Vi undrer os måske over den udbredte vold, mobning og seksuelle overgreb, der sker blandt børn i vores folkeskoler. Og over den rå tone, der ofte hersker blandt børn og unge og fra børn – og sommetider også deres forældre – rettet mod lærerne.
Eller mod de politikere, der er valgt til at redde vores velfærdssamfund godt igennem epidemier, konflikter, økonomiske problemer:
TV2 14.9.22 – ”Hun må og skal aflives!” – Sådan diskuterer voksne mennesker uenigheder her i internet- og mobilalderen.
Eller endda rettet mod forskere og professorer, som man påstår sig uenige med!
”Michael Svarer er formand for den ekspertgruppe, som er kommet med forslag til en CO₂-afgift på landbruget. Onsdag var han derfor inviteret med som gæst til interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling.
Her måtte Michael Svarer finde sig i personangreb, som han fandt ubehagelige, hvilket han fortalte om til DR og Berlingske bagefter.
– Deciderede personangreb
På generalforsamlingen sagde landmanden Holger Iversen fra Als ifølge Berlingske blandt andet følgende til Michael Svarer:
– Inden du kom, sad vi og snakkede om, at du egentlig er modig. Havde det nu været 1824, så havde vi i formiddag været ved at bygge en galge ude bagved og havde hængt budbringeren. Vær glad ved, at det hedder 2024.”
TV2 2.3.24
Tonen er blevet forfærdende rå: Politikere, kassedamer, forskere, nabokoner, folk, der ytrer sig offentligt, svines til på hårrejsende vis. Og et uforståeligt had bobler og syder i kommentarspor og i medier, ikke kun de sociale. *
Der er, tror jeg, mindst tre grunde til forråelsen:
Alle mennesker fra seks-syvårige og op har deres egne telefoner med uhindret adgang døgnet rundt til tabubrydende kulturprodukter, You-Tubere, Tik Tok, og derudover en kloak af menneskelige sex- og voldsfantasier, had-ytringer, virkelige overgreb, tortur og mord, som navnlig drenge føler sig tiltrukket af. – Vi præges af og desensibiliseres imod grænseoverskridende, ækle voldsomheder.
Alle voksne og forældre har travlt med arbejde, interesser, venner og deres egne mobiltelefoner de fleste af døgnets vågne timer, så små og sårbare børn overlades til sig selv og deres egne smartphones og til at danne usunde fællesskaber ganske som drengeflokken i William Goldings berømte roman ’Fluernes Herre’.
Vi har sparet på institutioner og skoler i en grad, så lokaler, lærere og principper er eroderet hurtigt, og børnene – igen – overlades til at danne deres egne hierarkier og får mulighed for at afreagere forladthedsfølelser, ulykkeligheder og angst på hinanden.
‘William Gerard Golding var en engelsk forfatter. Golding skrev blandt andet den samfundsafspejlende roman Fluernes Herre i 1954, som handler om en flok drenge på 6 til 13 år, der strander på en øde ø. I 1983 modtog han nobelprisen for sit mesterværk.’ Wikipedia
Jeg har tidligere flere gange skrevet om, at konkurrencesamfundet blot betyder, at vi alle indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige produkter, vi kan sælge til hinanden, og hvor ringe service, vi kan slippe af sted med at yde folk for deres egne penge.
Forleden fandt jeg en gammel, kun halvt brugt køkkenrulle ude i baggangen og studsede med det samme over, at papirkvaliteten på den gamle rulle føltes tyk og lækker, og at hullet midt i rullen tilsyneladende var meget mindre end på de nyeste køkkenruller, jeg havde købt.
Så jeg målte, og violá! – Den nyeste køkkenrulle havde lige lagt en centimeter luft til paprullen i midten! Fra knap 5 til mere end 6 cm’s luft! – Jeg gad ikke veje papiret, men tro mig, papiret på de nyeste ruller er så tyndt, at man bruger dobbelt så meget … Det er vel snyd?
Det samme gør sig gældende med wc-papir, hvor paprullehullet i midten også er vokset, selve rullen er løsere viklet, og hvor man under normal brug ofte næsten må tømme hele rullen for ikke at komme til at stikke fingrene igennem.
