Småtterier XXVIII

DR 7.11.24

● I USA foretrækker de alt andet end en sympatisk og kompetent kvinde, når de skal stemme på nogen til præsidentembedet – de­res lands ophøjede ’com­mander in chief’. De har valgt en film­skuespil­ler, en sort mand, et fjols, ja, selv noget, der minder om en rødhåret ’scary clown’, er OK. – Bare ikke en kvinde …

Denne gang lignede det en kamp mellem kvinder og mænd, mellem vi­den og fø­lelser, mellem humanisme og aggression, mellem de typisk fe­minine og de typisk maskuline værdier. Og de tykhovedede mænd vandt – igen … – De er simpelthen de stærkeste. Når aggression møder rimelighed og venlighed, vinder aggressionen – i hvert fald på kort sigt. På langt sigt har tingene det med at udjævne sig. Med at udvikle sig. Selvom modstanden fra de vrede mænd er stor.

Efter præsidentvalget i USA 2020 benægtede Trump resultatet, råbte op om snyd og lod sine tilhængere storme kongressen.

Efter præsidentvalget i 2024 accepterede Trump resultatet, da han op­dagede, at han vandt, og afblæste enhver snak om snyd.

● Grotesk! – Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fø­devare­styrelsen har fikst indført et mærke, der gør det til forbru­ge­rens ansvar, dvs. dit og mit, at landbruget behandler dyrene an­stændigt. – Selvom netop Mini­steriet for Fødevarer, Landbrug og Fis­keri, Fødevarestyrelsen og også landbruget, selvfølgelig, længe har haft, og stadig har, magten til at indføre dyrevelfærd i de danske stalde, hvil­ket du og jeg ikke har. – Det er en smart udtænkt sovepude for fortsat mishandling af dyr.

Politiken 25.8.24

● Det kriminalpræventive råd estimerer, at omkring 15.000 piger og kvinder i Danmark hvert år udsættes for voldtægt eller vold­tægtsforsøg – og det er kun den eksplicitte, seksuelle vold. Vold og traumer kan påføres på mange, mange an­dre måder.

TV2 Nord 31.10.24

● Uhyggeligt! Sådan ender vi alle: Efterladte med lort i bleen.

I løbet af tresserne og halvfjerdserne overtog det offentlige en del op­gaver fra kvinderne, så disse kunne komme ud på arbejdsmarkedet og bidrage til brutto­nationalproduktet. (Som om de ikke havde gjort det før!)

Derefter var man jo nødsaget til at ansætte en masse mennesker, ho­vedsageligt kvinder, til fx børnepasning, undervisning, rengøring, mad­lavning, sundheds- og plejeopgaver og administration, men af spare­hensyn har man gjort det fuldstæn­dig umuligt for alle disse velme­nende og ofte idealistiske ansatte at udføre deres arbejde. Hvorefter de selvføl­gelig bryder sammen og selv får behov for pleje og omsorg.

Videnskab.dk 29.10.24

Og alle de børn, unge, syge og gamle, de skulle støtte og pleje, lider nød og mis­trives. Fordi arbejdet med mennesker opfattes i økonomi­ske termer, så et spæd­barn eller nogens oldemor behandles brutalt som en pakke søm på et samlebånd og alt for ofte overlades til sig selv eller til ufølsomme maskiner – for at spare tid og penge, forstås – Men vi har al­drig været så rige og så mange, så den præmis er svær at godtage.

Dagens tegning i Politiken 21.9.24

● Er det humor? Er det sjovt at udråbe enhver kvinde med en smule magt til dron­ning? – Eller er det bare fantasiløst desperat.

Er det sjovt at kalde andre for affald?

BBC 29.10.24

Dét her er virkelig sjovt:

Ukraines præsident Zelenskyj iført T-shirt, der omskriver Trumps ’Make America Great Again’ og plæderer for, at man skal ’make russia small again’ – med små bog­staver.

