Småtterier XXXI

DR 21.2.25

● Man tror, det er løgn! Efter kun to måneder som præsident har Trump alle­rede for­mået at smadre alle den vestlige verdens dyrekøbte værdier og al an­stændighed.

Hvem afkræver beskyttelsespenge af et lille land i forsvarskrig? Eller over­fal­der en anden nations præsident verbalt, når han er gæst i ens hus? Eller truer med at annek­tere allie­rede lande – med magt? Og fører toldkrig mod alle og gør sig til ven med sine venners fjender?

Sermitsiaq 31.1.25

Hvis han får lov at regere meget længere, vil han – som et vildsvin, der pladrer rundt og skaber mudderpøle alle vegne omkring sig – ødelægge vo­res fælles grundlag af viden, for­fatning og verdensorden, og reducere os alle til ang­ste eftersnakkere på sit eget, meget lave, niveau: ukultiveret, uuddannet og helt uden værdier og empati for andre mennesker.

DR 27.3.25

Google

● Når man googler pesticider i drikkevandet, dukker denne – betalte – be­sked fra en af landets mest indflydelsesrige interesseorganisationer, Land­brug & Føde­varer, op.

De hævder, at det ikke er noget problem, at knap 60 % af de danske drik­ke­vands­borin­ger er forurenede med pesticider, udbragt af landmænd igennem mange årtier. Nu, hvor giftstofferne har nået grundvandet, påstår de, at det er helt uskadeligt, fordi det er under ’grænseværdierne’ …

Grænseværdier er ikke videnskab, det er et skøn. Et skøn, der kan påvir­kes af penge og magtfulde organisationer.

Forestil dig en nybagt mor, der hver dag giver sin baby et par dråber ukrudts­middel og hævder, at det er helt uskadeligt, fordi det er under grænseværdi­erne … Ville det ikke være bedre bare at holde op med at give barnet gift? At stoppe med at sprøjte vo­res jord med gylle og kemikalier? – Så hverken menne­sker, dyr, jord, luft eller vand bringes i fare?

Politiken 26.2.25. Professor emeritus, Ole Thyssen, afslører forbavsende viden om våbenkøb og kalder indebrændt aggressivt den siddende statsminister for en ‘dramaqueen ‘.

● Jeps, Ole Thyssen – og Politiken, som gladeligt trykker våset. – Det er lige præ­cis tiden nu til at lufte sit gammelchauvinistiske syn på kvinder med magt.  Og helt OK at kalde andre dramaqueens, når man selv er blevet en lidt halvgammel vis­senpind, uaktuel, og har brug for at blive set i spalterne igen.

Nej. Det er faktisk hverken nobelt eller troværdigt at forsøge at undergrave en kom­petent og velfungerende, folke­valgt leder. – Ordet kompetent ville du aldrig bruge om Fogh eller Løkke, som begge begik fejl på fejl for egen vindings skyld. Men det var ligesom OK – de var jo mænd. Og sådan er mænd – vo­res forestil­ling om mænd. Men kvinder bør ikke være dygtige, kompetente og have magt, for så kan små mænd komme til at føle sig endnu mindre og blive tvunget til at lange ud.

Politiken 17.2.25 – To kompetente kvinder! Lad os gøre dem til nar og hænge dem ud for et eller andet …

Vi har til en forandring en duelig statsminister, der fik os hevet igennem en epidemi. Der danner brede regeringer. Der har sikret økonomien og skabt gode forbindelser til de øvrige lande i Skandinavien og i Europa. Og som ville tale lige ud af posen med USA’s skam­støtte af en præsident, hvis han altså var til at tale med:

Politiken 1.3. 25

● Misantropi er nu det eneste, rimelige tilflugtssted, når man, som jeg, er født i ef­terkrigens opgangstider med grundlæggelsen af FN, NATO og andre inter­nationale insti­tu­tioner bygget på demokrati og menneskeret­tigheder, det so­cial­demokratiske vel­færds- og forbrugersamfunds opbyg­ning, velrenomme­rede forskningsinstitutioner, hvis resul­tater, man lyttede til og handlede efter – lutter fremgang, fred og ingen fare.

