Forfatter: Lone Andrup

Ti tons om dagen … HJEMME!

Når jeg ser tåbelige annoncer som denne fra Kvickly, mindes jeg min gamle far. I hans senere år kunne vi bruge en formiddag på at tage i Bilka sammen i hans okseblodsfarvede, raslende Skoda og storhandle til hele ugen. Bøjet over en af de lange kølediske valgte han omhyggeligt sin yndlingsspise, den billigste leverpostej fra Stryhns, og deklamerede: ’Stryhns hjemmelavede leverpostej – Ti tons om dagen – HJEMME!’

Hvorefter han fornøjet puttede den i sin indkøbskurv, ned til det skiveskårne rugbrød, en dagmartærte på tilbud, Ekstrabladet og BT, og måske en rulle ligeledes ’hjemmelavede’ gule ærter. – Bagefter indtog vi vores kaffe og wienerbrød og mentolcigaretter – det var dengang – i cafeteriaet og havde haft en dejlig dag.

Ud over at insistere på, at forretningen Kvickly laver deres færdigretter HJEMME – hos hvem? – føler de også trang til at skelne mellem uøkologisk og økologisk coleslaw … hvorfor det? For to kroners forskel? – Er der folk, der ikke kan tåle økologi og gerne vil spare to kroner?

Det er en grim tid

Vi og vore allierede bomber lande i Mellemøsten sønder og sammen. Når så en million mennesker forsøger at flygte fra den visse død, fra bomber og sult, skændes vi med deres nabolande om penge og handler med dem for at få dem til oprette flere store lejre med kun basale nødvendigheder til de ulykkelige.

Døde børn flyder rundt i Middelhavet, og vi kolporterer ivrigt de skændige fotos som gys til aftenkaffen.

Hvis staklerne får sig reddet op på en græsk ø, skal de gå i dagevis, børn, syge, gravide, gamle, for at nå et registreringssted og en mulig overfart til fastlandet, hvorefter de skal gå hele vejen op igennem de mere og mere lukkede lande i Europa.

Nogle få heldige når frem til den danske grænse, hvor de udsættes for chikane og meningsløse ondskabsfuldheder, når de tvinges til at trave på motorvejene, mens folk står på broer og spytter ned i hovedet på dem.

De bliver visiteret og frarøvet eventuelle værdier af den danske stat.

Hvis man giver en udaset børnefamilie et lift i sin bil, får man en bøde på 22.500 kr. – De skal skam gå på deres mødige ben med deres skrabsammen i store tasker, som Jesus måtte slæbe sig af sted med sit kors.

Hvis et ungt par er frivilligt gift og venter barn, bliver de brutalt skilt ad, hvis konen er 17 år. Danske unge på samme alder må hjertens gerne bo sammen og avle alle de børn, de lyster.

Hvis de søger sammenføring med familie, der er efterladt i krigszoner eller interimistiske lejre, skal de vente i tre år … Kunne du vente TRE ÅR på at se dine børn? Din kone? Din mand? Dine forældre?

Ud over primitiv og ond vrede, som damper ud fra velnærede og trygge danskere i den førte politik, på de sociale medier, i kommentarspor og til private sammenkomster, så anfører TV 2 for tiden en hetz, der holdes i kog i ugevis, mod herboende, danske muslimer ved at sende skjulte kameraer ind i moskeer, hvor de afdækker ’sandheder’ om de gamle imamer, der sommetider råder der. ‘Sandheder’, som enhver kunne have erfaret bare ved at gå hen og spørge.

At der i danske religiøse grupper, såsom Indremission, Jehovas Vidner m.fl., hersker akkurat de samme middelalderlige holdninger fx til kvinder, der skal tie i forsamlinger, ikke må være præster, skal føde deres børn i smerte osv. ad nauseam, forbigås let. – Læs biblen, og I vil finde masser af antikveret bavl.

I aftes interviewede Mikael Kamber, TV 2’s nyhedsvært, en ung og moderne imam, Waseem Hussein fra Dansk Islamisk Center, som ville medvirke til at udarbejde et manifest om islam i en moderne, dansk kontekst. Men i stedet for at lytte til sin begavede og sympatiske gæst, kogte Kamber over af harme og udskældningslyst og lod knap den unge mand komme til orde … Hvorfor?

Det er vist meget betegnende for det betændte klima i DK i dag. At vi kollektivt føler os kaldede til at opsøge forargelsen ved at hænge minoriteter ud. Vi opfører os mere og mere ufølsomt og uanstændigt over for folk, der søger hertil i nød, og vi har udvalgt mennesker fra en af landets i forvejen svageste grupper til syndebukke for alle vore egne små frustrationer, i en sådan grad at vi ikke engang kan overvinde os til at lytte, når de gør, som vi siger, de skal.

Minder det om noget, de ældste iblandt os har oplevet før?

