I går, 2. pinsedag, ca. ti minutter i et, gik vi og arbejdede i vores have i det smukke majvejr, da en lyd som af en stor sværm metalliske insekter fik os til at kigge op. I lav højde blev vi overfløjet af en metalskinnende drone, vel på størrelse med en ølkasse. Den kom fra syd og forsvandt kort efter mod nordøst.
Vores have er meget privat: Vi er omgivet af høj hæk og hegn hele vejen rundt, så indkig er normalt umuligt, og vi plejer at kunne færdes i haven helt uden nysgerrige blikke.
Dronen skræmte mig en smule; man ved ikke, om det er russere, kinesere, en utidigt nysgerrig nabo eller en dum drengestreg. Men man kigger ikke ind i folks private haver uden at være inviteret.
Og man flyver slet ikke sin drone hen over andre mennesker og deres grund, overvåger og fotograferer dem, hvis man ikke udtrykkeligt har fået lov.
Jeg kunne have ligget og taget solbad, børnebørnene kunne have pjasket halvnøgne i soppebassinet, eller vi kunne have foretaget os andre ting, som ikke rager uvedkommende.
Det er forbudt at gå ind til andre mennesker uden deres tilladelse, og man må heller ikke stå og kigge igennem vinduer, låger og hække eller klatre over hegn – sådan en adfærd er der lidet flatterende navne for og love imod.
Hvorfor tror folk så, at det er OK, hvis det er teknologisk luren, udspionering og vindueskiggeri?
Vi er i forvejen udsatte, vores privatliv er truet af computere, Google, sociale medier og smartphones mv., men når det gælder droner, er bestemmelserne ifølge trafikstyrelsens droneregler klare:
Oh, at flyve … I begyndelsen af 1960’erne, hvor en flybillet fra Ålborg til København kostede en månedsløn. Hvor stewardesserne sødt smilende tilbød kaffe, te, juice, og hvor vi børn fik legetøj, brocher med forgyldte flyvinger og blev inviteret med ud i cockpittet – på hver eneste flyvning – hvor piloterne hilste og smilede og forklarede, hvad de gjorde. – Vi var stolte som konger og dronninger, når vi gik ned ad trappen med smil og opmærksomhed og mange gaver og indtryk i bagagen.
I tresserne og halvfjerdserne, når vi skulle på ferie sydpå, og ferien begyndte i flyet med drinks og champagne, opvartning, serveringer og masser af smil og imødekommenhed.
Eller i begyndelsen af firserne på langdistanceruter, fx med Thai Airways, hvor personalet i Kastrup hjalp os med billetter, check in, kufferter og med stor venlighed viste os den rette vej ud til flyet. Hvor hele kabinen duftede af blomster, når man kom ind, der sad orkidéer fast på alle nakkestøtterne, vi blev mødt af smilende stewarder og stewardesser i thailandske dragter, der rakte os koghede, hvide vaskeklude med pebermynteduft, så vi kunne friske os op, inden rejsen begyndte. – Der var goood plads, også til benene, bløde, hvide hovedpuder og lette, rene og lækre tæpper til nattesøvnen, te, kaffe, juice, drinks, udsøgte snackserveringer og gaver til børnene, legetøj og små souvenirs fra Thailand.
Og det var ikke 1. klasse, men almindelig turistklasse, jeg taler om!
Vi har lige været udenlands. Med fly fra Ålborg til København og derfra til Gatwick … Jeg havde efter tre coronaår uden flyrejser glemt alle de nervebelastende procedurer:
Allerede under billetbestillingen hjemme på computeren bliver vi forvirrede over de mange tilvalgsmuligheder, der alle koster ekstra … Den første pris er uden kuffert, opdager vi. – Hvem rejser en uge på ferie uden kuffert? – Hvad må den veje? Hvad med håndbagage? Hvad må vi have med? Shampoo? Creme? Håndsprit? Computer? Telefon? Medicin? Hvilke pladser får vi? Er det muligt at få et glas vand om bord? Skal vi betale ekstra, hvis vi vil have frokost? – Man er febrilsk og hektisk og i dagevis bange for, at man har trykket noget forkert. – Der er ingen hjælp at få. Alt er på egen computerhånd uberørt af menneskehjerner og totalt blottet for tryghed. Og prisen ender selvfølgelig ikke på det beløb, vi blev lovet i starten, men med flere tusinde kroner oveni …
Vi bor ti minutter fra Ålborg Lufthavn, men skulle møde op to timer før afgang, dvs. kl. 4.30. På det tidspunkt af natten er jeg ikke klar til at lægge arm med indtjekningsmaskiner, der på uforståeligt maskinsprog vil have mig til at gøre ting og trykke på fedtede skærmknapper, som jeg ikke kan forstå eller finde.
Jeg behersker engelsk til almindeligt brug, men når skærmen beordrer mig til at indtaste numre, jeg ikke aner, hvor findes, eller siger, at jeg skal scanne mit pas, ved jeg ikke hvordan, hvilken side? Og i hvilken sprække, skal jeg lægge det? Efter flere forgæves forsøg på at imødekomme den dumme maskines forlangender, får jeg omsider udprintet to tynde stykker boardingpapir og en lang strimmel, som der står, jeg skal fastgøre til min kuffert …. Men hvordan? Og hvad med de løse klistermærker? Skal de også på kufferten? Hvor?
Efter ca. 20 minutters morgenforvirret fumlen får jeg krøllet min selvklæbende kuffertstrimmel sammen omkring håndtaget og bugserer min således ureglementeret mærkede bagage over til indtjekningstransportbåndet, hvor den bliver lyst på, målt og vejet og sendt af sted i et ryk, og jeg er syg af bekymring for, om jeg nogensinde får den at se igen. – Hvad ville det koste at sætte et par flinke folk til at klare bagageindtjekning og billetkontrol, som man altid gjorde det før? Vi rejsende bruger hver især mellem 10 og 20 minutter, hvor et erfarent menneske kunne betjene os på 3, tror jeg. – Og så ville kuffertstrimlen ikke krølle.
Vi har ved andre lejligheder oplevet at stå i en lufthavn med et fly, der er forsinket eller aflyst, og panikken breder sig hurtigt: Hvad med barnebarnet, der står og venter i den anden ende? Hvad med forbindelsen til Skt. Petersborg eller Beijing? – Man ringer anspændt til et opgivet nummer og støder igen på maskiner og maskinsnak. Tryk dit og dat – på engelsk – og kommer efter lang tids insisterende venten med dut-dut og syntetiske stemmer til at tale med et rigtigt menneske, en venlig dame, der siger, at hun sidder i Polen og intet kan gøre …
Så snegler man sig igennem security. Vi er kun få rejsende her til morgen, men vi skal alligevel vandre i en lang labyrint af blå snore, frem og tilbage, frem og tilbage, før ydmygelsen med små flasker i gennemsigtige plasticposer, afklædning af ens person, gennemlysning af ting og krop og gendannelsen af ens pæne og praktiske rejsepåklædning fulgt af indsamling af habengut fra bakker og transportbånd.