Vi havde alle muligheder for at skabe trygge og velordnede forhold. Men nu er de dyriske instinkter brudt igennem og resulterer i daglige kli­ma­katastrofer, udbredt forurening, ødelæggelse af vand og land, rus­ser­nes brutale og meningsløse fremfærd i Krim og Ukraine, Hamas og Israels umen­neske­ligheder, Kinas ekspansion, folkedrab i Afrika, den giftige ma­skulinitets tilbage­komst og den uhyggelige klovn Trump, der hærger og nedbryder den halve klode …

● Det er omsorg, der dræner os. Omsorg i familien. I vennekredsen. På job­bet. – Al den omsorg suger kraften ud af især kvinder, så der ikke bliver meget tilbage.

● Hvorfor skal jeg på de første skønne forårssolskinsdage hænge mit va­sketøj ud i en ækel, klæbrig gyllestank? – Hvem har givet griseplagerne lov til at sprede enorme mængder af deres lagrede grisepis og -lort alle­vegne altid? Jeg bor ikke på landet. Der er ingen marker i sigte. Men stanken hænger i luften omkring os stort set året rundt – nat og dag … Man kan ikke sidde ude, gå ude, spise ude.

● Når man er ramt af fødselsdagskarantæne:  Når ingen af ens venner eller fami­lien gider skrive, ringe eller besøge én, fordi det alligevel snart er ens fød­selsdag, og så skal de jo skrive, ringe eller besøge én alligevel 😊

● Streamingfilm og serier, som fx ’White Lotus’ på Max og ’Zero Day’ på Net­flix, er som at se AI-genereret sjælløs, glat underholdning. – Man lærer intet, bille­der og personer glider bare af på skærmen uden at efterlade brug­bare indtryk – undtagen ir­ritation over intetsigende skuespillere, uigennem­tænkt manus, urealistisk plot, sjusket fotografe­ring, gentagelser, inkongruen­ser osv. Man har givet alt for mange, unge drenge lov til at filme deres fanta­sier og distribuerer det som under­hold­ning og tids­fordriv for masserne.

● Det er andre mennesker, der holder os på plads. Uden andre går vi i for­målsløs drift.

Politiken 18.3.25

● Det er indlysende, at det ofte af mænd opfattes, som om kvinder spil­ler op og frister dem – og nogle gange gør de jo. Men når verden er base­ret på mænds præ­ferencer (meget tydeligt i fx Rusland, Afghanistan, Mellemøsten, Iran, Frankrig, USA, men i alle verdens lande hersker patriarkatet), og når mænd sid­der på magten, så burde de også lære at styre sig selv og tænke over, om det virker rime­ligt, at en yndig 16-årig har lyst til sex med en gammel gris? Eller om hun tilby­der sig selv, fordi hun gerne vil have en karriere i en verden do­mineret af mænd? – Tankevirksomhed er ikke for­budt, og det er muligt at ka­nalisere sine lyster hensigtsmæssige steder hen – også selv om små og store piger opfører og klæder sig på måder, der kunne vække mænds drifter. – At be­herske sig af og til er vel det, vi normalt kalder civilisation? At man kan skelne mellem en kjole og et overgreb?

Sermitsiaq 17.3.25

● Vi har en transportminister, der fylder væggene på sit kontor med myr­dede dyr.

● You can’t trust Trustpilot: – Hos Trustpilot „er indhold fra rigtige men­ne­sker i fo­kus‟ – derfor bruger Trustpilot AI-teknologi, så maskiner, i ste­det for rig­tige mennesker, kan svare kunder.

Hyklere er de. Man kan købe sig til bedre placeringer, man kan købe sig til fal­ske, posi­tive anmeldelser – det er alle de øverste med 5 stjerner – og man kan købe sig til tålmodigt venlige AI-svar.

● Det går rigtig godt for menneskeheden. – Først overbefolker vi jor­den og bliver fantastisk rige, så vælger vi nogle ledere, der smadrer det hele, og ma­skiner, AI, tele­fonsvarere, SoMe, chatbots, dialogbokse o.l., så vi kan undgå at se hinanden i øjnene, tale sammen og hjælpe hinanden.

