Besværlig dagligvarehandel

– Seks om dagen og rene råvarer

Ingen lever længe uden at spise. Og vi skal helst spise sundt.

Seks om dagen! Seks om dagen! Vi ved det godt. Vores ører og øjne er blevet truttet fulde af bud­skabet: Spis 6 stk. grønt om dagen! Spis mindre kød og mere grønt! Spis bælgfrugter! Drik vand!

Senest er Bente Klarlund i Politiken ude at anbefale ’den rene vare’ i modsæt­ning til de indu­striforarbejdede. Vi ville leve sundere uden alle tilsætningsstof­ferne, skriver hun:

Pol. 6.4.24

Og selvfølgelig har hun ret.

Der er bare det problem, at rene fødevarer ikke læn­gere findes. Rene og sunde råvarer er en illusion i dagens globaliserede og stærkt konkurrenceprægede fødevareindustri, hvor kun pris og profit betyder noget.

Der er:

● Giftrester i drikkevand, frugt og grønt, også det økologiske

● Kemikalier i mel og brød

● Malkekøer, fjerkræ og svin, som altid holdes inde og fodres med, hvad der lige nu er billigst at få

● Farvestoffer o.a. kemi i ost, brød, drikkevarer, kiks m.m.

● Og man tilsætter nu koncentrerede farvestoffer, carotenoider, til FODERET til laks i havbrug og æglæggende høner, også de økologiske

Så heller ikke økologi er længere en garanti for sunde råvarer uden tilsætningsstoffer. Vi har efterhånden ikke en chance for at styre uden om kemien. Vo­res landbrug og fødevareindustri burde skamme sig!

De opkoncentrerede carotenoider, industrifremstillede farvestoffer, som nu rutinemæssigt tilsættes en stor del af vores mad for at give en mere indbydende farve, fremhæves fejlagtigt som ikke blot uskadelige, men ligefrem naturlige og sunde (!) – De er blot vitaminer til dyrene og de mennesker, der spiser dem, siger industrien. – Man erindrer jo de læger, der for 60 – 70 år siden anbefalede cigaretter mod luftvejssygdomme.

For carotenoider er faktisk skadelige. Jeg ved det. For jeg får ugers plagsomme allergiske reaktioner, hvis jeg spiser et æg fra en høne, der har spist industrielle carotenoider. – Hvorimod jeg kan spise alle de æg, jeg lyster, fra havehøns, der blot får korn og adgang til græs, mælkebøtter og andre urter med naturligt høje koncentrationer af betacaroten, som er i familie med industriens carotenoider.

Naturligt forekommende carotener i friskt græs, frugt og grøntsager er gavnlige i naturligt forekommende mængder, men ikke de industrielt opkon­centrerede, som efterhånden tilsættes alt: – Ost, is, ka­ger, brød, slik … og nu også foderet til laks og økologiske æglæggende høner, så man ikke har en chance for at vælge dem fra.

Bilkas laks og økologiske æg, begge tilsat farvestoffer*, fordi forbrugerne påstås at foretrække kunstigt farvede fisk og æggeblommer.

Æg fra privat hønsehold, hvor foderet ikke indeholder carotenoider. Blommen er fint gul, fordi hønsene har adgang til grønne udearealer.

Der findes altså stærkt koncentrerede farvestoffer inde i fisk og æg, som man ikke kan undgå, hvis man bor i dette fødeva­remæssige u-land. Stofferne tilsættes også alle mulige andre helt basale fødevarer til menneskebrug, så vi kan hurtigt få skabt en masse nye allergikere. Det værste er, efter min mening, at der ikke er lovkrav om, at disse stoffer skal deklareres, som man skal deklarere alt andet, man putter i mad, fordi de er så ‘naturlige’ …

Forestil jer, hvor elendige alle disse fødevarer må være, og hvor dårligt disse dyr lever, når det er nødvendigt at maskere produkterne med kunstige farver.

Seks stykker grønt om dagen og rene, uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer er rimelige anbefalinger, men landbruget undergraver vores helbred ved at fremstille forurenet mad og derudover tilsætte skadelig kemi, og dagligvarebutikkerne sælger stadset dyrt til forbrugerne.

Har alle de bedrevidende kostvejledere prøvet at stå i en Nettobu­tik, i Brugsen, i REMA 1000, i 365discount, i Bilka, i COOP, i Kvickly, i Lidl, Min Køb­mand, Føtex, Spar eller lignende dagligvarebutik og lede efter rene råvarer og fri­ske, økologiske kvalitetsgrøntsager? – Det er som at lede efter isterninger i det allerinderste Helvede – De findes ikke.

Så læg pres på politikerne, landbruget, industrien og dagligvarebutikkerne, før I rådgiver og udskam­mer almindelige mennesker, der bare skal have en hverdag og øko­no­mien til at fungere.

Hjemme hos os praktiserer vi nu et besynderligt indkøbsmønster, hvor vi be­stiller gær, mel, korn, tørrede bælgfrugter og gryn hos Aurion, frugt og grønt hos Årstiderne, kød på en gård i nærheden, hvor dyrene går frit året rundt, mælk i en nærliggende Brugs, der fører hele Thises sortiment af bl.a. kalve­mælk m.m., æg hos en lille privat høn­seholder, der aldrig giver sine høns fo­der med farve­stoffer i, fisk hos en lokal fis­kehandler, der ved, hvor de kommer fra, og hvad de har spist, og resten, papirva­rer, sæbe m.m., køber vi i det supermar­ked, vi lige kom­mer forbi, når vi mangler.

