Helbred – Side 5 – blog.loneandrup.dk

Hvor kommer den gode mad fra?

Tidligere på http://blog.loneandrup.dk/#post360 skrev jeg om bedre kost, og hovedprincipperne er i korthed følgende:

’Det drejer sig om at spise lidt, men godt:

Lidt, fordi man skal spise mindre og derved indskrænke mavens volumen. Som en fedmeoperation, men uden knive. Du klarer selv at formindske mavesækkens omfang gennem den mad, du (ikke) indtager.

Godt, fordi man ikke længere spiser hel- og halvfabrikata fra fastfoodbutikker og supermarkeder, men selv styrer indholdet i sin mad ved udelukkende at indtage rene og gode, økologiske råvarer, frugt, grønt, kød, fisk, ost, mælk, æg.

Og bedre, fordi man udelukker sukker, stivelse og andre raffinerede kulhydrater fra kosten. – Ikke helt. Men næsten. Der er kulhydrater i al mad. Det er de forarbejdede, de raffinerede kulhydrater, som findes i brød, kage, pasta og andre kornprodukter, sukker, og så den stivelse, der findes i korn, ris, majs, kartofler og andre rodfrugter, som jeg afholdt mig fra – på daglig basis. Men der er undtagelser: En skive groft, hjemmebagt rugbrød uden andet end rug i med smør og ost er OK et par gange om ugen. Det er et mål grove, økologiske havregryn med mælk som daglig morgenmad evt. med en spiseskefuld rosiner også.’

Og i forlængelse af mine opdagelser om kost blev jeg mere opmærksom på, hvor jeg i grunden får mine madvarer fra. Men når jeg fortæller om det, siger mine venner altid: – Jamen, det der, dét har jeg ihvertfald ikke tid til! – Hvordan orker du? Det kan jeg slet ikke presse ind i mit daglige skema!

Nå. – Jamen, så lad være. – Men tid er faktisk det eneste, du har, og du har fået præcis lige så meget af den, som alle andre.

Hvis du har indrettet dig, så du ikke har tid til at sørge for basale ting som mad, så er hele konceptet om god og ren mad ikke noget for dig. Og fred være med det.

Nogle mennesker har besluttet, at livet handler om at skynde sig. Om at se ud. Om at ’blive til noget’. Og det er jo dejligt, at nogen gider.

I min lille familie har vi altid prioriteret tid, tid til os selv, til at holde orden omkring os, til vores egen, ofte formålsløse, nysgerrighed, til små unyttige gøremål, lange snakke, læsning, gode film, eftertanker, tid til alt det grønne, til børn og dyr og gode venner, langt mere, end vi har prioriteret forfængelige ambitioner, penge og travlhed. Og sådan har det været i næsten hele vores voksenliv.

Vi har været heldige og har fået – og taget – tiden til de ting, vi synes, er vigtige.

For kostens vedkommende betyder det bl.a.

1. – at vi får en stor del af vores mad fra vores egen have. Vi har masser af frugttræer, tomater, vindruer, bærbuske, grøntsager, krydderurter og andet godt og spiseligt lige uden for vinduerne i sommerhalvåret. Og vi plukker, sylter, laver saft, tørrer og fryser ned, så vi har frugt og grønt og bær og urter året rundt. – Derudover samler vi bær og svampe i skoven. – Gødning kan fx være due- eller anden dyregødning, som vi får lokalt. – Jeg tror på, at vi får flere essentielle mikronæringsstoffer, hvis vi spiser ting, der har groet i vores egen, gode kompostjord, ernæret med gødning fra fritlevende dyr. I modsætning til al den masseproducerede ’mad’, som gror på stenuld eller lever korte, miserable liv med kunstigt foder i overfyldte betonstalde. – Vi har aldrig gjort, som en, jeg hørte om, der lod alle æbler og pærer fra sine egne, gamle og righoldige træer ligge og rådne op på græsset, mens hun hver uge modtog en dyr kasse af Årstidernes frugt og grønt. For det var lettere at overskue, når det blev leveret i hendes køkken i en velordnet kasse med opskrifter. Ofte var det frugt og grønt, der var transporteret langvejs fra, og som var blevet kedeligt undervejs. – Hvis man indretter sig sådan, skal man jo ud og tjene en masse penge, så man kan betale andre for at samle frugt og grønt og pakke og transportere det i kasser, vedlagt nemme opskrifter …

2. – at vi derudover kun køber frisk eller frosset, økologisk frugt og grønt, når det er til at få i en ordentlig kvalitet.

3. – at vi kun køber de gode, økologiske mælkeprodukter og oste fra fx Thise eller Løgismose.

4. – at vi i mange år havde husdyr selv, fx høns. Men nu, hvor vi er blevet ældre, og kræfterne færre, køber æg, kyllinger, suppehøns, duer m.m. hos avlere, vi kender, og som giver dyrene gode og frie forhold og naturligt foder.

5. – at vi hvert år køber et dansk, fritgående lam, der har levet et godt og naturligt liv, af en lokal avler.

6. – at vi en gang om ugen køber god fisk af den lokale fiskehandler, der har været på fiskeauktion i Skagen tidligt samme morgen. Han kan levere næsten alt, blæksprutter, jomfruhummere, muslinger, laks, foruden de mere almindelige, gode spisefisk, når det er sæson. Han røger sine ting selv, og hans røgvarer, fiskefrikadeller, marinerede sild og rejesalat er kendt og eftertragtet i hele Nordjylland.

7. – at vi hvert år køber ¼ okse, parteret og velhængt. Lige til at putte i fryseren. Kødet kommer fra en lokal avler, som har græssende kødkvæg gående på store engarealer lige henne ad vejen ved sin gård. Dyrene lever godt og behandles ordentligt, også i slagteprocessen. Vi spiser med stor fornøjelse også indvolde, fx lever, som kan tilberedes både på traditionel, dansk vis, eller i sydeuropæiske varianter.

8. – at vi ikke spiser meget svinekød udover økologisk bacon og pølser til børnebørnenes pølsehorn. Fortrinsvis pga. landbrugets hårde behandling af de mange, mange svin – 25.000 smågrise dør i danske stalde hver dag! – og pga. gylleproblemet, som har overdynget hele landet med ildelugt og forsuret vores fælles jord. Et par gange hver sommer grillsteger vi en svinekam med citron og rosmarin, og vi laver en flæskesteg en gang i løbet af vinteren, og det er sådan cirka det …

9. – at vi stort set laver alt selv. Brød, kager, slik, desserter, pålæg, mad af al slags, sovs, pesto, saft, tonic, af rene og økologiske råvarer. Det er ikke svært, når man først har skaffet sig et repertoire og lidt rutine. – Jeg bager brød, mest rugbrød, laver syltetøj, saft, frugtgrød m.m. og hjemmelavet aftensmad hver eller hver anden dag. For store portioner kan gemmes til næste dag eller fryses ned til senere brug.

10. – at slik hos os er blevet til frisk frugt, evt. i form af ’abemad’ med økologisk skyr, mørk chokolade og nødder, eller forskellige blandinger med peanuts, rosiner, mandler, nødder, lidt tørret ingefær eller ditto frugt. Ved festlige lejligheder kunne det være hjemmelavet is, creme brûlée, hjemmebagt kransekage, en frugtkage med marcipansmuldredej eller en gammeldags æblekage, måske lavet af kompot af egne blommer, med makroner, flødeskum, skyr, youghurt naturel eller creme fraiche.

Eksempler på nem kålmad:

Rå kålsalat

Frisk rå broccoli, blomkål, spidskål, hvidkål, hvad man nu har, snittes fint i foodprocessor med et lille fed hvidløg

Blandes med rå æbleterninger, groft hakkede valnødder, salt og peber og skyr naturel eller youghurt naturel

Evt. med frosne ærter, som hurtigt tør op og kan holde salaten kold på vej til skole eller arbejde

Hvis den skal være mere mættende, kan man koge udblødte kikærter og/eller bønner i en lille times tid og blande i

Salaten kan holde sig ca. 3 dage i køleskab i plasticbeholder med låg

Spises til frokost evt. med et blødkogt æg, røget makrel, ansjoser, sild

Eller som tilbehør til aftensmad

Kål til hele ugen

1. dag koger man en masse kål, blomkål, spidskål, broccoli, evt. også ærter eller bønner, i en stor gryde i 10 – 15. min. Sluk evt. efter 10 min. og udnyt restvarmen, mens du gør resten af maden klar: Steger kød, fisk eller hvad, du nu har. – Spis din mad med friskkogt kål til. – Sæt resten af kålen i et olivenoliesmurt, ildfast fad i køleskabet, hæld kålvandet i en plasticbeholder og sæt det i fryseren, når det er afkølet.

2. dag skærer du god, økologisk bacon i små terninger og lægger i fadet over kålen, så pisker du 4 – 5 æg med salt, peber og revet parmesanost og hælder ægge-osteblandingen over kål og bacon. Står i ovnen i ca. 35 min. ved 200° på midterste rille fra kold ovn. Sluk evt. efter 25 – 30 min. og udnyt restvarmen. – Spis.

3. dag eller senere koger du mere kål og andre grøntsager, fx ærter, gulerødder, pastinakker, i det optøede kålvand. Hæld ca. halvdelen af vandet fra, blend kålen med en stor klat smør, hvid peber og revet muskatnød til mos, som kommes i smørsmurte ramakiner og bages i ovnen med et drys nødder over i 45 min. ved 200° på midterste rille fra kold ovn. Sluk evt. efter 35 min. og udnyt restvarmen. – Spis. – Frys gerne det overskydende kålvand ned igen.

4. dag eller senere koges broccoli i det optøede kålvand og blendes efter ca. 15 min. med en pæn klat blåskimmelost og et skvæt god piskefløde til en god og nærende broccolisuppe.

Find selv på mere, fx andre kålsupper, evt. med peberfrugter, chili, fløde eller bacon eller hjemmelavede kødboller i.

Se evt. også ’Forudsætninger’: http://blog.loneandrup.dk/#post235

Tag det sunde med det søde

Selv om man spiser sundt, kommer der af og til gæster, der skal trakteres med lidt godt til kaffen, eller familien trænger til opmuntring på en trist vinterdag.

En af de kager, jeg stadig laver med stor fornøjelse, er:

Æblekage med smuldredej og græsk youghurt,

4 – 6 æbler, men kagen kan også laves med anden frugt, fx pærer, blommer, abrikoser, rabarber, i så fald bruges lyst sukker og ingen kanel

Æblerne vaskes, men skrælles ikke, kernehuset fjernes, resten skives og lægges i et smørsmurt, ildfast fad

Dryp med citronsaft, og drys med en lille smule sukker og kanel

Drys evt. med fint revet ingefær og frisk, hakket mynte

Smuldredej laves i røremaskinen af

50 g smør

150 g marcipan

50-75 g rørsukker, almindeligt sukker eller farin

100 g grove havregryn

1 tsk. bagepulver

Dejen fordeles over frugten

Pynt med groft hakkede mandler med skal og et ekstra drys kanel

Bages i ovnen, midterste rille ved 180° i 40 min.

Spises med græsk youghurt 10 % eller god, økologisk skyr

Knækbrød uden mel

· Hørfrø

· Sesamfrø

· Solsikkekerner, græskarkerner, chiafrø o.l

· 1/3 grove havregryn

· Røres sammen i en skål med

· 1 stor tsk salt

· 1 stor tsk bagepulver

· Vand – ca. 3 – 5 dl afhængigt af mængden af kerner

· Olivenolie ca. 2 spsk

· Pensl evt. m æg og drys m sesam og birkes

Alle gryn, frø og kerner, salt og bagepulver røres sammen i en skål. Hæld olie og vand i, til massen ligner en sammenhængende, ikke for våd, dej. Rør grundigt og lad dejen passe sig selv i ca. 10 min., så bliver den lettere at arbejde med.

Rul dejen tyndt ud mellem 2 stk. bagepapir. Gerne op til 3 bageplader med tyndt udrullet dej.

Bag v 200° i ca. 40 – 50 min. Skift mellem pladerne, så de alle brunes fint

Skær i firkanter med det samme, køl af, opbevar i lufttæt beholder. Kan evt. fryses.