Og så sidder man som en uafhentet pakke i halvanden time og har ikke andet at gøre end at drikke dyr og dårlig kaffe eller at bese udvalget af stærkt lugtende toiletartikler, parfumer, cremer og tørklæder, der koster en blinkende formue, og slik, vin, spiritus m.m., som man bare ved, man ikke får igennem security i Kastrup.
I Kastrup løber man en halvmaraton gennem uendelige gange, spidsrod med elektrisk, opretstående hår forbi hylder med stærkt lugtende toiletartikler, parfumer, cremer, tørklæder, der koster en blinkende formue, slik, vin, spiritus m.m.m., lugten af bagværk, friture og dårlig mad, ud i lange, lange fingre … hvor man igen kan sidde i lange, lange timer, mens man forsøger at detektere, hvad stemmerne i højttalerne forsøger at fortælle os.
På flyet videre er pladsen særdeles trang, man må klemme sig sidelæns ind, stå med bøjet hoved inde foran et sæde og vente på, at medpassagererne møjsommeligt får bagagen proppet ind i de lavtsiddende bagagerum og derefter får sig skruet ned på de ca. 14 kvadrattommer, der er afsat til hver enkelt af os. Nussede 14 kvadrattommer. Der ligger krummer på sæderne, brugte servietter i lommerne foran os og ulækkert madpapir og sammenkrøllede juicekartoner på gulvet. Et ældre ægtepar ser ud, som om de er ved at besvime. Lejrskoleungerne foran hyler og hviner og styrter rundt, og mens de undersøger deres muligheder, vipper de sæderne frem og tilbage, frem og tilbage, så jeg må trække maven ind, mens min mands knæ får alvorlige skrammer.
Da vi endelig sidder, er vi bange for, at vi aldrig nogensinde får os klemt ud igen, og da slet ikke i en nødsituation, hvor alle vil prøve at mase sig ud på samme tid. Vi er dømt til at forblive fastklemte i denne snævre skruestik, der hurtigt kan blive en dødens kiste, hvis noget skulle ske.
Den situation forsøger en modvillig steward at forberede os på: Han opfører sin lille sikkerhedspantomime ude i midtergangen, og man har lyst til at række fingeren i vejret og spørge, om han ikke lige vil gentage passagen med, hvordan man spænder sikkerhedsselen, bare for at trøste ham og vise, at der i hvert fald var én, der fulgte opmærksomt med.
Man kan ikke andet end at gøre sig meget lille i sit sæde, lytte til motorerne lige uden for vinduet og babyen bagved, der får propper i de små ører og skriger i vilden sky.
Vi får ikke mad eller drikke, men vi kan få lov at købe noget i farten – og også ure, legetøj, parfume, bælter, tørklæder o.m.a. til uforskammede priser, når stewardesserne kører salgsvognen forbi ens sæde.
Den, der opfinder et højttaleranlæg, der kan formidle menneskestemmer i hørbar og forståelig form i lufthavne og fly, bliver en rig mand eller kvinde! – Ikke en eneste gang lykkes det mig på fire flyveture og i tre forskellige lufthavne at forstå noget som helst, der kommer ud af en højttaler. – Ikke afgangstiderne, ikke gatenumrene, ikke sikkerhedsprocedurerne, ikke stewardessernes formaninger, ikke piloternes peptalk om vejret og flyveturens længde. Det er på alle sprog kun skrat skratterat bla bla skrat bla og spild af tid og støj. Vi havde været ilde stedt, hvis vi ikke kunne læse.
Det er ikke udelukkende glæden ved at se ens destination, der melder sig, når flyet lægger an til landing hen over Englands blidt bølgende og frodigt grønne landskab. Det er lettelsen over at have overlevet maskinerne, security, ventetiderne, parfumelugten, den sammenpressede tilstand og den paniske angst for ikke at kunne komme ud af denne flyvende sardindåse og ikke at have fået sin kuffert med det krøllede kuffertmærke med …
En dejlig uge i engelsk forår og kulturlandskab senere sidder vi igen i Kastrup. Lettere traumatiserede efter flyveturen, men har trods alt overlevet alle maskinerne, ydmygelserne i security, de ørkesløse ventetider, parfumelugten, friturestanken, den sammenpressede tilstand, den paniske angst for ikke at kunne komme ud af den flyvende sardindåse igen og for ikke at have fået sin kuffert med det krøllede kuffertmærke og alle de fine souvenirs med sig hjem …
Der er flere timer til det sidste fly hjem til Ålborg, så vi beslutter os for at spise en god middag og udsøger os en restaurant i lufthavnen. Men så går det op for os, at der ikke er rigtige mennesker ansat, og at vi kun kan få mad, hvis vi scanner menuen på bordet og bestiller via smartphone eller trykker på billedet af en pizza på en fedtet skærm … – Det orker vi ikke, så vi nøjes med en pakke engelske kiks og en kop dårlig kaffe og sætter os ved gaten helt ude i fingeren. – Hvorefter gaten TRE GANGE bliver ændret, så vi – i stedet for at slappe af med kiks og kaffe – må bruge ventetiden på forpustet at løbe en helmaraton fra den ene ende af lufthavnen til den anden, og kort efter tilbage igen, og kort efter tilbage igen …
I løbet af den sidste halve times flyvetid hen over Danmark sidder jeg og tænker på, hvordan det var at flyve i begyndelsen af 1960’erne, hvor en flybillet fra Ålborg til København kostede en månedsløn. Hvor stewardesserne sødt smilende tilbød kaffe, te, juice, og hvor vi børn fik legetøj, brocher med forgyldte flyvinger og blev inviteret med ud i cockpittet – på hver eneste flyvning – hvor piloterne hilste og smilede og forklarede, hvad de gjorde. – Vi var stolte som konger og dronninger, når vi gik ned ad trappen med smil og opmærksomhed og mange gaver og indtryk i bagagen.
Vi var ikke forvirrede, forklemte, forslåede, møgbeskidte, sultne, tørstige, psykisk udmattede og opgivende, og vi havde ikke disse påtrængende tanker om at blive hjemme resten af vores liv, fordi vi ikke magter at udsætte os for den behandling, man efterhånden får i fly og lufthavne.