Traditionelt opgjorde man vægten på kaffe, smør, mel, sukker, sæbe o.a. i et helt, et halvt eller et kvart pund, dvs. 500 g, 250 g eller 125 g. Men vi har alle for længst opdaget, at kaffeposen ikke længere indeholder 500, men kun 400 g, og at smørpakken er skrumpet til kun 200 g.
Kvaliteten på brugsgenstande, tøj og sko er også efterhånden forfærdende! Disse halvdyre Ecco-støvler fandt jeg frem fra skabet forleden, kun for at opdage, at sålerne var helt opløste, og skoene totalt ubrugelige efter kun et par år!
Snyd på vægten og meget ringe kvalitet omfatter de fleste af vores daglige forbrugsvarer: De bliver udvandede, udtyndede, forringede, og vi bliver snydt, så vandet driver, men i løbet af kort tid vænner vi os vel til det …
Det eneste, der ikke går nedad, som mængde og kvalitet, er priserne, der kun er steget og steget i løbet af de senere år …
En anden måde at snyde på, ud over på vægt og kvalitet, er de falske reklamer. Danish Crown er lige blevet dømt for ’greenwashing’, fordi de påstod deres svinekød langt grønnere og mere klimavenligt, end det rent faktisk er.
Og danske kyllingeproducenter postulerer frækt, at deres mere end 20.000 hurtigtvoksende kyllinger kan løbe frit rundt ude i grønt græs og bliver håndfodret af producenternes velklædte og helt renskurede børn.
Og Arla storsnyder efter min erfaring! Også de måtte pille klimaanprisningerne af deres kartoner:
Skummetmælken var hverken CO₂-neutral eller klimakompenseret!
Men hvad med denne karton, som min mand kom hjem med i går i den tro, at det var økologisk mælk:
I stedet for det røde Ø-mærke foroven bærer kartonen et lignende, men hjemmelavet og intetsigende ‘Dansk mælk’-mærke. – Som om man nogensinde ville tro, at mælken kom fra Japan. Og påskriften: ‘Omtanke for dyr og klima’ og anden fantasifuld ordskvalder leder tanken hen på et produkt, der virkelig tager dyrevelfærd og klima alvorligt.
Et idylliserende skønmaleri! – Et stykke grafisk svindel med konventionelle køer på græs, vindmølle, skovkant og solnedgang … BVADDR!
Danske konventionelle køer har ikke været på græs siden 1970’erne:
Jeg køber normalt kun Arla-produkter, når der absolut ikke er andet at få, og fremover vil vi begge være endog meget mere på vagt.
Hvis vi alle var lidt mere kritiske forbrugere, kunne vi måske stoppe snyderiet.
‘Arla har ændret piskefløden: – Tosset, siger prisvindende kok’
‘Arla argumenterer for, at en reduceret fedtprocent er af hensyn til folkesundheden.’ …
‘- De tager det samme for mindre og ødelægger vores produkter, lyder det fra en anden, som henviser til, at prisen ikke har ændret sig.’ …
‘Selv forklarede Arla i dette tilfælde, at de ikke ville forvirre forbrugerne ved løbende at kommunikere om mindre justeringer i produkter.’ …
‘Så sent som i sidste uge havde brugere på mediet Reddit undret sig over konsistensen af produktet Kærgården. Den opførte sig underligt, lød det, og i et interview i Avisen Danmark bekræftede Arlas pressechef, Jesper Skovlund, at der var blevet tilført mere vand.’
Det værste er, at firmaerne bag lusket forsøger at påstå, at de snyder os ‘for vores egen skyld’, fordi vi bare bliver forvirrede over information, og fordi vi ikke har godt af for meget fedt og sukker …
● Ja, det er jo ubegribeligt, hvordan et så vellastet skib kunne komme til at tabe et halvt hundrede containere i en vinterstorm ud for Vestkysten …
● Politiken 20.2.24: at ” … ældreplejen ikke alene mangler arbejdskraft, men også rammes af flere ældre” – Ok, skal vi være overraskede over, at ældreplejen ’rammes’ af flere ældre? Og at der er børn i en børnehave og korn på en kornmark?
● Skuffer, der lukker sig selv … Hvem har så fortravlet et liv, at de ikke har tid til at lukke en skuffe efter sig? Så hovedløs en hverdag? – Mange gange er det jo i de små ting, under opvasken, køreturen, mens man luger staudebedet, at de store ting, de gode tanker og samtaler, melder sig.