Og det her er tragisk:

Politiken 8.10.24

’Jeg har virkelig ikke haft tid til at se den dokumentar’, siger manden, der sendte danske unge ud for at dø i håbløse krige, mens han hyttede sine egne, karriere­mæssige og økonomiske interesser.

Mohammed Salem/Reuters, Politiken 21.9.24

● Krigens ofre som æstetik. –Mange af de flotte fotos, der vinder fo­tokonkurren­cer verden over, er genskabelser af motiver fra berømte, hi­storiske kunstværker, fx ’Pietá’ – Jomfru Maria, der sørger over sin døde søn. – Moderne fotografer suger med deres grådige linser sorg og dyb fortvivlelse ud af ramte og ulykkelige men­nesker i fattige lande og tje­ner på at kolportere ægte følelser til de bedrestillede, der uden de store udfordringer i livet mageligt kan sidde og læse avis eller gå på udstillin­ger.

● At bede folk om at dæmpe al tale om feminisme, LGBT+-ret­tighe­der og wokeness for at tækkes ældre, hvide, letskræmte mænd, der har undladt at følge med tiden i løbet af de seneste 50 år, er som at bede kvinder om at tage mere tækkeligt tøj på, måske slør og lange kapper, så de ikke provokerer mænd, der ikke kan styre sig og derfor ’kommer til’ at voldtage dem.

Vi skal vel ikke på et overordnet samfundsplan indrette os, så vi tager udstrakte hensyn til forbrydere og hatere eller uopdragne, selvcentre­rede, gamle giftspre­dere?

Alle mennesker har ret til at være dem, de er, og til at færdes frit uden at blive overfaldet fysisk eller verbalt, på nettet eller ude i virkeligheden.

At gå ind for feminisme betyder bare, at man er af den opfattelse, at kvinder bør tildeles samme re­spekt, løn og rettigheder, som mænd altid har haft. – Det er ikke farligt. Der skal ikke tages noget fra mænd. Der skal bare være lige muligheder for alle.

At være woke betyder på samme måde blot, at vi skal være vågne og opmærk­somme på, at vi ikke uafvidende kommer til at videreføre gamle fordomme og på den måde sårer medmennesker, som forment­lig har nok at kæmpe imod i forve­jen.

Ingen bliver ringere stillet af at vise skyl­digt hensyn til andre. Tværtimod. Det er det, man plejer at benævne ci­vilisation, og det viser, at man har overskud og levemåde, og alle bli­ver rigere af det.

Men det kræver, at grupper, der nyder rettigheder og privile­gier, som alle andre, ikke ustandseligt påtager sig offerrollen, klynker og kræ­ver alles opmærksomhed og særbehandling – en forlomme, som det hedder nydansk­engelsk – hvor det ikke er rimeligt.

Fx https://www.tvmidtvest.dk/silkeborg/nu-er-ibi-pippi-i-faengsel-jeg-toer-ikke-gaa-ud-i-faelleskoekkenet

Annoncer fra Banedanmark i Politiken d. 22. og 23. 8. 24

● Hvor svært kan det være? – Endog MEGET svært, lader det til. Det er som oftest umuligt at rejse med tog fx ned igennem Jylland fra Frederikshavn til Kol­ding eller Hamborg pga sporarbejder o.a. – Jyder har stadig her i år 2024 brug for biler, for den kollek­tive transport virker ikke hos os, selvom vi siden 1970’erne har gået i demon­strationer for bedre kollektiv trafik i form af busser og tog. – Og det faktum kan et par annoncer desværre ikke ændre på.

For ikke så længe siden lød DSB’s reklame : ’Du kan køre med os’, hvil­ket man netop ikke kan. – Skønne, spildte reklamekroner … Vores skattekroner!

● Vennereglen lyder: Du skal være til mere glæde end besvær – For man kan komme til at overtrække sin konto af goodwill, hjælpeindsatser og over­bæren­hed med gold selvoptaget­hed.

Politiken 13.8.24

Politiken 19.8.24

● Ja, skærme er farlige for børn – De voksnes skærme.

