Hold jer fra vores enemærker!

Mænd approprierer kvinders territorier, fremtrædelses- og kultur­former.

Mænd og deres interesser fylder for meget. Vold, porno, sport, spil osv. do­mine­rer allevegne i kulturen og i det fælles, offentlige rum*. Mænd skænker det ikke en tanke, at det er særinter­esser. At de ikke er univer­selle. At der fin­des andre men­ne­sker. For ingen sætter grænser for dem, modsiger dem eller kræver noget af pladsen tilbage. Fx når de hærger togvogne, bybusser og bydele før og efter en fodbold­kamp. Når tv og nyheder i måneder hver som­mer er overtaget af ligegyldige cykel­løb mellem dopede, unge mænd. Når byer, arbejdsliv, indkøbs- og bolig­områder ind­rettes på bilers præmisser. Når mænd sidder med andre mænd i politiske eller tekniske fora, på reklamebureauer, i bestyrelses­lokaler, på redaktioner eller på stripbarer og afgør vores allesammens vil­kår.

Berlingske 18.4.24

Nu er mænds særinteresser også ved at overtage selve kvindekønnet: ’Kvinde kend din krop’, kvindesagens store bog om kvinder og kvinde­kroppen, skrevet af kvinder til kvinder på kvinders præmis­ser, skal fremover inkludere mænd.

Kvindeafdelinger på sygehuse, kaserner, svømmehaller, hoteller og offentlige toi­letter skal in­kludere mænd.

Og mænd, der angiver, at de føler sig som kvinder, skal have lov til at over­skride de grænser, der ellers traditionelt er sat, for at kvinder kan føle sig trygge. Men kvinder udsættes jo sta­dig alt for ofte for mænds vold og tvang, begramsninger, gloen, svi­neri, tilråb og upassende kom­mentarer.

Se evt. https://blog.loneandrup.dk/2024/04/03/maend/

Det ser ud til, at ligestillingsbegrebet i dag indebærer, at kvinder skal rykke sig og give yderligere plads til mænd, fx afgive barsel og retten til enemærker, men at udviklingen den anden vej som altid går meget langsomt.

Vi har alle lov til at klæde og gebærde os, som vi lyster, så længe vi ikke ge­nerer an­dre – jvf. Kardemommeloven. Og vi bør alle have stor forståelse for de menne­sker, der fødes med en krop, der udtrykker det for­kerte køn. Det gælder både kvinder og mænd og dem imellem. Disse mennesker har fået endog særdeles store udfordrin­ger med sig i livet.

Men hvorfor udarter mænds begreber om det kvindelige, som de frem­træder i reklameverdenen, i under­holdningsindustrien, i mange film og bøger, i mandlig standup, melodigrandprix, karneval, drag og por­nografi, sig så hyppigt til nedværdi­gende parodier på kvin­der? Overdrevne og udvendige karikatu­rer, affekte­rede poseringer og gestus, tøj, groteske sko og accessories, der er hentet fra højtråbende varietéshows og cirkusforestillinger, og som kun yderst sjældent viser et respektfuldt og retvisende billede af seriøse kvin­ders faktiske frem­træden. Det ender i endnu en unuanceret og latter­liggørende ydmygelse af kvin­der, kvinders kroppe og det, kvinder står for.

Mænd skal lære at give plads til andre. De har ikke (længere) en natur­given ret til al­ting i hele ver­den. Hvis man ikke må anlægge dreadlocks, blackface eller klæde sig ud som indianer eller mexicaner uden at være sort, oprindelig amerikansk indfødt eller fra et specifikt land på det amerikanske kontinent, så må mænd heller ikke nedværdige kvinder ved at appropriere og gøre grin med deres fysik, krops­sprog, klædedragt, fremtrædelses- og kul­turformer, som drags gør, eller som vi altid ser det i prideparader. Vi kvinder er nødt til at reservere bare en lille bid af verden for os selv og insistere på respektfuld repræsentation. – Så kan mænd slå sig løs i alt det andet …

* Jeg er klar over, at mænd og kvinder ikke er entydige størrelser, og at der fin­des ad­skillige kvinder, der elsker porno og sport, og mænd, der ikke kunne drømme om at krænke kvinder – og alt muligt derimellem. Her opereres for nemheds skyld med firkan­tede kategorier.

Jeg er heller ikke blind for, at mange kvinder i forsøget på at opnå fordele gør sig stor umage for at leve op til ‘det mandlige blik’ og mænds forventninger til dem som kvinder ved at opføre sig indladent smilende og smiskende, ved at klæde sig seksuelt eksplicit eller måske ved at få indopereret en kunstigt større barm, sprøjte sig til grotesk store læber el.lign., så selv kvinder kommer til at fremstå som parodier på kvinder …

Når det handler om magtforhold og privilegier, er tingene ikke altid enkle og sort-hvide. Mange kvinder lider af en slags Stockholmsyndrom, hvor de solidariserer sig med dem, der sidder på magten, for selv at overleve og komme frem i verden. Ligesom børn solidariserer sig med deres forældre, selvom disse ikke altid varetager børnenes interesser, men kun tænker på sig selv.

Vi har lang vej endnu til ægte respekt og ligestilling mellem kønnene.

Eksempler på film og tv-serier, der rørte mig ved at fremstille kvinder som ægte mennesker:

  • Conversations with Friends, 2022
  • Three Billboards Outside Ebbing, Missouri 2017
  • Olive Kitteridge, 2014
  • Fornuft og følelse, 1995

Jeg modtager gerne flere forslag.

Kvindelig værnepligt

TV2 30.4.24

Lad os sige tingene, som de er: – Kvinder skal naturligvis ikke tvinges til at være soldater!