Vi køber ind i store portioner og har lager. Vi bager brød og kager selv og laver al mad hjemme af råvarer, vi har tillid til. Men det er ærligt talt ret besværligt … og vi spiser næsten aldrig ude, hvis det kan undgås.

Folk, der lever i middelhavsområdet, hvor grøntsagerne trives, får, geder, høns, køer og svin går ude, madkul­turen tages alvorligt, og de gode, uforarbejdede råvarer med smag, kvalitet og helt uden farvestoffer er i højsædet, lever bevisligt længere end os andre, der fodres med kartofler, der er sprøjtede op til 30 gange i løbet af nogle få vækstmåneder, der af økologi kun kan skaffe slatne hvidkål og et gammelt, ensilagelug­tende broccolihoved, mælk fra udpinte malkekøer, der al­drig har set en grøn mark, kød fra mis­handlede svin, der køres til Polen for at blive slagtet efter et miserabelt liv i en overfyldt, dansk stald, forgif­tet og oversprøjtet korn og mel …

– Kemikaliemel, kalder Camilla Plum det i sin bog om bagning. – Og Bi Skaarup, der skrev om brødets historie, beskrev smagen af et almindeligt, moderne rundstykke som at æde sygevat.

Så galt er det gået! Den mad, vi bliver tilbudt i dette ellers rige og højtudviklede land, gør os syge.

Så vi skulle bruge alle kræfter på at forlange gode, rene og sunde råva­rer uden farve og andre tilsætningsstoffer, hvis vi vil spare på sundhedsudgifterne frem­over, og indtil det er på plads, kunne man lige holde en pause med alle de gode råd til de magtesløse forbrugere.

Vi burde udvikle en vision om Danmark som et grønt, biodynamisk og økologisk land. Hvad ville det ikke be­tyde for vores helbred, trivsel og omdømme, hvis det meste af den udpinte, gyllebefængte og forgiftede landbrugsjord blev udlagt til natur og pro­duktion af sunde og rene fødevarer? Vi ville med et slag få rent drikkevand, rene søer, åer og hav, ren luft, masser af overdrev, hede-, skov- og vådområder med høj biodiversitet og strut­tende, grønne marker med får, heste, høns, kyllinger, køer og svin, sundt korn, bælgfrugter, usprøjtede kartofler, majs, frugttræer og grøntsager.

Denne drøm ville tilfredsstille selv dem, der mest tænker på penge, når de ser, hvor efter­tragtet et varemærke ’Dansk’ så ville blive – og hvor meget vi ville spare i sundhedsvæsnet– men der er lang vej endnu, så derfor må vi hel­lere begynde med det samme:

Vi skal lovgive mod farvestoffer i foderet til de dyr, som vi spiser eller spiser produkter fra! Omgående! I det allermindste forlange, at de deklareres, så allergikere kan forsøge at undgå dem. – NU! – Som en hastesag inden Folketinget går på sommerferie, for den praksis er både grotesk og unaturlig!

Prøv lige at tænke over det: I stedet for at fodre dyrene ordentligt, giver vi dem farvestoffer i maden, så de og deres produkter ser sunde ud. Uden at være det. – Hvornår begynder landmændene at fodre køer med røde farvestoffer og kunstig jordbæraroma, så de kan malke jordbærmælk direkte ud af de ulyksalige dyr?

Det er skredet for landbruget og fødevareproduktionen på en skræmmende og uhyggelig måde, og vi kommer alle til at betale prisen.

Syd for Napoli er bøflerne inde for at blive malket. Kort tid efter kan vi købe den friske og vel­smagende mozzarella i gårdbutikken:

Se evt. https://videnskab.dk/krop-sundhed/8-helt-almindelige-foedevarer-som-er-ultraforarbejdede-uden-du-ved-det/

* Jeg skrev i marts 2024 til Bilka om carotenoider i æg og laks, fordi jeg har på­dra­get mig en allergi, hvor jeg slog voldsomt ud og havde flere plag­somme uger efter indta­gelse af deres laks og økologiske æg.

Og de svarede:

’Ida (BilkaToGo)

6. mar. 2024 13.47 CET

Hej Lone
 
Tak for din henvendelse.
 
Vi har undersøgt sagen med vores leverandører der skriver dette:
 
Brød, ost og laks kan vi ikke udelukke indeholder carotenoider, købt hos os. 
Æg indeholder carotenoider, købt hos os.  
 
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.
 
Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Ida’

Og galskaben har tilsyneladende ingen grænser:

Videnskab.dk 7.5.24

Nordlys i gyllestank

Nordlys ved Tylstrup nord for Ålborg d. 25.11.23 – gyllehørmen kan ikke ses …

Dette skulle handle om nordlys og give mig lejlighed til at uploade et af mine grynede mo­bilfotos af det fantastiske naturfænomen.

I lørdags sad vi hjemme og hyggede med brætspil i brændeovnsvarmen, da en sms fra påli­delig kilde indløb med følgende besked:

Der er nordlys! Kør mod nord!