Fyens Stiftstidende 28.9.24

● En japansk trane er undsluppet fra en zoo og har nu stiftet fami­lie i Jylland. Hvorefter ornitologer straks farer ud og vil have mand og børn aflivet for at holde bestanden af traner ren. – Min­der det om noget? – Vi mennesker har de seneste 300 år formeret os ud over alle grænser og med vores evindelige virke­trang ødelagt stør­stedelen af na­turen og flyttet rundt på dyr og planter i en uen­delig­hed. Der er intet, der er rent og uberørt mere. Selv klimaet har vi fucket op … Skulle vi så ikke kunne tolerere en glad tranefamiliefar, der efter mange års fan­gen­skab omsider er sluppet fri og har skabt sig et liv?

● Landbruget ’forgyller’ sig selv på hele landet og befolkningens be­kost­ning!

● Og så ærlige er landets øvrige erhvervsdrivende:

Politiken 12.9.24

Fællesskabet støttede solidarisk de virksomheder, der blev ramt under co­rona­epidemien. 654 af dem er nu anmeldt for at have tilranet sig mere til­skud, end de var berettiget til. – Dvs. takken for hjælpen under de svære omstændigheder var svindel med dine og mine skatte­penge!

● ’Vild med vilje’ er Guds gave til de selvudnævnt ’travle’, dovne og na­turfremmede haveejere.

På samme måde, som tv, computer, mobil og IPad er Guds gaver til de selv­ud­nævnt ’travle’, dovne og ligeglade forældre, pædagoger og lærere.

Nordjyske 5.8.24

● Åh, nej! Ring efter politiet! Han har dem ikke præcis halvdelen af ti­den! – Det hand­ler om forældrenes ret, ikke om børnenes velbefindende. – Er der nogensinde nogen, der har undersøgt, om børn har godt af 7/7-ordnin­ger og lignende arrangementer, der går ud på, at børn skal flytte mellem for­ældrene, for at dele sol og vind lige?

Politiken 7.8.24

● ’Troldmand’, ’skakmat’, ’konge’, ’de døende minutter’ – Den får ikke for lidt, når mandlige sportsjournalister skal agere overdommere og besynge deres udøvende brødre.

Seks læserbreve i Politiken d. 5.11.24 skrevet af Ole, Hans, Holger, Ulrik, Jørgen og Niels.

●Kvinder skriver ikke mange læserbreve til Politiken – og de dør heller ikke i ret stort tal:

Politikens dødsannoncer d. 5.11.24: Jørgen, Freddy, Anne-Greta, Torben, Bjarke, Bent og Eigil.

Jeg gad ikke at tælle det op, men man kan nok også finde, at fødselsdage, ne­krologer, mindeord, forfremmelser, jubilæer, medaljetildelinger m.v. har en iøj­nefaldende skæv kønsslagside.

Måske Politiken er et mandeblad.

● Og når man så er færdig med at fortvivle over verdens tilstand, træn­ger man til en god kop kaffe. Men jeg orker ærligt talt ikke at samle alle løsde­lene i samlesættet til min nye kaffemaskine, hver gang jeg trænger til kaffe. Vel vidende, at jeg skal gøre det hele rent i hånden bagefter …

Ikke glad for min nye Moccamaster …

Det er en skam, at et i øvrigt velrenommeret firma som ’Moccamaster’ ikke har ansat en ingeniør el.lign. kapabelt menneske – eller bare én, der engang har prøvet at lave kaffe selv – der kunne have kastet et kritisk blik på dette sam­mensurium af dimser, der omhyg­geligt skal passes sammen, og flere knapper, der skal trykkes på, før maskinen langsom­meligt kan brygge en kop kaffe. – Og dimserne må ikke kommes i opvaskemaskine!

Det bliver vist frysetørret kaffepulver udrørt i varmt vand fremover.

Farlig dumhed

En uhellig alliance mellem dårlig uddannelse og mindreværd.