– Vi kan ikke beskytte dem mod overgreb fra mandlige kollegaer på vores egne kaserner i fredstid, skulle vi så sende dem ud i en brutal krig mod andre landes soldater?

Kvinder er i alt for høj risiko for at blive udsat for krænkelser og over­greb af mandlige kolle­gaer fra egne rækker, og i en konfliktsituation bliver de i mødet med fjender selv­skrevne ofre for lemlæstende gruppevoldtægter og sek­suel mishandling. Ene og alene pga. deres køn.

Man kunne efterspørge en smule bevidsthed om historien, før man styrter ud og i panik vedtager nye velmente, men uigennemtænkte, love.

Da russerne i 1945 ’befriede’ Berlin, medførte det voldtægter og seksuelle mis­handlinger af to mio. (!) uskyldige, tyske piger og kvinder … Der er si­der af krigen, som vi ikke hører så meget om.

Mænd har en klarere grænse imod at mishandle andre mænd, deres køns­fæller, men opfat­ter hyppigt kvinder som tilhørende en anden art, som en slags husdyr man har ret til at be­handle efter forgodt­befindende. Krig medfø­rer forråelse, og vold, mishandlinger, ødelæggelser, magt- og herskerambitioner er i udgangs­punktet mandeting.

Det burde være mænds opgave at beskytte kvinder (og børn), ikke at udsætte dem for fare, så de selv kan hytte sig. De forkælede små­drenge i dette land skal ikke skrige op om ligestil­ling, for vi har ikke ligestilling, vi har aldrig haft ligestilling, og ligestillingsbegrebet er ikke opfundet for at tilgodese danske drenge og ’skabe en bedre tone på kaser­nerne’. Sommetider består ligestilling i at tage forskellige hensyn.

TV2NORD 14.5.24 – Kvinder er ængstelige i nattelivet.

Virkeligheden viser, at kvinder i mandefag ud­sætter sig for krænkelser og overgreb – også i Danmark, også i fredstid. – Ja, blot en almindelig bytur med vennerne en fredag aften kan koste kvinder dyrt på liv, psyke og helbred. – Så drenge og mænd skal se at få styr på sig selv, før de involverer andre mennesker og privilegieblindt skriger op om ‘ligestilling’, der blot favoriserer dem endnu mere.

Når der er lige repræsentation af kønnene i hær og kamptropper på vores poten­tielle fjen­ders side i denne globale og nykrigeriske verden, så kan vi diskutere sagen igen. I mellem­tiden må ligestillingsfascister lade sig nøje med, at kvin­der aftjener ni måne­ders belastende graviditet, en martrende fød­sels­oplevelse plus utallige års om­sorgspligt pr. barn, de sætter i verden sammen med mere el­ler mindre tilreg­nelige fædre. Læg dertil en betydelig nedgang i livsindkomst og pensionsformue sammenlignet med barnets far og en karriere, der ikke ofte medfører magtfulde lederstillinger og vellønnede bestyrelsesposter.

Kvinder, der påtænker at melde sig frivilligt til forsvaret/hæren, og som er parate til at aftjene værnepligt på lige fod med mænd både i felten, i brusebadet, i teltlejren og på sovesalen, skal oplyses om de risici, der knytter sig til at være kvindelig soldat sammen med mandlige soldater, så de kan træffe en informeret beslutning.

Den verden, vi rent faktisk lever i, er ofte temmelig forskellig fra den verden, vi ønsker at leve i, og i det mindste lovgivere burde kende forskellen.

Kilder:

https://nyheder.tv2.dk/2022-07-28-11-kvinder-fortaeller-om-sexisme-i-for­svaret-han-tog-15-billeder-af-min-bagdel

https://www.etik.dk/prostitution/kvindekroppen-en-del-af-slagmarken

Besværlig dagligvarehandel

– Seks om dagen og rene råvarer

Ingen lever længe uden at spise. Og vi skal helst spise sundt.

Seks om dagen! Seks om dagen! Vi ved det godt. Vores ører og øjne er blevet truttet fulde af bud­skabet: Spis 6 stk. grønt om dagen! Spis mindre kød og mere grønt! Spis bælgfrugter! Drik vand!

Senest er Bente Klarlund i Politiken ude at anbefale ’den rene vare’ i modsæt­ning til de indu­striforarbejdede. Vi ville leve sundere uden alle tilsætningsstof­ferne, skriver hun:

Pol. 6.4.24

Og selvfølgelig har hun ret.

Der er bare det problem, at rene fødevarer ikke læn­gere findes. Rene og sunde råvarer er en illusion i dagens globaliserede og stærkt konkurrenceprægede fødevareindustri, hvor kun pris og profit betyder noget.

Der er:

● Giftrester i drikkevand, frugt og grønt, også det økologiske

● Kemikalier i mel og brød

● Malkekøer, fjerkræ og svin, som altid holdes inde og fodres med, hvad der lige nu er billigst at få

● Farvestoffer o.a. kemi i ost, brød, drikkevarer, kiks m.m.

● Og man tilsætter nu koncentrerede farvestoffer, carotenoider, til FODERET til laks i havbrug og æglæggende høner, også de økologiske

Så heller ikke økologi er længere en garanti for sunde råvarer uden tilsætningsstoffer. Vi har efterhånden ikke en chance for at styre uden om kemien. Vo­res landbrug og fødevareindustri burde skamme sig!

De opkoncentrerede carotenoider, industrifremstillede farvestoffer, som nu rutinemæssigt tilsættes en stor del af vores mad for at give en mere indbydende farve, fremhæves fejlagtigt som ikke blot uskadelige, men ligefrem naturlige og sunde (!) – De er blot vitaminer til dyrene og de mennesker, der spiser dem, siger industrien. – Man erindrer jo de læger, der for 60 – 70 år siden anbefalede cigaretter mod luftvejssygdomme.

