Løfte om inspiration på gemen sukkerpose.
● I dag er det ikke kun kunstnere, der skal inspireres. Ordet, som betyder at blæse (guddommelige idéer) ind i, er blevet skamredet og devalueret af varehuse, damebladsskribenter, rejsebureauer, supermarkeder, lavprismøbelhandlere og isenkræmmere. Alle mulige udbydere af trivielle forbrugsgoder smigrer skamløst de paphoveder, der går igennem livet uden en eneste original tanke og ikke ejer et nok så beskedent talent, med: »Kom og bliv inspireret!« − Og de kommer lydigt farende i store horder og køber de samme idiotiske ting og føler sig som kunstnere, når de fx overplastrer deres stuer med forvredne vaser og skåle, slæber endnu en ny, orangefarvet kaffekande hjem eller hænger usandsynligt grimme gardiner op.
● Jeg tror ikke, at alting har en mening, men jeg har en ubegrænset tiltro til menneskets evne til at skabe mening i alting.
● Alder er, når man ikke længere har travlt med at ekspandere og lægge planer for fremtiden, men er glad, blot tingene kan fungere som hidtil.
● Husk nu redningsvest, cykelhjelm, sololie, kondom, sikkerhedssele, tandtråd! Spis 6 om dagen! Spis fisk … nå nej, spis ikke så meget fisk… − Gå i skygge! Tag hat på! Hold op med at ryge! Hold dig fra sukker og fedt! Lad være med at drikke! Gør dine øvelser! Se dig for! Gå kun ud til navlen! Motionér! − Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt statsmagtens forlængede arm i form af »De omklamrende kællingers klub M/K« vil gå ind i folks liv med banale og selvindlysende påbud. Samtidig med at rejsebranchens billige solferier året rundt, bilindustriens hurtige og stærkt forurenende produkter, supermarkedernes bugnende udvalg af både billige og dårlige fødevarer modarbejder de samme råd, så skismaet mellem betalelige og tilgængelige varer og mulige og eftertragtede aktiviteter og så alle de omklamrendes gode råd bebyrder hvert eneste individ i dette land.
● En kvinde, der er optaget af sit helbred, er en hypokondrisk, opmærksomhedskrævende hystade. En mand, der er optaget af sit helbred, er klog.
● De største problemer, forurening, mangel på rent vand, luft og mad i tilstrækkeligt omfang, dårlige fødevarer, krige, flygtningestrømme, fysiske og psykiske sygdomme, skyldes overbefolkning. Alene i min levetid er jordens samlede befolkning næsten tredoblet! − Alligevel går unge mødre stolte rundt med barnevognene og føler, at de bidrager til fællesskabet og fortjener vores støtte, fordi de følger hormonernes bud og sætter børn i verden. Alligevel arbejder både politikere og økonomer for fortsat vækst, selv om man allerede i begyndelsen af 70’erne var klar over, at der var »Grænser for vækst«.
● Man bruger sit liv på at gøre sig parat til en fest, der aldrig kommer.
● Hvem er det, der ikke kan købe et kalenderlys uden omfattende hjælp fra avisernes livsstilssektioner eller fra damebladene?
● Første halvdel af vores liv er vore tanker og gerninger styret af hormoner. Når de begynder at dampe af, kan vi bruge anden halvdel på at forsøge at gøre det godt igen.
● Tilstedeværelsen af hunde, haver og gamle potteplanter gør det moderne liv mere udholdeligt.
● De gamle romeres kloge ord om at pacificere masserne ved at give dem »Brød og skuespil« er i dag blevet til »Chips og sport«.
● Unge mennesker i dag er fuldt opdaterede med de nyeste, amerikanske slangudtryk, og de føler sig hjemme på Manhattan og shopper hjemmevant i Berlin, London og Paris, men de ved intet som helst om fx dansk landbrug eller om dyr og planter i dansk natur.
● Hvad er der galt med blot at hvile på laurbærrene?
● Piloten siger, at mindst fem ting skal gå galt, før en katastrofe indtræffer, og den ene fejlkilde er normalt menneskelig. Der er ingen enkle skyldsspørgsmål og årsagsforklaringer.
● Det ser ikke godt ud, når vore unge kvinder frejdigt går og svinger med kunstigt påsat hår fra døde og/eller fattige tredjeverdenskvinder, mens de læspende selviscenesættende taler om nødhjælp, dyrevelfærd, spelt og CO2.