Lidt, men godt

Hvordan omlægning til en enkel kost stort set uden forarbejdede kulhydrater, dvs. korn, mel, stivelse og sukker, gav et stort vægttab og et endnu større velvære på få måneder.

Efter et rygestop og tilstødende sygdomme, for lavt stofskifte, gigtsmerter m.m., var jeg blevet alt for tyk og havde ondt i ryg, knæ og ankler, når jeg gik, så jeg lagde min kost om. Tre måneder senere havde jeg tabt 10 kg. Stille og roligt. Uden sult, prøvelser og tænders gnidsel. Jeg regnede ud, at hvis jeg fortsatte med at tabe mig i samme tempo, så ville jeg forsvinde fra jordens overflade i løbet af et par år. – Men det gjorde jeg nu ikke.

Efter de første 3 måneder gik vægttabet ned på mellem 1 – 3 kg pr. måned og efter et halvt års tid, da min nye måde at spise på var blevet hverdag, og jeg tillod mig at improvisere med en is, lidt dessert og en middag ude af og til, gik det mere eller mindre i stå. Men da jeg befinder mig godt med min nuværende overvægt, og da jeg nu ved, hvad jeg skal gøre, hvis jeg vil være tyndere, fortsætter jeg med at spise på den måde, som jeg har fundet ud af, er god for mig.

Jeg har aldrig været slank, og det bliver jeg heller ikke, men for første gang i årevis kan jeg nu igen gå langt uden knæsmerter, jeg har ikke længere ondt i muskler og led, jeg har ikke mere voldsomme to – tre dages hovedpiner, og jeg er blevet mere energisk og glad. Som bonusgevinst fik jeg en hel ny garderobe! – Alt det tøj, der lå allerinderst i skabet, og som jeg ikke har kunnet passe i næsten 10 år. – Min søn og min mand, der jo spiste det mad, jeg lavede, og som ikke længere fik hjemmebagte boller og kager, tabte sig også betragteligt, måske en 5 – 6 kg hver.

I virkeligheden har alle sunde og slanke mennesker jo allerede fundet en kost, der passer dem. Jeg var en af de få, der stadig troede, at man bare kunne slå sig løs og grådigt spise, som man altid havde gjort. Som da man var barn i 1950’erne og ikke altid syntes, at man fik nok.

Første gang, jeg oplevede, at mad uden brød og kage gjorde mig godt, var i en periode, hvor jeg pludselig havde fået øjenallergi og blev overbevist om, at det måske kunne skyldes gluten. Så jeg spiste glutenfrit i en måneds tid og fik det meget bedre (bare ikke i øjnene; det var noget helt andet, skulle det vise sig), men så begyndte jeg at bage glutenfrit brød og kager selv, hvilket fik vægten til at stige igen, og ledsmerterne til at vende tilbage. – Det var ikke gluten, der var skurken. Det var selve kornet, mel og kerner, og sukker.

Det er påvist, at indtag af stivelse, sukker og andre raffinerede kulhydrater, såsom fx mel, kan medvirke til, at man oplagrer unormalt meget væske i muskler og led. De første 3 – 5 kg, som man umiddelbart taber, når man går på diæt med lavt kulhydratindhold, kunne sagtens være væske. Men 1 kg vand vejer lige så meget som 1 kg fedt, og væskefyldte led og muskler er tungt for kroppen at bære, så at slippe af med overskydende væske er også en lettelse.

Jeg er fra en tid, hvor al mad var god mad, og hvor man spiste, røg og drak, til man segnede. Jeg har altid foragtet unge og ældre kvinder med alle deres indbildte ’spiseforstyrrelser’, når de ikke ville have fedt, sukker, gluten osv. – Og nu er jeg selv én af dem.

Men jeg prøver på ikke at lave en stor synge- og danseforestilling ud af det, når jeg er sammen med andre mennesker. Det ville være dårlig stil. At overholde en diæt er noget, jeg gør for mig selv, men jeg vil gerne fortælle, hvad jeg gjorde.

Det drejer sig i al korthed om at spise lidt, men godt.

Lidt, fordi man skal spise mindre og derved indskrænke mavens volumen. Som en fedmeoperation, men uden knive. Du klarer selv at formindske mavesækkens omfang gennem den mad, du (ikke) indtager.

Men man går helt uden om industrifremstillet mad, kiks, kager, sodavand, juice, slik, knækbrød, mysliblandinger med sukker, boller og brød – også det grove! – færdigretter, marineret kød, alt på dåser, i plasticbeholdere og i glas, og spiser kun rene råvarer: gode, økologiske olier – olivenolie og koldpresset raps, økologisk frugt og grønt, nødder, æg, rent, uforarbejdet kød, fisk og gode, økologiske mælkeprodukter, som fx letmælk, youghurt, smør, ost, fløde, skyr, creme fraiche o.l. Vælg de enkleste ting uden tilsætningsstoffer, dvs. uden sukker, konserverings- og konsistensmidler, farve og aromaer. Sovse, dressinger og mayonnaise – i det omfang, der er brug for dem, laver man selv af økologisk smør, creme fraiche, æg, youghurt, olivenolie, citronsaft og fløde.

Alt dette henvender sig til ældre, måske stofskifteramte, overvægtige personer, der ikke bevæger sig meget. Børn, sportsfolk, spiseforstyrrede, syge, meget gamle og hårdtarbejdende skal ikke forsøge sig med kulhydratfattig kost. Det kunne være livsfarligt. – Unger, der løber og leger og vokser og udvikler sig tåler sagtens at spise en bolle og et stykke kage til fødselsdag, en lille skål slik fredag aften og en slikkepind hos farmor.

Jeg er endvidere blevet opmærksom på, at vi genetisk er forskellige, således at nogle tåler kartofler, brød og kage meget bedre end andre. – Den bedste måde at afgøre, om en kulhydratfattig kost vil være god for dig, er måske at se på dig selv i spejlet: Vejer du mere end 10 kg for meget? Er du tyk? Har du tyk mave? Æbleform? – Prøv evt. mine kostforslag i en uge eller to og se. Hvis kiloene rasler af dig, og du pludselig føler dig let og energisk, så har din krop formentlig et problem med omsætningen af raffinerede kulhydrater.

Hvis du spiser mange kartofler, brød, boller, kiks, knækbrød, chips og kager til daglig og stadig er tynd og fit som en mynde, så tåler du raffinerede kulhydrater og stivelse godt. – Vi, der ikke tåler det så godt, kan på forholdsvis kort tid tage toppen af overvægten ved at udelukke raffinerede kulhydrater fra vores kost, og i øvrigt passe lidt på med hvad og hvor meget vi spiser.

Derudover er en gå- eller cykeltur altid godt, hvis man ikke løber eller vil gå til fitnes, gymnastik, svømning eller dans.

Tro mig, det er som en rygeafvænning, bare meget nemmere. Man grundlægger hurtigt nogle nye vaner. Allerede efter 2 – 3 dage er sulten væk. Det handler om at holde sit blodsukker stabilt med naturlig og grov mad. Hvis man spiser sukker, hvedemel, som i kager, kiks, knækbrød, slik, saft, sodavand, juice, boller, morgenmadsprodukter eller fast food, så stiger blodsukkeret meget hurtigt, fordi de raffinerede kulhydrater i mel og sukker – også honning og kunstige sødemidler! – hurtigt omdannes til letoptagelig glykose. Kroppen slår over på glykose- eller sukkerforbrænding, frigiver en masse insulin i blodbanen og går i gang med at oplagre al denne overflod af lette kalorier som fedt. Men så snart blodsukkeret efter en lille halv time begynder at falde igen, får man en stærk trang til mere, og helst mere sødt og kulhydratholdigt, så kroppen kan fortsætte sukkerforbrændingen og lagre mere fedt i depoterne på og i maven og alle de andre steder, hvor vi ikke så gerne vil have det. Vi kender alle trangen til lidt sødt efter et stort, kulhydratrigt måltid. Vi bliver simpelthen hurtigt sultne igen, når blodsukkeret falder.

Men hvis vi spiser en skål blomkål, et hårdkogt æg, måske med en ansjos, lidt revet ost, en smule hjemmerørt mayonnaise og et drys purløg, og tager et æble til dessert, så vil dette simple måltid mætte os i lang tid, for det starter fedtforbrændingen i stedet for insulin/sukkerforbrændingen, og når måltidet er bearbejdet, går kroppen af sig selv videre med at forbrænde mavefedtet.

Vi kan speede denne proces op ved at dyrke motion, eller bare gå eller cykle en frisk tur. Men selv for ældre, dårligt gående ville det hjælpe betragteligt blot at udelukke sukker og mel fra kosten. – Men pas på! – Når man begynder at læse indholdsdeklarationerne på købemad, opdager man, at der er masser af sukker og stivelse og usunde tilsætningsstoffer i alt! Også hvor man ikke ville vente det: i frugtyoughurt, i økologisk saft, i smoothies, i rugbrød, i grovboller, i frugtsalater m.m. – Lær dig selv at læse deklarationer, køb rene råvarer, og lav det meste af din mad selv.

– Når man skal ændre spisevaner, er det vigtigste at ændre sine indkøbsvaner. Hvad man ikke har i huset, kan man ikke spise. – Man skal lære at tage skyklapper på og gå forbi alle tilbuddene om slik, juice, sodavand, saft, tørret frugt, sukker, kager, kiks, knækbrød, hvidt brød, rugbrød i skiver med solsikkefrø og tilsat sukker … Forbi alle de forarbejdede, langtidsholdbare kulhydrater. – Gå direkte til den økologiske frugt og grøntafdeling, til æggene, fiskene, mælkemontren og til køddisken.

Hvis det er for svært, så bestil dine basisvarer over nettet. Så bliver du ikke fristet. Og start gerne med at rydde dine køkkenskabe for kiks, tvebakker, knækbrød, guldkorn, mysli og andet sukkerholdigt morgenmad, sukker, sodavand, saft, juice, mel, slik, dåsemad, pulversupper og sovse, købt syltetøj af alle slags med tilsætningsstoffer i osv. …

Hvis man bor alene, er det jo nemt. Så bestemmer man alting selv. Kvinder, der lever alene, lever gennemsnitligt ca. 10 år længere end kvinder, der er gift med mænd. Hvorimod gifte mænd lever længere end enlige. – Det forstår man jo godt. – I de ældre generationer sker det uhyre sjældent, at en kage-, flæsk- og pølsespisende, sovs og kartofler-mand beder sin kone om at skære ned på hjemmebag, chips og kalorierige måltider. – Eller ligefrem tager ansvaret for indkøb og tilberedning af gode råvarer. Er der hjemmeboende børn, er der andre hensyn at tage. Men uanset hvad, har alle godt af at spise efter nogle simple principper:

· Spis rene, friske, lokale, økologiske råvarer, hvor det er muligt

· Frosne, økologiske råvarer er det næstbedste

· Spis frugt, grønt, fisk, æg og kød, der ikke er bearbejdet i industrien, og gode mælkeprodukter

· Pas på med sukker, stivelse og kornprodukter

· Spis mindre

· Drik rent vand, gerne en liter pr. dag eller mere, hvis du er tørstig

Røræg, bacon, røget sild, ost, broccoli, spidskål, hjemmelavet mayonnaise, purløg og vand.

Industrifremstillet mad er ikke længere egnet til menneskeføde. Fødevarefabrikkerne har smidt al anstændighed væk i jagten på billige råvarer. Marie Raes kalder supermarkedernes forarbejdede fødevarer for ’non-food’ i sit glimrende debatindlæg om danskernes kost i Politiken d. 7. 2. 2018. Det, man sælger som ’mad’, er fyldt med billige, sygdomsfremkaldende og jordødelæggende ingredienser, fx palmeolie – som koster regnskove, og som transporteres den halve klode rundt, sukker, kunstige sødemidler, hærdet fedt, fortykningsmidler, konserveringsmidler, nitrit og nitrat, konsistensmidler, aromastoffer, farve osv. Selv om der står ’naturlig aroma’ er den jo kunstigt fremstillet, konserveret, justeret og transporteret.

