Myrer: Hvert år i det tidlige forår, mens det stadig er koldt udenfor, finder myrerne en underjordisk tunnel ind i mit hus, hvor jeg må gå og støvsuge de små kravl dagligt.
Igennem 50 år har jeg prøvet alting: kanel, myrelokkedåser, spray, at gøre ingenting … resultatet er hvert år det samme: Lige så snart det bliver lunt forår udenfor, forsvinder myrerne igen, uanset hvad jeg gør.
Men fabrikanter og forhandlere af alle tænkelige myremidler tjener kassen imens. For man ser jo, at deres dyre produkter efter en tid får myrerne til at forsvinde. At de forsvinder af sig selv under alle omstændigheder, når vejret bliver varmere, opdager man kun efter mange år.
Men nu ved jeg det: Med mindre jeg ligefrem fodrer myrerne med honningmadder eller andet myreguf inde i mit hus, gider de slet ikke at være her, når vejret tillader dem at være ude, hvor de naturligt hører hjemme og gør god gavn.
Alger: Det samme gælder algebelægninger på udendørs fliser og havegange. Der er efterhånden mange firmaer, der lever godt af at rense havefliser for de grønne alger, der uvægerligt gror frem på fliser og belægninger, der henligger i fugtig skygge.
Specielt i vinterhalvåret er der gode vilkår for de grønne vækster, og lige her i forårsmånederne er der mange, der gerne vil hjælpe dig af med dine penge for en gang afrensning.
Men kraftig rensning af fliser og belægninger svækker dem, så algerne gror bedre næste, milde vinter. Og hvis du bare venter, så vil sol og sommer hurtigt tørre dem op for dig, så algerne ikke kan gro.
Cremer: Siden dronning Kleopatra badede i æselmælk, og formentlig længe før, har kvinder forsøgt at holde deres hud ung og frisk med plejemidler. Olier, mælk, muddermasker … Og i dag er skønhedscremer til kvinder en million-milliardindustri.
Vi er så overtroiske, at vi tror på, at jo dyrere en creme er, jo bedre virker den. Vi betaler for dyre tryllemidler for at holde os unge og smukke.
Men i virkeligheden viser det sig, at man ikke kan påvirke hudens strukturer udefra. Man kan blødgøre sin hud med lidt madolie eller et andet billigt fedtemiddel, og så kan man sørge for at drikke vand nok, så kroppen holdes hydreret, men at huden bliver tyndere og mere rynket, jo længere du lever, kan en creme – være den nok så kostbar – ikke ændre ret meget på.
Hjernestyrkende drikke falbydes til pæne priser allevegne nu, og unge mennesker, der skal til eksamen, der spiller koncentrationskrævende spil eller har krævende hjernearbejde – og hvem har ikke det? – er lette ofre for de videnskabeligt udseende reklamer for produkterne.
Men er det så let at drikke sig til en bedre hjernefunktion? Som med din krop i øvrigt har din hjerne brug for lødige, langsomt optagelige kulhydrater, og dem behøver du ikke drikke dig til i dyre domme. Det ville være fint blot at drikke noget vand og dertil spise en tyk skive, groft rugbrød, evt. med fiskepålæg eller leverpostej, og/eller en tallerken grov kål, bønner, broccoli, rosenkål, hvidkål eller grønkål.
Så har du sørget godt for både hoved og krop.
Er der flere moderne snake oil-produkter derude? – Ja, jeg har ikke nævnt hele det enorme marked for unødvendige vitaminer og i bedste fald virkningsløse, sommetider skadelige, kosttilskud – Vi er for nemme at narre.
‘no one ever went broke underestimating the intelligence of…’
The full saying is “No one ever went broke underestimating the intelligence of the American people/public,” or some variation thereof, meaning that people being swindled won’t realize or question it, which makes them a prime source of income for others. It is likely derived from the related quote typically attributed to writer H.L. Mencken: “No one in this world […] has ever lost money by underestimating the intelligence of the great masses of the plain people.”A: “We can’t sell this shoddy product to people!” B: “Oh please, no one ever went broke underestimating the intelligence of the American people.”
Vi har i løbet af de seneste generationer overladt vores børn og unge til at udvikle sig i institutioner, skoler og skolepasningsordninger uden meget voksenkontakt.
I de store flokke af jævnaldrende lærer vores børn og unge ikke om voksenlivet eller voksenlivets færdigheder.
Uden perspektiv på tilværelsen, uden fornemmelse for andre grupper end ens egen, uden fortrolighed med dyr, natur og accept af givne forhold, uden at kunne sproget, uden at kunne tænke logisk og usentimentalt, går mange ned med stress eller andre diagnoser, mens de, der klarer sig, fortsætter ind i voksenlivet
● iklædt sneakers, hættetrøje og omvendt kasket
eller
● halvvejs afklædte, selv om vinteren, i seksuelt eksplicitte kostumer
og
● barnligt selvoptagede, tager selfies, bekymrer sig om ’likes’ på SoMe, hænger i mobiltelefonen som i en navlestreng
● kræver ind fra forældre, bedsteforældre, lærere, naboer, samfundet uden at tænke på at give noget igen, uden at kunne acceptere krav eller bare en lille tjeneste til gengæld
● bibeholder deres barnlige spisevaner, pizza, burgere, fiskefingre, nuggets, chips, doughnuts, cola, bland selv-slik, Nutella, skrællet frugt, te med frugtsmag, kaffedrikke, der består af alt andet end kaffe, men er rørt sammen af UHT-mælk eller plantebaseret ’mælk’, masser af sukker, karamel, kakao, kanel, græskar o.l.