● Der findes ingen tilgivelse uden oprigtig, dybfølt anger.

Politiken 8.2. 25

● Trusler fra det ydre rum! – Som om vi ikke havde nok at tænke på … For­ure­ning, klima, krige, Trump … Vi har allerede til overflod bevist, at vi mageligt kan ud­rydde os selv uden hjælp udefra.

CNN 25.3.25

● Amatører! – Og så prøver de blankt at benægte det hele, så journalisten er tvunget til at offentliggøre chatten.

Det ville være rart at høre fra den anden halvdel af USA, den del, der er lige så rystet, som vi er. – De ledes af en amatørpræsi­dent og hans slæng af sykofanter, der kun er opta­get af sig selv og penge, og som ikke kan skelne mellem et realityshow og storpoli­tik. Mens landets omdømme, militær, infrastruktur, sundhedsvæsen, socialpolitik, uddannelsesinstitutioner, retsvæsen, klima, arbejdsmarked, energiforsyning og økonomi er i frit fald.

● Konstans er et undervurderet gode. – Jeg har altid sat pris på at vågne op i et rum, der var mage til det, jeg lagde mig til at sove i. At gardinerne hænger, som jeg ef­terlod dem. At opvas­ken stadig står urørt på køkkenbordet, når jeg træder ind næste morgen. At verden uden for min lille stue fortsætter i sin sædvanlige gænge.

Den konstans findes ikke længere, efter at amerikanerne valgte og indsatte Trump. Verden er røget af hængslerne og bliver aldrig den samme igen.

Om ’Ærømanifestet’

Har lige læst ’Ærømanifestet’ af Maj My Midtgaard Humaidan, Gyldendal 2023, og blev ked af det.

  • Det er et problem, at ambitionsniveauet og tempoet i vores samfund er blevet så destruktivt højt.
  • At vores institutioner og skoler fungerer dårligt.
  • At vi tror, vi selv kan træffe en masse valg og vælge om igen, når det passer os.
  • At vi ustandseligt går og tænker over disse mere eller mindre indbildte valg og ruger over ’mavefornemmelser’.
  • At vi fokuserer på ydre fremtrædelsesformer – i bogen optræder ’varm kakao’ me­get hyp­pigt som et slags billedskabende symbol på en iscene­sat hyggestund.
  • At vi ikke tror, nissen flytter med, men er overbeviste om, at vi kan opnå lykke og livsfylde ved at flytte os selv og børneflok­ken til stadigt nye, attraktive steder – og konstant broad­caste os selv og familien imens.
  • At vi ikke synes, vi selv skal yde gratis støtte, stabilitet og tilregne­lighed i årevis, men for­venter, at helt nye naboer, institutioner, skoler og andre for­ældre straks danner et støtte­netværk for os og vores familie. Hvis vi bare flytter til­strækkeligt langt ud på landet. Hvor folk jo lever romantiske liv som i ‚Bulderby‛ i gamle dage, ikke? Og derfor burde tage en tørn for os tilflyttere, så vores familieliv med mange børn kan hænge sammen.
  • Men måske forhindrer alle disse flytninger, fornemmelser, forestillinger og for­ventnin­ger os i at leve livet på en – mere kedelig, bevares – men også mere til­fredsstillende og intuitiv måde?
  • Og måske i selv at være noget for andre?

Den gode læge

… tog selv telefonen om morgenen og var klar til at rådgive og hjælpe den lille bys borgere, hvis de havde behov for ham.

Han anvendte ikke ’gå væk’-telefonsvarere og sekretærerne i forkontoret, men fore­tog de nødvendige vurderinger selv.

Han lod sig ikke intimidere af tidsbegrænsninger eller andre krav, men hen­tede glad og gerne sine patienter i det hyggelige venteværelse – og kunne så samtidig obser­vere gangart, humør og tempo på vejen tilbage til sin konsul­tation.