Fx:

· Mysliblandinger, morgenmadsprodukter med sukker og fedt, youghurt med frugt, som i virkeligheden er sødt syltetøj, og mange tilsætningsstoffer, de små ’Danoner’ og mælkesnitter beregnet til børn er værst

· Slik, chips og kager

· Saft, sodavand, juice – også de kunstigt sødede!

· Kiks, knækbrød, wienerbrød, boller, rundstykker, toastbrød, franskbrød og rugbrød med dårlig olie, kokosolie og mange, fede kerner, fx solsikkefrø, nudler, ris, majs, pasta o.l.

· Dåsemad, færdigretter, forarbejdede frostvarer, færdigblandede salater

· Blandet fars – som fx i medisterpølser og andre pølser, konserveret kød, fastfood og snacks

· ’Marineret’ kød, som er pumpet op med vand og tilsætningsstoffer

Man skal lære at vælge de rene råvarer, og økologisk, fordi sprøjtegifte og andre miljøgifte – udover at skade miljøet – er mistænkt for at være fedende og sygdomsfremkaldende, fx giver de bevisligt hjertesygdomme, kræft og diabetes, og de skader børns hjerner. – Uanset hvad ’Landbrug & Fødevarer’ siger!

Og hvem har bildt os ind, at ’drikkevarer’ betyder sukker- og farveholdige, kostbare flasker, som man skal slæbe hjem fra supermarkedet og ikke det normalt rene, friske og velsmagende vand, de fleste af os er så heldige at have i hanerne? Evt. ved festlige lejligheder hjemmelavet saft med et minimum af tilsat sukker af solbær, ribs, hyldebær, jordbær, hindbær fra haven eller af den overmodne frugt i frugtskålen.

Min nye måde at spise på er en blanding af forskellige kure:

1. Atkins-kuren, som udelukker stivelse og raffinerede kulhydrater, dvs. sukker, korn, ris, pasta, majs, kartofler og brød.

2. LCHF-kuren, dvs. Low Carb High Fat, lavt indtag af kulhydrater, højt fedtindtag, men uden det grotesk høje fedtindtag. – Smeltet smør eller lidt fløde er dejligt og helt OK som sovs en gang imellem, men det strider imod al sund fornuft at spise store skefulde smør eller kokosolie, og alt for meget fedt bacon, fede oste og ovenikøbet putte fedt i kaffen om morgenen.

3. Antiinflammatorisk kost, hvor det hævdes, at konventionelt fremstillet mad – altså u-økologisk mad – fyldt med nitrit og pesticider m.m. og de raffinerede kulhydrater i korn og sukker skader kroppen, er sygdomsfremkaldende og giver autoimmune infektioner i kroppens led, muskler og blodkar.

Udover at jeg tabte 10 kg på tre måneder uden at sulte, så forsvandt også mine væskeansamlinger, ømme knæ, dårlige skuldre og hofter, min træthed og mangel på energi. Jeg fandt noget, der virkede, og som virkede hurtigt. Måske kan de samme principper hjælpe dig?

En normal madhverdag for mig indeholder:

· Kaffe eller te, gerne med mælk

· En lille skål havregryn med mælk og rosiner, kunne også være youghurt naturel med havregryn og rosiner på

· 2 stk. frugt + grønt og bær i løbet af dagen

· Kød, ost, æg el. fisk

· Kål el. andet grønt, fx ærter, bønner – ikke majs eller rodfrugter!

· Olivenolie, koldpresset rapsolie

· Lidt ingefær, nødder, rosiner eller mandler

Sjældnere, fx 1 – 2 gange pr. uge efter et par ugers indkøringsperiode:

· 1 skive rugbrød med smør og ost

· Flæskesvær

· Sovs

· Hjemmerørt mayonnaise af gode olier

· Makrel i tomat, tun eller torskelever/rogn fra dåse eller ansjoser fra glas

· 1 glas øl, sodavand, juice, saft, vin eller drink

· Avokado, 1 lille kartoffel, 1 lille gulerod, 1 lille pastinak, 1 majs eller persillerod

· Dadler, figner, peanuts, mørk chokolade eller syltetøj, må aldrig overstige 3 – 5 tsk. sukker på en dag

· Fløde, lille portion hjemmelavet is, hjemmelavet creme brûlée eller hjemmelavet pannacotta med ristede mandler og lidt hjemmelavet syltetøj, evt. en lille bid kransekage eller frugter med smuldredej, som er uden mel eller andre tilsætningsstoffer udover æg, mandler, marcipan og lidt sukker

· Et lille stykke kage, pizza eller ½ bolle eller rundstykke, bare for at smage, hvis man er inviteret ud – men pas på! Sukker og andre kulhydrater starter hele blodsukker/sult-processen forfra

Forbudt, forbudt (til daglig, smagsprøver fx i weekenden, til fest, jul o.l. er tilladt, men pas på!):

· Sukker, stivelse og forarbejdede kulhydrater i det hele taget dvs.:

· Hvidt brød og købebrød, boller, knækbrød o. lign.

· Ris, pasta, majs, kartofler og andre rodfrugter

· Slik, kage, dessert

· Sodavand, juice, saft, øl, vin

· Chips, saltstænger, popcorn

· Meget fede ting

· Dårlige olier som fx solsikkeolie, vindruekerneolie, kokosolie, palmeolie

· Soya, nitrit, nitrat, kunstige sødemidler og alle mulige andre tilsætningsstoffer og aromastoffer – også de såkaldt ’naturlige’ – der ikke har noget at gøre i mad

· STORE portioner

· Hyggespisning

· Mange sofatimer

Det gælder om at være forberedt og fast besluttet! – Når de første kilo ryger i løbet af den første uge, energiniveauet stiger, og ledsmerterne aftager mærkbart, så er det med til at bevare gejsten, så man kan holde diæten. Alle de vaner vi har nu, har vi grundlagt engang af årsager, vi ikke længere kan huske. Nu skal vi grundlægge nye vaner, og det tager nogle uger, måneder, før det sidder på rygraden, men det fysiske velbefindende, som sådan en kostomlægning giver, er det hele værd. – Så skal man bare huske på, hvorfor man har det så godt og kan passe sit tøj, så man ikke falder i igen. Det er ikke en kortvarig diæt, det er en ny måde at tænke og spise mad på, som skal følge dig livet ud.

Som en eksryger eller forhenværende alkoholiker skal man hele tiden sige til sig selv: Ja, jeg elsker brød, kage, chips, sodavand og slik, men jeg spiser det ikke.

Kyllingelår, rosenkål og kålmos med mælk, smør og nødder.

For at bevare de gode vaner er det vigtigt:

Altid at have kaloriefattige mellemmåltider parat: frugt, fx et æble, rosiner, nødder, mandler, grønt, fx en agurk, et hårdkogt æg, koldt kød fra i går. Spis endelig ikke langtidsholdbart kødpålæg og pølser, som er fuldt af E-numre, nitrit, nitrat og konserveringsmidler. Heller ikke fx salater, som er blandet med dårlig mayonæse, buræg og masser af stoffer, som ikke egner sig til menneskeføde. Spis rene råvarer, kog eller steg dem selv. Og ingen fastfood! Som i INGEN! – Det er ikke ren mad, og du aner ikke, hvad der er i.

Øv dig i det hele taget i at ignorere supermarkedernes kilometerlange reoler med pasta, nudler, kiks, slik, sodavand, småkager, sovseblandinger, ris, mel, mysli med sukker og chokolade, frugtstænger, knækbrød, oste, salater, færdigretter, halvfabrikata o.lign. – Det fylder to tredjedele af et gennemsnitligt supermarked (– og producenter og butiksejeres bankkonti), men det er alt sammen dårligt for dig! – Det klistrer dine blodårer sammen. Skaber betændelseslignende tilstande i din krop. Kort sagt: Det lænker dig til sofaen og slår dig ihjel mange år før din tid! – Også selv om reklamerne lover dig velsmag, sundhed, hygge og konfliktfrit socialt samvær, hvis du spiser chokoladebarer, flødeboller, Merci, Werthers Ægte, Kinderæg, Danone, kager, slikposer, youghurt med sukker o.m.m. – Det er lodret løgn! Og meget, meget skadeligt, men desværre ikke forbudt.

Engang troede man, at det var fedt, der gjorde os fede, men så enkelt er det ikke, når stofferne kommer ind i kroppen. Der er godt fedt, som i fede fisk og olivenolie, og der er dårligt fedt, som i plantemargariner, billige planteolier, frituremad, kiks o. lign. Men de vigtigste årsager til overvægt og livsstilssygdomme, mener man i dag, er: rygning, alkohol, mangel på motion og et overmål af sukker og andre raffinerede kulhydrater (=mel) i kosten. – Sådan.

Find en god butik, fx en velassorteret Netto, med billige og friske økologiske frugter og grøntsager. Økologisk kød og fisk. Økologiske æg og mælkeprodukter. Og andet behøver du ikke købe eller have i dine køkkenskabe.

Gå ikke efter opskrifter og bestemte ingredienser, men køb det, der ser friskt og godt ud, og lav mad af det. Som med alt andet bliver man bedre og bedre, jo mere man øver sig. Gem og del gode opskrifter med andre.

Det drejer sig om vaner. Maven skal indstilles på, at det er dette, den får. Færdig! – Så må man finde på noget andet at lave, når man keder sig i munden. Gå en tur. Få en hobby. Nye venner. Eller hav agurkestænger klar. Eller en rest kold kål eller ærter fra i går. Et kogt æg. Et sødt æble. Mærk, hvor dejligt det hele smager, når man ikke har bedøvet sig med alt for meget junkfood.

Du vil hurtigt opdage, at alting smager meget, meget bedre, fx er rosiner lige pludselig meget søde. Saltmad meget salt. Vand kan smage fuldkommen fortryllende. Nøddesmagen i broccoli træder frem, ærter smager som slik. Selv ½ agurk kan blive et fyrsteligt mellemåltid med megen smag i. Ens smagsløg er blevet kalibreret til en ny slags mad.

Mens fx et stykke fyldt chokolade eller kage af dårlig kvalitet bare smager fedt og klistrer ulækkert i munden. Det er ALT for meget, når man har levet sundt i nogle uger og indskrænket sin mavevolumen.

Lad være med at udvide maven igen. Nu er den lige skrumpet ind til en god, passende størrelse, så du hurtigere bliver mæt.

Ved festlige lejligheder er almindelig deltagelse i måltider og moderat spisning naturligvis tilladt. Men lad fx skorper ligge, tag pålæg uden brød, tag flere gange af grøntsager og salat, spis det rene kød, drik ½ glas vin og en masse vand, sid og nyd maden, selskabet og snakken uden at lave en stor forestilling ud af dine private spisevaner. – Du vil blive forbavset over, hvor få der lægger mærke til, hvad du spiser og drikker; for alle de andre er travlt optaget af sig selv.

Det sværeste er, efter min erfaring, at finde god og spiselig mad, når man er ude. På bilturen hjem fra Frankrig, når man er overladt til servicestationernes udvalg af sandwichs og kager. På kontoret, når det igen er kagedag. Til fest hos moster Gerda, som udelukkende serverer fed og sød mad. På færgen, på banegården, i kantinen, på restaurant …

En is på stranden med ungerne er OK. Man kan evt. vælge en iskugle eller soft ice i bæger eller en københavnerstang af god kvalitet.

Et ’stjerneskud’ på havnen er også OK. Spis fisk og rejer og salat og lad brødet ligge.

Ellers har cafeteriaer ofte frisk frugt og nogenlunde spiselige salater og måske en omelet, et kyllingelår eller en fiskefilet uden alt for meget brødpanering.

Jeg tager vand, bananer og æbler med på rejse og udflugter, så kan det ikke gå helt galt.