● bestiller abonnementspakker med legetøj, makeup, spil, hobbyartikler, spændende gaver/overraskelser til sig selv og grønt- eller måltidskasser lige ind ad døren
● ikke orker at føre hus, brokker sig over det mindste, bestiller fast food og lader alting flyde
● ikke kan forpligte sig på forhold eller opgaver, men foretrækker at flyde ud i sofaen med indholdstomme, men pirrende, serier og mobilen implanteret i den ene hånd
● ikke kan træffe og overholde en aftale uden at modtage to – tre sms’er med påmindelser fra fx optiker, læge, sygehus, tandlæge o.l.
● benytter et barnligt begrænset sprog
● fortsætter de barnlige interesser og tidsfordriv langt ind i voksenalderen, drukture, skiture – også selv om sneen kommer fra energikrævende snekanoner, solferier med opvarmede pools og allinclusive softice og kødboller, lege- og vandlande, kort- eller brætspil, fester, festivals, koncerter, tivoliture …
● ikke påtager sig voksent ansvar og borgerskab, men retfærdiggør sig med, at man ’ikke fik nok information’ – Hvem skal give det? Nettet flyder med informationer for de videbegærlige. Det er blevet et fremherskende træk i tiden, at man bare forurettet kan give andre skylden for sin egen dybe uvidenhed, hvis der fx bruges et ord eller begreb, som man ikke forstår
● ikke kan læse længere, sammenhængende tekster, men skal have dramatiserede ’nyheder’ og historier – podcasts og lydbøger – læst højt, som da man var fem år gammel
● de selvpålagte, uvidenskabelige diæter, intime legemsøvelser og motionsregimer overtrumfer familieliv og andre, måske mere udbytterige, aktiviteter, men så kan man i det mindste opretholde en illusion om formål og faste rammer
● med en forestillingsverden præget af de nærmeste omgivelser, vennegruppen og de sparsomme informationer, man tilfældigt præsenteres for på nettet
● ikke kan gå uden for en dør, løbe eller cykle en tur, sidde i et transportmiddel, gå med hund eller barnevogn, ordne havearbejdet eller støvsuge sin egen stue uden at få læst historier op i ørepropperne
● skal have patteflaske i form af lågkrus med mælkekaffe eller vandflaske med allevegne
● ser barnagtige standup’ere, bagedyster, danse- og syngekonkurrencer for amatører eller endeløse serier om ingenting i tv
● bruger det meste af den vågne tid på småchat og andet tidsfordriv på mobilen, IPad’en, computer- eller spil
● ikke kan forventes at møde til tiden, lave lektier, forberede sig
● ikke i sin umådelige selvoptagethed kan finde ud af at holde orden omkring sig eller være en god nabo
● ikke kan forventes at udvise respekt eller omsorg for egne forældre, bedsteforældre, for sidemanden i bussen eller kassedamen i supermarkedet, for det var jo altid meningen, at ALT skulle tilflyde én selv som en slags kompensation for de lange, uafhentede dage i institutioner
● ikke ved, at man holder til højre på fortovet, at man ikke står og fylder hele fortovet, så andre ikke kan komme forbi, at man ikke overhaler eller kører på tværs af et ligfølge, mellem rustvognen og dens følge af sørgende pårørende i biler, at man ikke tager hunde med på kirkegårde, ikke sætter sine snavsede sko op på sædet, at man tager hatten/kasketten af som et tegn på respekt, når man går ind i andre menneskers hus, at man ikke dytter ad ældre mennesker eller mødre med barnevogn, der er på vej over et fodgængerfelt o.l.
● ikke kan tage sig af eller passe sine egne børn, men anskaffer sig mærkelige, små hunde i stedet og klæder dem ud i mennesketøj
● omdanner byen til privat motionsbane og legeplads og færdes i løb eller på racercykler, enorme ladcykler, løbehjul, skateboards eller rulleskøjter
● pludselig går helt vildt meget op i store bededag, en gammel, kirkelig helligdag, placeret i en forårsmåned med to andre, gamle helligdage, og arrangerer demonstrationer, HAAADER de politikere, man selv lige har valgt, får puls og blodtryk helt op i det røde felt, mens krigen raser tæt på, mere end 50.000 mennesker dør i jordskælv i Tyrkiet, folk flygter over havene og omkommer undervejs, mange bliver fattigere omkring én, sundhedsvæsnet er brudt sammen, landbrug og industri forgifter luft, jord og drikkevand, fiskerne fisker havet tomt for fisk, vi udleder plastic i enorme mængder hver eneste dag, og planeten, som vi skal bo på, skiftevis brænder eller oversvømmes
En seriøs avis, Politiken, tester slik og kager, konfekt og fastelavnsboller, men ikke voksenmad, såsom rugbrød eller økologisk kål:
Vi er kommet langt, men der er langt igen. Kvindesagen er ikke så sexet længere, og det er svært for mænd at opgive privilegier, som har været naturlige for dem altid.
Det første, små drenge lærer, er, at de i hvert fald ikke er piger. Man er ikke en tøs. Man er en mand! – Denne indstilling levner ikke piger og kvinder meget respekt.
I Danmark har vi i årtier, ganske som i en dysfunktionel familie, haft den urokkelige overbevisning, at der ikke er nogen problemer her hos os. Vi bilder hinanden ind, at vi har lagt alt det med ligestilling bag os. Men virkeligheden, kvinders muligheder, repræsentation og den generelt ringe agtelse for kvinder og kvinders arbejde, siger noget andet.