Trumps føl­gere iførte sig i solidaritet med deres foretrukne præsi­dent­kandidat, der un­der en tale blev ramt af et strejfskud i øret, en øreforbin­ding, der mat­chede deres idols.DR 18.7.24

Her i slutspurten af Donald Trumps valgkamp støder man ustand­se­ligt på to­talt uforståeligt idioti, nedgørelse af andre mennesker, rendyrket ondskab, usande og helt vilde på­stande, klumsede klovnerier og en aggressiv reli­giøsitet, som alt sammen kan forekomme ufatteligt og tåkrum­mende for en nord­europæer, der stadig har en smule respekt for venlighed, vir­kelighed og vi­denskab i behold.

Så at Trump har disse horder af fanatiske følgere og kan mønstre halvdelen af USA’s vælgere kan forekomme mærkværdigt. – Men forklaringen ligger måske her:

Finans 17.7.23

Hvor mange amerikanere får en tilstrækkelig uddannelse, som klæder dem på til at søge saglige informationer? Til at forstå begreber som demokrati og økonomi? Og til at skelne oplyst og kri­tisk mellem alle de løse udsagn, der i dag fylder internettet og flyder rundt i det offent­lige rum? Når en god uddan­nelse koster flere hund­rede­tusinde kroner pr. år? Og reli­giøse sekter har magt til at for­byde ad­gang til bøger, til at fornægte Darwins udviklingslære, til at hævde, at jorden er flad, og til at fratage kvinder råderetten over deres egen krop?

Man må selvfølgelig også medregne det faktum, at der ek­si­ste­rer en af­grundsdyb forskel – sommetider ligefrem et had – mellem nord og syd, øst og vest, sort og hvid, republikanere og de­mo­krater, rig og fattig i det enorme land.

Reminiscenser efter borgerkrigen, som nordstaterne vandt i 1865, og som man i syd aldrig helt er kommet sig over. Hvilket kan give nogle, for­trins­vist hvide mænd, en næsten ubærlig følelse af mindreværd, som de tanke­løst forsøger at udligne ved at hævde deres ret til at bære skydevåben og de­monstrere deres over­legenhed i verden som sådan og navnlig over for politiske modstandere, kvin­der, mennesker med mørk hud, ikke-heteroseksu­elle og ikke-ciskønnede ved at stemme på den stærkeste og vredeste mand på listen.

I bestræbelserne på at hævde sig ved hjælp af denne toksiske maskulinitet ses nordstaterne, regeringen, administrationen, det de­mo­kratiske parti, menneskerettigheder, kampen for at redde jordens klima, demo­kratiet selv og navnlig kvinder med magt, som fjender, som man ikke for­sømmer nogen lejlighed til at nedgøre og angribe. Og i det spil er Trump jo perfekt. Han har tilsyneladende ingen hæmninger:

Trump taler truende til en kvindelig partifælle, der er uenig med ham. DR 1.11.24

Også herhjemme har vi nedsparet og undergravet uddannelsessyste­met, frem­met uvi­denhed og dumhed og fremelsket små, hjemlige kory­fæer, som fx Mo­gens Glistrup, Pia Kærsgaard, Morten Messer­schmidt, Inger Støjberg – og mere udspekuleret, Alex Vanopslagh, der, som Trump og hans ørebehængte tilhængere, ikke forstår, at det er sammenhængskraften, accept, inklusion og tryghed, der gør et samfund lykkeligt, rigt og stærkt. I stedet opildner de til had, udelukkelse og i sidste ende vold mod udvalgte samfundsgrupper og bærer ved til et efter­hånden ver­densom­spændende dum­hedens bål.

DR 1.11.24 – Vi har i Danmark gjort deltagelse i den offentlige undervisning umulig for hver femte skoleelev!

