En uhellig alliance mellem dårlig uddannelse og mindreværd.
Trumps følgere iførte sig i solidaritet med deres foretrukne præsidentkandidat, der under en tale blev ramt af et strejfskud i øret, en øreforbinding, der matchede deres idols. – DR 18.7.24
Her i slutspurten af Donald Trumps valgkamp støder man ustandseligt på totalt uforståeligt idioti, nedgørelse af andre mennesker, rendyrket ondskab, usande og helt vilde påstande, klumsede klovnerier og en aggressiv religiøsitet, som alt sammen kan forekomme ufatteligt og tåkrummende for en nordeuropæer, der stadig har en smule respekt for venlighed, virkelighed og videnskab i behold.
Så at Trump har disse horder af fanatiske følgere og kan mønstre halvdelen af USA’s vælgere kan forekomme mærkværdigt. – Men forklaringen ligger måske her:
Finans 17.7.23
Hvor mange amerikanere får en tilstrækkelig uddannelse, som klæder dem på til at søge saglige informationer? Til at forstå begreber som demokrati og økonomi? Og til at skelne oplyst og kritisk mellem alle de løse udsagn, der i dag fylder internettet og flyder rundt i det offentlige rum? Når en god uddannelse koster flere hundredetusinde kroner pr. år? Og religiøse sekter har magt til at forbyde adgang til bøger, til at fornægte Darwins udviklingslære, til at hævde, at jorden er flad, og til at fratage kvinder råderetten over deres egen krop?
Man må selvfølgelig også medregne det faktum, at der eksisterer en afgrundsdyb forskel – sommetider ligefrem et had – mellem nord og syd, øst og vest, sort og hvid, republikanere og demokrater, rig og fattig i det enorme land.
Reminiscenser efter borgerkrigen, som nordstaterne vandt i 1865, og som man i syd aldrig helt er kommet sig over. Hvilket kan give nogle, fortrinsvist hvide mænd, en næsten ubærlig følelse af mindreværd, som de tankeløst forsøger at udligne ved at hævde deres ret til at bære skydevåben og demonstrere deres overlegenhed i verden som sådan og navnlig over for politiske modstandere, kvinder, mennesker med mørk hud, ikke-heteroseksuelle og ikke-ciskønnede ved at stemme på den stærkeste og vredeste mand på listen.
I bestræbelserne på at hævde sig ved hjælp af denne toksiske maskulinitet ses nordstaterne, regeringen, administrationen, det demokratiske parti, menneskerettigheder, kampen for at redde jordens klima, demokratiet selv og navnlig kvinder med magt, som fjender, som man ikke forsømmer nogen lejlighed til at nedgøre og angribe. Og i det spil er Trump jo perfekt. Han har tilsyneladende ingen hæmninger:
Trump taler truende til en kvindelig partifælle, der er uenig med ham. DR 1.11.24
Også herhjemme har vi nedsparet og undergravet uddannelsessystemet, fremmet uvidenhed og dumhed og fremelsket små, hjemlige koryfæer, som fx Mogens Glistrup, Pia Kærsgaard, Morten Messerschmidt, Inger Støjberg – og mere udspekuleret, Alex Vanopslagh, der, som Trump og hans ørebehængte tilhængere, ikke forstår, at det er sammenhængskraften, accept, inklusion og tryghed, der gør et samfund lykkeligt, rigt og stærkt. I stedet opildner de til had, udelukkelse og i sidste ende vold mod udvalgte samfundsgrupper og bærer ved til et efterhånden verdensomspændende dumhedens bål.
DR 1.11.24 – Vi har i Danmark gjort deltagelse i den offentlige undervisning umulig for hver femte skoleelev!
DR 16.3.17 – Inger Støjbergs famøse kage, skabt og fotograferet for at fejre populistiske ‘udlændingestramninger’. Hvilket, som bekendt, endte i ulovligheder og overgreb på de flygtninge, som vi skulle beskytte. Som Trump, blev også Støjberg dømt i retten, men deres vælgere og følgere er ligeglade med, at de udelukkende agerer for egen forfængelighed og vindings skyld, at de bryder loven, er uvidende om basale menneskerettigheder og opfører sig udemokratisk.
Hun må og skal aflives! Minkavlere hængte dukke af statsministeren op i en lygtepæl. Foto TV2 14.9.22
Når landbrug, vandværk, kommune, myndigheder og politikere ikke magter at beskytte drikkevandet og os.
For bare et eller to årtier siden var vi i Danmark stadig stolte af vores rene drikkevand. Navnlig her hos os i Vodskov glædede vi os dagligt over at have let adgang til velsmagende vand, som blev udvundet under Hammer Bakker, et stort naturområde umiddelbart nord for byen.
Men tidligt på sommeren begyndte vandslangen i haven at lugte mærkeligt, når vi åbnede for vandet. En rådden stank af gammel mødding bredte sig hver gang. – Vi skal nok snart have en ny slange, tænkte vi. – Men den var kun et par år gammel, og kan plastic- og gummislanger overhovedet rådne? Og stinke af kloak? Det havde vi ikke oplevet før.
Vi bruger vandet i haven til at vande planter og grøntsager med, og til at skylle vores hjemmedyrkede bær, frugter og kartofler, før vi spiser dem. Og vi fylder soppebassinet til os selv og børnebørnene.
Så blev min mand syg. En slem omgang dårlig mave. Samme dag om eftermiddagen fik vi en sms fra det lokale vandværk:
De anbefalede os at koge vandet fra hanerne pga. bakteriefund i en ‘rutinemæssig kontrol af drikkevandet’, fulgt af en række godtkøbsråd om, hvad jeg, forbrugeren, skulle gøre for at beskytte mig selv og min familie mod sygdom: koge vandet, vaske op i opvaskemaskine m.m. Der var også et link til Aalborg Kommunes hjemmeside med de samme råd.
Det var ikke betryggende, at folkene på vandværket ikke kendte ordet ’enterokokker’, men skrev ’enterokker’, der lød lidt som ‘oggenokker’. – Hvad var der i vores vand? På vandværkets hjemmeside var der ikke mere information at hente, selvom de lovede relevante oplysninger:
Vodskov vandværks forside, mobiludgaven 13.8.24
At vi i ugevis – ja måske hele sommeren! – har drukket vand med bakterier og ‘enterokker’ er åbenbart ikke relevant … Og hvem har brug for en revisor, når vandet er så sundhedsskadeligt, at det skal koges? – Adressen på en læge, en mikrobiolog eller en advokat ville have været mere nyttig.