Sundhed

Da jeg ville være sund og slank og gik på diæt og tabte 8 kg, fik jeg en stor galdesten, der gjorde mig syg i trekvart år. To gange måtte jeg indlægges, den ene gang akut med gulsot, og begge gange blev jeg opereret på. Det viste sig, at stoffer ophobet i fedtvævet udfældes i galdeblæren, når man taber sig. – Det står der ikke noget om i damebladene eller i de foldere, man får udleveret hos lægen …

Da jeg holdt op med at ryge, selvdestruerede min skjoldbruskkirtel, så jeg efter nogle måneder fik for lavt stofskifte. Nu er jeg sløv og træt, på livslang medicin og kan ikke komme af med den overvægt, rygestoppet bevirkede. – At et rygestop kan give stofskifteproblemer, er forholdsvis ny viden, som der ikke står noget om i alle de bedrevidende rygestopbrochurer …

Da jeg ville leve sundt og sendte bud efter en saftpresser og begyndte med at presse økologiske gulerødder til saft, reagerede min krop ved at udvikle en kraftig gulerodsallergi, som viste sig ved kløende, sviende, rindende, røde øjne. I årevis troede vi, at jeg var blevet pollenallergiker lige pludselig midt om vinteren. Eller at jeg var overfølsom over for skimmel, min hund, gylle i luften, hvad ved jeg. – Nu kan jeg ikke tåle gulerødder, rødbeder, radisser, lever, karry, salat, spinat, melon, chili, paprika, persille, gurkemeje o.m.a., der indeholder meget A-vitamin og betakaroten … Ting, jeg ellers har spist hele mit liv uden problemer. – Man bliver ikke advaret mod overindtag af gulerødder i de officielle sundhedskampagner, så som ’Spis 6 om dagen’ …

Jeg har aldrig i hele mit liv været så syg og dårligt tilpas, som siden jeg besluttede, at jeg ville følge de gængse råd og leve sundere.

August 2021:

Og så kan jeg da lige tilføje, her godt fem år senere, at man kan pådrage sig et smertefuldt tilfælde af Plantar fasciitis – slå det selv op – hvis man prøver at gå 10.000 skridt om dagen …

Uventet jul

I december, efter endt julegaveindkøb, plejer vi at slutte med gløgg og æbleskiver på Duus’ Vinstue i kælderen under Ålborgs flotteste bygning, Jens Bangs Stenhus. Det er en tradition, som efterhånden kom til at omfatte de yngre familiemedlemmer og sidste år også deres kærester.

Da vi nu skulle være et helt lille selskab, ringede jeg for en sikkerheds skyld i forvejen og reserverede bordet i nichen under karnappen. Jeg gjorde også opmærksom på, at vi skulle have gløgg og æbleskiver.

Da vi rødnæsede og pakkebelæssede som aftalt dukkede op præcis på klokkeslet, var der masser af ledige borde at få, undtagen det i nichen, som jeg udtrykkeligt havde bedt om.

Nå. Men det skulle ikke spolere julestemningen.

Jeg bad den unge tjener, der efter lang ventetid dukkede op, om gløgg og æbleskiver til hele flokken. Han noterede omhyggeligt ned og forsvandt.

Efter et kvarter begyndte vi at skæve efter ham. Intet skete.

Efter en halv time bad jeg min mand om at undersøge, hvad der var galt. Han kom tilbage med uforrettet sag.

Efter 40 minutter dukkede vores tjener op og måtte beklage, at de hverken havde gløgg eller æbleskiver.

Jeg blev så forbløffet, at jeg ikke kunne få et ord sagt, men min mand bevarede sin uforstyrrelige venlighed og forsikrede den unge tjener om, at han også syntes, julen var kommet temmelig pludseligt det år.

Mormors hænder

Min mormor var et lille trindt, kært væsen, der holdt meget af mig.

Hver sommer satte hun sit eget liv til side i en uges tid for at underholde og forkæle mig. Det må have kostet hende både penge og anstrengelser.

Vi gik på biblioteket og lånte bøger, hun udvirkede, at jeg fik lov til at låne en stak af min store fætters Anders And-blade – hvis jeg lovede at behandle dem ordentligt, vi var i Rødovrecentret og i Stationscentret, i Tivoli, hvor vi kendte nogen, så jeg fik gratis ture i forlystelserne, på Nationalmuseet, på små familiebesøg, og af og til stak vi hovedet ind i Damhustivoliet.

Mormor ville have flækket sig selv på langs og tværs, hvis det kunne have befordret mit velbefindende.

Hun lavede sodavandsis af citron- og hindbærsodavand i plasticforme. Jeg fik bananskiver med mælk til morgenmad. Og lakridskonfekt i en gul, hjerteformet plasticskål med i seng. Der lå jeg og læste hendes gamle eksemplarer af Hudibras og Knold og Tot. I mormors bittersøde lugt, som gennemtrak alt i den lille lejlighed i Ruskær nr. 39 på 6. sal og fik mig til at føle mig tryg og omgivet af omsorg.

En dag, vi sad med hinanden i hånden, kom jeg til at føle på den tynde, tørre hud på overfladen af hendes ene hånd. Gennemtrukket af blodårer, leverpletter og rynker i fine net, som skrøbeligt, krakeleret porcelæn. Når jeg trak huden tilbage mod håndleddet, blev den siddende og gled kun langsomt tilbage ud over hendes hånd. Jeg sammenlignede med min egen spændstige, buttede hud.

Mormor blev lidt flov. Jeg fornemmede, hvordan hun undseeligt kiggede væk, mens jeg udførte mine eksperimenter med vore hænder.

Mormor havde for lavt stofskifte. Formentlig dårligt behandlet. Hun blev enke i slutningen af 60’erne og begyndte at ryge meget og drikke guldøl. Hun døde i begyndelsen af 70’erne efter et års tid på et plejehjem, hvor de få livstegn, jeg opsnappede, var forklæder, viskestykker, servietter og muleposer med kartoffeltryk, som hun fremstillede i ’terapien’. Hun ville ikke have mig på besøg i den sidste tid, for ’Lone skal ikke se mig sådan’.

Hun døde ’af træthed’, siger min mor. Hun gav bare op.

Jeg lugter som hende, og nu kan jeg trække den leverplettede, rynkede hud på oversiden af mine hænder tilbage og sidde og se til, mens den kun langsomt glider ned på plads igen.