Og det ville jo være godt for miljøet og klimaet, hvis vi blev hjemme, men der er alligevel, kan jeg se, horder af andre, der står klar ved maskinerne og i securitykøerne …
Læserbrev, Politiken, 30. 4. -23 om PFAS og landbruget
● Må et firma pumpe vores rene drikkevand op af undergrunden, hælde det på flasker og tjene formuer på at sælge det til os selv? Hvem giver dem lov til det? – Og hvad får de ud af det?
●Må landmænd tage vores grundvand og sprøjte det langt op i luften og ud over deres marker i strålende sol på 25 – 30 grader varme sommerdage? Hvor meget af det gode vand fordamper, før det rammer jorden, og meget lidt når ned til planternes rødder. – En sådan vildt sprøjtende vandpumpe midt på en solhed dag i en længere tørkeperiode, hvor vi alle sammen kan komme til at mangle rent drikkevand, er et provokerende syn. Nogle føler sig åbenbart berettiget til at ødsle med de fælles ressourcer. Ovenikøbet blot for at vande græs, korn til svinefoder eller kartofler til kartoffelmelsfabrikken. Ikke essentielle fødevarer til mennesker. – De kunne i det mindste vente med at vande til efter solnedgang …
● Må en lufthavn sælge tilladelser til små og store fly, så fritidsflyverne kan brumme formålsløst rundt over hovederne på folk som luftens irriterende knallerter og med deres unødvendige støj ødelægge de få smukke udedage, vi har? Eller lade store flyselskaber træne start og landinger dag og nat? Meget lavtgående og larmende starter og landinger ud i én køre? Mens de brænder en masse usundt brændstof af, der hvor folk bor, arbejder, er gamle, går i skole, i kirke, er syge, måske døende, leger, træner, læser, uddanner sig – lever på alle de måder, mennesker kan leve på – lige nedenunder? Er luften lufthavnens? Og må de sælge andres ro og helbred for penge?
● Må en cementfabrik grave kvadratkilometer store og dybe huller ud af vores jord, så de kan bruge enorme energiressourcer på at brænde cement og sælge det til andre lande? Så de selv kan blive enormt rige? Og så alle naboer indånder cementstøv, bor i hvide, nøgne, landskaber og ser jorden forsvinde under sig, mens luften forurenes? Cementfabrikker er de største CO₂-syndere, vi har. Hvem har givet dem lov til det? At stjæle jorden under os og ødelægge det fælles miljø og klodens klima for egen vinding?
● Må en stat vende det blinde øje til, mens landbruget – det er altid landbruget! – hælder gift og lort – sprøjtemidler med PFAS og koncentreret svinegylle fyldt med tungmetaller, ud på markerne, så det svider jorden og siver ned og ud hvor det ødelægger vores drikkevand, vandløb og havmiljø?
● Og blot se opmuntrende til, mens fiskerne helt bogstaveligt skraber bunden og tomfisker vores fjorde og have, mens de giver de stakkels sæler og skarver skylden for manglen på fisk?
● Og må kommunale entreprenører og kirkegårdsgartnere køre rundt og larme og svine i dagevis der, hvor folk bor? Med så kraftigt materiel, at ruder og porcelænet i skabene klirrer, og ingen kan være hjemme, mens arbejdet står på? Må offentlige og private, små og store virksomheder larme og svine lige op ad folks private huse? Hvor har man ret til fred om ikke i sit eget hus? Der, hvor man bor?
Tilhører jorden, luften og vandet ikke os alle? – Er frodighed, stilhed og renhed ikke en menneskeret? Jorden, dens klima og alle dens beboere, mennesker, dyr og planters, ret? – Som ikke kan sælges til højestbydende og udnyttes af de rigeste? Det burde ingen regeringer, præsidenter, politikere, kommunale bykonger, sognerådsformænd, lufthavnsdirektører, usmageligt velhavende cementfabriksejere, virksomhedsledere, landmænd, fiskere o.a. kunne lave om på. Men det har de gjort. – Tiltaget sig retten til at udnytte og sælge det fælles arvegods, det eneste vi har, jorden, luften og vandet … Til egen fordel. På alle andres bekostning. Og ingen gør vrøvl.
● Vi er meget optagede af kvinders vilkår i alle mulige andre lande, men kvinder risikerer også liv og legeme, karriere og værdighed i Danmark. – Jeg husker ikke, at vi førhen hørte så meget om modbydelige kvindemord, bortførelser, vold og voldtægter … Er det internettets evindelige pirring af de laveste lyster og nem adgang til stoffer af alle slags, der gør det lettere (for mænd) at overskride grænsen mellem uskadelige fantasier og forfærdelige gerninger?
TV2 22. 4. 2023
● Når man sms’er med mennesker, der er yngre end 60 – 70 år, skal man begrænse sig til én information pr. sms – ellers bliver det ikke læst og opfattet.
● Hvis du vil vinde en af de prestigefyldte, internationale pressefotokonkurrencer – så skal du bare finde nogle fattige, desperate, dødssyge, døde og/eller sultende mennesker, gerne storøjede børn eller rynkede gamlinge, i fattige, krigshærgede og sultende lande – og hvis du kan skabe en lyssætning á la Rembrandt, det gør sig altid på billeder – så vil resultatet blive påskønnet af mænd fra velbjærgede lande, hvor de eksistentielle problemer er mere diffuse, og det er jo dem, der er dommerne i disse konkurrencer.
● Mennesker fra andre lande er jo vores slaver, ikke?
’Regeringen vil indføre arbejdspligt på 37 timer om ugen
Det vil være godt for ikke-vestlige kvinder, deres børn og for samfundet, mener statsminister Mette Frederiksen.
Kvinder med ikke-vestlig baggrund skal stå op om morgenen, smøre en madpakke og cykle afsted på arbejde. Det er godt for dem selv, for deres børn og for samfundet.
Det er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), som nu er klar til at uddybe regeringens forslag om at indføre en såkaldt “arbejdspligt”.’
● Når vi dør, modtages vi i himlen af de børn, dyr, syge og gamle, som vi har haft ansvaret for. – Og jeg vil meget nødigt være minkavler, ægge- eller kyllingeproducent, griseplager, alt for travl og selvoptaget forælder eller hende, der aldrig kunne finde tid til at besøge sine gamle forældre.