Der var virkelig mange spørgsmål, jeg gerne ville have haft svar på, og de informationer burde have stået allerøverst på vandværkets hjemmeside. Fx:
Hvor stammer forureningen fra?
Har vi taget skade af at drikke vandet?
Skal min mand søge læge pga. maven?
Hvor mange bakterier er der i vandet?
Hvor mange bakterier skal der til for at gøre os syge?
Hvor mange i området er ramt af maveonde, og er det farligt?
Hvor længe har forureningen stået på?
Hvad har de tænkt sig at gøre ved det?
Hvor længe varer det?
Kommer det til at koste sygedage? Liv? Og i givet fald hvor mange?
Får vi hjælp? Rent vand? Godtgørelse for besvær og evt. sygedage?
Hvornår hører vi mere?
Utrygheden var stor, besværlighederne ved at koge vand, desinficere alting, kassere isterninger, opblandet saft o.l. og indkøbe en masse flaskevand ligeså, og spørgsmålene hobede sig op. Så jeg foretog min egen lille googleresearch.
Først opdagede jeg, at skadelige bakterier i drikkevandet er uhyre udbredt! I næsten hele landet, undtagen inde i de største byer, har der i de senere år været sygdomsfremkaldende mikroorganismer i vandet, og man har udstedt utallige kogepåbud – som åbenbart er myndighedernes universalløsning, når de ikke har formået at beskytte vores vand.
Dernæst fandt jeg ud af, at TV2Nord kalder det farligt:
TV2Nord 14.8.24
Hvilket ikke er egnet til hverken at oplyse eller berolige nogen. TV2Nord kopierede endda det lille vandværks fejl med enterokker’ne. Ingen selvstændig journalistisk research der …
Jeg lærte også hurtigt, at forekomsten af enterokokker og coliforme bakterier betyder, at vores drikkevand er inficeret med fækalier, dvs. afføring! – Som om vi befandt os i middelalderen eller i et primitivt land uden forsvarlig, hygiejnisk infrastruktur. I et land, hvor de ikke har styr på at holde kloaker og drikkevand adskilt, og hvor befolkningen lider af kolera og dysenteri og alle mulige andre vandbårne sygdomme.
Danske Vandværker *
Danske Vandværker *
Googlesøgning på enterokokker
De skadelige bakterier i vores drikkevand stammer formentlig fra dyr – ikke fra en hjort, der skider i skoven, men højst sandsynligt fra de alt for mange og alt for store gyllefabrikker, der fuldstændigt dominerer dette land. – Vandværket i mit område henter vores drikkevand i skovkanten, lige ved siden af en stor mark, der regelmæssigt bliver overhældt med gylle, hvilket vi kan lugte året rundt. Samme mark bliver også jævnligt sprøjtet med gift lige op ad af drikkevandspumpen! – Hvilket jeg har set og fotograferet fx i april 2022:
Dette foto er taget sidst i april måned, hvor alting ude omkring står friskt og lysegrønt, bortset fra denne mark, 10 m fra den drikkevandsindvindingspumpe, som forsyner mit område. Giftsprøjten har været der, og marken er klar til afgrøder, som vi og vores dyr senere skal spise. Vandboringen ligger få meter inde i skoven bag det røde kryds til højre.
Coliforme bakterier er bakterier, der lever i tyktarmen hos pattedyr, også mennesker. De er ikke alle skadelige, men hvis de er til stede, er der sandsynligvis også afføring. – ‘Entero’ betyder indre, enterokokker er en slags indre stafylokokker, dvs. tarmbakterier, som oftest fra dyr som fx svin. Man anbefaler at koge vand med bare én enterokok pr. deciliter **. Enterokokker kan hos svækkede og ældre mennesker give urinvejsinfektioner og alvorlige infektioner i hjertet og i blodet; de er ofte antibiotikaresistente pga. landbrugets udbredte brug af antibiotika i dyrebesætningerne.
Sundhedsstyrelsen***
Miljøstyrelsen har undersøgt forekomsten af bakterier, virus og parasitter i gylle****, og det er ikke rar læsning! – Spred denne sygdomsfremkaldende bakteriesuppe ud over vores jord, tilsæt rigelige skybrud og et forhøjet grundvandsniveau, og du har en sundhedsmæssig katastrofe for den danske befolkning.
Dertil kommer luftforureningen fra gylleudspredningen, den nu ikke-eksisterende biodiversitet og de biologisk uddøde have, fjorde, åer og andre vådområder: Ikke en bi, ikke en fisk, kan trives her mere pga. af landbrugets gylle og giftforurening.
Men det kan vi jo være ligeglade med, hvis vi dør af indre infektioner, fordi landbruget fører bakteriologisk krig mod befolkningen, og vi drikker deres gyllebefængte vand.
21. maj 2010 — Påvisning af enterokokker i drikkevand tyder på fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværel- … spredning af gylle fortyndet med vand.
Vodskov Vandværks seneste analyse, som fremgår af deres hjemmeside d. 16.8.24 – 3 dage efter offentliggørelsen af fundet af skadelige tarmbakterier i vandet, er fra d. 8.2. 2024 – dvs. mere end ½ år gammel:
Nogle vandværker er måske for små og uprofessionelt drevne? At sikre borgerne rent, eller i det mindste ikke potentielt sygdomsfremkaldende, drikkevand kræver en mere dedikeret faglig indsats end blot at henvise til en revisor og deltage i hyggelige middage på kroen.
Lad os sige tingene, som de er: – Kvinder skal naturligvis ikke tvinges til at være soldater!
– Vi kan ikke beskytte dem mod overgreb fra mandlige kollegaer på vores egne kaserner i fredstid, skulle vi så sende dem ud i en brutal krig mod andre landes soldater?
Kvinder er i alt for høj risiko for at blive udsat for krænkelser og overgreb af mandlige kollegaer fra egne rækker, og i en konfliktsituation bliver de i mødet med fjender selvskrevne ofre for lemlæstende gruppevoldtægter og seksuel mishandling. Ene og alene pga. deres køn.