For carotenoider er faktisk skadelige. Jeg ved det. For jeg får ugers plagsomme allergiske reaktioner, hvis jeg spiser et æg fra en høne, der har spist industrielle carotenoider. – Hvorimod jeg kan spise alle de æg, jeg lyster, fra havehøns, der blot får korn og adgang til græs, mælkebøtter og andre urter med naturligt høje koncentrationer af betacaroten, som er i familie med industriens carotenoider.

Naturligt forekommende carotener i friskt græs, frugt og grøntsager er gavnlige i naturligt forekommende mængder, men ikke de industrielt opkon­centrerede, som efterhånden tilsættes alt: – Ost, is, ka­ger, brød, slik … og nu også foderet til laks og økologiske æglæggende høner, så man ikke har en chance for at vælge dem fra.

Bilkas laks og økologiske æg, begge tilsat farvestoffer*, fordi forbrugerne påstås at foretrække kunstigt farvede fisk og æggeblommer.

Æg fra privat hønsehold, hvor foderet ikke indeholder carotenoider. Blommen er fint gul, fordi hønsene har adgang til grønne udearealer.

Der findes altså stærkt koncentrerede farvestoffer inde i fisk og æg, som man ikke kan undgå, hvis man bor i dette fødeva­remæssige u-land. Stofferne tilsættes også alle mulige andre helt basale fødevarer til menneskebrug, så vi kan hurtigt få skabt en masse nye allergikere. Det værste er, efter min mening, at der ikke er lovkrav om, at disse stoffer skal deklareres, som man skal deklarere alt andet, man putter i mad, fordi de er så ‘naturlige’ …

Forestil jer, hvor elendige alle disse fødevarer må være, og hvor dårligt disse dyr lever, når det er nødvendigt at maskere produkterne med kunstige farver.

Seks stykker grønt om dagen og rene, uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer er rimelige anbefalinger, men landbruget undergraver vores helbred ved at fremstille forurenet mad og derudover tilsætte skadelig kemi, og dagligvarebutikkerne sælger stadset dyrt til forbrugerne.

Har alle de bedrevidende kostvejledere prøvet at stå i en Nettobu­tik, i Brugsen, i REMA 1000, i 365discount, i Bilka, i COOP, i Kvickly, i Lidl, Min Køb­mand, Føtex, Spar eller lignende dagligvarebutik og lede efter rene råvarer og fri­ske, økologiske kvalitetsgrøntsager? – Det er som at lede efter isterninger i det allerinderste Helvede – De findes ikke.

Så læg pres på politikerne, landbruget, industrien og dagligvarebutikkerne, før I rådgiver og udskam­mer almindelige mennesker, der bare skal have en hverdag og øko­no­mien til at fungere.

Hjemme hos os praktiserer vi nu et besynderligt indkøbsmønster, hvor vi be­stiller gær, mel, korn, tørrede bælgfrugter og gryn hos Aurion, frugt og grønt hos Årstiderne, kød på en gård i nærheden, hvor dyrene går frit året rundt, mælk i en nærliggende Brugs, der fører hele Thises sortiment af bl.a. kalve­mælk m.m., æg hos en lille privat høn­seholder, der aldrig giver sine høns fo­der med farve­stoffer i, fisk hos en lokal fis­kehandler, der ved, hvor de kommer fra, og hvad de har spist, og resten, papirva­rer, sæbe m.m., køber vi i det supermar­ked, vi lige kom­mer forbi, når vi mangler.

Vi køber ind i store portioner og har lager. Vi bager brød og kager selv og laver al mad hjemme af råvarer, vi har tillid til. Men det er ærligt talt ret besværligt … og vi spiser næsten aldrig ude, hvis det kan undgås.

Folk, der lever i middelhavsområdet, hvor grøntsagerne trives, får, geder, høns, køer og svin går ude, madkul­turen tages alvorligt, og de gode, uforarbejdede råvarer med smag, kvalitet og helt uden farvestoffer er i højsædet, lever bevisligt længere end os andre, der fodres med kartofler, der er sprøjtede op til 30 gange i løbet af nogle få vækstmåneder, der af økologi kun kan skaffe slatne hvidkål og et gammelt, ensilagelug­tende broccolihoved, mælk fra udpinte malkekøer, der al­drig har set en grøn mark, kød fra mis­handlede svin, der køres til Polen for at blive slagtet efter et miserabelt liv i en overfyldt, dansk stald, forgif­tet og oversprøjtet korn og mel …

– Kemikaliemel, kalder Camilla Plum det i sin bog om bagning. – Og Bi Skaarup, der skrev om brødets historie, beskrev smagen af et almindeligt, moderne rundstykke som at æde sygevat.

Så galt er det gået! Den mad, vi bliver tilbudt i dette ellers rige og højtudviklede land, gør os syge.

Så vi skulle bruge alle kræfter på at forlange gode, rene og sunde råva­rer uden farve og andre tilsætningsstoffer, hvis vi vil spare på sundhedsudgifterne frem­over, og indtil det er på plads, kunne man lige holde en pause med alle de gode råd til de magtesløse forbrugere.

Vi burde udvikle en vision om Danmark som et grønt, biodynamisk og økologisk land. Hvad ville det ikke be­tyde for vores helbred, trivsel og omdømme, hvis det meste af den udpinte, gyllebefængte og forgiftede landbrugsjord blev udlagt til natur og pro­duktion af sunde og rene fødevarer? Vi ville med et slag få rent drikkevand, rene søer, åer og hav, ren luft, masser af overdrev, hede-, skov- og vådområder med høj biodiversitet og strut­tende, grønne marker med får, heste, høns, kyllinger, køer og svin, sundt korn, bælgfrugter, usprøjtede kartofler, majs, frugttræer og grøntsager.