● Den kinesiske præsident, Xi Jinping, og andre håbefulde fredsstiftere har haft telefonsamtaler med præsidenten for Ukraine, Volodymyr Zelenskyj, om en fred mellem Putins grænseløst barbariske Rusland og Ukraine. – Ukraine skal bare lige afgive nogle store landområder i syd og sydøst … – Det er jo som at bede en fanget og dagligt tortureret person om lige at afgive et ben, en arm og et par ribben, så skal vi nok slippe dig fri igen. – Det kan ingen være bekendt at forlange! – Alle gode kræfter skulle samles om at hjælpe fangen fri, så hurtigt som muligt! – Ikke på hans vegne holde dum palaver om, hvor meget han kan undvære af sig selv.
Politiken 21 .4. 2023
● Coop er muligvis den mest udygtige dagligvarekæde i dette land, og de har lige lukket et gammelt og hæderværdigt kvalitetsbutikskoncept – Irma. – Men man kan jo altid skyde skylden på konkurrenterne.
● En af de store glæder i livet er nok den at blive gammel og opdage, at der ikke er mere, man skal nå, ikke flere ambitioner at stræbe efter; man har kort sagt ikke længere noget at sælge, men kan bare slappe af.
● Elsker konsekvens:
Politiken 30. 3. 2023Politiken 18. 4. 2023
● Jeg havde en dansk murer, der i tre uger stod i ly i min garage, mens han højlydt snakkede i mobiltelefon og gjorde sig til gode med al den kaffe og kage, jeg bar ud til ham for at muntre ham op. Han kom og gik på besynderlige tidspunkter uden at sige hverken goddag eller farvel, gemte sig for sin mester, pissede i mit staudebed, efterlod alt i et syndigt rod, fejede murbrokker og plasticaffald ind under hækken eller ignorerede det, så jeg hver dag måtte ud og feje og rydde op, når han var stukket af.
Og jeg havde en dansk vinduespudser, der, hvis jeg ikke holdt øje med ham, stak af uden at pudse mine vinduer, der sprang hvert andet vindue over, ridsede eller stribede resten og hele vejen igennem brokkede sig over, hvor hårdt et arbejde, han havde.
Og så havde jeg to polske murere, der på to dage ordnede alt det, den danske murer ikke havde overkommet, og som lavede førsteklasses arbejde og ovenikøbet ryddede pænt op efter sig, kom ind med kaffebakken, takkede for kaffen, roste kagerne og sagde pænt farvel og på gensyn efter arbejdsdagens ophør.
● Usund mad/ forarbejdede fødevarer
Videnskab.dk 23. APR. 2023
‘Sådan spotter du ultraforarbejdede fødevarer
Her er 8 helt almindelige fødevarer, som, du måske ikke ved, kan være ultraforarbejdede.‘
Videnskab.dk nævner morgenmadsprodukter, protein- og myslibarer, plantebaseret ‘mælk’, brød, yoghurt, færdiglavede saucer og krydderiblandinger, forarbejdet kød og margarine.
Jeg vil gerne tilføje, at man tilsætter farvestof til hønsefoder, så man med æggeblommer kommer til at indtage farvestoffer, karotenoider, som nogle mennesker er allergiske overfor – Man kan ikke engang regne med at få rene, uforarbejdede fødevarer, når man køber æg!
Danægs hjemmeside – De skriver plantestoffarver, men de fleste farvestoffer til industrielle fødevarer – og foder – er jo industrielt fremstillet.
● En ung pige bliver bortført, og vores børn og unge ringer op og generer de pårørende! – I en situation, hvor man ikke ved, om de har mistet deres datter, eller hvad der overhovedet er sket! – Det er så afskyeligt uhyggeligt, at jeg ikke kan beskrive det! – Sådanne unge mennesker må jo være totalt afkoblet det menneskelige samfund og fællesskab:
DR 17. 4.2023
● Hvorfor bruger unge fire timer om dagen på at se små videoer på fx TikTok? Måske fordi de aldrig har været overladt til sig selv, til deres eget selskab, de har aldrig fundet deres egne ressourcer, egne interesser, de har aldrig erfaret, at de kan starte noget selv, læse en bog, åbne en limonadebutik eller et loppemarked, undersøge et vandhul for haletudser, lege med deres hund. De har hele deres liv været opbevaret i jævnaldrendes selskab, i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, på uddannelser og har fået sat rammerne for, hvad de skal foretage sig. Hjemme stod forældrene klar med udflugter, Tivoliture, Experimentarium, Den Blå Planet, sommerlande, legelande eller vandlande … I pauserne tager de unge bare deres telefon og ser det, gør det, som alle de andre gør. – De voksne gør det i øvrigt også, tjekker sociale medier, mails og sms’er ustandseligt, og går og lytter til noget i høretelefonerne, mens de går på gaden, sidder i bus eller tog, kører bil, mens de gør rent, lufter hund, slår græs … Ingen kan jo tænke eller formulere en sammenhængende, selvstændig tanke længere.
● Når man vågner, har ens computer flyttet rundt på tingene, så man ikke længere kan finde sine dokumenter …
Eller den har skiftet farve fx til en grim pink på noget, man bruger hver dag, eller har overplastret ens omhyggeligt indrettede kommandolinje med tåbeligheder: billeder, ’nyheder’, pakket ind i højt larmende og forstyrrende reklamer … Hvordan kan man arbejde under så lovløse omstændigheder? – Hvorfor skal et par computerdrenge bestemme, hvordan vi andre skal arbejde med vores egne computere? De kunne i det mindste spørge først! – Hvad ville vi sige, hvis nogen om natten sneg sig ind og flyttede rundt på vores ting på vores skriveborde?
Og en skønne morgen, når man vil læse sin e-avis på IPad’en, har de samme alt for smarte og alt for hurtige drenge, der formentlig aldrig har læst en avis i hele deres liv, lavet ’smarte’ features, så teksten er dækket af sidetal og andre navigationsknapper, og samtidig har de gjort spalterne så brede, at de ikke længere kan rummes på en almindelig IPad eller mobil …
Eller fjernsynet har opdateret sig selv i løbet af natten, så alle ens indstillinger er gået tabt, og intet længere virker …
● Mange kvinder tilbringer en stor del af deres liv som handikaphjælpere for alvorligt følelsesmæssigt handikappede mennesker af hankøn.
● Vis mig den skriggule eller knaldrøde bil, og jeg skal vise dig narcissisten, psykopaten eller histrionikeren.
● Igen igen:
Videnskab.dk 20. 4.2023
Hvor begavet er det at slå sig selv og hele ens art, plus alle andre arter på jorden, ihjel?
Vi har i årtusinder brugt penge som værdimåler for stadigt flere mellemmenneskelige forhold. Det var praktisk at kunne bytte en lille gris for et kvart sølvstykke, som man så kunne købe bomuldsstof til en kjole for.