Han havde altid tid til at lytte og tøvede ikke med at foreslå andre årsager til lidelser end dem, man selv kunne komme i tanke om, baseret på sine mange års nysgerrig­hed og erfa­ring. Han tog gerne en ekstra blodprøve – egenhæn­digt – hvis han fik mistanke om fx for lavt stofskifte eller blodmangel. Han kunne også kigge nærmere på en brun plet i nakken, som man ikke selv havde set, og sende én videre til en spe­cialist, hvis han havde den mindste grund til at tro, at noget alvorligt var under op­sejling. Eller han indledte en snak om et nyligt dødsfald eller en skilsmisse, som han på en eller anden måde altid var orienteret om, og som måske kunne forklare trætheden og søvnproblemerne bedre end alvorlige sygdomme.

Han var uhyre praktisk anlagt og kunne skylle øregange, sy en flænge, fjerne en bums eller en nedgroet negl eller foretage en regulær udskrabning, hvis det var nødvendigt.

Men han kunne også redegøre for det videnskabelige grundlag for diagnoser og medicinske præparater på en seriøs, men alligevel let forståelig måde. Han lyttede, argumenterede og indgik i diskussioner om den bedste behand­ling. – Han talte al­drig ned til folk, men talte til dem, som om de kunne forstå hans overvejelser og gode hensigter. Og han var aldrig bleg for lige at ringe, hvis han havde prøvesvar, der krævede forklaringer, eller bare for at høre, om pillerne havde virket, eller om det gik bedre.

Man tog sig godt af os dengang for mere end 40 år siden …

Specielt tænker jeg tit på en morgen, da min søn, som en stiv, lille træmand kom stavrende ned ad trappen, mens jeg var ved at sætte morgenkaffen over, og sagde: – Mor, jeg kan ikke bøje nakken …

Man skal nok være født i 1950’erne, være opvokset med faren for polio og have hørt om me­ningitis for helt at forstå, hvor skræmmende et barns stive nakke kunne være.

Sønnike, der kun lige var fyldt tre, så forpint ud og satte sig med hovedet fastlåst i en skæv vinkel på tæppet midt i stuen.

Jeg var ganske ung og enlig mor og uden at tænke en eneste tanke ringede jeg til lægen, som tog telefonen med det samme, og som 10 minutter senere hurtigt, men roligt, trådte ind i min stue, hvor sønnike ikke havde rørt sig overhovedet, men blot sad med store tårer i øjnene.

Lægen hilste venligt på drengen, satte sig ned ved siden af ham og tændte sin lille lom­melygte, som han altid bar i brystlommen som en kuglepen, og holdt den ned på min søns mave …

Min søn bøjede omgående hovedet for at se, hvad lægen foretog sig der­nede på maven, og vi kunne jo straks se, at nakken ikke var stiv, sikkert blot øm. Ef­ter grundige under­søgelser af ryg, nakke og skuldre kunne lægen konkludere, at sønnike nok bare havde sovet med hovedet i en uhen­sigtsmæssig stilling.

Men åhh, hvor blev jeg flov. Jeg undskyldte ulejligheden mange, mange gange og bekla­gede, at jeg havde ringet så hurtigt uden at undersøge sagen selv.

– Det skal du ikke tænke på, svarede lægen muntert. – Det er da godt, at det ikke var noget alvorligt, og du må altid hellere ringe en gang for me­get end en gang for lidt. – Nu får vi alle tre en meget bedre dag.

– Hav det nu godt, sagde han med sin sædvanlige afskedsreplik, og kørte vi­dere til andre, der havde brug for ham.

Den gode slagter

It takes a village …

Slut med breve

BBC 6.3.25

Det var en stor nyhed på BBC i går, at Danmarks postvæsen efter 400 år stopper om­delingen af breve og ved årsskiftet nedlægger alle landets 1500 postkasser.

PostNord har længe været afhængig af betydelige statstilskud. Fordi vi er et af ver­dens mest digitaliserede lande, er brevmængden i Danmark faldet drastisk, så det har været en under­skudsforretning at opfylde forpligtelsen til at omdele breve til alle husstande.

I århundreder var det en hellig pligt at sikre, at alle for rimelige penge kunne sende og mod­tage post – hvad enten det var officielle medde­lelser, lønsedler, lykønskninger, kondolencer, kæreste­breve, julekort eller nyt fra kusinen i Amerika. I alle sine former har brevet, frembåret af det røde postbud, været en iko­nisk genstand med stor betydning for de fleste menne­sker.