Man kunne efterspørge en smule bevidsthed om historien, før man styrter ud og i panik vedtager nye velmente, men uigennemtænkte, love.
Da russerne i 1945 ’befriede’ Berlin, medførte det voldtægter og seksuelle mishandlinger af to mio. (!) uskyldige, tyske piger og kvinder … Der er sider af krigen, som vi ikke hører så meget om.
Mænd har en klarere grænse imod at mishandle andre mænd, deres kønsfæller, men opfatter hyppigt kvinder som tilhørende en anden art, som en slags husdyr man har ret til at behandle efter forgodtbefindende. Krig medfører forråelse, og vold, mishandlinger, ødelæggelser, magt- og herskerambitioner er i udgangspunktet mandeting.
Det burde være mænds opgave at beskytte kvinder (og børn), ikke at udsætte dem for fare, så de selv kan hytte sig. De forkælede smådrenge i dette land skal ikke skrige op om ligestilling, for vi har ikke ligestilling, vi har aldrig haft ligestilling, og ligestillingsbegrebet er ikke opfundet for at tilgodese danske drenge og ’skabe en bedre tone på kasernerne’. Sommetider består ligestilling i at tage forskellige hensyn.
TV2NORD 14.5.24 – Kvinder er ængstelige i nattelivet.
Virkeligheden viser, at kvinder i mandefag udsætter sig for krænkelser og overgreb – også i Danmark, også i fredstid. – Ja, blot en almindelig bytur med vennerne en fredag aften kan koste kvinder dyrt på liv, psyke og helbred. – Så drenge og mænd skal se at få styr på sig selv, før de involverer andre mennesker og privilegieblindt skriger op om ‘ligestilling’, der blot favoriserer dem endnu mere.
Når der er lige repræsentation af kønnene i hær og kamptropper på vores potentielle fjenders side i denne globale og nykrigeriske verden, så kan vi diskutere sagen igen. I mellemtiden må ligestillingsfascister lade sig nøje med, at kvinder aftjener ni måneders belastende graviditet, en martrende fødselsoplevelse plus utallige års omsorgspligt pr. barn, de sætter i verden sammen med mere eller mindre tilregnelige fædre. Læg dertil en betydelig nedgang i livsindkomst og pensionsformue sammenlignet med barnets far og en karriere, der ikke ofte medfører magtfulde lederstillinger og vellønnede bestyrelsesposter.
Kvinder, der påtænker at melde sig frivilligt til forsvaret/hæren, og som er parate til at aftjene værnepligt på lige fod med mænd både i felten, i brusebadet, i teltlejren og på sovesalen, skal oplyses om de risici, der knytter sig til at være kvindelig soldat sammen med mandlige soldater, så de kan træffe en informeret beslutning.
Den verden, vi rent faktisk lever i, er ofte temmelig forskellig fra den verden, vi ønsker at leve i, og i det mindste lovgivere burde kende forskellen.
Ingen lever længe uden at spise. Og vi skal helst spise sundt.
Seks om dagen! Seks om dagen! Vi ved det godt. Vores ører og øjne er blevet truttet fulde af budskabet: Spis 6 stk. grønt om dagen! Spis mindre kød og mere grønt! Spis bælgfrugter! Drik vand!
Senest er Bente Klarlund i Politiken ude at anbefale ’den rene vare’ i modsætning til de industriforarbejdede. Vi ville leve sundere uden alle tilsætningsstofferne, skriver hun:
Pol. 6.4.24
Og selvfølgelig har hun ret.
Der er bare det problem, at rene fødevarer ikke længere findes. Rene og sunde råvarer er en illusion i dagens globaliserede og stærkt konkurrenceprægede fødevareindustri, hvor kun pris og profit betyder noget.
Der er:
● Giftrester i drikkevand, frugt og grønt, også det økologiske
● Kemikalier i mel og brød
● Malkekøer, fjerkræ og svin, som altid holdes inde og fodres med, hvad der lige nu er billigst at få
● Farvestoffer o.a. kemi i ost, brød, drikkevarer, kiks m.m.
● Og man tilsætter nu koncentrerede farvestoffer, carotenoider, til FODERET til laks i havbrug og æglæggende høner, også de økologiske
Så heller ikke økologi er længere en garanti for sunde råvarer uden tilsætningsstoffer. Vi har efterhånden ikke en chance for at styre uden om kemien. Vores landbrug og fødevareindustri burde skamme sig!
De opkoncentrerede carotenoider, industrifremstillede farvestoffer, som nu rutinemæssigt tilsættes en stor del af vores mad for at give en mere indbydende farve, fremhæves fejlagtigt som ikke blot uskadelige, men ligefrem naturlige og sunde (!) – De er blot vitaminer til dyrene og de mennesker, der spiser dem, siger industrien. – Man erindrer jo de læger, der for 60 – 70 år siden anbefalede cigaretter mod luftvejssygdomme.
For carotenoider er faktisk skadelige. Jeg ved det. For jeg får ugers plagsomme allergiske reaktioner, hvis jeg spiser et æg fra en høne, der har spist industrielle carotenoider. – Hvorimod jeg kan spise alle de æg, jeg lyster, fra havehøns, der blot får korn og adgang til græs, mælkebøtter og andre urter med naturligt høje koncentrationer af betacaroten, som er i familie med industriens carotenoider.
Naturligt forekommende carotener i friskt græs, frugt og grøntsager er gavnlige i naturligt forekommende mængder, men ikke de industrielt opkoncentrerede, som efterhånden tilsættes alt: – Ost, is, kager, brød, slik … og nu også foderet til laks og økologiske æglæggende høner, så man ikke har en chance for at vælge dem fra.
Bilkas laks og økologiske æg, begge tilsat farvestoffer*, fordi forbrugerne påstås at foretrække kunstigt farvede fisk og æggeblommer.
Æg fra privat hønsehold, hvor foderet ikke indeholder carotenoider. Blommen er fint gul, fordi hønsene har adgang til grønne udearealer.