Men penge kunne – ud over den rene bytteværdi – også akkumuleres og bruges til at købe alverden for, fx våben, soldater, slaver, jord og vand.
Man kunne faktisk købe sig magt over andre mennesker. Folk, der ikke var blege for at røve og plyndre, eller som var heldige i byttehandler, kunne købe sig hustruer og andre slaver.
Penge gav og giver stor magt over områder og medmennesker. De fleste steder holder man ikke længere slaver, men lønslaver er vel også en slags slaver? En arbejdsgiver, der styrer pengestrømmen ned i din lomme er vel også en slags slaveejer? I er i hvert fald ikke ligeværdige mennesker, der deltager i fælles projekter til alles bedste.
Nogle smarte fyre kan blive så rige, at de kan købe sig mere eller mindre villige kvinder og mænd i alle aldre, menneskelige organer til transplantationer og andre helbredsmæssige fordele, opvartning på alle måder, rumraketter, enorme landområder, øer, paladser og kørende, flydende eller flyvende luksusfartøjer. Nogle er nu så rige på penge, at de snart ikke ved, hvad de skal stille op og køber sig til alle mulige ting og fordele, som de knapt gider at have.
Pengeværdi er nu globaliseret. Vi er nået til et umenneskeligt punkt, hvor det ikke går længere:
I jagten på penge producerer vi menneskemad fuld af giftstoffer.
Vores landbrug og industri forurener jorden, vandet og luften, så denne planet hurtigt bliver ubeboelig for levende væsner.
Og skovfældning, jagt og fiskeri udsletter vores medskabninger, dyr og planter, i et uhyggeligt højt tempo.
Vi udnytter andre mennesker.
Vi invaderer andre folks lande i jagten på ressourcer.
Vi spekulerer i energi og råstoffer for profittens skyld, og det giver en uhensigtsmæssig fordeling af goderne.
Vi udvander vores fødevarer med farve- og andre tilsætningsstoffer, tørrede søstjerner, muler, yvere m.m. i et forsøg på at se, hvor elendige fødevarer vi kan slippe af sted med at sælge til folk.
Vi fremstiller unødvendig og dårlig medicin til de rige, fx opioider og slankemidler, og lader de syge, de fattige og de sultne sejle i deres egen sø.
Bjerge af tøj til ‘genbrug’ i en chilensk ørken, DR net 26.7.2023
Vi fremstiller dårlige produkter, der hurtigt bliver umoderne eller går i stykker efter kort tids brug, og som belaster miljøet ved fremstilling, transport, brug og bortskaffelse.
Og vi lader syge, børn og gamle passe på samlebånd i en evig konkurrence om, hvor lidt vi kan yde. Meget små børn tonser fortvivlede rundt og skriger, mens ingen hører dem, gamle ligger med smerter i deres eget møg, og de syge bliver kun sygere af ventetider, fortravlethed og dårlige omgivelser.
Jorden og alt levende lider under vores grådighed. En grådighed, der forurener vores hjerner. Man kan ikke bruge penge som værdimåler, når det drejer sig om planetens overlevelse eller om mellemmenneskelige forhold, pasning af børn, af gamle, af syge, men vi gør det alligevel, og det bliver grotesk, når vi skal måle, hvor mange børn, vi kan opbevare og skifte ble på for færrest mulige lønkroner. Eller hvor mange syge, vi kan behandle på en time. Eller hvor få lærere, vi kan nøjes med i skolerne eller plejepersoner på et hjem for handikappede, gamle og syge.
Det er heller ikke OK at spise folk af med telefonsvarere, venteværelser, maskinsvar på mails, selvbetjeningsløsninger uberørte af menneskehjerner … Hverken i det private eller det offentlige! – Vi har aldrig været så mange mennesker. Vi har aldrig været så rige. Vi kan sagtens indrette os humant, venligt og værdigt. Hvis vi vil.
Hvorfor bliver vi så ved med at bruge penge som målestok også i forhold, der handler om jordens overlevelse og vores mellemmenneskelige transaktioner? Når vi kunne bruge tid, kvalitet, trivsel, glæde, frodighed, velbefindende, taknemmelighed, omsorg, samvær, nydelse i stedet? – Er det mangel på fantasi?
Var det ikke muligt at sætte en grænse for, hvor meget et menneske må eje? Af penge, jord osv. – For i virkeligheden kan man jo ikke eje jorden og dens råstoffer. Jorden, luften og vandet og alt det andet naturlige, der omgiver os, må være fælleseje for alle levende væsner på planeten. Herunder planterne. Vi kan ikke tiltage os retten til for penge at udnytte og ødelægge de omgivelser, vi alle skal leve i og af.
For penge er en meget luftig værdi, der kun fungerer som sådan, fordi vi har besluttet, at det skal være sådan. Penge er ikke anderledes end de muslingeskaller, nogle stammer brugte som bytte- og betalingsmidler førhen. – Vand, ren jord, sund mad, omsorg og tid er meget mere værd end penge, men det er jo sværere at stille op i formaliserede bytteforhold.
Alting er i virkeligheden kun til låns. Man kan låne et stykke land og dyrke det, hvis man behandler det ordentligt. Man kan bo i et hus, hvis man passer på det. Man kan holde dyr, hvis man behandler dem ordentligt. Man må besøge et sted, hvis man færdes hensynsfuldt.
Vi lever jo ikke evigt, så selve livet er kun en midlertidig gave, og vi burde levere alting tilbage i samme eller bedre stand, end vi fik det overleveret.
Som tingene er nu, har selve jorden og mange, mange dyr, planter og mennesker det dårligt, arter uddør hurtigere, end vi kan nå at tælle dem, og millioner af mennesker flygter fra vandmangel, krig og sult. I vores bedrestillede lande mistrives børn og unge, og de voksne går ned med stress. Vi skal finde en anden måde at måle værdi på, for ingen er rigtigt glade, og intet fungerer hensigtsmæssigt, sådan som tingene er nu.
Man kan ikke for penge købe en ny jord med nye mennesker på, når vi nu snart har ødelagt den gamle.
Skovspurvene overtog mejsekassen i det gamle kvædetræ. Her opfostrede de mange generationer, men et år var kassen tilsyneladende tom. Da jeg gik nærmere for at undersøge sagen, hørte jeg en dyb summen og fik øje på de små, travle hushumlebier, der fløj til og fra.
Det er dejligt, når bierne føler sig hjemme og bygger bo i ens have, så vi lod dem selvfølgelig være i fred og fulgte bare med på afstand. Indtil den dag hvor kassen tilsyneladende var tom igen.