Gode ting at spise:

· Kål og grøntsager, drys evt. lidt ost på

· Kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, æg

· Mælk og mælkeprodukter, fx ost og youghurt naturel

· 2 stk. frugt pr. dag + lidt bær, rosiner, nødder eller mandler

· Rug og havre, men ikke så meget

Forsøg ofte at spise:

· kål, navnlig bitre kålsorter som broccoli og rosenkål

· sild og andre fede fisk

· løg

· olivenolie

· ingefær

· solbær

· avokado

· valnødder

· mandler

· mynte

Og så lader jeg i kortere perioder være med at spise, fx overholder jeg en mild faste kun med vand, mælk og et par æbler eller en banan, når jeg synes, jeg trænger til at nulstille min krop. Eller jeg faster fra klokken otte om aftenen til frokosttid næste dag for at give maven ro.

I begyndelse brugte jeg afholdenheden, fasten, meget, for at kickstarte velvære og vægttab. Men i min nye hverdag bliver det ikke til så meget. Jeg har fundet en ligevægt, der føles godt for mig.

Kilder:

https://www.atkins.com/how-it-works/atkins-20

http://annikadahlqvist.com/om-lchf/

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6329581/Vi-n%C3%A6rmer-os-point-of-no-return-for-danskernes-sundhed MARIE RAES Kostvejleder i Politiken DEBATINDLÆG 7. FEB. 2018

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-er-dit-blodsukker-saa-vigtigt

https://politiken.dk/debat/art6408057/Vi-bliver-tykkere-og-tykkere-og-det-er-ikke-bare-fordi-vi-mangler-viljestyrke.-Politikerne-b%C3%B8r-tage-kampen-mod-fedmeepidemien-op

https://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-spis-lidt-mindre-lev-laengere

https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/saadan-spiser-du-antiinflammatorisk

https://politiken.dk/mad/tema/art5503137/LCHF-kuren-Det-nye-hit-blandt-folk-der-gerne-vil-tabe-sig

https://videnskab.dk/krop-sundhed/usund-mad-smadrer-muligvis-stamcellernes-hukommelse

https://politiken.dk/debat/kroniken/art6422962/Den-s%C3%B8de-tand-koster-masser-af-liv-hvert-eneste-%C3%A5r.-Det-er-p%C3%A5-tide-politikerne-v%C3%A5gner-op-og-g%C3%B8r-noget :

https://dr.dk/tv/se/sandheden-om-kulhydrater/-/sandheden-om-kulhydrater

Spis ingenting! http://blog.loneandrup.dk/#post311

https://videnskab.dk/en/node/28335 Hverken mange eller få kulhydrater er sundt, antyder studie

https://videnskab.dk/krop-sundhed/harvard-professor-advarer-mod-kokosolie

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-du-behoever-ikke-at-kvitte-sukker-for-at-blive-sundere

Smertefuldt blæresyndrom

Interstitiel Cystitis (IC)

En personlig beretning om 10 år med en smertefuld lidelse

I februar 2008 lå jeg alene på et norsk hotelværelse og prøvede at falde i søvn. Men et sviende sting i de nedre dele påkaldte sig opmærksomheden, så jeg dukkede ud af døsigheden: – Åh, nej! Den form for smerte kendte jeg: Blærebetændelse!

Det sved og smertede, men blev ikke helt så slemt, som ved en akut blærebetændelse, så jeg afventede udviklingen, mens jeg overvejede, hvordan jeg i givet fald kunne få hjælp. Efterhånden faldt jeg i søvn. Udmattet af flyvetur og rejsespænding.

Næste dag følte jeg smerten engang imellem. Lige efter morgenkaffen. Efter frokost. Men ind imellem kunne jeg glemme den, fordi jeg var på opdagelse i Oslo og omegn.

Efter tre dage vendte jeg hjem og gik til læge. Han fandt ikke bakterier i min urin og forklarede smerterne som almindelig udtørring, en følge af min fremskredne alder, 52 år, så jeg fik en recept på stikpiller med hormoner.

Men smerterne kom igen. De kom og gik med uforklarlige intervaller, og jeg søgte igen læge. Han tilbød mig denne gang lykkepiller, som jeg dog nægtede at tage imod.

En lørdag formiddag var det så slemt, at jeg tog til vagtlæge og igen fik undersøgt urinen for bakterier. Ingen bakterier, og dermed ingen behandling. Hverken sundhedsvæsnet eller jeg selv havde nogen som helst idé om, hvad der plagede mig.

Lige siden har jeg levet med en smerte i blære og urinrør. Sommetider slemt, handikappende, så jeg hverken kan cykle, gå eller tænke på andet, og sommetider ikke så slemt, så jeg kan fungere næsten normalt. I en særlig slem periode plagede jeg min læge så meget, at han sendte mig til gynækolog.

Gynækologen undersøgte de nedre dele og fandt intet unormalt. Udover, at han blev irriteret over, at jeg var så øm i underlivet, at jeg beklagede mig igennem hele undersøgelsen.

Da smerterne fortsatte, fik jeg efter yderligere et års tid en henvisning til cystoskopi af blæren på sygehuset. Det var ubehageligt, og det eneste, lægen kunne se, var, at min blære var rød og irriteret.

Efter endnu et år kom jeg til undersøgelse hos en kvindelig gynækolog i et sundhedshus i Ålborg. Jeg havde ventet meget længe på denne undersøgelse og havde store forhåbninger til, at jeg omsider ville få en forklaring og hjælp. Men gynækologen havde piskende travlt. Hun sad med hovedet i en computerskærm, og uden at se på mig bad hun mig tage bukserne af og lægge mig på det gynækologiske leje. Så rejste hun sig, kom hen og duppede området mellem mine ben overfladisk med en vatpind et par gange og konkluderede derefter med stor overbevisning, at jeg led af vulvodyni, en diagnose, som jeg måtte google, da jeg kom hjem, og som forekom mig ret fantasifuld. Hun tilbød mig lykkepiller og rådede mig til at smøre de sarte slimhinder med Lidokain, et lokalbedøvende middel, der sved og naturligvis intet godt gjorde for mine blærebetændelsesagtige smerter inde i blære og urinrør.

Jeg blev såret, vred og gav op. Indstillede mig på at leve med disse yderst generende smerter, som ingen åbenbart vidste, hvad var, resten af mit liv.

Så skete der det, at jeg faldt på en skovtur. Det havde sneet om natten, skovvejen var glat og stejl, og jeg dumpede lige ned på halebenet, hårdt. – Om natten havde jeg ondt og tissede blod. I litervis, forekom det mig, og jeg blev meget forskrækket.

Vagtlægen lød trist og medfølende på mine vegne, men han kunne intet gøre akut en lørdag nat.

Mandag morgen afleverede jeg en blodblandet urinprøve til min praktiserende læge. – Det er nok kræft, udbrød den unge dame empatisk og sendte mig videre til scanning og cystoskopi på sygehuset. – Men du er heldig, for du kommer hurtigt til pga. kræftpakken, trøstede hun, og jeg gik hjem på sofaen og ventede kun et par uger.

Cystoskopien viste intet unormalt, udover at min blære var rød og irriteret. Jeg blev indlagt, og der blev taget biopsier af blæren under fuld bedøvelse. Der var intet unormalt. Scanningen viste cyster bl.a. ved nyrerne, og man konkluderede, at blodet måtte komme fra en cyste, der var bristet ved mit bratte fald på skovstien.

Blødningen ophørte efter en lille uges tid. Men den sædvanlige smerte var der stadig. Som om blæren er en hårdt pumpet og øm bold nederst i underlivet og en blærebetændelsesagtig svien ved vandladning.

Så tog jeg sagen i egen hånd. Brugte dage på at google ’smerter i blæren’ både på dansk og engelsk og kom efterhånden på sporet af ’Painful Bladder Syndrom’ – ’smertefuldt blæresyndrom’ – Interstitiel Cystitis (IC) … Det var en åbenbaring!

På det tidspunkt kunne jeg ikke finde lidelsen beskrevet på danske sider, men både engelske og amerikanske sundhedssider havde udførlige beskrivelser og fora, hvor de ramte, som oftest kvinder, kunne udveksle lidelseshistorier og erfaringer.

Vi var meget forskellige, kunne jeg se. Jeg var ramt i mild grad, andre havde fået fjernet blæren og gik med stomiposer for at slippe for forfærdelige smerter. Disse udsigter var ikke rare at tænke på, men det føltes som en enorm lettelse at se sine symptomer beskrevet af både læger og patienter. Så var det ikke mig, der var sindssyg og sær.

Om efteråret besluttede jeg mig for at spise sundere og begyndte med en grapefrugt til frokost hver dag. Til aftensmaden tog jeg et glas cider med citrus, fordi en smule alkohol skulle være godt for hjertet, og jeg kan godt lide den friske frugtagtige smag af cider. Efter en uge fik jeg et så voldsomt anfald af blæresmerter, at jeg sad op i sofaen og græd en hel nat, mens jeg fyldte mig med Panodiler, Codymagnyler, varme drikke, alt hvad vi havde i huset … Intet hjalp!

Da lægeklinikken – jeg havde skiftet læge på dette tidspunkt – åbnede næste morgen, hang jeg udmattet efter en søvnløs og smerteplaget nat i telefonen og bad om hjælp. Da jeg fortalte om mine smerter og nævnte muligheden for ’smertefuldt blæresyndrom’, råbte den selvsikre, morgensure læge, at det skulle jeg ikke komme med til ham! – Først da jeg spurgte, om jeg måtte aflevere en urinprøve, så vi kunne udelukke bakterier og betændelse, svarede han nådigt, at det måtte jeg gerne. – Som jeg havde forventet, var der ingen bakterier i urinen, så fra lægernes side var der ingen hjælp at hente. – Det var tydeligt, at han anså mig for at være skør og ingen betænkeligheder havde ved at råbe ad en syg, ældre, smerteplaget dame …

Heldigvis klingede smerterne af i løbet af et par dage, og igen søgte jeg på nettet efter forklaringer. – Sure drikke, stod der. Citrus, alkohol og andre syrlige ting kan fremprovokere ’flares’ – anfald.

Så det voldsomme anfald af blæresmerter, jeg havde gennemlevet den nat og i dagene efter, efterrationaliserede jeg selv, måtte være kommet af mit indtag af grapefrugt og cider.

Det blev begyndelsen på mine årelange, famlende forsøg på at kontrollere blæresmerterne selv. Efter vatpinden, Lidokainen, hormonerne, cystoskopierne, scanningerne, alle tilbuddene om lykkepiller, som jeg aldrig accepterede, og den åbenlyse foragt for min person og mine smerter, talte jeg ikke længere med danske læger om det, men eksperimenterede selv og læste på nettet i en lang, lang række af forsøg og fejl. Men også succeser. Opklaringer. Hypoteser.

Mit første anfald af smertefuldt blæresyndrom kom efter præcis tre måneder med kolesterolsænkende piller, som min daværende læge havde givet mig. – Jeg så på det tidspunkt ingen sammenhæng og fortsatte med pillerne i endnu fire år, indtil uheldet i skoven, der bevirkede en kraftig blødning fra urinvejene. – Da besluttede jeg at stoppe, og jeg har ikke hverken blødt eller taget kolesterolsænkende piller siden.

Jeg havde fået kolesterolpillerne, fordi jeg året før havde tabt mig meget og derefter havde pådraget mig en stor og smertefuld galdesten, som blev knust med et kikkertaggregat, som blev indført gennem spiserøret, hvorefter selve galdeblæren blev fjernet ved en senere operation. Blodprøverne i forbindelse med operationen viste stærkt forhøjet kolesterol.

Da jeg nogle år senere holdt op med at ryge, selvdestruerede min skjoldbruskkirtel, så jeg kom til at lide af for lavt stofskifte. Dette skulle vise sig meget langsommeligt og besværligt at få behandlet i tilstrækkelig grad. Jeg prøvede Liothyronin, diæter, speciallæger på sygehusets endokrinologiske afdeling m.m.* Lige meget hjalp det. Jeg forblev tung, tyk, energiforladt, smerteplaget og træt.

Efter en længere årrække betalte jeg selv for en konsultation hos en speciallæge, der fik ryddet op i og justeret min stofskiftemedicin, hvilket, sjovt nok, har sænket mit kolesteroltal betragteligt!