Pol. 11.2.24
DR 8.2.24
● Alle skal være donorer. Staten vil eje os, vores kroppe og vores DNA. Vi skal være reservedele for hinanden. – Og de store handicaporganisationer har – ligesom Landbrug & Fødevarer – alt for stor magt over det fælles samfund.
Artikel 1 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder siger:
’Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes.’
At donere betyder ’at give’ fx en gave. Det er smukt at forære et eller flere af sine organer til nogen, der har hårdt brug for dem. Men at tage døde mennesker fra deres familier – uden udtrykkeligt samtykke – for at sprætte dem op og fjerne indvoldene er ikke en donation, det er usømmelig omgang med lig, afskyeligt og en overtrædelse af alle menneskelige rettigheder!
● Handicaporganisationerne er i det hele taget blevet usmageligt pågående og grådige, nu tigger de også om at få vores arv. Deres krav på vores arv bygger på, argumenterer de i enorme og kostbare annoncer, at de bare lige skal have en lille del, så vi kan snyde skattevæsnet og ikke vores retmæssige arvinger … Prøv engang at tænke det igennem: Hvis vi snyder skattevæsnet, så bliver der jo netop ikke råd til forskning og behandling af syge mennesker. Og så kan fx Kræftens Bekæmpelse bevare sin alt for store indflydelse, bestemme over pengestrømmene og købe helsidesannoncer for vores arv. – Kort sagt mister de magt og indflydelse, hvis vi betaler den skat, som vi er pligtige til, så staten kan opfylde sin del af samfundskontrakten.
Og det er lykkedes Nyreforeningen at overbevise lovgiverne om, at vi alle skal stå til rådighed for deres medlemmer, ledere, ansatte og pårørende og donere vores organer, selvom tanken om, at de sprætter vores elskede op, kunne være os inderligt imod.
Og Dansk Blindesamfund, foreningen for blinde og svagtseende, har gennemtrumfet, at alle lyskryds i større byer skal være forsynede med højlydte bip bip-lyde, så synshandicappede kan høre både rødt og grønt lys.
Og bybusserne i Ålborg, de fine nye, lydsvage elbusser, blev udstyret med kraftige UDENDØRS højttaleranlæg, så alle i miles omkreds kan høre, hvor busserne kører hen, og lade sig forstyrre i deres dagligliv af dette OG pling pling-lydene, når nogen tjekker ind på de ligeledes højlydte tjek ind-maskiner …
Hvad blev der af forpligtelsen til at værne om den offentlige ro og orden? Hvad med de hørende? De sarte? Autisterne? Buschaufførerne? Er deres foreninger ikke lige så magtfulde?
Jeg går ind for, at vi tager hensyn til minoriteter, og giver altid gerne både sympati og penge til et godt formål, ligesom jeg betaler min skat med glæde. Selvfølgelig gør jeg det. Men hensynene må ikke ske på bekostning af majoritetens helse og livskvalitet. For så er særinteresserne gået for vidt.
Tænk at have en normal hørelse og bo i en lejlighed i Ålborg lige ved et lyskryds og et busstoppested! – Det må være helvede på jord.
I min lille by i Ålborgs opland er der efter indførelsen af elbusser med højlydte udendørs højttaleranlæg sat flere huse til salg lige ved eller over for busstoppesteder. – Er det en kommunal opgave at jage folk ud af deres gode huse med meningsløs larm?
Hensyn til særgrupper som fx mennesker med synshandicap behøver jo ikke på bøvet vis at gjalde ud over hele byen til gene for alle, men kunne langt bedre tilgodeses ved hjælp af moderne teknologi, smartphones, apps, headsets og så videre …
● Er det i grunden ikke uretfærdigt, at vi skal betale en formue for økologiske fødevarer for at UNDGÅ skadelige stoffer? – Man skulle jo tro, at varerne blev billigere, når man ikke skulle udvikle, producere og tilsætte en masse kemi.
● Først gør vi alt for at tætne vores huse: Skifter vinduer, døre, isolerer gulve, lofter, mure, og så installerer vi dyre elforbrugende klimaanlæg, så vi kan få frisk luft ind i huset alligevel …
lilienhoff.dk
● Klimaforandringer: – Og pludselig er der usædvanligt mange, flotte huse med hav- eller søudsigt til salg. Ikke billigt, dog … endnu …
TV2 9.2.24
● Hvorfor står et par af værterne fra TV2 og griner og smiler overlegent fjoget, når danske statsborgere er kvæstede i Thailand?