DR 16.3.17 – Inger Støjbergs famøse kage, skabt og fotograferet for at fejre populistiske ‘udlændingestramninger’. Hvilket, som bekendt, endte i ulovligheder og overgreb på de flygtninge, som vi skulle beskytte. Som Trump, blev også Støjberg dømt i retten, men deres vælgere og følgere er ligeglade med, at de udelukkende agerer for egen forfængelighed og vindings skyld, at de bryder loven, er uvidende om basale menneskerettigheder og opfører sig udemokratisk.

Hun må og skal aflives! Minkavlere hængte dukke af statsministeren op i en lygtepæl. Foto TV2 14.9.22

12 sider om det amerikanske valg i en dansk avis!

En almindelig dansk avis, ’Politiken’ lørdag d. 26. 10. 24, brugte 10 dage før præ­si­dentvalget i USA 12 sider på det amerikanske valg. Derudover bringer avisen flere gange ugentligt en for­side om Trump og/eller USA, ud over de efterhånden obligatoriske 2 – 4 daglige sider om landet og de udsendte journalisters egne oplevelser derovre. – Vel at mærke uden at der er sket større ting, som er værd at skrive hjem om. Og denne amerikanisering har stået på i måneder. – I en i for­vejen journalistisk tyndt ud­smurt tryksag fyldt med reklamesider og re­klametillæg.

’Politiken’ er langt fra det eneste nyhedsmedie, der åndeligt er flyttet til USA. Mange danske redaktører og journalister opfatter sig selv som lige­berettigede aktø­rer og kommentatorer i det amerikanske valg, og de sy­nes at betragte val­get som en stimulerende sportskamp, hvor de kæm­per, navnlig med hinanden, om at videre­bringe de mindste detaljer og udviser i denne kollegiale kappestrid betydelig ringe­agt både for ameri­kanere og danskere ved at blande sig selv og deres læ­sere ind i noget, der ikke i særlig høj grad vedkommer dem.

Politiken d. 28.10.24

Politiken d. 1.11.24

Vi vil gerne orienteres om verdens gang. Også om valget mel­lem Trump og Harris, mellem republikanere og demokrater i USA d. 5. november 2024. Det er der­for, vi holder avis, og det er vigtigt for USA’s fremtid, for ver­dens fremtid og for vores forhold til USA.

Men det er ikke 12 sider vigtigt. – Om fire år kommer der et nyt valg i USA og der­efter igen efter fire år et nyt. Det er en begivenhed, der erfarings­mæssigt indfinder sig med jævne mellemrum.

Valget i USA er ikke så vigtigt, at vi skal se andre, mere nærliggende problem­stillin­ger, nyheder, politik, krigene i Ukraine og Mellemøsten, forholdene i EU, kampene med landbruget om vores ret til en smule ren jord, luft og vand i vores eget land, drukne i journalistisk spilfægteri om, hvem der kan snakke og skrive længst og mest om de to amerikanske præsidentkandidater.

Det er ikke så vigtigt for de fleste af os, fordi vi ikke har hverken handle­mulig­heder eller stemmeret. Det forbliver luftig teoretisk ordgydning.

Hvis enkelte af avisens læsere skulle nære samme altopslugende inter­esse for alle tri­vielle aspekter af Nordamerikas interne affærer, som ’Po­litikens’ redaktø­rer og jour­nalister gør, så er de nok selv i stand til at klikke på et nordameri­kansk medies hjem­meside og stille lysten direkte fra hestens mule, om man så må sige. Vi har ikke brug for, at danskere i den grad tygger stoffet igennem og banaliserer det for os. – I hvert fald ikke for en årlig abonnementspris på 7500 kr.!

Nogle artikler om præsidentvalget i USA er måske ikke strengt nødvendige … Politiken 2.11.24

***

Efterskrift:

Jeg bad min mand, Kristian, som er datalog, om at finde ud af, hvad vi rent faktisk betalte i årligt abonnement for at modtage ’Politiken’ som papiravis, e-avis og med fuld netadgang. Vi har – med stadig større undren og irritation – abonneret på avisen i 40 år.