Jeg har efterhånden lært:

· At smertefuldt blæresyndrom skyldes, at de beskyttende slimhinder i blære og urinveje er beskadiget, så de ikke længere beskytter væggene mod urinen, som kan blive sur af alkohol, vin, juice, frugter og andre syrlige drikke- og spisevarer.

· Man ved ikke, hvad denne defekt skyldes, men der gættes blandt meget andet på fx autoimmune processer, at kroppens immunforsvar angriber kroppens eget væv.

· Det er ikke umiddelbart farligt, men kan dog efter mange år føre til andre lidelser, ar og sår i blæren, kræft, skrumpeblære.

· Mine blæresmerter udløses af fx sure drikke, juice, frugter, navnlig citrusfrugter, vin, spiritus, salater med eddike, løg, tranebærsaft – som jeg drak hver aften i årevis i et misforstået forsøg på at afhjælpe mine blæresmerter, kaffe, alle slags te undtagen kamille-, mynte- og lindete, stærkt krydrede, konserverede og røgede fødevarer. Men – overraskende nok – kan også youghurt, soya og surbrød give blæresmerter. Mit første anfald i Norge kunne være udløst af et par store glas juice i SAS-flyet på vejen derop.

· Men tendensen må have været der i forvejen. Måske hænger det sammen med alder, arvelighed, tidligere blærebetændelser, allergier, rygning, over- eller undervægt, slankekure, overgangsalder, medicinbrug, P-piller, andre hormoner eller mangel på hormoner, cyster, endometriose, for lavt stofskifte, kostvaner gennem lang tid, overfølsomhed, muskelkramper, blæresten, manglende galdeblære, vitamin-, jod- eller mineralmangel, eller en overdosis af vitaminer, mineraler og jod? Kan det komme af miljøgifte, tungmetaller, pesticider? Eller nitrit og nitrat, konserveringsmidler, svovl, farvestoffer og alle mulige andre tilsætningsstoffer i industrifremstillet mad? Stoffer i miljøet? Det kunne være en fysisk betinget lidelse, fx et snævert urinrør, så blæren ikke tømmes helt, og urinen står og ætser blærevæggen for længe mellem vandladningerne? – Eller skyldes det en skøn blanding af mange af disse årsager – og måske endnu flere – i én stor pærevælling?

· Hver gang 100 kvinder i vesten får diagnosen smertefuldt blæresyndrom, er det kun 5 japanske kvinder, der får den. Kan det være noget i kosten? I kulturen? Er de udiagnosticerede og de selvdiagnosticerede talt med?

· Det hjælper at drikke vand. Naturligvis kun rent vand uden citrus.

· Og at spise bananer og grove, økologiske havregryn. – Muligvis pga. indholdet af fosfor?

· Håndkøbslægemidlet ’Prelief’, som angiveligt indeholder et par helt almindelige og uskadelige mineraler, heriblandt fosfor, som skal tages sammen med problemvoldende fødevarer, og som meget billigt kan bestilles hjem fra fx USA, kan nogle gange forhindre smerteanfald. Og hvis smerterne først er der, kan de syredæmpende midler, ‘Gaviscon’ eller ‘Galieve’, give en vis lindring.

· Bagepulver, som også indeholder fosfor, kan angiveligt hjælpe, hvis man indtager en halv teskefuld opløst i vand.

· Men diæt, bagepulver og piller er ikke helbredende. Jeg har smerter de fleste dage alligevel. Jeg har bare lært mig selv at håndtere dem.

Se afsnittet om førstehjælp ved anfald nederst.

Nu er IC, smertefuldt blæresyndrom, almindeligt anerkendt herhjemme, undtagen – åbenbart –blandt visse læger. Der er danske hjemmesider, patientforening og patientfora, hvor man kan fortælle sin historie og læse andres.

Mange af de foreslåede behandlingsforslag, udvidelse af blæren med vand, operationer o.l., forekommer mig unødigt voldsomme, indgribende og med meget dårlige prognoser.

Enhver kvinde er nødt til at lære sin egen krop og dens svagheder at kende, notere ned, hvad hun spiser, mærke efter, hvad der giver gener, hvilke piller, der evt. letter osv. Det er en proces, der kan tage mange år. Men ved at dele vores historier, kan vi måske forkorte processen for nogle og få gode anvisninger fra andre. Så bare klø på!

De seneste undersøgelser tyder på, at hver tredje, der får diagnosticeret IC eller smertefuldt blæresyndrom, nu er en mand. Så jeg har gode forhåbninger om, at forskningspenge og opmærksomhed efterhånden snart tilflyder dette ellers lavtrangerende kvindeområde.

For hvad er der med alle de ældre damer i venteværelser?

Det er en gammel kliché, at ældre kvinder elsker at rende lægerne på døren og at sidde og hækle i venteværelser, mens de sludrer hyggeligt med andre patienter …

Jeg følte mig ung, sporty, kompetent, travl og frisk i mange år, selv om jeg ofte befandt mig blandt andre gråhårede damer i venteværelserne rundt omkring. Men den behandling eller mangel på samme, som jeg fik, har givet mig en dybfølt mistro til sundhedssystemet, som det fungerer eller snarere ikke fungerer i dag. Men hvis jeg har stærke smerter eller andre problemer, prøver jeg alligevel altid som det første at søge hjælp, der hvor hjælpen burde være at finde.

En smerte i kroppen er et advarselstegn, som det ville være torskedumt at overhøre. Men det kan være svært i det forjagede, overfladiske, svært tilgængelige danske sundhedssystem at skaffe sig adækvat hjælp.

Udover de skuffelser, jeg selv har oplevet, gør det ondt at læse danske IC-patienters beretninger om at blive indlagt på psykiatriske afdelinger, fordi de klagede over smerter i blæren, som lægerne ikke kunne eftervise og forklare med en bakteriel infektion. – Det er jo middelalderligt! – Man tror ikke, sådan noget kan forekomme i vor tid.

Faktisk er der basis for endnu en #metoo-bevægelse, en bevægelse for kvindelige patienter, for alle dem, der lider af fx stofskiftesygdomme, cystelidelser, de såkaldte ’funktionelle sygdomme’, såsom fibromyalgi, piskesmæld og kronisk træthedssyndrom, og alle de unge, livsopgivende vaccinationspiger, så de kan dele de oplevelser, de har haft med sundhedssystemet, med læger, både mandlige og kvindelige, som håner dem, bagatelliserer deres smerter, afviser dem, ignorerer dem, foragter dem, bliver irriterede på dem, taler ned til dem, nægter at lytte til dem, fejlfortolker deres symptomer, fejlbehandler dem osv. Ofte blot fordi de ikke forstår dem og deres symptomer. Fordi vores viden om kvinder og deres sygdomme stadig er meget lille. Om 20 – 30 år vil man snakke om behandlingen af kvinder i sundhedssystemet i dag, som man nu snakker om hekseafbrændinger, der fandt sted for flere hundrede år siden.

Jeg tror, at kvinders biologi er mere kompliceret end mænds. Jeg tror, at kvinders hormonalt betingede cyklusser med menstruationer, graviditeter, fødsler, amning, overgangsalder, aldring og kvinders langt større følsomhed for fænomener i kroppen – vi har flere smerte- og nervereceptorer end mænd – giver os en udsat position rent sundhedsmæssigt. Vi oplever og mærker alle mulige ting i kroppen, noget er normalt og forventeligt, og noget er lidelser og sygdomme, som man bør undersøge og forsøge at behandle. Om ikke andet, så fordi uvidenheden koster samfundet alt for mange ressourcer i form af nyttesløse konsultationer, scanninger, cystoskopier, biopsier, indlæggelser, lykkepiller, hormoner, smertestillende og bedøvende piller, sygedage og tabte livsmuligheder …

Alle henvendelser fra en borger, det være sig mand, kvinde eller barn, bør selv i et stærkt presset og udsultet, offentligt sundhedssystem respekteres og tages alvorligt. I nogle tilfælde vil en forklaring og en beroligelse være nok, andre gange skal man – alt efter formåen – sætte ind med relevant hjælp og behandling.

Men i det danske sundhedssystem, som det ser ud i dag, specielt i dets forposter, hos de privatpraktiserende læger og speciallægerne, har horrible honorarsystemer og opskruede forventninger fra både regioner og lægerne selv, ’tidsoptimisme’ – 10 minutter til en kompliceret konsultation, til at læse og skrive i journalen, lytte, tænke, bestille prøver, udskrive medicin forsvarligt m.m. – bevirket, at uvidenheden breder sig. – Hvordan kan man i løbet af sådanne arbejdsdage også holde sig orienteret om det sidste nye? – Resultatet er, at disse læger selvsikkert udskriver medicin, som de har hørt om på medicinalindustriens ’efteruddannelseskurser’ med indlagt golf og gourmetmiddage, eller anvender rester af medicinsk viden, der kan være op til 30 – 40 år gammel.

At en læge nedgør et sygt menneske, når hans eller hendes tid, erfaring, uddannelse og kompetencer ikke rækker til at forstå og hjælpe, er indlysende forfærdeligt og bør aldrig mere ske!

2 stk. ‘Prelief’ kan tages sammen med fx et glas vin for at hæmme syrepåvirkningen i blære og urinveje. Når skaden først er sket, kan ‘Gaviscon’ eller ‘Galieve’ måske lindre.

Akut selvhjælp, når et anfald af blæresmerter er på vej:

Er du sikker på, at det ikke er en bakteriel blærebetændelse? Aflever evt. en urinprøve til lægen eller brug en hjemmetest. Hvis det er almindelig blærebetændelse kan fx sulfatabletter hjælpe hurtigt, nemt og billigt. Tal med lægen om det.

Hvis blærebetændelse er udelukket, har følgende efter min erfaring en vis lindrende virkning:

Giv maven og blæren ro. Spis så lidt som muligt.

Hvil dig – at gå, løbe, hoppe, cykle, køre i bil, flyve er ikke godt. Hold dig i ro, hold dig varm, slap af.

Det er bedst at ligge udstrakt, gerne på maven, sørg for at distrahere tankerne med tv, lydbøger, bøger, musik, en god ven el. andet.

Læg en varmepude på maven eller over lænden.

Drik vand. Evt. varmt vand med en teskefuld honning. Sukker giver faktisk ro i blæren, synes jeg.

Grove havregryn med mælk, hvidt brød, kartofler, ris og bananer er godt. Kød, fisk, æg, grød, kogt kål og grønne ærter generer ikke en øm blære ret meget.

‘Gaviscon’ eller ‘Galieve’, som er syredæmpende tyggetabletter, kan give en vis smertelindring. Tag 1 – 2 pr. dag.

Undgå al sur, røget og kraftig mad! Frugter (undtagen banan), navnlig citrusfrugter, sodavand, alkohol, vin, dåsemad, saft, cider, juice, kaffe, te, ingefær, spinat, rabarber, bær, eddike, peberfrugter, chili, spinat, surbrød, syltetøj, youghurt, løg m.m.

Undgå mad og drikkevarer med tilsætningsstoffer, sødemidler (aspartam o.l. i fx sukkerfri sodavand, bolsjer m.m.), svovl (vin, tørrede abrikoser m.m.), nitrit, nitrat (bacon, skinke og andre kødpålægsprodukter), kulsyre (sodavand), farvestoffer og øvrige konserveringsmidler, tungmetaller som fx i solsikkekerner o.l. Spis kun ren, ikke industrielt forarbejdet mad.

Ved smerter kan man prøve Pinex stikpiller, som jo bliver anbragt lige i nærheden af det kritiske sted. Der findes også muskelafslappende stikpiller. Tal med lægen om det.

2 Prelief sammen med maden modvirker syre.

½ teskefuld almindeligt bagepulver udrørt i et glas vand kan lindre, men må kun bruges en gang om dagen og højst 2 – 3 dage i træk. Hold pause i en måned derefter. Det er hårdt ved maven.

Hvis et anfald er undervejs, kan man moderere sin kost, putte meget mælk i kaffen, spise havregryn, undlade ingefærshots o.l.

Hvis du spørger læger, venner eller internettet om hjælp, er det første råd, du får, formentlig at drikke tranebærsaft og varm te og indtage kosttilskud af forskellig art … Disse ting vil stensikkert forværre din tilstand meget!