Denne drøm ville tilfredsstille selv dem, der mest tænker på penge, når de ser, hvor efter­tragtet et varemærke ’Dansk’ så ville blive – og hvor meget vi ville spare i sundhedsvæsnet– men der er lang vej endnu, så derfor må vi hel­lere begynde med det samme:

Vi skal lovgive mod farvestoffer i foderet til de dyr, som vi spiser eller spiser produkter fra! Omgående! I det allermindste forlange, at de deklareres, så allergikere kan forsøge at undgå dem. – NU! – Som en hastesag inden Folketinget går på sommerferie, for den praksis er både grotesk og unaturlig!

Prøv lige at tænke over det: I stedet for at fodre dyrene ordentligt, giver vi dem farvestoffer i maden, så de og deres produkter ser sunde ud. Uden at være det. – Hvornår begynder landmændene at fodre køer med røde farvestoffer og kunstig jordbæraroma, så de kan malke jordbærmælk direkte ud af de ulyksalige dyr?

Det er skredet for landbruget og fødevareproduktionen på en skræmmende og uhyggelig måde, og vi kommer alle til at betale prisen.

Syd for Napoli er bøflerne inde for at blive malket. Kort tid efter kan vi købe den friske og vel­smagende mozzarella i gårdbutikken:

Se evt. https://videnskab.dk/krop-sundhed/8-helt-almindelige-foedevarer-som-er-ultraforarbejdede-uden-du-ved-det/

* Jeg skrev i marts 2024 til Bilka om carotenoider i æg og laks, fordi jeg har på­dra­get mig en allergi, hvor jeg slog voldsomt ud og havde flere plag­somme uger efter indta­gelse af deres laks og økologiske æg.

Og de svarede:

’Ida (BilkaToGo)

6. mar. 2024 13.47 CET

Hej Lone
 
Tak for din henvendelse.
 
Vi har undersøgt sagen med vores leverandører der skriver dette:
 
Brød, ost og laks kan vi ikke udelukke indeholder carotenoider, købt hos os. 
Æg indeholder carotenoider, købt hos os.  
 
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.
 
Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Ida’

Og galskaben har tilsyneladende ingen grænser:

Videnskab.dk 7.5.24

De gamle og forventelig død

Privatfoto af diorama med ligbål, Vikingemuseet, Lindholm Høje

Vi ved det jo godt. Ingen slipper. – Det er en katastrofe, hvis døden rammer et barn, en ung eller en voksen midt i livet. Men efterhånden, som vi bliver ældre, forliger vi os gerne med tanken. – Håber bare på den fredelige strådød.

Det er jo i grunden godt nok. Verden har på mange områder passeret os. Er langt videre. Har glemt alt det, vi møjsommeligt måtte lære: paratviden, sproget, omgangsformerne, ritualerne …

Og kroppen er slidt. Gør knuder. Vi kan ikke det, vi kunne, og som vi gerne ville.

Vi er udrangerede, bogstaveligt talt kørt ud på et sidespor som forældede, ældrebyrde, omkostninger …

Men vi føler trangen til at videregive det, vi fik ud af tilværelsen i den tid, der var vores.  

– Ethvert menneske rummer et bibliotek, siges det. Og vi kæmper for, at vores private bibliotek af oplevelser og erfaringer ikke skal gå tabt med os. – Det er formentlig en af grundene til, at vi mennesker har klaret os så overmåde godt, at vi nu dækker hele jorden og truer med at kvæle den i vores bjærgsomme virketrang.

Vi gamlinge belærer alle inden for række- og hørevidde. Vi belærer børn, børnebørn, ægtefæller, venner og vildfremmede, som vi møder, om den bedste måde at gøre dit og dat på. Og ingen gider lytte eller belæres. Så vi må enten gå til af uopfyldt videregivelsestrang eller begynde at skrive noget ned, noget som, vi godt ved, ingen læser.

Heller ikke alle de gode historier, som vi har oplevet eller hørt, gider de at lægge øre til, og det er forståeligt, hvis det er anden, tredje eller fireogtyvende gang, vi fortæller det samme.

Alle gamle har brug for børn, elever, apostle, lyttere. Jævnaldrende venner er ikke det samme; de afbryder hele tiden med deres egne historier og oplevelser. Alderen gør os til historiefortællere. Men ikke alle er Homer …

Alder og snarlig død kan skræmme enhver. Nogle vælger at ignorere fakta og kører på, som om døden ikke findes i deres liv. Andre forsøger at forlænge deres ungdommelige udseende og personlige levetid med brædder, bestående af farver i hår og ansigt, operationer, indsprøjtninger, indsmøringer, grøntsager, legemsøvelser, kosttilskud af mere eller mindre nyttig og lødig art … og sommetider udarter det til et benhårdt regime. Så går deres tid med det.

Og nogle prøver at forberede sig, at vænne sig til tanken så godt de kan. De træffer foranstaltninger, laver aftaler, skriver papirer. – Hvilket der kan være god grund til, eftersom alle faste regler er ophævet, og enhver må stå for sit eget.

For en sørgende efterkommer kan det pludselig blive uoverskueligt at tage stilling til det hele, og så meget, som vi selv kan gøre i god tid forinden, må være en hjælp. Hvis vores familier er sammenbragte, er et testamente en god ting. Ikke alle regler tilgodeser dem, vi er tættest på.

Mange af os er ikke medlemmer af en kirke eller andre religiøse samfund, som rummer og ordner det praktiske efter gamle traditioner. Så ethvert ritual må genopfindes forfra. Og så kunne vi jo passende afskaffe de store sammenrend, bunkerne af døde blomster, de uoprigtige mindeord, udstyrsstykkerne.