Nogen skal jo være de voksne

Scene: Andelslejlighed på Vesterbro. Søndag formiddag. Den nybagte mormor er på besøg hos datter, svigersøn og to måneder gamle Victor. Hun sidder i de ombetrukne genbrugsmøbler, der i uhyggelig grad minder om dem, hun voksede op i, og nipper til det glas mælkekaffe med laktosefri skummetmælk, datteren har givet hende.


Datter: Se den plet! Hun stikker det meste af pegefingeren ind i Victors lille mund. Hvad kan det være?

Svigersøn: Det ved jeg sgu’ ikke …

Mormor: Må jeg se?

Datter: Der! På tungen! Det er helt hvidt.

Mormor: Det kan være noget svamp eller noget …

Datter: Det ser ikke godt ud. Hun tager telefonen. Jeg ringer lige til lægevagten. – Hvis det da er til at komme igennem. Traver utålmodigt op og ned ad gulvet. Åhhh, nej. De svarer aldrig! Der er kø… Tydeligt irriteret. Tag nu den telefon, for pokker …

Mormor: Der er vel ingen grund til at ringe til lægevagten. Du kan få en tid hos lægen i morgen …

Datter: I morgen har jeg ikke tid. Vi skal til Mettes babyshower … Tag den telefon! … Jeg er nummer seks … Hvad LAVER de?!

Svigersøn: Og det betaler vi skat til!

Mormor: Er der ikke et apotek med døgnvagt i nærheden? Hvis det bare er lidt svamp, ved de sikkert, hvad man kan gøre.

Mormor får lov at holde lille Victor, mens både datter og svigersøn leder efter apoteker og ’hvide pletter’ på hver deres IPads. Da datteren omsider kommer igennem til en sygeplejerske, beder denne datteren om at kontakte egen læge næste dag.


Mormor har født og opfostret tre børn. Hun er 57 år gammel og har oplevet lidt af hvert, også trøske i mundhulen hos spædbørn. Alligevel er datteren uvillig til at lytte til hende og tage hendes råd for gode varer.

Datteren har været i vuggestue fra hun var et halvt år gammel, derefter i børnehave, skole, fritidshjem, gymnasium, handelshøjskole og på kontor. Hun har lært at stole på sig selv, på sine veninder og på internettet. Op igennem de 27 leveår har hendes sociale liv udspillet sig i store grupper af jævnaldrende. Selv nu, hvor hun har sin egen familie, er hun til stadighed omgivet af veninder i akkurat samme situation. På barsel. De mødes dagligt på en café med børn og barnevogne. Hun har lært det meste af det, hun ved, af andre piger på samme alder. Med sporadiske konsultationer hos skiftende professionelle, pædagoger, lærere, vejledere af alle slags, fitnessinstruktører, psykologer, astrolog, auralæser, doula, jordemoder, praktiserende læge, vagtlæger, sundhedsplejerske, dameblade, mentorer, rygter, chatforums, Facebookopslag. Og så bruger hun naturligvis google flere gange dagligt.

Vi lever i en aldrig set før tid. En tid, hvor man har ladet de opvoksende generationer passe og opdrage i bunkevis af ganske få lønnede voksne, mens man selv passede sit arbejde, og hvor samfundet som helhed bejler til de unge som forbrugere og bilder dem ind, at de er i stand til at tage store beslutninger om deres liv udelukkende i kraft af banale forbrugsvalg.

Unge mennesker tror fuldt og fast på, at de er klogere end deres egne forældre. Og det gør de, selv om de er i gang med at gentage forældrenes fejltagelser: De uddelegerer pasningen af deres børn igennem størstedelen af barndommen og går glip af chancen for at tilbringe tid med dem og præge dem med et godt sprog, viden om menneskelivets vilkår og nogle almengyldige værdier.

Så lille Victor kommer heller ikke til at respektere sin mor, når han vokser op, og han vil aldrig tage hendes velmente råd for gode varer. Han vil også belaste det skattebetalte sundhedssystem med ligegyldige henvendelser, når han får sit første barn, selv om hans mor sidder lige midt i hans stue med et glas af et eller andet ildesmagende foran sig. – For hun var der jo ikke, da han selv var lille og havde brug for hende, så han ved ikke, hvad hun kan.

I mange år havde vi en lille hønseflok gående frit i haven. Jeg fulgte levende med i hønsenes liv, men aldrig nogensinde så jeg en gul kylling ignorere det, når dens mor ville lære den, hvordan man spiste, hvordan man drak vand, hvor man støvbadede, hvor man sov, hvilke farer man skulle dukke sig for, hvilke fødevarer der var spiselige og hvilke, der var giftige, eller hvordan man skulle få varmen igen, når man frøs. Hønemor var den mest opmærksomme og påpasselige mor for alle sine dunede unger. Hun puffede dem blidt ind under sine varmende vinger og videregav omhyggeligt alt, hvad hun selv havde modtaget fra sin mor, så alle præcist vidste, hvordan man gebærdede sig mest hensigtsmæssigt i haven. Meget praktisk.

En pige på 27 år har erfaring med, og kan huske, hvordan det er, når man fx er 5 år, 10 år, 15 år og 25 frem til 27 år gammel.

Hendes mor har prøvet akkurat det samme, men hun har tillige oplevet, hvordan det er at være 30, 40, 50 og 57 år. Hun har mere end dobbelt så megen erfaring, og med en smule hukommelse og empati er hun udmærket klar over, hvordan datteren har det som nyslået mor.