● Jeg forstår ikke, at kommunal rengøring for ældre kan opgøres til omkring 10 minutter hver anden eller tredje uge … I mit hjem bruger jeg timer hver dag på almindelig oprydning, opvask, støvsugning, gulvvask, afstøvning, aftørring af flader, rengøring af køkken og badeværelse, plus tøjvask og lejlighedsvis pudsning af vinduer, skift af sengetøj o.l. – Og jeg har ikke engang hund, høns eller katte mere, kun mand.
● Apropos sundhed og bestræbelserne på at leve så længe som muligt: Ingen lever evigt, og måske de sidste ti år ikke altid er lige så spændende, som de ti første.
TV2 24.1.24
● Hvis det er ”vanvittigt barbari” at skyde et fly ned, hvad kalder man det så, når man invaderer et helt land med op imod ½ mio. soldater, tanks, fly, krigsskibe, bomber, missiler, droner o.m.m. i årevis?
● Akademikere interesserer sig for begrebsdannelse, definitioner og perspektiv – i modsætning til uuddannede eller ganske kortvarigt uddannede mennesker, der først og fremmest lægger vægt på følelser og øjeblikket.
DR 24.1.24
● Hellige hyklere alle vegne og til alle tider. Vor tid ikke undtaget.
● Og plattenslagere, der er parate til – i bogstaveligste forstand – at slå mønt på enhver begivenhed:
Reklame fra ’Mønthuset Danmark’
● Hvorfor er der ingen, der laver rummeligt og praktisk tøj til voksne damer? Hvis man bruger det meste af sin tid med fingrene i brøddej, med opvask og rengøring, med strigling af hunde eller katte, tøjvask, havearbejde, løbe- og vandreture, pasning af børn og børnebørn, og derudover dagligt cykler til et krævende job, så har man ikke brug for tynde kunststofkjoler med flagermusærmer, påskrevede, pinlige slogans, paillet- eller guldapplikationer …
● Et hus eller en lejlighed er en ekstra skal rundt om et menneske. Man indretter sig og færdes i sin bolig som i veltilpasset tøj, der beskytter kroppen mod elementerne og andre mennesker. Når man holder sit hus i orden, letter sindet og ordner sig også. Når man har det godt og er tryg i sine hjemlige omgivelser, føler man sig godt tilpas i det hele taget og orker livet og dets udfordringer. For man har sin egen, beskyttede hule at trække sig tilbage til.
Overskridelser af ens grænser, huset og matriklens, fx i form af røg, bilos, høje lyde, støj fra fx motorsave, biler i tomgang, evindeligt gøende hunde, tung trafik, højttalere eller uønskede indtrængende, udgør en alvorlig trussel mod menneskers velbefindende og integritet.
● Man ved, at man er blevet gammel, når ens veninder begynder at gøre sig til af, hvor mange kilometer de går eller løber eller cykler eller svømmer hver dag … Når de holder uopfordrede foredrag om, hvor tidligt de står op, og hvad de laver om morgenen, kaffe, fuglefodring, øvelser, og hvor mange interessante gøremål, de overkommer hver dag: Går i Brugsen, biografen, til foredrag, på café, spiller bridge, går i læseklub eller til bibelaften, på kunstudstillinger, til teaterforestillinger, folkedans, koncerter … Der er faktisk ingen andre over tres år i dette land, udover mig og min rare mand, der bare sidder hjemme og ser tv de fleste aftner.
● Det er børnene, de små, de gamle og de sensitive, der først reagerer, når den verden, vi har skabt, er blevet alt for presset, grim, overfyldt, travl, larmende, giftig, krigerisk og uddøende. De er vores kanariefugle i minerne, og det eneste, vi gør, er at give dem diagnosestempler i panden.
● Lev som hobbitter!