Der findes altså stærkt koncentrerede farvestoffer inde i fisk og æg, som man ikke kan undgå, hvis man bor i dette fødevaremæssige u-land. Stofferne tilsættes også alle mulige andre helt basale fødevarer til menneskebrug, så vi kan hurtigt få skabt en masse nye allergikere. Det værste er, efter min mening, at der ikke er lovkrav om, at disse stoffer skal deklareres, som man skal deklarere alt andet, man putter i mad, fordi de er så ‘naturlige’ …
Forestil jer, hvor elendige alle disse fødevarer må være, og hvor dårligt disse dyr lever, når det er nødvendigt at maskere produkterne med kunstige farver.
Seks stykker grønt om dagen og rene, uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer er rimelige anbefalinger, men landbruget undergraver vores helbred ved at fremstille forurenet mad og derudover tilsætte skadelig kemi, og dagligvarebutikkerne sælger stadset dyrt til forbrugerne.
Har alle de bedrevidende kostvejledere prøvet at stå i en Nettobutik, i Brugsen, i REMA 1000, i 365discount, i Bilka, i COOP, i Kvickly, i Lidl, Min Købmand, Føtex, Spar eller lignende dagligvarebutik og lede efter rene råvarer og friske, økologiske kvalitetsgrøntsager? – Det er som at lede efter isterninger i det allerinderste Helvede – De findes ikke.
Så læg pres på politikerne, landbruget, industrien og dagligvarebutikkerne, før I rådgiver og udskammer almindelige mennesker, der bare skal have en hverdag og økonomien til at fungere.
Hjemme hos os praktiserer vi nu et besynderligt indkøbsmønster, hvor vi bestiller gær, mel, korn, tørrede bælgfrugter og gryn hos Aurion, frugt og grønt hos Årstiderne, kød på en gård i nærheden, hvor dyrene går frit året rundt, mælk i en nærliggende Brugs, der fører hele Thises sortiment af bl.a. kalvemælk m.m., æg hos en lille privat hønseholder, der aldrig giver sine høns foder med farvestoffer i, fisk hos en lokal fiskehandler, der ved, hvor de kommer fra, og hvad de har spist, og resten, papirvarer, sæbe m.m., køber vi i det supermarked, vi lige kommer forbi, når vi mangler.
Vi køber ind i store portioner og har lager. Vi bager brød og kager selv og laver al mad hjemme af råvarer, vi har tillid til. Men det er ærligt talt ret besværligt … og vi spiser næsten aldrig ude, hvis det kan undgås.
Folk, der lever i middelhavsområdet, hvor grøntsagerne trives, får, geder, høns, køer og svin går ude, madkulturen tages alvorligt, og de gode, uforarbejdede råvarer med smag, kvalitet og helt uden farvestoffer er i højsædet, lever bevisligt længere end os andre, der fodres med kartofler, der er sprøjtede op til 30 gange i løbet af nogle få vækstmåneder, der af økologi kun kan skaffe slatne hvidkål og et gammelt, ensilagelugtende broccolihoved, mælk fra udpinte malkekøer, der aldrig har set en grøn mark, kød fra mishandlede svin, der køres til Polen for at blive slagtet efter et miserabelt liv i en overfyldt, dansk stald, forgiftet og oversprøjtet korn og mel …
– Kemikaliemel, kalder Camilla Plum det i sin bog om bagning. – Og Bi Skaarup, der skrev om brødets historie, beskrev smagen af et almindeligt, moderne rundstykke som at æde sygevat.
Så galt er det gået! Den mad, vi bliver tilbudt i dette ellers rige og højtudviklede land, gør os syge.
Så vi skulle bruge alle kræfter på at forlange gode, rene og sunde råvarer uden farve og andre tilsætningsstoffer, hvis vi vil spare på sundhedsudgifterne fremover, og indtil det er på plads, kunne man lige holde en pause med alle de gode råd til de magtesløse forbrugere.
Vi burde udvikle en vision om Danmark som et grønt, biodynamisk og økologisk land. Hvad ville det ikke betyde for vores helbred, trivsel og omdømme, hvis det meste af den udpinte, gyllebefængte og forgiftede landbrugsjord blev udlagt til natur og produktion af sunde og rene fødevarer? Vi ville med et slag få rent drikkevand, rene søer, åer og hav, ren luft, masser af overdrev, hede-, skov- og vådområder med høj biodiversitet og struttende, grønne marker med får, heste, høns, kyllinger, køer og svin, sundt korn, bælgfrugter, usprøjtede kartofler, majs, frugttræer og grøntsager.
Denne drøm ville tilfredsstille selv dem, der mest tænker på penge, når de ser, hvor eftertragtet et varemærke ’Dansk’ så ville blive – og hvor meget vi ville spare i sundhedsvæsnet– men der er lang vej endnu, så derfor må vi hellere begynde med det samme:
Vi skal lovgive mod farvestoffer i foderet til de dyr, som vi spiser eller spiser produkter fra! Omgående! I det allermindste forlange, at de deklareres, så allergikere kan forsøge at undgå dem. – NU! – Som en hastesag inden Folketinget går på sommerferie, for den praksis er både grotesk og unaturlig!
Prøv lige at tænke over det: I stedet for at fodre dyrene ordentligt, giver vi dem farvestoffer i maden, så de og deres produkter ser sunde ud. Uden at være det. – Hvornår begynder landmændene at fodre køer med røde farvestoffer og kunstig jordbæraroma, så de kan malke jordbærmælk direkte ud af de ulyksalige dyr?
Det er skredet for landbruget og fødevareproduktionen på en skræmmende og uhyggelig måde, og vi kommer alle til at betale prisen.
Syd for Napoli er bøflerne inde for at blive malket. Kort tid efter kan vi købe den friske og velsmagende mozzarella i gårdbutikken:
* Jeg skrev i marts 2024 til Bilka om carotenoider i æg og laks, fordi jeg har pådraget mig en allergi, hvor jeg slog voldsomt ud og havde flere plagsomme uger efter indtagelse af deres laks og økologiske æg.
Og de svarede:
’Ida (BilkaToGo)
6. mar. 2024 13.47 CET
Hej Lone
Tak for din henvendelse.
Vi har undersøgt sagen med vores leverandører der skriver dette:
Brød, ost og laks kan vi ikke udelukke indeholder carotenoider, købt hos os. Æg indeholder carotenoider, købt hos os.