Hun ved sikkert også mere end dobbelt så meget som datteren: Hvis man antager, at et almindeligt nysgerrigt, opmærksomt og læsende menneske lærer en ny ting hver dag – i nogle perioder kan man faktisk lære ti eller flere nye ting pr. dag – så har moderen lært mere end 20.800 ting, hvorimod datteren kun har lært omkring 9850 ting.

Ja, ja, men ny teknologi, hvad med det? De gamle aner jo ikke en pind om computere og smartphones …

Årh, hold op!

Computere har været en del af vores hverdag i 30 år, mobiltelefoner i mindst 20. Mormor har arbejdet med computere dagligt siden 1986, flere år før datteren blev født. Hun har lært sin egen mor at bruge både mobiltelefon, mail, netbank, internethandel, E-boks og Facebook. I mange år spillede hun computerspil med stor entusiasme, når hun havde et øjeblik til overs, og hun konkurrerede med andre spillere på nettet. – Hvor svært er det? Det er kun de senile, de debile og de allermest stædige bagstræbere, der endnu ikke er trådt ind i den digitale verden. Giv en gammel kone et barnebarn i Australien, så skal I se, hvor hurtigt hun får sig koblet på Instagram, Facebook, mail, Facetime og Skype. Hele det digitale udtræk.

Det virkeligt svære var at styre og ramme rigtigt på en gammel IBM-skrivemaskine med kuglehoved, farvebånd og slettelak. For gjorde man flere fejl, skulle hele papirarket smides væk, et nyt sættes i, og alt skulle skrives om. Hurtigt. Sammenlignet med det, er det ren barneleg at skrive på en computer med stavekontrol, automatisk lay out, vælg-, træk-, erstat- og søgefunktioner. Det var også uhyre vanskeligt at huske alle koderne til det første, almindeligt udbredte skriveprogram, WordPerfect, der bestemt ikke var hverken perfekt eller brugervenligt. Der fulgte papskilte med, som skulle stilles over tastaturet, så man kunne se, hvilke knapper, der gjorde hvad. – I dag kan selv en toårig ubesværet bruge smartphones og tablets. – Hvorfor skulle ældre pludselig blive dummere end ganske små børn?

Det bliver de heller ikke. De unge, derimod, bliver mere og mere uvidende og historieløse, for vi har selv brudt erfaringskæden og deponeret vore små i institutioner, hvor fortravlede halvprofessionelle skulle overvåge dem. De kommer sjældent ligefrem fysisk til skade, børnene, i institutionerne, men de gør dem heller ikke meget godt.

Det er voldsomt traumatiserende at blive afleveret et fremmed sted til fremmede voksne, når man endnu ikke har udviklet et sprog. Din etårige ved jo ikke, at hun bliver hentet igen. Det skal hun først lære efter mange dage måske ugers fortvivlelse.

Hun har end ikke adgang til et fast, første kærlighedsobjekt i form af en amme eller en barnepige, som småbørn havde i de velhavende hjem før i tiden. Hun er anbragt i et discountsystem med et utal af skiftende personale og lærer kun en eneste ting: at stole på sig selv og sine små lidelsesfæller.

Fra disse dystopiske anstalter udklækkes små overgearede, selvusikre og historieløse børn og unge, som allerede fra børnehavealderen bliver effektive forbrugsrobotter i et sindssygt eskalerende forbrugs- og vækstsamfund.

Styret af bebrillede, lige så overgearede, selvusikre og historieløse politikerkonfirmander, der har egen position, egen vinding og deres egne små magtkampe som absolut førsteprioritet, og som fniser uforstående og foragteligt uden for kamera, når begreber som almenvellet bliver nævnt.

Man kunne ønske sig, at den nuværende forældregeneration ville tage ansvaret for næste generation på sig. Livet er i bund og grund ikke meget anderledes i dag, end det var for 1000, for 10.000 eller for 100.000 år siden. Livet er ikke ét stort, egoistisk forbrugende selvrealiseringsprojekt, der partout skal gennemføres på bekostning af dine børn. Det består nu, som altid, af ganske få naturgivne vilkår, som de fleste gennemfører i samme rækkefølge: Man fødes, vokser op, uddanner sig, finder en partner, bygger rede, formerer sig, ældes, bliver syg og dør. – Der er ikke noget unikt i det. – Om væggene er hvide eller abrikosfarvede, om du drikker kaffelatte eller dyr chai, og om du får svømmet ved Maldiverne, betyder ikke en hujende fis i det store og hele. Det er kun vigtigt for dem, der vil leve af at sælge dig maling, kaffe eller te og ferierejser.

Så se at få hovedet ud af skærmen, både den store og den lille skærm, og snak med dine børn og dine gamle, mens du endnu har muligheden for at blive klogere.

Undersættelser og andre sproglige inkompetencer

Der var plads til et helt sportsmandskab mellem to rivaler. Tænk engang – Et helt mandskab! Normalt oversætter vi det engelske udtryk ’sportsmanship’ med det gode danske ord ’sportsånd’. (Politiken, 28.5.15, side 2)

I 1960’erne, da jeg var en 10 – 12 år gammel, fik jeg til jul en lille bog med engelske undersættelser. Det var fx denne gamle traver: ’He went peaceful and silent round the corner’ – som var undersat til: ’Han vadede pissefuld og sidelæns rundt i kornet’, og vi læste højt for hinanden i de stille juledage og fandt det hysterisk morsomt.