Her er resultatet af hans indsats:

“Chatbot deltager i chatten

  • Chatbot

Hej kristian og velkommen til. Jeg hedder Polly og er Politikens chatrobot.

  • Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig. Formuler dig gerne kortfattet, og nøjes med at stille ét spørgsmål ad gangen.
  • Hvad kan jeg hjælpe med?

08:46

  • kristian

Hvor finder jeg en oversigt over abonnementspriser?

08:47

  • Chatbot

Hvilken af følgende handler din henvendelse om?

1: Ønsker abonnement

2: Ændringer i mit abonnement

3: Betaling

4: Ingen af ovenstående

08:47

  • kristian

4: Ingen af ovenstående

08:47

  • Chatbot

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal hjælpe dig.

  • Ønsker du at:

1: Blive viderestillet til en medarbejder

2: Omformulere dit spørgsmål

08:47

  • kristian

1: Blive viderestillet til en medarbejder

08:47

  • Chatbot

Vent venligst.

08:47

  • 08:47Du bliver nu viderestillet
  • 08:47Chatbot forlod chatten
  • 08:48Sara deltager i chatten
  • kristian

Kan du heller ikke finde det?

08:50

  • Sara

Hej Kristian. Der er desværre ikke en oversigt over vores abonnementspriser på vores hjemmeside. Det er noget vi dagligt går videre med, da det burde være, men hvilket priser er du interesseret i vide? Er det i forbindelse med print avisen eller vores digitale abonnement?

08:50

  • kristian

Jeg vil gerne have oversigten over de forskellige muligheder, det er næppe hemmeligt>?

08:51

  • Sara

Det kan jeg sagtens sende. Ønsker du dette sendt på mail – ?

08:51

  • kristian

Ja tak, det vil være dejligt. Tak

08:52

  • Sara

Det sender jeg. Rigtig god dag til dig.

08:52

  • kristian

Tak og i lige måde. Måske skulle det være almindeligt tilgængeligt – jeg er næppe den eneste.

08:53

  • Sara

Nej, det er du ikke, desværre. Som nævnt før så er det noget vi hører dagligt, og dagligt går videre med her i kundecenteret, så man kan da håbe at det en dag bliver tilgængeligt.

08:54

  • kristian

Prøv at involvere it-afdelingen. Problemet kan løses på få minutter hvis viljen er der 🙂

08:55

  • Sara

Det skal jeg gøre. Jeg har hermed sendt dig en mail med priserne. Endnu en gang ønskes du en rigtig god dag.”

Vi gik i netbanken for at se, hvad vi sidst havde betalt.

At lægge en simpel prisliste ud på nettet burde være et spørgsmål om få minutter. Sara og de andre ansatte i servicecentret må bruge en del tid på irriterede kunder, men jeg går ud fra, at chatbotten Pollys tid er gratis, den er i hvert fald ikke mange ører værd, sådan som den er sat op til at spilde kundernes tid.

Danske dagligvarebutikker

‘Den glade bondemand’ i Vildmosen.

Vi køber ikke æg i almindelige, danske dagligvarebutikker, fordi alle deres produ­center – også de økologiske! – giver hønsene farvestoffer, ca­rotenoider o.l., i foderet, og jeg er allergisk over for caroten i enhver form, men er mest følsom over for de indu­stri­elt opkoncentrerede, som man bruger i foder og i industrielt forarbejdet mad.

Vi køber ikke fisk i almindelige, danske dagligvarebutikker, fordi deres producenter tilsætter farvestoffer i form af koncentrerede carotenoider til bl.a. lakse- og ørredfoderet i hav- og dambrug.

Vi køber udelukkende mælk og ost i ‘Coop’s butikker, fordi vi foretræk­ker ‘Thise’, som har en høj dyreetisk moral og virkelig gode produkter helt uden tilsætningsstoffer og E-numre. – De fleste osteproducenter i dag til­sætter farve- og konserveringsstoffer til de­res oste, hvilket er skørt, fordi ost i tidernes morgen blev opfundet som en måde at konservere mælk på.