Hobbitter ville aldrig deponere millioner af tons af giftig jord nogen steder
Hobbitter ville aldrig udlede PFAS-stoffer i vandet
Hobbitter ville aldrig sprøjte gift på deres marker eller i deres haver
Hobbitter ville aldrig holde deres dyr indespærrede på alt for lidt plads eller transportere dem langt før slagtning
Hobbitter ville aldrig rende rundt i gaderne med latterlige papkaffekrus
Hobbitter ville aldrig købe nyt bare for at købe nyt, hvis de havde noget godt og brugbart i huset i forvejen
Hobbitter ville aldrig gå i upraktiske og smertevoldende, højhælede sko
Hobbitter ville aldrig indrette sig dyre køkkener, som de aldrig bruger
Hobbitter ville aldrig tilsætte farvestoffer og anden kemi til deres gode mad
Hobbitter ville aldrig tillade enorme, forurenende fabrikker
Hobbitter ville aldrig tillade enorme udgravninger af fx ler, kalk, sand, der vansirer jorden
Hobbitter ville aldrig aflevere deres småbørn og babyer i store institutioner, mens de selv lavede noget andet
Når der falder sne i Danmark, går medierne ind i deres helt eget amokløb.
De landsdækkende:
Ekstrabladet 3.1.24
Ekstrabladet 3.1.24
DR 3.1.24
De nordjyske:
TV2 Nord 3.1.24
Og vi skal følge med, LIVE! – Det er ikke nok bare at kigge ud ad vinduet.
Nordjyske 7.12.23
Nordjyske 17.1.24
Mange fortsætter uanfægtet deres planlagte gøremål uden respekt for vejret og skal hjælpes, graves fri, have starthjælp, trækkes op af grøften.
De mere erfarne, de, der ikke er absolut nødvendige, for at samfundet kan fungere, bliver bare hjemme i den gode stol med en bog, te og et tæppe. For, som min skønne veninde plejer at sige: Gudskelov, at husene er hule og varme.
Nordjyske 3.1.24
Spidsplov? – Det må være for de indviede lokale.
Og så har vi dagbladet ‘Politiken’, der er overrasket over, at Rådhuspladsen og hovedstaden ikke går fri, når resten af landet ligger begravet:
Politiken 3.1.24
Men de fleste af os overlevede også denne gang, og medierne skal have tanket op på de store overskrifter og den gule farve, så de er klar, hvis der virkelig skulle ske noget alvorligt.
At træde ned. At træde tilbage. At abdicere med et pennestrøg.
Det er nok noget, mange af vi ældre går og drømmer om.
At hæve pension. At flytte ind i den gode sofakrog med strikketøjet. At lade resten passe sig selv.
Man har gået og forberedt sig i et stykke tid. Har afskaffet husdyrene. Nedlagt staudebedene. Rationaliseret og skåret væk. Sorteret, smidt ud, forenklet.
Vi er ikke dronninger. Vi har ikke en generøs apanage, vaskepiger, stuepiger, kammerpiger, lakajer, livrister, kokkepiger, selskabsdamer, sekretærer, gardere, gartnere og chauffør. Vi skal klare alting selv.
Men vi trænger mest til ro og eftertanke.
For man forstår alligevel ikke verden og menneskene i dag.
Hvorfor al den larm? Vreden? Ufreden? Den formålsløse travlhed? Egoismen? Skrigeriet? Svineriet?
Migmigmigmigmig…
Vi ender jo alle – høj som lav – ung som gammel – før eller siden – i den trange etværelses uden el, vand og varme og med låget fast skruet på.
● Drama queen: Er der nogen, der tror på, at statsministeren blev lige så overrasket, som alle vi andre, og måtte omskrive sin nytårstale med kun en dags varsel, da dronningen annoncerede sin abdikation nytårsaften? – I betragtning af det store maskineri, der umiddelbart skulle sættes i gang: møde i statsrådet, udråbelse af ny regent, nye titler, ny kalender, ny apanage, nyt hof, nye hofleverandører, nye protektioner, nye portrætter, nyt brevpapir, valgsprog, monogram, faner, mønter, frimærker o.m.m. er det sikkert rimeligt, at i hvert fald regeringens hovedpersoner og deres nøglemedarbejdere var orienteret i god tid. Bare så man var sikker på, at statsministeren var i landet og havde hul i sin kalender til at udråbe en ny konge d. 14. januar. – Vi lever trods alt i et konstitutionelt monarki, hvor regenten er forfatningsmæssigt forpligtet til at rådføre sig om alt væsentligt med statsministeriet.
● I øvrigt skal Margrethe have en venlig hilsen med på vejen ind i sit otium fra denne gamle betondemokrat, der ikke mener, at man skal fødes til sit job, men fortjene det: – Du gjorde det meget godt. Du viste, at forbløffende mange danskere havde brug for et samlingspunkt, for fest og farver, kostumer og kultur, og for en dannet landsmoder, så vi – midt i alle omskiftelser og kriser – kunne føle os som et anstændigt folk med fælles, historiske rødder.
