
En fuldstændig tilfældig, forbipasserende mand, som lige ville fortælle mig, hvordan man bruger en ukrudtsbrænder rigtigt en dag, jeg gik ude og ukrudtsbrændte mit fortov. – Jeg har arbejdet på gårde, på planteskole, min far var en habil havemand, vi havde flere udmærkede havemænd og -kvinder i familien og i omgangskredsen, og jeg har selv dyrket og passet mine haver i knap et halvt århundrede og regnes ofte som den ekspert, man går til, hvis man har spørgsmål.
Masser af andre gange har jeg følt mig forundret. Forulempet. Stødt. Tvunget til at stå og gøre rede for, at jeg faktisk er rimeligt kompetent på visse områder.
Men selvom jeg nærmer mig støvets år, skal jeg alligevel høre på yngre og ældre mænd, der vil fortælle mig, hvordan jeg skal gebærde mig.
Wikipedia skriver om mansplaining:
Mansplaining er et pejorativ, der er sammensat af det engelske ord man og explain (forklare). Begrebet defineres som “at forklare noget til nogen, som regel en mand til en kvinde, på en måde, der betragtes som nedladende eller ringeagtende”.[1] [2] Ordet stammer fra engelsk, men er også begyndt at forekomme på dansk. Lily Rothman fra The Atlantic Monthly definerer det som “at forklare uden hensyntagen til det faktum, at den person, der får sagen forklaret, ved mere end den der forklarer, som oftest en mand for en kvinde” [3] og den feministiske forfatter og essayist Rebecca Solnit karakteriserer fænomenet som en kombination af “overdrevet selvtillid og uvidenhed”. [4]
Ungesplaining kunne også være et ord. Unge mennesker tror ikke, at folk over 60 er tilregnelige og kapable. – En meget ung læge spurgte overlegent min mand, om han kunne finde ud af at sende en mail? – Min mand har arbejdet med og forsket i computere og kunstig intelligens siden 1980’erne og er en af grundene til, at vi har store computersystemer i dag.
Og Gammelsplaining kunne vi så kalde det fænomen, at vi gamle sommetider finder det nødvendigt at spørge unge mennesker, om de kender fx historien om ’Den barmhjertige samaritaner’, Mary Shelleys ’Frankenstein’ eller La Fontaines fabel om bjørnen, der ville hjælpe en sovende mand af med en irriterende flue og slog den ihjel med en tung sten, da den landede lige på mandens pande. Eller vi retter dem, når de ikke kan udtale et dansk ord, ikke kan regne eller kende forskel på hans/hendes og sin/sit.
Vi er alle fulde af fordomme om hinanden. Nogle mere berettigede end andre 😊
Meget nedladende, københavnsk vurdering af en stor landsdels transportbehov. ‘Politiken’ d. 14.5.24
Man har god tid til at tage billeder, når man regelmæssigt holder i kø på motorvejen før Limfjordstunnellen, 2011
‘Politiken’ har om vedtagelsen af den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm bragt mange, meget nedladende, artikler om nordjydernes behov for ikke at sidde fast i trafikkøer hele og halve timer morgen og aften.
Hvad er det for fordomsfulde forestillinger, københavneravisen har om Nordjylland som sommerhusområde? Kender de os ikke som andet? Som et samfund, der, ligesom hovedstadsområdet, skal leve og fungere hver dag?
Jeg er sikker på, at københavnerne husker modstanden mod fx Storebæltsbroen fra 1998, som ingen ville undvære i dag, og at de nu sætter stor pris på deres egen infrastruktur med Øresundsbro og andre broer, cykelstier, skinner, havn, havnebusser, lufthavn, busser, S-tog, metro og utallige motorveje, ringveje og omfartsveje i alle retninger – også til sommerhusområder både mod syd, øst, vest og nord.
I det tæt bebyggede og stærkt trafikerede område i og omkring Aalborg har vi en spinkel bro lige i byens centrum og en tresporet motorvej igennem tunnelen. Denne lille, stærkt belastede bro fra 1933 og en skrøbelig tunnel fra 1969 skal klare det meste af landsdelens trafik over Limfjorden hver eneste dag.
Mange dage passerer op imod 100.000 biler Limfjordstunnellen på vej til andre byer og steder i Nordjylland, og titusindvis af mennesker bor på den ene side af fjorden og arbejder eller henter børn på den anden. Vi har et større universitet, hvis ansatte og studerende også kommer fra byer nord for fjorden. Vi har masser af store og små erhvervsdrivende, der er afhængige af en velfungerende Limfjordsforbindelse for at kunne nå omverdenen. Vi har offentlig service, såsom busser, skraldebiler, politi, brandbiler, lægebiler og ambulancer, der sidder fast på den forkerte side, og private biler med kvinder, der er gået i fødsel, eller børn og voksne, der skal til skadestue, lægevagt o.l. … Og mange sydfra skal nå et fly i lufthavnen nord for fjorden og får meget dårlige nerver af at sidde længe i kø, fordi en bil er løbet tør for benzin nede i tunnellens nordgående spor … – Virkelig mange mister timer hver eneste dag, fordi der meget hurtigt opstår propper i tunnelen, hvorefter broen fra Aalborg til Nørresundby – og med den også det meste af de to byer – øjeblikkeligt stopper til. Selv færgen mellem Hals og Egense 30 km øst for Aalborg bliver hurtigt så søgt af fortvivlede bilister, at der opstår ventetid på flere timer på begge sider af fjordens udmunding ved Hals. Desperate mennesker vælger så måske at køre til den lille Aggersundbro 50 km vest for Aalborg i stedet, for vi har ikke pålidelige, ikke-asfaltbaserede S-tog eller metroer, der kan bringe os over på den anden side, når alting går i stå … Vi har hårdt brug for en tredje – og måske også snart en fjerde – Limfjordsforbindelse. Det er mange år for sent allerede, for der går mindst ti år med at bygge den. Og det er bestemt ikke, for at københavnerne kan komme i sommerhus. Det er for at nordjyderne kan have et hverdagsliv, hente deres børn og passe deres arbejde.