Men Danmark er et lille, velhavende og teknologisk fremmeligt land, og i dag bærer vi alle en avanceret kom­munikationscentral i lommen, så store livsæn­drende beskeder og små hver­dagsmeddelelser nu annonceres med et uromantisk pling. På få år har vi vænnet os til at betale vores regninger på netbank og modtage officielle beskeder i e-Boks.

Storbritannien er stadig et meget traditionelt land med stor veneration for pos­ten og post­kasserne og har ikke været lige så hurtige til at om­stille sig til ny teknologi. De­res postvæsen er historisk berømt for effek­tivitet og pålidelig­hed.

Det Kongelige Danske Postvæsen, Post Danmark, nu PostNord har, med en sørgelig mangel på ambition, vedlige­holdelse og service, i modsætning til de seriøse briter, egenhændigt og igennem årtier undermineret sin relevans for det offentlige, erhvervslivet og private kunder. Både når det gælder brevomdeling og pakkepost.

Breve kunne være uger undervejs – hvis de overhovedet dukkede op. Værdi­forsen­delser for­svandt, og det var praktisk taget umuligt at få fat i en an­svarlig post­medarbejder, når det skete. Pakkeposten gad ikke ringe på, men smed blot en sed­del i postkassen eller sendte en autogenereret sms om, at han var kørt igen med ens pakke, fordi der ”ikke var nogen hjemme” – selvom man stod i køkkenvinduet og vinkede og råbte efter ham.

Men nye og effektive pakkepostfirmaer har gjort det til en fornøjelse at sende og modtage pakker – hvis man vel at mærke kan transportere sig til nærmeste pakke­shop, hvor ejeren driver en velsmurt butik med lange åbningstider og hurtig, venlig betjening. – DAO fx befordrer også gerne breve.

Så kan de store, statslige it-systemer – fortjent – overtage rollen som syndebuk for elendig og dårligt vedligeholdt, offentlig kommunika­tion.

En postkasse vidste man dog, hvad var. Men ingen savner de uanstæn­digt høje pri­ser, de mange blanketter i flere eksemplarer, upålidelige postbude og ineffek­tive post­huse med sløve ansatte, lange køer og korte åbningstider.

PostNord o.a.
Hvad jeg (næsten) ikke gør mere:

Tiden er til misantropi*

  • Grådighed, vold, hærgen, misundelse og egoistisk lystopfyldelse synes nu at være de herskende menneskelige principper.
  • Vi har hastigt nået en befolkning på over 8 milliarder mennesker, og vi sviner uophørligt og ødelægger både kloden og rummet omkring den i grådig trang til at beherske og besidde. – Hvilket må siges at være en temmelig kortsigtet strategi …
  • Trump er præsident i USA og leder det store, førhen så stolte land bygget på et ædelt værdigrundlag, som om De Forenede Stater var en lille gnasket, sundhedsfarlig og uærlig pølsefabrik, der for enhver pris skal give overskud til sin i forvejen uanstændigt velhavende ejer.
  • Til stor fornøjelse for hans forbillede og kammerat, Putin, der med sit lumske rævesmil sidder i Rusland og på tredje år fører en aggressiv og blodig angrebskrig i Ukraine for at tilrane sig det lille nabolands ressourcer – ingen ædle følelser eller motiver der heller …
  • Samtidig udsletter Netanyahu palæstinenserne, militser udrydder hele folkeslag med brutal vold i det centrale Afrika, og tilsvarende sker i større eller mindre grad på steder, vi ikke ofte hører om.
  • Klimaforandringerne er nu så mærkbare, at bl.a. Californien og Australien regelmæssigt står i flammer, og vandmangel og tørke truer store områder, mens andre steder på kloden enten smelter eller drukner.
  • Og mennesker fra de udtørrede lande omkommer eller risikerer mishandling og slaveri i forsøget på at redde sig ind i mere frugtbare og politisk stabile lande.
  • I dag udgør mennesker og vores husdyr 96 % af verdens pattedyrs biomasse – de vilde pattedyr udgør kun 4 %. **
  • Op imod to tredjedele (55,7 %) af danske drikkevandsboringer er forurenede med landbrugets pesticider. ***
  • Jorden omkring danske byer tilsøles i stinkende og sundhedsfarlig gylle, sprøjtes med kraftige plante- og insektgifte eller dækkes af blanke, kinesiske solceller. Der er ingen grøn natur tilbage, hvor vi og dyrene kan trække vejret frit.
  • Vores børn og unge mistrives, muligvis som følge af en syg adskillelseskultur i det moderne samfund, hvor forældre foretrækker lønarbejde, elektroniske medier, vinbarer, caféer, venner og fitness fremfor deres egne børn. ****
  • Mens forældrenes forældre sultes og ignoreres ihjel på underbemandede og forråede plejehjem uden pleje.
  • Og alt dette er set fra en privilegeret dansk synsvinkel: Vi har – i modsætning til mange, mange andre lande – en tid endnu – fred, varme og velindrettede huse, mad nok, en kompetent statsminister, demokrati, menneskerettigheder og hjælp, hvis vi skulle komme til skade.