Da vi tog den ned for at undersøge sagen, opdagede vi til vores store forfærdelse, at voksmøl var flyttet ind i humleboet og havde spundet bierne ind i deres net, hvor de hang og dinglede, døde, som voksagtige mumier.
Det er det, de uanseelige, grå voksmøl gør. De lægger deres æg i bibo, så larverne kan æde biernes vokstavler. Bierne blev fanget i det seje spind og hang hjælpeløse, mens deres bo, æg og larver forsvandt under dem, og de selv langsomt tørrede ind til mumier. – Naturen kan være grusom.
Men det mindede mig om noget.
I Palermo, ved kirken, Santa Maria della Pace, ligger det gamle kapucinerkloster. I gangene under klosteret har munkene igennem flere hundrede år anbragt byens velhavende døde sammen med deres egne, afdøde brødre. Man mente, at man ville komme tættere på Paradis og Gud, hvis man blev stedt til hvile sammen med de hellige munke under klosteret.
Hernede ligger og hænger lig i tusindvis, lufttørrede eller balsamerede med større eller mindre held, nogle klædt i deres dagligtøj fra det 17., 18. eller 19. århundrede.
Når man går rundt dernede og ser på de opløste ansigter, der ligner uhyggelige, forvrængede og grinende teatermasker, ved man bare, hvor alle horrorinstruktørerne har fået deres ideer fra. – Det er et rædselsvækkende syn.
Postkort fra Catacombe dei Cappuccini i Palermo.
Men smertefuldt rørende er det at se den lille Rosalia Lombardo, en af de sidste, der i 1920 blev balsameret. Når man får øje på den yndige pige i barnesengen blandt alle de liggende og hængende dødninge, hopper ens hjerte højt i brystet.
● Vi betaler svimlende summer i tilskud til landmændene for at dyrke 60 % af vores fælles jord på den tvivlsomme måde, de nu dyrker den på, og vi betaler svimlende summer til fiskerne som kompensation, fordi de ikke længere kan fiske så meget, som de gerne ville, og vi betaler svimlende summer til minkavlerne for at lade være med at avle mink … Landbrug og fødevarer koster det danske samfund og EU kassen! Og hvad får vi til gengæld? Ødelagt natur, dyrplageri og dårlige fødevarer!
● Ralph Waldo Emerson:
’Meningen med livet er ikke at være glad. Det er at være brugbar, at være ærbar, at være medfølende, og at det gør en forskel, at man har levet – og at man har levet godt.’
● Nogle mennesker er så optagede af sig selv og deres egen fremtræden i alle situationer, at det ikke føles, som om man står over for et rigtigt menneske:
De har gjort for meget ud af håret, træningen, påklædningen, makeuppen … Og de er meget bevidste om diktionen og de ord, de bruger, fx ’Jeg er autodidakt’, hvilket jo lyder finere end uuddannet. Når sådanne mennesker fremtræder i medierne, er budskabet altid dem selv. Som nyhedsværter, lærere eller fagpersoner er de katastrofale, og som venner er de værre end ingen venner overhovedet. For de bruger dig bare til at tørre sig selv af på. Til at måle virkningen.
● Det er fuldstændigt grotesk, at vi har flere ejendele, end vi kan opbevare i vores eget hjem, og at der eksisterer store lagerfirmaer, som Boxit, City Self-storage og mange flere, der mod betaling opbevarer vores overflødige ejendele for os!
William Morris, den engelske designer, kunstner og grundlægger af Arts and Crafts-bevægelsen – en gruppe, der foretrak smukt håndværk frem for industrialiseringens produkter, sagde i sin berømte udtalelse i 1880:
“Have nothing in your houses that you do not know to be useful or believe to be beautiful.”
Men han sagde ikke noget om, at vi skulle køre alle de grimme og overflødige ting til opbevaring!
● Efter sigende svarede Ghandi, da han blev spurgt, hvad han mente om den vestlige civilisation, at ’det lyder da som en vældig god idé!’. – For hvor civiliseret var vores slavehandel, vores kolonipolitik, vores engagement i to verdenskrige, som omfattede atombomber over Japan, og alle krigene i Sydøstasien og i Mellemøsten?
På samme måde kunne man jo sige til påstanden om menneskets overlegne intelligens, den forestilling, at vi er udviklingens hidtidige højdepunkt i opfindsomhed og begavelse, at vi ikke er synderligt imponerede indtil nu. For hvilket dyr tilsviner sin egen rede, sin eneste beboelige planet, sit eget vand, jorden og luften, som vi er totalt afhængige af, med gift og lort, så vi bliver ude af stand til at formere os, og så vi enten drukner eller brænder op i klimaforandringerne eller bliver syge og dør af forureningen?
Politiken 11.3 .-23
●For måske tyve år siden stod vi i den lille havn i Hou lidt nord for Hals i Nordjylland og så på, at to fiskeskibe landede og rensede en stor fangst af stenbidere:
De skar hunnerne op, klemte rognen ud og smed resten af den store, kantede fisk op i en affaldscontainer sammen med de mindre, rognløse hanner … Spildet af fisk, af naturens ressourcer, skræmte os.
Siden er stenbiderrogn blevet en mere og mere eftertragtet delikatesse, en slags dansk kaviar, som de smarte skal have hvert forår. – Ingen har skænket det en tanke, at fisken kan have svært ved at formere sig, hvis man opfisker dem i enorme mængder i gydesæsonen blot for rognens skyld.
Igen prøver fiskerne at skyde skylden på de stakkels sæler, som spiser de stenbidere, der er gået i fiskernes net. Men hvis nettene ikke var der i første omgang, kunne det jo være, at enkelte stenbidere overlevede længe nok til at formere sig, så bestanden bestod?
Men der kunne være andre årsager udover overfiskeri, fx vind og vejr, som nogle foreslår, eller menneskelig aktivitet, kanoer, surfere o.l. over gydestederne, eller hvad med PFAS og andre giftstoffer, som vi har udledt i havene i årtier?
● Jagt og fiskeri er glæden ved gevinst, som et spil, som en spilleautomat, som at få noget (næsten) gratis, som at finde 1000 kr. på gaden, kantareller i skoven, vinde en million i Lotto, få en uventet arv eller bare en overraskende og velment pakke eller en buket blomster – eller at gå ud og finde og skyde et dyr i skoven, så aftensmaden er sikret.
● I stedet for at sætte syge og gamle ud på isen, som man efter sigende gjorde fx i Grønland i gamle dage, ruller vi dem nu ind på plejehjem, hvor de kan dø langsomt med uskiftet ble.