● Selvfølgelig halter kvinder bagud i forhold til mænd. – De har sjældent forældre, der forguder dem og bærer dem på hænder, og en hengiven hustru og baglandsperson, der jævner vejen videre frem. Kvinder har så mange pligter, så mange forventninger at leve op til, så meget at gøre og tænke på hver eneste dag. Når først de er færdige med at barbere ben, plukke øjenbryn, sætte hår, lægge makeup, vælge tøj, lære at balancere på handicappende stiletter, har lagt kostplaner med færrest mulige kalorier, har vækket og fodret børn og fulgt dem i institution/skole, gjort rent, vasket alles tøj, købt ind, forberedt sunde måltider, taget sig af de syge, de gamle, kæledyrene, de sociale forpligtelser, gavekøb, arrangementer, invitationer, så skal de med endnu mere overmenneskelig styrke klare job og karriere … Mens mændene sejler behageligt af sted i Teslaen og holder langvarige møder og gemytlige frokoster med de (mandlige) kollegaer, der også har god tid, og om deres udslidte, kvindelige medarbejdere tænker: Aj, hvor svært kan det være?
● 15 anmeldte voldtægter fra 2022 til 2023 i et værtshuskvarter i København– ifølge Politiken d. 11.12.23 – og det er kun de anmeldte.
Caféejere, forældre til ofre og beboere opfordrer til, at man bekæmper de mange seksuelle overfald med demonstrationer og plakater.
Nogle af overfaldene var gruppevoldtægter, andre foregik, efter at forbryderen havde listet bedøvende stoffer i offerets drink. Ca. en anmeldt voldtægt pr. måned.
Gad vide, hvad tallene er for fx Jomfru Anegade i Ålborg og Skolegade i Århus? Og for Køge? Odense? Randers? Fredericia? Landet i sin helhed? Er det værre end nogensinde før? Og hvorfor skal folk arrangere demonstrationer og hænge plakater op?
Voldtægt er en meget alvorlig, personfarlig, kriminel handling, som mærker ofrene for resten af livet.
Det er politiet, eller i yderste konsekvens hæren, der burde være talstærkt til stede og stoppe det! Og politikerne, der skulle lukke kvarteret ned, indtil alle kan færdes i sikkerhed!
Det er ikke fest og sjov, når mennesker bliver udsat for voldsomme, farlige og traumatiserende overgreb!
Hvis der i et hvilket som helst andet område med jævne mellemrum troppede voldsparate overfaldsmænd og tæskehold op og bedøvede og angreb sagesløse ofre, gennembankede dem og ydmygede dem ved at hive tøjet af dem og stikke et kosteskaft op i røven på dem, så tror jeg nok, at politi og andre myndigheder havde grebet ind for længst. … Men ikke, når det bare er unge kvinder eller hvad?
● ’I hus til halsen’ på DR er udartet til samme slags småpinlige socialpornografi, som ’De unge mødre’ og ’Luksusfælden’ m.fl. – Alle disse udsendelser er beregnet på, at normaldanskeren kan sidde i sin designersofa og godte sig over, at han/hun ikke, som staklerne i de usælgelige huse i provinsen, har brug for hjælp fra selvgode fjolser.
Man gør sig stor umage for at finde økologisk hamburgryg uden nitrit o.l. og opdager, at den er fuld af RØDBEDEPULVER! (Som jeg i parentes bemærket er allergisk overfor.) Hvem ville putte rødbedepulver i kød?
● Hvis fødevarer indeholder stoffer, du aldrig ville anskaffe eller bruge i dit eget køkken, så lad være med at købe dem!
Fx:
Invert sukker
Palmeolie
Ekstrakter af smags- eller farvestoffer
Dextrose
Stabilisator
Konserveringsmidler
Koncentreret et eller andet
For mange E-numre
TV2 24.12.23
● Det er klart, at han keder sig … Det ville enhver begavet person, der var sendt ud i rummet i måneder ad gangen, gøre.
Politiken d. 7.12.23 og d. 1.12.23
● Jeg er træt af, at navnlig kvinder brokker sig højlydt over de pligter, der følger med livet som mor og husmor. – Det må da efterhånden være indlysende, at kvinder ikke både kan have krævende job og samtidig være tilstedeværende og omsorgsfulde mødre.