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.
Bortset fra et par skoleelever om eftermiddagen er der kun sjældent passagerer ved vores stoppested ved skoven i yderkanten af Storålborg. Til gengæld ligger der private huse og haver, hvor folk sætter pris på fred.
Vi har fået elbusser i min kommune, og gudskelov for det. De er kønne og støjsvage og sparer kloden for en del CO₂
Men i sin visdom har én eller anden kommunal Karl-Frederik fundet på, at det er synd for de blinde og svagtseende, og har fået installeret kraftige lydanlæg i disse elbusser, så jeg mange gange i timen inde i mit hus og navnlig i min have og på min terrasse kan høre en emsig, maskinel damestemme UDEN FOR bussen højt råbe noget i retning af: ‘NUMMER ÉT TIL XXXX!’ eller ‘NUMMER ÉT TIL YYYY!’ – Sommetider råber hun endda: ‘NUMMER ÈT TIL ZZZZ!’, som er den by, vi befinder os i …
Hvilket de to mobiltelefonopslugte skoleelever, der står og venter, faktisk godt ved i forvejen. På nogle af de senere eftermiddagsafgange står der også en enkelt anden person, der plejer at tage denne bus hjem fra arbejde. Men den største trafik her ved mit stoppested er af rejsende, der skal af og haster hjem til parcelhuset, hvorfra de mange gange i timen kan høre den emsige dame gjalde ud over hele kvarteret: ‘NUMMER ÉT TIL XXXX!’ eller ‘NUMMER ÉT TIL YYYY!’ eller helt unødvendigt: ‘NUMMER ÈT TIL ZZZZ!’
Vi bor et ellers roligt sted i den ydre kant af lillebyen ved en flot landsbykirke og et stort, fredet skovområde. Hvis man ser bort fra kirkegårdsarbejdernes enormt potente og bestemt ikke lydsvage maskinel – man skulle tro, at fjenden næsten dagligt er i anmarch med tanks og jagerfly lige ovre på kirkegården – og en enkelt nabo med begrænsede sociale evner, så er her normalt stille.
Så stille at vi kan høre fuglene, og hvad vi selv siger og tænker. Lige indtil elbussedamen pludselig råber ud i det blå til ingen ventende passagerer overhovedet: ‘NUMMER ÉT TIL XXXX!’ eller ‘NUMMER ÉT TIL YYYY!’ eller helt unødvendigt: ‘NUMMER ÈT TIL ZZZZ!’
Alle mennesker har ret til at færdes i det offentlige rum, og man skal hjælpe hinanden, så meget man kan. Det er bl.a. derfor, man reklamerer for ’Solsikkesnoren’ og andre initiativer i de selvsamme busser. Men det er vanvid at forsyne ellers lydsvage elbusser med høje lyde og skingre maskinstemmer, så man på hele rutenettet generer titusindvis af mennesker blot for at hjælpe nogle ganske få, som let kunne hjælpes på anden vis.
At forstyrre ALLE hørende, herunder autister, sensitive, sovende babyer, syge, døende, folk i sorg, med svage nerver eller PTSD, blot for at imødekomme ganske få med dårligt syn forekommer mig molboagtigt. Fuldkommen som i den historie, hvor der skulle seks store molbomænd til at bære en syvende, der sad på et markled, ind i kornmarken for at jage en stork væk, fordi de mente, at den spinkle og højbenede stork ville træde deres korn ned. – Hvilke ødelæggelser, denne stupide adfærd bevirkede, kan man jo tænke sig til.
Uden at ville sammenligne mennesker med synshandicap med storke vil jeg dog påstå, at de – lige her hvor jeg bor – er mindst lige så sjældne. Hvis vi er heldige, ser vi en eller to om året i hastig forbifart.
Med smartphones og ny teknologi må det være en smal sag at overføre elbussedamestemmen til en app, der kan oplyse om en ønsket bus’ position og retning. Eller man kunne måske slukke for stemmen uden for bussen i de tyndt befærdede yderområder og boligkvarterer. Eller i yderste nødsfald vove at spørge chaufføren, om denne bus mon går til XXXX eller YYYY eller ZZZZ … Sådan klarede vi det førhen, før elbusser og alt for opvakte kommunale Karl-Frederikker med alt for god tid og uigennemtænkte idéer.
Men min nordjyske kommune insisterer – trods flere indsigelser – på at opføre sig som molboer og træder virkelig mange hørende ned, mange gange i timen, fra morgen til aften. Vi får hver gang et mindre chok, om vi sidder inde og arbejder eller ude på terrassen med grillmad og gode venner. Så meget støj og opstandelse for at løse et problem, der muligvis slet ikke eksisterer, og som i givet fald let ville kunne løses på anden og langt smartere vis.
Pas på støjniveauet! – Støj er også en slags forurening, støj er sundhedsskadeligt, og det kan ikke være en kommunal opgave at øge støjbelastningen i ellers fredelige boligområder.
Et rod-sammen af billige råvarer tilsat bl.a. bambus, sulfit, metylcellulose, carrageenan, kaliumklorid, bønneprotein, sukker, salt, natriumdiacetat, kaliumsorbat og naturlige aromaer, som jo kan være hvad som helst … Skal det forestille mad? Til mennesker?
I Kina tilsatte de giftstoffer til babymælkepulver, fordi rigtig mælk var for dyrt, og babyerne døde jo … for profittens skyld.
Men vi kan bare undgå de færdiglavede og ultraforarbejdede fødevarer med alle tilsætningsstofferne, kan vi ikke? [1]
Nej, det kan vi ikke. De rene, naturlige fødevarer, frugt, grønt, mejeriprodukter, kød, fisk og æg, findes stort set ikke længere.
Vores grøntsager kommer hovedsageligt fra enorme drivhuse i Andalusien, hvor de aldrig har set jord eller frisk luft. De vandes med det vand, som ellers skulle komme befolkningen, dyrene og beskyttede naturområder til gode i et land, der under klimaforandringerne oplever, at deres vandressourcer hastigt udtømmes. Og de gror i et kunstigt voksemedie og vandes med kunstgødning, indtil de plukkes af illegale indvandrere fra det afrikanske kontinent, der lever under uhumske og knapt menneskeværdige forhold.[2]
Køer får ikke længere græs, men fodres bl.a. med inddampede og yderst koncentrerede ’græspiller’.[3] Når køerne forvandles til industrielle maskiner, der kun gives ultraforarbejdet og kunstigt foder, betyder det noget for deres og vores sundhed og sikkerhed, men måske opdager vi det først om 20 år, når vores børn er vokset op og udviser nye, besynderlige symptomer.
Svin fodres med alt, der er billigt, og holdes indeklemte, transporteres langt, bliver slået under lastning og losning, og ender deres liv udmattede og skrigende på beskidte slagterier i fx Polen.
Nordjyske 5.2.24
Kødkvæg opdrættes bl.a. i Sydamerika, hvor de store flokke holdes på den jord, regnskoven stod på, før den blev brændt af. Dyrene slagtes, fryses og sendes med forurenende skibe til burger- og steakrestauranter, industrikøkkener og almindelige supermarkeder overalt i verden.
Fisk uddør hurtigt nu i vores have, men man holder kunstigt opdrættede og fodrede laks i store, forurenende havanlæg og giver dem sundhedsskadelige farvestoffer og medicin i deres daglige foder for at efterkomme ‘forbrugernes ønsker’.
Det samme sker herhjemme i de store ægproduktioner – også de økologiske! – hvor hønernes foder er fyldt med farvestoffer, som kan give pinefulde allergier, og andre uvedkommende stoffer, fx dioxin. Farven i form af carotenoider tilsættes ‘for forbrugernes skyld’, fordi mørkegule æggeblommer ser mere sunde og appetitlige ud … [4]
Så vi kan ikke selv sørge for at styre uden om kunstige og skadelige madvarer ved at vælge de rene, de uforarbejdede, ikke engang ved at vælge økologisk[5]:
Ville man tilsætte rødt farvestof til køernes foder, så kødet blev fint rødt og appetitligt, og mælken blev lyserød? Og stadig kalde det god mad og godt landmandskab?
Hvis vi ikke får udryddet os selv med krige og atomvåben, med overdreven brug af fossile brændstoffer og dermed opståede klimaforandringer, med fældning af træerne og rydning af store dele af jordens naturlige biotoper, så klarer vi det også glimrende ved at producere ikke-mad til os selv og vores børn.
Så fine og sunde æg får man fra nordjyske havehøns i marts måned, hvis man kun giver dem korn og adgang til selv at finde græs, mælkebøtter, orme, biller og larver. – Æglæggende høner i de store, industrialiserede æggeproduktioner må fodres med forfærdende, sørgelige og unaturlige råvarer, hvis deres æg har brug for kunstig farve!
[4]Dioxin kommer i æggene via opkoncentreret paprika- eller blomsterfarve fra Kina og Indien. Hvis man fravælger disse farvestoffer pga. risikoen for forgiftninger af forbrugerne, kan man i stedet tilsætte såkaldte ’naturidentiske’ farvestoffer, som ikke har meget med natur at gøre, men som i koncentreret form farver tilstrækkeligt.
[5]Karotenoider/carotenoider er ikke et uskadeligt, naturligt plantefarvestof. I større og koncentrerede mængder ophobes de i leveren og kan give alvorlig A-vitaminforgiftning og livslange allergier og intolerancer. Jeg pådrog mig en intolerance over for carotenoider og betacaroten, da jeg glad bællede to glas friskpresset gulerodssaft for min sundheds skyld. Nu får jeg ugelange og smertefulde øjensymptomer og træthedsfølelse, hvis jeg spiser en gulerod, en blomme i madeira lidt laks eller et æg, når fiskene og hønerne har fået carotenoider i foderet. Vi tåler ikke de kraftige koncentrater, som teknologien nu muliggør, og som industri og også sundhedsindustrien opfordrer os til at indtage. Vi er ikke skabt til koncentreret ‘naturmedicin’ i pilleform, som afkog eller kraftig te, til smoothies, grøntsagsjuicer o.l. – Fordi, som man var klar over førhen: For lidt og for meget fordærver alt.
Disse farvestoffer – og sikkert alt muligt andet, som jeg heldigvis ikke ved noget om – bør undgås i foder til mennesker og dyr:
Hollandsk Gaudaost med tilsat konservereringsmiddel og skadeligt farvestof, E160a, som er syntetisk betacaroten, der plager allergikere – og det er helt unødvendigt! – Gode ostemagere kan fremstille de bedste og mest velsmagende oste helt uden unaturlige tilsætninger. Farvestof og konserveringsmidler i almindelig ost er en falliterklæring! – Før i tiden lavede man ost for at konservere mælken, så den kunne gemmes!
Bagværk, Bilkas morgenstang, med betakaroten som farvestof og mange andre tilsætningsstoffer, beskrives som klassisk, dansk wienerbrød, men er i virkeligheden et stykke ufordøjeligt kemi:
Ingredienser:
‘Vand, HVEDEMEL, vegetabilsk fedt og olie (palme, raps, kokos), sukker, ÆG, fortykningsmiddel (E 1414), gær, vallepulver (fra MÆLK), abrikoskerner, salt, stabilisatorer (E 401, E 440, E 450, E 516), emulgatorer (E 471, E 472e), naturlige aromaer, maltpulver (BYG), farvestoffer (E 170, E 160a), glukosesirup, SØDMÆLKSPULVER, majsstivelse, surhedsregulerende middel (E 330), MÆLKEPROTEIN, enzymer (XYLANASE (HVEDE), ALFA- AMYLASE (HVEDE)), vitamin A. Topping: Hvid glasur (flormelis, vand), kakaoglasur (flormelis, vand, kakaopulver).
leveret til os frossen og rå. Tøet op, bagt og pyntet i vores bageri.’
STOLTE DANSKE HÅNDVÆRKSTRADITIONER, har de den frækhed at skrive! Læs listen over e-numre og andre besynderlige indholdsstoffer!
Og Nettos ØGO Hamburgerryg med tilsat rødbedepulver, som nogle ikke tåler:
Hvad laver rødbedefarve i kød?
OG HVAD tænker vores politikere på? Er de der for at beskytte befolkningen eller for at beskytte en skadelig industri, der truer med at gøre os alle syge med kunstig ikke-mad?
Hvornår har du sidst prøvet at komme i kontakt med din praktiserende læge? – Ofte kælent benævnt ’familielægen’?
– Og har siddet en time i telefonkø og lyttet til endeløse direktiver og forholdsordrer fra en usikker pigestemme om, hvad du skal, og hvornår du må, og hvad du ikke må … indtil du bliver smidt af linjen, fordi telefontiden udløb.
– Eller er mødt op i konsultationen til en skov af laminerede skilte om, hvad du skal, og hvad du må, og hvad du ikke må … fx må du ikke henvende dig unødigt i receptionen, for sekretærerne har også travlt, som der står på glasburet, eller tale om mere end en ting, når du omsider når frem til dine forhastede 10 minutter med en læge. – For det er bedre, at du går glip af to arbejdsdage og skal transportere dig to gange, end at lægen skal bruge 15 minutter i stedet for 10, når du nu er her.
– Eller ud fra en forvirrende hjemmeside har forsøgt at finde ud af, hvornår du må ringe til lægerne, til sygeplejerskerne, til sekretærerne, som alle har forskellige, korte telefontider og lange ventetider på mellem en halv og en hel time, hvis man overhovedet kan komme igennem.
– Eller har fundet selvbetjeningssiden på hjemmesiden og opdager, at der ikke er ledige tider de første måneder.
– Eller har modtaget et meget kortfattet og sjusket svar på en mail, så du alligevel skal igennem spidsroden med telefoner og tider og hele molevitten.
– Eller aldrig møder din ’familielæge’, men bliver talt ned til af en ganske ung lægepraktikant, når du møder op med smerter. En grundløst selvsikker studerende, som endnu ikke har lært at lytte, men som blindt følger protokollen og sender dig hjem med godtkøbsråd om Panodiler og ‘øvelser’, fordi hun HAR lært, at honoraret bliver lavere, hvis hun skal ryste op med en henvisning til en, der ved noget.
– Eller febrilsk har stået i en nødsituation i dagtimerne og forsøgt at finde et direkte nummer, der ikke umiddelbart fremgår af lægeklinikkens uhyre omfattende hjemmeside om alle reglerne og begrænsningerne for kontakt.
Vores læger er sikkert veluddannede medicinere, men langt fra alle har de lederevner og IT-kompetencer, der skal til for at organisere arbejdet på en klinik.
Hvorfor må en rask læge ikke sidde og vente i fem minutter på en patient, når en syg skolelærer skal vente i timer, dage og måneder på at se en læge? Enhver klinik med dyrlæger, massører, tandlæger eller fysioterapeuter kan finde ud af at bemande en reception og svare venligt med det samme og om nødvendigt finde en tid inden for en dag eller to … Hvad er der galt med vores privatpraktiserende læger? Sidder de fast i nogle uhensigtsmæssige honorarsystemer og har glemt, hvorfor de er der?
Var det ikke på tide at oprette offentlige, åbne og imødekommende, professionelt drevne sundhedsklinikker i hele landet med ansatte læger, sygeplejersker, jordemødre, laboranter, fysioterapeuter og veluddannede sekretærer?
Klinikker, der havde som formål at servicere syge borgere venligt og effektivt, og som ikke var oprettet og knopskudt for at værne om læger, sygeplejersker og sekretærers arbejdstider, honorarer og selvfølelse.
Klinikker, der kunne finde ud af at ansætte en håndfuld dygtige, sundhedsfagligt uddannede receptionister, der kunne tage imod borgerne både fysisk, elektronisk og telefonisk og skelne mellem fodvorter og blødende mavesår og få dem hurtigt ekspederet derefter.
– Så kunne det jo være, at folk holdt op med at kontakte vagtlæger og skadestuer med receptfornyelser og banale infektioner, og så kunne man også bedre holde øje med udgifterne:
‘Regioner får hård kritik af kontrol med lægers honorarer’
Indtil da er mit forslag, at man sender en mail eller sms til patienten, hver gang en lægeklinik el.lign. har bedt om et honorar for en sundhedsydelse fra det offentlige.
***
Eksempel på tidsregler fra jysk lægehus’ hjemmeside … De kan notorisk ikke stave til ‘sygeplejerske’, og de har end ikke ulejliget sig med at anføre et telefonnummer:
‘Tidsbestilling
Tid Samme Dag (TSD) hos læger og sygeplejesker for alle konsultationer, som ikke kan forudbestilles – jf. nedenfor.
* Vi vil bestræbe os på at så mange som muligt får en tid på den ønskede dag – derfor afsættes kun 10 min. pr. konsultation incl. adminstrativt arbejde (journalføring, evt. henvisning mm). * Ved personalemangel pga. sygdom, ferie, kursus m.v kan du blive bedt om at foretage ny booking en anden dag. * Ved akut og uopsættelig sygdom vil man som hidtil altid kunne blive vurderet af læge.
Vi forventer at det vil blive lettest at få en tid midt på ugen, hvor der ofte er bedst tid – og tilsvarende forventer vi særlig travlhed efter helligdage.
Det er kun muligt at bestille 1 tid pr. dag. Tiderne bestilles ENTEN elektronisk fra kl 12 dagen før, ELLER ved at du ringer samme formiddag indtil kl. 12. Der er flest til at besvare telefonerne fra kl. 8-8.30. Det er ikke muligt elektronisk at bestille tider længere frem – dog vil visse konsultationstyper (se nedenfor) kunne bestilles højst 1 måned frem ved at kontakte personalet pr. mail eller telefon.
Forudbestilte tider hos læge kan være:
Børneundersøgelser, svangre kontroller, attester til kommune/forsikring, alle kørekortsattester /helbredsbetinget fornyelse, tolkede konsultationer samt øvrige konsultationer efter aftale.
Forudbestilte tider ved personalet kan være: Planlagte blodprøver, kronikerkontroller, børneundersøgelser 2+3+4 år, vaccinationer, p-pillekontroller, celleskrab, b-12 injektioner, INR samt øvrige konsultationer efter aftale. I tidsrummet mellem 10-11 kan du få svar på korte helbredsmæssige spørgsmål samt prøvesvar i telefonen.