●I hvilke enorme lagerhaller opbevarer fødevareindustrien alle vores fødevarer, mælk, smør, brød, æg, frugt og grønt, indtil de bliver så gamle og halvdårlige, at de kan køre dem ud i butikkerne? Hvor vi finder dem, alle de slappe grøntsager og mejeriprodukterne, en til to dage før sidste salgsdag? Det gad jeg godt vide. Ville det ikke være besparende, mere hensigtsmæssigt, sundt og lækkert at køre de friske varer direkte ud til forbrugerne?
● Er det stadig tilladt at diagnosticere kvinder, der gør oprør mod manglende synlighed, manglende muligheder, manglende respekt, manglende anerkendelse af deres evner og indsats, manglende forståelse af alle de små og store overgreb, de har oplevet igennem hele deres liv, begyndende med forældre, lærere, mandlige ’venner’ og fremmede på gaden, som hysteriske og neurotikere?
● Den lever lykkeligt og godt, som er god til at skaffe sig af med de ting, der ikke bidrager positivt til ens liv.
● Det er nyt for mig, at babyer kan amme, så kan de måske amme sig selv?
DR net 19.3.23
Mødre ammer, babyer dier …
● Krig, konflikter og påberåbelse af eksistensen af ydre fjender er den sikre vej til at befæste sin egen magt internt i et land. Ingen angriber lederne, deres kleptokrati, tvivlsomme motiver og dårlige regeringsførelse, når man føler sig truet udefra.
● De unge mødre kan have endog særdeles vanskeligt ved at få karriere og hjemmeliv med børn til at hænge sammen, uden at de selv eller børnene går i stykker. – Det er indlysende, at den balancegang ikke kan gå op. Det er umuligt at være 100 % to steder på én gang. Så det bedste råd, man kan give til de unge piger, er, at de skal sørge for at få børnene med en god mand. En mand, der respekterer kvinders indsats og tid lige så meget, som vennernes og deres egen. Altså vælg den søde Søren, der har samme prioriteter, som du har, og som vil dig, børn og familieliv. Ikke den charmende Charlie med den vaklende mandighed, som er på scoretogt og altid søger nye bekræftelser.
Og så skader det ikke at arbejde på et godt forhold til både egne forældre og svigerforældre, venner og naboer … – It takes a village – Det kræver en hel landsby, siger afrikanerne om det at opfostre børn.
Politiken net 28.2.-23
● First World problems: Uha … 40 i køen! I en lufthavn i Thailand! Når man er på ferie på den anden side af kloden! Rædsomt!
– Hvorimod dårlig kunst, fremstillet for at fodre en usikker selvfølelse hos ophavsmanden, bare fylder op og gør verden grimmere.
● Man skal efterhånden være verdensmester i fortrængning for at udholde verdens tilstand …
● Vi har stadig en rest af de små vandlevende mikrober eller af de fisk, vi udviklede os fra for ½ mia. år siden i os: Vi vil stadig helst være i vand. Vi vinterbader. Vi flyver til varme strande sydpå og ligger og bløpper i hav eller pools. Vi har badekar inde i husene eller de såkaldte ’vildmarksbade’ ude i haven. Eller jacuzzies med bobleeffekter. Eller vandlande eller svømmehaller. Eller bare et soppebassin i haven i de varmeste måneder.
● Mennesket er så tåbeligt, at vi stadig insisterer på ’skiferier’, selvom der ingen sne er. På at sprøjte jorden med gift, selvom det løber lige ned i vores eget drikkevand. At udlede CO2 og alt muligt andet, så vejrsystemerne ændrer sig og kloden er på vej til at blive ubeboelig. Vi dyrker enorme monokulturer med store, jordødelæggende maskiner, selvom vi bl.a. derved har smadret jordens økosystemer og foranstaltet masseuddøen af arter. Vi har fældet de oprindelige skove og regnskove, selvom erosion, tørke og udpining af jord og klimasystemer er det sikre resultat … Bare for en kortvarig tilfredsstillelse og økonomisk gevinst.
● Ondskab: Morten Messerschmidt vil ikke være med til at hjælpe dem, der har det sværest, så må alle undvære:
DR net 11.2.23
Og ordet ’ghetto’ er malplaceret, nedladende og forstærker evt. problemer og bør ikke bruges om danske boligområder i år 2023.
● De danske tv-kanaler, navnlig DR, begår hyppigt den fejl, at de vil behandle et seriøst og interessant emne, fx historie, opera, kunst, men så sætter de en tumpet, uvidende og selvoptaget vært uden nogen form for uddannelse eller troværdighed til at præsentere. – På den måde får programmerne kun få seere, for de lægger sig midt imellem to segmenter uden at ramme nogen af dem: Indholdet er for seriøst for tumperne, og værterne er for tumpede for de seriøse.
● Hver gang der er nogen eller noget, man holder af, så medfører følelsen korte øjeblikke af stor lykke og lange perioder med bekymring, ængstelser og afgrundsdyb sorg.
Hvornår har du sidst prøvet at komme i kontakt med din praktiserende læge? – Ofte kælent benævnt ’familielægen’?
– Og har siddet en time i telefonkø og lyttet til endeløse direktiver og forholdsordrer fra en usikker pigestemme om, hvad du skal, og hvornår du må, og hvad du ikke må … indtil du bliver smidt af linjen, fordi telefontiden udløb.
– Eller er mødt op i konsultationen til en skov af laminerede skilte om, hvad du skal, og hvad du må, og hvad du ikke må … fx må du ikke henvende dig unødigt i receptionen, for sekretærerne har også travlt, som der står på glasburet, eller tale om mere end en ting, når du omsider når frem til dine forhastede 10 minutter med en læge. – For det er bedre, at du går glip af to arbejdsdage og skal transportere dig to gange, end at lægen skal bruge 15 minutter i stedet for 10, når du nu er her.
– Eller ud fra en forvirrende hjemmeside har forsøgt at finde ud af, hvornår du må ringe til lægerne, til sygeplejerskerne, til sekretærerne, som alle har forskellige, korte telefontider og lange ventetider på mellem en halv og en hel time, hvis man overhovedet kan komme igennem.
– Eller har fundet selvbetjeningssiden på hjemmesiden og opdager, at der ikke er ledige tider de første måneder.
– Eller har modtaget et meget kortfattet og sjusket svar på en mail, så du alligevel skal igennem spidsroden med telefoner og tider og hele molevitten.
– Eller aldrig møder din ’familielæge’, men bliver talt ned til af en ganske ung lægepraktikant, når du møder op med smerter. En grundløst selvsikker studerende, som endnu ikke har lært at lytte, men som blindt følger protokollen og sender dig hjem med godtkøbsråd om Panodiler og ‘øvelser’, fordi hun HAR lært, at honoraret bliver lavere, hvis hun skal ryste op med en henvisning til en, der ved noget.