I dag behøver man ikke købe bøger, for undersættelserne florerer lystigt alle vegne, selv på Politikens forside d. 2.11.15, hvor Nationalmuseet dropper særudstillinger for at ’møde besparelser’. – Hvor mon de skal møde dem? På torvet?

På dansk kunne man i mange år være ‘succesrig’, men nu er alle efter engelsk forbillede blevet ‘succesfulde’.

At ’lukke aftaler’ er også blevet normalt dansk for at ’indgå aftaler’, men i min tid ville det have betydet, at man smækkede sagsmappen i og afbrød forhandlingerne.

Det er også blevet helt almindeligt at ‘sætte foden ned’ i den engelske betydning, og forvirringen mellem ‘hans’ og ‘sin’ er formentlig også sprogbrug overtaget direkte fra engelsk: ‘He took his book and went’ – bliver uden videre til ‘Han tog hans bog og gik’. Men på dansk har vi den sproglige finesse, at vi kan skelne mellem hans egen bog = ‘sin’ eller en andens bog ‘hans’ eller ‘hendes’ – eller sågar ‘dens’, hvis der skulle være tale om fx en hund.

For under ti år siden kunne skuespillere og lejlighedsvist også andre, spille en rolle eller være i en rolle, hvorimod en karakter var noget, man fik i skolen, eller et karaktertræk – et personlighedstræk, man kunne have eller ikke have, som i udtrykket ‘at have en skidt karakter’.

Alle mennesker siger og skriver ‘sømløs’, en besynderlig undersættelse af det engelske ‘seamless’, når de i virkeligheden mener gnidningsfri, umærkelig. Hvorfor er dette uden søm? tænker man. Er det banket sammen med fer og not?

Når vi ser engelsksprogede tv-programmer med danske undertekster, er der ikke grænser for antallet af ’tegne rum’ – drawing rooms – og ’sviger brødre’ – brother in laws, der optræder i almindelige hjem og familier.

Og i ellers velredigerede, store aviser, så som fx Politiken og Jyllandsposten, florerer begrebet ‘identiske tvillinger’ både på papir og på nettet. Hvor blev alle de danske enæggede tvillinger af?

For vi gamle, der lærte dansk i skolen, er disse daglige, halvengelske undersættelser ikke morsomme, for vi standser læsningen for at fundere over, hvad journalisten eller oversætteren mon kan have ment. Først, når vi er kommet i tanke om det engelske udtryk, kan vi – lettere irriteret – oversætte tilbage og gå videre i teksten, hvis vi da ikke afskriver skribenten som uduelig og ikke værd at spilde mere tid på.

Det er den vej, det går, det erkender og accepterer jeg:

Dansk bliver uvægerligt en udtryksfattigere afart af engelsk, og selv seriøse journalister og forfattere ofrer kommunikationen for at imponere rakket ved at demonstrere, at de skam har været udenlands og lige som onkel Hans, netop hjemvendt efter 40 år i Amerika, ikke kan huske, hvad man nu siger på dansk.

Men efterhånden som det danske sprog radbrækkes ind i en form for primitivt og dårligt engelsk, vil de mange engelskkyndige læsere foretrække at gå direkte til de fornemt redigerede – og omhyggeligt korrekturlæste – engelske nyhedsmedier, hvilket bliver døden for danske medier såvel som dansk sprog.

Det er desværre ikke kun engelsk indflydelse, der gør moderne talt og læst dansk til en pinefuld oplevelse; mange sprogbrugere, selv professionelle og angiveligt veluddannede, roder rundt i præpositioner, udtryk, ordenes hævdvundne betydning og de grammatiske tider.

Det er sjældent at læse en moderne tekst, hvor skribenten behersker andre tider end nutid. Datid, førdatid og ønskemåde er næsten udgået af dansk i dag … Fx skrives der hyppigt ’skal’, som i ’manden skal have taget bilen på Gl. Kongevej’, i stedet for ’manden skulle efter sigende have taget bilen på Gl. Kongevej’.

Man kunne have ønsket sig en højere standard både i skoler, gymnasier, universiteter og på journalisthøjskoler og deslige.

Hvorfor blev vi mere sikre i dansk, vi, der er født for mere end 50 år siden?

For det første havde vi ingen skærme, mobiler, farve-tv, computerspil, videomaskiner, Facebook eller Netflix. Vi læste. – Mange lærte sig at læse, før de kom i skole, for der var kun få børnehaver, næsten ingen vuggestuer, og i løbet af de lange dage hjemme legede, snakkede og læste man. Op igennem skoletiden slugte vi måske en børnebog eller to-tre stykker pr. dag.

Inden udløbet af 6. klasse kunne man typisk have læst sig igennem hele skolebibliotekets indhold af fagbøger om historie, dyr og verden og alle de gamle børnebogstravere: Tudemarie, Jan-bøgerne, Tykke Niels, De fem, Jules Verne, Susy-bøgerne, Puk-bøgerne, Kim-bøgerne, Frændeløs, Dumas, Lindgren m.m. fl. Hvorefter man gik over til ’Vi unge’, ’Novellebladet’ og tegneserier.

Senere blev disse ivrige børnelæsere også voksenbogs-, avis- og tidsskriftslæsere, og de kunne uden problemer læse og forstå de tekster, der indgik i deres uddannelser, ligesom det sjældent voldte folk med studentereksamen problemer at formulere en forståelig tekst selv og sætte kommaer. – De havde tygget sig igennem så meget tekst, at ordforråd og forståelsen af grammatikken sad grundigt fast.