Vi er blevet for mange.

Personligt går jeg ind for forenkling. En lille, privat mindestund, hurtig bortkørsel, afbrænding og bortskaffelse, gerne i noget skovlignende, hvis noget sådant stadig findes, når min tid kommer. Med de nødvendige remedier i naturlige materialer, så miljøet belastes så lidt som muligt.

Ganske som vikingerne, vores forfædre, blev brændt og forsvandt op i vinden på en times tid. Ifølge den kloge og nysgerrige Ibn Fadlan, en arabisk ambassadør og opdagelsesrejsende, som mødte vikinger og overværede en høvdingebegravelse for ca. 1100 år siden, og som skrev om det. Gav sine erfaringer videre til eftertiden, så vi har dem endnu:

“Han sagde: I arabere er dumme.” – Jeg spurgte: ”Hvorfor det?” Han svarede: “Jo, I går hen til den som I elsker og ærer mest af mennesker og kaster ham i jorden, og jorden og krybdyrene og ormene fortærer ham. Vi derimod brænder ham op på et øjeblik, så han går til paradiset i samme øjeblik.” Så slog han en skoggerlatter op. Da jeg så spurgte om dette sagde han: “Hans[14] herre har af kærlighed til ham sendt vinden, så den opsluger ham på en time.” Og der var virkelig ikke gået en time før skibet og veddet og trælkvinden og herren var blevet til aske og så til askestøv! Derpå byggede de på det sted, hvor skibet, som de havde trukket op af elven havde stået, noget som lignede en rund høj.

https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/ibn-fadlan

Mænd

Pol. 3.4.24

TV2 5.4.24

Pol. 6.5.23

Pol. 23.6.22

TV2 23.3.24

TV2 9.2.24

TVMV  3.11.23

Videnskab.dk 13.12.23

TV2 Nord 6.4.24

DR 9.2.24

Google, unge piger på Fyn

At slå en 13-årig pige ihjel er blot ’et dårligt valg’ …  Nordjyske 14.3.24

DR 5.4.24

TV2 Nord 28.6.23

TV2 9.2.24

DR 9.2.24

DR 8.1. 24

DR 7.3.24

Tv2 6.4.24

TV2 20.12.23 Ritzau/Scanpix

TV2 15.3.24 Ritzau/Scanpix

Pol. 1.4.24 Ritzau/Scanpix

Fortsæt selv listen, inkludér historien og andre lande andre steder, der er nye forfærdende eksempler hver eneste dag.

Hvornår indser vi, at det er mænd, der skaber de fleste problemer i denne verden, at det fortrinsvis er kvinder og børn, der lider under det, og at det ofte er mødre, hustruer, sygeplejersker m.fl., der efter bedste evne må forsøge at udbedre skaderne?

Senere tilføjelser:

Dresscode til gymnasiefest, man vil bestemme over kvinders påklædning, Politiken 11.4.24

Politiken 15.4.24

DR 17.4.24

Læge mishandler, misbruger og filmer sine egne døtre, TV2 28.4.24

Senest:

 Politiken 21.7.24

Abbé Pierre som sexuelt rovdyr beskyttet af kirken … Så står verden ikke længere!

Småtterier XXV

● Er læger mere grådige end andre mennesker? Eller har de bare bedre muligheder for at svindle?

DR 22.3.24

For præcis et år siden skrev Politiken:

‘Regioner får hård kritik af kontrol med lægers honora­rer’

https://politiken.dk/indland/art9268934/Regioner-f%C3%A5r-h%C3%A5rd-kritik-af-kontrol-med-l%C3%A6gers-honorarer

Og jeg skrev i et indlæg om ’Offentlige sundhedshuse?’ d. 22.3.23, at

’Indtil da er mit forslag, at man sender en mail eller sms til patienten, hver gang en læge­klinik el.lign. har bedt om et honorar for en sundhedsydelse fra det offentlige.’

Hvis man havde indført denne simple ordning, var vi sluppet for svindlen, også med de alt for bjerg­somme ’Alles Lægehus’, der som paddehatte popper op mange steder rundt om i landet, hvor der er lette penge at tjene. – Men det er jo ikke en løsning på den omfattende praksis, der netop er blevet afsløret, at læ­ger får honorarer for at konsultere sig selv …

DR 16.3.24

Alle, selv læger, regner i dag sig selv for små Sanjay Shah’er og fiffige, hvis det lykkes dem at snyde fællesskabet.

● Hvis vores partistøtteregler var mindre lukrative, og folk med idéer og idealisme selv skulle til lommerne i stedet for at leve godt og længe af offentlige penge, kunne det være, at vi slap for de mest futile partieksperimenter.

● Faldende børnetal betragtes alle vegne stadig som et stort problem, men i virke­ligheden er det vel en gave?

Mennesker er jordens største problem, vi er flerdoblet i antal bare i min leve­tid, og allerede i begyndelsen af 1970’erne var vi enige om, at der måtte være grænser for vækst. – Faldende fødselsrater her og i resten af verden er en god nyhed! Jorden vil takke os for at holde igen med formeringen.

For vi har svært ved at tilbyde fødende kvinder ordentlige og trygge forhold, men lægger dem på overfyldte gange med tilfældigt personale eller beder dem tage en taxa til et andet hospital en times kørsel væk, mens de har veer!

Og børn forhindrer navnlig mødre i at yde en helhjertet indsats på jobbet og kos­ter dem en pæn del af deres livsindkomst og pension.

Vi vil ikke afsætte tilstrækkelige midler til at opretholde anstændige børneinstitutioner og skoler, men spiser vores børn af med meget lidt og meget lidt uddannet personale og overlader dem stort set til sig selv og deres mobiler i løbet af de alt for lange dage.