– Eller febrilsk har stået i en nødsituation i dagtimerne og forsøgt at finde et direkte nummer, der ikke umiddelbart fremgår af lægeklinikkens uhyre omfattende hjemmeside om alle reglerne og begrænsningerne for kontakt.
Vores læger er sikkert veluddannede medicinere, men langt fra alle har de lederevner og IT-kompetencer, der skal til for at organisere arbejdet på en klinik.
Hvorfor må en rask læge ikke sidde og vente i fem minutter på en patient, når en syg skolelærer skal vente i timer, dage og måneder på at se en læge? Enhver klinik med dyrlæger, massører, tandlæger eller fysioterapeuter kan finde ud af at bemande en reception og svare venligt med det samme og om nødvendigt finde en tid inden for en dag eller to … Hvad er der galt med vores privatpraktiserende læger? Sidder de fast i nogle uhensigtsmæssige honorarsystemer og har glemt, hvorfor de er der?
Var det ikke på tide at oprette offentlige, åbne og imødekommende, professionelt drevne sundhedsklinikker i hele landet med ansatte læger, sygeplejersker, jordemødre, laboranter, fysioterapeuter og veluddannede sekretærer?
Klinikker, der havde som formål at servicere syge borgere venligt og effektivt, og som ikke var oprettet og knopskudt for at værne om læger, sygeplejersker og sekretærers arbejdstider, honorarer og selvfølelse.
Klinikker, der kunne finde ud af at ansætte en håndfuld dygtige, sundhedsfagligt uddannede receptionister, der kunne tage imod borgerne både fysisk, elektronisk og telefonisk og skelne mellem fodvorter og blødende mavesår og få dem hurtigt ekspederet derefter.
– Så kunne det jo være, at folk holdt op med at kontakte vagtlæger og skadestuer med receptfornyelser og banale infektioner, og så kunne man også bedre holde øje med udgifterne:
‘Regioner får hård kritik af kontrol med lægers honorarer’
Indtil da er mit forslag, at man sender en mail eller sms til patienten, hver gang en lægeklinik el.lign. har bedt om et honorar for en sundhedsydelse fra det offentlige.
***
Eksempel på tidsregler fra jysk lægehus’ hjemmeside … De kan notorisk ikke stave til ‘sygeplejerske’, og de har end ikke ulejliget sig med at anføre et telefonnummer:
‘Tidsbestilling
Tid Samme Dag (TSD) hos læger og sygeplejesker for alle konsultationer, som ikke kan forudbestilles – jf. nedenfor.
* Vi vil bestræbe os på at så mange som muligt får en tid på den ønskede dag – derfor afsættes kun 10 min. pr. konsultation incl. adminstrativt arbejde (journalføring, evt. henvisning mm). * Ved personalemangel pga. sygdom, ferie, kursus m.v kan du blive bedt om at foretage ny booking en anden dag. * Ved akut og uopsættelig sygdom vil man som hidtil altid kunne blive vurderet af læge.
Vi forventer at det vil blive lettest at få en tid midt på ugen, hvor der ofte er bedst tid – og tilsvarende forventer vi særlig travlhed efter helligdage.
Det er kun muligt at bestille 1 tid pr. dag. Tiderne bestilles ENTEN elektronisk fra kl 12 dagen før, ELLER ved at du ringer samme formiddag indtil kl. 12. Der er flest til at besvare telefonerne fra kl. 8-8.30. Det er ikke muligt elektronisk at bestille tider længere frem – dog vil visse konsultationstyper (se nedenfor) kunne bestilles højst 1 måned frem ved at kontakte personalet pr. mail eller telefon.
Forudbestilte tider hos læge kan være:
Børneundersøgelser, svangre kontroller, attester til kommune/forsikring, alle kørekortsattester /helbredsbetinget fornyelse, tolkede konsultationer samt øvrige konsultationer efter aftale.
Forudbestilte tider ved personalet kan være: Planlagte blodprøver, kronikerkontroller, børneundersøgelser 2+3+4 år, vaccinationer, p-pillekontroller, celleskrab, b-12 injektioner, INR samt øvrige konsultationer efter aftale. I tidsrummet mellem 10-11 kan du få svar på korte helbredsmæssige spørgsmål samt prøvesvar i telefonen.
Hvorfor har vi indført konceptet Tid Samme Dag: En del klinikker i Danmark bruger systemet og har gode erfaringer. Fordelene for dig som patient og for os som klinik er frem for alt, at vi tilstræber:
at undgå uhensigtsmæssig ventetid
at nedsætte antallet af udeblivelser
at få større mulighed for at booke tid ved fast læge.
Vi håber at du vi tage godt imod det nye system
Mvh Læger og personale
Kontaktformer
Via hjemmesiden kan du foretage
Tidsbestilling til læger
Tidsbestilling til sygeplejerske
Tidsbestilling til blodprøver
Receptfornyelse
Email-konsultationer – også i udlandet
Email til afbestilling af tider og prøver.
Hastehenvendelser egner sig ikke til e-mail, men kræver telefonisk eller personlig kontakt.
Telefonisk Mellem kl. 8.00-12.00: Sundhedsfaglig rådgivning ved sygeplejerske mellem 10-11. Ved behov for at tale med læge kan dette aftales med sygeplejesken. Recept-fornyelse via telefonsvarer hele døgnet. Tidsbestilling samme dag fra kl 8.00
Middagslukket alle hverdage kl. 12.00-13.00. Onsdag dog fra kl. 12.00-14.30.
Konsultation i lægehuset
Planlagt konsultation Forudgående tidsbestilling er nødvendig. Der kan bestilles tid til konsultation hos læger, sygeplejersker og klinikpersonale. Tiderne kan bookes ca 1 måned i forvejen til udvalgte konsultationstyper ellers bookes der tid samme dag. Se nærmere under ”Praksisinformation” samt ovenfor.
Du kan henvende dig på Patientkontoret hvis du føler dig i klemme i sundhedssystemet. Patientkontoret kan ligeledes vejlede om adgang til udredningsgaranti mm. Patientkontor Region Nord træffes på tlf. 97 648 010′
***
Tænk, hvis der ud over klinikkens telefonnummer og adresse og vagtlægens nummer og et akutnummer, bare stod:
‘Åbent mandag – fredag mellem kl. 8 og 16.’
Hvor vidunderligt ukompliceret ville det ikke være?
***
Jan. 2024 har regionerne fundet det påkrævet at irrettesætte læger, der ellers i grænseløs grådighed har hævdet, at man kun måtte tale om én ting pr. konsultation:
