I dag var jeg henne og stemme om Danmarks EU-forsvarsforbehold. – I 1972 havde jeg ikke stemmeret, men i 1986, i 1992 og i 1993 stemte jeg rutinemæssigt ’nej’.
Mine politiske holdninger blev dannet i 1970’erne. De var stærkt venstreorienterede, og EF/EU blev set som et sammenrend af de rige lande vendt mod de fattige; som kapitalister mod socialister. Så jeg stemte nej, nej og atter nej, indtil jeg tog mine holdninger op til revision, og i 1998, 2000, 2014, 2015 og i dag – ved den niende folkeafstemning om EU-spørgsmål i Danmark – stemte jeg ja.
Jeg har ændret holdning til EU; ikke pga. en udvikling i EU, men fordi min tillid til danskerne, og de danske politikere i særdeleshed, er blevet mindre. – Vi har brug for nogle voksne – Vi har brug for dannede, veluddannede, vidende og begavede politikere, som stadig har værdier og gennemslagskraft, når det gælder økonomi, landbrug, fiskeri, klima, naturbeskyttelse, energipolitik, flygtninge og menneskerettigheder. – Og et samlet forsvar mod et Putin-ledet Rusland. – Ja, vi har Nato, men man kan ikke være medlemmer af for mange forsvarssamarbejder og alliancer, vel? Der eksisterer ingen øvre grænser – flere må være bedre. Navnlig hvis amerikanerne skulle finde at genvælge ham, I ved nok …
I Danmark tegnes EU-modstanden af en partiformand fra det yderste højre, som er anklaget for svindel med EU-midler, og af diverse nationalromantikere og overvintrede socialister, der ikke har orket at nytænke deres gamle holdninger. Disse grupper kan jeg ikke identificere mig med. Det er folk, som alle ville tabe i både magt og anseelse ved at skulle sammenlignes med større ånder ude i Europa.
At tro, at Danmark i dag kan klare sig uden EU, tyder på en ufattelig overvurdering af Danmark, vores betydning og evner. – På en globus fylder Danmark ikke meget mere end et barns lillefingernegl. Vi har hverken størrelse, indflydelse, rigdom, energi- eller intelligensreserver nok til at klare os alene i denne nye, globaliserede verden, hvor Rusland uden blusel invaderer nabolande, og Kina formentlig pønser på noget lignende.
Dansk politik tegnes i disse år bl.a. af en forhenværende statsminister, der kørte vores sundhedsvæsen og velfærd i sænk og blev fravalgt af sit eget parti, men som stadig gerne vil være med på karrusellen og have sit undertøj, sine jakkesæt, sine opulente måltider og fadøl, pornografiske film, sommerferier, husleje og flybilletter på 1. klasse betalt af skatteydere, lobbyister og miljøorganisationer.
Vi har hans tidligere integrationsminister, som har afsonet en forholdsvis hård, ubetinget fængselsdom på 60 dage – ikke for at ville forhindre udenlandske ’barnebrude’ i Danmark, som hun og hendes ubegavede følgere stadig påstår, men fordi hun ikke kunne finde ud af reglerne for ministeransvar og administrerede ulovligt.
Vi har en nuværende statsminister, som kaldte sig ‘Børnenes statsminister’, men som lader danske børn rådne op i uhumske og livsfarlige flygtningelejre, fordi mødrene ikke vil skilles fra deres egne børn og udlevere dem til staten. En statsminister, som glemte at sikre sig lovhjemmel, før hun beordrede danske mink aflivet. Som lavede besynderlige aftaler med Østrig og Israels stærkt højreorienterede ledere under coronapandemien. Og som nu vil sende flygtninge til Rwanda – et land, der ikke er specielt kendt for menneskerettigheder og humanisme.
Derudover sidder der et utal af unge og knap så unge, håbefulde levebrødspolitikere i vores Folketing, nogle bestiger ganske unge piger i ungdomsorganisationerne, når de er ude for at holde oplæg. Nogle kommer lige fra diskussionsklubber, hvor de har lært, at det gælder om at vinde – ikke om at præsentere gode løsninger for landet og dets forskellige indbyggere. Og nogle kopierer tankeløst USA’s forrige præsidents fordummende slagord og grundløse påstande for selv at skaffe sig følgere og berømmelse på sociale medier. Det er beskæmmende.
Vi er helt indlysende nødt til at koordinere vores politik med resten af Europa. Både hvad angår militær, grænser, sundhed, handel, skattely, arbejdsmarked, økonomi, flygtninge, naturbeskyttelse, klima, fødevarer, energi …
Der er intet sort-hvidt i denne verden. Der er ikke noget, der er let og ligetil. – Jeg foretrækker klart den nuværende statsminister fremfor de tre foregående. Men hun er ikke perfekt.
På samme måde har jeg ca. en million indvendinger mod EU, mod deres militære forehavender i Afrika og mod nogle af de mennesker og lande, vi nu kommer i yderligere nærkontakt med. Men EU rummer også pålidelig arbejdskraft og veluddannede kapaciteter, dem der, i modsætning til danske politikere, stadig tager fx lovgivning, menneskerettigheder og naturbeskyttelse alvorligt. Det er det EU, vi skal alliere os med.
Danmark stemte i EU i 2017 for at forlænge tilladelsen til at bruge sprøjtemidlet glyphosat, som nu findes i stadigt flere danske drikkevandsboringer. – Ingen tænkte på borgernes sundhed, da vi stemte, for vores politikere er alt for tætte med landbruget og deres behov for effektiv og billig ukrudtsbekæmpelse. – Tænk bare på tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. – Og på store, danske virksomheder, fx Aalborg Portland, som har bortgravet en del af Nordjylland på størrelse med en mellemstor dansk ø, og hvis enorme CO2-udledende skorstene, jeg kan se fra min bopæl. – Hvem har givet dem lov til at tage vores fælles jord og undergrund og svine vores luft til?
Aalborg Portlands store kalkgrav umiddelbart øst for Aalborg centrum, Google Map
Danmark er for lille et land med en alt for lille talentmasse og for lille afstand mellem politikere, landbrug, fiskere og virksomheder til at kunne administrere alting selv. Vi har brug for nogle klogere mennesker og principper fra det hæderkronede gamle Europa.
Også militært. Det er utopi at tro, at vi kan selv. Kun samlet kan vi stå op imod Putins aggressive Rusland. Hvis vi ikke afskaffer de for længst uddaterede forbehold, kan vi heller ikke være med til at bestemme, hvordan EU’s forsvar skal organiseres og føres ud i livet.
Uden mandat fra hverken EU eller FN og på falske præmisser (påståede masseødelæggelsesvåben) invaderede vi Irak lige i hælene på USA. Landet ligger nu i ruiner, delvist overtaget af religiøse fanatikere, og indbyggere i millionvis er flygtet. Men vores egenrådige statsminister, Anders Fogh Rasmussen, fik en stor stilling i Nato som belønning af amerikanerne.
Vi var med i Afghanistan – også under den lidet ærefulde evakuering sidste år, og i 2011 smed vi næsten 1000 bomber over Libyen, hvor nu kaos hersker, og flygtninge strømmer ud.
Vi sendte tropper til Mali, som straks blev erklæret uønskede og beordret ud af landet igen.
Vi sendte på egen hånd et enkelt skib, fregatten ‘Esbern Snare’, til Guineabugten ved Vestafrika, hvor danske soldater skulle bekæmpe pirater for at hjælpe skibsfarten, hvilket formentlig betyder de danske rederiers sikkerhed og indtjening. – Danskerne skød mod et afrikansk skib, dræbte fire og tog fire til fange. En af de tilfangetagne mænd var blevet ramt af skud i benene og måtte amputeres, og skibet sejlede i et par måneder rundt med de fire fanger og fire lig i lasten, som ingen vidste, hvad de skulle stille op med. Til sidst måtte vi tage den sårede mand med hjem til retsforfølgelse i Danmark … Det ville ikke være sket i EU-regi. Der ville der have været regler, aftaler, kapacitet, viden, forberedelse og politisk opbakning fra start.
Alene er vi meget, meget små og langt fra så kloge, som vi selv tror.
Det er vist meget almindeligt at danne sig en holdning som ganske ung, og så holde rigidt fast i den resten af livet. En grundholdning må være en indplacering på skalaen fra rabiat venstreorienteret til indædt højrenationalist. Fra humanist til egoist. Fra velfærd for alle til den stærkestes ret. Der findes også grupperinger i midten med sociale hensyn og en borgerlig økonomi, dvs. lav skat.
Det viser sig ved hver eneste afstemning i de velfungerende demokratier, at ca. halvdelen stemmer for fællesskabet og ca. halvdelen for egen vinding. Stort set svarende til rød eller blå blok i dansk politik, demokrater og republikanere i USA, Labour og konservative i Storbritannien.
Men nu ser det ud til, at det blandt yngre mennesker er mere almindeligt at stemme efter enkeltsager og delproblematikker – alt efter hvad den sidste taler lige har sagt – uden nogensinde at have dannet sig en samlet, overordnet holdning overhovedet. Det er det, jeg siger: – Vi har brug for nogle voksne – og en mere seriøs uddannelsespolitik.
I skrivende stund aner ingen, hvordan dagens afstemning falder ud. – Det er heller ikke vigtigt. Danmark og EU fungerer som før uanset hvad. I EU er de ligeglade, vi og vores latterlige forbehold er ikke så betydningsfulde. Man har arrangeret sig uden om dem i mange år.
Jeg er faktisk også ligeglad. Verden går, som den bedst kan gå.
________________________
Inger Støjberg blev fundet skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. Straffen blev fastsat til ubetinget fængsel i 60 dage. 15 dommere stemte for en ubetinget fængselsstraf, hvoraf 10 dommere stemte for fængsel i 3 måneder, og fem dommere stemte for fængsel i 60 dage.
Rigsretssagen mod Inger Støjberg – Wikipedia
The five countries with the highest use of glyphosate in 2017 were Denmark, Poland, Netherlands, Portugal and France (≥0.32 kg of a.i. per ha). The five countries with the lowest use of glyphosate were Turkey, Lithuania, Latvia, UK and Switzerland (≤0.12 kg of a.i. per ha).
I Italien ser man ofte skiltet med ’Brug af dythorn forbudt’, når man passerer skoler, kirker, hospitaler, fødeklinikker og andre følsomme områder, fx konservatorier, hvor musikere uddannes og øver sig. – Jeg har aldrig forstået, hvorfor vi herhjemme stadig opfatter det som en menneskeret, at vi kan invadere andre menneskers lydrum med uønsket støj, så som musik, evindeligt hylende småhunde, motorer i tomgang og maskiner.
Ikke fordi vi danskere er slemme til at dytte, det er vi ikke, men fordi støjen i det offentlige rum har nået grænsen for, hvad mange af os kan trives med. *
Da vi alle boede langt fra hinanden ude på landet, kunne vi gøre, som vi ville. – Men vi er ikke længere 1 mio. mennesker i Danmark, som vi var for et par hundrede år siden, vi er nærmere de 6 mio. i dag, og vi bor tæt. Dør om dør, hæk ved hæk.
Sommetider kunne det være rart med nogle stilleskilte her i vores gennemciviliserede, overbefolkede, motoriserede, nordeuropæiske samfund. Skulle vi ikke opfinde konceptet ’Stillebyer’? Og et passende skilt ved alle indgangsvejene til dem?
Masser af mennesker får ødelagt deres livskvalitet, traumatiseres og bliver syge af støj. ** – Støjen kunne være fra unge med soundbokse, værtshuse, gadefester, almindelig trafikstøj fra fly, tog, lastbiler, busser og biler, små og store køretøjer i tomgang, knallerter og motorcykler, gøende hunde, skrigende børn, store køle-, varme- eller ventilationsanlæg, kraftige maskiner, som vi alle bruger i hus og have: slagboremaskiner, græsslåmaskiner, løvsugere, kompostkværne, motorsave, vinkelslibere, buskryddere, fliseskærere m.m. – også kommunal renovation, vedligeholdelse af veje, fortove, fællesområder og kirkegårde, høj musik fra biler og private hjem, som alle andre tvangsindlægges til, alt for hyppige, alt for larmende havefester, højlydt studenterkørsel i stille boligkvarterer i mange uger hvert eneste forår … og meget, meget mere. Fx kan en ’vindharpe’ ophængt i et træ i et tæt beboet kvarter være en livsødelæggende irritation for naboen, selv om man selv synes, det lød så kønt, da man holdt ferie på Bali … Men Danmark er ikke Bali. Her blæser det 325 dage om året, og naboerne har ingen gode minder og opfatter tingesten som en unødvendig skralde.
Støjsensitive mennesker er ikke udelukkende en samling hysteriske, overfølsomme neurotikere. Nogle arbejder hjemme, nogle har småbørn, der skal sove, nogle er alvorligt syge og opholder sig i eget hjem i den sidste tid. – Og nogle havde måske bare lyst til at sidde og lytte til fuglene, drikke en kop kaffe med en ven eller læse en bog i deres egen have en almindelig onsdag formiddag, hvilket ingen burde have magt til at forhindre dem i.
En stor del af befolkningen, måske op til 40 %, lider under støjgener fra deres omgivelser. Og problemet er voksende år for år. – Vi bliver syge af støj! – Kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, hovedpiner, stress, depressioner m.m. kan ramme støjbelastede, også selv om de ikke opfatter sig selv som udsatte for støj.
Man kunne til en begyndelse måske skabe tilbud til de værst ramte og reservere småbyer eller områder i byer og kvarterer til stillebyer? Og her indføre nogle regler, en håndfæstning, som skulle accepteres af alle beboere og besøgende?
Fx:
At man forpligtede sig til at erstatte sine larmende maskiner med mere stille eldrevne maskiner ved først givne lejlighed.
At man forpligtede sig til kun at bruge larmende værktøj og maskiner lørdag formiddag mellem kl. 8 og 14.
At man sikrede sig, at ens musik ikke nåede uden for ens egen dør.
At al affyring af fyrværkeri var forbudt –også nytårsaften!
At man så vidt muligt skiftede til cykel og elbil, men indtil da tog hensyn, når man færdedes i stillebyen.
At man skaffede sig af med larmende og uopdragne hunde.
At børn blev bedt om at dæmpe sig lidt ned, når det var muligt, fx behøver de ikke trampe op og ned ad trappen i opgangen og skrige undervejs … hver dag. En børnefødselsdag med trampolin eller badebassin og høje hvin kan selvfølgelig ikke undgås, men en lille besked til naboerne kan forberede dem, så de evt. kunne tage på visit den eftermiddag.
På samme måde kunne en studentervogn fuld af hujende unge godt lukke ned for stemmen og musikken, mens de passerede stillebyen.
I tilfælde af fester kunne stillebyerne måske have et forsamlingshus, som man kunne låne til større arrangementer. Placeret et sted, hvor det ikke generede nogen.
Og en spændende legeplads med redskaber, bålplads, træer og baner, hvor børn kunne løbe, råbe, spille boldspil m.m. uden at forstyrre.
Husene i stillebyen skulle være velisolerede og have støjdæmpende vinduer o.a. foranstaltninger. – De må ikke ligge for tæt. Der skal være plads og grønne områder imellem dem. Vejbelægningen er gennemtænkt, så trafik larmer mindst muligt. – Og ingen kunne finde på at montere en varmepumpe eller ventilator på muren over mod naboens soveværelse.
Hvis nogen vil leje ud via Airbnb eller andre, må de kræve lydsvage gummihjul på rullekufferterne.
Nødvendige bygge- eller ombygningsprojekter skal naturligvis gennemføres, men bygherrer, entreprenører og håndværkere måtte meget gerne tage støjhensyn i løbet af projektet. Det kunne måske ligefrem blive et konkurrenceparameter?
Hvis stillebyen har en café eller forretninger, er de selvfølgelig uden muzak, og de arrangerer ikke Open By Night, karneval, festivaler eller andre begivenheder, der genererer larm.
Arrangørerne af cykelløb, gadeløb o.l. skulle lægge ruterne langt uden om stillebyerne.
Det samme skulle lufthavne, navnlig dem med privatfly, rundflyvninger og små skolefly.
Kollektiv transport skulle være røg- og støjfri.
Kommunerne skulle også forpligte sig til at tage en række hensyn ved alkoholbevillinger, vejanlæg, institutionsbyggerier, renovation, vedligehold og byggetilladelser.
Men det skulle beboerne i stillebyerne også. Liv støjer naturligvis, det er ikke uden grund, at vi siger: Stille som graven, og man må ikke selvretfærdigt fare ud og slukke livsglæde og skabe konflikter. Men alle skulle BESTRÆBE sig på at holde unødvendig støj på et absolut minimum.
Møn blev det første sted i Danmark, der slukkede lysene og skabte en fredning af nattemørket. ***
Hvem bliver de første til at dæmpe støjen og tilbyde en stilleby?
Der er masser af smarte og praktiske cykler, ladcykler og cykelanhængere til børnefamilierne, men hvem konstruerer en let, men robust, trehjulet el-cykel til ældre damer M/K, der gerne vil ud at handle, aflægge visitter hos veninderne eller køre tur i naturen? – Uden at vælte.
Jeg forestiller mig
tre store, solide hjul med punktérfrie dæk á la de nye MTB’ere, et foran og to bagved
et behageligt, gummibelagt styr
lav indstigning, brede pedaler og en hvileplade til fødderne
idiotsikker betjening, let aflæseligt display, nem tilkobling til el
bred og blød, regntæt saddel
alle lys og reflekser integreret
god og gennemtænkt tyverisikring, evt. nøglekort?
solid bremse, også når cyklen holder stille, så den ikke ruller ved af- og påstigning
cykelkurv foran til håndtasken
aflåseligt, rummeligt bagagerum mellem baghjulene til indkøb og cykelhjelm
elegant og venligt design
en pris ikke over 15.000
må under ingen omstændigheder ligne et handicapkøretøj!
Folk, der tramper ind i andre folks lande med mere end 100.000 soldater og kilometerlange rækker af tanks, og fra missilbaser, militærfly og krigsskibe umotiveret sønderbomber mennesker og byer fra alle sider, ødelægger huse, hospitaler, industri og infrastruktur, forhindrer beboerne i at flygte, voldtager deres børn og unge og torturerer og myrder mænd og tilfældige forbipasserende, børn, unge, kvinder og gamle, sådanne folk kan IKKE undskylde sig med, at det var ofrenes egen skyld! – INGEN har fortjent sådan en behandling, uanset hvad de end måtte have gjort sig skyldige i … ud over at være placeret ud til havet og oven på store naturressourcer.
Hvis man trækker sig ud af alle de lande, der ikke er ens egne, rydder pænt op efter sig og siger undskyld mange gange, SÅ kan vi måske snakke om det, der evt. plager det angribende land … NATO-udvidelser o.l., som der mig bekendt ikke har været aktuelle planer om.
Forleden købte vi en god flødeis, troede vi, med jordbær, som vi elsker. Fra det lille special-ismejeri Vebbestrup, syd for Rold Skov.
Men smagen var mærkelig, støvet, kemisk, og så kom vi til at kigge på deklarationen: – Der var ikke spor af jordbær i, men jordbæraroma, vand, skummetmælkspulver, fløde, 23 % sukker, rødbedesaftkoncentrat og OTTE forskellige E-numre …
På mejeriets hjemmeside skriver de:
”PRODUKTIONEN
En god is skal være cremet og fremstillet uden brug af syntetiske smagsstoffer. Der er en verden til forskel på bananflødeis eller flødeis med banan smag.
En fløderigtig succes fra Vebbestrup.
– Umiddelbart lyder det kryptisk, men tro mig – det gør en forskel, om man her skræller 200 kilo bananer og putter dem i isen eller vælger at fremstille flødeis med banansmag, og hvor isen aldrig har set skyggen af en banan, forklarer isfabrikant Leif Christensen, Vebbestrup flødeis.
Tilsvarende bruger han vanilje i sin vaniljeis – og ikke et syntetisk produkt med det sigende navn – vanillin.
– Akkurat som forskellen på at købe kartoffelsalat i supermarkedet ellers spise den hjemmelavede fra vor mor. Det er de gode gamle is opskrifter, vi holder os til, og som folk gerne vil have.”
Der står flødeis seks gange! Og der er også angiveligt 30 % fløde i. Men flødeisen indeholder mere vand, skummetmælk og skummetmælkspulver end fløde. Der er også billeder af jordbær på pakken, men der er ikke et eneste gram jordbær i, kun ’jordbæraroma’ og rødbedesaft … Hvis jeg ville have haft rødbedeis, havde jeg vel købt det? – Nå, det fås ikke? Ja, hvorfor mon?
– Og ja, der stod faktisk ”med jordbærsmag” … hvilket i høj grad kan diskuteres. – Gæt, om vi nogensinde spiser is fra Vebbestrup igen!
I det spirende forår, hvor alt ude omkring er frodigt grønt græs, lysegrønne bøgeblade, blomstrende vorterod, mælkebøtter og anemoner, ligger denne mark hen som en død, nedvisnet ørken efter at giftsprøjten kom forbi …
Det mest foruroligende er, at marken ligger henved 10 meter fra en drikkevandsboring, der forsyner min by.
I december 2019 vedtog Folketinget en lov, der skulle beskytte drikkevandet mod nærhed til sprøjtede områder:
Det skal være slut med at bruge sprøjtemidler tæt på sårbare vandboringer. Ny lov er vedtaget med opbakning fra stort set hele Folketinget. “
Men her ligger boringen lige op til en kraftigt sprøjtet mark:
Ved det røde kryds ligger denne vandinstallation:
Også andre steder i området har man lagt boringer tæt på asfalt og sprøjtet landbrugsjord:
Og for ti år siden byggede Aalborg Kommune en ny, stor institution og asfalterede omgivelserne direkte oven på et beskyttet drikkevandsindvindingsområde i gammel fredskov inde midt i naturområdet, Hammer Bakker:
Kommuner er måske ikke de bedst egnede til at tænke langsigtet og beskytte vores fælles ressourcer? Er der en overordnet instans, der har tilsynspligten, så bekvemmelighed, ukendskab til reglerne og et alt for stort hensyn til økonomi og billige byggegrunde ikke får lov at bestemme?
– skulle vi ikke omgås de moderne, psykiatriske diagnoser med større forsigtighed?Måske endda indrette samfundet til mennesker og ikke forsøge at tilpasse mennesker til en sommetider umenneskelig samfundsindretning?
Aldrig har et samfund opretholdt så meget ensrettethed, som vi ser det praktiseret i vores del af verden i dag. Vi skal ALLE med vold og magt i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, gymnasium og helst også på universitetet, hvor vi færdes i store flokke af jævnaldrende med kun sparsom voksenkontakt. Vi skal, fra vi er helt små og sendes alene ud i verden, konkurrere med horder af andre børn om pædagogen, læreren, forældrenes opmærksomhed, om de gode karakterer, om at være blandt de mest populære … og det er hårdt for en étårig, men sandelig også for en 17-årig. Vi skal alle som én arbejde, til vi dør, og mens vi afventer dødens indtræden, forventes det, at vi døgnet rundt helhjertet og uophørligt deltager i det larmende, pulserende, endeløst drivende, sociale liv. Også på nettet. Også selv om timer på sociale medier eller en hel eftermiddag på en café med smalltalk kunne føles som spild af tid, og at en lang nat med druk og flirt eller en konstant strøm af selfie-uploades, måske endda fra de nedre regioner, forekommer én grænseoverskridende.
Vi skal alle rette ind! Der er ikke plads til forskelligheder! – Er det underligt, at unge mistrives?
Aldrig har et samfund udtænkt så mange psykiatriske diagnoser, mange af dem benævnt ved kombinationer af store bogstaver: ADHD, ADD, OCD, PTSD, men også fobier, anoreksi, angst, selvskade, depression, autisme, karakterafvigelse, personlighedsforstyrrelse, narcissisme, psykopati, borderline m.fl. plus alle de spændende kombinationer. – Ikke mange slipper igennem skoletiden uden at få hæftet en eller anden stigmatiserende etiket på sig.
Men hvad nu, hvis disse diagnosestemplede børn ikke var fejlbehæftede individer, men blot havde en divergerende personlighedssammensætning, en anden hjernestruktur end den, der passer ind i den moderne verden, som den ser ud lige nu?
Hvad nu, hvis en stor del af disse børn havde evner, som fx større selvindsigt, kropsbevidsthed, følsomhed, musikalitet, visualitet, sanselighed, observationsevne, tænkeevne, evne til at se nye mønstre, perspektiver eller muligheder, opmærksomhed på detaljer, opfindertrang, nysgerrighed, indlevelse, fantasi, kombinationsevne, matematiske og sproglige evner, måske endda en større hjernekapacitet? – Og vi så ødelagde dem med for tidlig aflevering, for meget larm, umulige krav, nederlag, daglige angstprovokerende situationer, dårlig undervisning, billigt plastic, tåbelige kulturprodukter og evindeligt spild af tid? I årevis?
Hvad nu, hvis vi forkrøbler og psykisk lemlæster en masse børn og unge alt for tidligt, så vi ikke senere får gavn af netop deres styrker? – Så får vi et meget fattigt samfund!
Det er ikke mange år siden, man kunne slippe af sted med at diagnosticere kvinder som hysteriske. Hysteri var en frit opfunden diagnose, ordet kommer fra det græske ord for livmoder, hysteraos, og blev brugt imod kvinder. Både når de opførte sig alt for ’kvindeligt’, var for følsomme, deprimerede, for pivede, pjevsede, lillepigede, overbeskyttende, og når de ikke opførte sig ’kvindeligt’, dvs. moderligt, omsorgsfuldt, blidt, tjenende og føjeligt, hvilket var de egenskaber, man gerne så i kvinder. Selvstændighed, initiativ, seksualitet, oplevelsestrang, begavelse og hyppige sammenbrud eller raserianfald, pga. manglende evne til at udholde livet som indespærret kvinde, skulle for alt i verden skulle holdes nede, væk, undertrykkes!
Før i tiden kunne man diagnosticere begavede kvinder, der ville læse, skrive, undervise, opfinde, komponere, male, bygge broer, bevæge sig frit, have en uddannelse og måske ovenikøbet et job, som hysteriske, og man indlagde dem på sindssygehospitaler, hvor de blev spulet med koldt vand morgen og aften og pakket ind i våde lagner og medicineret eller fik elektrochok, indtil de gav op og opførte sig ’normalt’. – Først, da vi tillod kvinder at deltage i samfundslivet, uddannede dem og gav dem lov til at arbejde, blev vi så rige, at vi kunne bygge velfærdssamfund, og vi begyndte at lære at rumme, at kvindelighed og mandlighed kunne være mange forskellige ting.
Det er heller ikke længe siden, at homoseksuelle blev anset for syge og stod opført under ’perversiteter’ i de psykiatriske diagnoselister, og samfundet har ikke taget skade af at acceptere folk med en divergerende romantisk og seksuel indstilling, så de kunne bidrage positivt til helheden, tværtimod.
Vi skal i højere grad lære at rumme mange forskellige slags mennesker. Mangfoldighed er en gave og en styrke, og vi skal ikke diagnosticere og udrense, men acceptere og inkludere individer af alle slags for at kunne drage nytte af deres specielle evner og syn på verden.
Inklusion betyder IKKE at give fx et barn med autistiske træk en støttepædagog i to timer ugentligt nede i det bagerste hjørne af en larmende skoleklasse med 25 elever eller flere.
Eller at flytte ham/hende over i en specialklasse med hylende sprogløse og omkringfarende hyperaktive.
Eller at tillade klasselæreren at straffe ham eller hende med udvisning og udelukkelse, fordi ingen kan koncentrere sig om klasseundervisning, når der foregår et sansemæssigt sammenbrud nede på bagerste række.
Fra vi er helt små, har vi alle krav på omgivelser, der ikke gør os bange eller utrygge, der ikke stiller umulige krav til os, der ikke overvælder os med høje lyde, omkringfaren og andre belastende indtryk, og som møder os med accept, forståelse og varme følelser, så vi kan vokse op som glade og produktive, hele mennesker. Det er vel indlysende?
Vi er nødt til at se i øjnene, at verden ikke har nået fuldkommenheden endnu. Vi er ikke ankommet til den bedste af alle verdener. Vores begreber og bevidsthed er stadig under dannelse og udvikling. Og vi må sommetider revurdere vores viden og praksis, så det hele er i overensstemmelse med den virkelighed, mange af os oplever hver dag.
Det er fx først for nylig, at vi er begyndt at genkende træk af ADHD og autisme i piger[1]. – Førhen var det de vilde drenge, der påkaldte sig opmærksomheden, fordi de forstyrrede. Eller de alt for stille og følsomme drenge, der ikke kunne tåle støj og vilde lege. Disse drenge blev alle studeret, og diagnoserne blev udformet med udgangspunkt i dem. – En stille pige, der ikke fór rundt som en skræmt abe i et træ, men bare imploderede lydløst på sin plads i klassen, var en nem elev, for hun levede jo op til alle vores forventninger til, hvordan en rigtig pige skulle være. Man måtte opfinde helt nye diagnoser, fx ADD, som er ADHD uden hyperaktivitet, til disse nemme, stille piger.
Men hvad nu, hvis disse nye diagnoser blot udskiller individer, der ikke passer ind i det moderne institutions-, skole-, lønarbejds- og øvrige samfundssystem? Hvad nu, hvis en del af de mest iøjnefaldende symptomer, angst, depression, udmattelse, selvskade, nervøsitet, spiseforstyrrelser, druk og stofmisbrug, blot er naturlige reaktioner på et unaturligt miljø? Hvad nu, hvis vi mister en masse talent og intelligens ved at påføre så mange børn og unge fejlstempler og endeløse rækker af nederlag alt for tidligt? Hvad nu, hvis en betragtelig del af en årgang bare ikke kan tåle tidlig adskillelse fra de primære omsorgspersoner, at blive efterladt til pasning hos fremmede, at befinde sig 8 – 10 timer dagligt i bunkeopbevaringsinstitutioner og overfyldte skoler i uudholdeligt rod, støj og en masse ballade? Hvad nu, hvis en diagnose af et barn eller en ung i mange tilfælde var alt for voldsom, overdreven og langt mere hensigtsmæssigt kunne erstattes af nogle påviselige træk? Fx dårlig koncentrationsevne eller modsat en usædvanlig evne til at fokusere, sensibilitet, høj IQ eller en sjældent god hukommelse? Kunne man ikke begynde at tale om personlighedstræk i stedet for nagelfaste diagnoser? Og så diagnosticere den herskende, ekskluderende og sygdomsfremkaldende samfundsorden i stedet?
Den amerikanske professor, Temple Grandin, er selverkendt, højtfungerende autist. Hun har en doktorgrad i dyrevidenskab og er ansat ved Colorado State University, men hun har navnlig i offentligheden gjort sig bemærket for sit arbejde for forståelse af autismen. Hun har skrevet om autisme, en af hendes bøger er filmatiseret, og hun har en tankevækkende TED Talk om autisme – ’Verden har brug for alle slags hjerner’[2], hvor hun starter med at sige: Det er et kontinuum! – Dvs. at mange af de nye, psykiatriske diagnoser efter hendes opfattelse ikke skal ses som absolutte, men som trin på en skala.
Man kunne tilføje: Normal findes ikke!
Opfattelsen af normalitet er ikke reel. Vi stræber efter normalitet. Vi forestiller os en slags normalitet. Vi er udstyret med en trang til at ligne alle de andre – på hver vores helt egen, unikke måde, bevares … – Men begrebet normalitet/normal er en konstruktion. De fleste af os ligger lige omkring skiven. Men der er tale om et gennemsnit. Nogle befinder sig langt uden for normalitetsskiven, nogle lidt tættere på, uden at vi af den grund er mærkelige eller mindreværdige. Vi er alle en del af det menneskelige genom og de menneskelige fremtrædelsesformer i al deres frugtbare diversitet.
Diagnoser kan være nyttige, når vi skal kunne tænke på og snakke om forskellige måder at være menneske på. Men selve ordet ’diagnose’[3], som er hentet fra de velundersøgte fysiske sygdomme, kan virke stigmatiserende, udskillende. Jeg ville i mange tilfælde foretrække ordet ’karaktertræk’ eller blot ’træk’, som vi kan have flere eller færre af i vores overvejende genetisk betingede personlighed.
På ’Psykiatrifondens’ hjemmeside – de oplyser selv, at de er ’en privat sygdomsbekæmpende organisation’ – finder man, hvis vi igen skal tage autismebegrebet som eksempel, autistiske træk omtalt som ’sygdommen’ og ’en livslang gennemgribende udviklingsforstyrrelse’[4] . Forestil dig at være en ung pige med autistiske træk eller en forælder, som prøver at finde ud af mere om sin egen eller sit barns diagnose, som rammer denne side og denne sprogbrug? – Her viderekolporteres der ubestridelige ’diagnoser’ med skråsikre fremtidsforudsigelser og sygdomsbegreber, som ikke er spor fremmende for en sund selvfølelse og inklusion i samfundets fællesskaber. Men netop den holdning er måske gavnlig for en organisation, der lever af at samle penge ind til ’sygdomsbekæmpelse’?
Jeg har altid set på mennesker og deres forskelligheder, som om vi alle bestod af mosaikker af forskellige karaktertræk: Vi kunne være mere eller mindre maskuline/feminine, praktiske/upraktiske, fantasifulde, sociale, følsomme, observante, indelukkede, robuste, kreative, sportslige …. der er næsten uendelige muligheder. Vi er alle som glas med blandede bolsjer. Nogle har mange røde, gule eller sorte bolsjer i deres glas, men de ophører alligevel ikke med at være bolsjeglas/mennesker. Nogle har mange forskellige farver i sig. Nogle har overvejende grønne, hvilket kan gøre dem til mennesker med mange grønne træk, men de er alligevel mennesker.
Fx autismetræk kunne ses som hvide bolsjer, og autisme kunne så i lettere tilfælde, i stedet for at være en alvorlig, livslang sygdom, blot være grader af indadvendt/udadvendt og/eller følsomhed på en skala? – Som samfundet havde pligt til at tage hensyn til både i skole- og i arbejdslivet? Så slap vi også for at opfinde nye diagnoser, som fx ‘Aspergers’, til begavede mennesker, der tilfældigvis også rummede autistiske træk. En pakke blandede bolsjer ville aldrig blive markedsført som udelukkende hvide. Selvom man rummer visse træk af det ene eller det andet, har man ikke nødvendigvis HELE pakken. – Kun individer med næsten udelukkende ensfarvede bolsjer i deres personlighedsglas ville i så fald opleve alvorlige problemer og have brug for særlig støtte.
Autistiske sammenbrud kunne i mange tilfælde blot være overload, et sansenedbrud, en tvungen pause forårsaget af for mange stimuli og krav. En nedsmeltning af en sensibel personlighed, som har det svært med larm og uro, med manglende struktur og/eller med det sociale. En sådan person ville bruge alt for meget hjernekraft og energi på at få hverdagen i en ’normal’ daginstitution, folkeskole eller arbejdsplads til at fungere, på at forstå og tilpasse sig vilkår, der føles belastende. Nogle har brug for mere tid til at restituere end andre. – Indtil man lærer sig selv og sine egne grænser at kende, kan en stressperiode, tegn på depression, et nervesammenbrud, selvskade, spiseforstyrrelser, overvældende træthed eller et angstanfald tolkes som alvorlig, psykisk sygdom. Men en hverdag med ro og tid til eftertænksomhed kan i nogle tilfælde udgøre en næsten mirakuløs helbredelse. Helt uden kraftig kemi, indlæggelser, elektrochok og andre, middelalderlige foranstaltninger.
Hvis man anerkender, accepterer og tager de nødvendige skridt for at skærme et følsomt barn, mens det er helt lille, og ikke forsøger at tvinge det ud i et – for det – ødelæggende miljø, men indretter sig med mere rummelighed, så ville megen lidelse og bekymring kunne undgås. For vi er forskellige og har forskellige behov. Den ene personlighedstype er ikke bedre, og har ikke mere ret til at definere miljøet og andre menneskers psykiske status, end den anden.
Man anslår, at op mod 2-3 % eller mere af en given befolkning kan have autistiske træk i en grad, så det påvirker deres liv og muligheder i et moderne, hektisk samfund[5]. – Men mange, specielt kvinder, går under radaren, så tallet kan være langt højere. – Er vi parate til at udgrænse så stor en del af befolkningens menneskelige ressourcer? – Og det er bare én diagnose.
Hvor mange tusinde børn diagnosticeret med fx ADHD skal tage daglig hjernemedicin for at kunne indpasses i en dysfunktionel folkeskole- eller specialklasse med en dårligt uddannet, fortravlet lærer? – Måske skal vi bare acceptere, at der ikke findes en ’one size fits all’? Og forsøge at indrette os, så vi kan få alle med? Måske er der visse forældre, der bare skal gå hjemme hos deres små børn og lade den anden part om lønarbejdet? Måske skal vi oprette mange, nye institutioner og særskoler med små gruppestørrelser, ro og struktureret leg, hvile og undervisning med specialuddannet personale? Måske skal store hold, storrumskontorer og almindelig larm begrænses til dem, der kan tåle det?
I et stammesamfund eller i en landsby befolket af bønder, der fulgte naturens fredsommelige gang, ville mange af de mennesker, der i dag belemres med diagnoser, ikke skille sig uheldigt ud. Vi havde brug for den iltre og stærke unge mand, der drog ud på lange jagter eller byggede en ny kostald, fordi han havde trang til oplevelser og ikke kunne sidde stille. Pigen med de skarpe sanser, der ikke havde noget imod at være alene, kunne holde vagt eller sidde ved bålet og væve eller knytte fiskenet. Den stilfærdige, tænksomme dreng, der hyrdede køerne og fårene, og pigen, der opfostrede nyfødte lam og små søskende, mens deres familier havde andet at passe, ville også være værdifulde medlemmer af fællesskabet. Ligesom den gamle mand eller kone, der kunne huske og fremsige alle slægtens myter og fortællinger, og den fyr eller fyrinde, der opfandt hjulet eller udforskede nye territorier, var det. – Ingen kunne undværes, ingen var overflødige. Alle vandt ved at udnytte alle individers kompetencer.
Hvis ikke de mange bogstavkombinationer og de i dag udgrænsende diagnoser havde haft en overlevelsesmæssig fordel for hele menneskeheden op igennem vores historie, ville de vel for længst være forsvundet fra arvemassen? – Tænk på en Da Vinci, der sad og skrev alle sine tanker ned spejlvendt med venstre hånd – Hvordan ville han have klaret sig i en larmende folkeskoleklasse i dag? Eller en Van Gogh, der så verden og malede den som en visionær drøm, men som aldrig helt fandt ud af at omgås andre mennesker, og som var blottet for pengesans og vist kun fik solgt et enkelt maleri i hele sin egen levetid, men som bragte malerkunsten langt videre, end nogen før ham havde kunnet forestille sig. Vi har haft og har i dag højt begavede forskere, som knap kan snøre deres egne sko, men som bringer os alle fremad med deres banebrydende tanker.
Så vi har ikke råd, hverken menneskeligt eller økonomisk, til at lade så mange forskelligartede mennesker gå til spilde og blive knust i vores egne, umenneskelige systemer.
[3] Ordet diagnose kommer fra græsk: dia betyder ‘gennem’, og gnosis betyder ‘kundskab’. Diagnose henviser til, at man kan se gennem noget og få kundskab. I pædagogiske sammenhænge (børnehaver, skoler mv.) bruger man ofte begrebet diagnose om psykiatriske udviklingsforstyrrelser som for eksempel autisme og ADHD. https://faktalink.dk/titelliste/boern-og-diagnoser/baggrund-diagnoser
Når småbørn skal dekorere julekager med glasur, bliver det næsten altid svært at styre. I stedet for at købe dyre tuber kan man lave sin egen, solide glasurflaske fx af en tom sirupsflaske. Flormelis, et stænk citronsaft og meget lidt, lunkent vand røres sammen i en skål, til det har den rigtige konsistens, og hældes så med tragt over i den rengjorte sirupsflaske. Så har barnet styr på sagerne og kan glasurere af hjertens lyst …
Når du skal smøre en bageform eller et ildfast fad, så sæt det på en varm kogeplade, læg en klat smør i, og kør det rundt i hele formen/fadet med et stykke ren køkkenrulle. Voilá!
Glasur bliver kridhvid, stenhård og holdbar, hvis man bruger (pasteuriserede) æggehvider i stedet for vand, men glasur med vand løber lettere i en børneflaske.
I øvrigt er kaffe godt til en smagfuld kakaoglasur, ½ flormelis ½ kakao røres ud i en smule stærk kaffe, men det er nok mest til valnødder og voksenkager.
Græskarformede boller til Halloween opnås let med en almindelig æbledeler dyppet i lidt mel og en stilk af vaskede solbærgrene eller grene fra et æbletræ. Brug din yndlingsbolleopskrift evt. med gulerods- eller græskarstrimler i.
Fugtige fødder i for tætte sko kan afhjælpes med et drys talkum i hver strømpe. – Talkum omkring skoens såler fra indersiden kan også forhindre, at den knirker.
Sørg for at komme ud og gå mindst ½ time hver dag. HVER dag. Og helst i dagslys midt på dagen og i et naturligt område, en park, en havnefront, en skov, en markvej, en strand. Det gør godt på mange måder. – Kierkegaard sagde, at så længe man går, så går det nok. – Tag din hund, et barn, en klapvogn, en ven eller din mor med, men gå også gerne alene; tankerne falder så godt på plads, når man går. – En tur hen ad Strøget eller rundt i et forretningscenter duer ikke; det stresser mere, end det gavner. – Og lad endelig mobilen ligge i lommen og tag ørepropperne ud! En gåtur eller havearbejde er ikke noget, der skal overstås, mens du lytter til noget andet. Det er det, der er selve dit liv!
Tag 10 µg D-vitamin sammen med et glas mælk eller en ostemad hver dag, hvis du ikke kan ligge ½ time med bar hud og solbade.
Ophængning af julekugler o.a. pynt på juletræet er nemmest med en lille krog af ståltråd. – Klip ca. 20 cm ståltråd, før tråden igennem kuglens øje, træk, så tråden ligger dobbelt, og sno den. En ståltrådskrog kan hurtigt klemmes fast omkring grenene, den er let at tage af igen, for den filtrer sig ikke ind i grannåle eller lametta, og den kan bruges år efter år.
Rengøring systematik:
Ryd op! – Alle ting bor et sted og skal ryddes på plads/hænges op. Puder rystes. Blomstervand skiftes m.m.
Støv af! – Reoler, hylder, bøger, lamper, nips, billeder. Enten med en god, tør mikroklud eller med fjerkost el. lign.
Støvsug! – Så kommer det tunge maskineri frem og suger alt støvet op. Husk at skifte pose og filtre med jævne mellemrum.
Vask gulv! Så laver man en god spand gulvvand og tørrer først borde og vindueskarme af, mens vandet er rent. Derefter får gulvet en omgang.
Rengøring kan for størstedelens vedkommende klares med opvaskemiddel og eddike. Opvaskemiddel til gulve, paneler, borde, vægge, kontakter, døre og skabsfronter. Eddike til badekar og vaske. Jeg sprayer badekar, håndvask og toilet med 1 del eddike i 2 – 3 dele vand lidt før, jeg påbegynder rengøring, så fjernes lette kalkbelægninger og snavs nemt med en skuresvamp. Hvis der er meget kalk fx i badekarret, væder jeg et stykke køkkenrulle med ren eddike og lægger det ned over kalken en tid før rengøring, det opløser det værste. Til vinduer har jeg et specielt vinduesvaskemiddel, som er meget drøjt og ikke giver striber. Og så har jeg et billigt salmiakholdigt middel til sorte fingre på døre, karme, kontakter o.l. Kom en smule på en svamp og gnid de genstridige pletter af. – Ajax koster 20 – 30 kr. pr. liter, hvorimod fx REMA 1000’s rengøringsmiddel med salmiak, der gør akkurat det samme, koster under det halve.
Det betaler sig ofte at give hvert rum en grundig rengøring en eller to gange om året – afhængigt af trafikken/belastningen af rummet, antal børn, husdyr – specielt i de kroge, hvor man normalt ikke kommer: under reoler og sofaer, oven på skabe, bøger og lamper, inde i skabe og nede i skuffer – Sortér! Smid ud! – og vask gardiner, paneler, løse tæpper og måtter. Før i tiden talte man om forårsrengøringen, hvor alle tæpper og polstrede møbler blev slæbt ud og grundigt banket med en tæppebanker, mens trægulvene blev ferniserede. SÅ var der rent. Derudover gjorde man grundigt rent op til højtider, jul, påske, pinse og før større fester og sammenkomster, men i de tider havde man bl.a. kakkelovne, der svinede betydeligt mere end en radiator gør i dag, og ingen støvsugere.
Hvide striber på vasketøjet skyldes ofte for meget sæbe og for lave temperaturer. Vi vil alle sammen gerne spare og vasker på 30 grader, men en gang imellem skal maskinen skylles igennem. Så vask alle kludene på 75 grader og brug evt. et maskinrensemiddel, som kan fås som tabs, og rengør sæbeskål og gummikanterne fx en gang pr. måned. Og så kan det betale sig at læse om korrekt dosering af vaskemiddel på flasken/kartonen og følge instruktionerne.
Sår og hudafskrabninger heler hurtigt med et lag zinksalve. Desinficér først med klorhexidinspray.
Sur mave kan ofte afhjælpes ved indtag af to stykker tørt knækbrød.
En begyndende hovedpine kan sommetider stoppes med et til to glas vand.
Varm mælk, kamille- eller lindete har en naturligt og beroligende virkning. Både til børn og voksne. Evt. med honning. Kamille- og lindete er derudover let desinficerende og godt ved halsinfektioner.
Køb stort ind, når varerne er billige. Brug fryser og hav et mindre lager af basisvarer, drikkevand på dunk eller flaske, wc-papir, tandpasta, sæbe, havregryn, mel, sukker, salt, pasta, ris, tørrede bønner, rosiner, nødder, kål, kartofler, frossent kød og grønt. Bestem menuen aftenen før, og lad frostvarer tø op i køleskabet. Mælk kan godt fryses i kartonen, så man har til en nødsituation – Det kan fløde ikke. Efter frysning kan en fløderest dog bruges til en sovs eller gryderet. Man kan også have et par liter UHT-mælk, langtidsholdbar mælk, stående. – Men tjek dit lager regelmæssigt, for selv UHT-mælk og pasta og makrel på dåse har en udløbsdato.
Lav mad og bag selv – hvis du på nogen måde kan. Så ved du, hvad der er i. Bag mange brød, rugbrød, kager eller boller ad gangen og frys ned. Franskbrød og boller bliver bedre, jo mere du rører dem eller ælter. Det giver bedre hævning. Gerne 5 min. i røremaskine eller mere. – Rugbrød mætter godt og er faktisk nemt at bage selv – find evt. Camilla Plums gode og velgennemprøvede opskrifter, og et friskbagt rugbrød er uovertruffent, når du fylder det med knækkede rugkerner og spiser det, mens skorpen er sprød. Et hjemmebagt rugbrød holder forbløffende længe i brødkassen, hvorimod hvidt brød hurtigt mugner. Tørt brød kan ristes og blive lækkert igen.
Også koldskål er bedst i den hjemmelavede version, om ikke for andet, så fordi man ved, hvad der er i. – Pisk 4 – 6 pasteuriserede æggeblommer med knap 100 g rørsukker og vanilje. Når det er hvidt og luftigt tilsættes 1 l økologisk kærnemælk og saft og fintrevet skal af en økocitron.
Lav gerne større portioner fx af gryderetter, lasagne, mos, suppe m.m. i weekenden og frys overskuddet ned i mindre portioner. Så har du altid mad parat. Tænk over næste dags måltider, når du rydder op og vasker op om aftenen, så kan du tage det fornødne ud af fryseren og skrive huskeseddel med det samme.
Når citronsaften er frossen, kan man hælde dem i en lille fryseboks.
Hvis du har for mange citroner, som du ikke når at få brugt, så pres saften og frys den ned i en isterningebakke. Så har du altid til en drink, en kande te, en sovs, en suppe, en marinade el. lign.
Hvis skallen stadig er frisk, kan man også rive citronerne fint og fryse revet citronskal ned på samme måde, så skallen kan bruges, næste gang du bager eller laver mad med revet citronskal.
Eller man kan skære citronen i skiver, lægge dem adskilt af mellemlægspapir i en lille beholder i fryseren, så man altid har en skive citron, der også kan fungere som isterning i drinks.
Hvis du har for mange æg, hvis du fx har høns, der lægger et æg hver om dagen, og naboerne heller ikke gider spise flere æg, så bag en masse lagkagebunde. Lagkagebunde er den bedste måde at konservere æg på, opdagede jeg, da jeg selv havde høns. Frk. Jensens opskrift kræver 8 æg, og man kunne jo bage dobbelt portion om nødvendigt. Med fryseren fuld af kagebunde, kan man altid lave en fødselsdagslagkage, en gang tiramisu, en springlagkage, en valnøddelagkage el. lign.
Jeg vil gerne slå et slag for gammeldags frugtgrød, som børn og børnebørn elsker. – Det er nemt, hvis man har rabarber, jordbær, stikkelsbær, hindbær, æbler, blommer eller andet i haven. Pluk og skyl frugten. Kog den op med lidt vand i bunden af gryden og små stykker af en vaniljestang – til rabarbergrød brugte min svenske farmor altid vaniljestykker og snittede mandler. Rør jævnligt. Det skal småkoge mellem 5 og 10 minutter afhængigt af frugten. Tilsæt sukker, smag dig frem. Når grøden har en passende, ikke alt for udkogt, konsistens, jævnes den med en til to spiseskefulde kartoffelmel udrørt i koldt vand – EFTER, at grøden er taget af varmen. – Kan fryses, eller frugt/bær fryses i sæsonen og laves til grød om vinteren. Spises med sødmælk.
Glasset kan let springe, hvis man hælder skoldvarm saft eller syltetøj i fx en glaskande eller i et syltetøjsglas. Det gamle husråd er at anbringe glasbeholderen på en stor klud i vasken og at lade den kolde hane løbe, så bunden af glasset afkøles af den våde klud, samtidig med at man hælder det varme i. Det virker (næsten) altid. Meget gamle og ofte brugte glas bliver lige som os andre skrøbeligere med alderen.
Hvis man skal hælde meget varme ting, fx gløgg eller te, op i serveringsglas, kan man sætte en ske i glasset først. Det skulle aflede varmen, så glasset ikke så let springer.
I ovn og komfur kan man ofte med fordel slukke for varmen fra 10 min. til ½ time før, maden er færdig, og lade den stå og simre færdig selv. Det er oplagt med grød, kogt kål, gryderetter, en steg eller et fad ovnmad. Evt. på allerlaveste blus.
Hver den første i en måned afkalker jeg kaffemaskine m.m., renser filteret på opvaskemaskinen, efterfylder med salt og afspændingsmiddel, tjekker vaskemaskinen og strygejernet for kalk. – Vores maskiner holder normalt meget længe med disse vaner. – Det kogende vand fra gennemskylningen af kaffemaskinen ryger direkte ned i køkkenvaskafløbet, som jeg først har hældt lidt opvaskemiddel og eddike i. Det holder normalt afløbet i god stand. – Vi aflæser også vores forbrug af el, varme og vand, fører det ind i et Excelark og vurderer, om forbruget stikker af, eller om det er sammenligneligt med samme måned i tidligere år.
”15-20 procent af al den mad, vi køber, ryger ud, og det er altså pænt mange penge, vi bare kaster i skraldespanden.”Politiken net, 25.3.2022
Med bare en smule fornuftig planlægning kan man nøjes med at købe ind én, max. to gange om ugen. – Det betaler sig altid at have æg, kartofler, kål, flåede tomater på dåse, god bacon, pølser og frosne grøntsager, så som ærter, bønner, broccoli, rosenkål, og gængse krydderier i huset, så man altid kan bikse noget sammen af rester.
Biksemad – den ultimative restemad: Min gamle veninde, Johanne, der var økonoma på en kostskole, lavede altid biksemad om fredagen af ugens rester, pålæg, kolde kartofler, pølser, bacon m.m. – Så blev der ryddet op i køleskabet. – Et par snittede løg ristes i olie og smør på en rummelig pande. Kolde, skiveskårne kartofler kommes i og ristes sprøde og brune sammen med evt. kødpålæg, kødrester, pølseskiver eller baconterninger. Rester af kål, ærter eller bønner kommes i og varmes med. Krydr med rosmarin, timian, salt og rigeligt sort peber. Serveres traditionelt med spejlæg og rødbeder til.
Æggekage af rester: Et par snittede løg, et fed findelt hvidløg, røget bacon, pølse eller røget svinekæbe i små terninger, skivede, kolde, kogte kartofler ristes i olivenolie og smør på panden. Drys lidt rosmarin over. – Pisk 4 – 6 æg med 1 – 1½ dl mælk, 1½ – 2 spsk. mel, salt og groft kværnet peber. Hæld æggeblandingen over det ristede på panden, tilsæt evt. lidt kogte broccolibuketter, blomkål, spidskål eller frosne ærter eller bønner, bare en lille håndfuld, læg låg over panden, skru blusset ned på det næstlaveste og lad det stå i 20 – 25 min., til overfladen er fast. Servér med friskklippet purløg over. – Rist gerne (gammelt, kedeligt, men IKKE muggent) rugbrød til. – Hvis der er en rest æggekage tilovers, kan den varmes på panden næste dag, på begge sider, så den bliver gennemvarm og sprød. Eller den kan puttes på rugbrød i madpakken.
Rester af pasta i ovn: Brug en rest kold pasta og kødsovs fra dagen før. Smør et ildfast fad med olivenolie. Læg kogt pasta i bunden. Hæld tomat- kødsovs over. Riv lidt mild skoleost øverst – gerne en kedelig rest, hvis du har – drys med oregano og paprika, og varm fadet i ovnen i mindst 40 min. ved 200°, eller til osten er smeltet og bobler brunt i kanten.
Brug et par dage om året på at koge suppe. – En suppehøne, kødfulde okseben, persillerod, gulerødder, pastinakker, selleri, porrer koges med. Grøntsagerne reddes op, før de er helt udkogte, og kødet pilles af skrog og ben. De første dage spises der hønsekødssuppe med kødet og grøntsagerne og evt. suppeboller. Børn elsker suppe. Resten af suppen fryses ned i små portioner, så der altid er til en gryderet, en pastasovs eller til en ny omgang genopfrisket suppe evt. med små, hjemmelavede suppeboller/minifrikadeller i.
Lav en stor portion små frikadeller ad gangen, form dem med en ske, steg dem 45 – 50 min. i ovnen ved 200° på en plade med bagepapir, spis, hvad I kan, og frys resten ned. De er gode at have i baghånden – også til madpakker.
Madvarer skal i køleskabetog opbevares under 5 grader, så snart de er kølet af, efter max. 2 timer, ellers kan bakterier alt for let formere sig til sygdomsfremkaldende mængder. – Hvis man sætter varme ting i køleskabet, stiger temperaturen for alle madvarer derinde, og det nedsætter holdbarheden væsentligt og bruger meget strøm til gennedkøling. – De fleste rester kan overleve to – tre dage i køleskab. – Æg kan naturligt holde sig tre uger ved stuetemperatur, men da bakterierne ofte sidder uden på skallen, er det bedst at sætte dem i køleskab. – Løg og kål holder normalt længe. Kartofler skal opbevares i mørke, da de ellers danner et grønt giftstof. En rest sur fløde kan stadig godt bruges i fx en sovs, der gennemvarmes. – De fleste bakterier og andet uvæsen dør efter 15 sekunder i over 72 graders varme eller ½ time over 60 grader. Derfor er gennemvarmning af mad vigtig, og både opvaskemaskinen og vaskemaskinens kludevask skal køre i over ½ time ved 60 grader.
Genoplivning af kål. Udtørrede og halvvisne kålhoveder – der ikke er rådne eller mugne – kan genoplives på samme måde som en buket blomster: Skær stilken af, fjern de fleste blade, læg kålhovederne i et fad med vand, og stil dem i køleskabet. Så er de friske og saftspændte næste dag. Prøv også med et slattent salathoved. Porrer, bladselleri og grønkål kan på samme måde sættes i en kande med vand.
Et stykke håndsæbe virker mindst lige så godt som flydende sæbe, og så slipper man for at betale for vand og for at slæbe tungt vand hjem i plasticbeholdere. Og nej, man smitter ikke hinanden mere hjemme i familien. Ingen bliver under normale omstændigheder syge af at vaske hænder. – Men på offentlige steder, ved udbrud af smitsomme sygdomme og på gæstetoilettet, hvis du har mange gæster, kan en flydende sæbe være et bedre valg. Husk at gøre dispenseren ren med jævne mellemrum! – Der kan også samle sig bakterier på en plasticsæbedispenser. – Og vask håndklæder ved mindst 60°.
Vådservietter er ikke godt for kloakken og miljøet. I stedet kan man fortynde en mild, svanemærket, flydende håndsæbe med vand i forholdet ca. 1 til 6 og hælde blandingen på en forstøverflaske, en lille til at tage med og en større til at have hjemme på badeværelset. Så kan man i tilfælde af snavsede rumper altid piste wc-papir med sæbeblandingen og lave sig alle de vådservietter, man har brug for. Og med god samvittighed skylle dem ud i toilettet bagefter.
Exfolieringsmidler er overflødige og for dyre. En badebørste, hamphandske eller en frottévaskeklud gør akkurat det samme.
Håndklæder, klude, viskestykker, sengetøj, strømper og undertøj vaskes ved 60° i mere end ½ time. Alt andet kan med det rette vaskemiddel nøjes med 30°. Evt. pletter kan påføres flydende opvaskemiddel og holdes fugtige i en halv dags tid, så det når at virke før turen i maskinen.
Jeg er sidst i 60’erne og har aldrig ejet en tørretumbler. Vi har et godt udluftet bryggers med tørresnore og et stort tørrestativ et solrigt sted i haven. Og så bruger vi det skab, hvor varmepumpe og varmeveksler sidder, som tørreskab. Jeg har lavet hylder med netbund, hvor let fugtigt vasketøj kan eftertørre til næste dag, og hvor jeg kan tørre et par sko, en flyverdragt, en nyvasket hovedpude, svampe eller krydderurter på et døgn eller to.
Blødgøringsmidler/skyllemidler til vasketøj er overflødige. Og alle dufte i vaskemidler, sæber, cremer o.l. udgør en risiko for bl.a. allergi. Renhed og en god tørresnor er den bedste duft.
Hvis du allerede, når du køber det, holder dit eget og familiens tøj i nogenlunde samme farver – fx mørkeblå, sort og grå eller hvid og lyse pasteller – kan du begrænse antallet af vaske.
Fodsvamp trives, som alle andre svampearter, i fugt, fx i svømmehaller, omklædningsrum, og navnlig i plasticfodtøj, så som gummistøvler, plasticbadesandaler, Crocs o.l. Tør fødderne grundigt, og skift til godt ventileret fodtøj.
Genbrug. Vi har tre beholdere under køkkenvasken: – En pose til restaffald, en spand til kompost og en til plastic, metal og kartoner, som her i vores kommune afhentes samlet.
I et andet køkkenskab har vi en kurv til flasker, glas, dåser og andre ting, fx batterier, som bliver finsorteret ude i garagen.
Og så har vi aviskurven i stuen ved siden af brændeovnen, hvor alt papir og pap til genbrug i første omgang havner.
Lørdag formiddag tømmer vi så genbrugsbeholdere i containere, kompostbunke og andre kasser til videresortering.
Hav en kompostbunke på et skyggefuldt sted, hvis du overhovedet har mulighed for det. Det er let, det beriger haven, og det sparer bortkørsel af affald. – Under vasken står en spand til skræller, æggeskaller, kaffegrums, teblade, kaffe- og tefiltre, kålblade, majskolber, våd køkkenrulle, æbleskrog o.l. – Madrester, så som brød, kød, forarbejdede grøntsager, middagslevninger, pålæg, må ikke kommes i, da det tiltrækker rotter. – For 30 år siden hjembragte vi en halv spand kompostorme, små, røde, såkaldte ‘møddingsorm’. Efterkommere af disse orme lever stadig i bedste velgående hos os. – Man får efterhånden to afdelinger i sin kompostbunke, én med allerede omsat jord, der kan bruges i potter og bede, og én til det friske affald, som også kan være ukrudt, græs, jord og visne planter fra urtepotter, opfejning og afklip fra haven. Men undgå pinde, grene og roser, som ikke så let omsættes. Smid heller ikke uøkologiske grøntsager eller skaller i din kompost, og husk, at købeplanter og buketter normalt er fyldt med giftstoffer og ligeledes skal undgås. I meget tørre perioder skal bunken vandes og holdes let fugtig.
Kartofler i spand: Vi lægger hvert år spisekartofler – vi foretrækker aspargeskartofler – til forspiring i en papkasse og lægger dem så i marts eller april dybt i spande med huller i bunden. Vi fylder spanden med vores egen kompostjord, vander og gøder i to – tre måneder, og så kan ungerne hjælpe os med at høste kartofler ved at vælte spanden ud i en trillebør og grave efter ’guld’.
Økologiske krydderurter kan købes i små potter for 10 kr. i supermarkedet. Hjemme plantes de om i en større potte med god kompostjord, så har man krydderurter at nippe af i måneder frem. De fleste kan stå ude i haven eller på altanen, men basilikum trives bedst i en lun og solrig vindueskarm.
Hvis du får en have, så plant straks frugttræer: æble, pære, kirsebær, blomme, frugtbuske: solbær, hindbær, ribs, stikkelsbær, plant rabarber og jordbær, og sæt forårsløg, som fx erantis, vintergækker, krokus, skillae, påskeliljer og tulipaner – de hårdføre Darwin- eller Apeldoorn-tulipaner lykkes næsten altid. – Så har du grundlagt haveglæder til mange, mange år fremover.
Anskaf dig Frøken Jensens kogebog eller Tørsleffs grønne syltebog, så du kan anvende frugt og grønt fra din have. Hjemmelavet ribsgelé og solbærsyltetøj er delikatesser, vi nødigt vil undvære her i huset, ligeledes saft af blommer og små vindruer, hindbær- jordbærgrød, tærter, æblekage og meget andet.
Hav høns, hvis du kan. At forkæle en lille håndfuld havehøns og få gode æg, kyllinger og suppehøner til gengæld er yderst tilfredsstillende.
Saml regnvand, hvis du kan. Det gavner både miljøet, planterne og samvittigheden.
Softicebod på en ferie- eller regnvejrsdag. – 4 pasteuriserede æggeblommer piskes med 100 g sukker og vanilje. ½ l piskefløde piskes til flødeskum og blandes med æg, vanilje og sukker. Køres i ismaskine eller stilles i fryseren, indtil konsistensen er som tyk softice. Med færdigkøbte vafler, kulørt kagedrys og finthakket chokolade, evt. en sjat jordbærsyltetøj, kan børnene selv indrette og betjene deres egen softicebod for kammerater og familiemedlemmer.
Æble-, kål- og/eller gulerodssalat: Man river gulerødder, hvidkål og et par æbler groft – evt. i en foodprocessor. Presser saften af to – fire appelsiner. Hakker en håndfuld valnødder. River en lille klump frisk ingefær – som spidsen af en lillefinger – fint. Og blander det hele i en skål med rosiner. Frisk og sød salat, som børn kan lide, og som giver god samvittighed.
’Abemad’ er en god og ikke voldsomt usund dessert: Frugter pilles, skrælles og findeles i hapsevenlige tern, fx æbler, appelsiner, mandariner, kiwier, kernefri vindruer, bananer, pærer. Frugtbidderne røres op i græsk yoghurt 10 % sammen med grofthakket chokolade og valnødder. Der er ingen grund til at tilsætte sukker. Pyntes med lidt nødder og hakket chokolade.
Når børn skal puttes, giver det ofte anledning til uro og ballade, og det kan stå på i timevis. Der er ingen tryllemidler, men en tilbagevendende, daglig rutine hjælper meget.
Almindelig omtanke og gode vaner, som stiltiende regler om ingen vilde lege, ingen ophidselse, løben rundt eller råben, hverken voksne eller børn, i timen før sengetid.
I løbet af dagen har barnet fået rigeligt med frisk luft og god motion. Han/hun har leget med sine venner, været i skoven, på legepladsen og ikke udelukkende siddet inde foran en skærm. Så indfinder der sig hen under aften en naturlig træthed.
Nærende aftensmad, gerne med et stort glas mælk, et varmt bad, en rolig, nærværende voksen ved siden af, nus og småsnak, børste tænder, en god, langsom godnathistorie, måske en stille sang, kærlig småsnak om det, man læser, eller det, man har oplevet i løbet af dagen, og hvad der skal ske i morgen, et kys og et blidt ’godnat’.
Det er ikke noget, man kan jappe sig utålmodigt igennem mellem opvasken og Facebook. Der skal ro og voksenkontakt til, for det er det, der giver trygheden til at turde give slip og lægge sig til at sove.
Samme rutine hver dag – undtagen naturligvis jul, fødselsdag, ferier, besøg og andre spændende festdage, hvor børn gerne må være længe oppe. Der kan også være andre regler fredag og lørdag, det kan børn godt håndtere, men sørg for, at der er regler, rytme og faste ritualer. Og frem for alt venlighed, tålmodighed og kærlig omsorg. Dét får børn til at sove, blot fordi ritualet fra aftensmad, måske over lidt godnatfjernsyn, stille leg, bad, godnathistorie, fører dem med lige ind i drømmeland.
Hvis du forhaster dig, er urolig, utålmodig, prøver at snyde, hidser dig op, så ødelægger du ritualet, og ingen sover før midnat.
Husk, at et barn, der græder, er ulykkeligt og skal trøstes! – Små børn kører ikke rundt med deres forældre med overlæg. Det gør de kun, hvis de har udækkede behov.
Skriv op! – Kvinder er ofte trænede i at føre kalender fx med deres menstruation, så de ved, hvornår de kan vente næste periode og tage deres forholdsregler. Det er også smart at holde regnskab med, hvornår man har hovedpine, mavesmerter, allergiske symptomer o.l., så man efterhånden kan danne sig et overblik og lære, hvad der evt. udløser det. En papirkalender, der viser et helt år er velegnet. – Og gem dem! Om nogle år er der måske noget, du gerne vil kunne slå efter.
Og til sidst: Læs mindst én seriøs avis hver dag! – Gerne på nettet. – Også de artikler, der ikke interesserer dig! –Nyhedsfeeds om sladder og sport, ophidsende forargelser på Facebook, Twitter o.l., og fjollerikker på YouTube er ikke nok! – Det er flovt at være et voksent menneske, der måske ovenikøbet deltager i offentlige debatter, men som ikke kender almindelige facts. Der ikke kan skelne sludder fra kvalificeret viden. Tænk at skulle blive gammel og dø og aldrig at have vidst, hvilken verden man var en del af? – Uvidenhed bragte Trump til magten og hjælper Putin i en forfærdende blodig og rystende gammeldags angrebskrig ind i et fredeligt naboland …
Hvis dit liv er indrettet, så du ikke har tid til at læse en seriøs avis, til at bage og lave mad, gøre ordentligt rent, gå en tur, passe en have og en kompostbunke, til at lade dit vasketøj hænge ude på en sommerdag og til at putte dine børn med ro og kærlighed hver aften, mens de er små, så er det muligt, at der er nogle ændringer, du ville have godt af at foretage.