● Mht. astrologi, tarot o.lign. er det min klare fornemmelse, at skæbnen siger: »Don’t call us, we’ll call you!« — Og det gør den så, før eller siden.
● »De« og »dem« – Pas på disse ord! − I samme øjeblik man anvender ordene »de« og »dem« om en gruppe mennesker, har man allerede lagt afstand og er tæt på at underkende gruppens ligeværd og medmenneskelighed. Det være sig børn eller ældre medborgere, kvinder, patienter, kunder, klienter, naboer, folk fra andre byer, religioner, landsdele, lande … Ordene er naturligvis nødvendige og skal bruges af og til, men med måde, for de tyder på en respektløs tænkning i »dem« og »os« og kan i værste fald udarte til foragt, tingsliggørelse, psykisk og fysisk mishandling, i sidste ende måske regulær forfølgelse og folkedrab.
● Ved forkølelser og andre virusinfektioner er der intet, der hjælper. Kamillete med eller uden honning og/eller citron, appelsiner, Strepsiler, varm hyldebærsuppe … Den gode husmor rykker naturligvis ud med hele arsenalet, så snart nogen giver sig til at hoste lidt, men hvis infektionen først er gået i gang, tager det den tid, det tager. De forskellige remedier kan dog lindre og trøste, og det er også noget værd, og så giver det en god fornemmelse af at GØRE noget.
● Når vi står ved Skt. Peters port og gerne vil ind, så er små børns latter den valuta, vi kan betale entréen med.
● Der er absolut ingen grund til ikke at springe over, hvor gærdet er lavest.
● Man undrer sig jo hyppigt over, at folks tøj, fx bukser, deres tasker, sko, lamper, halstørklæder, støvsugere, skærebrætter, møbler, salatsæt og vaser hedder noget, fx Louis Vuitton, Burberry, UGG, Eva Trio, PH, Arne Jacobsen… ja, selv deres KØKKENER hedder noget … Min hund hedder noget, men den kommer også, når jeg kalder.
● Vi bærer denne enorme byrde af os selv og alt, hvad vi har været udsat for, oplevet, hørt, set, mærket, sagt, gjort, igennem livet. Hvem der kunne glemme, smide ud, begynde forfra… Sækken bliver for tung… På et tidspunkt må det briste, og vi styrter under vægten. Dét er vel alderdom og død?
● Verden er for mænd − It’s a Man’s World. Prøv at forestille jer, hvilken ballade, der ville være, hvis der var babypleje, mad, mode og strikkeopskrifter på alle kanaler fra morgen til aften, og at det fyldte et kvarter af enhver seriøs nyhedsudsendelse? Men når det er sport, så er det helt OK, at vi skal høre rygter om trænerskifte eller have en udenlandsk fodboldspillers forvredne ankel minutiøst beskrevet i alle detaljer midt i nyheder om krig, død, ulykker, storfinans og politik hver evige eneste dag året rundt. I stedet for at henvise disse fuldkommen perifere ikke-hændelser til særskilte programmer og kanaler.
● De fleste mænd minder om gammeldags biltelefoner: − En ordentlig kasse at slæbe rundt på og overordentlig svær at få forbindelse med. − Man skal først have den manøvreret i rette position og tjekke, at den har antennen ude, før man kan kommunikere.
● Når han ligger på sygehuset og flere gange dagligt sms’er til »Hej alle!« med info om samtlige blod- og andre prøver, der er taget i løbet af formiddagen, om afføringens konsistens, om stuegangen, sygeplejerskernes humør, maden og prognoserne i øvrigt, så kan man vel roligt gå ud fra, at det ikke er synderligt alvorligt fat?
● Sommetider, når man læser sin avis eller ser dansk tv, får man lyst til at råbe: Er der en hjerne til stede?
● At gå hjem fra skovturen med lommen fuld af anemoner ♥
● Sammenlagt har jeg nok brugt et år af mit liv på at stryge strygefri skjorter.
● Et barns langsomme opvækst, vejret og årstidernes skiften er variation nok.
● Tiden under Fogh først i 2000-årene vil jeg altid huske for det skamløse forbrug, der manifesterede sig i en paddehatteagtig vækst af blå plasticbassiner og trampoliner på folks græsplæner, og i skraldecontainere proppet til randen med de samme ting i blåt plastic på »genbrugspladserne« i tiden umiddelbart efter.
● Sorte, blanke, stramtsiddende læderbukser til mange tusinde kroner… og hun kører ikke på motorcykel, hun er ikke rockstjerne, hun er ikke milliardær, hun er en grå og halvtrist SOSU-assistent på 43 år, bredrøvet, fantasiløs degnedatter fra Varde… og nu skal hun i byen med veninderne.