Vi kan ikke længere uddanne vores børn og unge til at videreføre vores sprog, kultur og velfærds­samfund, men ser blot til, mens mindst 25 % af dem mistrives. En udgrænsende diagnose kan vi dog lige overkomme at uddele – efter års ventetid.

Og vi stuver alle vores små og store børn så tæt i institutioner, at de, ligesom i et middelalderligt fattighus, ustandseligt smitter hinanden og alle andre med lus og væmmelige sygdomme.

Vi kan ikke integrere børn af forældre, der er kommet hertil for at give en hånd med.

Vi kan knap nok uddanne og beskæftige de børn og unge, der er her i forve­jen.

Hvis vi var færre mennesker, ville der blive bedre plads. Ingen trafikkøer, ikke så meget foru­rening, ikke så meget byggeri og pres på landbrugsland og biodiversitet.

Og vi har slet ikke vilje og ressourcer til at behandle mange mennesker, når de bliver syge.

Fx er der ikke længere penge til at passe vores børns tænder:

DR 4.3.24

Så alt i alt er et faldende fødselstal verdens bedste nyhed!

● De, der køber og kører elbiler, fortjener alles ros og taknemmelighed! De transporterer sig med mindre belastning for miljøet og nedsætter støjniveauet betragteligt. Tak!

● Bug Out Bag eller Go-taske: – Enhver prepper med respekt for sig selv har en BOB – en nødtaske – stående for tilfældets skyld. En taske, han lige kan snuppe, mens han flygter over hals og hoved fra faretruende situationer. Heri har han i forvejen pakket lommelygte, wc-pa­pir, tæpper, varmt tøj, kort, batterier, vand, mad, medicin og andet, som skal hjælpe ham igennem de første dage af en altomfattende katastrofe.

HA! – Som kvinde har man ikke lige opdaget prepping her i de senere, kao­tiske år. Kvinder har altid – og har altid haft – en BOB stående. Det hedder en håndtaske. – Kvinder har ned­ar­vede instinkter, der fortæller dem, at verden er farlig for kvinder, og at man altid skal være beredt. På flugt. På forsvar. Og en dametaske har utallige gange bevist sin værdi, fx når kæ­resten blev voldsom, og man lynhurtigt skulle væk. Men også når den fem-årige pludselig skulle hastes på skadestuen. Eller veninden ringede, fordi hun følte sig utryg på vej hjem fra en date. Når man selv var i fare, eller når nogen havde brug for én i en fart.

Når katastrofen rammer, tager jeg bare min sædvanlige taske med mobiltele­fon, briller, kon­tanter, betalingskort, rejsekort, identitetskort, sygesikringskort, vaccinationsbevis, køre­kort, drikkedunk, frugt, kiks, hygiejneartikler, skiftetøj, smertestillende piller, anden medicin, læbepomade, synål og tråd, vatpinde, plaster, negleklipper og neglefil, saks, lom­mekniv, nøgler, både tørre og våde servietter, desinficerende midler, mundbind, medlemskort til Matas, COOP og IKEA, hårbørste, hårbånd, pebermyntepastiller, kuglepen og notes­bog, ka­lender med kontaktinfo på venner, familie, naboer, forsikring, Falck, læge, politi o.a., make-up, håndcreme, et varmt tørklæde, somme­tider bløde hjemmesko og en eks­tra trøje.

Det er blot den almindelige dametaske, som jeg også har med i Brugsen, på kaffevisit, til mø­der, på en bustur ind til byen – og som jeg i forskellige, mere eller mindre moderigtige ud­formninger har haft med mig allevegne i mere end 50 år. Klog af skade.

De kvinder, der for tiden har småbørn og/eller hunde, medbringer derudover sutter, fyldte sutteflasker, stofbleer, engangsbleer, babymos, skeer, bananer, müslibars, pusletæppe, ba­by­servietter, rent skiftetøj, babyalarm, legetøj, kø­retøj og/eller bæresele og til hunden snor, vand, vandskål, bidedyr, bolde og godbidder.

Tag den, preppermænd! 😊

● Min computer er mere opmærksomhedskrævende end en et-årig, der lige har lært at gå! Hver dag, flere gange om dagen, er der nye ting, den beder mig om at kigge på, klikke på, reagere på, forholde mig til, indretning, synkronisering, nye tiltag … og så det hele forfra igen …  Fx dukker den lige nu blinkende og insisterende frem med dette uimodståe­lige til­bud:

’Enhedsoplevelse på tværs af vært

Er lige blevet opdateret, tjek den ud’

Hvad ind i Helvede er en enhedsoplevelse på tværs af vært??? – Og hvorfor skal jeg tjekke det ud, mens jeg sidder her og prøver på at samle tan­kerne om noget andet?

Det er min private computer. Jeg købte den og indrettede den til mit brug for to år siden, men den er aldrig blevet ordentligt afrettet. Det er aldrig ble­vet MIN computer. Den adlyder sprogligt handicappede aliens og er aldrig ophørt med sine anstrengende råb om opmærk­somhed. Og det er langt fra kun de nødvendige antivirusopdateringer:  Min computer vil hele tiden indrullere mig i fællesskaber og tættere tilknytning til jeg ved ikke-hvad. Og hvis jeg ikke reagerer med samme, bliver den passiv aggressiv. –  Nåeh, vil du ikke tjekke med­de­lelser? Skal jeg måske sende dig færre? spørger den surt.  – Og svarer man ’Ja, tak!’ til denne fremstrakte hånd, så er man straks igen fan­get i dens lumske spind og bruger igen ½ time på – forgæves – at sidde og klikke rundt for at finde den mulighed for færre meddelel­ser, som den lige har tilbudt … SKRIIIIIG!!!!!