Hvis vi skal nå længere, skal mændene melde sig ind i kampen. Tage et kritisk blik på deres egen og vennernes tankegang og opførsel. Gribe ind, når der bliver gramset på kvinder. Sige fra, når der bliver talt nedladende til og om kvinder, og når kvinder bliver upassende seksualiserede, nedværdigede, overset. Tage en tørn med børn og hjem, så ikke alt overlades til kvinden, der de facto ofte har to til tre job, men kun oppebærer en ringe løn for det ene.
Vi skal alle være opmærksomme, både i det private, men også i det offentlige rum, i medier, på arbejdspladsen, på gaderne … og en smule mere ’søstersolidaritet’, som det hed i mine unge år, ville heller ikke være af vejen.
I 1970’erne boede jeg i Rom, hvor d. 8. marts var en fest- og kampdag. Mine romerske veninder tog mig med til kvindehuset i byens centrum, hvor vi samledes i en gammel bygning og fabrikerede plakater, skilte, bannere, fakler – og uddelte mimoser, der i Rom netop sprang ud i den første uge i marts, til alle.
I flokke på titusindvis af kvinder sværmede vi således bevæbnede ud i nattemulmet i Roms gamle gader og krævede natten tilbage. – Vi demonstrerede for retten til at gå i fred på gaden uden at blive råbt ad, uden at blive opfordret til sex med fremmede mænd, uden at blive talt om, vurderet, raget på og i værste fald overfaldet. – Vi krævede respekt og sikkerhed!
Jeg har endnu den gennemtrængende duft af Roms nattestille, asfalt- og benzinosende gader og sødmen fra mimoserne i næsen, når vi nærmer os d. 8. marts. Og jeg genoplever stoltheden over at gå sammen med så mange selvbevidste kvinder, der – i det mindste denne ene aften – ejede byen og ikke fandt sig i noget.
I dag kunne man tage et view ud over verdens tilstand og tænke over, hvordan mændene mon selv synes det går? – Jeg ser klimakatastrofer, krige og kriser overalt! – Er det ikke tid, drenge, at rykke lidt til side og lade nogle kvinder komme til fadet? Opnå mere balance?
Mors dag og fars dag er noget vammelt, amerikansk og kommercielt pis ligesom Valentins dag, hvor man ved hjælp af dårlig samvittighed presser folk til at købe blomster, chokolade, balloner, restaurationsmiddage og alt muligt andet gøgl. Det er uværdigt og nedladende over for både kvinder og mænd.
Vi bør respektere kvinder hver eneste dag og sende kvinderne i Afghanistan, Iran og mange andre lande en kærlig tanke, og også gerne en praktisk opmuntring og en hjælpende hånd.
Derefter kunne vi fejre kvindernes dag ved at give os selv og vores veninder blomster. Og måske ved at åbne en flaske eller sætte kaffe over og tage en god lang snak med dem om, hvor langt de egentlig synes, vi er kommet.
Hos Arla® går vi skridt for skridt mod en bæredygtig fremtid, så du stadig kan nyde din mælk med god samvittighed. 30%* mindre CO2e i 2030. CO2e neutral mælk i 2050.
Arlas vamle reklamer, hvor de påstår at ville passe på jorden, modsiges på det mest hjerteskærende af deres nylige tiltag – tilbageskridt for tilbageskridt, om man vil, hvor de forsøger at overtale deres mælkeproducenter til at gå bort fra økologi og tilbage til gift-, soya- og dyrplagende mælkeproduktion, fordi de ikke længere kan få overpris for økologiske produkter.
Stort set ugentligt er der taknemmelige læserbreve, der går efter denne devise, i min avis:
– Man hører så meget dårligt om det danske sundhedsvæsen, men jeg (eller en nær pårørende) fik en virkelig god behandling, da jeg blev indlagt på XXX med YYY. Der var ingen smalle steder: Jeg blev omgående behandlet, lægen/sygeplejersken/portøren/sekretæren var virkelig sød og rar og tog sig godt af mig, og jeg er bare så taknemmelig nu, og alt er såre godt!
Det er også, hvad jeg hører fra folk, der har været i kontakt med sundhedsvæsnet og er sluppet levende fra det. Der melder sig en stormende dopaminrus af lettelse og taknemmelighed over, at det er overstået, og at der var nogen til at hjælpe.
Men jeg hører også om ventetider i årevis på behandling, om halve døgn tilbragt med tilskadekomne børn på skadestuer, alvorligt syge, der venter mange timer hos lægevagten, flere timers venten på en ambulance … og om praktiserende læger, som man ikke kan komme i kontakt med.
Og så hører jeg om tidlige udskrivninger. Om folk, der måske har ventet længe på en operation, fx i ryggen, og som så omsider bliver kaldt ind til et samlebånd, hvor de godt nok bliver opereret, men de bliver sendt hjem en times tid efter.
Det opererende team har ikke ansvar for det videre forløb, de skal bare have dagens ration under kniven. Sygeplejerskerne er der mest for at udlevere trykte brochurer, hvor der står, at smerter og blødning efter en operation er normalt, og så kan ens pårørende rystende forsigtigt køre én hjem på sofaen, hvor man er træt, halvbedøvet og helskræmt over et åbent operationssår, en pose på maven eller et kateter i urinrøret.
Fx min veninde, der måtte køre sin nyopererede mand, der havde et stort hul i ryggen, hjem i sin egen lille bil og lægge ham på sofaen. Hvor han snart blødte igennem, så det løb ned på tæpper og gulve, og hvor hun intet kunne stille op … ud over at vente i telefonen, vente på ambulance, følge ham igen den lange vej til sygehuset, mens han mistede en masse blod undervejs.