BT 17.2.2000 – Prøv at google ‚sultet ihjel plejehjem‛ – der kommer skræmmende mange, danske hits!

*Misantropi (fra græsk: præfiks ”mis-” (hade) og ”anthropos” (menneske)) betyder menneskehad. En misantrops had er ikke rettet mod individer, men mod hele menneskeheden (også mod misantropen selv). En misantrop tror ikke på, at menneskeheden kan udvikle sig. WIKI

** I dag fordeler verdens biomasse af pattedyr sig på 34 procent mennesker, 62 procent husdyr og sølle fire procent vilde dyr. Moderne mennesker er vokset op uden store dyr i landskabet omkring sig, og det forklarer, hvorfor de fleste er helt uvidende om, hvor mange dyr der faktisk mangler. Altinget 10. feb. 2022

***https://politiken.dk/danmark/art10242842/Over-halvdelen-af-drikkevandsboringer-havde-spor-af-pesticider

**** https://politiken.dk/debat/kroniken/art10309384/Trivselskommissionen-vender-det-blinde-%C3%B8je-til-den-allerst%C3%B8rste-udfordring

Grønland og verdens nye despoter

ChatGPT-genereret kort over Grønland. – Vores forhold til Grønland er lige så skørt som dette AI-bud på et Grønlandskort. Det ses fx i dokumentaren, ‚Grønlands hvide guld‛, fra DR om alle de fantasillioner, Danmark skulle have tjent på en kryolitmine i Grønland op igen­nem det 20. århundrede.

DR’s dokumentar, som blev sendt d. 9. 2. 2025, om kryolitminen i Grønland er stærkt omdiskuteret pga. påstået løs­agtig omgang med tal. – At forske i pengestrømmene mellem Grønland og Danmark er væsentligt både for grønlændernes selvrespekt og for synet på danskernes hæder­lighed. Det er naturligvis skammeligt, hvis Danmark har tjent næsten ufattelige milliard­beløb på grønlandsk minedrift uden at dele overskuddet med landets befolkning. Alt imens vo­res politikere har ladet grønlænderne vide, at de levede af nådsensbrød – hvilket de ikke gør, ikke mere end mange landmænd, mink­avlere, bornholmere og skolelærere fx – men selv om de gjorde, ville det være uanstæn­digt at stikke dem det i næsen. Vi er vel alle ordentlige mennesker, der burde kunne fungere sammen i et for­pligtende fællesskab uden at pege fingre ad hinanden.

Vi må lade fagfolk udrede spørgsmålet om pengetransaktionerne. Men udover vilde diskussioner om penge, har ingen endnu nævnt – eller måske overhovedet bemærket – at dokumen­taren forekommer rystende ringe og utroværdig. Den byder på smukke billeder fra Sydgrønland, men også trættende, private udgydelser, en ro­det og usaglig sagsfremstilling og –bare for at sætte en streg under amatørismen – en ung kvinde, der sidder og græder for åben skærm over nogle, måske fiktive, regnskaber, som hun og en veninde har spildt vores tid i evigheder med at famle sig frem til …

Danmark, Danmarks forsøg på at være en kolonimagt og de danske medier – selv dem vi allermest burde kunne stole på! – er en legeplads og et paradis for amatører.