Hvis man har IC – Interstitiel Cystitis, Painful Bladder Syndrome – PBS eller, som det hedder på dansk, smertefuldt blæresyndrom, kunne det måske hjælpe at tænke på indersiden af blære og urinveje som én stor hudafskrabning. Der er åbent ind til det røde, blødende væv …

Alt surt og kraftigt vil naturligvis svide og gøre ondt!

Hormoner i form af stikpiller (til kvinder efter overgangsalderen) kan efter min erfaring mindske ubehaget en smule, men det tager jo tid.

Så, mens blærevæggen genopbygger sig, og der kan gå måneder, må man skåne den mest muligt. Først og fremmest ved at undgå sure og svidende fødevarer. Dernæst ved at hvile sig, så man ikke generer helingsprocessen unødigt.

Så forkæl dig selv så meget som muligt, du er syg, du er patient, og lad tiden gå …

Tænk på, at vi er mange, der har det, og at de allerfleste efterhånden lærer at leve med det.

God bedring!

Efterskrift august 2020:

I juni 2015 bragte B.T. en artikel om, at sødemidlet aspartam kunne være årsag til smertefuldt blæresyndrom:

https://www.bt.dk/sundhed/mistanke-light-sodavand-kan-give-smerter-i-en-bestemt-del-af-kroppen

Jeg fandt den på én af mine googleture rundt på nettet efter en smertefyldt periode og begyndte at tænke: – Min mand elsker cola, og igennem mange år havde vi drukket cola om aftenen i stedet for aftenkaffe. På et tidspunkt gik vi over til sukkerfri cola, som er sødet med aspartam. – Måske begyndte mine blæreproblemer noget tid efter dette.

Da jeg blev opmærksom på, at aspartam muligvis kunne skade blæren, stoppede jeg helt med at indtage cola og andre ting med kunstige sødestoffer. – Det var et let offer, når man først kommer ud af vanen.

Efter et års tid forsvandt mine blæresmerter fuldstændigt, og jeg kan nu spise og drikke stort set, hvad jeg har lyst til. Dog passer jeg stadig på med for meget juice og citrus, men et enkelt glas juice, en grapefrugt, en appelsin, citronmarmelade på ostemaden er bestemt muligt nu.

Det kan skyldes ophør med indtagelse af aspartam, men det kan også være en spontan bedring, en aldersforandring eller andet. Jeg ved det ikke. Men bedringen virker holdbar, og jeg blev meget lettet.

Indtil det forekom mig, at mine blæresmerter var rykket nedad og nu sad i urinrøret.

Igen måtte jeg mange gange forgæves henvende mig til sundhedssystemet uden at opnå andet end mistro, ventetider, nye tilbud om indgribende og smertefulde blærecystoskopier og lykkepiller …

Da smerterne efterhånden påvirkede mit liv i alvorlig grad, betalte jeg selv for en konsultation hos en velrenommeret gynækolog. Han tog sig tid til at læse min journal – hvilket ikke længere forekommer at være standard i det danske sundhedsvæsen, og han lod mig ikke gå, før han havde udspurgt mig i lang tid og foretaget en grundig undersøgelse, hvorunder han påviste, at der havde dannet sig en centimeterstor, inficeret udposning omkring mit urinrør. – Han sendte en henvisning til urologisk afdeling på det lokale sygehus, og derudover tog han et celleskrab og gav mig en disinficerende og smertestillende gel med hjem. – Se, det var opløftende at møde et menneske i sundhedssektoren, der tog sit arbejde alvorligt!

Der var ventetid hos urologerne, men efter nogle måneder kom jeg til, men de ville kun tale med mig, opdagede jeg, hvis de kunne få lov at udføre endnu en blærecystoskopi … Det takkede jeg nej til, og så blev jeg meldt ‘færdig-behandlet’.

Så måtte jeg – efter tre ugers ventetid – igen opsøge min praktiserende læge og bede om en henvisning til de samme urologer. Det var det eneste håb om behandling. Ved den anden konsultation, som indtraf efter yderligere nogle måneder, indvilligede urologen i at henvise mig til en scanning.

Flere måneders ventetid senere viste scanningen så en udposning på urinrøret, ganske som gynækologen otte (smerteplagede) måneder tidligere havde konstateret …

Så blev jeg henvist til Skejby Sygehus, hvor to dygtige læger, begge kvinder, en gynækolog og en urolog, undersøgte mig og indstillede mig til operation, hvilket jeg nu går og venter på.

Da jeg googlede udposninger på urinrøret, fandt jeg et sted, hvor der stod, at det var hyppigt efter sjusket udførte blærecystoskopier …

* Da jeg ville fortælle en kvindelig endokrinolog på sygehuset i Aalborg, hvordan jeg havde det, afbrød hun mig irriteret: ‘I ved jo ikke selv, hvordan I har det! Det siger alle undersøgelser!’

Se evt.:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/nyrer-og-urinveje/sygdomme/urinvejsinfektioner/smertefuldt-blaeresyndrom-interstitiel-cystit/

https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/interstitial-cystitis/symptoms-causes/syc-20354357

https://www.ic-network.com/forum/forum.php

https://videnskab.dk/krop-sundhed/patienter-funktionel-lidelse-er-en-skraldespandsdiagnose

http://www.prelief.com/medical-studies-articles/

http://blog.loneandrup.dk/#post344

http://blog.loneandrup.dk/#post288

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-uenige-i-myndighedernes-vurdering-af-aspartam

https://www.bt.dk/sundhed/mistanke-light-sodavand-kan-give-smerter-i-en-bestemt-del-af-kroppen

https://videnskab.dk/krop-sundhed/aspartam-kategoriseres-som-muligt-kraeftfremkaldende-her-er-hvad-du-skal-vide/

Gamle damer i venteværelser

Hvad er der galt med alle de gamle damer, der sidder rundt omkring i lægernes venteværelser og blokerer vores sundhedssystem? Elsker de ventesale? Timelange telefonkøer? Hastigt og sjusket besvarede mails? Eller har de bare for god tid og ikke andet at lave?

– Naturligvis ikke. Ældre kvinder er lige så kloge, dumme, selvironiske, uvidende, uforstående, indskrænkede, fantasiløse, veluddannede og logisk tænkende, som alle andre mennesker.

Mange læger har svært ved at skjule, at de anser deres ældre, kvindelige patienter for småhysteriske. Men hvem tror i fuld alvor på, at en kvinde, der oplever smerter og andre gener fra sin krop, hellere vil løbe spidsrod gennem sundhedssystemets mange ydmygende forhindringer i håbet om en smule hjælp, forklaringer og lindring, når hun i stedet kunne gå en tur, sidde bekvemt derhjemme og sludre med en god ven eller læse en bog?

Nu, da jeg er nået over i den pensionsmodne del af befolkningen og har gjort mig mine egne erfaringer, er jeg klar til at dele mine tanker om ældre kvinder i sundhedssystemet:

Der sker det, når man passerer en vis alder, 40, 45, 50, senest 55, at ens ellers så velfungerende og lydefri krop ændrer sig. – Måske er vi ikke beregnet til at blive ret meget ældre end 35 – 40 år? I et stammeliv på savannen ville vi i den alder have fået de børn, vi skulle have, måske som 13 – 14-årige, og have nået at være en erfaren bedstemor i en årrække for vores børns børn. Vi ville have givet kultur, sprog og praktisk viden videre og kunne dø med fred i sindet.

Den lykke har vi sjældent i vores tid. Vi dør ikke. Vi lever videre og videre og bevidner vores egen krops forfald.

Det begynder med overgangsalderens velbeskrevne hormonelle forandringer og bliver kun værre og værre, efterhånden som årene går. Det er meget individuelt, hvad der rammer én. Det afhænger af genetisk disposition, livsførelse igennem det foregående halve århundrede og rent og skært held eller uheld. – I min familie har vi en ældre dame, der klarede sig selv og var frisk, nysgerrig og glad, til hun var midt i firserne, hvorefter hun blev ramt af en spritbilist i et gadekryds, brækkede en del knogler og de næste ti år måtte leve med indlæggelser, morfinpræparater og stort behov for hjælp.

For de fleste kommer lidelserne snigende og afskrives i begyndelsen som simple og forventelige aldersforandringer. Det kan være træthed, overvægt eller undervægt, søvnløshed, gigt og andre gener i bevægelsesapparatet, hovedpiner, hårtab, uforklarlige smerter, ubehag …

Men så bliver det alvorligere. Ødelægger ens livsrytme og livskvalitet. Mænd har færre nerver og receptorer i kroppen end kvinder. Mænd er mere funktionalistisk indrettet, enten virker det, eller også virker det ikke. Mænd har ikke i samme grad behov for vejledning fra en læge, bare fordi de har lidt ondt i hoften, når de går. Manden køber måske en knallert og forsøger at leve, som han plejer. Hans jævnaldrende kone har en langt større følsomhed, langt mere lydhørhed indad mod kroppen og dens signaler, så hun søger hjælp, når hun oplever nogle – måske diffuse – ændringer, fornemmelser, smerter i kroppen, for er det noget alvorligt? – Vi får altid at vide, at vi skal gå til læge i tide, så det ikke udvikler sig til noget værre. Og den leveregel overfører vi både på os selv og på de mænd, børn og dyr, vi føler ansvar for. Kvinder opfatter forandringer og interesserer sig for sundhed og helbred som en del af det ansvar for familiens trivsel, der traditionelt påhviler os.

Og så sidder hun der over for læger, der, enten fordi de ikke er kvinder eller ikke er gamle eller i værste fald ikke er nogen af delene, ikke forstår en fis af, hvad hun siger. Som de facto er komplet uvidende om, hvad der sker i kvindekroppen, og som slår det hele hen. – Og den almindelige reaktion, når der er noget, man ikke forstår, navnlig når man opfatter sig selv som både veluddannet og næsten alvidende, er at afskrive det hele som skørt. – De er skøre, alle disse jamrende kvindemennesker i konsultationerne.

Jeg tror, at vi er mange, der savner kvindelige forbilleder. Der efterspørger forståelse for og beskrivelser af de specielt kvindelige besværligheder, der opstår hen over årene, specielt dem, der ikke er direkte relateret til reproduktionsapparatet og hormonale udsving.

Kvinders reproduktion og de dertil beregnede organer har et speciale, gynækologi, som har tiltrukket både mænd og kvinder i mange år. Også overgangsalderen og dens hormonelle forandringer er velbeskrevne, bl.a. af medicinalfirmaer, der hjertens gerne sælger erstatningshormoner til kvinderne, så de kan fungere, som om de stadig var 40 år, selv om de er dobbelt så gamle.

Men den naturlige aldring. Livet efter overgangsalderen. De forventelige glæder og gener er ikke så godt undersøgt og beskrevet. Hjælpen er nærmest, hvis kvindens lidelser minder om mænds, dvs. hjerte-kar, kræft eller et dårligt knæ, men der er udsigt til en lang, ensom og smerteplaget ørkenvandring, hvis kvinden formaster sig til at lide af fx pludseligt opståede allergier, immundefekter, stofskiftesygdomme, uforklarlige smerter i de indre organer, i fødderne, hovedpiner …

De rådvilde læger i almindelig praksis, som er blevet bedt om at afskære disse horder af jamrende kvinder fra at træde længere ind i vores bekostelige sundhedsvæsen, forsøger sig i blinde med forskellige medikamenter, hormontilskud, antihistaminer, mavesyrehæmmende, smertestillende, lykkepiller, migrænepiller, kolesterol- og blodtrykssænkende piller – alt sammen til stor fordel for medicinalindustrien, men til stor skade for kvinderne, som oven i deres oprindelige lidelser nu må døje med ubehagelige bivirkninger af lægernes piller …

Som lærer- og præstegerningen er blevet kvindefag, således står også lægefaget over for en omfattende feminisering. Lad os gribe denne historiske chance til at udrydde den overlegne og ufølsomme, maskuline kultur i en branche, som igennem årtusinder har talt nedsættende om ’hysteri’, stammende fra kvindens livmoder, og lad os starte forskning i almindelig, forventelig aldring, så vi kan trøste og berolige de aldersramte og lindre gener, der med længere levealder ufravigeligt vil ramme større og større dele af befolkningen.