Heller ikke anden gang ville man beholde manden natten over. Efter at have stoppet den voldsomme blødning fra det dybe, åbne sår i ryggen, sendte de ham hjem til sofaen igen – den lange køretur i den lille bil, et hastigt rengjort leje på den før så pæne sofa, og så kunne de hjertebankende bekymrede sidde der og vente på en hjemmesygeplejerske, der ville kigge ind næste dag … Det kan næppe være gavnligt for helbredelsen at hefle sådan rundt med nyopererede folk, så deres angstniveau når stjernerne.
Også jeg blev for et par år siden sendt hjem en halv time efter et mindre indgreb i nogle ømfindtlige kropsdele, hvilket dagen efter resulterede i timers venten på skadestuen til kontrol af den voldsomme blødning.
Sofaer i private hjem er ikke egnede til blod og andre kropsvæsker i de mængder, toiletfaciliteterne kan være besværlige at anvende, når der skal hjælpere med hver gang, de pårørende har måske andre forpligtelser i form af børn eller arbejde, eller de kan selv være syge og svagelige, under alle omstændigheder har de jo også brug for mad, søvn og hvile, og små, gamle huse med trapper duer ikke til ældre mennesker, der lige er opereret i ryggen eller i benene.
Tv2 net d.22.2.23 – Men dronningen, der blev opereret i ryggen i går, bliver ikke sendt hjem efter en halv time til god pleje på slottet? Hvor hun ellers ikke ville komme til at ligge helt alene i et trangt og nusset hus …
Hvad med de patienter, der ikke har rolige og rene hjem? Der ikke har kærlige pårørende med plejeevner? Hvad med dem, der er gift med mænd?
Man ofrer befolkningens tryghed og personalets arbejdsglæde på små besparelser, der sættes til, når vi skal på skadestuen eller genindlægges med ambulance og udrykning.
● Danske kartoffelavlere forgifter kartoflerne, jorden og grundvandet – og dermed planeten, dyre- og plantelivet og menneskeheden, men det eneste, der bekymrer dem, er, at ’Vores udbytter kommer til at falde …’
TV2Nord net 6.2.2023:
’En rest fra plantebeskyttelsesmidlet Ranman er blevet fundet i grundvandet, og det får nu betydning for de danske kartoffelavlere.
Skimmelmidlet Ranman, der bruges mod kartoffelskimmel, kan ikke længere bruges, efter Miljøstyrelsen har tilbagekaldt produktet. Produktet er sammen med to andre tilbagekaldt per 30. januar, fordi det indeholder cyazofamid, og styrelsen i målinger har fundet rester i grundvandet.
Det betyder, at kartoffelavlere nu er nødsaget til at bruge andre kartoffelarter, der er resistente over for skimmelsvamp.
– Vores udbytter kommer til at falde, og derfor kommer omsætningen også til at falde. Det er da træls, siger Jeppe Lykkegaard Christensen, der er kartoffelavler i Hjallerup.’
Roundup, PFAS, PFOS og ubegribeligt mange, mange flere. Vi bør erklære hele Danmark økologisk og forbyde ALLE giftige kemikalier i jorden, dyrene, planterne og vandet. Det ville 1) Give os en handelsmæssig fordel på et mere og mere forgiftet verdensmarked for fødevarer. 2) Spare en masse tid og redde en masse liv fordi vi ikke først skal finde, undersøge og forbyde alle stofferne ét for ét. 3) Redde jorden, drikkevandet, vandløb og biodiversiteten her i landet én gang for alle og gøre Danmark til et af de smukkeste, sundeste og rareste steder at leve.
● At optimere alting er menneskets dybeste drift – udbytte, udseende, industrimad, kærlighedsliv, formue, landbrug, køer og svin, mink- og børnepasning, uddannelse på kortest mulig tid, arbejdsgange, anlæg og byggerier … Hvis man lige undtager bureaukraterne i pensionskassen, der blot sidder, hvor de sidder, for at forvirre de kunder, der betaler deres løn, tale nedladende til dem og få tiden til at gå …
● Man skal ikke lade en lejlighed til at vise en bar damerøv gå fra sig, selv om artiklen faktisk handler om økonomisk snyd … Så her er et lækkert foto af en stakkels østeuropæisk pige klædt ud i strippertøj for at opildne husarerne.
Nordjyske Net allerøverst søndag d. 22.1. 2023:
● Jeg kan ikke gennemskue, om det er et udtryk for, at vi omsider har opnået en form for ligestilling, at mænd nu også bliver vurderet på deres udseende, at de barberer sig, træner, bruner sig, soignerer sig, smører sig ind her og der, går op i deres påklædning, smykker og accessoires … Eller om det bare er dumt.
● Den københavnske elite er gået i sorg over lukningen af Irma. – Det viser, at de ikke har sat deres ben i en Irma de sidste 10 – 20 år, for Irma var blevet dyr, dårlig og havde de samme fantasiløse varer, som resten af Coop-klanen. – Eliten og alle andre har for længst forladt indkøb i Irma til fordel for dyre abonnementskasser, Wolt, Just Eat eller Aldi, Lidl, Netto og Rema 1000. Sorgen over Irma er begrædelsen af et drømmebillede, en tåget forestilling om forsvunden hygge og kvalitet.
● Det er blevet helt almindeligt – og muligt – at udskrige totalt usandfærdige, opdigtede løgne og himmelråbende vanvid i det offentlige rum. Uden at nogen løfter en finger for at stoppe det.
Her den russiske ambassadør i DK i Politiken d. 31-1-2023: Vi kæmper ikke mod ukrainerne, skriver han, selv om det meste af den russiske hær står inde i Ukraine med tanks og alt muligt andet kraftigt krigsmateriel, selvom russerne uretmæssigt og med brutal vold har tilkæmpet sig og besat Krim og de østlige provinser og har sønderbombet det stakkels land igennem et helt år!