Jeg plejer – ikke synderligt originalt – at kalde det ’Værktøjskassen’, hele dette enorme bagkatalog af titusinder af bøger og andre læste tekster. Når man senere hen taler og skriver, griber man efter ord og udtryk fra hele denne kasse af indlæst sprog, og man er fx aldrig i tvivl om, at det hedder ’søn af’ og ikke ’søn til’ på dansk. Når yngre håbefulde forfattere kommer til mig for at få vejledning, beder jeg dem altid om at læse. En hel masse. Morgen, middag og aften. Vil man skrive, skal man læse.

I dag kan selv dansklærere i folkeskolen komme i tvivl om grundlæggende, sproglige mekanismer, fx sammenskrevne navneord, nutids-r og kommatering, lige som selv lærere og uddannede journalister og forfattere ikke længere kan skelne mellem ’sin’ og ’hans’ hverken i skrift eller i tale.

Vore børn tilbringer de første tyve leveår i store, råbende flokke, hvor de lærer at tale af hinanden, og hvor de underholder sig selv med flimrende skærme uden erfaringsoverførsel fra voksne. – Selv nominelt voksne er nu vokset sammen med deres skærme og er hjerteskærende dårlige til sprog, hvilket et ganske kort blik på Facebook kan overbevise enhver om.

Ikke engang i udgivelser fra store, velrenommerede forlag er sproget i orden, og nogle gange er bøgerne simpelthen ulæselige. Kostbare, prestigebetonede, danske bøger er ofte dårligt oversat, ikke redigeret og sjældent korrekturlæst.

Se evt.: http://blog.loneandrup.dk/#post143, http://blog.loneandrup.dk/#post220 og http://blog.loneandrup.dk/#post162 m.fl.

I engelsktalende lande taber man troværdighed og respekt, hvis man ikke behersker sproget.

Her i landet synes vi at mene, at det åbenlyse faktum, at man ikke behersker sit eget modersmål i tale og på skrift, ikke bør hindre nogen i at udtrykke sig. Der har dannet sig en konsensus om, at det barnlige, det ukorrekte, det utydelige, det følelsestilklistrede, det halvengelske, numsesproget og det ordfattige og klichéprægede sprog er godt nok. Også, og måske navnlig, i det offentlige rum. I aviser, på tv, i reklamer. Politikere, pædagoger og journalister ikke undtagede.

Udover halvfordøjet engelsk lider dansk sprog i dag af store usikkerheder om, hvad ordene i grunden betyder, hvilke præpositioner, man bruger, rod i de henførende stedord, i tiderne, og så har der indsneget sig en sproglig fattigdom, der betyder, at visse tumpede ord og udtryk går igen og igen. Den sympatiske ’Bonderøv’ på tv kan bruge udtrykket ’i forhold til’ tre gange i løbet af en enkelt sætning!

Derudover er der til stadighed en almindelig sjusken med sproget, udtalen, korrekturlæsningen, selvkritikken… Der mangler ofte småord som ‘i’, ‘har’ og ‘og’ i artikler og bøger, så man må sidde og gætte sig frem til det, skribenten ikke lige nåede i skyndingen. Det er med efterhånden nogen ulyst, man beskæftiger sig med et dansksproget medie. Jeg er fx helt holdt op med at købe nyere danske bøger. Man føler sig snydt, når man et par gange har betalt 300 kr. for en ulæseligt oversat roman, så jeg køber engelsksprogede bøger på Amazon, og når jeg er i udlandet.

En recept er en bestilling af medicin fra en læge. Når det drejer sig om indholdet i en dansk pose kattemad, hedder det en opskrift.

Grasserende klichéer er fx:

I forhold til

Danne ramme om

Sætte på verdenskortet

På den lange bane

Fremadrettet

Danskerne

Hvad tænker du? – Jeg tænker, at …

Sætte ord på

Inspirere

Man udraderer, kvaser, raser, tilintetgør, eller man hylder …

Alting eksploderer eller går amok

Numsesprog: Røv, pisse, fuck, shit

Og så er der jo alle de sprogbrugere, der blot bruger ord uden at ane, hvad de betyder:

Juleoptimister

Han har indfundet sig med forholdene

I den store helhed

En ulden tweetjakke

Som nok skulle have været:

Jubeloptimister

Han har affundet sig med forholdene

I det store og hele

En ulden tweedjakke (Tweed er faktisk uld, så udtrykket er ikke blot misforstået, det er også dobbeltkonfekt.)

Og hvor kommer de barnagtige, fejlhørte ‘for eksempelvis’ og ‘normalvis’ fra? Hvorfor ikke bruge ‘for eksempel’ og ‘normalt’, som har eksisteret i mange år?

Den danske sprog kan være en svær en, selv om man arbejder i avisbranchen.

Her følger en lille eksempelsamling:

DR.dk 21. 7. 2015:

VIDEO Jagthorn starter en lavine af løbende køer

Pol. Net 8.5.15:

De skotske nationalister i SNP brager frem ved det britiske parlamentsvalg, og en af de største skalpe har fundet sted i valgkredsen Paisley and Renfrewshire South, hvor den blot 20-årig studerende Mhairi Black har slået Labour-profilen Douglas Alexander.

Meik Wiking, Institut for Lykkeforskning:

Det har en effekt, når alle vores venner bliver gift, får fede jobs i New York og viser det hele frem på Facebook, mens jeg sidder hjemme og spiser rester. Det betyder noget for os at blive disponeret for de her ting på de sociale medier. Men hvad og hvor meget?

Pol. Net 1. aug. 2015:

Facebook-stifter deler sin svære kamp for at få børn med hele verden

Mark Zuckerbergs kone har tabt tre børn.