De fleste af de kvinder, der førhen bestred et job uden for hjemmet, havde ‘ung pige i huset’ eller hele det hollandske udtræk med barnepiger, huslærere, kok, køkkenpiger, rengøringsfolk m.fl., som vores snart forhenværende monark, så de slap for at have ret meget med deres egne børn og husførelsen at gøre.
Resultatet af de umulige krav, vi stiller vores mødre i dag, er nedslidte børn og unge, nedslidte institutioner, skoler, kommunale kasser, nedslidte kollegaer, naboer, veninder, bedsteforældre, ægtefæller og mødre …
Det er et samfundsproblem.
Vi skal alle, mænd og kvinder, stat og private, lære at prioritere.
Det hjælper ikke at gå igennem livet og brokke sig og snyde sine børn for en god barndom!
● Alle går rundt med et omfattende udstyr, kamera, lydoptager, internet, der sætter dem i stand til at optage og broadcaste til hele verden hele tiden. – I vores del af verden, skal jeg tilføje. Og her bruger de fleste lommeudstyret til at broadcaste sig selv, deres børn, deres bolig, deres mad, deres sociale liv og deres feriebilleder.
Udstyret kan naturligvis også modtage, så de går rundt i byen og lytter til radioforedrag – podcasts, som det hedder nu på nysmart – eller musik eller fører samtaler med andre mennesker, der ikke er til stede. Disse aktiviteter udføres også på rolige skovture, på cykelture ud i naturen eller på landet, på ferier eller udflugter med deres børn, eller mens de sidder sammen med andre mennesker ude i byen eller hjemme i stuen.
● Det er i høj grad mænd, der kommenterer under almindelige artikler på netaviserne. De er meget hurtige, sidder måske klar midt om natten? – Og de har en let nedladende, småvrissen og bedrevidende mening klar om alt. Også om emner, som de egentlig ikke besidder nogen særskilt viden om: nationaløkonomi, epidemiindsats, amning osv. – Nogle gange er de, tilsyneladende uden rimelig grund, så stjernerasende, at ukvemsordene sprutter fra dem i en svovlsur strøm.
● Det handler om et geni og hans mesterværk, men journalisterne kan ikke lade være med at skrive om sig selv – Guuuud! Vi hedder det samme som nogle af personerne i hans film! – Fnis, fnis …
”PROLOG
Lars von Triers hus
De er kommet for tidligt, de to journalister, så de vender ryggen til Lars von Triers hus og går ned til Mølleåen, der løber neden for hans arkitekttegnede hus.
De er her for at skrive den store tilblivelseshistorie om ’Idioterne’, filmen, hvor medlemmerne af et aktivistisk kollektiv eksperimenterer med at leve sandere og friere ved at udleve deres indre idioter – ved »at spasse«, som de siger i filmen fra 1998..
Den ene journalist bryder stilheden: »Gad vide, hvor meget han ryster nu på grund af Parkinsons? Og om han har bukser på? Sidst jeg var herude, tog han imod kun iført underbukser og hawaiiskjorte«.
»Det er vist noget, han ofte gør. Skal vi spørge ham til det, eller skal vi ignorere det? «, siger den anden.
»Jeg siger, vi fuldstændig ignorerer det. Lader, som om vi er helt upåvirkede«.
»Har du egentlig tænkt over, at vi er idioter? At vi hedder Jeppe og Kristoffer og bærer samme navne som to af medlemmerne af gruppen i ’Idioterne’«.”
● Gaza, Ukraine, Afghanistan, Syrien, Irak, Libyen, Yemen plus utallige andre større og mindre krige og konflikter over hele resten af kloden … Og millionvis af flygtninge, babyer, småbørn, unge, voksne, gamle, kvinder, mænd. Vi kunne have det så godt, dele vores viden, teknologi, rigdomme og naturressourcer med hinanden. Vi er rige, vi opfatter os selv som gode, vi har vores guddomme i ryggen. – Men måske er krig en naturlig ting? Måske er vi alle (han)aber, der trives ved at forsøge at bevise styrke og mod ved at udvide territoriet engang imellem? Og høste anerkendelse og beundring?
Ganske som vi slet ikke kan lade være med at skrabe til os, anlægge, udvide, bygge, producere, grave, forurene, myrde dyr, udrydde planter og deres levesteder …
Mennesket er uden sammenligning jordens største problem.