● Nye manderoller:  Når kvinder forandrer sig, tager initiativer, uddan­nelser, gode jobs, beslutninger, føler mange mænd sig hjælpeløse og til overs. Og med god grund, hvis de bygger deres manderolle på at dominere kvinder.

De gamle mandschauvinister er for længst tabte. De må sidde hjemme i slåbrok og svine andre mennesker til på de sociale medier og i kommentarspor. De er ikke det store pro­blem, for de uddør i løbet af en overskuelig årrække.

Men det er et problem, at unge mænd føler sig underlegne og tyr til overlegenhedsfanta­sier, porno­grafi, vold og ba­vianadfærd for at hævde sig.

Hvis de brugte deres styrker på at skabe og fixe ting, på musik, IT, spil, på at bygge, repa­rere, ordne, beskytte, lege, forske, så ville de igen pålideligt kunne indtage deres retmæs­sige og nyttige plads som højt værdsatte og uundværlige mellem alle os andre.

● De eneste kampe, der er værd at tage nu, er dem for rent vand, ren jord, ren luft og rene og sunde fødevarer.  Og kampen for fred og fordra­gelighed. Så politikerne her­hjemme, i EU og i verden må lige vente med at engagere sig i interne magtkampe og med at opdatere deres SoMe-sider med tomt skræp, indtil disse basale problemer er løst. Tak!

TV2 18.3.24

● Laveste fællesnævner – fx sproglig formåen, logisk sans, tv-underhold­ning, bøger, pop, populærkunst, viden, dannelse, arkitektur, civiliseret optræ­den – er blevet endog MEGET lav, ikke sandt? – Fx skal nyheder til yngre mennesker helst præsenteres som små Tik Tok-vide­oer, fordi de ikke længere er i stand til at læse tekster.

● Efter corona: Vores samfund viste sig mere robust, end jeg havde troet, og langt dum­mere.

TV2 ØJ 14.3.24

● Overflødig kunst. En skulptur er pist forsvundet, og der gik lang tid, før nogen opdagede det. Skulpturen af kunstneren Frederik Sparvath hed: ’Hyl­dest til de frivillige’, og har stået monteret på en stor sten i Odder Å. – Nogle frivillige har nok tænkt, at det gode metal var bedre anvendt andre steder … 😊

● Udbredte illusioner, dækningsløse ord:

  • Kærlighed
  • Godhed
  • Fred
  • Menneskerettigheder
  • Fri vilje
  • Guder
  • Kunst
  • Bestemmelse
  • Skæbne
  • Vigtighed
  • Betydning
  • Sikkerhed
  • Ego
  • Indflydelse
  • Handlemuligheder
  • Altruisme

Grænseoverskridende sex og vold i lommen

TV2 12.2.24

TV2 13.3.24

Vi undrer os måske over den udbredte vold, mobning og seksuelle over­greb, der sker blandt børn i vores folkeskoler. Og over den rå tone, der ofte her­sker blandt børn og unge og fra børn – og sommetider også deres forældre – ret­tet mod lærerne.

Eller mod de politikere, der er valgt til at redde vores velfærdssamfund godt igennem epide­mier, konflikter, økonomiske problemer:

TV2 14.9.22”Hun må og skal aflives!” – Sådan diskuterer voksne mennesker uenigheder her i internet- og mobilalderen.

Eller endda rettet mod forskere og professorer, som man påstår sig uenige med!

”Michael Svarer er formand for den ekspertgruppe, som er kommet med forslag til en CO₂-afgift på landbruget. Onsdag var han derfor inviteret med som gæst til interesseorganisa­tio­nen Bæredygtigt Landbrugs general­forsamling.

Her måtte Michael Svarer finde sig i personangreb, som han fandt ubeha­ge­lige, hvilket han fortalte om til DR og Berling­ske bagefter.

– Deciderede personangreb

På generalforsamlingen sagde landmanden Holger Iversen fra Als ifølge Berlingske blandt andet følgende til Michael Svarer:

– Inden du kom, sad vi og snakkede om, at du egentlig er mo­dig. Havde det nu været 1824, så havde vi i formiddag væ­ret ved at bygge en galge ude bagved og havde hængt bud­brin­geren. Vær glad ved, at det hedder 2024.”

TV2 2.3.24

Tonen er blevet forfærdende rå: Politikere, kassedamer, forskere, nabokoner, folk, der ytrer sig offent­ligt, svines til på hårrejsende vis. Og et uforståeligt had bobler og syder i kommentarspor og i medier, ikke kun de sociale. *

Der er, tror jeg, mindst tre grunde til forråelsen:

  1. Alle mennesker fra seks-syvårige og op har deres egne telefoner med uhindret ad­gang døgnet rundt til tabubrydende kulturprodukter, You-Tubere, Tik Tok, og derudover en kloak af menneskelige sex- og voldsfantasier, had-ytringer, virkelige overgreb, tortur og mord, som navnlig drenge føler sig tiltrukket af. – Vi præges af og desensibi­liseres imod grænseoverskridende, ækle voldsom­heder.
  2. Alle voksne og forældre har travlt med arbejde, interesser, venner og deres egne mobiltelefoner de fleste af døgnets vågne timer, så små og sår­bare børn overlades til sig selv og deres egne smartphones og til at danne usunde fællesskaber ganske som drenge­flokken i William Gol­dings berømte roman ’Fluernes Herre’.
  3. Vi har sparet på institutioner og skoler i en grad, så lokaler, lærere og principper er eroderet hurtigt, og børnene – igen – overlades til at danne deres egne hierarkier og får mulighed for at afreagere for­ladt­hedsfølelser, ulykkeligheder og angst på hinan­den.