Pol. Net 24.7.15:

Den seksårige dreng var søn til den ene af de to mænd …

Pol. Net 20.1.15:

Piger trækker fra drenge i dansk

Politikerne vil indføre karakterkrav til gymnasier. Det vil ramme drengene hårdest.

Pol. Net 1. okt. 14:

Secret Service i USA er taget i en ny sikkerhedsblunder.

Pol. Net 6.6.14.:

Løsningen er lige ved hånden, når du vil undgå tørstegte fodsåler på grillen.

Pol. Net 29.5.14.:

Sophie Engberg Sonne Filmskribent − Der bliver arrangeret et møde mellem de to familier, og så langt forstår man, men derfra begynder begge familier at underholde ideen om at bytte drengene tilbage til deres (biologisk set) retmæssige familier.

Pol. Net 17.5.14:

Josefine Klougart: Der er en skønhed over naturens rasen. Dens tilbageslag af ideen om, at vi har styr på noget som helst

Pol. Net 6. maj. 2014:

Udenlandsk presse kritiserer den danske Eurovision-venue

Pol. Net 5. maj. 2014:

Retten afviser tobaksenkes millionkrav mod datter/Syv-årskrig mellem mor og datter endte i uforrettet sag for Tineke Færch.

(…) Forretningseventyret bliver for alvor succesfyldt, da fabrikken fusionerer i 1961 og Skandinavisk Tobakskompagni stiftes.

(…) Imellem de to fløje flyder en bitterhed, der har givet sig til udtryk de seneste 10 år, efter det blev besluttet at sælge Skandinavisk Tobakskompagnis vigtigste aktiv, ‘House of Prince’, tilbage i 2007 for 2,6 milliarder kroner.

Den jyske arvemasse har siddet på magten og beslutningerne i forbindelse med salget, og det billede gentager sig i 2014, da Færch-plast også sælges for et milliardbeløb.

Imens har sjællænderne set til fra den anden side af bæltet og beskyldt den øvrige familie for at holde dem udenfor.

Beskyldningerne kolliminerer i 2013, hvor ‘Stener Færch Gruppen’, med Erik Færch i spidsen, laver en kampagne mod Lone Færch, der er direktør i Færch Holding, og blandt andet trykker avisannoncer mod hende.

Pol. Net 20.2.14:

Googles intelligente briller deler vandene. Men ikke ligeligt. Fordi brillen dels kun er tilgængelige for en udvalgt skare af udviklere og analytikere under navnet Glass Explorers, og fordi der er et kamera ombord, som kan optage uden at omgivelserne opdager det, er Glass-fans blevet stillet for had mange steder i USA.

Pol. Net 4.2.14:

Det førte til en hårdfødt mobilstrategi for Facebook, der har forsøgt sig med smartphones med dedikerede Facebook-knapper og app-launcheren ’Home’, der ikke blev nogen stor succes.

Pol. Net 1.2.14:

Politiken krydser 90.000 følgere på Facebook og henter social medie-guru på Information.

Politiken 15.11.13, forsiden:

Under ventetiden …

Pol. Net 6.10.13:

Spinat er i sæson: Lav lækre, grønne, sunde retter

Pol. Net 1.9.13:

Lige nu bestiller hun angiveligt dyr mad fra vestlige lande til den bunker, hvor hun er i sikkerhed med sin familie, fordi hun ikke vil have sine børn til at leve på en syrisk diæt.

TV2 Net 18. oktober 2015:

… De to brødre er dog udemærket klar over, at det kunne være endt meget værre, hvis ikke de havde taget kampen op.

Sabine Clasen

KidUp 7.10. 2015:

Jeg er fuldstændig forelsket med deleaspektet og synes det giver god mening at dele de ting vi alligevel ikke bruger hele tiden.

Fem usammenskrevne navneord på små to linier!

https://www.batteries-online.dk/

Special tilbud! Hvis du både køber et kamera batteri EN-EL14 til Nikon kamera og en batteri oplader på samme tid, får du en mængde rabat på 40 dkk!

Profetier og journalistiske spådomme

Pol.Net 25.5.15:

Verdenskendt matematiker dør i bilulykke

Pol. Net, 27.10.13:

Breaking news: Lou Reed dør 71 år gammel

Pol. Net. 1. 7. 2013:

Cirque du Soleil-artist styrter i døden foran publikum

Pol. Net 24.5.15:

Forfatter: Socialdemokraterne har svigtet sin egen historiske arv

Pol. Net 22.5.15:

Politisk redaktør: Radikale styrker sit sociale ben

Ruger OVER eller gruer FOR

Pol. Net 20.2.15:

Listen gruer over technotunneler, lasershows og tissetrængende festivalgæster i baghaven.

Pol. Net. 13.2.15:

PLETSKUD. Danske Lars Andersen har ramt plet med sin video om hans særlige bueskydnings-teknik.

Pol. Net, kommentar, 25.1.15:

… Jeg er kultur kristen og jeg er træt af at ligge den anden kind til.

Uformelt sprog, ’røg’, virker stødende, når der er flere dræbte:

Pol Net 30. 12. 2014:

Tysk bus med pensionister er røget ud over skråning

Fire er dræbt og 40 såret, efter bus kørte gennem et autoværn.

Nordjyske Net 13.9.14:

Isabel Friis-Mikkelsen blev ført ned af kirkegulvet ad sin far, som også er en god ven af Casper Christensen.

Politiken 12. aug. 2014:

Søren Pape Poulsen mener, at medierne har kimet ham ned med spørgsmål om sit privatliv.