På ½ minut havde vi og børnebørnene pakket os sammen og pakket os ind og sad i bilen, klar til natlige oplevelser. Vi kørte mod nord. Og ganske rig­tigt! Over landevejen nord for Ål­borg stod et svagt lysegrønt lys og sitrede på himlen!

HOLDT! STANDS! STOP! – Der er det! råbte vi, chaufføren kørte ind på en vi­geplads, og vi myldrede ud …

– PYHHH! gispede både børn og voksne og tog vantehænder, halstørklæder og frakkekraver op om næserne … – Sikke en stank! – Pyhh! Addr!

I den ellers måne- og frostklare nat i slutningen af november havde en eller flere landmænd udbragt en enorm portion stinkende, lagret, klistret, fedtet gylle langs vejen og på de til­frosne marker på hver side. Det var virkelig mod­bydeligt!

Vi skyndte os at tage billeder og forsvinde ind i bilen igen. Lukke dørene. Gispe, stønne, addr, bvaddr … lad os se at komme væk!

Stinker hele Nordjylland sådan hver eneste nat? Hvem kan holde det ud? Må svineproducen­ter ødelægge dage og nætter og jord og luft og vand og fan­tastiske naturfænomener for alle andre i deres iver efter at skille sig af med de enorme mængder af deres ubehagelige og ufølsomme produktions af­faldsprodukter? Hvorfor finder vi os i det?

Kan vi ikke henstille til statsministeren, at hun hurtigst muligt afskaffer også denne form for ulækker, altødelæggende, menneske- og dyremishandlende dyreproduktion, ligesom hun gjorde med minkene? Måske en nedskæring med ¾, hvis det kan garanteres, at de reste­rende svin kan leve smertefri og værdige liv uden at forurene resten af landet og vandet? Og så må hun ikke give svineproducenterne lov til at genoptage deres landsskadelige virksom­hed om et år eller to – minkavlerne er allerede i fuld gang igen. Nogen må regne ud, hvad dette lille land kan bære uden at ødelægge noget for nogen, og så fastlægger vi det som et ufravigeligt lovkrav! Hertil og ikke længere!

Til alt held for os, børn og børnebørn havde de grynede mobilfotos optaget meget mere af nordlysene, end vi selv kunne se med det blotte øje. – Så ud over en uforglemmelig ADDR-oplevelse og klæbrig gyllestank i tøj, hud og hår fik vi et ret godt indtryk af naturfænomenet med os hjem.

https://landbrugsavisen.dk/mark/s%C3%A5dan-kan-du-lovligt-udbringe-gylle-i-efter%C3%A5ret

Det er ulovligt at udbringe gylle efter d. 1. oktober – derfor kører de lortet ud om natten! – Er der ingen, der tjekker landmændene? De er notorisk ikke i stand til selvjustits, ved vi …

Ikke-mad

Ingredienser: Vand, HVEDEPROTEIN (13%) (konserveringsmiddel (SULFIT)), panering (11%) (cornflakes, majsmel, majs­stivelse, rismel, kartoffelstivelse, sukker, salt, bambusfibre, druesukker, bage­pulver), rapsolie, gule ærter (9%) *, ærteprotein (5%) *, stabilisator (metylcellulose, carrage­enan, kaliumklorid), favabønneprotein, suk­ker, salt, konserveringsmidler (natriumdiacetat, kaliumsorbat), naturlige aromaer, løg, majsstivelse, aroma, kartoffelfibre, hvidløg, sort pe­ber, grøntsagsbouillon. *Svensk råvare.

Et rod-sammen af billige råvarer tilsat bl.a. bambus, sulfit, metylcellulose, carrage­enan, kali­umklorid, bønneprotein, sukker, salt, natriumdiacetat, kaliumsorbat og naturlige aromaer, som jo kan være hvad som helst … Skal det forestille mad? Til mennesker?

I Kina tilsatte de giftstoffer til babymælkepulver, fordi rigtig mælk var for dyrt, og babyerne døde jo … for profittens skyld.

Men vi kan bare undgå de færdiglavede og ultraforarbejdede fødevarer med alle tilsæt­ningsstofferne, kan vi ikke? [1]

Nej, det kan vi ikke. De rene, naturlige fødevarer, frugt, grønt, mejeriprodukter, kød, fisk og æg, findes stort set ikke længere.

Vores grøntsager kommer hovedsageligt fra enorme drivhuse i Andalusien, hvor de aldrig har set jord eller frisk luft. De vandes med det vand, som ellers skulle komme befolkningen, dyrene og beskyttede naturområder til gode i et land, der under klimaforandringerne oplever, at de­res vandressourcer hastigt udtømmes. Og de gror i et kunstigt voksemedie og vandes med kunstgødning, indtil de plukkes af illegale indvandrere fra det afrikanske kontinent, der lever under uhumske og knapt menneskeværdige forhold.[2]

Køer får ikke længere græs, men fodres bl.a. med inddampede og yderst koncen­trerede ’græspiller’.[3] Når køerne forvandles til industrielle maskiner, der kun gives ultraforarbejdet og kunstigt foder, betyder det noget for deres og vores sund­hed og sikkerhed, men måske opdager vi det først om 20 år, når vores børn er vokset op og udviser nye, besynderlige symptomer.

Svin fodres med alt, der er billigt, og holdes indeklemte, transporteres langt, bli­ver slået un­der lastning og losning, og ender deres liv udmattede og skrigende på beskidte slag­terier i fx Polen.

Nordjyske 5.2.24

Kødkvæg opdrættes bl.a. i Sydamerika, hvor de store flokke holdes på den jord, regnskoven stod på, før den blev brændt af. Dyrene slagtes, fryses og sendes med forurenende skibe til burger- og steakrestauran­ter, industrikøkkener og almindelige supermarkeder overalt i verden.

Fisk uddør hurtigt nu i vores have, men man holder kunstigt opdræt­tede og fodrede laks i store, forurenende havanlæg og giver dem sundhedsskadelige farvestoffer og medicin i deres daglige foder for at efter­komme ‘forbrugernes ønsker’.

Det samme sker herhjemme i de store ægproduktioner – også de økologiske! – hvor hønernes foder er fyldt med farvestoffer, som kan give pinefulde allergier, og andre uvedkommende stoffer, fx dioxin. Farven i form af carotenoider tilsættes ‘for forbrugernes skyld’, fordi mørkegule æggeblommer ser mere sunde og appetitlige ud … [4]

Så vi kan ikke selv sørge for at styre uden om kunstige og skadelige mad­varer ved at vælge de rene, de uforarbejdede, ikke engang ved at vælge økologisk[5]:

Ville man tilsætte rødt farvestof til køernes foder, så kødet blev fint rødt og appetitligt, og mælken blev lyserød? Og stadig kalde det god mad og godt landmandskab?

Hvis vi ikke får udryddet os selv med krige og atomvåben, med overdreven brug af fossile brændstoffer og dermed opståede klimaforandringer, med fældning af træerne og rydning af store dele af jordens naturlige biotoper, så klarer vi det også glimrende ved at producere ikke-mad til os selv og vores børn.

Så fine og sunde æg får man fra nordjyske havehøns i marts måned, hvis man kun giver dem korn og adgang til selv at finde græs, mælkebøtter, orme, biller og larver. – Æglæggende høner i de store, industrialiserede æggeproduktioner må fodres med forfærdende, sørgelige og unaturlige råvarer, hvis deres æg har brug for kunstig farve!


[1] https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-advarer-de-nye-kostraad-ikke-tydeligere-mod-ultraforarbejdet-mad/

[2] https://www.amusingplanet.com/2013/08/the-greenhouses-of-almeria.html

[3] https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9445822/Malkekoen-har-mistet-evnen-til-at-gr%C3%A6sse-%E2%80%93-og-det-er-et-problem-for-den-gr%C3%B8nne-omstilling

[4] Dioxin kommer i æggene via opkoncentreret paprika- eller blomsterfarve fra Kina og Indien. Hvis man fravælger disse farvestoffer pga. risikoen for forgiftninger af forbrugerne, kan man i stedet tilsætte såkaldte ’naturidentiske’ farvestoffer, som ikke har meget med natur at gøre, men som i koncentreret form farver tilstrækkeligt.

Se evt. også: https://www.dsm.com/anh/news/feed-talks/articles/eggyolk-pigmentation-guidelines.html

[5] Karotenoider/carotenoider er ikke et uskadeligt, naturligt plantefarvestof. I større og koncentrerede mængder ophobes de i leveren og kan give alvorlig A-vitaminforgiftning og livslange allergier og intolerancer. Jeg pådrog mig en intolerance over for carotenoider og betacaroten, da jeg glad bællede to glas friskpresset gulerodssaft for min sundheds skyld. Nu får jeg ugelange og smertefulde øjensymptomer og træthedsfølelse, hvis jeg spiser en gulerod, en blomme i madeira lidt laks eller et æg, når fiskene og hønerne har fået carotenoider i foderet. Vi tåler ikke de kraftige koncentrater, som teknologien nu muliggør, og som industri og også sundhedsindustrien opfordrer os til at indtage. Vi er ikke skabt til koncentreret ‘naturmedicin’ i pilleform, som afkog eller kraftig te, til smoothies, grøntsagsjuicer o.l. – Fordi, som man var klar over førhen: For lidt og for meget fordærver alt.

Disse farvestoffer – og sikkert alt muligt andet, som jeg heldigvis ikke ved noget om – bør undgås i foder til mennesker og dyr:

Alle carotenoider!

E-100 Curcumin (gurkemejefarve)

E-160a Beta-caroten

E-160b Annattoekstrakt

E-160c Paprikaoleoresin

E-160d Lycopen

E-160e Beta-apo-8´-carotenal

E-160f Beta-apo-8´carotensyreethylester

E-161b Lutein

E-161g Canthaxanthin

E-162 Rødbede-ekstrakt (Rødbedefarve, Betaniner)

Ingredienser: Pasteuriseret KOMÆLK, salt, mælkesyrekultur, mikrobiel osteløbe, konserveringsmiddel E251, farvestof E160a.

Hollandsk Gaudaost med tilsat konservereringsmiddel og skadeligt farvestof, E160a, som er syntetisk betacaroten, der plager allergikere – og det er helt unødvendigt! – Gode ostemagere kan fremstille de bedste og mest velsmagende oste helt uden unaturlige tilsætninger. Farvestof og konserveringsmidler i almindelig ost er en falliterklæring! – Før i tiden lavede man ost for at konservere mælken, så den kunne gemmes!

Bagværk, Bilkas morgenstang, med betakaroten som farvestof og mange andre tilsætningsstoffer, beskrives som klassisk, dansk wienerbrød, men er i virkeligheden et stykke ufordøjeligt kemi:

Ingredienser:

‘Vand, HVEDEMEL, vegetabilsk fedt og olie (palme, raps, kokos), sukker, ÆG, fortykningsmiddel (E 1414), gær,
vallepulver (fra MÆLK), abrikoskerner, salt, stabilisatorer (E 401, E 440, E 450, E 516), emulgatorer (E 471, E
472e), naturlige aromaer, maltpulver (BYG), farvestoffer (E 170, E 160a), glukosesirup, SØDMÆLKSPULVER,
majsstivelse, surhedsregulerende middel (E 330), MÆLKEPROTEIN, enzymer (XYLANASE (HVEDE), ALFA- AMYLASE (HVEDE)), vitamin A.
Topping: Hvid glasur (flormelis, vand), kakaoglasur (flormelis, vand, kakaopulver).

leveret til os frossen og rå. Tøet op, bagt og pyntet i vores bageri.’

STOLTE DANSKE HÅNDVÆRKSTRADITIONER, har de den frækhed at skrive! Læs listen over e-numre og andre besynderlige indholdsstoffer!

Og Nettos ØGO Hamburgerryg med tilsat rødbedepulver, som nogle ikke tåler:

Hvad laver rødbedefarve i kød?

OG HVAD tænker vores politikere på? Er de der for at beskytte befolkningen eller for at beskytte en skadelig industri, der truer med at gøre os alle syge med kunstig ikke-mad?

Se evt. også: https://blog.loneandrup.dk/2018/09/18/allergisk-ojenreaktion-fremkaldt-af-koncentreret-gulerodssaft-364/

ADDR!

Nogle venner, som gerne ville bo roligt og naturskønt, kiggede på huse i udkanten af Dronninglund Storskov, men kunne udpege mindst fire store gyllefabrikker inden for en enkelt marks afstand … Hvem vil bo der? (Udsnit fra Boliga.dk)

Man vågner en smuk sommerdag i juni …  og   – Addr! –   hele ens verden hørmer fælt af klis­tret, overgemt gylle, svinepis og lort, som nogen har listet ud i ly af natte­mørket.

Svinebaronernes håndlangere har kørt stinkende gammel, gæret gylle igen­nem vo­res gader og har spredt det ud over markerne omkring byen, så ingen med en næse kan trække vej­ret – i dagevis! Og al denne gyllegødning ødelæg­ger vores jord og beskyt­tet natur med kvælstofforurening:

Politiken d. 24. 6. 23

Hvor længe endnu skal det være tilladt at tilsvine andre menneskers liv og vores fælles land på denne måde?

Slagteriet i Sæby er lige lukket, og 2 mio. svin skal nu køres her fra Nordjylland til videre op­dræt eller slagt­ning i Tyskland eller Polen, hvor svineavlerne får mere for pengene. – Det er næppe dyre­venligt at transportere intelligente og føl­somme dyr så langt på vejene, stu­vet tæt sammen i lastbi­ler:

Fyens Stiftidende d. 10. 10. 22

https://fyens.dk/erhverv/saaret-svin-med-aabent-saar-transportfirma-og-landmaend-idoemt-boeder-for-ikke-at-have-overholdt-dyrevaernsloven

Vi mangler modige politikere, der kan trække en streg og bestemme, at vo­res land er for lille til alle de svin, at vi ikke vil bo i et svinelokum, at vi ikke kan leve med så mange mis­handlede dyr i danske stalde, og at vi skal nøjes med på en ordentlig måde kun at produ­cere cirka det, vi selv kan spise, så jorden, luften og vandet om­kring os igen kommer i ba­lance.

Hvis de vil spise svin i andre lande, må de selv lægge jord til gyllen. – Vi har været for godtroende og for føjelige, og hele landet har tabt på det. – Ingen kø­ber længere frivilligt hus i land­områder, hvor svinebaronerne hersker. Og hvor vil man helst holde ferie? I et stinkende gylleland eller i fx Provence, der lugter af lavendler?

Og er det i øvrigt betryggende, at det er de uanstændigt rige, dyrplagende, jord-, luft- og vand­forurenende svinebaroner, der opkøber en stor del af vores slotte og herre­gårde og nu for­valter både den fælles jord og kulturarven? Hvornår blev det besluttet? – Hvad er deres uddannelse, viden og adkomst til det?

Kunne de ikke giftsprøjte nogle kartofler i stedet?

Politiken d. 30. 6. 23

https://politiken.dk/indland/art9422868/Landm%C3%A6nd-f%C3%A5r-igen-lov-til-at-bruge-forbudt-kartoffelgift

Dyrenes Beskyttelse d. 6. 6. 22

https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/indsats-fejlede-nu-doer-29514-pattegrise-hver-dag

https://politiken.dk/indland/art9397992/Der-er-s%C3%A5-meget-g%C3%B8dning-i-luf­ten-at-det-%C3%B8del%C3%A6gger-de-danske-he­der.-Om-10-20-%C3%A5r-er-de-n%C3%A6sten-v%C3%A6k

https://gylle.dk/goedning-og-vandmiljoe-i-gamle-dage-og-nu/

Mumier i fuglekassen

– og katakomber i Palermo

Skovspurvene overtog mejsekassen i det gamle kvædetræ. Her opfostrede de mange gene­rationer, men et år var kassen tilsyneladende tom. Da jeg gik nær­mere for at undersøge sa­gen, hørte jeg en dyb summen og fik øje på de små, travle hushumlebier, der fløj til og fra.

Det er dejligt, når bierne føler sig hjemme og bygger bo i ens have, så vi lod dem selvfølgelig være i fred og fulgte bare med på afstand. Indtil den dag hvor kassen tilsynela­dende var tom igen.

Da vi tog den ned for at undersøge sagen, opdagede vi til vores store forfær­delse, at voks­møl var flyttet ind i humleboet og havde spundet bierne ind i deres net, hvor de hang og dinglede, døde, som voksagtige mumier.

Det er det, de uanseelige, grå voksmøl gør. De lægger deres æg i bibo, så lar­verne kan æde biernes vokstavler. Bierne blev fanget i det seje spind og hang hjælpeløse, mens deres bo, æg og larver forsvandt under dem, og de selv langsomt tørrede ind til mumier. – Naturen kan være grusom.

Men det mindede mig om noget.

I Palermo, ved kirken, Santa Maria della Pace, ligger det gamle kapucinerkloster. I gangene under klosteret har munkene igennem flere hun­drede år an­bragt byens velhavende døde sammen med deres egne, afdøde brødre. Man mente, at man ville komme tættere på Paradis og Gud, hvis man blev stedt til hvile sammen med de hellige munke under klosteret.

Hernede ligger og hænger lig i tusindvis, lufttørrede eller balsa­merede med større eller mindre held, nogle klædt i deres dagligtøj fra det 17., 18. eller 19. år­hundrede.

Når man går rundt dernede og ser på de opløste ansigter, der ligner uhyggelige, forvrængede og grinende tea­termasker, ved man bare, hvor alle horrorinstruktørerne har fået deres ideer fra. – Det er et rædselsvækkende syn.

Postkort fra Catacombe dei Cappuccini i Palermo.

Men smertefuldt rørende er det at se den lille Rosalia Lombardo, en af de sidste, der i 1920 blev balsa­meret. Når man får øje på den yndige pige i barnesengen blandt alle de liggende og hængende død­ninge, hopper ens hjerte højt i brystet.

Postkort fra Catacombe dei Cappuccini i Palermo.

Vi mennesker er også natur.

Catacombe dei Cappuccini

Piazza Cappuccini, 1 – 90129 PALERMO – Italy

https://www.palermocatacombs.com/

https://en.wikipedia.org/wiki/Catacombe_dei_Cappuccini

https://www.wondersofsicily.com/palermo-capuchin-catacombs.htm

Naturprojektet i Hammer Bakker

At støde på en flok vilde heste på turen i Hammer Bakker er en ny og fantastisk oplevelse.

I det nærliggende skovområde, Hammer Bakker, foregår der i disse år en genopretning af naturen. Store områder med høje grantræer fra træproduktionen erstattes gradvist af åbent græsland med spredt bevoksning og udsatte køer, heste og geder.

Projektet ledes af Aalborg Kommune i samarbejde med naturfonde og foreninger, og bøl­gerne i de lokale debatter, i avisen, i privaten og i Brugsen, går højt. Der er endda produce­ret en lille film, der blev vist på landsdækkende tv.

Skældsord og påstande fyger rundt, så velmenende naturfolk må se sig beskyldt for alt mu­ligt mærkværdigt. Og de ville bare sikre naturen mulighed for at overleve med mest mulig diversitet. På den måde, som fagfolk nu for tiden er enige om, kan fungere.

Vi har alle stærke følelser for Hammer Bakker. Om vi bor her, om vi har travet Bakkerne tynde fra barnsben, om vi er tilflyttere, mountainbikere, motionsløbere, svampeplukkere, juletræskøbere, hundeluftere eller blot naboer, så har vi en følelsesmæssig tilknyt­ning og en uangribelig mening om, hvordan Bakkerne burde administreres.

Sjovt nok er områdets liberale ofte de mest højlydte om, hvordan tingene burde gribes an, og der udspys galde mod kommunen, mod uddannede biologer og de deltagende, vel­renommerede fonde og foreninger. Ganske som det ofte er de ’liberale’, der vil lovgive om folks tøj, deres brug af tørklæder, som vil bestemme, hvilke køn der må gifte sig med hvilke køn, og hvem, der må få en abort, og hvem der ikke må.

Der er fortsat og fremover ingen, der kan forhindre private lodsejere i og omkring Hammer Bakker i at dyrke juletræer og hurtigtvoksende nåletræer på deres egen jord. Der er ingen, der kan forhindre jægere i at jage vildtet på deres egne jordlodder. Der er ingen, der kan blande sig i private ejeres brug af egen jord – hvis de i øvrigt holder sig inden for den almindelige lovgivnings rammer.

På samme måde må kommuner, foreninger og fonde disponere over deres jordstykker på den måde, de finder, bedst kan tilgodese vores trængte natur og sikre den for de kom­mende generationer. Her gælder videnskabelighed, ikke smag og behag og hvad man lige­som selv synes. Tårnhøje, mørke graner i lige rækker er ganske som en korn- eller majsmark en monokultur, der ikke fremmer divers natur.

I størstedelen af menneskets historie har naturen været en farlig modstander, som det gjaldt om at overvinde. Vi måtte bekæmpe naturen, hvis vi ville have ly og mad og sikker­hed.  – Den kamp har vi for længst vundet. I en sådan grad at de fleste yngre mennesker på vores breddegrader er naturfremmede og tror, at tilværelsen automatisk indebærer internet og fjernvarme og fyldte kølediske.

Mens vi stadig var i kamp mod naturen, var vores smag i haveanlæg det kontrollerede, det indhegnede, det inddæmmede, det formfuldendte, som rokokotidens store parkanlæg med hække og bede i lige rækker og skarpe mønstre.

Men så snart industrialiseringen tog fart, og vi var ved at vinde kampen mod naturen, be­gyndte vi at længes tilbage efter det naturlige og skabte de engelske haver som ’naturlige’, åbne græsområder med spredte solitærtræer og dekorative buskadser.

Ved hjælp af hjerneskanninger har man påvist, at menneskers nydelsescenter lyser op, når vi præsenteres for billeder af vidtstrakte og lysåbne savanne- og græsområder med spredt bevoksning. Måske fordi vi førhen alle var jægere og samlere og gerne anbragte os lidt højt i landskabet, hvorfra vi kunne betragte frodighed, eventuelle fjender og dyreflokke på god afstand. – Grønt græs betød mad til de dyr, vi levede af, og træer og buskadser skaffede os dækning og sikkerhed, når vi vandrede, samlede eller jagede.

Den slags landskaber var naturlige dengang, da menneskene var få og skulle overleve på na­turens præmisser.

I dag har vi i den grad ødelagt naturen overalt på kloden. Vi har fældet og bygget og udgra­vet og anlagt og pløjet og tilsvinet og skamredet jorden under os på det forfærdeligste. I Danmark er der kun ca. 0,5 % urørt natur tilbage. Vi har overudnyttet og forgiftet jorden, vandet og luften. Men vi ville nok ikke ønske os urørt natur i Hammer Bakker, for urørt na­tur er vild og ufremkommelig, og ingen ville kunne gå tur eller cykle eller lufte hunde i det vildnæs, der opstår efter ganske få års forvildning.

Så når folk bliver rasende over naturprojektet i Hammer Bakker, hvilken slags natur er det så, de ønsker sig i stedet?

Er det de nøgne morænesandbakker, der dukkede frem efter sidste istid?

Er det den løvskovklædte bakkeø, som opstod i årtusinderne derefter?

De forblæste lyngbakker, der kom efter menneskenes fældning af løvtræerne?

Eller de indførte nåletræer i lige rækker, der er blevet plantet i løbet af de seneste 100 år?

Det valg overlades nok bedst til uddannede biologer.

Og selvfølgelig gør det ondt at se dem rykke ind med enorme maskiner, der oppløjer de gamle, fine mosstier, der vælter flere kvadratkilometer med grantræer, som var de tænd­stikker, og som opsætter hegn og nedlægger veje, som vi har benyttet i flere menneske­aldre.

Selvfølgelig ligner det det glade vanvid, at en indsats for naturen starter med, at emsige mennesker rykker ind og vandaliserer den smule grønt, der måtte være tilbage efter flere tusind års menneskelig aktivitet.

Men bør vi ikke se tiden an, før vi kritiserer? Bør vi ikke stole på fagfolkene? Til gengæld får vi en lillebitte bid af noget naturlignende tilbage, vedligeholdt af store græsædere, som vi skal vænne os til at dele området med.

Man kan med god ret sige, at det er for lidt og for sent. Men lidt er vel bedre end ingenting?

Gift i drikkevandet

I det spirende forår, hvor alt ude omkring er frodigt grønt græs, lyse­grønne bøgeblade, blomstrende vorterod, mælkebøtter og anemoner, ligger denne mark hen som en død, nedvisnet ørken efter at giftsprøjten kom forbi …

Det mest foruroligende er, at marken ligger henved 10 meter fra en drik­kevandsboring, der forsyner min by.

I december 2019 vedtog Folketinget en lov, der skulle beskytte drikkevandet mod nærhed til sprøjtede områder:

https://www.regeringen.dk/nyheder/2019/ny-lov-styrker-beskyttelse-af-drikkevandet/

VEDTAGET LOV 05.12.19:

Ny lov styrker beskyttelse af drikkevandet

Miljø- og Fødevareministeriet

Det skal være slut med at bruge sprøjtemidler tæt på sårbare vandboringer. Ny lov er vedtaget med opbakning fra stort set hele Folketinget. “

Men her ligger boringen lige op til en kraftigt sprøjtet mark:

Ved det røde kryds ligger denne vandinstallation:

Også andre steder i området har man lagt boringer tæt på asfalt og sprøjtet landbrugsjord:

Og for ti år siden byggede Aalborg Kommune en ny, stor institution og asfalterede omgivelserne direkte oven på et beskyttet drikkevands­indvindingsområde i gammel fredskov inde midt i naturom­rådet, Hammer Bakker:

Kommuner er måske ikke de bedst egnede til at tænke langsigtet og beskytte vores fælles ressourcer? Er der en overordnet instans, der har tilsynspligten, så bekvemmelighed, ukendskab til reglerne og et alt for stort hensyn til økonomi og billige byggegrunde ikke får lov at bestemme?