Så slipper vi måske for de utallige, frugtesløse besøg i kedsommelige venteværelser, timelange telefonkøer, virkningsløse, ofte oven i købet skadelige, medikamenter, fantasifulde og totalt ufunderede, eksperimenter med kost og motionsformer, timers jagt på nettet efter ’gode råd’ fra andre kvinder, der heller ikke ved noget, såkaldte naturlægemidler af forskellig art, fra de nyttesløse kalktabletter, solhatekstrakt, over ingefær, ioniseret sølv og tea tree-oil til hørfrø, zink, D-vitaminer og alt muligt andet, i heldigste fald uskadelige, i værste fald både bekostelige og helbredstruende, overtro.

Lad os bringe forskningen – også i kvinders normale aldring – ind i det tredje årtusind!

Gift i mad og tøj

September 2017: Nedvisnet jordbærmark. Når sæsonen for danske jordbær er slut, sprøjtes hele marken med en plantegift, der dræber både jordbærplanter og al ukrudtet. Derefter pløjes det hele ned i jorden, så marken er klar til nye jordbærplanter, kartofler eller andre afgrøder.

I september måned efter en regnfuld sommer burde markerne i det danske landbrugsland ikke ligge brune hen, så jeg stoppede for at tage et billede. Der skulle være friskt og grønt alle vegne, men landmænd sprøjter rutinemæssigt med Roundup-lignende plantegifte, så de hurtigt kan så eller plante nye afgrøder, dvs. fødevarer, i et ukrudtsfrit miljø.

Coops medlemsblad, Samvirke, bragte kort tid efter en artikel om sprøjtegifte i vores mad og blev bandlyst fra butikkerne i de områder, hvor der boede mange landmænd. Coop følte sig truet til at opgive en planlagt kampagne for økologi, der ellers skulle have varet hele oktober måned.

Landbruget og dets organisationer fór, som de har for vane, når der kan være tale om kritik af danske landmænd og deres produkter, ud med bål og brand og trusler mod Coop. – Men spørgsmålet er, om det er rimeligt at henrette budbringeren, Samvirke, der skriver tingene, som de er?

Der kom fjollede debatindlæg fra landbrugets aggressive organisationer, så som at sprøjtegift ikke er farligere end rødvin og røde bøffer. Men vi tilsætter ikke alkohol og råt kød til al maden og drikkevandet og tvinger det ned i halsen på alle, babyer, syge, gamle, vegetarer, vel?

De mere seriøse forsvarere for giftsprederne henholdt sig som altid til, at det, de gør, er ”lovligt”, dvs. inden for de af loven fastsatte grænseværdier for sprøjtning. Netop i disse dage drøfter EU en forlængelse af sprøjtetilladelserne for stoffet glyphosat, det aktive giftstof i bl.a. Roundup, og det er som altid meget vanskeligt at tage sådanne beslutninger uden om de stålsatte landbrugslobbyister, der har mange, mange penge i klemme.

– Men hvem har viden nok til skråsikkert at fastsætte værdier for, hvor meget gift, vi må putte i jorden, i maden og i vore børn? Ingen – og slet ikke landmændene og deres organisationer – ved, hvor meget giftstof, der skal til for at skade os og miljøet på længere sigt. – Husk, at det her i Danmark er meget lidt troværdige typer, som fx miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, valgt i et udpræget landbrugsområde, der sidder og skalter og valter med vores jord og helbred. Tror vi på, at han er helt uafhængig af dem, der har interesse i at sprøjte meget? Tror vi, at han har sat sig grundigt ind i alle aspekter af sagen? Beslutningstagerne i EU er formentlig ikke meget bedre egnede.

Men at det ER skadeligt med alle de giftstoffer, som landmændene sprøjter ud over deres marker, kan næsten ingen længere være i tvivl om. Kartoffelmarker bliver sprøjtet op til 20 gange på en sæson, før de til sidst bliver sprøjtet med plantegift, så toppene visner ned, før kartoflerne tages op. Det kan ikke være sundt. Selv om der er ”grænseværdier”. Pesticiderne har allerede nået grundvandet, og vi forgifter således langsomt os selv og alle kommende generationer.

Der er fundet pesticider i vore børns urin, og stofferne mistænkes bl.a. for at give mindre hjerner, ufrugtbarhed, kræft og diabetes. Vi kan ikke undgå landbrugets giftsprøjter, heller ikke selv om vi altid kun spiser økologisk, for sprøjtemidlerne blæser ind over alle marker, også dem, der er udlagt til økologi, og ind i skove, moser, læhegn, enge, frugtplantager og private haver. De dyr, vi spiser, spiser sprøjtede afgrøder.

Der er i dag henved 76 % færre insekter end for 50 år siden. – Da jeg var barn, kunne vi ikke køre fra Ålborg til Århus uden at måtte standse mindst én gang for at vaske forruden. I dag kan vi køre tværs igennem landet flere gange uden at forruden bliver uigennemsigtig af smadrede insekter. Insekternes tilbagegang skyldes ikke bilerne, men landbrugets sprøjtemidler. Som bl.a. truer bierne, så hele bestøvningen og mange planters overlevelse er i fare. Men de fornærmede landmænd lægger pres på Coop, som trækker den planlagte økologi-kampagne tilbage og gemmer medlemsbladet under disken.

Mens denne diskussion pågår, påpegede Nettos direktør i al fredsommelighed, at Coops pludselige interesse for økologi muligvis kunne hidrøre fra det faktum, at Coop indkasserede en væsentlig højere avance på økologiske varer end på de traditionelle.

Først i november i år købte jeg 1 kg økologiske kartofler i Kvickly til 18 kr. og derefter 1 kg økologiske kartofler i Netto til 10 kr. Samme prisforskel på omkring 10 kr. var der på seks økologiske æbler, 1 kg appelsiner m.m. – Noget kunne tyde på, at Nettos direktør har ret.

I disse dage går jeg og er ved at komme mig efter en uges alvorlig øjenlidelse, som personalet i lægehuset behandlede som en øjenbetændelse, men som i virkeligheden skyldtes et lille, gråt tørklæde, jeg havde købt billigt i Kvickly. Efter tre dage med grædende, kløende, røde øjne, smerter i øjenhulerne, sløret syn, brændende kindben, kvalme og almen utilpashed, kom jeg i tanke om tørklædet, der hang om min hals, og smed det ud.

De væsentlige spørgsmål til os selv, til landbruget og fødevareproduktionen her og i alle andre lande, til Coop og alle andre butikker og til samtlige politikere må være:

Er der gift i vores jord, drikkevand, fødevarer og tøj eller ej?

Indkasserer dagligvarebutikkerne større fortjeneste på økologiske varer? Snyder de på andre måder? Er de i det hele taget i stand til at tage medansvar for befolkningens sundhed og jordens overlevelse på lidt længere sigt end deres egne kvartalsregnskaber?

Er det rimeligt, at landmænd kører rundt og sprøjter gift ud over vores fælles jord og madvarer og forgifter os og drikkevandet, mens de samtidig udrydder livsvigtige insekter og andre dyr?

Er det forbrugernes, politikernes eller producenternes ansvar?

Vi saver den gren, vi selv skulle sidde på, over. Hvilken fremtid har vi, hvis vi forgifter os selv? – Og til de omkostningsbevidste landmænd kunne man spørge: – Hvad sker der med eksporten til fx Kina, når det rygtes, at I ikke bekymrer jer mere om miljø og sundhed end alle andre?

http://politiken.dk/forbrugogliv/art6174783/International-forskning-afd%C3%A6kker-blind-vinkel-Pesticider-kan-skade-b%C3%B8rns-hjerner

http://politiken.dk/indland/art6080631/Drikkevand-er-forurenet-af-spr%C3%B8jtegift-flere-steder-i-landet

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6175348/Roundup-er-ikke-farligere-end-r%C3%B8dvin-og-r%C3%B8dt-k%C3%B8d

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6169002/S%C3%A6t-prisen-p%C3%A5-%C3%B8kovarer-ned-og-giv-alle-r%C3%A5d-til-%C3%B8kologi

https://videnskab.dk/naturvidenskab/maengden-af-flyvende-insekter-i-tyskland-er-faldet-med-76-procent-siden-1989

https://videnskab.dk/naturvidenskab/oekologi-kan-broedfoede-hele-verden

http://www.dr.dk/nyheder/politik/lunde-larsen-mistaenkes-skjule-nye-kvaelstoftal

http://politiken.dk/oekonomi/art6224416/Roundupsag-kan-f%C3%A5-konsekvenser-for-andre-spr%C3%B8jtemidler

https://www.dr.dk/nyheder/udland/omstridt-sproejtegift-faar-fem-aar-til-paa-markedet

http://politiken.dk/forbrugogliv/art6232265/27-procent-af-danske-gr%C3%B8ntsager-indeholder-rester-af-spr%C3%B8jtegift-%E2%80%93-det-er-en-tredobling-p%C3%A5-fem-%C3%A5r

http://politiken.dk/indland/art6236201/Milj%C3%B8gifte-koster-liv-og-hver-tiende-samfundskrone

https://nordjyske.dk/plus/eksporten-af-dansk-oekologi-buldrer-afsted/b7fbf362-22cb-4242-a23b-07eaf17f52ab

https://videnskab.dk/naturvidenskab/landbrug-myter-broedfoede-verden-sund-jord

https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/art6320748/P%C3%A6rer-med-pesticider-tr%C3%A6kkes-tilbage-fra-supermarkeder

Rotteopdræt i sundhedssystemet

Engang stødte jeg på denne historie:

Rotter var en stor plage på Filippinerne (eller var det Indonesien?), og de åd en stor del af landbrugets dyrebare afgrøder. For at begrænse skaderne udsatte regeringen en dusør pr. død rotte. Det førte til omfattende rottejagt i hele landet.

For de fattige, filippinske bønder blev det hurtigt mere lønsomt at bruge tiden på at fange rotter end på møjsommeligt at dyrke jorden. Bønderne kunne sammen med deres familier tjene godt ved rottejagt, og der gik jo ikke lang tid, før de satte rotter i bure, lod dem yngle og indkasserede dusøren for de mange døde rotter, de således kunne skaffe sig.

Efter kort tid havde regeringen sponsoreret en omfattende rotteavl i hele landet, og mange landmænd havde opgivet at dyrke afgrøder, fordi de uden at få sved på panden blot kunne lade rotterne formere sig som … ja, hvad rotter nu gør.

Regeringen havde ønsket at øge udbyttet af landets fødevareavl, men belønnede rottefangst og fik således flere rotter og færre fødevarer i stedet.

Det er det samme med det danske sundhedssystem, som jeg netop har haft en del erfaringer med:

Landets regering ville fremme sundheden, men i stedet for at betale for sundhed, dvs. for tilfredse og optimalt behandlede patienter, belønner man læger og sygehuse pr. konsultation, pr. e-mail, pr. telefonsamtale, pr. kontrol, pr. operation, pr. blodprøve m.m., og man har pålagt alle ansatte at arbejde 2 % hurtigere hvert eneste år, hvis de vil oppebære de samme midler.

Dvs. at fælleskassen nu skal honorere en masse rotter i form af fem-minutters ’konsultationer’, kontrolbesøg, et hav af tests, prøver, overflødige recepter udskrevet i al hast og sjusket besvarede e-mails. I stedet for at læse journalen og tage en grundig snak med patienten, så alle symptomer bliver erkendt, og alle spørgsmål besvaret på stedet, så genereres der usikkerhed, angst, yderligere konsultationer, spørgsmål pr. telefon og mail, som blot spilder alles tid, og efterlader de svageste patienter mere rådvilde og angste end før, så de går endnu længere i usikkerhed med smerter og andre gener, der afholder dem fra at deltage i samfundet. Når de ikke længere kan passe deres børn, børnebørn, gamle eller syge pårørende eller deres job, og hvis de efter en lang periodes usikkerhed om deres helbred går ned med stress, depression, arbejdsløshed, fattigdom og almindelig ulykkelighed, får de brug for endnu mere hjælp og påfører fælleskassen yderligere udgifter.