Med Putins hær i Ukraine og hans kammerat Trumps klumsede forsøg på at købe Grøn­land, som om den store ø blot var et kasino eller en byggegrund med et ’Til salg’-skilt på, er det nu endnu vigtigere end nogensinde før, at vi kræver seriøs research, nagelfaste og dobbelttjekkede facts, og at vi tilstræber at formidle disse facts med neutral troværdighed.

Der er ingen grund til at smide benzin på de ulmende gløder i forholdet mellem Grønland og Danmark med kun halvt forståede påstande. – Den regelbaserede verden, som vi kendte den, er detoneret. Forholdene er nu så groteske, at der må voksne mennesker på banen. Vi er nødt til at kunne stole på DR om ikke andre. Der er ikke mere tid til fri leg med facts og virkelighed; verden er hoppet af hængslerne og er blevet farlig.

Globaliseringen og digitaliseringen udvidede verdensmarkedet så me­get, at der i lø­bet af de seneste 20 – 25 år er blevet skabt uhyre formuer, som nu forsøges omsat til magt. Rå magt. Stupid magt. Privat politisk magt til egen fordel. Og vi andre er henvist til blot at agere tilskue­re og stemmekvæg …

Mænd, der går så benhårdt efter penge og magt, at de tilsidesætter menne­ske­rettigheder, demokrati, internationale institutioner og den gældende verdensorden, må have indtil flere skruer løse. De arbejder målbevidst på at opløse den sunde fornuft, så der snart ingen regler er tilbage, alle siger og skriver hvadsomhelst, og det skal alt sammen tjene de herskende kæmpe­babyers tidligt sårede egoer.

Det eneste, vi kan gøre, mens det driver over, er at holde hovedet koldt, holde fast i facts og holde sammen.

Det er det russiske, det israelske o.a. – og nu også det amerikanske – folks pligt at tæmme og om nødvendigt uskadeliggøre deres egne mere eller min­dre utilregne­lige despoter.

Syrien gjorde det!

Grønland og Trumps absurde krav

Hvis man kigger på et kort, er Trumps krav på Grønland, som han op­fatter som en na­turlig udvidelse af USA’s territorium, som så meget andet fra den kant i disse år, helt hen i vejret:

WIKI – Grønland støder op til Canada, her med grøn farve, ikke til USA.

Grønland ligger overhovedet ikke i nærheden af USA, hvis nordligst beliggende territorium er Alaska langt ude mod vest ved Be­ring­strædet. Alaskas nærmeste naboer er Canada mod øst og Ruslands kolde og ufrugtbare egne mod vest – Held og lykke med at forsøge at udvide USA’s territorium ad den vej!

Grønland og Canada ligger tæt på hinanden, men Canada er heldigvis et civiliseret land, som vi aldrig har haft alvorlige problemer med, hvis man ser bort fra lidt flaghejsning og udveksling af snaps og whisky på den lille klippeø Hans’ Ø, som befinder sig i et smalt stræde mellem de to lande. I 2022 blev vi i al fredsommelighed enige om at dele den ubeboede ø imellem os.

Canada anerkender li­gesom alle andre den nor­diske indflydelse på Grøn­land, Is­land og Færøerne. De første nord­boere, som var vikin­ger, der oprindeligt stammede fra Norge, bosatte sig i Grønland for mere end 1000 år siden på et tidspunkt, hvor der stort set ikke levede andre mennesker i hele den sydlige del af denne verdens stør­ste ø.