Vi køber aldrig brød og kager, fordi de fleste bagerier farver deres brød og kager med bl.a. carotenholdige farver. Så vi køber vores mel hos ‘Aurion’ og bager alting selv – Så ved vi, at der ikke er tilsat noget skadeligt og allergifremkaldende, og at vi får de fibre og næringsstoffer, som vores kroppe har brug for.

Vi køber kun nødtvunget frugt og grønt i almindelige, danske daglig­varebutikker, fordi de ugiftige økologiske produkter er meget svære at lokalisere på hylderne mellem alt skramlet, og de er som oftest af yderst ringe kvalitet, transporteret langt fra andre ver­densdele eller fra drivhuse i Spanien og Holland. Vi foretrækker, når det er muligt, årstidens næringsrige og smagfulde frugt og grønt fra egne og venners haver, fra pålidelige danske avlere, som vi kender, eller fra ‘Års­tiderne’.

Vi køber kun i nødstilfælde kød i almindelige, danske dagligvare­butikker, fordi vi hos småbønderne i omegnen får de bedste produkter fra dyr, som lever gode og for­holdsvis naturlige liv.

I supermarkeder, discountbutikker og i almindelige danske daglig­vareforretninger kø­ber vi øl, vand, dåsemad, nogle få pålægsprodukter, suk­ker, salt, husholdningspapir­varer, nogle rengøringsmidler, hygiejne­produkter – og i nødstilfælde få andre ting, som, vi er sikre på, ikke gør os syge.

Helt undtagelsesvist vil jeg, ukaldet og ulønnet, reklamere for de hæderlige fødevareproducenter, som vi gerne køber af:

https://thise.dk

https://www.aurion.dk/webshop

https://www.aarstiderne.com

https://www.facebook.com/DenGladeBondemand

Men vi mangler i Danmark en ‘Whole Foods Market‘, som vi flere gange stødte på under en nylig rundrejse i USA. – Det var som at komme i fødevarehimlen! – ‘Whole Foods Market’ er en fødevarekædebutik, som udelukkende sælger rene fødevarer, og som har det største og lækreste udvalg af økologi. Der behøvede man ikke gå og forsøge at læse alt for lange ingredienslister med alt for små bogstaver.

Whole Foods Market, Inc., a subsidiary of Amazon, is an American multinational supermarket chain headquartered in Austin, Texas, which sells products free from hydrogenated fats and artificial colors, flavors, and preservatives.[5] A USDA Certified Organic grocer in the United States, the chain is popularly known for its organic selections.[6] As of March 4, 2019, Whole Foods has more than 500 stores in North America and seven in the United Kingdom.[3][7] ‘ – WIKI

Mindreværd

– er muligvis den farligste følelse, man kan have.

Mindreværd giver dårlige liv. Både for én selv, men også for alle dem, man kommer i berø­ring med, familie, venner, kollegaer, foruden en masse tilfældige mennesker i transportmidler og på gaden, som må agere statister, når de min­dreværdige demon­strativt forsøger at gen­oprette en – for dem – tålelig ba­lance. For mindreværd fører til misundelse, der indgyder en ubehageligt krad­sende underlegenhedsfølelse, som man forsøger at komme af med ved at for­større sit eget ego på alle andres bekost­ning.

Fx når man iført iøjnefaldende udstyr drøner larmende og opmærksomheds­påkaldende rundt i det offentlige rum.

Eller når man gerne vil vælges til præsident, men mister besindelsen og vær­dighe­den, hvis modparten nævner, at folk keder sig og udvandrer fra ens væl­germøder.

Når man føler sig provokeret af den rare nabokone, fordi hun dybt nede forekommer én bedre stillet end én selv.

Eller når små mænd har brug for mange penge, grotesk store biler eller kamp­våben for at føle sig trygge i en verden fyldt med mænd, der er både større, stærkere og bedre end dem selv.

Når pigegruppen ikke kan rumme den selvkørende, den kønne og den bega­vede.