‘William Gerard Golding var en engelsk forfatter. Golding skrev blandt andet den samfundsafspejlende roman Fluernes Herre i 1954, som handler om en flok drenge på 6 til 13 år, der strander på en øde ø. I 1983 modtog han nobelprisen for sit mesterværk.’ Wikipedia

* https://blog.loneandrup.dk/2023/11/08/giftig-misogyn-kultur-rettet-mod-landets-oever­ste-embede-paa-politiken/

TV2 23.3.24

Helsingør Dagblad 17.5.24

TV2 17.5.24

Køkkenruller og andet snyd

Jeg har tidligere flere gange skrevet om, at konkurrencesamfundet blot betyder, at vi alle indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige produk­ter, vi kan sælge til hinan­den, og hvor ringe service, vi kan slippe af sted med at yde folk for de­res egne penge.

Forleden fandt jeg en gammel, kun halvt brugt køkkenrulle ude i baggangen og studsede med det samme over, at pa­pirkvaliteten på den gamle rulle føltes tyk og lækker, og at hullet midt i rullen tilsyneladende var meget mindre end på de nyeste køkkenruller, jeg havde købt.

Så jeg målte, og violá! – Den nyeste køkkenrulle havde lige lagt en cen­timeter luft til paprullen i midten! Fra knap 5 til mere end 6 cm’s luft! – Jeg gad ikke veje papiret, men tro mig, papiret på de nyeste ruller er så tyndt, at man bruger dobbelt så meget … Det er vel snyd?

Det samme gør sig gældende med wc-papir, hvor paprullehullet i midten også er vokset, selve rullen er løsere viklet, og hvor man under normal brug ofte næsten må tømme hele rullen for ikke at komme til at stikke fingrene igennem.

Traditionelt opgjorde man vægten på kaffe, smør, mel, sukker, sæbe o.a. i et helt, et halvt eller et kvart pund, dvs. 500 g, 250 g eller 125 g. Men vi har alle for længst opdaget, at kaffeposen ikke længere indeholder 500, men kun 400 g, og at smørpakken er skrumpet til kun 200 g.

Kvaliteten på brugsgenstande, tøj og sko er også efterhånden forfærdende! Disse halvdyre Ecco-støvler fandt jeg frem fra skabet forleden, kun for at opdage, at sålerne var helt opløste, og skoene totalt ubrugelige efter kun et par år!

Snyd på vægten og meget ringe kvalitet omfatter de fleste af vores daglige forbrugsvarer: De bliver ud­vandede, udtyndede, forringede, og vi bliver snydt, så van­det driver, men i løbet af kort tid vænner vi os vel til det …

Det eneste, der ikke går nedad, som mængde og kvalitet, er priserne, der kun er steget og steget i løbet af de senere år …

En anden måde at snyde på, ud over på vægt og kvalitet, er de falske reklamer. Danish Crown er lige blevet dømt for ’greenwashing’, fordi de påstod deres svinekød langt grøn­nere og mere klimavenligt, end det rent fak­tisk er.

Og danske kyllingeproducenter postulerer frækt, at deres mere end 20.000 hurtigtvoksende kyllinger kan løbe frit rundt ude i grønt græs og bliver håndfodret af producenternes velklædte og helt renskurede børn.

https://blog.loneandrup.dk/category/landbrug/page/2/

Og Arla storsnyder efter min erfaring! Også de måtte pille klima­anprisningerne af deres kartoner:

Skummetmælken var hverken CO₂-neutral eller klimakompenseret!

Men hvad med denne karton, som min mand kom hjem med i går i den tro, at det var økologisk mælk:

I stedet for det røde Ø-mærke foroven bærer kartonen et lignende, men hjemmelavet og intetsigende ‘Dansk mælk’-mærke. – Som om man nogensinde ville tro, at mælken kom fra Japan. Og påskriften: ‘Omtanke for dyr og klima’ og anden fantasifuld ordskvalder leder tanken hen på et produkt, der virkelig tager dyrevelfærd og klima alvorligt.

Et idylliserende skønmaleri! – Et stykke grafisk svin­del med konventionelle køer på græs, vindmølle, skovkant og solnedgang … BVADDR!

Danske konventionelle køer har ikke været på græs siden 1970’erne:

Jeg køber normalt kun Arla-produkter, når der absolut ikke er andet at få, og fremover vil vi begge være endog meget mere på vagt.

Hvis vi alle var lidt mere kritiske forbrugere, kunne vi måske stoppe snyderiet.

TV2 29.3.24:

‘Arla har ændret piskefløden: – Tosset, siger prisvindende kok’

‘Arla argumenterer for, at en reduceret fedtprocent er af hensyn til folkesundheden.’ …

‘- De tager det samme for mindre og ødelægger vores produkter, lyder det fra en anden, som henviser til, at prisen ikke har ændret sig.’ …

‘Selv forklarede Arla i dette tilfælde, at de ikke ville forvirre forbrugerne ved løbende at kommunikere om mindre justeringer i produkter.’ …

‘Så sent som i sidste uge havde brugere på mediet Reddit undret sig over konsistensen af produktet Kærgården. Den opførte sig underligt, lød det, og i et interview i Avisen Danmark bekræftede Arlas pressechef, Jesper Skovlund, at der var blevet tilført mere vand.’

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-03-29-arla-har-aendret-piskefloeden-tosset-siger-prisvindende-kok

Og

TV2 21.4.24:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-04-21-populaer-is-er-skrumpet-og-det-er-en-del-af-en-stoerre-tendens

EB 22.4.24:

https://ekstrabladet.dk/penge/varerne-skrumper-ny-lov-kraever-advarsel-mod-shrinkflation/10206630

Det værste er, at firmaerne bag lusket forsøger at påstå, at de snyder os ‘for vores egen skyld’, fordi vi bare bliver forvirrede over information, og fordi vi ikke har godt af for meget fedt og sukker …