Trump påstår, at hans interesse for Grønland udelukkende skyldes be­kym­ring for USA og Grønlands sikkerhed. For at sikre Grønland – og Canada, formo­der jeg? – har USA brug for at eje Grønland, så de frit kan operere mi­litært der. – Men USA har siden 2. Verdenskrig med Danmarks og senere hen også Grønlands fulde billigelse haft uhindret adgang til hele Grønland og har alle­rede alle de baser og militære installationer på øen, som de ville have. – Vi er partnere og har svoret en musketéred i NATO og har været endog meget nære allierede, siden NATO’s start i efterkrigstiden. – Vi har ovenikøbet for ny­lig gi­vet USA tilladelse til at operere militært også her i Dan­mark. Hvilket er et tilsagn, jeg personligt ville trække til­bage i samme øjeblik, min gamle NATO-partner og allierede begyn­dte at true mig med mili­tær magt og handelsrestriktioner, hvis vi ikke makkede ret. – Selv målt med Trumps standard lyder det så sindssygt farligt, at det ikke burde tolere­res!

Bortset fra ikke-holdbare argumenter om geografisk nærhed og national sikkerhed stiller fami­lien Trump også op med økonomiske argumenter: Hvis USA får over­her­redømmet over hele Grønland og kan sætte grøn­lændernes vilje, miljø­bestemmelser og frednin­ger ud af kraft, så kan Grønland (og USA’s rigeste, heriblandt Trump-familien) tjene enorme formuer på øens natur­rigdomme og undergrund fx ved omfattende mi­nedrift.

Kryolitmine i Sydgrønland i 1960’erne

Trump-familien påstår endvidere, at grønlænderne ville få det meget bedre un­der USA end i rigsfællesskabet med Danmark, som mange grønlændere nærer en del animo­sitet over­for – og med god grund: De har op igennem vores fælles historie oplevet en del kolonialistisk herskermentalitet, også fra lille Danmark. Men USA’s aktuelle syn på og be­handling af deres eget lands oprindelige befolkning, First Na­tion, den sorte befolkning, de brune borgere, Vest­indien, Chile, Panama, Puerto Rico o.a. og de millioner af indvandrede i USA har allerede modbevist alle smukke hensigtserklæringer. Ligesom amerikanske standarder for retsvæsen, sundhed og velfærd næppe matcher de danske.

Ydermere kan Trump dårligt stå som garant for hverken demokrati eller menneskerettigheder, når hans bøvede tilhængere med hans slet skjulte opmuntring stormede USA’s demokratisk valgte kongres i et – heldigvis fejlslagent – forsøg på at forhindre udnævnelsen af den præsident, USA’s vælgere havde valgt.

Hvad man måske kunne diskutere er, om Danmark eller Norge histo­risk set har mest ”ret” til Grønland. Norge ligger tættere på, de har den længste hi­storie med Grønland og Arktis, og nordmændene er uden tvivl i dag bedre rustet økonomisk til at sørge for både velfærd og sik­kerhed på den enorme ø. – Men det spørgsmål blev afgjort i al fred­sommelighed ved en interna­tio­nal domstol i 1933.

Tiden er løbet fra den praksis, at små mænd kan sidde og drømme over verdenskortet og, som i et brætspil, udpege de områder, de godt kunne tænke sig – for efterfølgende og uden nævneværdige problemer at invadere andre lande og bagefter lade som ingenting og fortsætte som før.

De små mænd forsøger jo stadig, men i dag møder de først forbløffet, dernæst indædt, modstand, for de fleste mener formodentlig, som jeg, at prin­cippet om, at de rige og stærke kan tage land fra andre og eje an­dre men­nesker, er barbarisk og middelalderligt, for ikke at sige oldnordisk.

Vi bør alle sætte vores lid til sammenholdet i EU, NATO og FN og yde disse overnationale institutioner al mulig støtte. Samtidig har vi til enhver tid pligt til at hjælpe og støtte hinanden hen over grænserne – mens vi husker på, at Grønland tilhører grønlæn­derne!

Min mor var lærer på døveskolen i Fredericia og fulgte i begyndelsen af 1960’erne grønlandske børn hjem på sommerferie. Dengang havde Grønland ikke selv uddannelsesmuligheder for børn med hørehandicap. Vi har ca. 150 fotos fra hen­des rejse, som hun altid talte meget begejstret om. Her to drenge i en bygd.

Se evt. https://blog.loneandrup.dk/2024/10/31/dumhed/