Når drengene mobber dem, der står under dem selv i hierarkiet, fordi de føler deres egen position usikker.

Når man forsøger at afskære og udelukke de indgiftede i familien, de indvan­drede til landet eller andre, fordi deres værdier forekommer anderledes end dem, man selv altid har dyrket, og dermed føles truende for ens vaklende selv­følelse.

Alle individer, grupperinger, familier, folk på villaveje eller i bebyggelser, skole­klas­ser, virk­somheder, religioner, socialklasser, løngrupper, faggrupper, poli­tiske partier, landsdele, natio­ner, verdensdele kan lide af mindreværd.

Det er mindreværd, der afføder de spidse bemærkninger, de hovne miner, den pludselige vrede, ondskabsfuldheden og trangen til at hævde sig, selv over for gamle venner og nære familiemedlemmer.

Og det er således mindreværdet, der skaber den onde stedmor, den lede klassekamme­rat, den uven­lige nabo, den giftige svoger, en usigeligt tykhovedet, dum og træls amerikansk præsident­kandidat, krige, klimakatastrofer og en Putin, der med enorme omkostnin­ger for sig selv og sit land og alle andre lande på klo­den rykker hele sit militær ind i Ukraine og ikke kan finde ud af at komme ud igen, fordi han ikke kan tåle at fremstå svag …

Den sunde reaktion på mødet med andre mennesker, grupper, institutioner, overbe­visninger, partier, lande osv., må være at respektere, lytte og lære. Måske endda forsøge at udvise ordentlig, civiliseret opfør­sel? Som Michelle Obama sagde: Når de synker dybt, stiler vi højt. – Den kvinde lider ikke af mindreværdsfølelser, og det har hun absolut heller ingen grund til.

Men det kræver både begavelse, modenhed og selvsikkerhed at stile højt, at strutte af overskud på Obamamåden, og det er vel netop de karaktertræk, små, misundelige mennesker, der lider af mindreværd, ikke besidder.

HELD

Lille dreng uden bukser leger alene i affaldet på gaden. Sha Tin, New Territories, Hong Kong, 1981. ©Lone Andrup

Hvis du vil klare dig i livet og leve godt, har du først og fremmest brug for held:

  • Held til at blive født det rigtige sted på den rigtige tid
  • Held til at have forældre med optimal genetisk disposition mht. sundhed, skøn­hed, be­gavelse, socialklasse og sociabilitet
  • Held til at have stabile og kærlige forældre og øvrige omstæn­dig­heder, herun­der søs­kende, skoler og institutioner, der be­handler dig godt og ikke trauma­tiserer dig for me­get
  • Held til at leve og færdes i et stabilt samfund med økonomisk tryg­hed, velfærdsydelser og relativ velstand
  • Held til at finde venner og omgivelser, der støtter dig
  • Held til at få en uddannelse, der svarer til dine evner og interesser
  • Held til at finde den rigtige partner og den rigtige livsbane
  • Held til at tjene det nødvendige og så lige det ekstra, der gør, at du føler dig som en succes
  • Held til at finde og erhverve gode boligforhold for dig selv og din familie
  • Held til at du og dine nærmeste undgår uheld, ulykker og alvorlige syg­domme
  • Held til at leve et sted, hvor naturkatastrofer, krig, forurening, dårlige eller knappe fødevarer og politisk uro ikke in­fluerer på din og din families livslængde og livskva­litet
  • Held til at dø stilfærdigt og smertefrit i en ren seng efter en pas­sende og til­fredsstillende livslængde omgivet af dine aller­kæreste

Hvis du er så heldig, at du overvejende nyder godt af disse fordele, bør du nok ikke op­fatte det som udelukkende din egen fortjeneste og mene noget skråsikkert om alle dem, der ikke er så heldige i livet, som du er.

Lille dreng tøjret til rækværk, mens mor sælger fisk ved sin båd. Aberdeen, Hong Kong, 1981. ©Lone Andrup