● Verden ville være et bedre sted, hvis flere mennesker ville nøjes med at brodere korssting og passe deres have.
● De hedder noget fint og sammensat, de har egen hjemmeside med hundreder af opstillede, semiprofessionelle fotos af sig selv, et alenlangt CV, hvor de også husker at anføre fritidsjob og navnet på deres kat, de er 25 år gamle og kan hverken læse eller skrive dansk eller føre et almindeligt husholdningsregnskab.
● Folk får ikke længere gæster, de får publikum.
● Rygning:
· Der går 3 dage, før man har fået nikotinen ud af kroppen
· Der går 3 uger, før man kan tænke på andet end smøger
· Der går 3 måneder, før man har fået omlagt sine vaner
· Der går 3 år, før man har glemt, hvordan det i grunden var at være ryger
● Forleden udtalte en økonomiprofessor, at god tid, ro og omsorg ville blive de nye, eftertragtede værdier. Det ses allerede nu. Folk mangler tid og omsorg, og så fiser de på storbyferier, kroweekender, wellnessophold o.lign. og bliver stressede af det, udgifterne og alle tidsplanerne og aftalerne, i stedet for at geare ned derhjemme i millionvillaerne, hvor der sikkert også er både mad, senge og badeværelser.
● Jeg holdt op med at ryge, og nu kan jeg forstå, at de resterende problemer i mit liv med et slag kunne løses, hvis jeg også holdt op med at spise.
● Hvis man køber kongelige porcelænstallerkner til 24 personer til 500 kr. stykket, 12 Y-stole til spisestuen, biler i ½ eller 1 mio. kroners klassen eller ansigtscreme til 1500 kr. for en lille dåse, så har man for mange penge, og så burde man aflevere dem til en brønd, en skole, medicin, vaccinationer og mad til en afrikansk landsby eller andre trængende.
● Mange mennesker klæder sig ikke på − de klæder sig ud.
● Spørger du, om jeg ikke nok vil gøre mig selv lidt mindre, så du kan få lov at føle dig større?
● Der findes på dansk tre udtryk for det at bringe ting i orden: at »rode op«, som en af mine venner altid både siger og skriver, at »rytte op«, som de fleste siger, og så at »rydde op«, som var det korrekte i gamle dage.
● Er jeg den eneste, der bliver utryg, når jeg passerer en bil med påskriften: »Center for døvblinde og høretab«? Og umiddelbart bagefter ser en kraftig BMW, hvor føreren, en mand, styrer med den ene albue, mens han med blikket rettet mod sin smartphone sms’er som en gal?
● Det er til jul og fødselsdag, man viser folk, hvor meget man påskønner dem. Men vi er alle så rige nu, at vi ikke har brug for gaver længere. Vi vil selv købe alle vore ting og irriteres over dem, faster Gerda, som gerne vil vise os sin opmærksomhed, har købt billigt i Netto og omhyggeligt pakket ind i gammelt genbrugsgavepapir. Vi vil selv bestemme, hvad der skal ind i vore overdesignede huse. Så vi ofrer gladeligt sociale forbindelser for at sidde i stilrene stuer.
● De fleste af de problemer, man kan have med andre mennesker, skyldes ganske simpelt, at man overvurderer dem. Man forestiller sig helt automatisk, at de taler og handler ud fra en logisk, menneskevenlig og velgennemtænkt synsmåde, og at de har samme grad af selvindsigt − og indsigt i det hele taget − som man selv møjsommeligt har erhvervet sig.
● Vore moderne, industrialiserede samfund, demokratiske eller ej, udnytter snedigt folks egen grådighed til at gøre dem til slaver i langt højere grad og meget mere effektivt, end ældre samfunds pisk og lænker kunne gøre det. Grådigheden efter ting, oplevelser og status får forbløffende nok mennesker til at forlade deres småbørn og andre kære, til at ofre velbefindende og sjælero og undergive sig transport, stress, støjende og svinende produktionsforhold, storrumskontorer, kollegial mobning og stupide ledere… med glæde!
● Forbløffende mange mennesker lever som blinde orme i en labyrint: Vi møver os rundt på lykke og fromme og forsøger at orientere os en smule efter lys og skygge og duften af mad.
● »Små ting er ikke altid småting« … Joakim Garff i sin store Kierkegaardbiografi, SAK.