Ulykkelighed og udgifter, som kunne have været begrænset ved en smule tid og omhu i første instans.

Vore politikere ønskede mere sundhed, men da de belønner mange korte og utilstrækkelige kontakter, får de blot flere kontakter, som tilsammen øger den oplevede og den reelle sygelighed i befolkningen. Samtidig fører de mange utilstrækkelige kontakter til dårligere trivsel og dårligere arbejdsglæde og til flere stressede og udbrændte medarbejdere i sundhedssektoren, som efterhånden knap kan tage vare på sig selv. Dygtige medarbejdere og erfarne læger forlader i stort tal den synkende skude, som vores supertanker af et kostbart sundhedsvæsen er blevet.

Det mest grelle, jeg har oplevet – udover at skulle igennem 2 – 3 konsultationer plus en del e-mails for at få afklaret rimeligt almindelige problemer plus henvendelser til patientrådgivere og privatlæger – var en sur og umeddelsom, offentligt ansat endokrinolog, der knap kunne holde ud at sidde med en patient i fem minutter. – Efter flere år, hvor hun intet gjorde, men blot vrissede ad mig, når jeg dukkede op til de konsultationer, jeg havde ventet halve og hele år på at opnå, blev hun åbenlyst rasende på mig, da jeg fortalte, at jeg havde opsøgt en privat læge og ville koordinere hans anvisninger med hende. – Hun underkendte vredt privatlægens kvalifikationer og begyndte at google ham for at bevise sine påstande, mens jeg sad ved siden af og egentlig troede, at vi skulle tale om mit helbred og den bedste måde at medicinere mig på. – Hun erklærede mig ’færdigbehandlet’, før jeg nåede at sige mere …

En sådan ’læge’, der ikke bruger sin lange uddannelse på hverken at lytte eller forsøge at hjælpe, men blot spilder sin egen og navnlig patientens tid, gør mere skade end gavn og burde sendes hjem med en sygemelding pga. udbrændthed. Hun har helt åbenlyst glemt, hvorfor hun får en exorbitant hyre for at sidde i en hvid kittel på et sygehus og snakke med folk, som tillidsfuldt og efter lang ventetid bliver sendt til hende med måske alvorlige helbredsproblemer.

Hun fangede rotter – gennemførte et stort antal resultatløse og irriterede ‘konsultationer’ – i stedet for at hjælpe syge mennesker.

Spis ingenting!

I 70’erne begyndte det så småt med joggingsko og posede, røde, blå eller grønne joggingsæt med brede, hvide fartstriber, joggingstier, ananaskuren, portvinskuren og hvad ved jeg. – Vi havde fået for mange penge, for mange muligheder, og vi spiste og drak for meget, hvilket kunne ses på figuren.

Nu er der som bekendt ingen ende på kure og kostråd, hverken de professionelles – i fuldt alvor anbefales motion og slankekure mere eller mindre velunderbygget mod alverdens sygdomme, og en ung og sund, tyk gravid bliver udskældt og ydmyget af sin jordemoder, der faktisk får sine penge for at berolige og hjælpe. Men der er også alle rådene fra de velmenende amatører: Sund og lykkelig og fedtfri og sukkerfri familie, der senere bliver skilt, glutenfri, kulhydratfri, stenalderkost, raw food, ingefærshots, blåbær, solhat, multivitaminer, ginseng, fiskeolie og andre kosttilskud af alle slags, teblandinger, enhver kan forlænge her med deres egne lister, der oftest fungerer som et ’Ave Maria’, der skal gentages dagligt som forsikring imod sygdom, død og andre ulykker.

Men sundhedsbestræbelserne er, som jeg har forstået det, helt forfejlede. I vores velnærede og velforsynede lille smørhul af et land drejer det sig ikke så meget om, hvad vi skal indtage mere af, men i høj grad om, at vi skal lade være med at spise. Og det er jo, som vi er mange, der har erfaret, det aller- allersværeste …

For vi har så let adgang til alle mulige fødevarer, slik, kager, fastfood, drikkevarer, at de fylder vores dag. Og navnlig fylder de, hvis vi prøver at holde igen.

Man mødes med rundstykker og kage til morgenkaffen på arbejdet, til mødet eller hos vennerne.

Med et stort og billigt udvalg af brød, boller, kager, chokoladebars, snacks og andre hurtige mellemmåltider og drikkevarer i kantinen eller på gaden.

Med store og gode middage med to – tre retter og vine plus avec hos familie og venner og når vi går i byen for at forkæle os selv.

Og vi skal gå spidsrod mellem utallige hyldekilometer langtidsholdbare kulhydrater, mayonnaise, flødeoste, småkager, popcorn, chips, slik, tørret frugt, salater, pølser og pølsepålæg, når vi køber ind. Det skal man være helgen for at kunne lukke øjnene for, mens varerne i frugt og grøntafdelingen på vore breddegrader ofte er uøkologiske, slatne, maskinskadede, tvangsmodnede og smagløse størstedelen af året.

Derfor det store fokus på mad og hvad vi ellers putter i munden og alle de gode råd.

Det bedste råd til os tyksakker er dog at lade være med at spise – ret meget. De mennesker, der lever i underkanten af deres kaloriebehov i lange perioder, lever normalt længere og sundere liv. De er adrætte og energiske langt op i alderen og får færre sygdomme. En smule fylde på hofter og lår giver modstandskraft, men for meget oplagret fedt er en alvorlig belastning for hele kroppen.

En fastedag eller to om ugen gør det ikke, for kroppen vil forsøge at udligne kalorietabet på de dage, hvor det er tilladt at spise. Kroppen opfatter enhver slankekur som en trussel mod selve livet og vil kæmpe voldsomt imod. – For et normalt og sundt menneske udstyret med en normal viljestyrke betyder det, at man blot bliver tykkere og tykkere, jo mere man prøver på at tabe sig.

Naturen har ikke forudset overflod, så vi er ikke udstyret med en stopklods, men med en medfødt trang til at proppe i os, når der er kalorier at få. For man ved jo aldrig, om der bliver knaphed på mad lige om lidt, og mave, lår og hofter fungerer, ganske som kamelens pukler, som lagerplads, så vi har noget at stå imod med.

Det kræver et strengt regime at sætte sig op imod kroppens krav, et regime, der nemt tangerer gammeldags, religiøs askese eller ligefrem anoreksi.

Og et kostråd som ’Spis ingenting’ – får meget svært ved at finde sponsorer, for der er intet at sælge udover afholdenhed. Og det kan let føles som en hån mod alle de millioner af mennesker på denne klode, som hver dag har store problemer med at skaffe kalorier nok til sig selv og deres børn.

http://politiken.dk/debat/kroniken/art5850644/%C2%BBDu-er-alt-for-tyk.-ALT-for-tyk.-Du-er-fyldt-med-fedt.-Det-er-derfor-jeg-ikke-kan-m%C3%A6rke-barnet%C2%AB

http://videnskab.dk/krop-sundhed/vitaminpiller-kan-sla-dig-ihjel

http://videnskab.dk/krop-sundhed/de-buttede-lever-laengere

De gængse og mest fornuftige kostråd kan vist for tiden koges ned til:

Spis grønt og groft og varieret og lokalt og sæsonbestemt, og spis ikke for meget og navnlig ikke for meget kød. Kom ud i haven, parken, skoven, stranden, løb eller gå en tur, svøm eller tag cyklen, så meget du kan.

Men det mest bekvemme er jo at ligge i sofaen med en skål chips og se en god film

Kroniker

Da jeg var 51 år gammel, skulle jeg have fjernet galdeblæren. Umiddelbart før operationen blev jeg undersøgt og udspurgt af en ældre læge:

– Hvilken medicin tager du? spurgte han og holdt rutineret kuglepennen klar.

– Ikke noget, svarede jeg.

– Hvad? Han kiggede overrasket op.

På det tidspunkt var jeg – bortset fra en generende galdesten – rask og glad, aktiv og nogenlunde normalvægtig, og allerede samme dag kunne jeg tage hjem efter veloverstået indgreb. To dage efter gik jeg skovtur med min hund, som jeg plejer.

Men ingen passerer ustraffet halvtredsårsgrænsen. Nogle år efter holdt jeg op med at ryge og fik efterfølgende problemer med stofskiftet, hvilket kræver, at jeg tager en pille hver dag.

Nede i lægehuset måtte jeg så pludselig se mig rubriceret som ’kroniker’. – I al kommunikation, mundtlig og skriftlig, blev jeg omtalt som ’kroniker’ og oplyst om, hvad ’kronikere’ måtte og navnlig ikke måtte, når det gjaldt om at bruge lægens tid. – Det føltes, som om det offentlige sundhedssystem med ét påduttede mig et stort statustab og en umenneskelighed, som jeg ikke følte, at jeg fortjente.

Ordet ’kroniker’ lyder i mine ører som ’spasser’, ’krapyl’ eller ’krykhusar’. Det lyder grimt og nedværdigende. Det lyder, som om det er opstået i en intern sundhedsjargon, hvor man slår alle, mennesker med vitaminmangel, med forhøjet kolesterol, med lungesygdomme, epilepsi, diabetes og mange, mange andre længerevarende lidelser, sammen i én stor brokkasse, hvor fællesnævneren kun er, at de har et regelmæssigt behov for medicin og/eller anden behandling.

Til denne brokkasse kan man med de gængse definitioner henregne en tredjedel af den danske befolkning!

Når jeg nu ringer til det lokale apotek for at høre, om mine piller er kommet, og har trykket dit og dat, som man jo skal i disse år, så kan jeg vente en rum tid på betjening, mens jeg lytter til en indtalt besked om, at ’kronikere’ kan få en gratis samtale med en apoteker om deres medicin … Ja? – Hvis jeg henvender mig ved skranken for at hente mine piller, kan jeg også få ’en gratis samtale’. Det kan jeg også få med min læge. Det kan den unge pige med P-pillerne også, hende med kalktabletterne og alle vitaminerne, ham med hjertemedicinen og de blodtrykssænkende piller og hende, der er kommet for at købe vatpinde og to sutter.

Et apotek er vel en butik, der skal leve af at sælge medicin og alt muligt andet til folk? Mon det fremmer omsætningen, at man klistrer ubehageligt umenneskeliggørende mærkater på kunderne? – Hvor ville du handle, hvis bageren kaldte dig fed og sukkerafhængig? – Også selv om der ville være nogen sandhed i det? Måske er det på tide at ophæve apotekermonopolet fuldstændigt!

I stedet for ’kroniker’ ville jeg gerne, om nødvendigt, høre mig omtalt som et menneske med en stofskiftesygdom eller –lidelse. Men som hovedregel ville jeg foretrække, at sundhedspersonalet holdt deres interne jargon internt.

Selve ordet ’kroniker’ indikerer også, at lidelsen er fatal og uhelbredelig. Det kan godt være, at min lidelse er livslang, men med god behandling skulle jeg kunne leve mange år endnu, og man har da hørt om fx folk med sukkersyge, der træner og spiser sig ud af medicinforbruget. At sætte en så pessimistisk mærkat på syge mennesker fremmer næppe livsmodet og overlevelseschancen, også selv om man får tilbudt ’en gratis samtale’ med en ung dame henne på det lokale apotek.

● Udover læger, laboranter og apotekere, er der mange andre, der også profiterer af ’kronikere’:

Lægemiddelindustriforeningen skriver bl.a.

26-10-2015

’Hvordan gør vi dansk kronikerbehandling til internationalt forbillede?

Lif mener, at politisk og faglig prioritering samt en national handlingsplan er en del af løsningen.

Stigningen i antallet af danskere med kroniske sygdomme udgør en stor udfordring for danskernes sundhedstilstand og for det danske sundhedsvæsen.

I dag har flere end hver tredje voksne dansker mindst én kronisk sygdom, og 70-80 procent af udgifterne i det danske sundhedsvæsen anvendes til behandling af patienter med kroniske sygdomme. Prognoserne forudsiger, at det tal fortsat vil stige markant.’

http://lif.dk/tema/Sider/Kroniker-i-2025.aspx