Kø før Limfjordstunnellen, maj 2024
Men naturværdierne på Egholm, så? Den lille, lave ø ud for Aalborg, som det nye bro- og tunnelprojekt efter planen skal passere på sin vej vest om byen og over til lufthavnen, hvor den skal støde til et i forvejen eksisterende nordgående motorvejsspor?
Hvornår har ‘Politiken’s journalist, der fik lov at fylde avisen med artikel efter artikel i forsøget på at bremse forbedringer af trafikforholdene i Nordjylland, sidst været på Egholm? Naturværdierne på lille Egholm består af nogle sand- og mudderbanker, hvoraf nogle efter sigende er forurenet af asbestaffald, derudover er der lidt kratværk, store og flade, gyllestinkende marker, nogle få huse, en smal vej, en sammenflikket sommerrestaurant og et par temmelig store svinefarme, der stinker overalt og forurener øens jord og vand. – Størstedelen af øen bliver i øvrigt ikke påvirket af vejprojektet, og der tages store hensyn til evt. natur og beboere undervejs. Desuden efterlader man muligvis en bro til de lokale, så beboere, sommergæster og lastbiler fulde af slagtesvin og svinefoder nemt kan komme til og fra øen og ikke længere skal være afhængige af vejret og den lille færge – hvor romantisk sådan en lille sommerfærgetur end kan tage sig ud for en københavnsk turist.
Her, hvor jeg bor, tales der om, at modstanden mod at give nordjyderne en tidssvarende trafikforbindelse hen over fjorden først og fremmest drives af højtråbende og velorganiserede beboere i den velhavende, vestlige Aalborgbydel, Hasseris, som, fuldt forståeligt, ikke bryder sig om at få en motorvej i nærheden af deres dyre villaer og ejerlejligheder. Men planlægning af nordjysk infrastruktur skal vel tage hensyn til de fleste? Ikke de rigeste? Og slet ikke til københavnerne.
Og hvor var forresten ‘Politiken’ med al sin forargelse, da Aalborg Kommune byggede – og stadig bygger, institution efter institution i gammel fredskov i natur- og drikkevandsindvindingsområdet Hammer Bakker? Har avisen ingen kontakter nord for fjorden?
● Valgplakat, Europaparlamentsvalget d. 9. juni 2024: ‘Stol på Støjberg’ – En dømt forbryder? – Der er ingen logik eller konsekvenser tilbage i det her samfund. Alle, selv kriminelle og mange gange fejlslagne politikere, fx Løkke, Messerschmidt, Trump, kan sige hvad som helst offentligt og ovenikøbet igen og igen stille op til vellønnede poster, hvor de får indflydelse på vores fælles liv.
Pol. 17.5.24
Pol. 22.5.24’28.000 flere kunne være i arbejde, hvis de levede sundere’
● Sikke en kynisme … Sikke en forråelse … Fagre nye verden … Tingene skrider hurtigt i disse år: Vi skal leve sundt, så vi kan arbejde – Ikke så vi kan have det godt og bidrage til, at andre kan trives.
Pol. 23.5.24
TV2 23.5.24
● At ydmyge kvinder ved at fremstille dem som ofre for mandlige magt- og sexfantasier er en meget effektiv måde at holde kvinder væk fra offentlige stillinger på. –Kvinder med magt, som fx vores statsminister og hendes embedskvinder, er en torn i øjet på mange mænd, der straks føler behov for at degradere dem til det, de drømmer om, er deres rette plads, nemlig som objekter for mænds begær og aggressioner.– Vi husker alle de meget seksuelt eksplicitte karikaturtegninger af Ritt Bjerregaard som dominatix? Her fra hendes egen Facebookside:
Hvad har mandlige sexfantasier med en seriøs ministergerning at gøre? – Forestil jer Løkke eller Troels Lund tegnet i lignende situationer? Nej vel? – Ingen har trang til at tvære mænd ned i skidtet, bare fordi de er mænd.
Ritt Bjerregaard døde desværre sidste år, men tegningerne lever videre som en skamplet og som et bevis på, at der ikke foregår ret meget fornuftigt inde i hovederne på nogle mænd. – Hvad vil de gøre, hvis det virkelig lykkes dem at rense samfundet for kvindelig indflydelse? Gå til i fastfood, spil og sport og sidde på et snavset, rodet og u-hyggeligt værelse og gokke den af til computersex på fuld tid?
● I H.C. Andersens fødeland har vi stadig brug for nogen, der, ligesom Greta Thunberg og barnet i ’Kejserens nye klæder’, kan se igennem alle ordgardinerne og sige højt, hvordan tingene i virkeligheden forholder sig.
● Man har jo længe haft mistanken, men nu har forskerne også fået øje på det: Folk, der larmer, har psykopatiske træk. – Dvs. at de helt åbenlyst ikke har medfølelse med andre, men kun tænker på at føre sig selv frem.
TV2 8.5.24
● Pyha, så er revolutionen nok ikke lige om hjørnet 😊
● Sommetider virker debatten herhjemme – selv blandt avisredaktører og politikere med stort ansvar og indflydelse – meget ungdommelig og helt afkoblet fra virkeligheden, historien og fakta om verden. – De, der udtaler sig, er så bombastisk skråsikre og opmærksomhedspåkaldende i al deres himmelråbende uvidenhed. Med fødderne solidt plantet i den blå luft lige over deres egne privilegerede og begrænsede storbyliv og denne miniputstats snæversyn.
● De, der tilsyneladende altid er irriterende glade eller måske ligefrem lykkelige, er de bare født med et højere serotoninniveau end andre? Og tilsvarende, er triste, deprimerede og nedtrykte udstyret med defekt serotoninproduktion?
● At havne på en palmestrand på en Sydhavsø er ikke et endemål, med mindre man har et hus at holde, en familie at sørge for, indkøb at gøre, potteplanter at vande, dyr at fodre, venner at besøge, kort sagt et tilfredsstillende hverdagsliv. Med sådan et i bagagen kan man leve godt alle vegne, palmer eller ej.
● I årtier har mennesker og medier slået knuder på sig selv for at finde en passende betegnelse for fremmedarbejdere, indvandrere, 2. og 3. generationsindvandrere, folk af anden etnisk herkomst osv. – Hvorfor ikke som default anvende betegnelsen ’nye danskere’, som forekommer mig både præcis, venlig og inkluderende?
● Og nu vi er ved sprog: – I årtier har yngre journalister, som åbenlyst aldrig har lært fransk i skolen, talt om ’premiææære-ministre’. Ordet – premier– udtales på fransk præmié og betyder første. Altså en førsteminister. Skal vi ikke bare kalde dem det? Førsteministre? Så kan alle være med, også journalister.
Mænd diskuterer vigtige emner i laaaang tid på mit tv, april 2024
● I et læserbrev i Politiken undrede en – formodentlig – ældre, mandlig læser sig over, at der ikke var mange kvinder, der deltog i debatterne via kommentarspor eller i læserbreve. – Kast et enkelt blik på de stjernetossede, besynderligt vrede, nedladende, seksuelt nedgørende, usaglige og unyttige kommentarer fra – formodentlig – ældre, mandlige læsere, og du vil forstå, at ingen normale kvinder ønsker at kaste sig ned i det morads. Alle de frugtesløse debatter for debattens egen skyld er statusspil, dvs. hanbavianadfærd, hvor det drejer sig om at hævde sig selv og nedgøre mennesker med andre meninger. Ikke om at belyse en sag fra flere sider. – Kvinder har som oftest langt bedre ting at bruge deres tid på.
Kommentar, Politiken, 18.5.24 – Anbefalet af 6 andre (!).
● Nogle gange begår man den fejl at tro, at andre er klogere end én selv og følger deres virkeligt dårlige råd …
● De såkaldte ’Blå zoner’, hvor folk angiveligt lever længere end andre steder på kloden, ligger alle i behagelige klimazoner. Vi fokuserer hele tiden på kosten, men måske er tempereret varme også livsforlængende i sig selv? Eller er det et samspil? Hvor både mennesker og det, vi spiser, dyr og planter, alle trives bedre og bliver sundere?
● Sådan behandler vi vores luft, jord og vand:
Aalborg Portland, TV2 Nord 30.4.24
Nordic Waste, TV2Ø 20.1.24
Havene omkring os er døde, DR 10.5.24
● Sådan produceres vores mad:
Malkekvægsbesætning, Nordjyske 6.4.24 – Ikke mange glade malkekøer på græs der …
Svinefarm, Frøstrup, Google
● Kapitalisme er et risikabelt, menneskeligt pyramidespil med virkelig mange tabere: 98 % af menneskeheden og alle dyr og planter, himmel, jord og hav på denne planet …
Nordjyske 24.5.24
● Damer omkring de 40 år begynder at lide af omsorgstræthed. De er så færdige med at passe børn, dyr, slægtninge, vanskelige venner, af at stå med ansvaret i familiedomicilet og trænger måske selv til en smule omsorg. Efter flere årtier med fuldtidsjob, måske i omsorgsbranchen, har de også hjemme hos sig selv skrubbet snavsede wc-er, samlet vasketøj op fra gulvet og leveret det pænt og rent tilbage, udført gulvvask, indkøb og madlavning, arrangeret fester og sørget for gaver, holdt styr på familiens aftaler og kalendere, forældresamtaler, lægebesøg o.m.a.
Emma Holten er lige debuteret med bogen ’Underskud’, der – igen – påpeger, at omsorgen i hjemmene – børnepasning, psykologisk støtte, husholdning, indkøb, madlavning, rengøring, sygepleje, ældrepleje m.m. – ikke er indregnet i bruttonationalproduktet, men at det ville fylde mere end halvdelen, hvis det var.
Størstedelen af alt omsorgsarbejde er ulønnet eller meget dårligt lønnet. Og der er absolut ingen prestige i at være hende, der sørger for det hele og alles velbefindende.
At holde et hus med mand, børn og evt. dyr med alt, hvad det indebærer af rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning, madpakker, havearbejde, planlægning af forældremøder, Aula, gymnastiktøj, legeaftaler, havearbejde, familiefester, venner … … er mindst et fuldtidsjob for en praktisk anlagt voksen. Tilføj så endnu et fuldtidsjob, og du er sikker på stressnedbrud, tudeture, utilstrækkelighedsfølelser, vrede og depression.
Det er i hvert fald ikke opskriften på det gode og lykkelige familieliv!
Se også gerne:
’Hvorfor er feminister så snerpede?’ af Gretelise Holm, som er velskrevet, frisk, vidende, og fuld af historie og facts.
’Invisible Women’ el. ’Usynlige kvinder’ af Caroline Criado Perez. Hun fremlægger sagligt alle de skævvredne data i en verden designet af mænd, hvor de kun undersøger og regner med de aktiviteter, som mænd selv står for.
● Ingen er nogensinde blevet hverken gladere eller klogere af at se noget på de gængse streamingtjenester. – Med ganske få undtagelser er deres film, serier og endda dokumentarer noget udvandet sødsuppe, der blot er beregnet på at pirre sanserne og få tiden til at gå.
Mail til mig med tilbud om smukke, ukrainske kvinder … maj 2024
● Mænd kan godt lide udsatte, trængende kvinder, som de enten kan hjælpe eller udnytte eller begge dele. –Aldrig så snart var krigen i Ukraine en realitet, og flygtninge – fortrinsvis kvinder og børn – strømmede ind i Vesteuropa, før min mailboks blev fyldt med opfordringer til at indlede et ’kæresteforhold’ til smukke og søde, ukrainske kvinder. – Jeg er sikker på, at en dame i nød tilfredsstiller et ridderligt instinkt hos nogle mænd, men ridderligheden bliver ofte forkvaklet, for kvinder i nød er ingen trussel og finder sig i meget, bl.a. i mænd med en problematisk personlighed og/eller trang til grænseoverskridende sex.
TV2 14.5.24
● Landbruget taler ned til os og forsøger at sælge os barnligt tuttenuttede betegnelser for deres mishandlede dyr – Og selv anerkendte medier hopper på det! – Fx taler de om grise og grisestalde, når de mener svin og svinestalde. Det kan de kun, fordi de færreste mennesker i dag kender de korrekte, danske betegnelser for vores husdyr. Det voksne dyr hedder et svin, hunnen er en so, hannen en orne, og ungen er en gris, evt. en pattegris, hvis den er meget lille og stadig dier hos soen. – I øvrigt er det meget bekymrende, at svinene har det dårligt og er fulde af sygdomme, skader og sår, jf. artiklen på TV2’s netside:
● Når nogen fylder andres hjem og forårsskønne haver med (unødvendig) støj og ækel, klamklistret gyllestank, så er det faktisk et overgreb. – Hundegøen, der pågår i timevis, dieselbiler i tomgang, benzindrevne havemaskiner, højttalere og lagret gylle, som sniges ud dag og nat i alle de måneder, hvor vi ellers kunne være ude. – Hvorfor skal den støjelskende nabo og den skamløst rige gyllebaron bestemme, om jeg kan have venner til grill på terrassen? Også kommunale foranstaltninger bidrager væsentligt til støjniveauet der, hvor folk bor, fx via udvendige højttalere på alle bybusser. Det er vel ikke en kommunal opgave at bidrage til stress og støj i boligkvartererne?
● Hvornår blev det almindeligt at bedøve hinanden i nattelivet!!?!?
”I 2015 modtog Giftlinjen 95 opkald fra bekymrede danskere, som havde mistanke om, at de var blevet drugget. I 2023 var det tal steget til 700.”
● Se, hvad vi har gjort og gør ved svin! – Vi har avlet en kunstig, hårløs og sørgelig kødrace, som vi kan udnytte og mishandle, og så skyder og udrydder vi de vilde og naturlige:
Effektivt landbrug 21.3.18
Nordjyske 4.5.24
TV2 18.5.24
● Og straks, der indfinder sig et vildt dyr, så skyder eller fanger vi det …
● Skal vi ikke snart indføre en ny retskrivningsreform? – Folk kan alligevel ikke stave, så hvorfor opretholde arkaiske stavemåder, der kun er beregnet på at skille de gamle fra de unge og de sprogkyndige fra masserne? Fx:
Havde – hade
Sagde – sage
Vem, vad, vor, vis
Jeg – ja
Spurgte – spurte
Syvogfyrretyvende – syvogfyrrende
TV2 15.5.24
● Er der ikke bare for mange kvindemord for tiden? Og unge, der skyder eller dolker hinanden? Det skrider hastigt, og verden er blevet forrået …
Pol. 2.5.24
● Der var engang i de glade og afslappede 70’ere, hvor spaltet hår var ens største problem …
Mænd approprierer kvinders territorier, fremtrædelses- og kulturformer.
Mænd og deres interesser fylder for meget. Vold, porno, sport, spil osv. dominerer allevegne i kulturen og i det fælles, offentlige rum*. Mænd skænker det ikke en tanke, at det er særinteresser. At de ikke er universelle. At der findes andre mennesker. For ingen sætter grænser for dem, modsiger dem eller kræver noget af pladsen tilbage. Fx når de hærger togvogne, bybusser og bydele før og efter en fodboldkamp. Når tv og nyheder i måneder hver sommer er overtaget af ligegyldige cykelløb mellem dopede, unge mænd. Når byer, arbejdsliv, indkøbs- og boligområder indrettes på bilers præmisser. Når mænd sidder med andre mænd i politiske eller tekniske fora, på reklamebureauer, i bestyrelseslokaler, på redaktioner eller på stripbarer og afgør vores allesammens vilkår.
Berlingske 18.4.24
Nu er mænds særinteresser også ved at overtage selve kvindekønnet: ’Kvinde kend din krop’, kvindesagens store bog om kvinder og kvindekroppen, skrevet af kvinder til kvinder på kvinders præmisser, skal fremover inkludere mænd.
Kvindeafdelinger på sygehuse, kaserner, svømmehaller, hoteller og offentlige toiletter skal inkludere mænd.
Og mænd, der angiver, at de føler sig som kvinder, skal have lov til at overskride de grænser, der ellers traditionelt er sat, for at kvinder kan føle sig trygge. Men kvinder udsættes jo stadig alt for ofte for mænds vold og tvang, begramsninger, gloen, svineri, tilråb og upassende kommentarer.
Det ser ud til, at ligestillingsbegrebet i dag indebærer, at kvinder skal rykke sig og give yderligere plads til mænd, fx afgive barsel og retten til enemærker, men at udviklingen den anden vej som altid går meget langsomt.
Vi har alle lov til at klæde og gebærde os, som vi lyster, så længe vi ikke generer andre – jvf. Kardemommeloven. Og vi bør alle have stor forståelse for de mennesker, der fødes med en krop, der udtrykker det forkerte køn. Det gælder både kvinder og mænd og dem imellem. Disse mennesker har fået endog særdeles store udfordringer med sig i livet.
Men hvorfor udarter mænds begreber om det kvindelige, som de fremtræder i reklameverdenen, i underholdningsindustrien, i mange film og bøger, i mandlig standup, melodigrandprix, karneval, drag og pornografi, sig så hyppigt til nedværdigende parodier på kvinder? Overdrevne og udvendige karikaturer, affekterede poseringer og gestus, tøj, groteske sko og accessories, der er hentet fra højtråbende varietéshows og cirkusforestillinger, og som kun yderst sjældent viser et respektfuldt og retvisende billede af seriøse kvinders faktiske fremtræden. Det ender i endnu en unuanceret og latterliggørende ydmygelse af kvinder, kvinders kroppe og det, kvinder står for.
Mænd skal lære at give plads til andre. De har ikke (længere) en naturgiven ret til alting i hele verden. Hvis man ikke må anlægge dreadlocks, blackface eller klæde sig ud som indianer eller mexicaner uden at være sort, oprindelig amerikansk indfødt eller fra et specifikt land på det amerikanske kontinent, så må mænd heller ikke nedværdige kvinder ved at appropriere og gøre grin med deres fysik, kropssprog, klædedragt, fremtrædelses- og kulturformer, som drags gør, eller som vi altid ser det i prideparader. Vi kvinder er nødt til at reservere bare en lille bid af verden for os selv og insistere på respektfuld repræsentation. – Så kan mænd slå sig løs i alt det andet …
* Jeg er klar over, at mænd og kvinder ikke er entydige størrelser, og at der findes adskillige kvinder, der elsker porno og sport, og mænd, der ikke kunne drømme om at krænke kvinder – og alt muligt derimellem. Her opereres for nemheds skyld med firkantede kategorier.
Jeg er heller ikke blind for, at mange kvinder i forsøget på at opnå fordele gør sig stor umage for at leve op til ‘det mandlige blik’ og mænds forventninger til dem som kvinder ved at opføre sig indladent smilende og smiskende, ved at klæde sig seksuelt eksplicit eller måske ved at få indopereret en kunstigt større barm, sprøjte sig til grotesk store læber el.lign., så selv kvinder kommer til at fremstå som parodier på kvinder …
Når det handler om magtforhold og privilegier, er tingene ikke altid enkle og sort-hvide. Mange kvinder lider af en slags Stockholmsyndrom, hvor de solidariserer sig med dem, der sidder på magten, for selv at overleve og komme frem i verden. Ligesom børn solidariserer sig med deres forældre, selvom disse ikke altid varetager børnenes interesser, men kun tænker på sig selv.
Vi har lang vej endnu til ægte respekt og ligestilling mellem kønnene.
Eksempler på film og tv-serier, der rørte mig ved at fremstille kvinder som ægte mennesker:
Lad os sige tingene, som de er: – Kvinder skal naturligvis ikke tvinges til at være soldater!
– Vi kan ikke beskytte dem mod overgreb fra mandlige kollegaer på vores egne kaserner i fredstid, skulle vi så sende dem ud i en brutal krig mod andre landes soldater?
Kvinder er i alt for høj risiko for at blive udsat for krænkelser og overgreb af mandlige kollegaer fra egne rækker, og i en konfliktsituation bliver de i mødet med fjender selvskrevne ofre for lemlæstende gruppevoldtægter og seksuel mishandling. Ene og alene pga. deres køn.
Man kunne efterspørge en smule bevidsthed om historien, før man styrter ud og i panik vedtager nye velmente, men uigennemtænkte, love.
Da russerne i 1945 ’befriede’ Berlin, medførte det voldtægter og seksuelle mishandlinger af to mio. (!) uskyldige, tyske piger og kvinder … Der er sider af krigen, som vi ikke hører så meget om.
Mænd har en klarere grænse imod at mishandle andre mænd, deres kønsfæller, men opfatter hyppigt kvinder som tilhørende en anden art, som en slags husdyr man har ret til at behandle efter forgodtbefindende. Krig medfører forråelse, og vold, mishandlinger, ødelæggelser, magt- og herskerambitioner er i udgangspunktet mandeting.
Det burde være mænds opgave at beskytte kvinder (og børn), ikke at udsætte dem for fare, så de selv kan hytte sig. De forkælede smådrenge i dette land skal ikke skrige op om ligestilling, for vi har ikke ligestilling, vi har aldrig haft ligestilling, og ligestillingsbegrebet er ikke opfundet for at tilgodese danske drenge og ’skabe en bedre tone på kasernerne’. Sommetider består ligestilling i at tage forskellige hensyn.
TV2NORD 14.5.24 – Kvinder er ængstelige i nattelivet.
Virkeligheden viser, at kvinder i mandefag udsætter sig for krænkelser og overgreb – også i Danmark, også i fredstid. – Ja, blot en almindelig bytur med vennerne en fredag aften kan koste kvinder dyrt på liv, psyke og helbred. – Så drenge og mænd skal se at få styr på sig selv, før de involverer andre mennesker og privilegieblindt skriger op om ‘ligestilling’, der blot favoriserer dem endnu mere.
Når der er lige repræsentation af kønnene i hær og kamptropper på vores potentielle fjenders side i denne globale og nykrigeriske verden, så kan vi diskutere sagen igen. I mellemtiden må ligestillingsfascister lade sig nøje med, at kvinder aftjener ni måneders belastende graviditet, en martrende fødselsoplevelse plus utallige års omsorgspligt pr. barn, de sætter i verden sammen med mere eller mindre tilregnelige fædre. Læg dertil en betydelig nedgang i livsindkomst og pensionsformue sammenlignet med barnets far og en karriere, der ikke ofte medfører magtfulde lederstillinger og vellønnede bestyrelsesposter.
Kvinder, der påtænker at melde sig frivilligt til forsvaret/hæren, og som er parate til at aftjene værnepligt på lige fod med mænd både i felten, i brusebadet, i teltlejren og på sovesalen, skal oplyses om de risici, der knytter sig til at være kvindelig soldat sammen med mandlige soldater, så de kan træffe en informeret beslutning.
Den verden, vi rent faktisk lever i, er ofte temmelig forskellig fra den verden, vi ønsker at leve i, og i det mindste lovgivere burde kende forskellen.
Ingen lever længe uden at spise. Og vi skal helst spise sundt.
Seks om dagen! Seks om dagen! Vi ved det godt. Vores ører og øjne er blevet truttet fulde af budskabet: Spis 6 stk. grønt om dagen! Spis mindre kød og mere grønt! Spis bælgfrugter! Drik vand!
Senest er Bente Klarlund i Politiken ude at anbefale ’den rene vare’ i modsætning til de industriforarbejdede. Vi ville leve sundere uden alle tilsætningsstofferne, skriver hun:
Pol. 6.4.24
Og selvfølgelig har hun ret.
Der er bare det problem, at rene fødevarer ikke længere findes. Rene og sunde råvarer er en illusion i dagens globaliserede og stærkt konkurrenceprægede fødevareindustri, hvor kun pris og profit betyder noget.
Der er:
● Giftrester i drikkevand, frugt og grønt, også det økologiske
● Kemikalier i mel og brød
● Malkekøer, fjerkræ og svin, som altid holdes inde og fodres med, hvad der lige nu er billigst at få
● Farvestoffer o.a. kemi i ost, brød, drikkevarer, kiks m.m.
● Og man tilsætter nu koncentrerede farvestoffer, carotenoider, til FODERET til laks i havbrug og æglæggende høner, også de økologiske
Så heller ikke økologi er længere en garanti for sunde råvarer uden tilsætningsstoffer. Vi har efterhånden ikke en chance for at styre uden om kemien. Vores landbrug og fødevareindustri burde skamme sig!
De opkoncentrerede carotenoider, industrifremstillede farvestoffer, som nu rutinemæssigt tilsættes en stor del af vores mad for at give en mere indbydende farve, fremhæves fejlagtigt som ikke blot uskadelige, men ligefrem naturlige og sunde (!) – De er blot vitaminer til dyrene og de mennesker, der spiser dem, siger industrien. – Man erindrer jo de læger, der for 60 – 70 år siden anbefalede cigaretter mod luftvejssygdomme.
For carotenoider er faktisk skadelige. Jeg ved det. For jeg får ugers plagsomme allergiske reaktioner, hvis jeg spiser et æg fra en høne, der har spist industrielle carotenoider. – Hvorimod jeg kan spise alle de æg, jeg lyster, fra havehøns, der blot får korn og adgang til græs, mælkebøtter og andre urter med naturligt høje koncentrationer af betacaroten, som er i familie med industriens carotenoider.
Naturligt forekommende carotener i friskt græs, frugt og grøntsager er gavnlige i naturligt forekommende mængder, men ikke de industrielt opkoncentrerede, som efterhånden tilsættes alt: – Ost, is, kager, brød, slik … og nu også foderet til laks og økologiske æglæggende høner, så man ikke har en chance for at vælge dem fra.
Bilkas laks og økologiske æg, begge tilsat farvestoffer*, fordi forbrugerne påstås at foretrække kunstigt farvede fisk og æggeblommer.
Æg fra privat hønsehold, hvor foderet ikke indeholder carotenoider. Blommen er fint gul, fordi hønsene har adgang til grønne udearealer.
Der findes altså stærkt koncentrerede farvestoffer inde i fisk og æg, som man ikke kan undgå, hvis man bor i dette fødevaremæssige u-land. Stofferne tilsættes også alle mulige andre helt basale fødevarer til menneskebrug, så vi kan hurtigt få skabt en masse nye allergikere. Det værste er, efter min mening, at der ikke er lovkrav om, at disse stoffer skal deklareres, som man skal deklarere alt andet, man putter i mad, fordi de er så ‘naturlige’ …
Forestil jer, hvor elendige alle disse fødevarer må være, og hvor dårligt disse dyr lever, når det er nødvendigt at maskere produkterne med kunstige farver.
Seks stykker grønt om dagen og rene, uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer er rimelige anbefalinger, men landbruget undergraver vores helbred ved at fremstille forurenet mad og derudover tilsætte skadelig kemi, og dagligvarebutikkerne sælger stadset dyrt til forbrugerne.
Har alle de bedrevidende kostvejledere prøvet at stå i en Nettobutik, i Brugsen, i REMA 1000, i 365discount, i Bilka, i COOP, i Kvickly, i Lidl, Min Købmand, Føtex, Spar eller lignende dagligvarebutik og lede efter rene råvarer og friske, økologiske kvalitetsgrøntsager? – Det er som at lede efter isterninger i det allerinderste Helvede – De findes ikke.
Så læg pres på politikerne, landbruget, industrien og dagligvarebutikkerne, før I rådgiver og udskammer almindelige mennesker, der bare skal have en hverdag og økonomien til at fungere.
Hjemme hos os praktiserer vi nu et besynderligt indkøbsmønster, hvor vi bestiller gær, mel, korn, tørrede bælgfrugter og gryn hos Aurion, frugt og grønt hos Årstiderne, kød på en gård i nærheden, hvor dyrene går frit året rundt, mælk i en nærliggende Brugs, der fører hele Thises sortiment af bl.a. kalvemælk m.m., æg hos en lille privat hønseholder, der aldrig giver sine høns foder med farvestoffer i, fisk hos en lokal fiskehandler, der ved, hvor de kommer fra, og hvad de har spist, og resten, papirvarer, sæbe m.m., køber vi i det supermarked, vi lige kommer forbi, når vi mangler.
Vi køber ind i store portioner og har lager. Vi bager brød og kager selv og laver al mad hjemme af råvarer, vi har tillid til. Men det er ærligt talt ret besværligt … og vi spiser næsten aldrig ude, hvis det kan undgås.
Folk, der lever i middelhavsområdet, hvor grøntsagerne trives, får, geder, høns, køer og svin går ude, madkulturen tages alvorligt, og de gode, uforarbejdede råvarer med smag, kvalitet og helt uden farvestoffer er i højsædet, lever bevisligt længere end os andre, der fodres med kartofler, der er sprøjtede op til 30 gange i løbet af nogle få vækstmåneder, der af økologi kun kan skaffe slatne hvidkål og et gammelt, ensilagelugtende broccolihoved, mælk fra udpinte malkekøer, der aldrig har set en grøn mark, kød fra mishandlede svin, der køres til Polen for at blive slagtet efter et miserabelt liv i en overfyldt, dansk stald, forgiftet og oversprøjtet korn og mel …
– Kemikaliemel, kalder Camilla Plum det i sin bog om bagning. – Og Bi Skaarup, der skrev om brødets historie, beskrev smagen af et almindeligt, moderne rundstykke som at æde sygevat.
Så galt er det gået! Den mad, vi bliver tilbudt i dette ellers rige og højtudviklede land, gør os syge.
Så vi skulle bruge alle kræfter på at forlange gode, rene og sunde råvarer uden farve og andre tilsætningsstoffer, hvis vi vil spare på sundhedsudgifterne fremover, og indtil det er på plads, kunne man lige holde en pause med alle de gode råd til de magtesløse forbrugere.
Vi burde udvikle en vision om Danmark som et grønt, biodynamisk og økologisk land. Hvad ville det ikke betyde for vores helbred, trivsel og omdømme, hvis det meste af den udpinte, gyllebefængte og forgiftede landbrugsjord blev udlagt til natur og produktion af sunde og rene fødevarer? Vi ville med et slag få rent drikkevand, rene søer, åer og hav, ren luft, masser af overdrev, hede-, skov- og vådområder med høj biodiversitet og struttende, grønne marker med får, heste, høns, kyllinger, køer og svin, sundt korn, bælgfrugter, usprøjtede kartofler, majs, frugttræer og grøntsager.
Denne drøm ville tilfredsstille selv dem, der mest tænker på penge, når de ser, hvor eftertragtet et varemærke ’Dansk’ så ville blive – og hvor meget vi ville spare i sundhedsvæsnet– men der er lang vej endnu, så derfor må vi hellere begynde med det samme:
Vi skal lovgive mod farvestoffer i foderet til de dyr, som vi spiser eller spiser produkter fra! Omgående! I det allermindste forlange, at de deklareres, så allergikere kan forsøge at undgå dem. – NU! – Som en hastesag inden Folketinget går på sommerferie, for den praksis er både grotesk og unaturlig!
Prøv lige at tænke over det: I stedet for at fodre dyrene ordentligt, giver vi dem farvestoffer i maden, så de og deres produkter ser sunde ud. Uden at være det. – Hvornår begynder landmændene at fodre køer med røde farvestoffer og kunstig jordbæraroma, så de kan malke jordbærmælk direkte ud af de ulyksalige dyr?
Det er skredet for landbruget og fødevareproduktionen på en skræmmende og uhyggelig måde, og vi kommer alle til at betale prisen.
Syd for Napoli er bøflerne inde for at blive malket. Kort tid efter kan vi købe den friske og velsmagende mozzarella i gårdbutikken:
* Jeg skrev i marts 2024 til Bilka om carotenoider i æg og laks, fordi jeg har pådraget mig en allergi, hvor jeg slog voldsomt ud og havde flere plagsomme uger efter indtagelse af deres laks og økologiske æg.
Og de svarede:
’Ida (BilkaToGo)
6. mar. 2024 13.47 CET
Hej Lone
Tak for din henvendelse.
Vi har undersøgt sagen med vores leverandører der skriver dette:
Brød, ost og laks kan vi ikke udelukke indeholder carotenoider, købt hos os. Æg indeholder carotenoider, købt hos os.
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.
Privatfoto af diorama med ligbål, Vikingemuseet, Lindholm Høje
Vi ved det jo godt. Ingen slipper. – Det er en katastrofe, hvis døden rammer et barn, en ung eller en voksen midt i livet. Men efterhånden, som vi bliver ældre, forliger vi os gerne med tanken. – Håber bare på den fredelige strådød.
Det er jo i grunden godt nok. Verden har på mange områder passeret os. Er langt videre. Har glemt alt det, vi møjsommeligt måtte lære: paratviden, sproget, omgangsformerne, ritualerne …
Og kroppen er slidt. Gør knuder. Vi kan ikke det, vi kunne, og som vi gerne ville.