Unødvendig støj

I en verden fyldt med tung trafik, biler, arbejdsmaskiner, fly, knallerter, husholdningsmaskiner, varmepumper, havemaskiner, værktøj, soundbokse, højttalere, muzak, naboer, computere, tv-apparater, mobiler, bør vi alle bestræbe os på at begrænse støjniveauet, når vi kan.

Undersøgelser viser, at støj påvirker hjerterytmen og blodomløbet. – Og hele nervesystemet, kunne man tilføje. – Vi bliver rent faktisk syge af støj.

Ikke af kort, kendt og forbipasserende støj, men af vedvarende, gentagen og unødvendig støj.

De fleste af os bor tæt på andre mennesker og deres støj. – Vi kunne begynde med at fjerne al larm og støj, der ikke umiddelbart har nogen nytteværdi:

Benzin- og dieselbiler i tomgang.

Vindharper, der kling-klanger i hver lille brise, og som også høres af naboerne.

Musik i haver, i biler med nedrullede vinduer og på offentlige steder. – Ikke alle har samme musiksmag. Nogle er gået ud for at lytte til fugle. Nogle sidder i haven eller parken for at slappe af, ikke for at lytte til andres samtaler, fester, gøende hunde, børneskrig eller larmende maskiner i timevis. Det er fx dårlig stil at slå græs eller arbejde med andre støjende redskaber i en lille have med omgivende naboer på en sommerdag lige ved spisetid.

I mit nærområde har kirkegården anskaffet sig særdeles kraftigt materiel, som generer alle naboer:

Øredøvende helvedesmaskine runger i dagevis mellem fredelige grave – Videoen herunder er taget fra terrassen lige foran min havedør:

Sådanne kæmpemaskiner bruges – i stedet for rive, skovl og kost – til at støvsuge alle gravsteder og stier! – Det er endegyldigt slut med at mindes sine kære afdøde i fred … Og lige på den anden side af kirkegården bor der mennesker, små og store, unge og gamle, raske og syge, som ikke kan opholde sig i haverne i de lune forårs- og sommerdage, mens kirkens folk er på arbejde, og nogle dage heller ikke kan føre en almindelig samtale inde i egen stue.

Vores lille by ligger knap 10 km fra en lufthavn, hvilket er praktisk, når vi skal ud at rejse, og de brummende rutefly generer da heller ikke, når de ca. en gang i timen langsomt glider ind til landing. Det er kortvarigt og nyttigt, at de er der. Læge- og redningshelikoptere er også mere end velkomne til at optage vores fælles luftrum og støje, mens de passerer, men for at generere yderligere indtægter lejer lufthavnen sine baner ud til de store hvinende AWACS-fly, der med tallerken over skroget træner touch and go-landinger i timevis og ødelægger roen og nerverne hos de titusindvis af mennesker, der opholder sig nedenunder, i byer, skoler, arbejdspladser, institutioner og natur.

Hvinende AWAC-fly cirkler ugentligt i timevis over småbyer nord for Aalborg

Ligesom en enlig privatflyver, en fyr med penge på lommen, kan tage tusinder som gidsler og få lov at cirkle i timevis over vores lille by og den nærliggende skov. Han har sikkert en fest deroppe. Føler sig som konge over det hele, mens han ødelægger dagen for os andre og nedsender sin enerverende motorlarm over alle de mange, der bare ønsker fred.

Vi bliver nødt til at tage os af den unødvendige støj. –  Skal der lovgives om det? – Ja, det skal der helt sikkert på et tidspunkt. For vi er blevet for mange, for rige, og det er blevet for meget. – Men indtil da kunne vi starte med at tænke os om hver især og tage de påkrævede hensyn, både som private borgere, virksomheder, kirkesamfund og offentlige foretagender.

Vi bør også tænke alvorligt over lugte, så som udstødning, gylle, parfumer og røg. Vi bør desuden beskytte nattemørket mod unødvendig og alt for kraftig belysning. Og til sidst skal vi skåne syn og sjælero ved ikke at konstruere alt for mange grimme tårne, møller, master, bygninger, konstruktioner, fabrikker eller ’kunst’, der skal sætte enhver provinsby ’på verdenskortet’, midt i de få tilbageværende oaser med grønne eller havblå udsigter.

Se evt.:

  1. Den gode lyd: Det er for eksempel latter, musik eller en behagelig samtale.
  2. Den onde lyd: Det er uønsket lyd, der lejlighedsvis er ubehagelig eller forbipasserende. Det er for eksempel bestik på en tom tallerken eller sirener.
  3. Den grusomme lyd: Det er uønsket lyd, som vi ikke kan slippe væk fra. Det er for eksempel trafikstøj ved ens bolig.

Sidstnævnte kategori er den, der forskes mest i. Med god grund, fordi de menneskelige effekter af vedvarende støjpåvirkning er store.

Kræftens Bekæmpelse har udført en række studier, der påviser en sammenhæng mellem støj og en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og brystkræft. Og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udpeget støj som den næststørste miljømæssige sundhedsrisiko i EU, kun overgået af luftforurening.

https://videnskab.dk/teknologi/lyde-kan-vaere-gode-onde-eller-grusomme