Pol. Net. Film & tv 11. 6. 2014:

En forsanger med kæmpehoved danner ramme for gal og genial band-film

‘Frank’ undgår at miste sin uskyld til parodien, selvom historien er aparte.

Pol. Net. Peter Munch 29. 5. 2014:

Røvhård reformertræning giver motion for fuld pedal

Pol. Net 21.5.14:

Her er fem alternativer til Instagram

Bliv mester til at redigere dine billeder inden du lægger dem på de sociale medier

DR Net, 8.5.14:

Der var ingen fare for passagererne, fordi piloterne håndterede situationen, som de gjorde. Men der var en utrolig høj risiko, og hvis piloterne ikke havde reageret, som de gjorde, havde det været en utrolig alvorlig situation, siger pressechefen.

DR Net 7.2.14:

Obama: Putins hårde stil er bare en gimmick

– Mit indtryk er, at det bare er en gimmick i forhold til, at han gerne vil virke som en sej fyr, siger Obama.

Pinlige, selvovervurderende og unødige moralske vurderinger af en ulykkelig hændelse

TV2 Net 3. 2. 2014:

Filmanmelder: Har ikke noget til overs for Hoffmans overdosis

Det er tydeligt, at Søren Høy ikke har meget til overs for Hoffmans overdosis. Det var uansvarligt, og han skyldte mere end det, mener Søren Høy med tanke på især skuespillerens kone og børn. – Jeg synes, han fortjente bedre, og derfor holder jeg det imod ham. Jeg synes også, at vi bagefter er nødt til at kigge lidt på – ja, han var en stor kunstner, en stor skuespiller, men den måde han valgte at gå ud af livet på, den var ikke værdig.

Debatindlæg, Nordjyske Net 24.11.2013:

Alle dem der i de forgangne uger har forsøgt at ødelægge udsendelsen, har ødelagt nok, AS er en komplet uinteressant person..Han har fået de 2 min of dame han higer eftet

Nordjyske Net, 21.11.13:

Partifælden Tina Staun Sørensen fik i denne omgang kun én

Pol. Net 24.4.12:

APPLAUS: Enig verdenspresse skamroser Ikeas nye tv

Pol. Net 17.4.12:

Chefredaktør på Cover: Dit angreb på modeblade er fordumsfuldt, Giese

Nordjyske Net 24. 10. 2013:

Læger kaster kitlen – De kommende læger til lægehuset i Brovst har opgivet at komme til byen

Pige, 3. G., privat mail:

Jeg håber i har det godt og nyder tilstedeværelsen:) (…) Men det har jeg snakket massere om

Hvem beordrer Zimbabwe til at sælge?

Politiken s. 8, 12.8.13:

»Zimbabwe skal være parat til at sælge uran til Iran« … og i teksten: »Zimbabwes regering skal have underskrevet en aftale med Iran« …

Barnesprog

Pol. Net 7.8. 13:

En vagt så turisten nærme sig statuen. Det lignede, at han ville måle hænder med den. Inden vagten nåede at stoppe ham, havde han ved et uheld brækket højre hånds lillefinger af.

Landbohaven 12. 6. 2013, Kommentar på Frk. Solhats blog:

(…) Her hos mig havde den lille orm fået lov til at blive. Jeg kan ikke slå dyr ihjel ( dog må vipse lade livet, da jeg bliver syg af vipse stik). Ha` en dejlig dag.

Må være dannet analogt til det engelske ’family man’

Pol. Net 2. 6. 2013:

Familiemor kom ind på politiskolen efter 16 år

Netavisens unge skribent er åbenlyst bange for sammensatte navneord

Pol.net, 28. 5. 2013:

Klaus Riskær: Vil Politiken lade sin ballet anmelder analysere Mærsks regnskaber?
Læs også Klaus Riskærs forvirrede fængsels-erindringer er fyldt med selv-medlidende klynk

Det tror jeg ikke!

Nordjyske Net, 13. 5. 2013:

Barnegråd tænder kvinder – Se her hvorfor mænd nemmere kan sove fra eller i det hele taget kan overhøre, at et barn græder

Pol. Net 2. 5. 2013:

Sikkerhedsbrist: Tungt beton blev svinget hen over hovederne på cyklister

Engang hed det ”til”

Pol Net 1.5.2013:

Thorning er klar på at gentage forhadt skattelettelse

Jamen, så få ham dog fri!

Nordjyske Net 16. 4. 2013:

Kørte i grøften og ramte træ − Mand er fastklemt efter uheld ved Hobro

Politiken Net, Turen går til, 11.4.13:

Men en række lufthavne forsøger at forsøde sine passagerers ventetid med en alsidig palet af aktiviteter og underholdning. (…) Af nyere initiativer har lufthavnen desuden lanceret et interaktivt kunstgalleri, en rutsjebane til børn og lufthavnens såkaldt natursti, der dækker over de haver, som passagerer kan nyde i hver terminal.

Ikke omvendt ordstilling i bisætninger:

I dansk grammatik viser man, at en sætning er underordnet en anden sætning ved at bruge omvendt ordstilling i den underordnede sætning. Fx: ‘Han ville ikke gå.’ bliver som bisætning til: ‘Han sagde, at han ikke ville gå.’ Men det er vist smuttet for de nyere generationer af sprogbrugere:

Eksempel fra Videnskab.dk:

Albert Einstein sagde engang, at ord og sprog havde intet at gøre med hans talent for matematik.

Rod i billedsproget

Pol. Net. 15.6.15:

(…) Men hvilke remedier fra værktøjskassen er egentlig de bedste til at brolægge kandidaternes vej til Christiansborg?