Vi er udrangerede, bogstaveligt talt kørt ud på et sidespor som forældede, ældrebyrde, omkostninger …
Men vi føler trangen til at videregive det, vi fik ud af tilværelsen i den tid, der var vores.
– Ethvert menneske rummer et bibliotek, siges det. Og vi kæmper for, at vores private bibliotek af oplevelser og erfaringer ikke skal gå tabt med os. – Det er formentlig en af grundene til, at vi mennesker har klaret os så overmåde godt, at vi nu dækker hele jorden og truer med at kvæle den i vores bjærgsomme virketrang.
Vi gamlinge belærer alle inden for række- og hørevidde. Vi belærer børn, børnebørn, ægtefæller, venner og vildfremmede, som vi møder, om den bedste måde at gøre dit og dat på. Og ingen gider lytte eller belæres. Så vi må enten gå til af uopfyldt videregivelsestrang eller begynde at skrive noget ned, noget som, vi godt ved, ingen læser.
Heller ikke alle de gode historier, som vi har oplevet eller hørt, gider de at lægge øre til, og det er forståeligt, hvis det er anden, tredje eller fireogtyvende gang, vi fortæller det samme.
Alle gamle har brug for børn, elever, apostle, lyttere. Jævnaldrende venner er ikke det samme; de afbryder hele tiden med deres egne historier og oplevelser. Alderen gør os til historiefortællere. Men ikke alle er Homer …
Alder og snarlig død kan skræmme enhver. Nogle vælger at ignorere fakta og kører på, som om døden ikke findes i deres liv. Andre forsøger at forlænge deres ungdommelige udseende og personlige levetid med brædder, bestående af farver i hår og ansigt, operationer, indsprøjtninger, indsmøringer, grøntsager, legemsøvelser, kosttilskud af mere eller mindre nyttig og lødig art … og sommetider udarter det til et benhårdt regime. Så går deres tid med det.
Og nogle prøver at forberede sig, at vænne sig til tanken så godt de kan. De træffer foranstaltninger, laver aftaler, skriver papirer. – Hvilket der kan være god grund til, eftersom alle faste regler er ophævet, og enhver må stå for sit eget.
For en sørgende efterkommer kan det pludselig blive uoverskueligt at tage stilling til det hele, og så meget, som vi selv kan gøre i god tid forinden, må være en hjælp. Hvis vores familier er sammenbragte, er et testamente en god ting. Ikke alle regler tilgodeser dem, vi er tættest på.
Mange af os er ikke medlemmer af en kirke eller andre religiøse samfund, som rummer og ordner det praktiske efter gamle traditioner. Så ethvert ritual må genopfindes forfra. Og så kunne vi jo passende afskaffe de store sammenrend, bunkerne af døde blomster, de uoprigtige mindeord, udstyrsstykkerne.
Vi er blevet for mange.
Personligt går jeg ind for forenkling. En lille, privat mindestund, hurtig bortkørsel, afbrænding og bortskaffelse, gerne i noget skovlignende, hvis noget sådant stadig findes, når min tid kommer. Med de nødvendige remedier i naturlige materialer, så miljøet belastes så lidt som muligt.
Ganske som vikingerne, vores forfædre, blev brændt og forsvandt op i vinden på en times tid. Ifølge den kloge og nysgerrige Ibn Fadlan, en arabisk ambassadør og opdagelsesrejsende, som mødte vikinger og overværede en høvdingebegravelse for ca. 1100 år siden, og som skrev om det. Gav sine erfaringer videre til eftertiden, så vi har dem endnu:
“Han sagde: I arabere er dumme.” – Jeg spurgte: ”Hvorfor det?” Han svarede: “Jo, I går hen til den som I elsker og ærer mest af mennesker og kaster ham i jorden, og jorden og krybdyrene og ormene fortærer ham. Vi derimod brænder ham op på et øjeblik, så han går til paradiset i samme øjeblik.” Så slog han en skoggerlatter op. Da jeg så spurgte om dette sagde han: “Hans[14] herre har af kærlighed til ham sendt vinden, så den opsluger ham på en time.” Og der var virkelig ikke gået en time før skibet og veddet og trælkvinden og herren var blevet til aske og så til askestøv! Derpå byggede de på det sted, hvor skibet, som de havde trukket op af elven havde stået, noget som lignede en rund høj.
At slå en 13-årig pige ihjel er blot ’et dårligt valg’ … Nordjyske 14.3.24
DR 5.4.24
TV2 Nord 28.6.23
TV2 9.2.24
DR 9.2.24
DR 8.1. 24
DR 7.3.24
Tv2 6.4.24
TV2 20.12.23 Ritzau/Scanpix
TV2 15.3.24 Ritzau/Scanpix
Pol. 1.4.24 Ritzau/Scanpix
Fortsæt selv listen, inkludér historien og andre lande andre steder, der er nye forfærdende eksempler hver eneste dag.
Hvornår indser vi, at det er mænd, der skaber de fleste problemer i denne verden, at det fortrinsvis er kvinder og børn, der lider under det, og at det ofte er mødre, hustruer, sygeplejersker m.fl., der efter bedste evne må forsøge at udbedre skaderne?
Senere tilføjelser:
Dresscode til gymnasiefest, man vil bestemme over kvinders påklædning, Politiken 11.4.24
Politiken 15.4.24
DR 17.4.24
Læge mishandler, misbruger og filmer sine egne døtre, TV2 28.4.24
Senest:
Politiken 21.7.24
Abbé Pierre som sexuelt rovdyr beskyttet af kirken … Så står verden ikke længere!