● Hvorfor smider vi ikke bare Erdogans Tyrkiet ud af NATO? Og byder både Sverige og Finland velkommen uden yderligere afpresning fra psykopater? Erdogans rabalder har ikke noget med NATOs bedste at gøre, men er beregnet på hjemmepublikummet. Vi gider slet ikke have ham med i klubben.
● Hvis ens datter døde, mens hun ventede på et nyt hjerte eller et andet organ … Hvis ens søn faldt i havnen og druknede på vej hjem fra en druktur … Så er man måske ikke selv den bedste ekspert ang. tvungen organdonation eller indhegning af 10 km havnekaj … Måske skulle pressen og andre ikke lytte så meget til sørgende pårørende, der næppe har ekspertviden om det fælles bedste og stadig er i sorg.
● Kvitteringer fra internetbutikker:
‘Tak for at du handlede hos Rito.dk! ’
’Mange tak for at handle hos os’ (Offi)
På godt dansk ville det være: Tak, fordi du handler hos os!
Den sjuskede udgave:
’Tak for din ordre / køb hos os.’ (Frishop)
Og den overstrømmende og alt, alt for meget:
’Alt er godt. Læn dig blot tilbage.
Kære Lone – tusind tak for din ordre, der nu er gået igennem. Vi håber, du nød din shoppeoplevelse på Coolshop 🤗
Herunder finder du din ordreoversigt med ordrenummeret #87046574.
High five, Team Coolshop ’
● Det er det, jeg har sagt og skrevet i mange år: – Vi oplever en uddannelsesmæssig krise, der medfører fordummelse i alle led af det danske samfund: I Folketinget, kommunalbestyrelser, forvaltningen, folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner, visse virksomheder, Coop, PostNord, SAS, landbruget, på gaden, i fagbevægelsen, butikker, Facebook m.fl., nattelivet, aviser, forlag og andre medier … de dumme styrer overalt! Se bare bededagsprotesterne og sportsbegejstringen, der fylder det offentlige rum i ugevis ad gangen, mens der er krig i Europa
● Unge fester over Ritt Bjerregaards død. Mere smag- og taktløst bliver det ikke. Der er stadig tabuer tilbage, man fryder sig ikke over, at nogen er død, og man danser ikke på andres grav! Vi har helt åbenlyst forsømt at lære vores unge mennesker, at det gør man bare ikke.
BT 24.1.23:
’Der blev indkaldt til fest i Ungdomshuset i København, da tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard døde i weekenden. Nu forlanger en politiker, at det får konsekvenser.
Under overskriften ‘Så er vi kvit, Ritt!!’ lagde Undomshuset søndag et opslag på Facebook med følgende opfordring:
‘Slæb kadaveret forbi Ungeren og send en væmmelig tanke efter tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard. Nu har vi fået både ret og fred.’
Senere blev opslaget så fulgt op af en video, der viser festende og maskerede unge. Som tekst til billedet står:
‘I Ungeren siger vi behørigt farvel til Ritt. Ritt er død. Stadig fuck dig!! Stadig ingen fucking tak til systemet.’’
● Hvem? Hvad? Hvor? – Journalister i dag glemmer grundreglerne for deres virke. Når vi lytter til eller læser almindelige nyheder, vil vi gerne up front have at vide hvem, hvad og hvor, nyheden omhandler. Vi vil gerne orienteres således fx om ’Kvinde kørt over af bus i Varde’ – Hvem? En kvinde. – Hvad? Kørt over af en bus. – Hvor? I Varde. I næste sætning skal vi have at vide, hvad der skete med hende ved overkørslen: Er hun død? Hårdt såret? Har hun brækket benet? Har hun det nogenlunde? Først derefter kan man udpensle de nærmere forhold og perspektivere hændelsen. – Ellers sættes læseren, seeren eller lytterens tålmodighed på en alt for hård prøve, og folk falder fra.
‘Politikens udsendte er nået til ødelæggelsernes epicenter: »Det er meget, meget værre her i byen, end jeg på nogen måder var forberedt på«
Politiken er nået helt ind i jordskælvets epicenter. Ødelæggelserne er værre, end journalist Martin Bjørck i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.’
Journalister i dag tror, at nyheder handler om dem selv; de er alt for generøse med fortællinger om, hvordan de selv oplevede situationen, hvor de selv var, da de hørte nyheden, hvordan vejret var, hvad deres kollegaer sagde, hvad uvidende fæ, de tilfældigt har truffet på gaden, mener, hvad de fik at spise til morgenmad, og hvor dette måltid fandt sted. Eller de dramatiserer alvorlige begivenheder med lange indledninger á la: Det var en mørk og stormfuld aften, da … Hvilket er usmageligt og en hån, hvis nyheden fx drejer sig om det nylige, voldsomme jordskælv i Tyrkiet, hvor menneskeliv i tusindvis er gået tabt.
– Og så ville det i øvrigt være velgørende, hvis journalistelever lærte dansk grammatik og retskrivning, før de blev sluppet løs hos fx Ritzau eller i Politikens spalter. – Sproget er som oftest barnligt og fattigt, fyldt med fejl, som forstyrrer kommunikationen, almenviden kniber det også med, og almindelige talemåder fejlhøres og fejlskrives.
● Energikrise og inflation gør, at mange undlader at købe deres nødvendige medicin. Bl.a. hjerte- og sukkersygepatienter må klare sig uden medicin pga. pengemangel. Politikerne diskuterer en omlægning af tilskudsordningen, så man kan betale i mindre portioner …
Politiken, net, 1.2. 2023
Men måske skulle man bare bede medicinalfirmaerne om at sætte priserne ned, hvis de vil sælge noget her i landet? Eller betale skat, så vi kan bruge pengene på medicin?
● På engelsk lyder lægeløftets første bud ofte: Do no harm! * – Gør ingen skade. Det samme burde gælde alle os andre: kongelige, russere, naboer, musikere, journalister, forretningsmænd- og kvinder, landbrugere, fiskere, håndværkere, forældre, You Tubere, lærere, pædagoger, SOSU’er, teenagere, politikere … osv.
● Aalborgs biskop om forslaget om at afskaffe store bededag som officiel fridag:
Aalborgs biskop raser: – Staten begynder at blande sig i, hvad folket laver
TV2 Nord net, 10.1.23
Hmmm … Er det ikke snarere kirken og præstevæsnet, der her på middelalderlig vis forsøger at blande sig i statens anliggender? – Ingen kan forbyde folk at holde fri, hvis de har fridage til overs, eller at spise hveder eller at bede på store bededag. Men her i en krisesituation har den nuværende regering vurderet, at arbejdsåret som et levn igennem århundreder har for mange fridage, både religiøse og ikke-religiøse, hvis vi skal opretholde en rimelig økonomi i samfundet. Tænk på, at vi siden indførelsen af store bededag både har fået to dages weekendfri hver eneste uge, plus vinter-, sommer- og efterårsferie – noget man ikke havde før. En kirkens mand bør ikke blande sig, skulle vi så også lade buddhister, asatroende, astrologer og spåmænd få indflydelse på statsfinanserne og samfundets indretning? Det er for længst på tide, at vi afskaffer forbindelsen mellem stat og kirke! Vi er vel ikke en slags religiøs bananrepublik? – Folk må holde de helligdage, ramadan, jul og bededage, de lyster og har mulighed for, men bland staten og offentligheden udenom!
Mit forslag er, at vi tæller alle de nuværende helligdage sammen og i samråd med fagforeningerne bevilliger enhver arbejdstager det samme antal dage som fridage. Så kan man selv vælge, om man vil holde skiferie, konfirmation, Mikkelsdag, Eid, jul, påske, fødselsdag, 1. maj, mors dag, strandtursdag, sove længe-dag eller bededag, og efter aftale med arbejdsgiveren sprede sine fridage ud over hele året. Det ville give langt større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og det ville gøre fx festlokaler, ferierejser og forlystelser billigere – og køen på Louisiana kortere – når ikke alle partout skal det samme på samme tid altid.
● Hvem orker at høre mere fra selvmedlidende og uhyre privilegerede prinser? Her tænker jeg på Henrik, Joakim og Harry.– Ikke mig. Jeg vil ikke høre mere! Ikke i en tid med så mange andre, langt vigtigere emner, man kunne beskæftige sig med.
● Nu har vi over hele kloden ’bekæmpet’ coronavirus og covid-19 i tre år – med isolation, vaccine, mundbind, sprit, rengøring, afstand, udluftning, håndvask, nedlukninger … og virussen raser stadig, muterer og gør, som virusser nu gør, smitter hele befolkninger og tager sin told. 8188 døde alene i Danmark og et sundhedssystem i knæ. – Men det var det jo i forvejen.
● Hvorfor skal vi alle sammen spilde tid på at diskutere, om nogle børn nede i Paris må kalde sig prinser, prinsesser, grever eller baroner? – Vi lever i et demokrati. INGEN skal gå og kalde sig grever, prinser eller baroner eller andet fjolleri uden reel betydning! Så mens vi venter på, at demokratiet bliver fuldt implementeret i dette lille, smådumme land, er dronningens beslutning da en god begyndelse, men det ville have været mere værdigt, hvis det havde været folkets beslutning. Vive la révolution!
Prins Joakim i mit tv d. 8.2.2023
● I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at de gamle påstod, at man kunne blive gråhåret på bare én nat, hvis man oplevede noget forfærdeligt. – Med prinser er det åbenbart lige omvendt: Prins Joakim, som vist altid har været mørkeblond, er pludselig blevet kraftigt sorthåret, meget mere sorthåret end en mand i hans alder – måske bortset fra Berlusconi og andre tvivlsomme typer – nogen sinde har været. – Det må skyldes det blå blod …
● Vi har brugt en del mørke vinteraftner på at se serien ’The Good Doctor’ om en autistisk, savant kirurg på et amerikansk hospital. Serien er god, ikke på højde med ’House MD’, dog. – Og man må uvilkårligt spekulere på, hvilket univers langt fra vores eget den foregår i: – Der er fire læger om hver patient! De har fri og øjeblikkelig adgang til alle hospitalets ressourcer, medicin, apparater, scannere, operationsstuer m.m. De kan diagnosticere, behandle, operere deres patienter i løbet af kun 40 minutter! Patienterne har flotte enestuer med komfortable senge og pænt og rent sengetøj! Sygeplejerskerne er yderst venlige og hjælpsomme, og der er rigeligt af dem! Der er nydelige venteområder for pårørende og en indbydende kantine med tilsyneladende spiselig mad. Måske burde serien rubriceres under eventyr eller science fiction?
● Er det sjovt?
Politikens satirespalte, ATS, 29.12. 2022, rammer bunden i disse år med usjove personangreb, også på yderst hæderværdige personer. Satire må aldrig sigte nedad. Aldrig mod de yngste, de svageste, de syge, de fattige, minoriteter og de mindst privilegerede – det er virkelig dårlig stil.
● Kvinderne i Afghanistan, Iran og andre kvindeundertrykkende stater, fx i Mellemøsten og på den arabiske halvø, burde tage deres børn og gode tøj og begynde at gå mod grænserne. Målrettet og i store flokke. Krigen i Ukraine har vist, at vi tager imod andre landes flygtende kvinder med kyshånd. Kvinder er ikke en trussel mod de herskende mænd, tværtimod. De er på mange måder en berigelse af et samfund. – Og når kvinderne er sivet ud af de fanatisk religiøse og patriarkalske, middelalderlige lande, så stopper uvæsnet helt af sig selv efterhånden …
● Figurer i populære film og andre kunstprodukter, bøger, tegneserier, teater, kunst, tv-serier:
’Den utilstrækkelige mand’ – fx Woody Allen, Sopranos
’Den stærke, men retfærdige, hævnende mand’ – fx Charles Bronson, Sylvester Stallone, Bruce Willis, Jackie Chan og diverse superheltefilm, Tarzan, Batman, Spiderman o.l.
’Den usædvanlige mand’ – her de senere år også af og til en usædvanlig kvinde, fx Frida Kahlo, men det er stadig overvejende mænd, der laves film om, som fx i Good Will Hunting, Amadeus, Alle præsidentens mænd, Forrest Gump
’Askepot’ – fx Pretty Woman, Jane Austens romaner, Jane Eyre, Jennifer Lopez i ’Storbyens små mirakler’
‘whodunnit’ – Krimier med detektiver, der altid selv har noget i klemme, et rodet privatliv, en forfærdelig barndom el.lign.
’Overnaturlige eller eventyrlige’ – fx Frankenstein, varulve, vampyrer, aliens, zombier, troldmænd, hekse, prinser og prinsesser, drager, enhjørninge, talende dyr
’Veninder, der køber en masse tøj og sko’ – Sex And The City og diverse serier, YouTubere og reality
’Den fjumsede mand, der ikke kan finde ud af en skid’ – specielt i danske film og serier ellers i ’Fars fede ferie’ o.l. klovnerier
● Mofibo – min e-bogsapp – spørger mig, om jeg er ’entusiast’ og opfordrer mig som bruger til at forsyne dem med input og forslag … Faktisk er jeg ikke ’entusiast’, når det drejer sig om en læse-app, ganske som jeg heller ikke er entusiast mht. fx min bogreol. Jeg kommunikerer ikke med reolen, jeg forventer bare, at den holder bøgerne for mig, så jeg kan læse, når jeg har lyst. Hvis jeg skal fungere som konsulent og teste for en e-bogsapp, som jeg betaler et klækkeligt beløb for at have til rådighed, så skal det vel honoreres?
For at det ikke skal være løgn, har Mofibo også installeret incitamenter såsom ‘læsemål’, så jeg hver dag kan se, om jeg har opfyldt mine mål, og på hvilket tidspunkt af døgnet, jeg gør det. – Som om jeg var et barn i 2. klasse, der skulle opmuntres til at læse! I stedet for et godt og vel voksent menneske, der har læst hele sit liv, der kan læse af sig selv, der læser konstant af både lyst, nødvendighed og nysgerrighed.
—————————————
* “First do no harm”
Main article: Primum non nocere
It is often said that the exact phrase “First do no harm” (Latin: Primum non nocere) is a part of the original Hippocratic oath. Although the phrase does not appear in the AD 245 version of the oath, similar intentions are vowed by, “I will abstain from all intentional wrong-doing and harm”. The phrase primum non nocere is believed to date from the 17th century.
Another equivalent phrase is found in Epidemics, Book I, of the Hippocratic school: “Practice two things in your dealings with disease: either help or do not harm the patient”.[7] The exact phrase is believed to have originated with the 19th-century English surgeon Thomas Inman.[8]
Forleden bestilte jeg seks flasker vin i Greve til levering på min hjemadresse her i Nordjylland ved Aalborg.
Fire dage senere fik jeg besked fra PostNord, at jeg kunne hente min pakke i Silvan i Greve, en køretur på fire-fem timer over bælter fra den ene ende af landet til den anden:
Mail fra PostNord ang. levering af pakke til hjemadressen i Nordjylland.
Det var umuligt at komme igennem til vinfirmaet, for, som det senere skulle vise sig, havde det hæderkronede gamle postfirma sendt ALLE firmaets pakker til Silvan i Greve, hvilket jo skabte en del pres på telefonlinjerne.
Til overflod gør PostNord en noget malplaceret reklame for sig selv i mailen:
’Vores 6.500 medarbejdere forbinder 24 timer i døgnet virksomheder, myndigheder og privatpersoner i hele Danmark.’
De 6500 medarbejderes forsøg på at forbinde virksomheder, myndigheder og privatpersoner 24 timer i døgnet i hele Danmark lagde det stakkels vinfirma i Greve ned i timevis, mens forbløffede kunder forsøgte at forbinde sig og få en forklaring …
Man hører dagligt historier om, hvordan PostNords pakkebude bare smider en seddel ind til folk om, at de selv må hente deres pakke et fjernt sted om en tre-fire dage, fordi de ikke var hjemme, alt imens modtageren rent faktisk stod ved sit køkkenvindue eller i fordøren og råbte efter det bortkørende bud, som ikke engang gad ringe på dørklokken … Hvem vælger man som pakkeleverandør næste gang?
Fx DAO, som leverer upåklageligt fra dag til dag? Enten til min dør eller til et let tilgængeligt pakkeudleveringssted i nærheden.
Store danske virksomheder med stolte traditioner drives i sænk. Af inkompetente ledere, der ikke har orket eller formået at følge med tiden, men blot sidder på et sidespor og hæver eksorbitante lønninger, mens de ser sig overhalet af dygtigere forretningsfolk, Salling Group, Norwegian, GLS, DAO … you name it – og af den velorganiserede indehaver af den lokale døgnbutik, som udleverer eller sender ens pakker hurtigt, billigt, nemt, uden ventetid og med et venligt smil, så ingen savner utilgængeligheden, de sure damer, nummermaskinen, priserne og køen på det for længst nedlagte posthus.
Nordjyske, 1.2.2023Nordjyske, 26.1.2023
Coop, PostNord, SAS, DSB … DSB, som havde det famøse slogan: ’Du kan køre med os’, hvilket man som oftest netop ikke kan, enten fordi der ikke findes en station i ens nærhed, eller pga. manglende eller ulækre tog uden service, alt for dyre og sjældne afgange, dårlige forbindelser til andre transportmidler, heriblandt tog til udlandet, besværlig adgang til information og billetkøb, uigennemskuelige rabatter, sne, blade, sol, nedfaldne køreledninger, reparationer eller andre forsinkelser og forhindringer for togdriften …
Hvis vi fra Aalborg skal til fx Berlin, Paris eller Wien, skal vi først køre med toget til Odense, derefter tilbage til Fredericia, så til Hamburg osv., med mange skift undervejs til en pris der er ca. tre gange så høj som et KLM-fly fra den nærliggende Aalborg Lufthavn via Amsterdam. Til den kraftigt forhøjede pris skal lægges en rejsetid på et halvt til et helt døgn mere end flyet. Også turen i egen bil kan gøres betragteligt hurtigere og billigere end med tog. Og bilen bringer os bekvemt fra dør til dør, i lufthavnen har vi gratis og rigelig parkering ved hovedindgangen, mens vi for at nå et tog først skal køre tre kvarter i bus og slæbe på oppakning til og fra stoppestederne.
15.3. 2023 har Post Nord har flere dage i træk annonceret, at de vil aflevere en pakke, og udskudt leveringen igen …
Det er en historisk buskrose fra en planteskole; hvor længe mon den holder til at være i Post Nords klør?
Under en rejse i Rusland for nogle år siden besøgte vi et marked i byen Jaroslavl. Byen er smukt beliggende ved Volga, 250 km nordøst for Moskva, og er vel på størrelse med Århus. En af attraktionerne i byen var markedet med boder fra Samarkand, og min mand og jeg gik rundt i gangene og beså udvalget og købte tørrede og kandiserede frugter, da en lille mørkhåret knægt på vel en fire-fem år pludselig kom farende hen og sparkede mig over skinnebenene.
Jeg blev så paf, at jeg ikke reagerede med andet end overraskelse, ingen andre reagerede på overfaldet, og drengens mandlige pårørende i boden grinede opmuntrende til den lille overfaldsmand, der stolt returnerede i sikkerhed bag den høje disk.
Sparket gjorde ikke synderligt ondt, men det er selvfølgelig ubehageligt at blive sparket over benene af et barn, når man er på besøg i et andet land. Og bagefter tænkte jeg jo over, hvorfor ingen irettesatte drengen? Hvorfor ingen undskyldte hans opførsel? Hvorfor det var helt i orden at fare hen og sparke pæne, ældre turistdamer? Det kan næppe betegnes som god opførsel i noget land, hverken øst eller vest for Østersøen.
Efter besættelsen af Krim, efter invasionen i Ukraine og efter alle de stor- og småfjollede hændelser, russerne i løbet af det seneste år har anrettet i og omkring Europa og Danmarks kyster, er jeg kommet til den konklusion, at russerne foragter os inderligt og dybt. Med os mener jeg vesteuropæere. De respekterer os ikke en døjt:
De invaderede uden videre et naboland, der blev for ’europæisk’.
Jyllands-Posten net, 6.10.2022
De generer os med droner bl.a. over Nordsøen og i Nordnorge.
De forsøger at hacke og forstyrre vores kommunikation på mange måder.
Politiken net 11.1. 2023
Og de sprængte deres egen gasledning i luften, hvilket vel kan sammenlignes med at sparke sig selv over benene.
TV2 net 18.10.2022
Russerne nærer et dybt had til os, som jeg ikke kan se berettigelsen i. Måske er det fodret af egne nederlag og mindreværd parret med storhedsdrømme? – Fortrængt misundelse er en grim sygdom, der har forpestet mange liv og relationer.
Hvis landet virkelig var storslået, ville de vel behandle både deres egne borgere og alle os andre med venligt overskud? Handle med omverdenen, sælge os gas og alt muligt andet, så alle blev rigere? Dyrke de kulturelle møder? Lade venskab og samarbejde råde i stedet for at invadere og lade bomberne hagle ned over deres stakkels naboer? Og undlade at forsøge at ødelægge de nærmeste europæiske landes infrastruktur og kommunikation?
Det gør de ikke, tværtimod. Inde i nabolandet Ukraine hærger russerne som griske voldsmænd og rovmordere, men over for os europæere opfører de sig præcis som små vrede og hævngerrige femårige, der tjatter til de voksne med nålestik af droner, forstyrrelse af kommunikation og selvskade på egne anlæg. Og de fremstår – ganske som den lille dreng i Jaroslavl – umådeligt stolte af sig selv og helt uden forståelse for de større sammenhænge.
Under alle omstændigheder har jeg, uagtet min beundring for landets fornemme kultur og tidligere storhed, sat mine ben i Rusland for sidste gang.