Hvorfor har vi indført konceptet Tid Samme Dag: En del klinikker i Danmark bruger systemet og har gode erfaringer. Fordelene for dig som patient og for os som klinik er frem for alt, at vi tilstræber:
at undgå uhensigtsmæssig ventetid
at nedsætte antallet af udeblivelser
at få større mulighed for at booke tid ved fast læge.
Vi håber at du vi tage godt imod det nye system
Mvh Læger og personale
Kontaktformer
Via hjemmesiden kan du foretage
Tidsbestilling til læger
Tidsbestilling til sygeplejerske
Tidsbestilling til blodprøver
Receptfornyelse
Email-konsultationer – også i udlandet
Email til afbestilling af tider og prøver.
Hastehenvendelser egner sig ikke til e-mail, men kræver telefonisk eller personlig kontakt.
Telefonisk Mellem kl. 8.00-12.00: Sundhedsfaglig rådgivning ved sygeplejerske mellem 10-11. Ved behov for at tale med læge kan dette aftales med sygeplejesken. Recept-fornyelse via telefonsvarer hele døgnet. Tidsbestilling samme dag fra kl 8.00
Middagslukket alle hverdage kl. 12.00-13.00. Onsdag dog fra kl. 12.00-14.30.
Konsultation i lægehuset
Planlagt konsultation Forudgående tidsbestilling er nødvendig. Der kan bestilles tid til konsultation hos læger, sygeplejersker og klinikpersonale. Tiderne kan bookes ca 1 måned i forvejen til udvalgte konsultationstyper ellers bookes der tid samme dag. Se nærmere under ”Praksisinformation” samt ovenfor.
Du kan henvende dig på Patientkontoret hvis du føler dig i klemme i sundhedssystemet. Patientkontoret kan ligeledes vejlede om adgang til udredningsgaranti mm. Patientkontor Region Nord træffes på tlf. 97 648 010′
***
Tænk, hvis der ud over klinikkens telefonnummer og adresse og vagtlægens nummer og et akutnummer, bare stod:
‘Åbent mandag – fredag mellem kl. 8 og 16.’
Hvor vidunderligt ukompliceret ville det ikke være?
***
Jan. 2024 har regionerne fundet det påkrævet at irrettesætte læger, der ellers i grænseløs grådighed har hævdet, at man kun måtte tale om én ting pr. konsultation:
Stort set ugentligt er der taknemmelige læserbreve, der går efter denne devise, i min avis:
– Man hører så meget dårligt om det danske sundhedsvæsen, men jeg (eller en nær pårørende) fik en virkelig god behandling, da jeg blev indlagt på XXX med YYY. Der var ingen smalle steder: Jeg blev omgående behandlet, lægen/sygeplejersken/portøren/sekretæren var virkelig sød og rar og tog sig godt af mig, og jeg er bare så taknemmelig nu, og alt er såre godt!
Det er også, hvad jeg hører fra folk, der har været i kontakt med sundhedsvæsnet og er sluppet levende fra det. Der melder sig en stormende dopaminrus af lettelse og taknemmelighed over, at det er overstået, og at der var nogen til at hjælpe.
Men jeg hører også om ventetider i årevis på behandling, om halve døgn tilbragt med tilskadekomne børn på skadestuer, alvorligt syge, der venter mange timer hos lægevagten, flere timers venten på en ambulance … og om praktiserende læger, som man ikke kan komme i kontakt med.
Og så hører jeg om tidlige udskrivninger. Om folk, der måske har ventet længe på en operation, fx i ryggen, og som så omsider bliver kaldt ind til et samlebånd, hvor de godt nok bliver opereret, men de bliver sendt hjem en times tid efter.
Det opererende team har ikke ansvar for det videre forløb, de skal bare have dagens ration under kniven. Sygeplejerskerne er der mest for at udlevere trykte brochurer, hvor der står, at smerter og blødning efter en operation er normalt, og så kan ens pårørende rystende forsigtigt køre én hjem på sofaen, hvor man er træt, halvbedøvet og helskræmt over et åbent operationssår, en pose på maven eller et kateter i urinrøret.
Fx min veninde, der måtte køre sin nyopererede mand, der havde et stort hul i ryggen, hjem i sin egen lille bil og lægge ham på sofaen. Hvor han snart blødte igennem, så det løb ned på tæpper og gulve, og hvor hun intet kunne stille op … ud over at vente i telefonen, vente på ambulance, følge ham igen den lange vej til sygehuset, mens han mistede en masse blod undervejs.
Heller ikke anden gang ville man beholde manden natten over. Efter at have stoppet den voldsomme blødning fra det dybe, åbne sår i ryggen, sendte de ham hjem til sofaen igen – den lange køretur i den lille bil, et hastigt rengjort leje på den før så pæne sofa, og så kunne de hjertebankende bekymrede sidde der og vente på en hjemmesygeplejerske, der ville kigge ind næste dag … Det kan næppe være gavnligt for helbredelsen at hefle sådan rundt med nyopererede folk, så deres angstniveau når stjernerne.
Også jeg blev for et par år siden sendt hjem en halv time efter et mindre indgreb i nogle ømfindtlige kropsdele, hvilket dagen efter resulterede i timers venten på skadestuen til kontrol af den voldsomme blødning.
Sofaer i private hjem er ikke egnede til blod og andre kropsvæsker i de mængder, toiletfaciliteterne kan være besværlige at anvende, når der skal hjælpere med hver gang, de pårørende har måske andre forpligtelser i form af børn eller arbejde, eller de kan selv være syge og svagelige, under alle omstændigheder har de jo også brug for mad, søvn og hvile, og små, gamle huse med trapper duer ikke til ældre mennesker, der lige er opereret i ryggen eller i benene.
Tv2 net d.22.2.23 – Men dronningen, der blev opereret i ryggen i går, bliver ikke sendt hjem efter en halv time til god pleje på slottet? Hvor hun ellers ikke ville komme til at ligge helt alene i et trangt og nusset hus …
Hvad med de patienter, der ikke har rolige og rene hjem? Der ikke har kærlige pårørende med plejeevner? Hvad med dem, der er gift med mænd?
Man ofrer befolkningens tryghed og personalets arbejdsglæde på små besparelser, der sættes til, når vi skal på skadestuen eller genindlægges med ambulance og udrykning.
